Resultat af ligestillingsredegørelser 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultat af ligestillingsredegørelser 2013"

Transkript

1 Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 Hovedrapport Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Oktober 2014

2 Indhold Hovedrapport... 1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold... 1 Hovedrapport... 3 Kapitel 1. Indledning Rapportens formål og baggrund Rapportens elementer... 4 Kapitel 2. Sammenfatning af hovedresultater Ligestillingsindeks for stat, kommuner og regioner Forventede effekter af ligestillingsarbejdet i stat, kommuner og regioner Kapitel 3. Ligestilling i staten Ligestilling på personaleområdet Ligestilling i kerneydelser Kapitel 4. Ligestilling i kommuner og regioner Ligestilling på personaleområdet Ligestilling i kerneydelser Bilag 1. Uddybende om Ligestillingsindekset Bilag 2. Ligestilling i staten personaleområdet Bilag 3. Ligestilling i staten - kerneydelser Bilag 4. Ligestilling i kommuner og regioner personaleområdet Bilag 5. Ligestilling i kommuner og regioner - kerneydelser

3 Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 Hovedrapport Kapitel 1. Indledning Denne rapport indeholder resultaterne fra kommuner, regioner og statslige institutioners ligestillingsredegørelser I det følgende beskrives rapportens formål, baggrund og opbygning. Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet Navigent på vegne af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Lovgrundlag Alle departementer og statslige styrelser, institutioner, virksomheder, mv. med mere end 50 ansatte samt alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5 og 5a indberette ligestillingsredegørelser hvert andet år. Der er derfor indberettet ligestillingsredegørelser i Rapportens formål og baggrund Formålet med de offentlige myndigheders ligestillingsredegørelser 2013 er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne. Derudover kan ligestillingsredegørelserne bidrage til at synliggøre indsatsen overfor borgerne. Ligestillingsredegørelserne for statslige institutioner beskriver perioden 1. september 2011 til 31. august Ligestillingsredegørelser for kommuner og regioner beskriver perioden 1. november 2011 til 31. oktober I rapporten omtales departementer, styrelser, institutioner, virksomhederne mv. som statslige institutioner. De statslige institutioners ligestillingsredegørelser bidrager endvidere til de enkelte ressortministeriers ligestillingsrapport til minister for ligestilling. Forenkling af indberetningsskemaet Indberetningen til ligestillingsredegørelsen 2013 er forenklet i forhold til tidligere indberetninger. Antallet af spørgsmål er reduceret især for de statslige institutioner, der nu besvarer 14 spørgsmål mod tidligere 36 spørgsmål. Kommuner og regioner besvarer 15 spørgsmål. 3

4 De offentlige myndigheder har besvaret spørgsmål indenfor to hovedområder personaleområdet og ressortområdet/kerneydelserne. Indenfor hvert af de 2 hovedområder er spørgsmålene opdelt i tre kategorier: Politikker Handlinger Resultater Indberetningen er sket i et elektronisk format, som har givet mulighed for at autogenerere alle ligestillingsredegørelser i en særskilt rapport, som udover organisationens egne data indeholder sammenligninger med øvrige tilsvarende myndigheder. Det betyder, at de offentlige myndigheder kan identificere, hvor indsatsen lykkes, og hvor en ekstra indsats er påkrævet. Indberetning af personaledata I indberetningsskemaet var der indsat tal vedrørende kønsfordelingen blandt ledere og blandt personale. For de statslige institutioner er de trukket fra Finansministeriets forhandlingsdatabase den 24. juni For kommuner og regioner er de trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i april Tallene er behæftede med en vis usikkerhed af flere grunde. Dels er tallene trukket flere måneder før den enkelte organisation besvarede skemaet, og der kan derfor være sket ændringer lokalt efter dataudtrækket. Dels er tallene for kommunerne trukket under lærerkonflikten, hvorfor mange lærere ikke figurerer i statistikken. Tabeller over personaledata er ikke medtaget i hovedrapporten, men er alene opgjort i de enkelte ligestillingsredegørelser. Tabeller over kønsfordelingen blandt ledere indgår i hovedrapporten i kapitel 3 og 4. Tallene er opgjort på 3 ledelsesniveauer: topchefer (niveau 1), chefer (niveau 2) og ledere (niveau 3) Rapportens elementer Ligestillingsindeks Der er udviklet et Ligestillingsindeks, som gør det muligt for den enkelte myndighed at vurdere egen indsats i forhold til tilsvarende myndigheder 1. Ligestillingsindekset beregnes både for den enkelte organisations indsats som helhed og opdelt på personaleområdet og kerneydelser. Læs mere om opbygningen af Ligestillingsindekset i kapitel 2 og i bilag 1. Hovedrapportens indhold Hovedrapporten er udarbejdet på baggrund af ligestillingsredegørelserne og præsenterer de indberettede data for de statslige institutioner, kommuner og regioner i De statslige institutioner har indberettet før regeringsrokaden primo 2014, der betød en omlægning af ministerier og ressortområder. Dette tager rapporten ikke højde for, ligesom der heller ikke tages højde for effekten af kommunalvalget i november 2013, fx i forhold til ændringer i sammensætningen af råd, nævn og udvalg. 1 Den enkelte myndigheds placering på Ligestillingsindekset fremgår af den pågældendes ligestillingsrapport, som kan findes på 4

5 I alt 95 kommuner ud af landets 98 kommuner har indberettet deres ligestillingsredegørelse. Tre kommuner har gjort brug af deres frikommuneforsøgsstatus til at indberette på andre måder. Læsevejledning Ud over indledningen består rapporten af tre kapitler og 5 bilag: Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af hovedresultaterne for arbejdet med ligestilling, herunder Ligestillingsindekset for stat, kommuner og regioner. Kapitel 3 indeholder en præsentation af de indberettede ligestillingsdata fra de statslige institutioner. Kapitel 4 indeholder en præsentation af de indberettede ligestillingsdata fra kommuner og regioner. Bilag 1 indeholder en beskrivelse af principperne for beregning af Ligestillingsindekset. Bilag 2-5 indeholder uddybende tabeller om politikker, målsætninger og måltal for stat, kommuner og regioner og for både personaleområdet og kerneydelser. Læs mere Alle de indberettende offentlige myndigheders redegørelser og rapporter kan findes på I redegørelserne kan man desuden finde konkrete eksempler på organisationernes indsatser. Kapitel 2. Sammenfatning af hovedresultater 2.1. Ligestillingsindeks for stat, kommuner og regioner På baggrund af alle ligestillingsredegørelserne er udarbejdet et Ligestillingsindeks for stat, kommuner og regioner, som giver en vurdering af arbejdet med ligestilling i det offentlige. Der er både udarbejdet et indeks for organisationens samlede arbejde med ligestilling og et indeks for organisationens arbejde med ligestilling i forhold til henholdsvis personaleområdet og kerneydelser. Organisationen får derved et overblik over sin egen ligestillingsindsats og kan sammenligne indsatsen med lignende organisationer. Ligestillingsindekset består af nedenstående 5 niveauer med pointgivning fra 0-100, som skitseret i tabel

6 Tabel Vurderingsskala for Ligestillingsindekset Point Vurdering Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling 0-20 Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling Ligestillingsredegørelserne og dermed ligestillingsindekset bygger på en selvrapportering og evaluering af de enkelte institutioners ligestillingsindsats. Dette indebærer visse usikkerheder, idet vurderingen af, hvad der er en ligestillingsindsats og resultaterne af arbejdet, er organisationens egen. Det skal bemærkes, at nogle institutioner vil have sværere end andre ved at score højt på Ligestillingsindekset. Det skyldes flere forhold. Ligestilling og køn skal indtænkes, hvor det er relevant. Det betyder typisk, at fx statslige institutioner, der ikke har borgerrettede opgaver, kan ligge lavere i indekset for kerneydelser. Der kan endvidere være en tendens til, at små enheder vil score lavere på Ligestillingsindekset fordi det i mindre grad vil være ressourceoptimalt fx at udvikle interne instrukser, egne kurser, værktøjer, retningslinjer m.v. for arbejdet med ligestilling både på personaleområdet og for kerneydelser. Derudover skal det bemærkes, at det kan være svært for den enkelte institution at identificere og have overblik over alle de områder, hvor de reelt arbejder med ligestilling. Det kan bl.a. skyldes, at der er mange decentrale enheder. Derudover er det erfaringen, at fx en række kommuner mv. reelt arbejder med køn og ligestilling fx i folkeskolen, men at de ikke gør det bevidst og systematisk og derfor ikke indberetter indsatsen i forbindelse med ligestillingsredegørelserne. Det kan have betydning for deres placering på Ligestillingsindekset 2. I figur , og nedenfor vises Ligestillingsindekset for stat, kommuner og regioner. 2 Enkelte institutioner har valgt ikke at besvare spørgsmålene vedr. kerneydelser. Årsagen kan være, at de ikke mener, at det er relevant at indtænke ligestilling på deres område. Det fremgår af institutionernes respektive redegørelser. 6

7 Indeks Indeks Figur Ligestillingsindeks for staten Personale Kerneydelser Stat samlet Figur Ligestillingsindeks for kommuner Kommuner samlet Personale Kerneydelser

8 Indeks Figur Ligestillingsindeks for regioner Regioner samlet Personale Kerneydelser Som det ses af de tre figurer er myndighederne generelt længst fremme med ligestillingsindsatsen på personaleområdet. Her opnår staten 50 point og regionerne 49 point på Ligestillingsindekset for deres arbejde med ligestilling på personaleområdet. Det svarer til, at de i nogen grad arbejder med ligestilling på personaleområdet. Kommunerne opnår 32 point, svarende til at de under ét i begrænset omfang arbejder med ligestilling på personaleområdet. For så vidt angår arbejdet med ligestilling i kerneydelser, opnår både stat, kommuner og regioner point, svarende til at de i begrænset omfang arbejder med ligestilling. Tabel nedenfor viser, hvor på Ligestillingsindekset de statslige institutioner placerer sig fordelt på personaleområdet og kerneydelser. Tabel Ligestillingsindeks - staten fordelt på de 5 kategorier i indekset antal og pct. Personaleområdet Kerneydelser Antal Pct. Antal Pct. Kategori 1 ( point) Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Kategori 2 (61 80 point) Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Kategori 3 (41-60 point) Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling Kategori 4 (21-40 point) ,5 Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling Kategori 5 (0-20 point) ,5 Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling I alt

9 Som det fremgår af tabellen er der stor spredning i de statslige organisationers arbejde med ligestilling. På personaleområdet ligger 41 pct. (52 institutioner) i de 2 øverste kategorier af indekset, svarende til at de i meget høj grad eller i høj grad arbejder med ligestilling, mens 25 pct. (31 institutioner) opnår point i den midterste kategori af indekset, svarende til at de i nogen grad arbejder med ligestilling. De sidste 34 pct. (43 institutioner) opnår kun point på de 2 nederste kategorier af indekset, svarende til at de i begrænset eller ringe omfang arbejder med ligestilling. Det fremgår endvidere af tabellen, at de statslige institutioner generelt opnår en lavere score på indekset vedrørende kerneydelser end for indekset på personaleområdet. Således er der eksempelvis knapt 20 pct. (24 institutioner), der opnår point i de 2 øverste kategorier af indekset for kerneydelser, svarende til at de i meget høj grad eller høj grad arbejder med ligestilling, mens mere end halvdelen, 57 pct. (72 institutioner), kun opnår point på de 2 nederste kategorier af indekset, svarende til at de i begrænset eller ringe omfang arbejder med ligestilling. Tabel og tabel viser, hvilke statslige institutioner der har opnået point i de to øverste intervaller af Ligestillingsindekset i forhold til henholdsvis personaleområdet og kerneydelser. Tabel Placering på Ligestillingsindekset for personaleområdet i staten Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Vejdirektoratet Dansk Dekommissionering Justitsministeriets departement Transportministeriets departement De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Styrelsen for Forskning og Innovation Aalborg Universitet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers departement Forsvarskommandoen Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Energistyrelsen Hjemmeværnet Kulturministeriets departement Statens IT Erhvervsstyrelsen Patent- og Varemærkestyrelsen Statens Serum Institut Kulturstyrelsen Erhvervs- og Vækstministeriets departement NaturErhvervstyrelsen 9

10 Ministeriet for Ligestilling og Kirkes departement Syddansk Universitet Miljøstyrelsen Finanstilsynet Medie- og Journalisthøjskolen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Miljøministeriets departement Søfartsstyrelsen Det Kongelige Bibliotek Fødevarestyrelsen Kystdirektoratet Udenrigsministeriets departement Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement Roskilde Universitet Finansministeriets departement Beskæftigelsesministeriets departement Arbejdsmarkedsstyrelsen Ministeriet for Børn og Unges departement Arbejdstilsynet Copenhagen Business School Bygningsstyrelsen Geodatastyrelsen Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Energinet.dk Københavns Universitet Økonomi- og Indenrigsministeriets departement På personaleområdet kan det iagttages, at det er hovedparten af de departementer samt en lang række styrelser, der har opnået en placering i de 2 øverste kategorier af ligestillingsindekset, hvilket svarer til, at de i meget høj grad eller i høj grad arbejder med ligestilling. Det fremgår endvidere, at flere universiteter og enkelte kulturinstitutioner opnår denne placering. På kerneydelsesområdet er det primært de departementer og styrelser, der har borgerrettede serviceydelser, som opnår placering i de 2 øverste kategorier af ligestillingsindekset - jf. tabellen nedenfor. Det kan ligeledes her konstateres, at flere universiteter opnår denne placering. 10

11 Tabel Placering på Ligestillingsindekset i forhold til kerneydelser i staten Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Forsvarskommandoen Ministeriet for Ligestilling og Kirkes departement Udenrigsministeriets departement Aalborg Universitet Arbejdsskadestyrelsen Beskæftigelsesministeriets departement Hjemmeværnet Justitsministeriets departement Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Social- og Integrationsministeriets departement Kulturministeriets departement Aarhus Universitet Syddansk Universitet Statens Serum Institut Erhvervsstyrelsen Socialstyrelsen Kulturstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen EA Hovedstaden B Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Ministeriet for Børn og Unges departement Sundhedsstyrelsen Erhvervs- og Vækstministeriets departement Digitaliseringsstyrelsen 11

12 Tabel nedenfor viser kommunernes fordeling på de forskellige kategorier på Ligestillingsindekset for henholdsvis personaleområdet og kerneydelser. Tabel Ligestillingsindeks - kommuner fordelt på de 5 kategorier i indekset antal og pct. Kategori 1 ( point) Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Kategori 2 (61 80 point) Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Kategori 3 (41-60 point) Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling Personaleområdet Kerneydelser Antal Pct. Antal Pct Kategori 4 (21-40 point) Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling Kategori 5 (0-20 point) Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling I alt Som det fremgår af tabel , er der en overvejende andel af kommunerne, som i begrænset eller ringe omfang arbejder med ligestilling. Det gælder både på personaleområdet og for kerneydelser. På personaleområdet ligger 9 pct. (9 kommuner) i de 2 øverste kategorier af indekset, svarende til at de i meget høj grad eller i høj grad arbejder med ligestilling, mens 19 pct. (18 kommuner) opnår point på den midterste kategori af indekset, svarende til at de i nogen grad arbejder med ligestilling. Hovedparten af kommunerne, svarende til 72 pct., opnår imidlertid kun point på de 2 nederste kategorier af indekset. Der kan iagttages samme tendens for kommunernes indeksresultater på kerneydelser. Således opnår kun 6 pct. af kommunerne point på de 2 øverste kategorier af ligestillingsindekset for kerneydelser, og 18 pct. en placering på det midterste indeks, mens 72 kommuner, svarende til 76 pct., kun opnår point på de 2 nederste kategorier af indekset. Det skal bemærkes, at det er erfaringen, at nogle kommuner og regioner ikke får identificeret alle de områder, hvor de arbejder med ligestilling, enten fordi de ikke forbinder dette arbejde med ligestilling, eller fordi de ikke har overblik over organisationens samlede aktiviteter. Disse enheder vil af den grund score lavere på indekset end tilsvarende enheder, som har viden om egen ligestillingsindsats. Tabel og viser de kommuner, der ligger i de øverste to kategorier på Ligestillingsindekset i forhold til henholdsvis personaleområdet og kerneydelser. 12

13 Tabel Ligestillingsindeks for personaleområdet i kommunerne Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Nyborg Kommune Københavns Kommune Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Næstved Kommune Aarhus Kommune Frederiksberg Kommune Aalborg Kommune Odense Kommune Albertslund Kommune Ringsted Kommune Af tabellen ovenfor fremgår, at Nyborg Kommune og Københavns Kommune opnår en placering i den øverste kategori af ligestillingsindekset, hvilket betyder, at de i meget høj grad arbejder med ligestilling på personaleområdet. Endvidere ligger 7 kommuner (Næstved Kommune, Aarhus Kommune, Frederiksberg Kommune, Aalborg Kommune, Odense kommune, Albertslund Kommune og Ringsted Kommune) i kategori 2 svarende til, at de i høj grad arbejder med ligestilling på personaleområdet. Tabel Ligestillingsindeks for kerneydelser i kommunerne Kategori 1: Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Nyborg Kommune Skive Kommune Kategori 2: Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Aarhus Kommune Københavns Kommune Hillerød Kommune Silkeborg Kommune I forhold til kerneydelser viser tabel , at Nyborg Kommune og Skive Kommune opnår en placering i kategori 1 på Ligestillingsindekset og i meget høj grad arbejder med ligestilling, mens Aarhus Kommune, Københavns Kommune, Hillerød Kommune og Silkeborg Kommune opnår en placering i kategori 2 og i høj grad arbejder med ligestilling i forhold til kerneydelser. Tabel viser, i hvilke kategorier på Ligestillingsindekset de fem regioner placerer sig. 13

14 Tabel Ligestillingsindeks - regioner fordelt på de 5 kategorier i indekset antal og pct. Personaleområdet Kerneydelser Antal Pct. Antal Pct. Kategori 1 ( point) Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Kategori 2 (61 80 point) Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Kategori 3 (41-60 point) Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling Kategori 4 (21-40 point) Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling Kategori 5 (0-20 point) Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling I alt Tabellen viser, at én region i høj grad arbejder med ligestilling på personaleområdet, mens tre regioner i nogen grad arbejder med ligestilling på personaleområdet. Tilsvarende er der tre regioner, der i nogen grad arbejder med ligestilling i forhold til kerneydelser Forventede effekter af ligestillingsarbejdet i stat, kommuner og regioner Ligestillingsvurdering af personalepolitik og kerneydelser kan være et nyttigt redskab, som udover at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, piger og drenge, kan medvirke til at forbedre indsatsen i det offentlige på flere områder. Det kan fx bidrage til en mere effektiv ressourceudnyttelse, en bedre kvalitet af den offentlige service, mere mangfoldighed blandt de ansatte samt større trivsel og medarbejdertilfredshed. I ligestillingsredegørelsen for 2013 er stat, kommuner og regioner blevet spurgt om, hvilke effekter de forventer, der vil komme ud af deres ligestillingsarbejde både på personaleområdet og med kerneydelser. På begge områder har myndighederne haft mulighed for at sætte kryds ved op til 3 forskellige forventede effekter eller at sætte krydset ved ingen effekter. Forventede effekter af arbejdet med ligestilling på personaleområdet Tabel nedenfor viser, hvilke effekter stat, kommuner og regioner forventer af arbejdet med ligestilling på personaleområdet. 14

15 Tabel Forventede effekter af arbejdet med ligestilling på personaleområdet i stat, kommuner og regioner Stat Kommuner Regioner Forventede effekter Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ingen effekter Flere talenter i spil Bedre arbejdsmiljø Et bredere rekrutteringsgrundlag Mere kvalitet i opgaveløsningen Bedre spejling af det omgivende samfund Mere ligestilling Øget innovation Bedre branding af institutionen Større effektivitet/produktivitet Andet Note: Organisationerne kunne sætte op til tre krydser. Blandt de statslige institutioner forventer knap halvdelen (48 pct.), at det vil bringe flere talenter i spil. De øvrige besvarelser fra staten om forventede effekter på personaleområdet er forholdsvist jævnt fordelt på 5-6 forskellige svarkategorier/muligheder. Blandt kommunerne forventer 41 pct. et bedre arbejdsmiljø, mens de øvrige besvarelser om forventede effekter er rimelig jævnt spredt ud på de forskellige svarkategorier jf. tabel Hos de fem regioner forventer alle, at arbejdet med ligestilling på personaleområdet vil bringe flere talenter i spil, og fire regioner har desuden en forventning om, at det kan give et bredere rekrutteringsgrundlag. På tværs af den offentlige sektor forventer 13 statslige institutioner svarende til 11 pct., og 20 kommuner, svarende til 21 pct., ingen effekter af ligestillingsarbejdet på personaleområdet. Forventede effekter af arbejdet med ligestilling i kerneydelser Tabel viser, hvilke effekter stat, kommuner og regioner forventer af arbejdet med ligestilling i kerneydelser. 15

16 Tabel Forventede effekter af arbejdet med ligestilling i kerneydelser i stat, kommuner og regioner Stat Kommuner Regioner Forventede effekter Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ingen effekter Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne Mere målrettede og borgernære kerneydelser Et bedre oplyst beslutningsgrundlag Større brugertilfredshed Andet Øget innovation Øget effektivitet/produktivitet Note: Organisationerne kunne sætte op til tre krydser. Blandt de statslige institutioner er der ikke umiddelbart én eller to af de forventede effekter, der har fået markant flere besvarelser end de øvrige. Svarene er således nogenlunde jævnt fordelt på 5-6 svarkategorier (fx øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne, højere kvalitet i kerneydelserne, mere målrettede og borgernære kerneydelser og et bedre oplyst beslutningsgrundlag ). For kommunernes vedkommende er billedet mere entydigt, hvor 45 pct. forventer, at ligestillingsarbejdet vil give mere målrettede og borgernære kerneydelser, og 35 pct., at det vil give større brugertilfredshed. Blandt regionerne forventer tre af dem, at arbejdet med ligestilling giver mere målrettede og borgernære kerneydelser, og to, at det giver øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne. Det skal nævnes, at der på tværs af den offentlige sektor er et ganske stort antal, der har sat kryds ved ingen forventede effekter, når det gælder ligestillingsarbejdet i forhold til kerneydelser. Det gælder 22 pct. af de statslige institutioner, 35 pct. af kommunerne og 40 pct. af regionerne. 16

17 Kapitel 3. Ligestilling i staten I dette kapitel redegøres for arbejdet med ligestilling i staten som helhed på henholdsvis personaleområdet og i kerneydelser. Der redegøres både for politikker, handlinger og resultater Ligestilling på personaleområdet Politikker I forhold til ligestilling på personaleområdet er de statslige institutioner blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Om de har en ligestillingspolitik, om de har fastsat målsætninger, og om de har fastsat måltal på området. I tabel ses hvordan statens besvarelser fordeler sig på de tre spørgsmål. Tabel Stat: Politikker, målsætninger og måltal på personaleområdet (antal og pct.) Antal Pct. Institutioner med en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet Institutioner uden en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet I alt Institutioner med målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet Institutioner uden målsætninger for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet I alt Institutioner med måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet Institutioner uden måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet I alt Som det ses af tabel har 80 pct. af 122 statslige institutioner en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. Endvidere har 77 pct. oplyst, at de har målsætninger for arbejdet, mens 34 pct. har opstillet måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. Af tekniske årsager indgår 4 statslige indberetninger ikke i tabellerne i afsnit 3.1 En del institutioner har både en politik og målsætninger og/eller måltal for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. Det gælder således 85 institutioner, svarende til 70 pct. af samtlige. 23 institutioner svarende til 19 pct. har alene en politik eller målsætninger/måltal på området, mens kun 14 institutioner svarende til 11 pct. har hverken en politik, målsætninger eller måltal, jf. bilag 2. 17

18 Handlinger Hvad angår handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet, er de statslige institutioner bl.a. blevet bedt om at oplyse, i hvilket omfang de bruger kønsopdelte data. Derudover er de statslige institutioner blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang de inddrager kønsaspektet i forbindelse med rekruttering af personale og ledelse, tildeling af kursus- og uddannelsestilbud samt interne evalueringer og medarbejderundersøgelser. For hvert spørgsmål har det været muligt at sætte kryds ved én af følgende 5 svarmuligheder: I meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og slet ikke. I tabel og figur ses hvordan statens besvarelser fordeler sig på de forskellige svarkategorier. Tabel Stat: Handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet (antal) I forbindelse med rekruttering af personale? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad I forbindelse med rekruttering til lederstillinger? Ved at bruge kønsopdelte data på personaleområdet? Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud? Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med interne evalueringer og medarbejderundersøgelser?

19 Figur Stat: Handlinger til fremme af ligestilling på personaleområdet (pct.) Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med interne evalueringer og medarbejderundersøgelser? Ved at inddrage kønsaspektet i forbindelse med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud? Ved at bruge kønsopdelte data på personaleområdet? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I forbindelse med rekruttering til lederstillinger? I ringe grad Slet ikke I forbindelse med rekruttering af personale? Procent Som det ses er de statslige institutioner længst fremme i forhold til at indtænke ligestillingsaspektet i forbindelse med rekruttering af henholdsvis personale og ledelse. Hvis man lægger de to øverste svarkategorier sammen, er der således i alt henholdsvis 39 og 40 statslige institutioner, svarende til ca. 1/3 af samtlige, som har sat kryds ved, at de i høj grad eller i meget høj grad indtænker ligestillingsaspektet ved rekruttering af henholdsvis personale eller ledelse. Derudover har institutioner svarende til pct. sat kryds i den midterste kategori ( i nogen grad ). Der er endvidere relativt mange statslige institutioner, der bruger kønsopdelte data på personaleområdet. 31 institutioner svarende til ¼ af samtlige har således sat kryds i de to øverste svarkategorier ( i høj grad eller i meget høj grad ), mens 39 institutioner svarende til omkring 1/3 har sat kryds i midterkategorien - i nogen grad. Omvendt ligger statens institutioner generelt på et lavere niveau med hensyn til at inddrage ligestillingsaspektet i forbindelse med tildeling af kursus- og uddannelsestilbud. Således har 68 institutioner sat kryds ved, at de i ringe grad eller slet ikke indtænker ligestillingsaspektet ved denne type aktiviteter, hvilket svarer til 56 pct. af samtlige besvarelser. Resultater For at få et billede af ligestillingsarbejdets forankring i institutionen er enheden blevet bedt om at oplyse i hvilket omfang institutionens konkrete mål og initiativer for ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora som 19

20 direktion og samarbejdsudvalg, samt i hvilket omfang institutionen formidler information om ligestilling på personaleområdet fx på møder, i nyhedsbreve og på intranettet m.m. Resultatet af statens besvarelser af disse spørgsmål fremgår af tabel og figur nedenfor. Tabel Stat: Resultater af ligestillingsindsatsen på personaleområdet (antal) Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Institutionens konkrete mål, initiativer og handlinger for ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora - fx direktion, mellemledelse og samarbejdsudvalg Institutionen indsamler information om ligestilling på personaleområdet fx i form af statistikker Institutionen formidler information om ligestilling på personaleområdet fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet o.lign Figur Stat: Resultater af ligestillingsindsatsen på personaleområdet (pct.) Vi formidler information om ligestilling på personaleområdet fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet o.lign Vi indsamler information om ligestilling på personaleområdet fx i form af statistikker Organisationens konkrete mål, initiativer og handlinger for ligestillingsarbejdet drøftes i formelle fora - fx direktion, mellemledelse og samarbejdsudvalg Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Procent Som det ses af tabel svarer 29 institutioner eller 24 pct. at de ofte eller altid drøfter institutionens konkrete mål, initiativer og handlinger for ligestillingsarbejdet i formelle fora, mens 61 institutioner svarende til 50 pct. svarer, at de gør det af og til og 32 institutioner eller 26 pct. gør det sjældent eller aldrig. Det fremgår desuden, at kun 13 institutioner svarende til 11 pct., har svaret at de ofte eller altid formidler information om ligestilling på personaleområdet, mens 73 institutioner svarende til 59 pct. gør det sjældent eller aldrig. 20

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af steen.wistoft@skat.dk for SKAT 2013-10-31 14:25 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag Alle

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af lsu@ens.dk for Energistyrelsen 2013-11-05 11:11 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag Alle

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af ali@modst.dk for Statens Administration 2013-11-08 08:37 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Næstved Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Næstved Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Næstved Kommune Vores gode eksempler for Næstved Kommune

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af mlmo@phmetropol.dk for Professionshøjskolen Metropol 2013-11-07 18:18 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Middelfart Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Middelfart Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Middelfart Kommune Vores gode eksempler for

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af eri@kulturstyrelsen.dk for Kulturstyrelsen 2013-11-08 14:27 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag

Læs mere

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Aarhus Universitet 1 Indhold Status om ligestilling fra Aarhus Universitet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Aarhus Universitet Vores gode eksempler for

Læs mere

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Notat Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 for Innovation og Videregående 1. Indledning Efter Ligestillingslovens 5 stk. 4 skal den enkelte ressortminister udarbejde

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Skive Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Skive Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Skive Kommune Vores gode eksempler for Skive Kommune 6

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af jkn@ishoj.dk for Ishøj Kommune 2013-12-06 13:03 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag Alle

Læs mere

LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013

LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013 LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013 Kilde: foodculture.dk/samfund_og_forbrug 1 Baggrund Formålet med de kommunale ligestillingsredegørelser 2013 er at gøre status for ligestillingsindsatsen

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Februar 2013 Indhold 1. Indledning En ny strategi for ligestillingsvurdering.... 3 2. Strategiens indsatsområder.... 7 2.1 Styrket ligestillingsvurdering....................................................................8

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning har en fælles ligestillingspolitik, som gælder for hele ministerområdet. Målet er at sikre som en attraktiv arbejdsplads for både mænd og kvinder, hvor arbejdsliv

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Aalborg Universitet 1 Indhold Status om ligestilling fra Aalborg Universitet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Aalborg Universitet Vores gode eksempler for

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Byrådsservice Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2013 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Mette Lunau Larsen Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2011 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT Indledning Udenrigsministeriet har tiltrådt charteret, fordi mangfoldighed er et vigtigt strategisk indsatsområde for ministeriet. Det er ministeriets

Læs mere

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.lige.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post lige@lige.dk I forbindelse med tilslutning

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold. Notat 27. oktober 2005 Finansministeriets ligestillingsrapport 2005 Finansministeriets koncern består af departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Institutionerne

Læs mere

Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt

Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt Referat af møde den 24. april 2006, Holmens Kanal 22 Til stede: Thomas Børner, Socialministeriet Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Ligestillingsredegørelsen vedtages af byrådet, inden redegørelsen sendes til ministeren for ligestilling.

Ligestillingsredegørelsen vedtages af byrådet, inden redegørelsen sendes til ministeren for ligestilling. 2 Formålet med ligestillingsredegørelsen er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i kommunen, og at give indblik i byrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Redegørelsen

Læs mere

Notat. Middelfart Byråd. Dato: 2. september 2011 Sagsnr.: 201103919-3. Ligestillingsredegørelse

Notat. Middelfart Byråd. Dato: 2. september 2011 Sagsnr.: 201103919-3. Ligestillingsredegørelse Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Middelfart Byråd Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5013 Fax +45 8888 5501 Grete.uhrbrand@middelfart.dk Dato: 2. september Sagsnr.:

Læs mere

Baselinerapport for Skatteministeriets koncern Charter for flere kvinder i ledelse

Baselinerapport for Skatteministeriets koncern Charter for flere kvinder i ledelse Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR nr. 17146815 EAN nr. 5798000033757 www.skm.dk J.nr. Baselinerapport for Skatteministeriets koncern Charter for flere kvinder

Læs mere

Ligestillingsredegørelse 2009. Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2009 for Nordfyns Kommune

Ligestillingsredegørelse 2009. Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2009 for Nordfyns Kommune Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2009 for Nordfyns Kommune 1 Indledning Formålet med kommunernes og regionernes ligestillingsredegørelser er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Deloitte. Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2011 for Silkeborg Kommune

Deloitte. Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2011 for Silkeborg Kommune Deloitte Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2011 for Silkeborg Kommune Deloitte 2 Indledning Efter ligestillingslovens 5a skal hver kommune og region hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse,

Læs mere

Deloitte. Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2011 for Bornholms Regionskommune

Deloitte. Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2011 for Bornholms Regionskommune Deloitte Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse 2011 for Bornholms Regionskommune Deloitte 2 Indledning Efter ligestillingslovens 5a skal hver kommune og region hvert andet år udarbejde en

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse

Charter for flere kvinder i ledelse www.pwc.dk Charter for flere kvinder i ledelse Evaluering af indberetninger, modtaget fra de organisationer og virksomheder, som er omfattet af redegørelsen for 2012 i forbindelse med Charter for flere

Læs mere

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde. Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Notat udarbejdet til møde i Københavns Kommunes ligestillingsudvalg den 10. april 2013. Københavns

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

1. Indledning. 2) Kønssammensætning i ministernedsatte offentlige udvalg, kommissioner og lign.

1. Indledning. 2) Kønssammensætning i ministernedsatte offentlige udvalg, kommissioner og lign. Vejledning om kønssammensætning af offentlige udvalg, kommissioner og lign., kommunale og regionale udvalg m.v. og besættelse af visse bestyrelsesposter i den offentlige forvaltning m.v. (ligestillingsloven

Læs mere

Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune

Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune I overensstemmelse med kommunens Ligestillingspolitik af 2012 er der udarbejdet en handleplan. Handleplan for arbejdet med ligestilling

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Referat Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune

Referat Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune Til Medlemmerne af Ligestillingsudvalget Udviklingsafdelingen Toftevej 43 Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Poul Veje Pedersen Direkte 7257 7457 pvp@jammerbugt.dk 28.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011.

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Charter for flere kvinder i ledelse Der skal flere kvinder i ledelse i offentlige og private virksomheder.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2012-13 Fremsat den 3. oktober 2012 af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Lov om ligestilling af kvinder og mænd Om dataværktøjet Lov om ligestilling af kvinder og mænd 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsloven

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter.

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter. Opfølgning på Operation kædereaktion i 2012 1. Om Operation kædereaktion Anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser Operation kædereaktion blev lanceret i november 2010 af den tidligere ligestillingsminister

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

2.A. Beskriv de måltal I har fastsat for kvinder i ledelse:

2.A. Beskriv de måltal I har fastsat for kvinder i ledelse: Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.lige.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post lige@lige.dk I forbindelse med tilslutning

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen. Region Midtjylland. 2 Årgang 1 Oktober 2007

Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen. Region Midtjylland. 2 Årgang 1 Oktober 2007 s Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen Region Midtjylland 2 Årgang 1 Oktober 2007 I dette nummer bl.a.: Projekt - Indiske Specialæger Sprogundervisning Ligestillingsredegørelsen 2007 Aktuelle

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere