Bilag om udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax januar 2006 Bilag om udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv 1 1. Indledning I det følgende er udvalgt et mindre antal tendenser og usikkerhedsfaktorer, som skønnes at have stor betydning for de internationale rammebetingelser for dansk erhvervsliv. De pågældende tendenser er udvalgt blandt mange mulige, idet der er lagt vægt på, at de fremstår tilstrækkelig tydelige til, at de kan identificeres med rimelig sikkerhed og at det er rimeligt at forholde sig til deres betydning for Danmark. Der er valgt en tematisk tilgangsvinkel, som går på tværs af de enkelte verdensdele. De valgte tendenser omhandler (1) demografi, (2) ressourcer og miljø, (3) global velstand og fattigdom samt (4) udvalgte usikkerhedsfaktorer. Beskrivelsen er forsøgt gjort så faktuel som mulig, men i sagens natur vil en drøftelse af et hvilket som helst sæt af fremadrettede perspektiver være udtryk for usikre prognoser og forudsigelser, som senere kan vise sig at være forkerte. 2. Demografi Verdens befolkning forventes at stige fra 6,5 mia. i dag, til 7,9 mia. i 2025 og 9,1 mia. i Den overordnede tendens frem mod 2025 og tiden derefter er en befolkningsmæssig stagnation og betydelig aldring af befolkningerne i Europa, Øst- og Sydøstasien og decideret tilbagegang i Rusland, mens befolkningen i USA øges og forbliver relativ ung som følge af indvandring og relativ høj fertilitet. Samtidig fortsætter befolkningseksplosionen i verdens mindre udviklede lande, især i Afrika og Sydasien, mens især Central- og Sydamerika også vil opleve betydelig befolkningsmæssig tilvækst. De ændrede befolkningsstørrelser og alderssammensætninger vil få betydning for regionernes økonomiske vækstpotentiale og på magtforholdene mellem nationerne. Endvidere vil den ændrede alderssammensætning få betydning for sammensætningen af den private og offentlige efterspørgsel. Verdens befolkning Millioner mennesker Vækst p.a Afrika ,0% Asien ,0% Europa ,1% Sydamerika ,1% Nordamerika ,8% Oceanien ,1% Verden ,1% FN: World Population Prospects. The 2004 Revision 1 Udarbejdet af Udenrigsministeriet efter bestilling af Sekretariatet for for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for rådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget.

2 Verdens befolkningstal forventes at stige fra 6,5 mia. i dag til 9,1 mia. i Men der er tale om store regionale forskelle. Næsten hele befolkningstilvæksten vil ske i de mindre udviklede regioner (95% af tilvæksten). Befolkningseksplosionen i Sydøst- og Østasien er stort set overstået. I realiteten var der mest tale om en sundhedsrevolution 3. Fra 1950 er den forventede levealder øget med 25 år i Sydøstasien og med 30 år i Østasien, ligesom børnedødeligheden er faldet med mellem 2/3 og 4/5. Særlig i Indien, Pakistan, Bangladesh og Indonesien fortsætter den kraftige tilvækst, hvilket samtidig giver anledning til store forskydninger i befolkningstal mellem landene. Gennemsnitsalderen stiger markant i Asien. Især Japan berøres heraf, men også Kina ældes meget hurtigt. Medianalderen forventes at øges fra 30 til 39 år fra 2000 til 2025, hvorved den faktisk bliver højere end USA's 4. I og med at Kina ikke har samme økonomiske baggrund som de udviklede lande vil aldringsprocessen stille Kina overfor særlige problemer. Befolkningstallet i Rusland har været faldende igennem flere år, hvilket kun delvist opvejes af tilvandring (ofte illegal) fra andre SNG-lande. Dødeligheden for mænd er nu større i Rusland end i Den 3. Verdens mindre udviklede lande 5. Faldet i befolkningstallet skyldes især den i forhold til den vestlige verden meget ringe folkesundhed og svage sundhedssystem. Middellevetiden for mænd er langt under vestligt niveau og faldende, hvilket ikke mindst tilskrives misbrug af alkohol. HIV/AIDSproblemet er først nu ved at tiltrække sig stor opmærksomhed og der er risiko for at HIV vil reducere levealderen yderligere. Regeringen ser gerne indvandringen øget, men en voksende nationalisme kan føre til begrænsning. Det erkendes, at den demografiske udvikling kan få negativ indvirkning på Ruslands økonomiske udvikling bl.a. i form af mangel på arbejdskraft. I USA forventes befolkningen at vokse fra 285 miio. i 2000 til 358 mio. i 2025, svarende til 26 pct. i alt eller 0,7 pct. p.a. og dermed en vækst højere end de fleste lande i Asien 6. Væksten skyldes høj fertilitet i USA og indvandring 7. Udviklingen medfører en opbremsning på aldringen, hvor medianalderen kun forventes at øges med 2 år fra det nuværende niveau på 35,6 år til 37,6 i De fleste lande i Syd- og Centralamerika vil fortsat opleve betydelig, men dog aftagende befolkningstilvækst. I Afrika, særlig Øst- og Vestafrika, forventes befolkningstilvæksten at fortsætte i hastigt tempo. I Europa forventes en stagnation eller fald med en samtidig aldring i befolkning frem til I 2003 var befolkningstilvæksten kun på 0,04%, og EU s befolkning vokser kun svagt indtil 2025 på grund af indvandring, hvorefter den begynder at falde: 458 mio. indbyggere i 2005, 469,5 mio. i 2025 og 468,7 mio. i Ser man på den er- 2 Hvor intet andet anført stammer oplysninger fra FN: World Population Prospects. The 2004 Revision, jf. også tabellen I bilaget 3 Det følgende bygger overvejende på Nicholas Eberstadt, Four Surprises in Global Demography, Foreign Policy Research Institute s Watch on the West, Vol 5, Number 5, July og Power and Population in Asia, Policy Review, feb 2004 af samme forfatter 4 Nicholas Eberstadt, side According to UNPD estimates, male life expectancy is lower today for the Russian Federation than for the world s less developed regions, Eberstadt, side UNPD s medium variant projections, som refereret af Eberstandt, side 30 7 In these projections, U.S. population growth accrues from two by no means implausible assumptions: 1) continued receptivity to newcomers and immigrants and 2) continuing exceptionalism in U.S. fertility patterns. (The United States today reports about 2.0 births per woman, as against about 1.5 in Western Europe, roughly 1.4 in Eastern Europe, and about 1.3 in Japan.), Eberstadt side 30. 2

3 hvervsaktive befolkning (15-64 år) bliver nedgangen hurtigere: mellem 2005 og 2030 forventes nedgangen at være på 20,8 mio. personer. 3. Global velstand og fattigdom De senere års globalisering har været en af de drivende kræfter for den økonomiske udvikling i verden. Hermed er ikke alene den samlede globale velstand øget i hidtil uset omfang, men samtidig er også den globale ulighed og fattigdom formindsket, særlig siden Det gælder først og fremmest som følge af udviklingen i Asien, som har resulteret i et markant fald i antallet og andelen af fattige fx er over 400 mio. kinesere blevet løftet ud af absolut fattigdom, men også en lang række andre lande, som har taget del i globaliseringen 9. Globaliseringen har endnu ikke givet Afrika tilsvarende fremskridt. BNP-vækst pr. capita Pct. p.a Vesteuropa 0,95 1,32 0,76 4,08 1,78 Vestlige aflæggere 1,42 1,81 1,55 2,44 1,94 Japan 0,19 1,48 0,89 8,05 2,34 Østeuropa og CIS 0,64 1,15 1,50 3,49-1,1 Latinamerika 0,10 1,81 1,42 2,52 0,99 Asien, ex Japan -0,11 0,38-0,02 2,92 3,54 Afrika 0,12 0,64 1, ,01 Verden 0,53 1,30 0,91 2,93 1,33 Kilde: Angus Maddison, The World Economy. A Millennial Perspective. OECD, 2001 I de seneste 30 år har den højeste vækst fundet sted i Øst- og Sydøstasien, samt de vestlige aflæggere i Nordamerika og Oceanien. Efter en kortere omstillingsperiode har også Rusland og Østeuropa oplevet høje vækstrater, mens Vesteuropa har sakket bagud. Globaliseringen har endnu ikke kommet de afrikanske lande til gode. Landene i Latinamerika har haft en omskiftelig tilværelse, som har svækket den økonomiske vækst, men er i de senere år kommet ind på en mere stabil kurs. Det er forventningen, at i de kommende år vil de højeste vækstrater også skulle findes i Asien, Rusland og Amerika. Der findes modelberegninger 10, der rækker frem til 2050, som spår et meget positivt forløb af den økonomiske udvikling i Kina, Brasilien, Indien og Rusland, men der er mange forhold som kan afbryde eller afspore væksten 11. Stigningen i den globale velstand er i vid udstrækning kommet mange fattige lande til gode. FN skønner 12, at antallet af fattige i Asien vil falde kraftigt frem mod Der er således gode muligheder for at FNs 2015-målsætninger om reduktion af fattigdommen på dette område kan nås, selvom udviklingen i nogle regioner står i stampe. 8 Jf. fx Martin Wolf: Why Globalization Works. Yale UP, 2004, kapitel 9 9 World Bank: Globalization, Growth and Poverty: Building an Inclusive World Economy, Goldman Sachs, Dreaming with the BRICs: The Path to 2050, Global Economics Paper 99 (October 2003) 11 Charles Wolf, Jr., K.C.Yeh, Benjamin Zycher, Nicholas Eberstadt, Sung-Ho Lee: Fault Lines in China s Economic Terrain, FN: Human Development Report,

4 Men FN skønner, at der i alt andet lige - stadig vil være godt 800 miio. mennesker, som lever i dyb fattigdom, heraf en stor del i Afrika syd for Sahara. Med mindre de afrikanske lande formår at tage øget del i globaliseringen, må det forventes, at der i de kommende årtier vil ske en yderligere forskydning af fattigdom fra Asien til Afrika. Fattigdommen kan være kilde til konflikter og global ustabilitet 13. Immigrationspresset på verdens rigere regioner, herunder Europa og USA, vil kunne intensiveres, hvilket medfører risici for spredning af smitsomme sygdomme som HIV/AIDS, SARS og fugleinfluenza. I det omfang de fattige udviklingslande ikke har glæde af globaliseringen er der risiko for, at de vil forsøge at bremse globale konsensusbaserede handelsaftaler i bl.a. WTO-regi. Vigtige forudsætninger for at der i Afrika kan skabes varig økonomisk vækst, er færre væbnede konflikter, god regeringsførelse, en ansvarlig økonomisk politik, stigende investeringer og øget handel både mellem de afrikanske lande indbyrdes og mellem Afrika og andre regioner. Nogle af de fattigste udviklingslande belastes hårdt af stigende energi- og råvarepriser, og følgerne af den globale opvarmning kan også påvirke disse negativt Ressourcer og miljø Den stigende globale velstand og forbrug indebærer risici for menneskeskabt global opvarmning 15 og forringelse af økosystemerne 16. Endvidere medfører velstandsstigningen stigende udfordringer m.h.t. håndtering af forurening, spildevand og affald samt risiko for øget international rivalisering om de knappe ressourcer. Disse udfordringer skal bl.a. løses gennem internationalt samarbejde. Der er væsentlige potentialer for en mere effektiv energiudvinding og udnyttelse samt for udvikling af nye teknologier og energikilder, hvor der bl.a. kan forventes en stigende efterspørgsel fra bl.a. asiatiske lande. Det samlede energiforbrug hænger sammen med den økonomiske vækst og de anvendte energiteknologier. Løbende effektivisering af energiforbruget har betydet, at væksten i verdens velstand de seneste mange årtier har været betydeligt højere end væksten i energiforbruget. I perioden fra 1900 til steg verdens energiforbrug 12 gange. Den årlige vækst var ca. 3 pct. kun afbrudt nogle få år af verdenskrigene og af energikrisen i 1970 erne. I denne periode skyldtes væksten overvejende de industrialiserede lande og begyndte først at aftage i den sidste del af århundredet som følge af øget energieffektivitet og besparelser. Samtidig faldt energiforbruget i de tidligere Østblok-lande som følge af økonomiernes omstilling. I 1990 erne faldt den årlige vækst i verdens energiforbrug til omkring 1,5 pct. og er først i de seneste år øget igen som følge af høj økonomisk vækst i USA og stærkt stigende forbrug i Kina. Samlet set er er det stadig den vestlige verden som forbruger størstedelen af verdens energi. Væksten i forbruget er imidlertid størst i udviklingslandene, særlig Indien og Kina 18, hvor sidstnævnte i de seneste par år har bidraget med godt 50 pct. af væksten 13 Regeringen: Udviklingspolitiske perspektiver Vedr. oplysninger om faldende fødevareproduktion pr. capita i mange afrikanske lande jf. WR 2005, p Oplysningerne om energiforbrug og CO2-udslip stammer hvor intet andet er anført - fra IEA World Energy Outlook FN s Millennium Ecosystem Assessment, marts Jf. RWE: World Energy Report 2004, side 8 samt tabel 1, side IEA World Energy Outlook 2005 (WEO 2005) p. 87: OECD-landenes andel af verdens energiforbrug lå i 2003 på 51 pct. men ventes i 2030 at falde til 42 pct. I samme periode øges udviklingslandenes andel fra 39 til 49 pct. 4

5 og nu står for omkring 12 pct. af verdens samlede energiforbrug 19. Baggrunden for det hastigt stigende forbrug er disse landes industrialisering og urbanisering samt hastigt stigende velstand. Med stigende velstand og mere udviklede produktionsmetoder i disse lande kan man forvente en mere effektiv energiudnyttelse og stor efterspørgsel efter mere effektive teknologier. Samtidigt er der globalt en stigende interesse for at reducere afhængigheden af olie og gas. Det skyldes en bekymring for dels forsyningssikkerheden, dels negative økonomiske konsekvenser af uforudsigelige og voldsomme stigninger i priserne på olie og gas. Oveni bestræbelserne på at reducere de globale klimaforandringer betyder det, at der kan forventes en stigende efterspørgsel efter avancerede teknologier inden for energieffektivitet, vedvarende energi og renere forbrænding af fossile brændsler Energiforbruget pr. indbygger er højst i USA 20, som dels har et højere BNP end andre lande og samtidig en relativ lav energieffektivitet målt pr. BNP-enhed. Energieffektiviteten er lavest i CIS efterfulgt af USA og Kina/Inden. Det høje kinesiske forbrug begrænser sig ikke til energiressourcer, men vedrører alle forhold, der medgår til at opbygge industri, infrastruktur og byer samt i øvrigt akkommodere et stigende privat forbrug. Kina har i dag overhalet USA som verdens største forbruger af fire ud af fem grundlæggende råvarer: Korn, kød, kul og stål ligesom forbruget af vand, fødevarer, mineraler, tømmer og kemikalier stiger kraftigt. Forureningen i forbindelse hermed er massiv (af luft, vand og jord) og af øget udslip af klimagasser. I de kommende år vil man formentlig påbegynde ressourceeffektiviserende tiltag, som samtidig vil have en gavnlig effekt på miljøet. Kina vil nødvendigvis have stor interesse for teknologi, der optimerer de knappe ressourcer og vil uden tvivl i de kommende årtier lægge stor vægt herpå. Det globale CO2-udslip forventes i ved uændret satsning på fossile brændstoffer og uden særlige teknologiske gennembrud 21 - at være øget med over 50 pct. i forhold til i dag. Udviklingslandene vil stå for mere end 70 pct. af denne forøgelse. 22 Der er tegn på en øget hyppighed af vejrrelaterede naturkatastrofer 23, men der er stadig stor usikkerhed om dette bl.a. som følge af problemer med ældre data 24. De materielle omkostninger ved naturkatastrofer øges generelt med stigende velstand, mens mere velstående samfund ofte også formår at sikre sig bedre mod disse katastrofer. Landbrugsmæssigt kan klimaændringerne medføre visse fordele for Nordeuropa og Nordamerika, mens andre regioner og verdensdele forventes at blive negativt påvirket. De negative følger af en øget landbrugsproduktion er belastningen med næringsstoffer og pesticider, som vil kunne få betydning for ferskvandsressourcer, kystnære områder og den biologiske mangfoldighed. Lavere løn og produktionsomkostninger i lande udenfor Europa, først og fremmest udviklingslande i Asien og Sydamerika er drivkraft bag udflytning og outsourcing af mange miljøtunge produktioner. Elektronikproduktionen er et eksempel herpå. Elektronikproduktion og skrotning af elektronikproduktion foregår i stigende grad i Kina, Indien og Vestafrika, mens elektronikprodukterne overvejende forbruges i den vestlige verden. 19 RWE, statistisk bilag. 20 Samstemmende beregning på grundlag af data om forbrug pr capita i World Resources 2005 (WR 2005), p (udgivet af UNDP, UNEP, Verdensbanken og World Resources Institute) og Verdensbankens Little Green Data Book Fx carbon sequestration teknik til at isolere og lagre CO2, så atmosfæriske udslip forhindres. 22 IEA WEO 2005, p IFRC s World Disaster Report IFRC s World Disaster Report

6 Der er risiko for øget international rivalisering om knappe ressourcer især på energiområdet 25. Ligeledes er der risiko for øget rivalisering i forbindelse med kontrol af vandressourcer bl.a. langs med verdens store floder Usikkerheder vedrørende de internationale forretningsvilkår Visse forhold i den globale økonomiske udvikling kan få stor betydning for de internationale forretningsvilkår for dansk erhvervsliv. Dette skyldes dels den økonomiske udvikling i sig selv, og dels de globale handelspolitiske konsekvenser, der kan komme i kølvandet på en given økonomisk udvikling. Blandt de største usikkerhedsfaktorer kan fremhæves konsekvenserne af det store amerikanske opsparingsunderskud for valutaudviklingen og renten, høje oliepriser og eventuelle oliechok, som primært vil ramme energiineffektive økonomier og økonomier med en stor fremstillingsindustri samt udviklingslande uden energiressourcer, holdbarheden af Kinas økonomiske vækst, herunder Kinas evne til at omstille sig fra den hidtidige ekstensive vækstmodel til en mere intensiv og vidensbåret økonomisk vækst, herunder spørgsmålet om sidstnævnte er forenelig med politisk stabilitet i Kina, demografiens betydning for den økonomiske udvikling samt risikoen for nyprotektionisme, som hænger snævert sammen med de udviklede landes interne omstillingsevne, den globale fattigdom og risikoen for international rivalisering om energiressourcer og råvarer. De store underskud på USA s betalingsbalance og statsbudget indebærer risici for verdensøkonomien i form af lavere amerikansk vækst eller en faldende USD eller en kombination af begge dele. Høje oliepriser kan også bremse væksten, selv om de i øjeblikket mere er en følge af høj økonomisk vækst. Der er erfaring for, at olieprisen bevæger sig i cykler. Det skyldes, at høje priser stimulerer øget udvinding og produktion samtidig med at høje priser mindsker efterspørgslen gennem energibesparelser, substitution og teknologisk fornyelse. Et pris-kollaps inden for de næste 5-15 år anses af nogle eksperter, som det mest sandsynlige 27. Grundlæggende er der dog stor uenighed blandt analytikerne om stigningstakt og niveau for olieprisen i fremtiden. De økonomier, som berøres negativt af stigende oliepriser, er økonomier med megen transportaktivitet og stor fremstillingsindustri, og økonomier med stor nettoimport af energi. USA, Kina, Indien er derfor særlig udsatte, mens væksten i bl.a. Rusland og Brasilien samt landene omkring den Arabiske Golf vil blive stimuleret. For udviklingslande uden energiressourcer rammer høje energipriser særlig hårdt. Kina har i de senere år bidraget med omkring pct. af væksten i den globale handel. Derfor er holdbarheden af den kinesiske økonomiske vækst ikke kun et kinesisk anliggende, men af global interesse. I Kina er der allerede nu indikationer på at energi-, miljø- og ressourceproblemer, ud over at være sundhedsrisici, udgør en bremse på væksten. Hertil kommer, at Kina vil have en meget stor udfordring ved at omstille sig fra den hidtidige ekstensiv økonomisk vækstmodel til intensiv og vidensbåret økonomisk vækst, hvor stigninger i produktiviteten skal veje tungere. 25 jf. fx National Intelligence Council: Mapping the Global Future, 2004 og NIC: Mapping the Future of the Middle East. Conference Report. August Næst efter Mellemøsten råder Asien over det laveste niveau fornybare vandressourcer pr. capita. Oceanien og Sydamerika har suverænt de største ressourcer. Kilde: WR 2005, p National Intelligence Council: Mapping the Future of the Middle East. Conference Report. August 2005, side 1, 2 og 6. A price collapse, which will have significant economic and political ramifications in the area, is likely in five to 15 years. 6

7 Befolkningsudviklingen har selvstændig indflydelse på økonomien. Alt andet lige hæmmer det Europas økonomiske udvikling i forhold til USA, at Europas befolkning vokser langsommere og hurtigere bliver ældre, end tilfældet er i USA. Den øgede internationale arbejdsdeling indebærer velstandsgevinster for de deltagende lande. Samtidig øges kravene til tilpasning af de nationale økonomier og virksomhederne stilles overfor en skarpere global konkurrence. Til forskel fra tidligere har virksomheder og nationale økonomier i dag kortere tid til at omstille sig. Dette udgør en stress-faktor for virksomhederne, for arbejdsmarkedet, for uddannelsessystemerne og generelt for de politiske systemer. I både USA og Europa har dette givet anledning til overvejelser om øget protektionisme. Blandt de forhold som kan trække i en mere protektionistisk retning kan peges på en hård korrektion af de store amerikanske underskud, som får betydning for den globale økonomiske vækst, manglende akkommodering af Kinas stigende økonomiske og politiske vægt samt konflikter over adgangen til naturressourcerne 28. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Jacob Warburg, Cheføkonom, Danmarks Eksportråd, Udenrigsminist eriet, tlf,: Martin Wolf: Why Globalization Works. Yale UP, 2004, kapitel 14. 7

8 Bilag Verdens befolkning Millioner mennesker. 1 Fordeling af tilvækst Afrika % 28% 33% 51% Eastern Africa % 10% 12% 20% Middle Africa % 4% 6% 10% Northern Africa % 5% 4% 5% Southern Africa % 0% 0% 0% Western Africa % 9% 10% 16% Asia % 59% 55% 42% Eastern Asia % 11% 7% -6% South-central Asia % 34% 34% 34% South-eastern Asia % 9% 8% 6% Western Asia % 6% 6% 7% Europe % -1% -2% -5% Eastern Europe % -2% -2% -4% Northern Europe % 0% 0% 0% Southern Europe % 0% 0% -1% Western Europe % 0% 0% 0% Latin America and Caribbean % 10% 9% 7% Caribbean % 0% 0% 0% Central America % 3% 3% 2% South America % 7% 6% 5% Northern America % 4% 4% 4% Oceania % 0% 1% 1% Australia/New Zealand % 0% 0% 0% Melanesia % 0% 0% 0% Micronesia % 0% 0% 0% Polynesia % 0% 0% 0% World % 100% 100% 100% Kilde: FN: World Population Prospects. The 2004 Revision 8

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Det Radikale Venstre 20. maj 2005

Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Emne: Globale politiske og økonomiske udfordringer med sigte på Asien. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemmoeller.com

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

At arbejde med fremtiden - metoder og redskaber blandt andet: Fremskrivninger og prognoser Tendenser trend spotting Megatrends Scenarier Wild Cards

At arbejde med fremtiden - metoder og redskaber blandt andet: Fremskrivninger og prognoser Tendenser trend spotting Megatrends Scenarier Wild Cards SCENARIOMETODEN Gjennom scenarier kan vi se for oss flere mulige fremtidsbilder som tar opp i seg usikkerheten om fremtiden. Gode scenarier synliggjør hva vi må ta hensyn til når vi skal ta beslutninger

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

NYHEDSBREV AUGUST 2010

NYHEDSBREV AUGUST 2010 På trods af et allerede højt prisniveau, indikerer en række faktorer stor risiko for at olieprisen tager yderligere et hop senere i år. Det vurderer finanshuset Societe Generale i en ny analyse af oliemarkedet.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere