Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

Transkript

1 Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Temaer Landbrugets udfordringer og muligheder 2 aktuelle chok til verdensøkonomien Jordpriser Landbrugets finansiering Landmandens risici Landbrugets fremtid 1

2 Dansk landbrugs udfordringer og muligheder Udfordringer: Chok til verdensøkonomien Økonomisk genopretning Jordpriser/Egenkapital Høj gæld Lav indtjening Landbrugsstøtten falder Markeds- og finansiel risiko Forringelse af bytteforhold Større prisvolatilitet Produktpriskorrelationer svækkes Vanskelig risikoafdækning Betydelig Kreditrisiko Høj rente- og valutarisiko Konkurrenceevne Konkurrenterne kommer nærmere Dårlige rammevilkår Høje omkostninger Natur/Miljø/Klima/Dyrevelfærd Muligheder: Fødevareklyngen har stor samfundsøkonomisk betydning Knowhow Høj effektivitet/produktivitet Højt i værdikæden Velfungerende værdikæde God infrastruktur Andelsvirksomheder Stor eksporterfaring Nye mulige forretningsområder Bioenergi Naturforvaltning Turisme Nicheproduktion Adgang for nye investorer Presset forsyningsbalance Klimaforandringer/vandmangel mv. gavner dansk landbrug Verdensøkonomien Den globale vækst har stor betydning for dansk landbrugs indtjening Kr. Percent 2

3 Katastrofen i Japan Katastrofen i Japan betydning for Danmark Japan mister betydning som dansk eksportmarked Fødevareeksporten rammes kun kortvarigt - det mistede indhentes 3

4 Katastrofen i Japan betydning for global økonomi Japan mister betydning i verdensøkonomien (pt. 6-7 pct.) Japans vækst reduceres kun med,2-,3 procentpoint i år Udenrigshandlen rammes kun kortvarigt - det mistede indhentes Jordskælvet i Kobe % % Opstanden i Mellemøsten Mellemøsten fylder ikke meget i verdensøkonomien men olieprisen er vigtig, selvom betydningen aftager Større energieffektivitet og øget anvendelse af andre energikilder Stadig tættere sammenhæng mellem priserne på olie og korn Indeks 198=1 4

5 Samlet effekt for landbruget af de aktuelle chok Den globale vækst falder marginalt men ikke nødvendigvis et fald i efterspørgslen efter fødevarer Renterne påvirkes ikke nævneværdigt Energipriserne lidt højere Forbehold: Regulær atomkatastrofe i Japan med affolket Tokyo og/eller Regulær krig i Mellemøsten med betydelig nedsat olieproduktion Højere oliepriser fremmer bioenergi Mindre atom-kraft fremmer bioenergi NB: Nyt energiforlig Hvilken vej går verdensøkonomien? Høj gældsætning og svag psykologi Langvarig lav vækst Double dip Japansk atom-recession? Krig i Mellemøsten? Det ukendte? 5

6 Hvad skal jord koste? Nettoafkast pr. ha* X marginalskat Jordens produktionsværdi (kr/ha) = Realrente Hvad bestemmer reelt jordpriserne? Produktionsværdi Udbytter og salgspriser Input og faktorpriser Produktionsomk. Renter Inflation Støtte Jordskatter Andre økonomiske forhold Lovgivning - Landbrugslov - Miljølovgivning - Harmonikrav mv. Kreditforhold og kreditpolitik Gældsætning /egenkapital JORDPRISER Jord som Investeringsobjekt Andre forhold Infrastruktur og logistik Arrondering Arealets hældning Markeds-psykologi og adfærd Prestige og præferencer Potentielle købere etc. 6

7 Har jordpriserne nået bunden? Bunden er nået: Produktpriser Produktionsværdi for de mest effektive er god Adgang for nye investorer Manglende setup Tvivl om afkast Bunden er ikke nået: Lav global vækst og inflation Fortsat overvurdering Lovgivning (vandplaner og ophævet arealkrav mv.) Stramme kreditforhold Psykologi og forventninger Støtte på retur Lavt investeringsomfang Stigende renter Prognose for resultat pr. heltidsbedrift marts Alle bedrifter Heltidsbedrifter Gns * 211* 212* Kvægbrug 8 16 køer 29 21* 211* 212* Kvægbrug køer Slagtesvin Smågrise Integreret 29 21* 211* 212* Planteproduktion 29 21* 211* 212* 7

8 Prognose for den bedste tredjedel marts 211 Alle heltidsbedrifter Kvægbrug 8 16 køer Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne Gns * 211* 212* 29 21* 211* 212* Kvægbrug køer Slagtesvin Smågrise Integreret 29 21* 211* 212* Planteproduktion 29 21* 211* 212* Er jordprisen faldet nok? Prisen er faldet med realt ca. 3 procent fra 28 til 21 (Boligmarkedet er korrigeret 21 pct. fra et mindre overvurderet niveau) 16 8

9 Udsigt til stigende renter Procent Udsigt til stigende renter Procent Procent Læs mere: 9

10 Landmandens risici Alt, hvad der reelt eller potentielt kan påvirke driftsresultat og egenkapital Efterspørgsel: Global økonomi Købekraft Andel af indkomst Befolkningsudvikling Anden anvendelse af fødevarer Energi Materialer Medicin Forbrugertrends Styrkeforhold i forsyningskæde Etc. Udbud: Bytteforhold Faktorpriser (foder, olie etc.) Salgspris Produktion Lagre Vejret/klima Sygdomme Produktivitet/teknologi Producentlikviditet Producentsoliditet Forsyningsbalancen Strukturudvikling Udflytning Etc. Markedsforhold oma. Handelsrestriktioner Valutakurser Renter Markedsturbulens/spekulation/ prisbobler Likviditet i spot-, termins-, futures- og options-markedet Priscykler Fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne Liberalisering EU s landbrugspolitik Miljølovgivning Kreditforhold Etc. Kreditrisiko LANDMANDSBAROMETER: 4 procent af alle landbrug oplever finansielle begrænsninger 47 procent af alle heltidsbrug oplever finansielle begrænsninger 53 procent af alle kvæg- og svinebrug oplever finansielle begrænsninger 1

11 Høj gæld og faldende egenkapital Gæld i 29: 35 mia. kr. (heltidsbrug: 22 mia. kr.) 8-9 % af gælden er variabelt forrentet 4 Landbrugets gæld og jordpriser Mio. kr Kr. pr. ha Gæld i alt Pengeinstitutlån inkl. kassekredit Realkreditlån Jordpriser pr. ha., bogfoert vaerdi, landbrug i alt EU-støtten på retur EU-støtten er faldet ca. 25 % siden starten af 9 erne og der er udsigt til yderligere fald med EU s nye landbrugsreform fra 213 Mia. kr. Mia. kr. 11

12 Lav indtjening og høj pris- og renterisiko Alle bedrifter Heltidsbedrifter Gns * 211* 212* Driftsresultaternes følsomhed pr. bedrift, 1. kr. Heltidsbedrifter Kvæg Svin Planter Kornpriser ændres med 1 procent Mælkeafregning ændres 1 øre/kg Svinenotering ændres med 1 kr./kg Renteændring 23 på 1 procentpoint Vanskelig risikostyring og knivskarp forsyningsbalance Vejret Sygdomme Handelshindringer Råvarepriser USc/Bushel USD/Hkg 12

13 Bytteforholdet bestemmes af markedet Svinepriserne følger ikke længere kornpriserne Svinepriser og kornpriser Svinenotering, Danmark Hvede, CBOT Høje marginaler og stram kreditpolitik 13

14 Kreditvilkårene lempes så småt for erhvervslivet men landbruget er ikke inviteret med til festen! Landmandsbarometer, dec 21: Begrænses din landbrugsproduktion af finansielle begrænsninger? Juni 21 December 21 Alle landbrug 36 4 Heltidsbrug Kvæg- og svinebrug Spil dit eget spil! 5 gode råd om styring af risiko 2. Koncentrer dig om defensiven! 3. Keep it simple! 4. Tag det ikke personligt! 5. Pas på risikovilligheden! 14

15 Dansk Landbrugs muligheder Landbrugets samfundsøkonomiske betydning Landbrugs- og fødevareklyngen: Står for ca. 8 procent af værdiskabelsen i Danmark Står for ca. 2 procent af den danske eksport Hver arbejdsplads i landbrug eller fødevareerhverv skaber produktionsværdi for 1,4 mio. kr., og eksportindtægter på over 7. kr. Beskæftiger ca personer på alle vidensniveauer Skaber betydelig indkomst og arbejdspladser i udkantsområderne Dansk Landbrugs muligheder Vi har en høj effektivitet og en stærkt konkurrenceevne Udbytte for hvede i EU, tons pr. ha Spanien Rumænien Italien Polen Slovakiet Ungarn EU-27 Østrig Tjekkiet Sverige 9. Frankrig Danmark Tyskland Storbritannien Holland Italien Mælkeydelse, kg. pr. ko Fravænnede grise pr. årsso USA Østrig UK Canada Tyskland Sverige Belgien Spanien Brasilien Irland Frankrig Holland Danmark Rumænien Polen Irland Belgien Østrig Italien Frankrig Spanien Tjekkiet Tyskland Storbritannien Holland Sverige Danmark 15

16 Stigende produktpriser Mælkepris (kr./kg EKM) 2,1 2,38 2,66 2,53 Svinekød (kr./kg) 9,33 9,83 1,24 1,73 Foderhvede (kr./hkg) Produktpriser Indeks januar 21 = Hvede Indeks 15 Mælk 15 Indeks Svinekød 1 75 jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep Prisudsigterne de næste 1 år er positive Forsyningsbalancen bliver skarpere Det flytter prisniveauet opad og giver større volatilitet Reale råvarepriser ( = gns ) Kilde: FAO/OECD 16

17 Prisudsigterne de næste 4 år Efterspørgsel: Fordobling af efterspørgslen frem til 25: Befolkningstilvækst fra 6,8 mia. til 9,1 mia. mennesker 56 mio. flere mennesker om året Øget velstand fører til stigende fødevareforbrug pr. indbygger Øget anvendelse af bioenergi Prisudsigterne de næste 4 år Udbud: Fødevareproduktionen skal fordobles frem mod 25 Det dyrkede areal kan højest vokse 5-1% I Danmark falder det dyrkede areal med ca.,3% pr. år Klimaforandringer giver ekstreme vejrforhold Vandmangel bliver et stigende problem Ekstremt store krav til produktivitet og høstudbytter 17

18 Prisudsigterne de næste 4 år Danmark kan blive en af vinderne: Høj selvforsyningsgrad og stabil fødevaresituation Mindre befolkningstilvækst God adgang til vand Klimaforandringerne bliver overvejende gunstige for dansk landbrug 18