NIELS JOHAN JUHL-NIELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIELS JOHAN JUHL-NIELSEN"

Transkript

1 NIELS JOHAN JUHL-NIELSEN Specialrådgiver, cand.scient.adm. og Master i Socialt Entreprenørskab. Jeg er cand.scient.adm., specialrådgiver og master i Socialt Entreprenørskab på en afhandling om Transition Towns. Jeg har gennem mange år arbejdet med emner som bæredygtig udvikling og social omstilling og har været aktiv i den internationale Social Forum-bevægelse. I de senere år har jeg været med-initiativtager til dannelsen af Transition Netværket i Danmark (Omstilling Danmark). Jeg føler et ansvar for, at kommende generationer ikke kommer til at bære byrderne af vor ikke-bæredygtige levevis. 144

2 OMSTILLING FRA NEDEN AF NIELS JOHAN JUHL-NIELSEN Med udnævnelsen af byen Totnes i England til Transition Town lød startskuddet til en ny social bevægelse, som siden har bredt sig til mange lande. Bevægelsen bygger på erkendelsen af, at klimaændringer og peak-oil kræver øjeblikkelig handling. Løsningen er en omstilling til robusthed i det lokale fællesskab. Der er brug for både en indre og en ydre transformation. Niels Johan Juhl-Nielsen fortæller om baggrunden for bevægelsen, og hvordan man kan begynde i sit eget lokalområde allerede i dag. I tiden efter 2. verdenskrig har internationale institutioner som Verdensbanken, IMF og Verdenshandelsorganisationen, WTO, understøttet den økonomiske globalisering. Det var først med Romklubbens Grænser for Vækst fra 1972 og Brundtland Kommissionens rapport Vor fælles Fremtid om klima og miljø fra 1987, at verden så en mere sammenhængende kritik af den økonomiske vækstmodel. Ganske vist var mange millioner mennesker bragt ud af fattigdom, men samtidig var der skabt nye mere omfattende og eksistentielle problemer. Rapporterne fra FNs klimapanel, IPCC, understregede dette yderligere og dannede baggrund for bl.a. diskussionerne op til FNs COP 15 møde i december 2009 i København. Men rapporterne dannede også baggrund for mere generelle diskussioner om planetens fremtid, idet skriften på væggen ikke var til at tage fejl af. Den hidtidige udvikling kunne og kan ikke fortsætte. Nationernes befolkninger har været og er fortsat spundet ind i en række fortællinger om bl.a. vækst, fremskridt og udvikling, der som bagtæppe har en udviklingsramme baseret på olien som en altafgørende forudsætning for samfundsmæssig produktion og organisation. Olien udgør således drivkraften for den materielle udvikling i verden, herunder også en afledt effekt som befolkningsvæksten. Nu befinder vi os imidlertid ved toppunktet for den globale olieproduktion også kaldet peak-oil. I april 2010 meddelte USAs Militære Sikkerhedsråd, at overskuddet i olieproduktionskapaciteten kunne ophøre inden for to år, og at det ville kunne føre til massive mangler i 2015 med betydelige økonomiske og politiske konsekvenser. Med den hidtidige økonomiske 145

3 model med dens indbyggede grådighed og afhængighed af billig olie i rigelige mængder, er der ikke alene tale om peak-oil snarere er der tale om peak-everything. Takket være den billige olie har en stor del af verden nydt godt af den materielle vækst. I vor del af verden med et overforbrug så vi nu er på kollisionskurs med naturen og må i gang med en meget omfattende omstilling. 146 En uhæmmet tømning af verdens naturressourcer, konsekvenserne af klimaændringer og ødelæggelse af miljøet truer med andre ord med at udarte sig til en form for samfundsmæssig kollaps. For grupper af mennesker, der identificerer sig med idealet om global bæredygtighed og ansvarlighed, appellerer det til øjeblikkelig handling. Men hvis vi skal vente på politikerne, når vi det ikke og den enkelte kan ikke stille noget op ved alene selv at ændre egen livsstil. Slutter borgere sig derimod sammen i nye fællesskaber på et bæredygtigt grundlag kan det være, at vi i tide når den nødvendige omstilling. Hvis borgere slutter sig sammen i nye fællesskaber på et bæredygtigt grundlag kan det være, at vi i tide når den nødvendige omstilling. Transition Towns omstillingsinitiativer Med baggrund i denne erkendelse etableredes i 2004 en ny bevægelse, som siden har været under hastig udbredelse: Transition Towns. Bevægelsen omdøbtes senere til Transition Initiatives (omstillingsinitiativer). Ikke blot klimaproblemerne og den økonomiske vækst var i centrum. Fokus for bevægelsen var først og fremmest på selve grundlaget for den vækstmodel, der havde bragt planeten ud i dyb krise: Olien. Produktionen af olie er nær sit toppunkt, og der eksisterer ikke noget oplagt alternativ, der kan erstatte den som billig ressource i rigelige mængder (illustrationer). Omstillingsinitiativerne tager udgangspunkt i en model for et nyt paradigme, kaldet omstillings-modellen (på engelsk Transition Model ), der indebærer relokalisering og omfattende energibesparelser med afsæt i det lokale og med fokus på etableringen af nye fællesskaber. Omstillingsinitiativerne udgør på mange måder en videreudvikling af miljøog økologibevægelserne. Men hvor disse bevægelser tidligere ofte har haft fokus på enkeltsager og afgrænsede problemstillinger, repræsenterer omstillingsinitiativerne en politisk økologi, som tager afsæt i erkendelsen af, at et liv med et mindre energiforbrug er uundgåeligt, og at det er bedre at planlægge efter det end at blive taget på sengen. De industrielle samfund kan ikke klare et energichok, da de har mistet deres robusthed (på engelsk betegnet som resilience, dvs. evnen til at rette sig op

4 igen, fx oven på angreb, trusler og kriser). Planeten (jorden) muliggør ikke i længden det nuværende forbrug og den nuværende vækstøkonomi. Vi har udvist stor kreativitet i udviklingen af vores energiforbrug nu må mindst den samme kreativitet udvises, når vi skal den anden vej til et lavenergisamfund. Men hvis vi planlægger dette tidligt nok, er kreative og samarbejder inden for vores lokalsamfund, kan vi skabe en fremtid, der i en ikke-økonomisk forstand er endnu rigere, mere tilfredsstillende og mere skånsom over for jorden. Dette markerer et brud med miljøbevægelsens enkeltsagsindsatser og et forsøg på at anvise en ny, radikal udviklingsvej. Dermed er omstillings-modellen også noget helt andet og mere end den blotte sum af fragmenterede græsrodsbevægelsers indsats, som let kommer til at fremstå som usammenhængende justeringer af den herskende økonomiske model og uden nogen samlet strategi for den nødvendige store omstilling. Omstillingsinitiativerne bygger på tanken om, at erkendelsen af de udfordringer og problemer, vi står overfor, vil vække til engagement og dannelse af nye fællesskaber i lokalområder, i boligforeninger mv. Der dannes arbejdsgrupper og gennemføres projekter som led i at udvikle kompetencer og skabe den forandring, der sikrer lokalsamfundets robusthed og overlevelsesevne herunder udviklingen af nye, bæredygtige infrastrukturer, lokalt, regionalt, nationalt og i et videre perspektiv også globalt. I det følgende vil grundlaget for omstillings-modellen blive uddybet, herunder dens teori og metoder men først lidt om bevægelsens rødder. Bevægelsens rødder Inspirationen til bevægelsen stammer oprindeligt fra de permakulturelle principper, der ligger til grund for undervisningen på Further Education College i Kinsale, Irland. De permakulturelle principper udgør et planlægningssystem, som har sigte på at etablere et vedvarende og bæredygtigt jordbrug. Som en del af undervisningen gennemførte studerende ved Further Education College i et større projekt, som havde til formål at vurdere, hvorledes Kinsale med succes kunne foretage en omstilling til en fremtid med lavenergi. Blandt drivkræfterne var underviseren, Rob Hopkins. Projektet inspireredes bl.a. af bøgerne Powerdown af Richard Heinberg og Permakultur Principles and Pathways Beyond Sustainability af David Holmgren, som var blandt grundlæggerne af Permakulturbevægelsen. Projektet mundede ud i planen Kinsale Energy Descent Action Plan (EDAP) fra Planen indledtes med en beskrivelse af nutiden og derefter af, hvordan Kinsale kunne udvikle sig, hvis anbefalingerne blev fulgt. Planen blev samme år enstemmigt godkendt af Kinsales byråd. Men det skulle blive i Totnes i Devon (Sydengland), at Rob Hopkins sammen med andre lokale borgere videreudviklede de principper og 147

5 rammer, som i dag udgør grundlaget for omstillings-bevægelsen. Ligesom i Kinsale var udgangspunktet i Totnes erkendelsen af, at verden må gå mod mindre anvendelse af fossile brændstoffer for at løse problemerne med såvel kuldioxid-udslippet som peak-oil. Løsningen består i, at de enkelte lokale samfund bliver mere robuste gennem en omstilling til en højere grad af lokal selvforsyning og lokal økonomi (lokal valuta). I dag eksisterer mere end 300 omstillingsinitiativer, og flere tusinde er under forberedelse. I takt hermed er udviklet en infrastruktur inden for bevægelsen med kurser, udviklingsseminarer, forskning samt netværk og materiale på internettet. Hoved, hjerte og hånd Tanke, følelse og vilje hoved, hjerte og hånd hænger sammen i omstillingsmodellen. Ligesom en omstilling indebærer ændringer i den ydre verden, er det også nødvendigt at arbejde med menneskets indre processer. Bl.a. må menneskets relation til naturen genetableres. I forhold til tanke og hoved handler det om at skabe forståelse for, hvorfor peak-oil og klimaforandringer bevirker, at en reduktion af ressourceforbruget er uundgåelig. Der er tale om en bevidstgørelsesfase, hvor der gennem filmforevisninger, foredrag, møder, dialog mv. fokuseres på at udvikle øget viden og bevidsthed blandt beboerne i lokalsamfundet om konsekvenserne af klimaændringerne og det toppende olieforbrug. Der skabes en erkendelse af, 148 at det i længden ikke er muligt at fortsætte den materielle vækst og det forbrug, som er kendetegnende for samfundet i dag. Visionen er at skabe et holdbart og robust lokalsamfund med masser af jobs og hvor ressourcespildet er minimeret og folks livskvalitet forbedret. Der arbejdes også med at skabe bevidsthed om, at der fremover er behov for at producere mange flere ting lokalt. Det gælder afgrøder, grøntsager, møbler, keramik, medicin og meget andet. Der er selvfølgelig stadig en lang række ting, der ikke skal produceres lokalt, men princippet er størst mulig lokal produktion. Dette fører frem til et andet af omstillings-modellens vigtige begreber: Robusthed. Med dette begreb sættes der fokus på, hvorledes et samfund kan udvikle modstandskraft over for udefrakommende chok. Robusthed er f.eks. et systems evne til at absorbere påvirkninger og fortsat virke nu med de nye erfaringer som en indarbejdet del af systemet. Robusthed er et nøglebegreb inden for både perma kulturen og omstillings-bevægelsen. I forhold til følelse og hjerte handler det om at få borgere til at engagere sig personligt ved at gå ind i en arbejdsgruppe. Nogle af de almindeligste arbejdsgrupper arbejder med energi, lokal produktion af

6 Figur 1. Omstillingsmodellen indebærer, at vi i fremtiden ikke skal fragte fødevarer rundt på hele kloden, men i stedet forsynes så lokalt som muligt. fødevarer, transport og kulturelle emner (bl.a. fester og festivaler). Det gælder grundlæggende for omstillingsinitiativerne, at der udarbejdes en positiv vision for fremtiden i form af en Energy Descent Action Plan (EDAP), dvs. en handlingsplan for kraftig neddrosling af energiforbruget. En plan, der i løbet af 20 til 25 år vil realisere visionen om at skabe et holdbart og robust lokalsamfund med masser af jobs, fordi mange af arbejdsopgaverne vil blive mere arbejdsintensive og hvor ressourcespildet er minimeret og folks livskvalitet forbedret. I visionsprocessen anvendes dialogbaserede Open Space -teknikker som et værktøj til at få deltagerne til at forestille sig den fremtid, de gerne vil leve i. Når visionen er formuleret gennemføres en såkaldt backcasting -proces, der beskriver, hvad der konkret skal ske i form af aktiviteter og handlinger, som kan understøtte visionens realisering. Omstillings-bevægelsen handler, som tidligere beskrevet, om den store omstilling og her er det ikke mindst hjertets engagement, som betyder noget. Eller som udtrykt af en af pionererne bag bevægelsen: Det mest afgørende træk ved denne periode af historien er ikke, at vi er på vej til at ødelægge verden det har vi allerede gjort en rum tid. Det er, at vi er begyndt at vågne op, som fra en tusindårig søvn, til et helt nyt forhold til vores verden, til os selv og til hinanden. Handlingsdelen hånden er knyttet til beslutningsfasen. Når man står midt i overvejelserne om, hvorvidt man vil engagere sig i et omstillingsinitiativ, kan man godt blive overmandet af indre tvivl og 149

7 indvendinger både hvad angår, om det nytter noget, og om alle forudsætningerne er opfyldte, for at projektet lykkes. Som en hjælp hertil er der formuleret de 7 men er (se senere), der er en gennemgang af de tvivlspørgsmål, som mange konfronteres med. Omstillings-modellens principper Omstillingsinitiativerne hviler på syv grundlæggende principper, som her skal gennemgås kortfattet. For det første skal der formuleres en positiv vision for fremtiden. Hvis vi ikke kan forestille os den fremtid, vi ønsker, kan vi ikke skabe den. For det andet skal der finde en bevidstgørelse og erkendelse sted. Målet er at fortælle folk sandheden om det vækst- og oliebaserede samfund og dets begrænsninger og så have tillid til, at de selv finder de rigtige løsninger. For det tredje er inklusion afgørende der er behov for alle. I en succesfuld omstilling er enhver kompetence værdifuld, fordi der skal ske så meget. For det fjerde er det af central betydning at skabe robusthed ved at opbygge stærke lokale fællesskaber, byområder og lokalsamfund. I de fleste lokalsamfund havde man for blot en eller to generationer siden de grundlæggende kompetencer til at være selvforsynende. Disse kompetencer skal genskabes. For det femte handler omstillingen om fornuft. De fleste løsninger på vores problemer ligger på det lokale niveau, og vi behøver ikke at vente på, at andre gør noget. De løsninger, der skal findes, har samme størrelse som problemet. For det sjette er der brug for både en Figur 2. Omstillingsinitiativet fokuserer på vidensdeling, så de enkelte lokalgrupper kan støtte og inspirere hinanden. 150

8 indre og en ydre transformation. De udfordringer, vi står overfor, er ikke kun skabt af teknologien, men er også et direkte resultat af vores verdenssyn og værdier. De oplysninger, som vi konfronteres med om planeten, skaber frygt og sorg det medfører en benægtelse, som mange mennesker er indfanget i. Psykologiske modeller kan hjælpe os med at forstå, hvad der virkelig sker og med at undgå, at underbevidstheden saboterer forandringsprocesserne. Endelig, for det syvende, skal der tænkes i baner af en viral model, dvs. en model, der er nem at overføre. Omstillingsmodellen er simpel, men kraftfuld og lokalsamfund af alle størrelser og geografisk placering kan afprøve den. Der stræbes efter at udvikle arbejdsmetoder, der er nemme at kopiere. Omstillingsinitiativer bygger fra starten på ideen om videns- og ressourcedeling samt anvendelse af hjemmesider og internationale netværk. Støttestrukturen Der lægges stor vægt på, at der eksisterer en velfungerende støttestruktur i form af et internationalt netværk af omstillingsinitiativer og kurser. Netværket er etableret med det formål at give støtte til opstart af nye omstillingsinitiativer. Allerede i 2007 blev der etableret et træningskursus for dem, som ville indgå i kernegruppen af de lokale omstillingsinitiativer. På kurset får man viden om såvel principperne i omstillingen som træning i metoder, som f.eks. Open Space-møder. Der fokuseres ikke kun på alle de positive oplevelser, som følger med at være en del af et omstillingsinitiativ, men også på de vanskeligheder i form af spændinger og konflikter, som man kan løbe ind i. Ligeledes fokuseres der på hvilken type modstand, man må forvente fra det lokale samfund. Kurset giver den enkelte mulighed for at styrke egne kompetencer og opnå større indsigt og dermed føle sig bedre rustet til såvel at formidle viden til andre som til selv at indgå i tilrettelæggelsen af et lokalt Open Space-forløb. Vejen til omstilling I 2008 udkom bogen The Transition Handbook: from oil dependency to local resilience (på dansk: Omstillings-håndbogen: Fra olie afhængighed til lokal robusthed). Håndbogen giver en god introduktion til de grundlæggende begreber vedrørende klima og peak-oil. Den indeholder desuden en række guidelines til, hvordan et omstillingsinitiativ kan organiseres og gennemføres. I den forbindelse beskrives der 12 indledende trin eller elementer, som kan indgå i arbejdet med at skabe en omstilling og som alle bør tages i betragtning. De 12 trin strækker sig fra konkrete og praktiske anbefalinger omkring organiseringen af initiativet til beskrivelser af de mere grundlæggende perspektiver, som kan guide arbejdet og omstillings-processen. Blandt de mere praktiske trin hører f.eks. anbefalingen om, at man opretter en styregruppe, som skal være en drivende kraft i starten men at man samtidig fastlægger, hvornår styregruppen skal opløses 151

9 igen. Andre af de mere konkrete trin består eksempelvis i at organisere et stort igangsætningsevent, som skal markere projektets etablering og skabe en masse interesse i lokalområdet for derved at opnå momentum til at drive initiativet det næste stykke tid. Det handler om at fejre lokalsamfundets evne til, og ønske om, at gøre en forskel. Det handler om at fejre lokalsamfundets evne til, og ønske om, at gøre en forskel. Et tredje af de mere praktiske trin består i at etablere arbejdsgrupper for herigennem at aktivere det kollektive intellekt i lokalsamfundet i arbejdet med at skabe en nedtrapningsplan for energiforbruget. Arbejdsgrupperne kan fokusere på specifikke aspekter af processen og kan hver især udvikle deres egne arbejdsmetoder og aktiviteter, men stadig være tæt forbundne med projektets helhed. Ideelt set er arbejdsgrupper nødvendige inden for alle områder f.eks. mad, skrald, energi, uddannelse, ungdom, økonomi, transport, vand og lokalpolitik idet der er behov for, at lokalsamfundet kan bære sig selv og trives. Blandt de mere overordnede trin/elementer finder man f.eks. opfordringen til, at man skal ære de ældre, idet de er i besiddelse af en praktisk viden, som er vigtig for omstillingen til et lavenergisamfund. De ældre har qua deres alder på egen krop oplevet overgangen til billig-olie æraen, specielt perioden mellem Af de ældre kan man derfor lære, hvordan man Figur 3. Vi skal inddrage mange slags erfaringer, ofte fra uvante kilder. Eksempelvis kan vi lære meget om bæredygtighed ved at lytte til vores ældre samfundsborgeres erfaringer fra tidligere tider. 152

10 gjorde tingene i datidens lavenergisamfund og hvordan dagligdagen og de usynlige forbindelser i samfundet hang sammen dengang. Vi får i fremtiden igen brug for mange af de færdigheder, som vores bedsteforældre tog for givet. Et andet af de overordnede anbefalinger er opfordringen til at lade det blive til det, som det bliver til. Fokus skal holdes på nøgleideerne bag omstillings-modellen dvs. målsætningen om at opbygge lokal robusthed og reducere kuldioxid-udledningen. Derigennem vil man opleve, hvordan det kollektive intellekt lykkes med at stable en realistisk, praktisk og opfindsom løsning på benene. Man skal i den forbindelse være forberedt på, at omstillingsinitiativet sandsynligvis bevæger sig et andet sted hen, end man regnede med. Formålet er ikke at komme med alle svarene, men at være en katalysator for, at lokalområdet skaber sin egen omstilling. Endelig og som et tredje eksempel på et overordnet trin anbefales det at lave en nedtrapningsplan for energiforbruget. Hver af arbejdsgrupperne skal være fokuseret på praktiske løsninger på opgaven med at øge den lokale overlevelsesevne og reducere kuldioxid-udledningen. Tilsammen vil disse løsninger udgøre en energi-nedtrapningsplan, som vil forme lokalområdets egen fremtid i forhold til truslerne fra peak-oil og klimaforandringer. Man skal i den forbindelse huske, at målet er at skabe et samfund, som vi kan være glade for, at vores børnebørn og andres børnebørn vil komme til at vokse op i et arbejde, som næppe bliver færdigt i vores egen levetid. Nedtrapningsplanen er dog kun det første skridt på vejen til omstilling. Den store og langsigtede udfordring er selve realiseringen af den foreslåede omstillingsproces, hvori også kommunen når tiden er inde vil være en væsentlig dialog- og samarbejdspartner. Overvinde modstanden Et omstillingsinitiativ vil uvægerligt løbe ind i forskellige typer af modstand og problemer. En særlig udfordring består i at overvinde den indre modstand og de indvendinger, som mange har over for selv at blive involveret i et omstillingsinitiativ. I den forbindelse gennemgår bogen The Tansition Handbook de 7 men er, som oftest dukker op i forbindelse med et omstillingsinitiativ. De 7 men er giver den enkelte lejlighed til at forholde sig til sin egen indre modstand. Her præsenteres de 7 men er og hvad modsvaret på disse kan være. MEN vi har ingen finansiering Finansiering kan ikke erstatte entusiasme og engagement i lokalsamfundet. Finansieringskilder kan også indebære en grad af kontrol, og det kan styre initiativet i retninger, der strider imod lokalområdets interesser. Eksempelvis startede Transition Town Totnes i september 2005 uden nogen penge overhovedet, og det har siden været selvkørende. Bibehold kontrollen og lad ikke mangel på finansiering stoppe jer. MEN vi får ikke lov Der er en ud- 153

11 Figur 4. Det inkluderende fællesskab i lokalområdet er den drivende kraft i omstillingen. bredt frygt blandt græsrødder for at blive angrebet af ansigtsløse bureaukrater eller store firmaer. Tværtimod vil I med den stigende bevidsthed om bæredygtighed og klimaændringer blive overrasket over hvor mange i magtfulde positioner, der vil blive begejstret og inspireret af, hvad I gør. Og som vil støtte jeres indsats frem for at hindre den. MEN der er jo allerede grønne initiativer og grupper i byen jeg vil ikke træde dem over tæerne I skal være mere end almindeligt uheldige, hvis I skulle støde på modstand fra konkurrenter. Jeres omstillingsinitiativ vil derimod skabe et fælles mål for de eksisterende grupper. Kontakt med eksisterende netværk omkring energi-nedtrapningsplanen vil forbedre og fokusere deres arbejde ikke kopiere eller afløse det. Forvent at de bliver jeres stærkeste allierede på vejen mod overgangen til et lokalsamfund baseret på lavenergi. MEN ingen i byen bekymrer sig om miljøet alligevel Man kan nemt tro, at vi lever i en apatisk forbrugerkultur. Men kigger man lidt bedre efter, vil man opdage, at der er overraskende mange mennesker, som søger alternative løsninger. I vil finde ud af, at lokalområdet er langt mere interesseret, end I først gik og troede. MEN er det ikke for sent at gøre noget... Det kan være, at det er for sent, men sandsynligheden taler dog for, at vi kan nå det endnu. Lad ikke håbløshed sabotere jeres indsats. Som Vandana Shiva siger: Med den usikkerhed, der præger vor tid, er der ingen grund til at være sikker på din håbløshed. MEN jeg har ikke de rette kvalifikationer Det, der betyder noget, er, at I 154

12 bekymrer jer om det sted, hvor I lever og bor. At I ser en nødvendighed for forandring og er parate til at engagere jer selv og andre. De nødvendige kvaliteter i et omstillingsinitiativ er: Positivitet. At man er god til menneskelige relationer. Og har stor viden om området og dets nøglepersoner. MEN jeg har ikke energi til at gøre det Mens målsætningen om at forberede jeres lokalsamfund på et liv efter olien kan virke overvældende med alle dets konsekvenser, så er der noget ved den energi, der skabes af omstillingsprocessen, som er ustoppelig. I føler jer måske overvældet af udsigten til alt det arbejde og den kompleksitet, som er forbundet med en gennemgribende omstilling væk fra det olieafhængige samfund. Men folk vil komme frem og hjælpe. Faktisk er der mange mennesker, der er kommet på de rigtige tidspunkter. Hvilket dog ikke er det samme, som at det ikke bliver hårdt arbejde. Med den usikkerhed, der præger vor tid, er der ingen grund til at være sikker på din håbløshed. En koalition for omstilling Et markant kritikpunkt mod omstillingsbevægelsen vedrører det institutioneltstrukturelle. Kritikken går på, at modellen ikke forholder sig til spørgsmålet om magten og dens organisering. Herunder at aktørerne i bevægelsen i lighed med andre sociale bevægelser ikke forholder sig til de politikker, stramninger mv., som udvikles og gennemføres løbende af regeringer og lokale myndigheder. Modellen kritiseres med andre ord for ikke at forholde sig konkret til the establishments, løbende politikker eller for den sags skyld til NGO ernes og de enkelte græsrødders afgrænsede og enkeltsagsorienterede kampagnevirksomhed. Hertil er der at sige, at omstillingsinitiativerne i stedet koncentrerer sig om egen lokal kapacitetsudvikling. Man fokuserer kort sagt på at bygge en ny, proaktiv model op lokalt og undlader at bekæmpe det etablerede system, men lader eksemplet med en hel ny udviklingsmodel tale for sig selv. Omstillings-modellen udgør et bud på en sammenhængende omstilling. I mange år har miljøbevægelsen været marginaliseret, hvad angår problemløsning. De påpegede problemer med klimaet og miljøet bliver hele tiden forstærkede, og en helhedsorienteret strategi forudsætter derfor en bredere tilgang og indsigt. Som med miljøsektoren således også med det sociale og samfundsmæssige område. I omstillings-modellen skal borgerne og de lokale fællesskaber handle proaktivt og positivt på lokalt niveau med omstilling og neddrosling af energiforbruget. Det sker for at kunne etablere lokalt forankrede og robuste fællesskaber på områder som fødevarer, energi, arbejde, transport og affald. Udviklingsperspektivet er et samfundsmæs- 155

13 Figur 5. Vi er dem, vi er, og vi når det, vi når. Det er vigtigt at sætte den ene fod foran den anden og formulere delmål, som er realistiske at nå. sigt paradigmeskifte ifølge hvilket, der kan skabes et robust lavenergi-lokalsamfund, som ikke går i chok som følge af ændringer i omverdenen. Meget tyder på, at omstillings-bevægelsen virker særligt tiltrækkende på de borgere, der gennem årene har været stærkt engagerede i de økologiske spørgsmål, men hidtil hovedsageligt med fokus på enkelttemaer, der hver især rummer dramatiske fremtidsscenarier inden for klimaforandringer, peak-oil, miljøforarmning og energi- og fødevaremangel. Samtidig med, at omstillings-modellen rummer fortællingen om den store omstilling, indgår der også en række aktiviteter, der i mange henseender matcher, hvad der er sund fornuft inden for den etablerede mainstream-livsstil. Fælles havedyrkning, projekter om vedvarende energi, opmuntring til genbrug og øget bevidsthed om miljø og klima. Denne type projekter kan ingenlunde henføres udelukkende til omstillings-bevægelsen. Men ved at bygge på denne type af aktiviteter opnår bevægelsen en stor udbredelse og kan mobilisere et bredt udsnit af befolkningen. Dermed kan bevægelsen etablere samarbejde med såvel mere radikale økologer som den almindelige befolkning i kraft af de mange aktiviteter, som har karakter af sund fornuft. En grundtanke i omstillings-modellen er således at skabe en koalition på tværs af alle aktører i lokalsamfundet. Samarbejdet mellem radikale økologer, nuværende eller tidligere menige medlemmer fra miljøbevægelsen og mennesker helt uden erfaringer med de rejste spørgsmål udgør nøglen til at forstå den succes og hastige udbredelse, som omstillings-bevæ- 156

14 gelsen har haft i forhold til udviklingen af en model for lokal robusthed, hvor mangfoldigheden samtidig er bevaret. Omstillingen til et nyt udviklingsparadigme indebærer, at vi frigør os fra mange af de fortællinger, som vi har været spundet ind i. F.eks. indholdet af ord som vækst, udvikling og fremskridt. En væsentlig del af omstillingen handler derfor om et indre arbejde hos deltagerne. Et arbejde, som bl.a. foregår gennem heart & soul -grupper. For nogle er selve dét at vikle sig ud af de kollektive fortællinger blevet så væsentlig, at de har givet bevægelsen væk fra den civilisation, der har bragt os i den nuværende multi-dimensionale krise, tilnavnet Uncivilisation. Anbefalet videre læsning Rob Hopkins: The Transition Handbook: from oil dependence to local resilience. Green Books Shaun Chamberlin: The Transition Timeline: for a local, resilient future. Green Books, 2009 Jacqi Hodgson og Rob Hopkins: Transition in Action: Totnes and District An Energy Descent Action Plan. Green Books, Tamzin Pinkerton og Rob Hopkins: Local Food: how to make it happen in your community. Green Books, Alexis Rowell: Communities, councils & a low-carbon future. What we can do if governments won t. Green Books, Hjemmesider 157

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel.

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Med kvadrant-guidet samtale ang. psykologiske, religiøse og spirituelle bud på udvikling af bæredygtig trivsel V. Simon Elsborg Nygaard,

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere