Alle tandlæger kan komme ud for en stillingtagen til
|
|
- Thea Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Infektiøs endocarditis: den værst tænkelige komplikation ved indgreb i mundhulen Ny vejledning for antibiotisk profylakse Ernö Gutschik Infektiøs endocarditis er en af de mest dramatiske infektionssygdomme, som altid er dødelig uden behandling. Vi har fortsat en høj mortalitet på 10-40%, uanset den mest avancerede medicinske og/eller kirurgiske behandling. Orale streptokokker er fortsat hovedansvarlige for sygdommen. En direkte sammenhæng mellem dental behandling og endocarditis er ikke dokumenteret. Der er dog gode holdepunkter for at streptokokbakteriæmi, som er hyppigt forekommende ved tandlægearbejde, er en nødvendig patofysiologisk faktor for udvikling af streptokokendocarditis. De nyeste vejledninger fra bl.a.»american Heart Association«,»The Endocarditis Working Group of the International Society for Chemotherapy«,»The Endocarditis Working Party of the British Society for Antimicrobial Chemotherapy«og den kommende vejledning fra»endocarditis Task Force«nedsat af»european Society of Cardiology«peger alle på nødvendigheden af antibiotikaprofylakse i forbindelse med dentale indgreb hos særligt udsatte patienter. De præsenterede anbefalinger i artiklen er således baseret på en samstemmende enighed internationalt, og der er gode grunde til at tandlægerne følger anvisningerne i artiklen. Alle tandlæger kan komme ud for en stillingtagen til antibiotisk profylakse for en patient med risiko for infektiøs endocarditis (IE). Denne stillingtagen skulle gerne være velovervejet og beslutningen om at give eller at undlade at give antibiotika i forbindelse med et dentalt indgreb velbegrundet. Man har jo at gøre med en af de mest dramatiske infektionssygdomme; altid dødelig uden behandling og med en høj mortalitet på 10-40% trods den bedste medicinske eller kirurgiske behandling (1). Medikotekniske fremskridt de senere år har medført at vi skønsmæssigt har indbyggere i Danmark med kunstige hjerteklapper, og adskillige andre tusinde personer som har en eller anden form for hjerteklaplidelse, bl.a. dem som tidligere har haft endocarditis. I større skandinaviske opgørelser forekommer IE i ca. 60 tilfælde per mio. indbyggere eller ca. 300 tilfælde per år i Danmark (2). Kan man udpege patienter og procedurer med risiko for IE? Ja, der er enighed om hvilke grupper af patienter og hvilke procedurer der har tilknyttet den største risiko (3-5) (Tabel 1). For en lang række medicinske tilstande og invasive procedurer er forekomsten af IE dog så lav at den er svær at dokumentere og beregne. I verdenslitteraturen angiver man en generel incidens på 1,7-6,0 tilfælde per indbyggere per år, hvilket man kan sammenholde med tilsvarende tal for grupper af patienter med de største risici (3,6): Tidligere endocarditis: Reumatisk hjertesygdom og/eller kunstige hjerteklapper: Medfødte hjertesygdomme: Kirurgisk korrigeret hjerteklap: 60 Mitralklapprolapse med systolisk mislyd: 52 Det bør bemærkes at en lang række kardiale tilstande ikke udgør en risiko for udvikling af IE, fx koronar bypasskirurgi, Tabel 1. Til hvem og hvornår skal antibiotikaprofylakse gives? Risikopatienter* Tidligere endocarditis Medfødte hjertelidelser Erhvervede hjerteklaplidelser Risikoprocedurer Tandekstraktion Tandrensning Alle procedurer hvor blødning forventes, eller hvor blødning indtræder * Yderligere specifikation: se patientkort udstedt fra hospitalet. 820
2 pacemakeroperationer o.l. (5). Patienten selv bør være informeret herom fra den behandlende afdeling. Bakteriæmi ved indgreb i mundhulen Bakteriæmi og et læderet endotel er forudsætninger for IE. Tandbehandling har ofte været fremhævet som en vigtig årsag til IE, dels fordi der er en høj frekvens af bakteriæmi ved invasive orale procedurer, dels fordi orale streptokokker længe har været den dominerende årsagsfaktor. I forbindelse med ny teknologi har vi fået bloddyrkningssystemer som er yderst effektive til at opformere og påvise bakterier i blodet. Således kan vi påvise bakteriæmi ved stort set alle slags procedurer (7,8), iberegnet bakteriefund som repræsenterer kontamination ved prøvetagning eller i laboratoriet. En kvantitering af bakteriefund, Colony Forming Unit (CFU) per ml blod (kimtal), og kendskab til varigheden af bakteriæmien er nødvendigt for at kunne vurdere risikoen for udvikling af IE (9). Heimdahl et al. (10) påviste således bakteriæmi hos 100% af patienterne efter ekstraktion, hos 70% efter tandrensning, hos 55% efter 3. molar-kirurgi og hos 20% efter endodontisk behandling. Ti min. efter indgrebet faldt både forekomst og bakterieantal dramatisk. Streptokokker af viridansgruppen var de hyppigst isolerede bakterier. Vi har således gode indirekte beviser for at forudsætningerne for en udvikling af IE er til stede ved tandbehandling. Det direkte bevis er leveret af Fiehn et al. (11) som anvendte ribotypning til at finde identitet mellem streptokokisolater fra hhv. mundhulen og blodet hos to patienter med endocarditis. Er dentale indgreb associeret med IE hos risikopatienter? De sidste 100 år har man vedvarende peget på denne sammenhæng, men der er aldrig udført en klinisk kontrolleret undersøgelse som har været stor nok til at kunne give et entydigt svar. Tandbehandling eller medicinske indgreb er angivet som baggrund for IE i 3-62% af tilfældene i litteraturen (12). Denne store spredning understreger at der er betydelige problemer ved definition af IE og af episoderne forud for udvikling af IE, og den viser i øvrigt problemerne ved retrospektive dataopsamlinger (12). En af de få prospektive større, landsomfattende epidemiologiske undersøgelser er udført i Holland og må betragtes som udslagsgivende for det endelige bevis (12). Man fandt at -hæmolytiske streptokokker hos patienter med IE på naturlige hjerteklapper var associeret med tre faktorer: tidligere hjerte(klap)sygdom, naturlige tænder, og nylig foregået tandbehandling. IE med -hæmolytiske streptokokker forekom 4,9 gange hyppigere hos patienter med alle tre forudsætninger versus patienter som ikke havde disse forudsætninger. I den største, nyeste og mest omdiskuterede populationsbaserede prospektive case-control-undersøgelse fra USA (13) fandt man at tandbehandling ikke var en risikofaktor, selv ikke hos patienter med hjerteklapanomalitet. I denne store undersøgelse deltog 54 hospitaler. Materialet omfattede 287 patienter med IE (case-patients), mens kontrolgruppen omfattede 273 patienter. Hhv. 24 patienter (8,8%) og 23 patienter (8,4%) havde fået udført tandbehandling to mdr. forud for diagnostik af IE. Tandekstraktion var udført hos kun seks (2,2%) af patienterne i IE-gruppen, mens der var 0 (0%) ekstraktioner i kontrolgruppen. Alt i alt en bekræftelse af at tandekstraktion er en risikofaktor og generelt en påvisning af statistisk mulighed for type II-fejl i dette arbejde. Arbejdet vil næppe ændre noget ved vores stillingtagen til antibiotisk profylakse. Antibiotikaprofylakse er effektiv for IE De sidste 10 år har man opnået væsentlig bedre forståelse af mekanismen bag virkningen af antibiotisk profylakse. Denne nye viden har også medført ændringer i den praktiske vejledning, sidst publiceret i Tandlægebladet i 1990 (14). Både de tidligste, men også de seneste data er hentet fra den eksperimentelle model af endocarditis. Der er nu sket betydelige ændringer i vores opfattelse af den mekanisme som ligger bag den protektive virkning af antibiotika (Tabel 2). Vi ved nu at antibiotika ikke kan dræbe/ fjerne bakterierne fra blodbanen, som man mente tidligere (15,16), og man kan heller ikke forhindre bakteriel adhæsion til beskadiget endotel. Antibiotika virker ikke som blokering af adhæsionen (17-21), men forhindrer bakterierne i at multiplicere sig på hjerteklapperne (Tabel 2). Vi ved endnu meget lidt om den præcise mekanisme hvorved de adhærerede, Tabel 2. Antibiotisk profylakse, bakteriedrab, bakteriel adhæsion, skift i vores opfattelse af den patofysiologiske mekanisme Antibiotika virker ved at dræbe/fjerne bakterierne fra blodbanen. Baktericid virkning er ønskelig (15,16) Det baktericide koncept opgives. Bakteriostatiske antibiotika er også virksomme. Mekanisme: blokering af den bakterielle adhæsion til hjerteklapperne (17-21) Konceptet blokering af adhæsion opgives. Antibiotika virker ved at hæmme opvækst af bakterier som er adhæreret på hjerteklappen. Det kritiske tidspunkt for opformering af bakterier er min. efter adhæsion (22,23). FAGLIGE ARTIKLER 821
3 Endocarditis antibiotikapåvirkede bakterier fjernes fra overfladen af klapperne, men vi ved at de neutrofile leukocytter ikke spiller nogen rolle (22,23). Trombocytter kan medvirke til eliminering af de adhærerede bakterier (22). Det sker formentlig vha. en trombininduceret baktericid substans, tpmp (24). Efter adhæsion af bakterierne på hjerteklapperne vil der gå tid før bakterierne begynder at multiplicere sig, og antibiotika kan medvirke til at bakterierne fjernes før denne multiplikation kan komme i gang. En vigtig forudsætning er at man har vedvarende høj antibiotikakoncentration i blodet i 10 timer efter afslutning af det bakteriæmifremkaldende indgreb (Tabel 3). Siden har vi haft et generelt accepteret princip for antibiotikaprofylakse (25). If. dette princip skal antibiotika indgives før eller i tilslutning til et kirurgisk indgreb for at sikre optimal koncentration lige fra starten af operationen. Det er derfor et nyt koncept af stor praktisk betydning at antibiotika også kan indgives efter indledningen af et invasivt indgreb, og endda efter at en procedureudløst bakteriæmi er ophørt. Man har således mulighed for anvendelse af en»nødbremse«før processen med multiplikation af bakterierne sætter ind og fører til»point of no return«.»nødbremse«-tiden er angivet at være op til 240 min. fra tidspunktet for adhæsionen af bakterierne (den initiale bakteriæmi) (Tabel 2 og 3) og giver mulighed for effekt af en antibiotikaprofylakse efter at tandbehandlingen er påbegyndt. Undersøgelserne i den eksperimentelle model af endocarditis giver således sikre holdepunkter for at princippet for antibiotikaprofylakse er valid og giver indirekte bevis for at antibiotisk profylakse må være effektiv (Tabel 1), forudsat korrekt udpegning af risikopatienter samt korrekt valg og dosering af antibiotika (Tabel 2). En prospektiv placebokontrolleret undersøgelse af patienter vil af praktiske og etiske grunde næppe blive gennemført (26), fordi det ville kræve inkludering af mindst personer med bestemte kardiologiske lidelser. Valg af antibiotikaprofylakse De anbefalede regimer (Tabel 4 og 5) er udarbejdet på baggrund af internationale anbefalinger (3-5, 27-29). Disse anbefalinger opererer så vidt muligt med engangsdosering af antibiotika, for at gøre det simpelt og dermed få størst mulig Tabel 4. Antibiotisk profylakse mod endocarditis. Oralt regime i tandlægepraksis én time før indgrebet. Tåler penicillin Tbl. amoxicillin 3 g eller tbl. pivampicillin 3 g (engangsdosis én time før indgrebet) Børn: amoxicillin eller pivampicillin 50 mg/kg (maksimum 2,25 g) Overfølsom for penicillin Caps. clindamycin 600 mg (engangsdosis én time før indgrebet) Børn: clindamycin mg/kg (maksimum 500 mg) Tabel 3. Forudsætningerne for den protektive virkning af antibiotika mod endocarditis. Høj antibiotikakoncentration i blodet under hele perioden af det orale indgreb. Perorale antibiotika skal gives én time før indgrebet, i.v. antibiotika min. før indgrebet. Vedvarende antibiotikakoncentration, over MIC* (for orale streptokokker), i blodet 10 timer efter indgrebets afslutning.»nødbremse«-situationen: antibiotika kan gives efter at man har indledt tandbehandlingen. Forudsat optimal koncentration af antibiotika i blodet kan en protektiv effekt opnås til og med to timer** efter igangsætning af tandbehandlingen. Ingen virkning af antibiotikaprofylakse senere end (1)-2 timer** efter indgrebets start. MIC* Minimal Inhibitory Concentration ** Effektiv antibiotikakoncentration med perorale antibiotika opnås først én time efter indgiften. Tabel 5. Antibiotisk profylakse mod endocarditis. Intravenøst regime til patienter i generel anæstesi. Tåler penicillin Ampicillin* 2 g i.v. plus gentamicin 2-3 mg/kg (som engangsdosis før indgrebet) Børn 50 mg/kg (maksimum 2 g) Overfølsom for penicillin Ceftriaxon 2 g i.v. plus gentamycin 2-3 mg/kg eller vancomycin 1 g i.v. (som engangsdosis før indgrebet) ceftriaxon til nyfødte: 20 mg/kg, fra to uger til 15 år: 15 mg/kg. Gentamicin den samme dosis som hos voksne (maksimum 120 mg) * Ampicillinkoncentrationen i blodet aftager hurtigere end koncentrationen af peroral amoxicillin eller pivampicillin. Man anbefaler derfor en dosis nr. 2 på 1 g ampicillin i.v. til voksne og en dosis nr. 2 på 25 mg ampicillin/kg, for børn seks timer efter den første dosis. 822
4 tilslutning. Der er kun få antibiotika som opfylder kravet om effektiv serumkoncentration i mindst 10 timer efter indgift. Det er derfor amoxicillin og clindamycin er foretrukket, mens V-penicillin og erythromycin ikke anbefales mere. Der er nu betydelig enighed om valg og dosering af præparaterne verden over. Vi har dog i Europa fastholdt engangsdosering af 3 g amoxicillin (5), mens American Heart Association (28) foretrækker dosering af 2 g amoxicillin. Den vigtige nyhed for tandlægerne er at antibiotika kan gives efter at man har startet indgrebet i mundhulen. Man bør dog huske på at effektive serumkoncentrationer først opnås ca. én time efter indgift af orale antibiotika. Dette betyder i praksis at orale antibiotika skal gives så hurtigt som muligt efter indledning af indgrebet eller gives i.v. inden for»nødbremse«-tiden på to timer. Hjerteforeningen har siden 1992 udgivet en pjece om IE som indeholder et patientkort med angivelse af diagnose og evt. antikoagulansbehandling, samt en anbefalet antibiotisk profylakse mod endocarditis. Disse patientkort forefindes på de kardiologiske og hjertekirurgiske afdelinger og udleveres til patienter med risiko for endocarditis. English summary Infective endocarditis: The worst possible complication following oral treatment. New recommendations for antibiotic prophylaxis There is no final proof that dental treatment is a risk factor for infective endocarditis (IE). However, oral streptocoocci is still a major etiology of IE, and streptococcal bacteremia is a prerequisite for the development of IE in association with dental work. Because of its severity, it is mandatory that IE be prevented whenever possible. Efficacy of prophylactic antibiotics is based on animal studies. Over the last 20 years, the concept of the mechanism of antibiotic prophylaxis changed several times, as well as the guidelines. Recommendations for prophylaxis have recently been revised in Europe and in USA. The purpose of this article is to update the existing recommendations for dental practice. Litteratur 1. Gutschik E. Update on infective endocarditis: diagnosis, treatment and prevention. Everyday Problems Clin Cardiol 1998; 8: Gutschik E, Kjeldsen K, Egeblad H. Endocarditis infectiosa. I: Lorenzen I, Bendixen G, Hansen NE, red. Medicinsk Kompendium. 15. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; p Pallasch TJ, Slots J. Antibiotic prophylaxis and the medically compromised patient. Periodontol ; 10: Leport C, Horstkotte D, Burckhardt D. Antibiotic prophylaxis for infective endocarditis from an international group of experts towards a European consensus. Group of Experts of the International Society for Chemotherapy. Eur Heart J 1995; 16 (Suppl B): Leport C and the Endocarditis Working Group of the International Society for Chemotherapy. Antibiotic prophylaxis for infective endocarditis. Clin Microbiol Infect 1998; 4: 3S Steckelberg JM, Wilson WR. Risk factors for infective endocarditis. Infect Dis Clin North Am 1993; 7: Gutschik E and the Endocarditis Working Group of the International Society for Chemotherapy. Microbiological recommendations for the diagnosis and follow-up of infective endocarditis. Clin Microbiol Infect 1998; 4: 3S Roberts GJ, Holzel HS, Sury MR, Simmons NA, Gardner P, Longhurst P. Dental bacteremia in children. Pediatr Cardiol 1997; 18: Hall G, Heimdahl A. New trends in antibiotic prophylaxis of infective endocarditis in patients undergoing surgery in the oral cavity. Swed Dent J 1989; 13: Heimdahl A, Hall G, Hedberg M, Sandberg H, Soder PO, Tuner K, et al. Detection and quantitation by lysis-filtration of bacteremia after different oral surgical procedures. J Clin Microbiol 1990; 28: Fiehn NE, Gutschik E, Larsen T, Bangsborg JM. Identity of streptococcal blood isolates and oral isolates from two patients with infective endocarditis. J Clin Microbiol 1995; 33: van der Meer JT, Thompson J, Valkenburg HA, Michel MF. Epidemiology of bacterial endocarditis in The Netherlands. II. Antecedent procedures and use of prophylaxis. Arch Int Med 1992; 152: Strom BL, Abrutyn E, Berlin JA, Kinman JL, Feldman RS, Stolley PD, et al. Dental and cardiac risk factors for infective endocarditis. A population-based, case-control study. Ann Intern Med 1998; 129: Gutschik E. Antibiotikaprofylakse mod endocarditis. Tandlægebladet 1990; 94: Durack DT, Petersdorf RG. Chemotherapy of experimental streptococcal endocarditis. I. Comparison of commonly recommended prophylactic regimens. J Clin Invest 1973; 52: American Heart Association. Prevention of bacterial endocarditis. J Am Dent Assoc 1972; 85: Glauser MP, Francioli P. Successful prophylaxis against experimental streptococcal endocarditis with bacteriostatic antibiotics. J Infect Dis 1982; 146: Glauser MP, Bernard JP, Moreillon P, Francioli P. Successful single-dose amoxcillin prophylaxis against experimental streptococcal endocarditis: evidence for two mechanisms of protection. J Infect Dis 1983; 147: Bernard JP, Francioli P, Glauser MP. Vancomycin prophylaxis of experimental Streptococcus sanguis. Inhibition of bacterial adherence rather than bacterial killing. J Clin Invest 1981; 68: Scheld WM, Zak O, Vosbeck K, Sande MA. Bacterial adhesion in the pathogenesis of infective endocarditis. Effect of subinhibitory antibiotic concentrations on streptococcal adhesion in vitro and the development of endocarditis in rabbits. J Clin Invest 1981; 68: Lowy FD, Chang DS, Neuhaus EG, Horne DS, Tomasz A, Steigbi- FAGLIGE ARTIKLER 823
5 gel NH. Effect of penicillin on the adherence of Streptococcus sanguis in vitro and in the rabbit model of endocarditis. J Clin Invest 1983; 71: Berney P, Francioli P. Successful prophylaxis of experimental streptococcal endocarditis with single-dose amoxicillin administered after bacterial challenge. J Infect Dis 1990; 161: Hall G, Heimdahl A, Nord CE. Bacteremia after oral surgery and antibiotic prophylaxis for endocarditis. Clin Infect Dis 1999; 29: Gutschik E. New development in the treatment of infective endocarditis (infective cardiovasculitis). IJAA 1999; 13: Høiby N. Klinisk bakteriologi. I: Høiby N, red. Basal og klinisk mikrobiologi. 2. udg. København: FADL s Forlag; p Durack DT. Prophylaxis of infective endocarditis. In: Mandel GL, Douglas RG, Bennett JE, editors. Principles and practice of infectious disease. 3rd ed. New York: Churchill-Livingstone; p Simmons NA, Ball AP, Cawson RA, Eykyn SJ, Littler WA, McGowan DA, et al. Antibiotic prophylaxis and infective endocarditis. Lancet 1992; 339 (8804): Dajani AS, Taubert KA, Wilson W, Bolger AF, Bayer A, Ferrieri P, et al. Prevention of bacterial endocarditis. Recommendations by the American Heart Association. Circulation 1997; 96: Moreillon P. Endocarditis prophylaxis revisited: experimental evidence of efficacy and new Swiss recommendations. Schweiz Med Wochenschr 1999 (in press). Forfatter Ernö Gutschik, gæsteprofessor, MD, Dr.Sci. Afdeling for Oral Mikrobiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 824
Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til
TEMA: ANTIBIOTIKA Nor Tannlegeforen Tid 2002: 112: 80 4. Ernö Gutschik Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til profylaktisk
Læs mereProfylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis
Ernö Gutschik, gæsteprofessor, MD, Dr.Sci. Afdeling for oral mikrobiologi, Odontologisk institut, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns universitet, Danmark. Profylaktisk anvendelse af antibakterielle
Læs mereAntibiotikaprofylakse ved tandbehandling hos patienter med hofte- og knæalloplastik
Addendum 2) til referenceprogrammet: Total hoftealloplastik, et referenceprogram samt Knænær osteotomi og primær knæallopastik Godkendt på ekstraordinær generalforsamling i DOS den 22. oktober 2009. Antibiotikaprofylakse
Læs mereInfektiøs endocarditis (IE) er en livstruende infektion i
Fokussanering og hjerteklapsubstitution Lene Helsted, Poul Vedtofte og Christian Hassager Fokussanering af patienter, der skal have indsat kunstige hjerteklapper, er nødvendig, idet der er risiko for,
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereEn simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse
Bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen, Nils-Erik Fiehn, Lone Andersen og Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePræmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende
Præmedicinering Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Dagens oplæg Profylaktisk antibiotika Angstdæmpende Analgetika Konklusion Profylaktisk antibiotika Gives som engangsdosis Engangsdosis
Læs mereDANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI
Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereAntibiotika er en fællesbetegnelse for præparater med
Antibiotika i tandlægepraksis Anders Nattestad - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Anvendelse af antibiotika i tandlægepraksis
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereSvine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs mereClostridium difficile - CD
Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital 10 million dødsfald om året i 2050 1 dødsfald hvert 3. sekund Review on Antimicrobial
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereStandarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion
af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereStandarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion
af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
www.cardio.dk Håndtering af potentielle infektiøse tandfoci i forbindelse med hjerteklap intervention (kirurgi eller kateter behandling) et holdningspapir fra DCS holdningspapir 2019. Nr. 1 Håndtering
Læs mereVaricella Zoster Virus infektion (VZV)
Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereResistensbestemmelse af Aerococcus arter
Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus
Læs mereBILAG I LÆGEMIDLETS NAVN, LÆGEMIDDELFORM, STYRKE, DYREART, INDGIVELSESVEJE OG INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/ANSØGER 1/9
BILAG I LÆGEMIDLETS NAVN, LÆGEMIDDELFORM, STYRKE, DYREART, INDGIVELSESVEJE OG INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/ANSØGER 1/9 Medlemsstat/Nummer på markedsføringstilladelse Indehaver af markedsføringstilladelse
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereAntibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.
Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. 14 Forfattere Medlemmer af SFR Mikrobiologi
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereDental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier
Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der
Læs mereAlternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling
Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereHelp / Hjælp
Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereMorten Schultz Larsen Odense University Hospital
Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereAntibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden
Antibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden Hospital - Primærsektor Magnus Arpi Klinisk Mikrobiologisk afdeling Herlev Hospital 21. april 2015 Task Force for Reducing Hospital
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 19-3-13 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereUdviklingen i bakteriel resistens mod antibiotika
ABSTRACT Profylaktisk antibiotikum i tandlægepraksis For at forebygge den stigende udvikling af bakteriel resistens ønsker Sundhedsstyrelsen, at indikationerne for anvendelse af antibiotika strammes, og
Læs mereDesinfektion risiko for resistens? Hvad er evidensen og hvordan fremtidssikrer vi?
Desinfektion risiko for resistens? Hvad er evidensen og hvordan fremtidssikrer vi? Hanne Ingmer Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab Sundhedsvidenskabelig fakultet Københavns Universitet April 2019
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 18--2 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereOliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet
Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 2018
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 18 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereVejledning. Vejledning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereAntibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017
Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 17018202 Dato: 10. juli 2017 nr.: 125-17 Dato: 16. juni 2017 Stillet af:
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereDANMAP rapport Ulrich Stab Jensen. STATUS DANRES møde Odense 20. marts 2007
DANMAP rapport 26 Ulrich Stab Jensen STATUS DANRES møde Odense 2. marts 27 Data til DANMAP 26 rapport For perioden 1. januar 26 31. december 26 Escherichia coli blod hospital ampicillin (antal testet,
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereVidenskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereEr det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?
Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? 3 års opfølgning Sine Islin, Smahan Mrabet Dagkirurgi Herlev hospital Danmark Baggrund Dagkirurgi, Herlev hospital, Danmark Systematisk telefon
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang
Læs mereGUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn
GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn SMERTE OG TANDBEHANDLING Smerte består af både en sensorisk og en emotionel del, og oplevelse af smerte er altid subjektiv. International Association for the
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS INFORMATION TIL PATIENTEN
mellinn650 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS mellinn650 INFORMATION TIL PATIENTEN INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 4 TILBEHØR & TEKNISKE DATA 5 ORAL MUCOSITIS 6 VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE 7
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mere