Bilag om udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax januar 2006 Bilag om udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv 1 1. Indledning I det følgende er udvalgt et mindre antal tendenser og usikkerhedsfaktorer, som skønnes at have stor betydning for de internationale rammebetingelser for dansk erhvervsliv. De pågældende tendenser er udvalgt blandt mange mulige, idet der er lagt vægt på, at de fremstår tilstrækkelig tydelige til, at de kan identificeres med rimelig sikkerhed og at det er rimeligt at forholde sig til deres betydning for Danmark. Der er valgt en tematisk tilgangsvinkel, som går på tværs af de enkelte verdensdele. De valgte tendenser omhandler (1) demografi, (2) ressourcer og miljø, (3) global velstand og fattigdom samt (4) udvalgte usikkerhedsfaktorer. Beskrivelsen er forsøgt gjort så faktuel som mulig, men i sagens natur vil en drøftelse af et hvilket som helst sæt af fremadrettede perspektiver være udtryk for usikre prognoser og forudsigelser, som senere kan vise sig at være forkerte. 2. Demografi Verdens befolkning forventes at stige fra 6,5 mia. i dag, til 7,9 mia. i 2025 og 9,1 mia. i Den overordnede tendens frem mod 2025 og tiden derefter er en befolkningsmæssig stagnation og betydelig aldring af befolkningerne i Europa, Øst- og Sydøstasien og decideret tilbagegang i Rusland, mens befolkningen i USA øges og forbliver relativ ung som følge af indvandring og relativ høj fertilitet. Samtidig fortsætter befolkningseksplosionen i verdens mindre udviklede lande, især i Afrika og Sydasien, mens især Central- og Sydamerika også vil opleve betydelig befolkningsmæssig tilvækst. De ændrede befolkningsstørrelser og alderssammensætninger vil få betydning for regionernes økonomiske vækstpotentiale og på magtforholdene mellem nationerne. Endvidere vil den ændrede alderssammensætning få betydning for sammensætningen af den private og offentlige efterspørgsel. Verdens befolkning Millioner mennesker Vækst p.a Afrika ,0% Asien ,0% Europa ,1% Sydamerika ,1% Nordamerika ,8% Oceanien ,1% Verden ,1% FN: World Population Prospects. The 2004 Revision 1 Udarbejdet af Udenrigsministeriet efter bestilling af Sekretariatet for for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for rådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget.

2 Verdens befolkningstal forventes at stige fra 6,5 mia. i dag til 9,1 mia. i Men der er tale om store regionale forskelle. Næsten hele befolkningstilvæksten vil ske i de mindre udviklede regioner (95% af tilvæksten). Befolkningseksplosionen i Sydøst- og Østasien er stort set overstået. I realiteten var der mest tale om en sundhedsrevolution 3. Fra 1950 er den forventede levealder øget med 25 år i Sydøstasien og med 30 år i Østasien, ligesom børnedødeligheden er faldet med mellem 2/3 og 4/5. Særlig i Indien, Pakistan, Bangladesh og Indonesien fortsætter den kraftige tilvækst, hvilket samtidig giver anledning til store forskydninger i befolkningstal mellem landene. Gennemsnitsalderen stiger markant i Asien. Især Japan berøres heraf, men også Kina ældes meget hurtigt. Medianalderen forventes at øges fra 30 til 39 år fra 2000 til 2025, hvorved den faktisk bliver højere end USA's 4. I og med at Kina ikke har samme økonomiske baggrund som de udviklede lande vil aldringsprocessen stille Kina overfor særlige problemer. Befolkningstallet i Rusland har været faldende igennem flere år, hvilket kun delvist opvejes af tilvandring (ofte illegal) fra andre SNG-lande. Dødeligheden for mænd er nu større i Rusland end i Den 3. Verdens mindre udviklede lande 5. Faldet i befolkningstallet skyldes især den i forhold til den vestlige verden meget ringe folkesundhed og svage sundhedssystem. Middellevetiden for mænd er langt under vestligt niveau og faldende, hvilket ikke mindst tilskrives misbrug af alkohol. HIV/AIDSproblemet er først nu ved at tiltrække sig stor opmærksomhed og der er risiko for at HIV vil reducere levealderen yderligere. Regeringen ser gerne indvandringen øget, men en voksende nationalisme kan føre til begrænsning. Det erkendes, at den demografiske udvikling kan få negativ indvirkning på Ruslands økonomiske udvikling bl.a. i form af mangel på arbejdskraft. I USA forventes befolkningen at vokse fra 285 miio. i 2000 til 358 mio. i 2025, svarende til 26 pct. i alt eller 0,7 pct. p.a. og dermed en vækst højere end de fleste lande i Asien 6. Væksten skyldes høj fertilitet i USA og indvandring 7. Udviklingen medfører en opbremsning på aldringen, hvor medianalderen kun forventes at øges med 2 år fra det nuværende niveau på 35,6 år til 37,6 i De fleste lande i Syd- og Centralamerika vil fortsat opleve betydelig, men dog aftagende befolkningstilvækst. I Afrika, særlig Øst- og Vestafrika, forventes befolkningstilvæksten at fortsætte i hastigt tempo. I Europa forventes en stagnation eller fald med en samtidig aldring i befolkning frem til I 2003 var befolkningstilvæksten kun på 0,04%, og EU s befolkning vokser kun svagt indtil 2025 på grund af indvandring, hvorefter den begynder at falde: 458 mio. indbyggere i 2005, 469,5 mio. i 2025 og 468,7 mio. i Ser man på den er- 2 Hvor intet andet anført stammer oplysninger fra FN: World Population Prospects. The 2004 Revision, jf. også tabellen I bilaget 3 Det følgende bygger overvejende på Nicholas Eberstadt, Four Surprises in Global Demography, Foreign Policy Research Institute s Watch on the West, Vol 5, Number 5, July og Power and Population in Asia, Policy Review, feb 2004 af samme forfatter 4 Nicholas Eberstadt, side According to UNPD estimates, male life expectancy is lower today for the Russian Federation than for the world s less developed regions, Eberstadt, side UNPD s medium variant projections, som refereret af Eberstandt, side 30 7 In these projections, U.S. population growth accrues from two by no means implausible assumptions: 1) continued receptivity to newcomers and immigrants and 2) continuing exceptionalism in U.S. fertility patterns. (The United States today reports about 2.0 births per woman, as against about 1.5 in Western Europe, roughly 1.4 in Eastern Europe, and about 1.3 in Japan.), Eberstadt side 30. 2

3 hvervsaktive befolkning (15-64 år) bliver nedgangen hurtigere: mellem 2005 og 2030 forventes nedgangen at være på 20,8 mio. personer. 3. Global velstand og fattigdom De senere års globalisering har været en af de drivende kræfter for den økonomiske udvikling i verden. Hermed er ikke alene den samlede globale velstand øget i hidtil uset omfang, men samtidig er også den globale ulighed og fattigdom formindsket, særlig siden Det gælder først og fremmest som følge af udviklingen i Asien, som har resulteret i et markant fald i antallet og andelen af fattige fx er over 400 mio. kinesere blevet løftet ud af absolut fattigdom, men også en lang række andre lande, som har taget del i globaliseringen 9. Globaliseringen har endnu ikke givet Afrika tilsvarende fremskridt. BNP-vækst pr. capita Pct. p.a Vesteuropa 0,95 1,32 0,76 4,08 1,78 Vestlige aflæggere 1,42 1,81 1,55 2,44 1,94 Japan 0,19 1,48 0,89 8,05 2,34 Østeuropa og CIS 0,64 1,15 1,50 3,49-1,1 Latinamerika 0,10 1,81 1,42 2,52 0,99 Asien, ex Japan -0,11 0,38-0,02 2,92 3,54 Afrika 0,12 0,64 1, ,01 Verden 0,53 1,30 0,91 2,93 1,33 Kilde: Angus Maddison, The World Economy. A Millennial Perspective. OECD, 2001 I de seneste 30 år har den højeste vækst fundet sted i Øst- og Sydøstasien, samt de vestlige aflæggere i Nordamerika og Oceanien. Efter en kortere omstillingsperiode har også Rusland og Østeuropa oplevet høje vækstrater, mens Vesteuropa har sakket bagud. Globaliseringen har endnu ikke kommet de afrikanske lande til gode. Landene i Latinamerika har haft en omskiftelig tilværelse, som har svækket den økonomiske vækst, men er i de senere år kommet ind på en mere stabil kurs. Det er forventningen, at i de kommende år vil de højeste vækstrater også skulle findes i Asien, Rusland og Amerika. Der findes modelberegninger 10, der rækker frem til 2050, som spår et meget positivt forløb af den økonomiske udvikling i Kina, Brasilien, Indien og Rusland, men der er mange forhold som kan afbryde eller afspore væksten 11. Stigningen i den globale velstand er i vid udstrækning kommet mange fattige lande til gode. FN skønner 12, at antallet af fattige i Asien vil falde kraftigt frem mod Der er således gode muligheder for at FNs 2015-målsætninger om reduktion af fattigdommen på dette område kan nås, selvom udviklingen i nogle regioner står i stampe. 8 Jf. fx Martin Wolf: Why Globalization Works. Yale UP, 2004, kapitel 9 9 World Bank: Globalization, Growth and Poverty: Building an Inclusive World Economy, Goldman Sachs, Dreaming with the BRICs: The Path to 2050, Global Economics Paper 99 (October 2003) 11 Charles Wolf, Jr., K.C.Yeh, Benjamin Zycher, Nicholas Eberstadt, Sung-Ho Lee: Fault Lines in China s Economic Terrain, FN: Human Development Report,

4 Men FN skønner, at der i alt andet lige - stadig vil være godt 800 miio. mennesker, som lever i dyb fattigdom, heraf en stor del i Afrika syd for Sahara. Med mindre de afrikanske lande formår at tage øget del i globaliseringen, må det forventes, at der i de kommende årtier vil ske en yderligere forskydning af fattigdom fra Asien til Afrika. Fattigdommen kan være kilde til konflikter og global ustabilitet 13. Immigrationspresset på verdens rigere regioner, herunder Europa og USA, vil kunne intensiveres, hvilket medfører risici for spredning af smitsomme sygdomme som HIV/AIDS, SARS og fugleinfluenza. I det omfang de fattige udviklingslande ikke har glæde af globaliseringen er der risiko for, at de vil forsøge at bremse globale konsensusbaserede handelsaftaler i bl.a. WTO-regi. Vigtige forudsætninger for at der i Afrika kan skabes varig økonomisk vækst, er færre væbnede konflikter, god regeringsførelse, en ansvarlig økonomisk politik, stigende investeringer og øget handel både mellem de afrikanske lande indbyrdes og mellem Afrika og andre regioner. Nogle af de fattigste udviklingslande belastes hårdt af stigende energi- og råvarepriser, og følgerne af den globale opvarmning kan også påvirke disse negativt Ressourcer og miljø Den stigende globale velstand og forbrug indebærer risici for menneskeskabt global opvarmning 15 og forringelse af økosystemerne 16. Endvidere medfører velstandsstigningen stigende udfordringer m.h.t. håndtering af forurening, spildevand og affald samt risiko for øget international rivalisering om de knappe ressourcer. Disse udfordringer skal bl.a. løses gennem internationalt samarbejde. Der er væsentlige potentialer for en mere effektiv energiudvinding og udnyttelse samt for udvikling af nye teknologier og energikilder, hvor der bl.a. kan forventes en stigende efterspørgsel fra bl.a. asiatiske lande. Det samlede energiforbrug hænger sammen med den økonomiske vækst og de anvendte energiteknologier. Løbende effektivisering af energiforbruget har betydet, at væksten i verdens velstand de seneste mange årtier har været betydeligt højere end væksten i energiforbruget. I perioden fra 1900 til steg verdens energiforbrug 12 gange. Den årlige vækst var ca. 3 pct. kun afbrudt nogle få år af verdenskrigene og af energikrisen i 1970 erne. I denne periode skyldtes væksten overvejende de industrialiserede lande og begyndte først at aftage i den sidste del af århundredet som følge af øget energieffektivitet og besparelser. Samtidig faldt energiforbruget i de tidligere Østblok-lande som følge af økonomiernes omstilling. I 1990 erne faldt den årlige vækst i verdens energiforbrug til omkring 1,5 pct. og er først i de seneste år øget igen som følge af høj økonomisk vækst i USA og stærkt stigende forbrug i Kina. Samlet set er er det stadig den vestlige verden som forbruger størstedelen af verdens energi. Væksten i forbruget er imidlertid størst i udviklingslandene, særlig Indien og Kina 18, hvor sidstnævnte i de seneste par år har bidraget med godt 50 pct. af væksten 13 Regeringen: Udviklingspolitiske perspektiver Vedr. oplysninger om faldende fødevareproduktion pr. capita i mange afrikanske lande jf. WR 2005, p Oplysningerne om energiforbrug og CO2-udslip stammer hvor intet andet er anført - fra IEA World Energy Outlook FN s Millennium Ecosystem Assessment, marts Jf. RWE: World Energy Report 2004, side 8 samt tabel 1, side IEA World Energy Outlook 2005 (WEO 2005) p. 87: OECD-landenes andel af verdens energiforbrug lå i 2003 på 51 pct. men ventes i 2030 at falde til 42 pct. I samme periode øges udviklingslandenes andel fra 39 til 49 pct. 4

5 og nu står for omkring 12 pct. af verdens samlede energiforbrug 19. Baggrunden for det hastigt stigende forbrug er disse landes industrialisering og urbanisering samt hastigt stigende velstand. Med stigende velstand og mere udviklede produktionsmetoder i disse lande kan man forvente en mere effektiv energiudnyttelse og stor efterspørgsel efter mere effektive teknologier. Samtidigt er der globalt en stigende interesse for at reducere afhængigheden af olie og gas. Det skyldes en bekymring for dels forsyningssikkerheden, dels negative økonomiske konsekvenser af uforudsigelige og voldsomme stigninger i priserne på olie og gas. Oveni bestræbelserne på at reducere de globale klimaforandringer betyder det, at der kan forventes en stigende efterspørgsel efter avancerede teknologier inden for energieffektivitet, vedvarende energi og renere forbrænding af fossile brændsler Energiforbruget pr. indbygger er højst i USA 20, som dels har et højere BNP end andre lande og samtidig en relativ lav energieffektivitet målt pr. BNP-enhed. Energieffektiviteten er lavest i CIS efterfulgt af USA og Kina/Inden. Det høje kinesiske forbrug begrænser sig ikke til energiressourcer, men vedrører alle forhold, der medgår til at opbygge industri, infrastruktur og byer samt i øvrigt akkommodere et stigende privat forbrug. Kina har i dag overhalet USA som verdens største forbruger af fire ud af fem grundlæggende råvarer: Korn, kød, kul og stål ligesom forbruget af vand, fødevarer, mineraler, tømmer og kemikalier stiger kraftigt. Forureningen i forbindelse hermed er massiv (af luft, vand og jord) og af øget udslip af klimagasser. I de kommende år vil man formentlig påbegynde ressourceeffektiviserende tiltag, som samtidig vil have en gavnlig effekt på miljøet. Kina vil nødvendigvis have stor interesse for teknologi, der optimerer de knappe ressourcer og vil uden tvivl i de kommende årtier lægge stor vægt herpå. Det globale CO2-udslip forventes i ved uændret satsning på fossile brændstoffer og uden særlige teknologiske gennembrud 21 - at være øget med over 50 pct. i forhold til i dag. Udviklingslandene vil stå for mere end 70 pct. af denne forøgelse. 22 Der er tegn på en øget hyppighed af vejrrelaterede naturkatastrofer 23, men der er stadig stor usikkerhed om dette bl.a. som følge af problemer med ældre data 24. De materielle omkostninger ved naturkatastrofer øges generelt med stigende velstand, mens mere velstående samfund ofte også formår at sikre sig bedre mod disse katastrofer. Landbrugsmæssigt kan klimaændringerne medføre visse fordele for Nordeuropa og Nordamerika, mens andre regioner og verdensdele forventes at blive negativt påvirket. De negative følger af en øget landbrugsproduktion er belastningen med næringsstoffer og pesticider, som vil kunne få betydning for ferskvandsressourcer, kystnære områder og den biologiske mangfoldighed. Lavere løn og produktionsomkostninger i lande udenfor Europa, først og fremmest udviklingslande i Asien og Sydamerika er drivkraft bag udflytning og outsourcing af mange miljøtunge produktioner. Elektronikproduktionen er et eksempel herpå. Elektronikproduktion og skrotning af elektronikproduktion foregår i stigende grad i Kina, Indien og Vestafrika, mens elektronikprodukterne overvejende forbruges i den vestlige verden. 19 RWE, statistisk bilag. 20 Samstemmende beregning på grundlag af data om forbrug pr capita i World Resources 2005 (WR 2005), p (udgivet af UNDP, UNEP, Verdensbanken og World Resources Institute) og Verdensbankens Little Green Data Book Fx carbon sequestration teknik til at isolere og lagre CO2, så atmosfæriske udslip forhindres. 22 IEA WEO 2005, p IFRC s World Disaster Report IFRC s World Disaster Report

6 Der er risiko for øget international rivalisering om knappe ressourcer især på energiområdet 25. Ligeledes er der risiko for øget rivalisering i forbindelse med kontrol af vandressourcer bl.a. langs med verdens store floder Usikkerheder vedrørende de internationale forretningsvilkår Visse forhold i den globale økonomiske udvikling kan få stor betydning for de internationale forretningsvilkår for dansk erhvervsliv. Dette skyldes dels den økonomiske udvikling i sig selv, og dels de globale handelspolitiske konsekvenser, der kan komme i kølvandet på en given økonomisk udvikling. Blandt de største usikkerhedsfaktorer kan fremhæves konsekvenserne af det store amerikanske opsparingsunderskud for valutaudviklingen og renten, høje oliepriser og eventuelle oliechok, som primært vil ramme energiineffektive økonomier og økonomier med en stor fremstillingsindustri samt udviklingslande uden energiressourcer, holdbarheden af Kinas økonomiske vækst, herunder Kinas evne til at omstille sig fra den hidtidige ekstensive vækstmodel til en mere intensiv og vidensbåret økonomisk vækst, herunder spørgsmålet om sidstnævnte er forenelig med politisk stabilitet i Kina, demografiens betydning for den økonomiske udvikling samt risikoen for nyprotektionisme, som hænger snævert sammen med de udviklede landes interne omstillingsevne, den globale fattigdom og risikoen for international rivalisering om energiressourcer og råvarer. De store underskud på USA s betalingsbalance og statsbudget indebærer risici for verdensøkonomien i form af lavere amerikansk vækst eller en faldende USD eller en kombination af begge dele. Høje oliepriser kan også bremse væksten, selv om de i øjeblikket mere er en følge af høj økonomisk vækst. Der er erfaring for, at olieprisen bevæger sig i cykler. Det skyldes, at høje priser stimulerer øget udvinding og produktion samtidig med at høje priser mindsker efterspørgslen gennem energibesparelser, substitution og teknologisk fornyelse. Et pris-kollaps inden for de næste 5-15 år anses af nogle eksperter, som det mest sandsynlige 27. Grundlæggende er der dog stor uenighed blandt analytikerne om stigningstakt og niveau for olieprisen i fremtiden. De økonomier, som berøres negativt af stigende oliepriser, er økonomier med megen transportaktivitet og stor fremstillingsindustri, og økonomier med stor nettoimport af energi. USA, Kina, Indien er derfor særlig udsatte, mens væksten i bl.a. Rusland og Brasilien samt landene omkring den Arabiske Golf vil blive stimuleret. For udviklingslande uden energiressourcer rammer høje energipriser særlig hårdt. Kina har i de senere år bidraget med omkring pct. af væksten i den globale handel. Derfor er holdbarheden af den kinesiske økonomiske vækst ikke kun et kinesisk anliggende, men af global interesse. I Kina er der allerede nu indikationer på at energi-, miljø- og ressourceproblemer, ud over at være sundhedsrisici, udgør en bremse på væksten. Hertil kommer, at Kina vil have en meget stor udfordring ved at omstille sig fra den hidtidige ekstensiv økonomisk vækstmodel til intensiv og vidensbåret økonomisk vækst, hvor stigninger i produktiviteten skal veje tungere. 25 jf. fx National Intelligence Council: Mapping the Global Future, 2004 og NIC: Mapping the Future of the Middle East. Conference Report. August Næst efter Mellemøsten råder Asien over det laveste niveau fornybare vandressourcer pr. capita. Oceanien og Sydamerika har suverænt de største ressourcer. Kilde: WR 2005, p National Intelligence Council: Mapping the Future of the Middle East. Conference Report. August 2005, side 1, 2 og 6. A price collapse, which will have significant economic and political ramifications in the area, is likely in five to 15 years. 6

7 Befolkningsudviklingen har selvstændig indflydelse på økonomien. Alt andet lige hæmmer det Europas økonomiske udvikling i forhold til USA, at Europas befolkning vokser langsommere og hurtigere bliver ældre, end tilfældet er i USA. Den øgede internationale arbejdsdeling indebærer velstandsgevinster for de deltagende lande. Samtidig øges kravene til tilpasning af de nationale økonomier og virksomhederne stilles overfor en skarpere global konkurrence. Til forskel fra tidligere har virksomheder og nationale økonomier i dag kortere tid til at omstille sig. Dette udgør en stress-faktor for virksomhederne, for arbejdsmarkedet, for uddannelsessystemerne og generelt for de politiske systemer. I både USA og Europa har dette givet anledning til overvejelser om øget protektionisme. Blandt de forhold som kan trække i en mere protektionistisk retning kan peges på en hård korrektion af de store amerikanske underskud, som får betydning for den globale økonomiske vækst, manglende akkommodering af Kinas stigende økonomiske og politiske vægt samt konflikter over adgangen til naturressourcerne 28. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Jacob Warburg, Cheføkonom, Danmarks Eksportråd, Udenrigsminist eriet, tlf,: Martin Wolf: Why Globalization Works. Yale UP, 2004, kapitel 14. 7

8 Bilag Verdens befolkning Millioner mennesker. 1 Fordeling af tilvækst Afrika % 28% 33% 51% Eastern Africa % 10% 12% 20% Middle Africa % 4% 6% 10% Northern Africa % 5% 4% 5% Southern Africa % 0% 0% 0% Western Africa % 9% 10% 16% Asia % 59% 55% 42% Eastern Asia % 11% 7% -6% South-central Asia % 34% 34% 34% South-eastern Asia % 9% 8% 6% Western Asia % 6% 6% 7% Europe % -1% -2% -5% Eastern Europe % -2% -2% -4% Northern Europe % 0% 0% 0% Southern Europe % 0% 0% -1% Western Europe % 0% 0% 0% Latin America and Caribbean % 10% 9% 7% Caribbean % 0% 0% 0% Central America % 3% 3% 2% South America % 7% 6% 5% Northern America % 4% 4% 4% Oceania % 0% 1% 1% Australia/New Zealand % 0% 0% 0% Melanesia % 0% 0% 0% Micronesia % 0% 0% 0% Polynesia % 0% 0% 0% World % 100% 100% 100% Kilde: FN: World Population Prospects. The 2004 Revision 8

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

VERDENSØKONOMIEN: NYE OG GAMLE SPILLERE FAGLIG DAG 12. Århus Universitet. Jacob Warburg. Chief Economist. Foreign Ministry of Denmark

VERDENSØKONOMIEN: NYE OG GAMLE SPILLERE FAGLIG DAG 12. Århus Universitet. Jacob Warburg. Chief Economist. Foreign Ministry of Denmark VERDENSØKONOMIEN: NYE OG GAMLE SPILLERE FAGLIG DAG 12. Århus Universitet Jacob Warburg. Chief Economist. Foreign Ministry of Denmark jacwar@um.dk Emner: NYE OG GAMLE SPILLERE 1. Baggrund 2. Lidt tilbageblik

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.

Læs mere

Økonomisk analyse. Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 2026

Økonomisk analyse. Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 2026 Økonomisk analyse 3. marts 217 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 226 Væksten i global

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 2010/2270(INI) 3.3.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om finansiering til forstærkning af dæmningsinfrastruktur i udviklingslande (2010/2270(INI)) Udviklingsudvalget

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Megatrend Globalisering

Megatrend Globalisering Megatrend Globalisering Skrevet af Kåre Stamer Andreasen Definition Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende udveksling

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere