En styrket integrationspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En styrket integrationspolitik"

Transkript

1 En styrket integrationspolitik November 2012

2 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt, hvor alle mødes med respekt og forventning, hvor der stilles krav til dem, som ønsker at komme til Danmark, og hvor nyankomne mødes med klare rettigheder og pligter, som følger med det at blive en del af det danske samfund. Vi ønsker en integrationsindsats med klare mål, der adresserer de reelle udfordringer og baserer sig på viden om, hvad der virker. Der bor borgere med udenlandsk baggrund i Danmark borgere fra stort set hele verden og med vidt forskellige livshistorier. Der er forskere og specialister hentet hertil af danske virksomheder, familiesammenførte ægtefæller, gæstearbejdere, der kom i 1960 erne, unge, der er født og opvokset i Danmark, flygtninge, der har fået asyl på grund af forfølgelse og konflikter, og mange andre. De er alle med til at tegne billedet af dagens Danmark i alle dets facetter: I daginstitutionerne og skolerne, på uddannelsesstederne og arbejdspladserne, i fritidslivet og samfundslivet i øvrigt. Men vi har også reelle integrationsudfordringer i Danmark. Børn og unge, der udsættes for social kontrol, fratages deres mulighed for at forme deres egen tilværelse og presses ind i religiøse vielser. Udsatte boligområder med sociale problemer og utilpassede unge. Unge og ældre, der lever uden kontakt med og følelse af at være en del af det danske fællesskab. Og alt for mange, der ikke får en uddannelse, står uden for arbejdsmarkedet og har ikke lært tilstrækkelig dansk. Integrationsproblemer, der ikke er blevet løst og som kan vokse sig større, hvis ikke vi gør noget. Integrationspolitikken har de seneste mange år under skiftende regeringer haft fokus på integrationen af nytilkomne udlændinge. Men udfordringerne rækker langt videre. For mange nydanskere har trods mange år i Danmark ikke opnået en velfungerende tilværelse her. Vi skal have en integrationspolitik, der favner både de nyankomne og dem, der har været her i længere tid. Der er brug for en indsats, der sætter øget fokus på integration i alle aspekter af samfundslivet; fra daginstitutionerne over skolerne til ungdomsuddannelserne, arbejdsmarkedet og i fritidsog foreningslivet. Der er brug for, at stat, kommuner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet løfter opgaven i fællesskab. Arbejdet med integration er forankret lokalt i kommunerne. Det gælder både indsatsen for nyankomne og for nydanskere, der har været i Danmark i mange år. Kommunerne har derfor en stor opgave med og ansvar for at få integrationen til at lykkes. Det vil vi fra regeringens side støtte op om med nye initiativer. Opgaven med at få flere udlændinge i beskæftigelse, at sikre velfungerende boligområder, at sikre, at de nydanske børn klarer sig godt i folkeskolen, skal først og fremmest løses som en integreret del af kommunernes ordinære indsats på disse områder. Opgaven med at styrke folkeskolen skal gavne alle elever, også de nydanske. Alle borgere, uanset baggrund, skal hvis de har brug for det, mødes med en aktiv beskæftigelsesindsats, som styrker deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun ved at se integrationsudfordringerne som en integreret del af de opgaver, vi som samfund skal løfte, kan vi skabe varige og holdbare løsninger på dem. På nogle områder er der dog brug for en ekstra målrettet indsats for at få integrationen til at lykkes. Det gælder fx i forhold til de indvandrere og efterkommere, der er længst fra arbejde og uddannelse og i forhold til udsatte nyankomne flygtninge, der kommer uden forudsætninger og mærkede af de begivenheder i hjemlandene, som de er flygtet fra. Regeringen har syv overordnede mål for sin integrationspolitik. Vi vil: Styre integrationsindsatsen bedre og have mere integration for pengene Styrke modtagelsen af nyankomne udlændinge Sikre, at flere nydanskere kommer i beskæftigelse Løfte nydanske børns resultater i skole og uddannelse Styrke medborgerskab, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene og bekæmpe social kontrol og parallelle retsopfattelser Vende udviklingen i de udsatte boligområder Forebygge at nydanske børn og unge bliver marginaliserede og i nogle tilfælde havner i kriminalitet.

3 4 5 Bedre styring og mere integration for pengene Det nationale integrationsbarometers ni målsætninger Regeringen vil følge tæt op på integrationsindsatsen. Regeringen ønsker en bedre styring af integrationsindsatsen og en mere effektiv ressourceanvendelse. Dette opnås bl.a. ved at opstille klare mål for integrationsindsatsen og ved at øge fokus på kvaliteten af tilbuddene og effekten af anvendte metoder og redskaber. Også styringen af puljeprojekter, som udgør et væsentligt supplement til den lovbundne integrationsindsats, skal styrkes. For at følge den integrationsmæssige udvikling på centrale områder fremlægger regeringen et nationalt integrationsbarometer, der tager pulsen på integrationen og følger udviklingen år for år. Den øgede synlighed giver mulighed for at gribe ind i 1 Arbejde Flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde inden Uddannelse Flere indvandrere og efterkommere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. 3 Danskkundskaber Flere indvandrere skal lære dansk. tide, hvis udviklingen ikke er som ønsket. Samtidig lancerer vi lokale integrationsbarometre, der følger udviklingen i den enkelte kommune, der hermed får et redskab til løbende at få overblik over sin egen og andre kommuners udvikling. Det nationale integrationsbarometer skal omfatte nedenstående ni målsætninger, der afspejler de centrale udfordringer, det danske samfund står overfor i forhold til at opnå en vellykket integration.regeringen vil desuden med sammenlignelige målinger mellem kommunerne sætte fokus på kvaliteten og effekten i integrationsindsatsen. Herved tydeliggøres det, hvilke kommuner, der har behov for at styrke indsatsen, og der skabes et grundlag for at støtte op om den kommunale indsats. Det skal ske ved både at formidle eksisterende viden og tilvejebringe ny viden om, hvilke metoder og redskaber, der virker. Som led heri nedsætter regeringen en uafhængig Task Force, der skal indsamle og udbrede viden om gode integrationsmetoder og erfaringer. Regeringen vil desuden etablere et fast samarbejde med KL samt gennem netværk i kommunerne arbejde med modeller for mål- og resultatstyring af kommunernes integrationsindsats. Samtidig vil regeringen styrke styringen af de pulje- og projektmidler, der findes på integrationsområdet, herunder ved øget fokus på koordineringen af tværgående indsatser samt udvikling af en ny puljestrategi, der bl.a. skal sikre en mere fokuseret evaluering af projekterne på opnåede effekter. 4 Medborgerskab Flere indvandrere og efterkommere skal føle sig inkluderet i det danske samfund og deltage i samfundslivet. 5 Ligebehandling Færre indvandrere og efterkommere skal forskelsbehandles. 6 Selvbestemmelse Færre unge indvandrere og efterkommere skal opleve begrænsninger i deres selvbestemmelse (fx i valget af kæreste, ægtefælle, venner og uddannelse). 7 Forsørgelse Færre indvandrere og efterkommere på varig offentlig forsørgelse. 8 Udsatte boligområder Færre udsatte boligområder. 9 Kriminalitet Færre indvandrere og efterkommere skal begå kriminalitet.

4 6 7 Styrket modtagelse af nyankomne udlændinge Flere nydanskere skal i beskæftigelse En god modtagelse og integrationsindsats for nye borgere har afgørende betydning for en god start og dermed en vellykket integration i det danske samfund. At flytte til et nyt land og finde sig til rette er en stor og krævende omstilling for de fleste. Det er derfor vigtigt, at vi tilbyder nye borgere en introduktion til vores samfund, som kan lette mulighederne for at blive en del af fællesskabet. Nye borgere skal føle sig velkomne og hurtigt have mulighed for at tage aktivt del i vores fællesskab, ligesom de skal præsenteres for de forventninger, vi som samfund har til borgere i Danmark. De indsatser, som iværksættes i forhold til beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud eller skole og uddannelse skal spille sammen og understøtte hinanden bedre. En sammenhængende indsats vil bidrage til at nyankomne hurtigst muligt bliver aktive medborgere og en del af fællesskabet. Der skal tages bedre højde for behovene hos den enkelte nyankomne samtidig med, at der sikres sammenhæng og koordination af indsatsen, således at den enkelte flygtningefamilie ikke skal forholde sig til en lang række forskellige myndigheder og myndighedspersoner, men gnidningsfrit kan komme i gang med et liv i Danmark. Regeringen vil prioritere, at nyankomne udlændinge modtager en målrettet, effektiv og koordineret indsats, der motiverer den enkeltes tilskyndelse til hurtigst muligt at komme i beskæftigelse eller uddannelse, lære dansk og blive i stand til at deltage i det almindelige samfundsliv. Regeringen vil stille klare krav til alle nyankomne om efter bedste evne at gøre en aktiv indsats for egen integration med henblik på at bidrage til samfundet og forsørge sig selv. I den forbindelse vil regeringen se på, hvordan integrationsprogrammet for nyankomne udlændinge, herunder danskuddannelsestilbuddet, i højere grad kan målrettes og gøres mere effektivt. Konsekvenserne af manglende deltagelse i danskuddannelse og beskæftigelsesrettet aktivering står samtidig helt fast. Deltager man ikke aktivt, bortfalder kontanthjælpen. Endelig vil regeringen øge kommunernes muligheder for og pligter til at sikre en mere sammenhængende og bredspektret modtageindsats, hvor der tages højde for den samledes families situation, og hvor de nyankomnes behov og ikke organiseringen i den enkelte kommune er styrende for den indsats, der gøres. Det vil ikke mindst være til gavn for de mest sårbare grupper. De danske arbejdspladser udgør rammen om et af de væsentligste sociale fællesskaber i det danske samfund. At blive del af en dansk arbejdsplads er derfor en af hovedvejene til at blive godt integreret i samfundet. Når de nydanskere, som i dag er på offentlig forsørgelse, eller som er hjemmegående og forsørges af deres ægtefælle, kommer i arbejde, betyder det derfor et markant løft af integrationen til gavn for den enkelte og dennes familie. Alt for mange nydanske kvinder og mænd står i dag uden for arbejdsmarkedet. Under halvdelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i dag i beskæftigelse, mange er på passiv forsørgelse og gruppen er overrepræsenteret blandt førtidspensionerede. Desuden står en større gruppe, især nydanske kvinder, helt udenfor arbejdsstyrken og er dermed i risiko for isolation fra samfundet. Det er dyrt for samfundet og et kæmpe problem for integrationen. Regeringen har som mål at få flere nydanskere i arbejde frem imod Målsætningen er ambitiøs og kræver en bred indsats. Målet skal bl.a. nås via reformer på tværs af ressortområder, herunder reformer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. En central udfordring for indvandrere og efterkommere er frafald og manglende uddannelse, ligesom alt for mange hænger fast i kontanthjælpssystemet. I lyset af, at næsten hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager over 30 år har en ikke-vestlig baggrund, vil en kommende reform af kontanthjælpsområdet i høj grad kunne styrke indsatsen for nydanskere med begrænset tilknytning til arbejdsstyrken. Regeringen vil som led i det kommende udspil til en kontanthjælpsreform bl.a. have fokus på uddannelse for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Det vil være særligt relevant for nydanske unge mænd, som i langt mindre grad end unge med dansk baggrund i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. Reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen vil også bidrage til, at flere nydanskere hjælpes videre i livet kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Reformen indebærer, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension, men i stedet skal have en tidlig og tværfaglig sammenhængende indsats gennem ressourceforløb, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov. For at bremse tilgangen til førtidspension skal alle personer over 40 år fremadrettet have et ressourceforløb, før de kan tilkendes førtidspension. Da ca. 20 pct. af alle nytilkendelser af førtidspension gives til personer med ikke-vestlig herkomst, vil reformen af førtidspensionsområdet og igangsættelse af ressourceforløb for de mest udsatte personer på langvarig passiv forsørgelse bidrage til at styrke nydanskernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

5 8 9 Nydanske børn og unges skoleresultater skal løftes Gode daginstitutioner og en fagligt stærk og inkluderende skole medvirker til, at nydanske børn får gode danskkundskaber og klarer sig i skole og uddannelse. En god skolegang og uddannelse er helt afgørende for, at de unge senere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og deltage i samfundslivet i øvrigt. tosprogede elever ved at sikre hjælp og rådgivning til kommuner, skoler og institutioner om, hvordan der kan skabes en helhedsorienteret tilgang til børnene, så der er sammenhæng mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud, og udbrede gode erfaringer med, hvordan skolernes samarbejde med nydanske forældre kan forbedres. evnerne til at tage en erhvervsuddannelse, i det almindelige system. Udbuddet af ungdomsuddannelser skal være relevant og inkluderende i forhold til de unge, således at alle unge udfordres på det højst mulige niveau i forhold til deres potentiale. Op mod halvdelen af de nydanske børn med ikke-vestlig baggrund begynder i dag i skole uden at kunne tilstrækkeligt dansk, de nydanske elever klarer sig dårligere end gennemsnittet i folkeskolen og falder alt for ofte fra ungdomsuddannelserne. Regeringen vil løfte de nydanske børn og unges skoleresultater ved at insistere på, at folkeskolen skal rumme alle - også de nydanske elever. I regeringens reformarbejde med at styrke fagligheden i folkeskolen, er der fokus på at skabe bedre rammer for udviklingen af en folkeskole, der skal give alle elever, herunder de tosprogede, et fagligt løft. Skolen skal blive bedre til at stille krav også til de nydanske elever og deres forældre. Samtidig skal der sikres den rette balance mellem de almene tilbud og de specifikke tiltag, som tager højde for særlige behov hos nogle nydanske elever. Regeringen vil styrke nydanske børns muligheder i skolen ved at understøtte den kommunale indsats med sprogstimulering i dagtilbuddene og løbende følge kommunernes implementering af sprogvurdering og sprogstimulering. Regeringen vil samtidig støtte op om kommunernes arbejde med de Regeringen vil endvidere styrke pædagogers og læreres kompetencer i forhold til arbejdet med nydanske børn og deres forældre. En styrkelse er allerede sket med den vedtagne reform af læreruddannelsen, der bl.a. gør undervisning af tosprogede til en obligatorisk del af et nyt og større pædagogisk fagområde i læreruddannelsen. Når regeringen i løbet af efteråret skal følge op på evalueringen af pædagoguddannelsen, vil det være naturligt også heri at inddrage pædagogernes kompetencer i forhold til nydanske børn. Regeringen vil endelig arbejde målrettet for, at få flere nydanske unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket sker som led i arbejdet med at indfri målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I den forbindelse vil regeringen bl.a. se på løsninger på det store frafald på erhvervsuddannelserne. Det er regeringens mål, at så mange som muligt af de unge nydanskere skal gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Regeringen vil derfor bl.a. se på behovet for at justere de eksisterende værktøjer, som kan fastholde de nydanske unge, som har

6 10 11 Nydanskeres medborgerskab skal styrkes, ligestilling mellem kønnene skal fremmes og social kontrol og parallelle retsopfattelser skal bekæmpes Et aktivt og ligeværdigt medborgerskab er en forudsætning for at få ordentligt fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt for tilhørsforholdet til fællesskabet, at alle borgere stemmer ved valg og på anden vis deltager i demokratiet. Det giver også stærke bånd til fællesskabet at deltage aktivt i foreningslivet og civilsamfundet generelt. Samtidig er det vigtigt, at diskrimination og fordomme ikke står i vejen for integrationen, og at social kontrol og parallelle retsopfattelser ikke afskærer unge mennesker fra at leve det liv, de selv ønsker. Undersøgelser viser, at valgdeltagelsen blandt nydanskere er markant lavere end blandt personer med dansk oprindelse, ligesom nydanskere i væsentlig mindre grad er aktive i foreningslivet. Mange nydanskere oplever desuden diskrimination, og få bruger klagemulighederne på området. Traditionelle opfattelser af, hvilke roller kvinder og mænd bør have indbyrdes, i familien og i samfundet, kan også stå i vejen for integrationen. En del nydanske unge, særligt unge piger, udsættes for en stærk social kontrol, der kan munde ud i æresrelaterede konflikter, og undersøgelser viser, at der blandt nogle religiøse grupper findes en anden retsopfattelse og andre normer og traditioner end dem, der knytter sig til den sædvanlige retspraksis i Danmark. Det gælder fx i forbindelse med indgåelse og ophævelse af ægteskab. Regeringen vil arbejde for, at alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette skal bl.a. ske ved at styrke nydanskernes deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet, ved at sætte fokus på øget inddragelse af civilsamfundet og ved at bekæmpe diskrimination og intolerance blandt såvel nydanskere som den øvrige befolkning. Regeringen sætter desuden ind med en række markante initiativer, der er samlet i regeringens nye nationale strategi mod æresrelaterede konflikter for at bekæmpe den undertrykkende sociale kontrol og udfordre den opfattelse af ære, som udfoldes i visse nydanske miljøer, og som virker begrænsende for især nydanske kvinders men også mænds muligheder for at blive integreret. Desuden sættes ind med en samlet strategi, der skal sikre, at borgernes rettigheder ikke krænkes på grund af religiøse sædvaner. Strategien skal bl.a. forebygge, at borgere, herunder mindreårige, presses ind i religiøse vielser samt sikre, at enhver har ret til separation eller skilsmisse. Udviklingen i de udsatte boligområder skal vendes Hvor man bor og rammerne i nærområdet har stor betydning for alle. Det er her, hverdagen tager sit udgangspunkt, og her man mødes. Omgivelserne er med til at forme den enkelte og har derfor også stor betydning for den enkelte nydanskers integration. Nydanskere har et andet bosætningsmønster end borgere med dansk oprindelse. Over en tredjedel af de nydanske medborgere bor i København, Aarhus og Odense, og syv ud af ti i en lejebolig. Nydanskere er desuden overrepræsenteret i den almene boligsektor og særligt i de udsatte almene boligområder. Det er problematisk, fordi udsatte boligområder ofte er præget af sociale problemer, kriminalitet og stor ledighed. Det er ikke mindst et problem for de mange børn og unge, der vokser op i et udsat område uden at få samme muligheder som andre børn. I enkelte boligområder er der opstået helt uacceptable tilstande, hvor få kriminelle dominerer området og ødelægger det for de mange. Det skaber utryghed og er ødelæggende for integrationen af nydanskere. Regeringen vil vende udviklingen i de udsatte boligområder. For at nå dette mål vil regeringen arbejde for en bredere beboersammensætning i områderne og gøre områderne mere attraktive. Fx vil tryghedsskabende fysiske forandringer i områderne kunne virke kriminalitetsforebyggende. Regeringen vil styrke det boligsociale arbejde gennem et koordineret tæt samarbejde mellem stat, kommuner og boligselskaber og ved en hensigtsmæssig brug af de samlede midler på området. Regeringen foreslår, at der etableres partnerskaber mellem staten, kommunerne og de involverede boligorganisationer om løsninger, som kan løfte de udsatte boligområder.

7 12 Forebyggelse af kriminalitet blandt nydanskere Kriminalitet er et alvorligt problem først og fremmest for kriminalitetens ofre og for samfundet, men også i høj grad for den, der begår kriminaliteten. Kriminalitet er en væsentlig hindring for integration, og tallene for særligt unge mandlige efterkommeres kriminalitet er i dag for høje. I en række af de særligt udsatte boligområder, hvor der bor mange nydanske borgere, og hvor der er betydelige sociale problemer, er kriminalitetsniveauet også højt, og visse af områderne opleves af både beboerne og det omkringliggende samfund som meget utrygge at færdes i. Hertil kommer, at den banderelaterede kriminalitet bl.a. involverer unge mandlige indvandrere og efterkommere. Politiindsatsen i de særligt udsatte boligområder er styrket med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for Indsatsen fokuserer på kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse gennem et samarbejde med alle relevante aktører, herunder særligt kommuner og boligorganisationer. Den intensive indsats mod de kriminelle bander fortsættes og styrkes, bl.a. ved en indsats mod bandernes rekruttering i de særligt udsatte boligområder. Det er vigtigt, at vi får standset tilgangen til kriminalitet. Der skal gribes tidligt ind over for børn og unge under 18 år, der er på vej ud i en kriminel løbebane, og den tidlige forebyggende indsats skal derfor styrkes. Regeringen har fokus på, hvordan vi bedre kan understøtte indsatsen over for børn og unge, der begår kriminalitet. På grundlag af anbefalingerne i Ungdomskommissionens rapport fra 2009 arbejdes videre med at understøtte en helhedsorienteret og tværgående organisering i kommunerne af indsatsen over for børne- og ungdomskriminalitet og med at samle og udbrede gode metoder til forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge.

8 2012/13:9 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: ISBN Elektronisk publikation Design etypes & India Foto Sigurd Høyen Tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Web Publikationen kan hentes på

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB

ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab I Danmark

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan Maj 2014 Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 5 Indhold Forord...........................................................................................................................................................................

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år

Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Januar 2014 2 Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes

Læs mere

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres Dette udspil er en del af debatten, som er skudt i gang på KL s Børn & Unge Topmøde den 29-30. januar 2015. Fotos: Colourbox

Læs mere

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne!

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! FRIVILLIGRÅDET Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet April 2010 Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum

UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Københavns Kommune 2012 TINGBJERG/HUSUM UDVIKLINGSPLAN Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet 1.100 flere i arbejde Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum 1 UDVIKLINGSPLAN FOR TINGBJERG/HUSUM

Læs mere

Ambitioner om mere Nyt kapitel

Ambitioner om mere Nyt kapitel Ambitioner om mere Nyt kapitel Dansk økonomi er fremtidssikret ambitioner om mere I kølvandet på den internationale økonomiske krise manglede der 47 mia. kr. i 2020 for at få indtægter og udgifter til

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 FORORD Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK NYE UNGE NY UNGEPOLITIK Strategier for ungeindsatser Udgiver: Børne- og Kulturchefforeningen, 2009. Tekst: Toke Agerschou, Jes Jørgensen, Alma Larsen, Jesper Larsen, Flemming Olsen og Klaus Majgaard. Illustrationer:

Læs mere