Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN)"

Transkript

1 Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN) Version 2, den

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLD OG AFGRÆNSNING INDLEDNING OPBYGNING OG STRUKTUR FORDELE FOR PARTERNE SIKKERHEDEN I EN TRADITIONEL ETF ETF MED SYNTETISK AFDÆKNING (SYNTETISK ETF) AFKAST PRISFASTSÆTTELSE RISIKO MARKEDSRISIKO LIKVIDITETSRISIKO MODPARTSRISIKO UCITS OMKOSTNINGER RÅDGIVNING APPENDIX: ETN (EXCHANGE TRADED NOTES) BRUGEN AF KOMPENDIET KILDEHENVISNING REGNEOPGAVER OPDATERINGER AF NÆRVÆRENDE DOKUMENT LISTE OVER KOMPENDIER OM RØDE INVESTERINGSPRODUKTER side 1 (29)

3 BAGGRUND Ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter, skal bestå en prøve, jf. 5 i Bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter. En bestået prøve gælder i 3 år. INDHOLD OG AFGRÆNSNING Indholdet i dette kompendium er målrettet - og afgrænset til - at afdække de principielle forhold omkring produktet, som er relevante for de generelle kompetencekrav, der stilles via nye lovkrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Det er de kompetencekrav, som rådgiverne vil blive stillet spørgsmål i ved den røde certificeringsprøve. De centrale elementer i kompendiet er: Opbygning og struktur Afkast Prisfastsættelse Risiko Omkostninger Rådgivning Kompendiet omfatter således ikke emner i relation til Exchange Traded Funds (ETF), som ikke er omfattet af de nye lovkrav til den røde test. Det gælder blandt andet skatteforhold mv. Kompendiet tager udgangspunkt i den grundlæggende traditionelle ETF-konstruktion med bagvedliggende, fysiske aktiver samt den typiske syntetiske ETF med afdækning i finansielle kontrakter. side 2 (29)

4 1. INDLEDNING ETF-markedet har på relativ kort tid fået et betydeligt omfang. Der var således i 2010 cirka ETF-udstedelser med en samlet markedsværdi på cirka mia. USD. Heraf de mia. USD alene på det amerikanske marked, de resterende 300 mia. USD på europæiske og asiatiske markeder (Kilde: Aus. Nationalbank). Den store popularitet skyldes nogle grundlæggende fordelagtige egenskaber: Produktet er i sin grundlæggende form ret simpelt. Der er en præcist veldefineret bagvedliggende aktivmasse, ofte et aktieindeks eller en råvare. Sikkerheden på den traditionelle ETF (med fysiske, underliggende aktiver) er på højde med investeringsforeninger. Det er muligt for en lille investor at sprede sine investeringer på et helt marked med relativt lave omkostninger. Man kan handle med ETF på markedet ganske som en børsnoteret aktie ofte med høj likviditet og dermed lille forskel mellem købs- og salgspris. Hovedparten af de amerikanske ETF-udstedelser har fysiske aktiver bagvedliggende, ganske ligesom en investeringsforening. De fleste udstedelser har aktier, der matcher et aktieindeks som underliggende aktiv, men også ETF med renter/obligationer i forskellige valutaer eller råvarer som eksempelvis olie eller ædelmetaller vinder frem. De sidstnævnte benævnes ofte Exchange Traded Commodities (ETC), men bemærk, at en ETC kan være opbygget både som en ETF og som en Exchange Traded Note (ETN) 1. De senere år er der kommet flere såkaldte syntetiske ETF-udstedelser, der har derivataftaler med modparter i stedet for underliggende fysiske aktiver. Her er sikkerheden ikke helt så høj, da der opstår en modpartsrisiko for investor. Der er ligeledes kommet syntetiske ETF med gearingseffekt, hvilket yderligere øger risikoen for investor. ETF er således de seneste år blevet en samlebetegnelse for en meget bred vifte af investeringsfonde. 1 En ETN kan betragtes som et usikret gældsbevis udstedt af en bank eller anden finansiel institution, mere herom senere. side 3 (29)

5 2. OPBYGNING OG STRUKTUR En ETF-andel minder i høj grad om et investeringsforeningsbevis, men er ikke helt det samme. Forskellen mellem de to ligger hovedsageligt i opbygningen. Den traditionelle ETF med bagvedliggende fysiske aktiver, er opbygget på følgende måde: Eksempel: Arrangør af klassisk ETF i S&P 500 aktier (USA: open-end management investment company eller unit investment trust): Figur 1 En arrangør (manager) vil udbyde en traditionel ETF i S&P 500 aktieindekset. Han aftaler med en række autoriserede markedsdeltagere/market makere (for eksempel pensionskasser, for- side 4 (29)

6 sikringsselskaber og lignende), der ligger inde med store beholdninger af aktier, der indgår i S&P 500 indekset, at de leverer en blok af aktier (kaldet creation units), der præcist afspejler S&P 500 indekset, til en depotbank. Depotbanken udsteder til gengæld ETF ere (ejerbeviser) til disse aktier og leverer dem til de autoriserede markedsdeltagere/market makerne. De autoriserede markedsdeltagere/market makerne kan nu sælge disse ETF ere på børsen til investorer og kan ligeledes købe dem tilbage på børsen. De autoriserede markedsdeltagere/market makerne kan tilsvarende gå til depotbanken med så mange ETF ere, at de kan bytte dem for en standardblok af aktier den anden vej. Den almindelige investor kan nu købe og sælge ETF ere på Børsen med typisk et ret lille spread mellem købs- og salgspris, og værdien af disse ETF ere vil tracke (følge) kursen på S&P 500 indekset. Bemærk, at der ikke er nogen udveksling af penge mellem arrangør, autoriseret markedsdeltager/market maker og depotbank. ETF-beviser og aktieblokke byttes, uden at penge betales. Men når de autoriserede markedsdeltagere/market makere og de almindelige investorer køber eller sælger på markedet, udveksles der penge for ETF-beviserne. Der er løbende emission og indløsning (open-end fund) i den forstand, at de autoriserede markedsdeltagere/market makerne kan få flere ETF ere udstedt/indløse ETF ere mod at aflevere en aktieblok/aflevere ETF ere. Men den almindelige detailkunde kan ikke indløse sin ETF, men kan købe og sælge den i markedet ganske som en aktie. Man kan således sige, at en ETF kombinerer egenskaberne ved en traditionel, passivt forvaltet investeringsforening med egenskaberne ved en børsnoteret aktie. 2.1 Fordele for parterne Fordelen ved arrangementet for de autoriserede markedsdeltagere/market makerne er, at de kan mindske/øge deres eksponering i S&P 500 aktier uden at skulle sælge/købe alle 500 forskelige aktier i markedet. De kan nu i stedet sælge/købe ETF ere, og de har dermed gjort deres aktiebeholdninger mere likvide og let omsættelige. Fordelen for den almindelige investor ved investering i ETF ere er, at han får en andel i S&P 500 aktieindekset og dermed opnår en høj grad af spredning, selv om han kun køber for et lille beløb. Endvidere er der som regel ikke aktiv porteføljepleje, og omkostningerne for ar- side 5 (29)

7 rangøren er derfor meget små administrationsomkostningerne er således typisk betydeligt lavere end i en almindelig aktivt forvaltet investeringsforening, mere herom senere. 2.2 Sikkerheden i en traditionel ETF Sikkerheden er meget høj for alle parter i en traditionel ETF, der er skitseret ovenfor, ganske ligesom for en traditionel investeringsforening. Skulle arrangøren gå fallit, har det ingen betydning for investor aktierne ligger i en depotbank, ejet at dem, der besidder ETFandelen. Tilsvarende vil en fallit hos en autoriseret markedsdeltager/market maker ingen betydning have for investorerne og skulle depotbanken gå fallit, kan depotbankens kreditorer ikke røre depoterne, da det ikke er en del af depotbankens egen balance. En væsentlig forskel mellem en ETF og en investeringsforening er, at den almindelige investor ikke som i investeringsforeningen - kan indløse sit bevis til indre værdi minus et indløsningsfradrag, ligesom der heller ikke er løbende emission til indre værdi plus et emissionstillæg. Den almindelige investor kan kun købe og sælge sin ETF på markedet. Den arbitrage mekanisme, der sikrer, at ETF en i markedet handles meget tæt på indre værdi, fungerer således: Hvis ETF en skulle handles til en pris over indre værdi, kan det betale sig for de autoriserede markedsdeltagere/market makerne at sælge flere ETF ere til markedet eventuelt købe aktier i markedet og indlevere en ekstra blok af S&P 500 aktier til depotbanken mod udlevering af ETF ere, som de sælger i markedet med en lille fortjeneste til følge. Hvis ETF en omvendt handles til en værdi under indre værdi, kan det betale sig for de autoriserede markedsdeltagere/market makerne at opkøbe ETF ere i markedet - eventuelt bytte dem med aktier i depotbanken, som de kan sælge på markedet med en lille fortjeneste til følge. 2.3 ETF med syntetisk afdækning (syntetisk ETF) Syntetisk ETF har ikke fysiske aktiver som bagvedliggende. I stedet foreligger der derivataftaler med modparter, der forpligter sig til at levere det aftalte afkast til ejerne af ETF erne. Der vil oftest være tale om swapaftaler, men det kan også være terminsforretninger eller futures. side 6 (29)

8 Opbygningen af ETF ere med syntetisk afdækning kan variere, men den afgørende forskel på en traditionel ETF og en syntetisk ETF er, at der på den syntetiske ETF optræder en modpartsrisiko for den almindelige investor. I nedenstående figur kan man se et eksempel på opbygningen af en typisk syntetisk ETF. De autoriserede markedsdeltagere/market makerne køber og sælger ETF ere på markedet, hvor detailinvestoren kan købe og sælge ETF ere. De autoriserede markedsdeltagere/market makerne kan imidlertid også købe og sælge ETF ere i blokke hos arrangøren af de syntetiske ETF ere. Pengene, arrangøren får ind for ETF-beviserne, deponeres i en sikkerhedskurv i en depotbank enten som bankindlån eller eksempelvis i statsobligationer på et sikkerhedsdepot. Herefter indgår arrangøren eksempelvis en swapaftale, hvor modparten forpligter sig til at betale det totale afkast på det aftalte indeks (f.eks. S&P 500). Omvendt forpligter arrangøren sig til at betale den opnåede rente på sikkerhedskurven til modparten i swappen. Disse transaktioner sker via depotbanken, så det opnåede afkast ligeledes ligger til sikkerhed for de udstedte ETF-beviser. Modpartsrisikoen for den almindelige investor opstår således dels, fordi swap-modparten kan misligholde sin swap-aftale, dels fordi sikkerhedskurven kan være placeret i statsobligationer eller i et bankindlån, hvor stat eller bank kan gå fallit. side 7 (29)

9 Figur 2 Ligger der derivater såsom futures eller terminsforretninger bag ETF en, bør man være opmærksom på forskellen mellem disse. En futurekontrakt er en standardiseret aftale, der handles på en børs, og som er kendetegnet ved at benytte marginhandel, hvor gevinst og tab afregnes dagligt ved børsens lukning. Det medfører, at modpartsrisikoen er meget lille på en futurekontrakt. En terminsforretning er derimod en OTC aftale, der ikke kan afsættes til tredjemand, og som ikke nødvendigvis har initial margin og daglig afregning. Det medfører, at modparterne i en terminsforretning løber en gensidig risiko for, at den anden ikke er i stand til at levere som aftalt. side 8 (29)

10 3. AFKAST Som udgangspunkt er de fleste ETF ere passivt forvaltet og søger at skabe et afkast i forhold til eksempelvis et indeks, et såkaldt relativt afkast. Afkastet på en ETF tracker (følger) som regel afkastet på det bagvedliggende aktiv, men det kan afvige lidt (kaldes tracking-error). Afkast realiseres for investor ved salg af ETF i markedet, og tab/fortjeneste er forskellen mellem købs- og salgspris på ETF en ganske som ved køb og salg af børsnoterede aktier. ETF kan således sælges short eller benyttes som bagvedliggende aktiv for finansielle kontrakter, ganske som en børsnoteret aktie. Eksempel: Afkast på en ETF helt uden omkostninger, bid-offer spread og tracking-error: Antag en ETF med S&P 500 som bagvedliggende aktiv, kurs på S&P 500 er USD Kursen på ETF er 110. Nu stiger S&P 500 indekset med 10% til 1210 kursen på ETF stiger til 121. Her er afkastet på ETF præcis 10% ganske som afkastet på det bagvedliggende indeks. Eksempel: Afkast på en ETF uden omkostninger og tracking-error, men med bid-offer spread: Antag en ETF med S&P 500 som bagvedliggende aktiv, kurs på S&P 500 er USD Kursen på ETF er bid-offer 109,90-110,10. Nu stiger S&P 500 indekset med 10% til 1210 kursen på ETF stiger til bid-offer 120,90-121,10. Kunden har altså købt til 110,10 og kan nu sælge til 120,90 svarende til et afkast på 9,81%. Eksempel: Afkast på en ETF uden tracking-error, men med administrationsomkostninger og bidoffer spread: Antag en ETF med S&P 500 som bagvedliggende aktiv, kurs på S&P 500 er USD Kursen på ETF er bid-offer 109,90-110,10. Nu stiger S&P 500 indekset med 10% til 1210 kursen på ETF stiger til bid-offer 120,70-121,30 (administrationsomkostninger 0,20). Kunden har altså købt til 110,10 og kan nu sælge til 120,70 svarende til et afkast på 9,63%. En ETF i et aktieindeks giver således et afkast meget tæt på markedsafkastet i det pågældende indeks og kan således siges at performe som en passivt forvaltet investeringsforening. Sammenligner man markedsafkastet med afkastet på aktivt forvaltede investerings- side 9 (29)

11 foreninger, viser langt de fleste undersøgelser, at de aktivt forvaltede investeringsforeninger generelt ikke klarer sig bedre end markedet. 4. PRISFASTSÆTTELSE Indre værdi, og dermed prisen på en ETF, afhænger først og fremmest af prisen på de underliggende aktiver og dermed af ganske de samme faktorer, som påvirker prisen på de underliggende aktiver. Prisen på en ETF følger imidlertid ikke altid helt præcist prisen på det bagvedliggende aktiv, og der optræder således en tracking error. Det kan dels skyldes, at indre værdi på ETF en ikke helt tracker det indeks, der er målsætningen, dels kan det skyldes dårlig likviditet på ETF-markedet eller på markedet for det bagvedliggende aktiv, og at markedsprisen på ETF derfor ikke helt svarer til indre værdi på ETF. Tracking-error: Markedsprisen på en ETF kan afvige fra indre værdi på ETF en både positivt og negativt og kan således påvirke kundens afkast både positivt og negativt. Er markedsprisen højere end indre værdi handles ETF en med premium, og er markedsprisen lavere, handles ETF en med discount. Denne afvigelse vil normalt være meget lille, da det som tidligere beskrevet kan betale sig for de autoriserede markedsdeltagere/market makerne at lave arbitrage og dermed fjerne prisforskellen. Men såvel likviditeten på ETF-markedet som likviditeten på markedet for de underliggende aktiver er af betydning for, hvor meget afvigelse, der skal til, før det er profitabelt for de autoriserede markedsdeltagere/market makerne at foretage denne arbitrage. På en syntetisk ETF med futures som underliggende kan der optræde tracking-error, da futurekontrakterne skal rulles ved udløb. Afhængigt af, om terminskursen er højere (negativ roll yield) eller lavere (positiv roll yield) end spotkursen, følger indre værdi på en syntetisk ETF ikke nødvendigvis præcist prisudviklingen på det indeks, som ligger bag futurekontrakterne. I et normalt marked er forwardkurven stigende, hvilket vil sige, at roll yield er negativt. Negativ roll yield er udtryk for det tab, der er ved at holde kontrakten til udløb, såfremt prisen på det underliggende aktiv ikke har ændret sig fra den oprindelige pris. At terminsprisen er højere end spotprisen, skyldes, at lager- og finansieringsomkostninger er højere end de ind- side 10 (29)

12 tægter, der eventuelt er forbundet med at holde det underliggende aktiv. Såfremt det underliggende aktiv er en råvare, benævnes en sådan markedstilstand for contango og indebærer, at omkostninger ved at købe og lagre råvaren er større end fordelene ved at eje den. Figur 3 Terminspris Negativ roll yield (contango for råvarer) Negativ roll yield 1 måned 3 måneder Tid til udløb I nogle tilfælde kan man opleve, at forwardkurven er invers. Dette indebærer, at roll yield er positivt, som følge af større indtægter fra det underliggende aktiv i forhold til lager- og finansieringsomkostningerne. Såfremt det underliggende aktive er en råvare, siges markedet at være i backwardation. Grundet eksempelvis begrænset udbud af en råvare eller manglende spekulative varebeholdninger, kan det i sådanne tilfælde være mere fordelagtigt at eje den underliggende råvare end at købe futurekontrakter eller terminsforretninger herpå. side 11 (29)

13 Figur 4 Terminspris Positiv roll yield (backwardation for råvarer) 45 Positiv roll yield 20 1 måned 3 måneder Tid til udløb Er den syntetiske ETF afdækket med en swap-aftale, får man derimod det aftalte afkast, så der følger indre værdi præcist det aftalte bagvedliggende indeks. Men her kan markedsprisen på ETF godt afvige fra indre værdi på grund af likviditeten på ETF-markedet eller på de bagvedliggende aktiver. På en syntetisk ETF er der i begge tilfælde en modpartsrisiko, der kan medføre en discount (risikotillæg), således at prisen på ETF en er lavere end på det underliggende aktiv. Finansielle kriser eller fald i modparternes kredit rating kan således påvirke prisen på en syntetisk ETF negativt. 5. RISIKO 5.1 Markedsrisiko På alle typer ETF ere er der en markedsrisiko, der svarer til markedsrisikoen på det bagvedliggende aktiv eller aktiver. Når de bagvedliggende aktiver er aktier, der matcher et aktieindeks, er den usystematiske risiko (selskabsrisikoen) normalt minimal, mens den systematiske (markedsriskoen) er tilbage. side 12 (29)

14 5.2 Likviditetsrisiko På alle typer ETF ere kan der være en likviditetsrisiko, afhængigt at størrelsen af udstedelsen og likviditeten på de bagvedliggende aktiver. Hovedparten af ETF ere er med yderst likvide aktiver som bagvedliggende, og i de tilfælde er likviditetsrisikoen meget lille. 5.3 Modpartsrisiko På traditionelle ETF ere med fysiske aktiver som bagvedliggende er modpartsrisikoen som hovedregel minimal, forudsat at konstruktionen er således, at ejeren af ETF erne er den juridiske ejer af det bagvedliggende aktiv. De præcise ejerforhold i ETF-konstruktionen er således vigtige at kende for rådgiveren. Syntetiske ETF ere har en modpartsrisiko, der i hvert enkelt tilfælde må vurderes nøje. UCITS-godkendte syntetiske ETF ere har spredning på modparter, så der er begrænsning på, hvor stor en andel af det indskudte beløb, der kan tabes på en modpart samt krav om sikkerhedsstillelse fra modparterne. En nedgradering af modparternes rating kan således påvirke kursen negativt på en ETF. 5.4 UCITS UCITS står for Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities og er et fælleseuropæisk regelsæt for fonde og investeringsforeninger, der blandt andet stiller krav om diversifikation, risikostyring og risikoeksponeringsgrænser. En UCITS-godkendt ETF må eksempelvis maksimalt have et afkast, der er to gange så stort som afkastet på det indeks, den tracker. Eksempel: En 1:2 ETF, der tracker S&P 500, giver et dagligt afkast på to gange indeksets afkast, svarende til en maksimal gearing på 200%. Det medfører, at såfremt S&P 500 stiger med 10%, så giver ETF en et afkast på 20%. Falder S&P 500 derimod med 10%, så giver ETF en et tab på 20%. side 13 (29)

15 Derudover er en UCITS-godkendt ETF blandt andet kendetegnet ved, at der er mindst én aktieklasse, der handles på mindst ét reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet 2 (MHF), hvor der som minimum er én market maker, der sikrer, at markedsprisen på andelene ikke adskiller sig signifikant fra indre værdi. Et marked anses for at være reguleret, såfremt det er anført på listen over regulerede markeder inden for EU/EØS, som er udarbejdet af den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa, CESR. I Danmark er NASDAQ OMX Copenhagen et eksempel på et reguleret marked. Eksempler på ikke-regulerede markeder i Danmark er First North OMX Copenhagen og Dansk OTC. 6. OMKOSTNINGER En af de væsentlige fordele ved en ETF er lave administrationsomkostninger. Europæiske undersøgelser har vist, at administrationsomkostningerne i europæiske ETF ere (0,4% p.a.) ligger på cirka det halve af passivt forvaltede investeringsforeninger (0,8% p.a.), der igen ligger på cirka det halve af aktivt forvaltede foreninger (1,6% p.a.) På amerikanske ETF ere er omkostningerne endnu lavere undersøgelser viser mellem 0,1-0,2 % p.a. på amerikanske ETF ere på aktieindeks. På de høj-likvide ETF ere er bid-offer spændet (forskellen mellem købs- og salgspris i markedet) meget lavt, men det varierer meget afhængigt af likviditeten på den konkrete ETF. 7. RÅDGIVNING Finanskrisen har medført, at det finansielle system er under pres. De traditionelle ETF ere, hvor ejeren af en ETF er den juridiske ejer af de underliggende fysiske aktiver, er en særdeles sikker og robust konstruktion, der kan sammenlignes med traditionelle investeringsforeninger. Der er derfor ikke nogen modpartsrisiko, men naturligvis markedsrisiko på det bagvedliggende aktiv. De syntetiske ETF ere er derimod følsomme over for krise i det finansielle system på grund af modpartsrisikoen. 2 Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et multilateralt system, som styres af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der sætter tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer i forbindelse med hinanden, hvilket fører til handler med værdipapirer. side 14 (29)

16 Sammenlignet med ETN (Exchange Traded Notes) er modpartsrisikoen på de fleste syntetiske ETF ere lavere. På en ETN (se appendiks) har investor den fulde modpartsrisiko på udsteder, og kan teoretisk tabe hele det investerede beløb. På en syntestisk ETF er sikkerheden normalt større end på en ETN, da det investerede beløb, der ligger til sikkerhed for de finansielle kontrakter, som regel er spredt på flere modparter, ligesom de finansielle kontrakter ofte også er spredt på flere modparter. For at en syntetisk ETF kan opnå UCITS-godkendelse i EU, stilles der en række krav vedrørende spredning af risikoen på modparter samt krav til modparters sikkerhedsstillelse. UCITS-godkendelsen er således et god indikation af, at ETF en har en begrænset modpartsrisiko. ETF kan være en god mulighed for den almindelige investor for at investere i aktieindeks rundt om i verden med lave omkostninger, god likviditet og relativ høj sikkerhed. Derved kan investor opnå en bedre risikospredning og dermed et bedre risikojusteret afkast. ETF giver mulighed for at investere i aktivklasser, f.eks. råvarer, der har lav korrelation med aktier og obligationer. Derved kan investor opnå bedre risikospredning og dermed et bedre risikojusteret afkast. Disse aktivklasser er ofte vanskelige for den mindre investor at investere direkte i på grund af store kontraktstørrelser. Det er imidlertid helt afgørende, at rådgiver i det konkrete tilfælde nøje sætter sig ind i den konkrete ETF-konstruktion, herunder eventuelle modparts-, likviditets- og markedsricisi og vurderer investeringen i sammenhæng med kundens totale situation og øvrige portefølje. 8. APPENDIX: ETN (EXCHANGE TRADED NOTES) 1) Indledning ETN er som udgangspunkt et usikret gældsbevis udstedt af en bank eller anden finansiel institution, som frit kan handles på en værdipapirbørs. En ETN er oftest udformet som en indekseret nulkupon-obligation med en udløbsdato, og hvor hovedstolen opskrives med afkastet på et eller flere veldefinerede aktiver som eksempelvis et aktieindeks eller en råvare, fratrukket omkostninger. side 15 (29)

17 I modsætning til en ETF, hvor investor juridisk ejer en andel af en bagvedliggende beholdning af aktiver, så er en ETN altså normalt en usikret fordring på udsteder, med fuld modpartsrisiko på denne. En ETN-udstedelse kreditrates typisk ikke i sig selv, da den vil være omfattet af udsteders rating. De første ETN er blev udstedt af Barclays Bank Plc i 2006, men hurtigt derefter fulgte en lang række store internationale banker med ETN-udstedelser. Selvom ETN således er et relativt nyt produkt, har det på kort tid opnået stor popularitet, og væksten i antal og omfang af udstedelser har været meget stor. Populariteten skyldes en række fordele for såvel kunde som udsteder ved en ETN: Investor kan løbende handle ETN på markedet ganske som en likvid aktie med lave spread mellem køb og salg. Investor kan med ETN er få adgang til at investere i veldefinerede aktivklasser, som normalt er vanskelige at investere i for den almindelige investor, og det er muligt at gå kort i de aftalte aktiver (en kort ETN). Administrationsomkostningerne er som regel lavere end på passivt forvaltede investeringsbeviser i samme aktivklasse. For udsteder er ETN en effektiv måde at skaffe funding ind over balancen. En del af kundernes store depotmasse i aktier, obligationer og råvarer kan således omdannes til indlån i banken, samtidig med at kunden får den ønskede risiko-afkastprofil på en omkostningseffektiv måde for både udsteder og kunde. Forudsat at udsteder ikke kommer i vanskeligheder, er ETN således et meget attraktivt produkt for både kunde og udsteder. Men hvis udsteder kommer i vanskeligheder, har kunden hele modpartsrisikoen på udstederen i modsætning til ETF, hvor der er en mere eller mindre veldiversificeret aktivbeholdning bag udstedelsen. I det følgende forudsættes ETF-kompendiet ovenfor læst, således at nedenstående er et supplement til denne fremstilling, der dækker de læringsmål vedrørende ETN, der ikke er dækket af ETF-kompendiet. 2) Opbygning og struktur af ETN med market maker ordning En ETN minder om en ETF på flere punkter. Den kan handles på børsen som et børsnoteret værdipapir, den tracker et aktiv såsom et aktieindeks eller en råvarepris. En lang ETN følger side 16 (29)

18 udviklingen i det aftalte aktiv svarende til, at investor har købt aktivet, mens en kort ETN svarer til at have solgt aktivet. Der er typisk ikke nogen løbende kuponbetaling, og afkast på en købt ETN realiseres ved salg af denne ETN i markedet. Der vil ofte være en market maker ordning, der fungerer på samme vis som en market maker ordning på en ETF. Den afgørende forskel er, at investor ved køb af en ETN ikke opnår ejerskab til bagvedliggende aktiver (som ved en ETF), men låner pengene til udsteder, der forpligter sig til løbende at levere det aftalte afkast. Endvidere er der på de fleste ETN-udstedelser en udløbsdato, hvor udsteder indløser ETN-beviserne til indre værdi. En ETN kan være både et sikret og et usikret gældsinstrument, men normalt er det usikret. En ETN kan således ikke være UCITS-godkendt, da det ikke er en andel i en fund, men et gældsbevis. Opbygningen er ganske enkel: Udsteder ETN ETN Market maker ETN/Penge Penge/ETN Marked Penge/ETN ETN/penge Detailkunde Detailkunden kan købe eller sælge ETN er på markedet. Udsteder kan købe eller sælge ETN er direkte på markedet, eller i blokke til market makere, der kan købe eller sælge ETN er på markedet af eller til detailkunden. side 17 (29)

19 Market makere såvel som meget store investorer kan købe såvel som indløse blokke af ETN er til indre værdi hos udsteder, typisk i store blokke á eksempelvis stk. måske en gang om ugen - ganske som beskrevet i ETF-gennemgangen. Der kan både være tale om, at en ETN-blok byttes med det aftalte bagvedliggende aktiv eller med kontanter. Bemærk, at der ikke er noget sikkerhedsdepot med bagvedliggende aktiver. Udsteder hæfter for udstedelsen og for at levere den lovede indeksering (afkast). Der ligger således ikke nødvendigvis nogle af de aftalte aktiver bag hos udsteder. 3) Afkast Afkastet på en ETN afhænger af udviklingen på det aftalte aktiv. Indre værdi på en ETN følger således præcist udviklingen på det bagvedliggende aktiv minus omkostninger, idet udsteder har forpligtet sig til at levere netop dette. Hvordan udsteder evt. afdækker sig, er investor uvedkommende. Dette er ikke altid tilfældet på en ETF, hvor udviklingen i indre værdi kan afvige lidt fra det tilstræbte, hvis den bagvedliggende portefølje af aktiver eller sikkerhedskurv med derivataftaler ikke helt præcist svarer til det tilstræbte aktiv. En ETN har altså ingen tracking error på indre værdi i forhold til udviklingen i værdien af det bagvedliggende aktiv. Som nævnt under prisfastsættelse kan der dog opstå tracking error mellem markedsværdien af en ETN og værdien af det bagvedliggende aktiv. Eksempel: En ETF, der tilstræber at tracke S&P 500 indekset, har eksempelvis creation units, der består af aktier i S&P 500 indekset, der ligger i sikkerhedsdepot. Imidlertid kan ændringer i S&P 500 indeksets sammensætning betyde små afvigelser i det afkast, der opnås på disse creation units sammenlignet med S&P 500 indekset. En ETN, hvor udsteder forpligter sig til at levere afkastet i S&P 500 indekset, har ikke dette problem forudsat at udsteder er i stand til at levere det aftalte afkast. Da der normalt ingen løbende kupon er på en ETN, er afkastet forskellen mellem købs- og salgspris i markedet, eller forskellen mellem købspris og indløsningskurs, hvis obligationen beholdes til udløb: side 18 (29)

20 ( ) 4) Prisfastsættelse ( ) Indre værdi på en ETN afhænger af prisudviklingen på de aftalte aktiver og dermed af de faktorer, der påvirker prisen på disse aktiver. Indre værdi følger prisudviklingen på det aftalte aktiv minus administrationsomkostninger. Eksempel: En ETN, der tracker et råvareindeks, har en indre værdi på 120 kr., og råvareindekset står i kurs kr. Et halvt år senere står råvareindekset i kurs kr. Omkostningerne er 0,8 kurspoint p.a. Hvad er indre værdi på ETN nu? ( ) ( ) Indre værdi falder altså, når omkostningerne stiger. Tracking error kan opstå, hvis prisen på ETN er højere end indre værdi (der handles med premium ) eller lavere end indre værdi (der handles med discount ). En market maker ordning minimerer tracking error på samme måde som på en ETF. Handles ETN er med premium, kan det betale sig for market maker at købe ETN-blokke hos udsteder til indre værdi og sælge dem på markedet. Handles ETN med discount, kan det betale sig for market maker at opkøbe ETN er i markedet og indløse dem til indre værdi hos udsteder. Alligevel kan der opstå discount, hvis udsteders rating falder, og der opstår tvivl om udsteders betalingsevne. Udsteders kreditvurdering betyder ikke noget for indre værdi, men kan have betydning for en evt. discount i markedsprisen i forhold til indre værdi. side 19 (29)

21 Likviditeten på ETN-markedet og på markedet for det bagvedliggende aktiv (bid-offer spread) har betydning for, hvor stor en afvigelse, der skal til, for at det kan betale sig for market maker at foretage den arbitrage, der sikrer, at markedsprisen på ETN følger indre værdi. 5) Risiko Markedsrisikoen på en ETN svarer til markedsrisikoen på det aftalte aktiv eller aktiver ganske som på en ETF. Likviditetsrisikoen afhænger af størrelsen af udstedelsen, antallet af markedsdeltagere, om der er en effektiv market maker ordning, og likviditeten på de bagvedliggende aktiver ganske som på en ETF. Modpartsrisikoen er central for en ETN og udgør den afgørende forskel på en ETN og en ETF. Udsteders soliditet og kreditværdighed er afgørende, da investor i ETN i tilfælde af udsteders fallit indgår på linje med andre simple kreditorer i udsteders bo. 6) Omkostninger Administrationsomkostninger på en ETN er typisk lavere end på passivt forvaltede investeringsforeninger og ligger som regel på samme niveau som ETF. Det varierer dog betydeligt afhængig af udstedelsens karakter. Administrationsomkostningerne fratrækkes løbende indre værdi. Herudover er der bid-offer spread ved køb og salg, der afhænger af likviditeten på ETNudstedelsen og på det aftalte aktiv. 7) Rådgivning ETN kan være en fremragende mulighed for at diversificere investors portefølje i internationale aktieindeks og råvarer og dermed forbedre det risikojusterede afkast og minimere omkostningerne, ganske som nævnt i ETF-afsnittet. Tilliden til udsteder er imidlertid afgørende. I tilfælde af en international finanskrise kan selv højtratede udstedere komme i vanskeligheder, og her er ETN-konstruktionen helt uden den sikkerhed, der ligger i investeringsforeninger eller ETF med bagvedliggende aktivmasse. side 20 (29)

22 9. BRUGEN AF KOMPENDIET Indholdet i kompendiet er udarbejdet til brug som en del af forberedelsen til rød certificeringsprøve. Vi tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Finanssektorens Uddannelsescenter, og indholdet kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der henvises til Finanssektorens Uddannelsescenters Almindelige Betingelser pkt. A.7. Det er ikke tilladt at kopiere og/eller videredistribuere kompendiet eller dele af kompendiet til tredje part uden forudgående tilladelse fra Finanssektorens Uddannelsescenter. Copyright Finanssektorens Uddannelsescenter. side 21 (29)

23 10. KILDEHENVISNING Bøger og artikler Hehn, E. (2005): Exchange Traded Funds. Springer Press. Johnson, B., H. Bioy, G. Rose (2011): Synthetic ETFs Under the Microscope. Morningstar ETF Research. Reserve Bank of Australia (2011): Exchange traded funds. Bulletin march quarter 2011 s Plesner, S. (2011): ETF'er - finansiel innovation eller gammel vin på nye flasker? Finans/Invest 3/2011. Stevenson, D. (2010): Financial Times Guide to Exchange Traded Funds and Index Funds. Pearson Education. side 22 (29)

24 11. REGNEOPGAVER Beregning af indre værdi for ETF og ETN Opgave 1: En ETF har investeret i alt 450 mio. i det amerikanske aktiemarked og har 50 mio. i likvide kontanter. Fonden har optaget lån for i alt 250 mio., og deres omkostningsprocent er opgjort til 0,5% af egenkapitalen. Fonden har i øjeblikket udstedt 4 mio. beviser. Beregn indre værdi pr. bevis (Antag en periode på 1 år). Opgave 2: En ETF havde en værdi på 20 USD pr. bevis, da det underliggende indeks havde en værdi på 100 USD. Omkostningerne givet som 0,75% p.a. og det underliggende indeks følges i forholdet 1:1. Beregn indre værdi 1 år senere, hvis det underliggende indeks er steget til 117,50. Opgave 3: En kunde overvejer at investere i en ETF med en aktuel indre værdi på 50 DKK pr. bevis. Fonden har en gearing på -1,5 (kort ETF) og omkostninger på 0,65% p.a.. De underliggende aktiver stiger med 10% p.a. i løbet af de næste 2 år. Beregn den nye indre værdi. (Der udbetales ikke udbytte fra fonden) Opgave 4: Din kunde har investeret YEN i en kort ETN som tracker Nikkei indekset. Efter 2 år vil kunden gerne kende den indre værdi på investeringen. Indekset havde ved indgåelse en værdi på YEN og efter 2 år en værdi på YEN Omkostningerne for de 2 år er på YEN Beregn ETN's indre værdi? Opgave 5: Din kunde har investeret DKK i en ETN som er knyttet op på et kobberindeks og vil efter 3 år gerne vide hvad indre værdi på investeringen er. Indekset havde ved indgåelse en værdi på 203 og er efter 3 år på 321. Omkostningerne for de 3 år er på DKK Beregn ETN's indre værdi? side 23 (29)

25 Beregning af afkast Opgave 6: Din kunde overvejer at investere i en ETF, hvis investeringsstrategi er at følge et bredt europæisk aktieindeks. Fonden har en gearingsfaktor på 2. Hvad er fondens gevinst, hvis indekset stiger med 12% i løbet af 6 måneder og omkostningerne i fonden er 0,3% p.a.? Opgave 7: En given ETF har gearet sine lange positioner i det australske aktiemarked med 200%. Hvad er fondens afkast, hvis de bagvedliggende aktiver falder med 10%? (Se bort fra omkostninger) Opgave 8: En ETF følger en kurv af forskellige råvarer. Fonden er gearet -3 gange (kort ETF) og administrationsomkostningerne er angivet til at være 0,60% p.a.. I løbet af 3 måneder falder den underliggende kurv med 5%. Beregn afkastet. side 24 (29)

26 Løsninger til regneopgaver Svar 1: Indre værdi opgøres som de samlede aktiver minus forpligtelser og omkostninger. Indre værdi pr. bevis beregnes derfor som: ( ) ( ) ( ) ( ) Svar 2: Den nye indre værdi beregnes som: ( ) ( ) Svar 3: Indre værdi efter 2 år beregnes som: ( ( ) ) ( ( ) ) Svar 4: Indre værdi efter 2 år kan for en short ETN beregnes som: side 25 (29)

27 ( ( )) ( ( )) Svar 5: Indre værdi efter 3 år kan for en long ETN beregnes som: ( ( )) ( ( )) Svar 6: Her beregnes afkastet ganske simpelt som afkastet på indekset gange gearingen, hvorefter der korrigeres for omkostninger i perioden. Svar 7: I dette tilfælde er afkastet negativt, da fonden har lange positioner i aktiver der falder. side 26 (29)

28 Svar 8: I dette tilfælde er afkastet positivt, da der er tale om korte positioner i de underliggende råvarer. Afkastet efter omkostninger kan beregnes som: side 27 (29)

29 12. OPDATERINGER AF NÆRVÆRENDE DOKUMENT Version 1: Dateret den 9. januar 2012 Den 1. maj 2012: Udvidet med afsnit 8. Appendix om ETN Version 2: Dateret den 6. september 2012 Afsnit ETF med syntetisk afdækning (syntetisk ETF) : Forskellen mellem futures og terminsforretninger er udbygget. Afsnit Afkast : Det er præciseret, at ETF ere som regel søger at skabe et relativt afkast. Afsnit Prisfastsættelse : Beskrivelsen af contango og backwardation er blevet udbygget. Afsnit Risiko : Der er tilføjet et nyt afsnit omhandlende UCITS. Opdateret den 15. november 2012 Nyt afsnit med regneopgaver tilføjet Opdateret den 13. marts 2013 Afsnit Prisfastsættelse : Beskrivelsen af positiv og negativ roll yield er præciseret. Opdateret den Formulering i opgave 1 i Regneopgaver er præciseret. Opgave 4 i Regneopgaver er rettet, da denne før var behæftet med fejl. side 28 (29)

30 13. LISTE OVER KOMPENDIER OM RØDE INVESTERINGSPRODUKTER Aktieterminskontrakter/futures Aktieoptioner/warrants Anparter Exchange traded funds (ETF) (indeholder appendix om ETN) Hedgefonde Obligationsterminskontrakter/futures Renteoptioner/renteswaptioner Renteswaps Repo Råvareterminskontrakter/futures Strukturerede obligationer Unoterede aktier Unoterede erhvervsobligationer Valutaoptioner Valutaswap Valutaterminskontrakter/futures side 29 (29)

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE RØD CERTIFICERING FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Fællesbetegnelse for: Kapitalforeninger Hedgefonde Non-UCITS Private equity fonde Fonde med

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at:

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at: Risikomærkning af investeringsprodukter Fanø Sparekasse har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter BIL Danmark, filial af Banque Internationale à Luxembourg SA, Luxembourg (Banken) påtager sig intet ansvar for de skattemæssige konsekvenser, når

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv: Ad dagsordenens pkt. 5.1: [udgår] International: Omfatter

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved.

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DAF ÅRHUS FEBRUAR 2011 Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. LIDT HISTORIE.. EN BØRS I FORANDRING 1648 Københavns brand 1800 Industrialisering 1919 Flytter fra den gamle børsbygning

Læs mere

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier 1. juni 2016. 3 Nr. 553. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier Bilag 1 Skemaet nedenfor fordeler typer af investeringsprodukter i de tre mærkningskategorier grøn, gul og rød.

Læs mere

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter CVR-nr. 34631328 B19PDFBASIS Kl. TID Indledning Når du er kunde i vestjyskbank, kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge - dog begrænset af f.- eks. gældende lovregler om

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015 Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter BEK nr 553 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0028 Senere ændringer til

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

KUN FOR PRIVATE INVESTORER I DANMARK. INTRODUKTION TIL ishares OG ETF ER

KUN FOR PRIVATE INVESTORER I DANMARK. INTRODUKTION TIL ishares OG ETF ER KUN FOR PRIVATE INVESTORER I DANMARK INTRODUKTION TIL ishares OG ETF ER Børshandlede fonde (ETF er) har revolutioneret den måde, som investorerne forvalter deres porteføljer på. ETF er er enkle, fleksible,

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Udnyt mulighederne i faldende markeder

Udnyt mulighederne i faldende markeder Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER INTRODUKTION Importør af varer fra USA : Skal købe USD i fremtiden, bange for at USD stiger i kurs. Importøren er Kort (short) i USD

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Select Bilag til dagsordenens pkt. 5.17 5.20 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Select Bilag til dagsordenens pkt. 5.17 5.20 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv. Ad dagsordenens pkt. 5.17: 4: 4: For afdelingerne Aktier,

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Danske Bank Råvarer 2013 Nye råvareindekserede obligationer Danske Bank udbyder to nye obligationer, hvor kursen følger udviklingen i et underliggende råvareindeks. Der er fastsat et loft for afkastet

Læs mere

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering Berlin IV A/S. Dokumentet følger de punkter,

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Individuel Formuepleje

Individuel Formuepleje Investering Individuel Formuepleje Individuel Formuepleje 1 Individuel Formuepleje En Individuel Formuepleje aftale henvender sig primært til den formuende investor, der ønsker en individuel investeringsstrategi.

Læs mere

ETN-skolen ETN-skolen 2016

ETN-skolen ETN-skolen 2016 ETN-skolen Agenda 17.30 17.40 Velkomst 17.40 18.15 Analytikerindlæg 18.15 19.00 Grundlæggende info 19.00 19.10 Pause 19.10 19.50 Anvendelse 19.50 20.00 Praktiske informationer ETN et marked i vækst ETN

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Onsdag, den 12. juni 2013 kl. 9.00 på selskabets adresse. Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C

Onsdag, den 12. juni 2013 kl. 9.00 på selskabets adresse. Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 21. maj 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

Retningslinjer for kompetente myndigheder og administrationsselskaber for investeringsinstitutter

Retningslinjer for kompetente myndigheder og administrationsselskaber for investeringsinstitutter Retningslinjer for kompetente myndigheder og administrationsselskaber for investeringsinstitutter Retningslinjer om børshandlede fonde (ETF'er) og andre forhold relateret til investeringsinstitutter (UCITS)

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest Portefølje, CVR-nr , FT-nr

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest Portefølje, CVR-nr , FT-nr Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest Portefølje, CVR-nr. 33 16 17 94, FT-nr. 11172 Fusion af afdelinger: Nordea Invest Portefølje Danmark, SE-nr. 32 54 16 82, FT-nr. 6,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Formuepleje Pareto A/S

Formuepleje Pareto A/S *) Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. samlet afkast* 150% Formuepleje Pareto A/S 300 Formuepleje Pareto 200 100 Aktieindeks 0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 *) Indre værdi 1/7 1999

Læs mere

Hedgefonde Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen

Hedgefonde Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen Investor Danske Invest 2016 Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen En introduktion til aktivklassen Kan give mere stabilitet i en portefølje Mindre løbende kursudsving end aktier Derfor

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select Vedtægter for Investeringsforeningen Danske Invest Select 4. juni 2013 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Navn og hjemsted... 4 Formål... 4 Medlemmer... 4 Afdelinger... 5 Aktier:... 5 AlmenBolig

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

RØD CERTIFICERING - BILAG

RØD CERTIFICERING - BILAG RØD CERTIFICERING - BILAG STRUKTUREREDE OBLIGATIONER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER STRUKTUREREDE OBLIGATIONER Strukturerede obligationer som det næstbedste alternativ. GEVINST Næstbedst ved FALD AKTIV

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen CPH Capital, Afdeling Globale Aktier - KL og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Global Minimum Variance Bestyrelsen

Læs mere

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt?

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt? INVESTERING INVESTERING MED I din hverdag møder du kunder, der har mange penge stående på kontoen. Renten er lav, og i nogle situationer får kunden reelt set et negativt afkast, når der tages højde for

Læs mere

Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler

Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler BEK nr 325 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Innovation,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt Investeringsforeningen PFA Invest Fuldstændigt prospekt Korte Obligationer Lange Obligationer Kreditobligationer Danske Aktier Globale Aktier Højt Udbytte Aktier Europa Value Aktier Balance A Balance B

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger OPLYSNINGER I HENHOLD TIL FAIF-LOVENS 62 Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering i Prime Office A/S. Dokumentet følger punkter, som disse er oplistet i 62 i lov om

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Fokus A/S, CVR-nr. 32 08 02 86, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Fokus A/S, CVR-nr. 32 08 02 86, der afholdes Til aktionærerne i Formuepleje Fokus A/S Aarhus, den 21. maj 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Fokus A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Merkur A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Merkur A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 21. maj 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær

Læs mere

Asiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation

Asiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation Asiatiske AKTIER 2007/2012 Aktieindekseret obligation Asiatiske AKTIER 2007/2012 - aktieinvestering med hovedstolsgaranti Garantiobligationen Asiatiske AKTIER 2007/2012 er en ny aktieindekseret obligation,

Læs mere

Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. Disse regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer i EU.

Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. Disse regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer i EU. BLS Capital Fondsmæglerselskab A/S 1. Regler for handel med værdipapirer Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. Disse regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer

Læs mere

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt Investeringsforeningen PFA Invest Fuldstændigt prospekt Korte Obligationer Lange Obligationer Kreditobligationer Danske Aktier Globale Aktier Højt Udbytte Aktier Europa Value Aktier Balance A Balance B

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere