Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser"

Transkript

1 Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser Hans Linderoth Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 DK-8210 Århus V Abstract Every year Energy Policy of IEA Countries includes a forecast of the energy consumption in the member countries. Forecasts concerning the years 1985, 1990 and 1995 can now be compared to the actual values. The second oil crises resulted in big positive forecast errors. The oil price drop in 1986 did not have a similar opposite effect. A correction for economic growth reduces forecast errors during the second oil crises but not elsewhere. Industry has a relatively big positive forecast error while transportation has a negative forecast error. Even when the forecast error is small, the results are not so nice because the small value is often the sum of large positive and negative errors. JEL Classification: Q4 Keywords: Energy consumption, forecast, IEA.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Måling af prognosefejl Forventninger til prognosefejlene Bruttoenergiforbruget Olieforbruget Energiforbruget i 3 sektorer Afslutning Litteraturliste... 15

3 1. Indledning I det følgende sammenholdes prognoser af energiforbruget med det faktiske energiforbrug. Kildematerialet er Det internationale Energiagenturs (IEA) årlige publikation: Energy Policies and Programmes of IEA-Countries, fra 1990 blot Energy Policies of IEA Countries. I herværende analyse indgår næsten alle de lande, der blev medlem ved IEA s oprettelse efter 1. Oliekrise: Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Vesttyskland, Irland, Italien, Japan, Holland, New Zealand, Norge, Spanien, Sverige, Schweitz, U.K. og USA. Små lande som Island og Luxembourg er udeladt, og der ses bort fra Australien, da dette land i nogle af de første publikationer havde andre prognoseår end de øvrige lande. Frankrig indgår heller ikke, da det mente, at det bedst bevarede gode relationer til de arabiske oliestater ved at stå uden for IEA. På en publikation udgivet i år t, er typisk angivet t-1 Review, og prognoserne tager udgangspunkt i faktiske tal fra år t-2. I det følgende anvendes reviewår i analyserne. Først fra og med 1978 Review indgår energiprognoser fra alle medlemslandene. et 1978 er dermed det første år, der indgår i analysen. Prognoserne leveres af de enkelte medlemslande, i visse tilfælde er prognoserne dog suppleret med sekretariatsskøn. Prognoserne er dermed grundlæggende baseret på medlemslandenes energiplaner/prognoser, der ikke nødvendigvis ændres hvert år. Da energiplaner mv. kan udtrykke en politisk målsætning, kan landene naturligvis løbende forsøge at indrette energipolitikken efter at få opfyldt prognoserne. Relativ lille prognosefejl skyldes derfor, at man er forholdsvis god til at forudse udviklingen og/eller villig til hurtigt at tilpasse energipolitikken efter prognoserne. Prognoseåret, der er det år, prognosen vedrører, udskiftes, når reviewåret er tæt på prognoseåret. Fx indgår 1985-prognoser (første prognoseår) for sidste gang i 1983 Review. Prognoseårene er de pæne tals år som 1985, 1990, 1995, 2000 osv. I øjeblikket er det følgelig muligt at sammenholde prognosetal med faktiske tal for 1985, 1990 og I afsnit 2 behandles måling af prognosefejl, mens afsnit 3 omhandler forventninger til prognosefejlene. I de følgende afsnit redegøres der for prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget, olieforbruget henholdsvis energiforbruget i 3 hovedsektorer. 2. Måling af prognosefejl Energiforbruget prognosticeret i reviewår t gældende for prognoseår n benævnes Ê t (n), og det faktiske energiforbrug i år n benævnes E(n). Prognosefejlen i reviewår t for prognoseår n bliver da: 1 (1) e t (n) = Ê t (n)-e(n) 1 Se Bails and Peppers (1993) angående måling af prognosefejl. 1

4 Prognosefejlen kan naturligvis være såvel positiv ( overshooting ) som negativ ( undershooting ). Da landenes energiforbrug er af vidt forskellig størrelsesorden, har det ingen mening at sammenligne landenes e t (n). Derfor beregnes den relative prognosefejl (2) e t (n)/e(n) Såfremt den relative prognosefejl er 0,2, er det prognosticerede energiforbrug følgelig 20% større end det faktiske energiforbrug. I det følgende er betegnelsen prognosefejl ensbetydende med relativ prognosefejl. I OECD: Energy Prospects to 1985 findes energiprognoser for hele OECD samt de største lande baseret på fremskrivninger fra 1971 til Prognosefejlen målt på USA s bruttoenergiforbrug er 0,41, mens det tilsvarende tal for Japan er 0,89. At prognosefejlene er positive, skyldes naturligvis i høj grad, at de markante olieprisstigninger under de 2 oliekriser i 1973/74 og 1979/80 satte en bremse på udviklingen i det faktiske energiforbrug. At prognosefejlen er noget større beregnet på de japanske tal end på de amerikanske tal, skyldes i betydelig grad, at den faktiske økonomiske vækst specielt i Japan blev meget mindre end forventet. I prognoseperioden forventes således en økonomisk vækst i Japan på i alt 188%, men den faktiske vækst blev kun 74%. 2 De tilsvarende tal for USA er 78% henholdsvis 52%. I det følgende forsøges der at tage højde for forkerte vækstforudsætninger ved at beregne et BNPkorrigeret bruttoenergiforbrug korr. Ê t (n): (3).korr. Ê t (n) = BNP t-1 x (BNP(n)/BNP t-1 ) x Î t (n) Første (BNP t-1 ) led og tredie led (Î t (n)) findes i Energy Policies of IEA Countries i respektive publikationer. Î t (n) er den prognosticerede energiintensitet i reviewår t for prognoseår n. Andet led (BNP(n)/BNP t-1 3 )er den faktiske vækst fra år t-1 til år n. Svarende til (1) og (2) fås: (4) korr. e t (n) = korr. Ê t (n)- E(n) (5) korr. e t (n)/e(n) Det antages implicit i (3), at indkomstelasticiteten er nær ved 1. Selvom det er problematisk at måle indkomstelasticiteten, er der næppe tvivl om, at der er en markant variation mellem de medtagne lande. I Brennand og Walker (1990) estimeres således en gennemsnitlig indkomstelasticitet på 1,3 for 10 af de lande, der indgår i herværende analyse, og elasticiteten varierer fra -0,2 til 3,4 og er afhængig af væksten i BNP. I Barker et al.(1995) konkluderes det, at selvom der er betydelig spredning i elasticiteterne, viser undersøgelser aggregeret en indkomstelasticitet omkring 1. Alt i alt må det konkluderes, at (3) kun angiver en grov metode til at korrigere for afvigelsen mellem den forventede og faktiske vækst i BNP. 2 Economic Outlook samt Energy Prospects to 1985 s.43. Den faktiske vækst er målt ved BNP i 1991$. 3 Kilde: Economic Outlook. BNP i faste priser. 2

5 Fejlledet i (5), der kun beregnes for bruttoenergiforbruget, skyldes grundlæggende, at Î t (n) afviger fra I(n). Fejlledet afhænger af, om energiprisudviklingen hos forbrugerne, autonome effektivitetsforbedringer, den offentlige energipolitik (tilskud til vedvarende energi, udbygning med kraftvarmeværker, krav til isolering osv.) mv. forløber som forventet. Differencen mellem korr.e t (n) og e t (n) skyldes, at den prognosticerede vækst i BNP adskiller sig fra den faktiske vækst. Det er åbenbart, at oliekriserne har påvirket de økonomiske vækstrater, så de to fejlled er ikke uafhængige af hinanden. 3. Forventninger til prognosefejlene Der må naturligvis forventes faldende prognosefejl i takt med, at reviewår og prognoseår nærmer sig hinanden. Endvidere må prognosefejlene som nævnt tidligere i stor udstrækning være baseret på, at forudsætningerne om økonomisk vækst og energiprisudvikling holder. Selvom olieprisen ganske givet har svinget noget mere end energipriserne i gennemsnit, er olieprisudviklingen alligevel en udmærket indikator for, om der er sket en uventet udvikling i energisektoren. Figur 1: OECD s gennemsnitlige råoliepris deflateret med landenes eksportprisindeks for industrivarer , 1977= = Kilde: Economic Outlook og Handbook of International Trade and Development Statistics Den faktiske olieprisudvikling i analyseperioden fremgår af figur 1. Figuren viser, at olieprisen realt omtrent blev fordoblet i løbet af 2. oliekrise. Det bratte olieprisfald i 1986 bragte olieprisen ned under niveauet før 2. oliekrise, mens krisen i 1990/91 i forbindelse med Iraks annektering af Kuwait kun medførte en mindre stigning målt på årstal. De forudsætninger om olieprisudviklingen mv., som de enkelte landes energiplaner/prognoser måtte være baseret på, kendes ikke, så her præsenteres blot lidt om de generelle forventninger til olieprisudviklingen. De officielle amerikanske olieprisforventninger kan aflæses af forskellige redegørelser/rapporter. 4 Ifølge disse rapporter var der før 2. oliekrise forventninger om moderate reale olieprisstigninger. 4 Fx National Energy Plan ll (1979), Annual Report to Congress og Annual Energy Outlook (1983) 3

6 2. oliekrise medførte en kraftig opjustering af den fremtidige oliepris. Fx blev den forventede oliepris i 1990 omtrent fordoblet fra Annual Energy Outlook 1978 til Annual Energy Outlook Krisen medførte generelt et markant forventningsskifte. Selvom olieprisen lige var blevet fordoblet, forventede man fortsatte prisstigninger. Det fremgår bl.a. af materiale fra The International Energy Workshop (IEW), der siden 1981 har sammenlignet energiprognoser. 5 Ifølge IEW forventes således en real olieprisstigning på godt 30% fra primo 1980'erne til 1990 i prognoser udarbejdet under 2. oliekrise. I takt med den faldende oliepris blev den fremtidige oliepris nedjusteret. Der var/er altså i høj grad en positiv korrelation mellem ændringer i den aktuelle oliepris og ændringer i den forventede fremtidige oliepris, som jo har betydning for det forventede fremtidige energiforbrug. Ifølge det foregående må der forventes en betydelig positiv prognosefejl i 1985 for reviewår ult. 1970'erne. Omvendt må der forventes en negativ prognosefejl i 1990 og 1995 for reviewår i første halvdel af 1980'erne. Olieprisen blev jo langt lavere end forventet. Karakteren af prognosefejlen i 1990 med reviewår ult. 1970'erne er ikke umiddelbart indlysende. Olieprisen er jo på samme niveau i 1990 og ult. 1970'erne, hvilket egentlig taler for en negativ prognosefejl, da der jo typisk forventes fortsatte olieprisstigninger uanset udgangspunktet. På den anden side nedsatte 2. oliekrise den økonomiske vækst betydelig. Dette vækstefterslæb satte en bremse på stigningen i energiforbruget i nogle år, altså positiv prognosefejl, hvilket dog ikke ud fra disse betragtninger bør gælde for det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug. Asymmetri i responsen på energiprisstigninger og energiprisfald kan imidlertid også resultere i positiv prognosefejl, selv for det BNP-korrigerede energiforbrug i 1990 med reviewår ultimo 1970'erne. Adskillige undersøgelser viser nemlig, 6 at priselasticiteten numerisk er betydeligt større ved energiprisstigninger end ved energiprisfald. Asymmetrien kan bl.a. forklares ved, at betydelige energiprisstigninger initierer irreversible ændringer i samsspillet mellem anvendelsen af energi og kapital/arbejdskraft. Oliekriserne medførte således permanet større energieffektivitet (mere energieffektive forbrændingsmotorer, flere energieffektive kraftvarmeværker, højere isoleringsstandard mv.). Kraftige olieprisstigninger er også resulteret i nye love og institutioner, der ikke forsvinder ved prisfald. Alt i alt kan det forventes, at olieprisstigningen under 2. oliekrise nedsatte det fremtidige energiforbrug mere, end olieprisfaldet i 1986 forøgede det. Af sidste afsnit fremgik det, at der ganske givet er en betydelig variation i de forskellige landes indkomstelasticiteter mht. energiforbruget. Da 2. oliekrise medførte, at den økonomiske vækst blev langt lavere end forventet, må der være en betydelig spredning i størrelsen af landenes prognosefejl. I lande med høj indkomstelasticitet må der forventes en relativ stor positiv prognosefejl. Tilsvarende må betydelige forskelle i landenes priselasticiter resultere i en stor spredning i prognosefejlene. Endelig er der store niveaueforskelle i energiafgifterne hvilket medfører, at en generel råolieprisstigning ikke medfører nær samme procentuelle stigninger i forbrugerpriserne på energi i de forskellige lande. 5 Schrattenholzer and Marchant (1996). 6 Barker et al. s. 306 ff. 4

7 4. Bruttoenergiforbruget Som det fremgår af figur 2, er det første reviewår for prognoseårene 1985 og 1990 i begge tilfælde 1978, mens 1984 er første reviewår i 1995-prognoserne. et 1982 indgår dog også i prognoserne, men da 1983 ikke indgår, er 1982 udeladt. I det følgende er BEF t (n) prognosefejlen i reviewår t målt på bruttoenergiforbruget i prognoseår n. Tilsvarende er Korr. t (n) prognosefejlen målt på det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug med reviewår t og prognoseår n. Som forventet er BEF (1985) meget betydelig og positiv, men dog væsentlig mindre end BEF 78-79(1990), selvom olieprisen jo omtrent blev halveret i Det skyldes i høj grad asymmetriske tilpasninger ved olieprisændringer, jf. diskussionen i sidste afsnit. Det er dog bemærkelsesværdigt, at olieprisfaldet i 1986 stort set ikke synes at påvirke prognosefejlene. Korr (1985) og Korr (1990) er markant mindre end BEF (1985) henholdsvis BEF 78-80(1990). Altså har forventningerne til den økonomiske vækst været stærkt overdrevne. Efter 1983 medfører BNP-korrektionen ikke, at prognosefejlen bliver mindre, tværtimod. Figur 2: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget (BEF) og det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug (Korr.) 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10 BEF (1990) BEF (1985) Korr. (1990) Korr. (1985) BEF (1995) Korr. (1995) Kilde: Energy Policies and Programmes of IEA Countries samt Energy Policies of IEA Countries. BEF (1990) og Korr (1990) er også betydelige. Det kan til dels skyldes krisen forårsaget af Iraks annektering af Kuwait i august Krisen nedsatte på kort sigt energiforbruget resulterende i en positiv prognosefejl. 7 7 En stigende trend i IEA landens energiforbrug blev i 1990 afløst af et fald på 1%. Energy Balances of IEA Countries. 5

8 BEF(1995) er meget lille. Det skal dog nævnes, at BEF 82 (1995), der ikke er medtaget i figuren, er 0,11. Lille prognosefejl målt på gennemsnittet kan naturligvis være resultatet af store positive og negative prognosefejl. Om prognoserne udviser en sådan betydelig spredning, belyses vha. standardafvigelsen, jf. figur 3. Figur 3: Standardafvigelsen på IEA landens prognosefejl, BEF og Korr. 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 BEF (1985) Korr. (1995) BEF (1990) Korr. (1990) BEF (1995) Korr. (1985) Kilde: Som figur 2 Det er åbenbart, at den lave værdi af BEF (1995) i figur 2 er baseret på en betydelig spredning. Lande med positive prognosefejl opvejes af lande med tilsvarende negative prognosefejl. Norges BEF 88 (1995) er fx 0,35 og Japans -0,16, altså meget forskellig fra gennemsnittet på ca nul. I 1990'erne konvergerer prognosefejlene betydeligt. Man må naturligvis forvente kovergens i takt med, at t nærmer sig n, idet prognosefejlene alt andet lige jo bør konvergere mod nul. Denne forventede konvergens kan ikke iagttages i BEF(1990) og Korr.(1990)! Norges BEF 88 (1990) er 0,34 og Irlands -0,12. Norges prognosefejl er fuldstændig uændret i flere år. Det viser tydeligt, at ikke alle prognoser ændres løbende. Der optræder derfor besynderlige/betydelige prognosefejl i reviewår tæt på prognoseåret, hvilket naturligvis øger den gennemsnitlige prognosefejl. Det bemærkes endeligt, at Korr (1985) og Korr (1990) udviser betydeligt mindre standardafvigelse end BEF (1985) henholdsvis BEF (1990). BNP-korrektionen nedsætter altså spredningen. Det gælder dog ikke for reviewår efter Det er egentlig overraskende, at BNP-korrektionen ikke medfører konvergens i prognosefejlene efter Alt i alt kan der konstateres en stor spredning i prognosefejlene, hvilket som nævnt i afsnit 3 til dels kan forklares ved betydelige forskelle i pris- og indkomstelasticiteterne. 6

9 Figur 4: Danmarks prognosefejl 0,4 0,3 BEF (1990) 0,2 0,1 BEF (1985) 0,0-0,1 Korr. (1985) Korr. (1990) Korr. (1995) BEF (1995) -0,2 Kilde: Som figur 2. Det kraftige olieprisfald i 1986 indebærer tilsyneladende en forøgelse af det forventede energiforbrug (positivt bidrag til prognosefejlen) i de danske prognoser, jf. figur 4. En tilsvarende udvikling kunne ikke iagttages på gennemsnittet for IEA landene. Det er egentlig uventet, at olieprisfaldet specielt synes at slå igennem i de danske tal, idet Danmark i særlig grad neutraliserede effekten af olieprisfaldet gennem forhøjede energiafgifter. Den markante reduktion af prognosefejlene i 1981 skyldes fremkomsten af den danske Energiplan 81, som medførte en del ændringer i forventningerne til den fremtidige udvikling. Endelig bemærkes det, at BNP-korrektionen gennemgående reducerer prognosefejlene ganske betydeligt. Ved at sammenholde figur 2 og 4 kan det konkluderes, at de danske prognosefejl gennemgående er mindre end gennemsnittet for IEA under 2. oliekrise, men ellers er det modsatte tilfældet. BEF ( 1990) er specielt stor i Danmark. 5. Olieforbruget Da oliepriserne omkring 2. oliekrise steg meget mere end andre energipriser, må man forvente betydelig større prognosefejl på olieforbruget end på bruttoenergiforbruget, idet de relativt høje oliepriser efterfølgende må medføre en substitution bort fra olie over til andre energikilder. Det gælder da også for 1985-prognoserne, mens Olie(1990) allerede efter 1980 ligger permanent under BEF(1990). 7

10 Figur 5: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl, olie og BEF 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Olie (1985) BEF (1990) BEF (1985) BEF (1995) Olie (1990) Olie (1995) Kilde: Som figur 2. Tilsvarende ligger Olie(1995) også gennemgående under BEF(1995), og Olie(1995) er endda negativ, også efter 1986! Dette forhold kan delvis tilskrives udviklingen inden for transportsektoren, hvor der stort set ingen substitutter er til olie. En uventet stigning i transportsektorens energiforbrug, jf. næste afsnit, har trukket det faktiske olieforbrug op i 1995 og dermed medført negativ prognosefejl. Udviklingen i transportsektoren er også baggrunden for, at Olie (1990) ikke er væsentlig større end BEF (1990). Prognosefejlen i transportsektoren er nemlig relativt lille i reviewårene omkring 2. oliekrise. I Cooper (1992) estimeres en gennemsnitlig indkomstelasticitet på 1,1 gældende for olieforbruget med en variation fra 0,28 til 1,74. 8 I Barker et al. vises langsigtede indkomstelasticiter for benzinforbruget i 21 OECD lande med en variation fra 0,45 (Schweitz) til 2,03 (Grækenland).Det viser sig i øvrigt også, at beregnet på cross section data varierer benzinforbrugets indkomstelasticitet i perioden fra 0,82 til 1,39. Benzinforbrugets kortsigtede indkomstelasticitet i ovennævnte materiale fremviser en variation fra 0,04 (Tyskland) til 0,96 (Spanien), den kortsigtede priselasticitet en variation fra 0,05 (Schweitz) til -0,57 (Holland) og den langsigtede priselasticitet en variation fra 0,09(Schweitz) til -2,29 (Holland). De uventede prisstigninger under 2. oliekrise må alt andet lige forventes at medføre relativ stor positiv prognosefejl hos de lande, hvor priselasticiteten er relativ høj numerisk (faktisk energiforbrug falder relativt meget). Altså må prognosefejlene være relativt store i lande med såvel høje indkomstelasticiteter som høje priselasticiter (numerisk). I den tidligere omtalte undersøgelse af benzinforbruget er der dog ingen sammenhæng mellem indkomst- og priselasticiteterne. 9 Alt i alt må de betydelige variationer i elasticiteterne indebære stor variation i prognosefejlene gældende for olieforbruget. 8 Uvejet gennemsnit for 15 af de lande, der indgår i herværende analyse. 9 Indkomst- og priselasticiteterne (lang sigt) er negativt korreleret og R 2 0,08. 8

11 Figur 6: Standardafvigelsen på IEA landens prognosefejl, olie og BEF. 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Olie (1990) Olie (1985) Olie (1995) BEF (1990) BEF (1995) BEF (1985) Kilde: Som figur 2. Figur 7: Relativ prognosefejl i de danske tal, olie og BEF. 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Olie (1990) BEF (1990) Olie (1985) BEF (1985) BEF (1995) Olie (1995) Kilde:Som figur 2. Figur 6 viser, at spredningen på Olie(1985) og Olie(1990) er meget større end spredningen på BEF(1985) og BEF(1990). Olieforbrugets store standardafvigelse skyldes ikke alene de omtalte forskelle i elasticiteterne. Lande, hvor transportsektorens olieforbrug er relativ stort i forhold til olieforbruget i andre sektorer, må have en lille prognosefejl i forhold til lande med et betydeligt olieforbrug uden for transportsektoren. I de øvrige sektorer er der jo gode 9

12 substitutionsmuligheder. I øvrigt er prognosefejlene som nævnt tidligere relativt små i transportsektoren under 2. oliekrise. Som ventet falder spredningen meget efter 2. oliekrise. Det kan nok undre, at Olie(1990) efter 1984 er mindre end BEF(1990), mens det omvendte er tilfældet i 1995-prognoserne. Ændringen i prognosefejlene i Danmark efter 1981 er som nævnt tidligere meget markant som følge af fremkomsten af Energiplan 81. Olie(1995) er som hos IEA landene negativ, mens Olie(1990) er positiv. I forhold til de øvrige IEA lande er prognosefejlene relativt store i Danmark efter Især er Olie(1995) bemærkelsesværdigt stor i de seneste reviewår, hvilket skyldes en undervurdering af udviklingen i transportsektorens energiforbrug, jf. næste afsnit. 6. Energiforbruget i 3 sektorer Bruttoenergiforbruget udgøres af energiforbruget i sektorer (nettoenergiforbruget) plus konverterings- og distributionstab. Sektorforbruget er kun opdelt på 3 hovedkategorier, jf. figur 8. Figur 8: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl i sektorer. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3 Industri (1990) Industri (1985) Andre sekt. (1990) Andre sekt. (1985) Transp. (1985) Transp. (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Transp. (1995) Kilde: Som figur 2. Det fremgår af figur 8, at den betydelige overshooting, der kunne iagttages i figur 2 omkring 2. oliekrise, især kan henføres til energiforbruget i industrien. I transportsektoren er prognosefejlen, bortset fra de første reviewår, negativ. Der har altså været en generel tendens til at undervurdere udviklingen i energiforbruget i transportsektoren. At prognosefejlene inden for transportsektoren, hvor energiforbruget jo næsten udelukkende er baseret på olie, ikke i så høj grad som i andre sektorer svinger i takt med råolieprisudviklingen, kan synes mærkeligt. Det må i betydelig grad skyldes, at transportsektorens energiforbrug (dieselolie, benzinpriser mv.) i særlig grad er belagt 10

13 med store afgifter, som indebærer, at fx store råolieprisstigninger kun medfører mindre prisstigninger hos forbrugerne. I den tidligere omtalte undersøgelse af 21 OECD landes benzinforbrug er den gennemsnitlige langsigtede priselasticitet -1,28 og indkomstelasticiteten 1,19, så den relativt lille prognosefejl i transportsektoren under 2. oliekrise synes ikke at kunne forklares ved en uelastisk efterspørgsel. Prognosefejlen i andre sektorer (andre erhverv end industri samt husholdninger) er beskeden efter 2. oliekrise. Endelig bemærkes det, at det tidligere omtalte pæne resultat for BEF(1995) jf. figur 2, kan henføres til en betydelig positiv prognosefejl i industrien og en tilsvarende negativ prognosefejl i transportsektoren. Tidligere er omtalt betydelige variationer i benzinforbrugets elasticiteter. I Barker et al. vises også langsigtede indkomstelasticiter for industrisektorens energiforbrug i 15 OECD lande med en variation fra 0,22 (USA) til 1,46 (Belgien) samt en variation i den langsigtede priselasticitet fra 0,06 (Østrig) til - 0,35 (Danmark). 10 I Barker et al. omtales også de elasticiteter, der anvendes i IEA-modellen, der anvendes til fremskrivninger af energiforbruget. Her skal blot nævnes, at Japan antages at have en højere indkomstelasticitet og priselasticitet (numerisk) mht. industriens energiforbrug end USA, hvilket er i overensstemmelse med den ovenfor omtalte undersøgelse af 15 OECD lande. Elasticiteterne er dog betydeligt højere i IEA-modellen end i undersøgelsen vedrørende de 15 lande. De meget betydelige elasticitetsforskelle må som nævnt tiligere indebære en betydelig spredning i prognosefejlen, jf. figur 9 og 10. Figur 9: Standardafvigelsen på IEA landenes prognosefejl, transport og industri. 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 Industri (1985) Transport (1985) Industri (1990) Transport (1990) Industri (1995) 0,1 0,0 Transport (1995) Kilde: Som figur De to elasticiteter er positivt korreleret, men R 2 kun 0,17. 11

14 Figur 10: Standardafvigelsen på IEA landenes prognosefejl, industri og andre sektorer. 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 Industri (1985) Andre sekt. (1990) Andre sekt. (1985) Industri (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Kilde: Som figur 2. Spredningen på prognosefejlene i transportsektoren er noget mindre end spredningen på prognosefejlene i industrien. Det kan overraske, at spredningen i reviewår tæt på prognoseår er så betydelig i industrisektoren og inden for andre sektorer Figur 10 viser endelig, at det pæne resultat for Andre sektorer(1995), jf. figur 8, dækker over en betydelig spredning omkring nul. Figur 11: Danske prognosefejl, transport og industri. 0,8 0,6 0,4 0,2 Industri (1985) Industri (1990) Industri (1995) 0,0-0,2-0,4 Transport (1990) Transport (1985) Transport (1995) Kilde: Som figur 2. 12

15 Figur 12: Danske prognosefejl, industri og andre sektorer. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Industri (1985) Industri (1990) Andre sekt. (1985) Andre sekt. (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Kilde: Som figur 2. Udviklingen i prognosefejlene i de danske tal ligner i store træk udviklingen i IEA-tallene, jf. figur 11 og 12. Positiv prognosefejl i industrien og negativ i transportsektoren. Transportsektorens prognosefejl er endda noget større i de danske prognoser end i IEA-prognoserne. Som hos de øvrige IEA lande er prognosefejlen i andre sektorer relativ lille. Endelig viser figurerne en betydelig ændring fra 1988 Review til 1989 Review. Det kan skyldes Energi 2000, der udkom i et 1989 svarer til udgivelsesåret 1990, og hovedtallene, der indgår i Energi 2000, kan jo være sendt til IEA, før Energi 2000 var færdigudarbejdet. 7. Afslutning 2. oliekrise medførte meget betydelige positive prognosefejl. Det bratte olieprisfald i 1986, der bragte olieprisen ned på niveauet før oliekrisen, fik ikke en tilsvarende effekt pga. asymmetri i tilpasninger ved olieprisstigninger og olieprisfald. BNP-korrektionen af bruttoenergiforbruget viser, at en meget betydelig del af prognosefejlene omkring 2. oliekrise kan tilskrives en overvurdering af den fremtidige økonomiske vækst. Olieforbrugets prognosefejl er kun større end bruttoenergiforbrugets prognosefejl i de første reviewår. Den negative prognosefejl efter 1983 skyldes en negativ prognosefejl i transportsektoren, hvor energiforbruget som bekendt næsten udelukkende er olie. Den betydelige positive prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget omkring 2. oliekrise kan i betydelig grad henføres til industrisektoren, hvilket igen i betydelig grad må skyldes de forkerte vækstforudsætninger for økonomierne. 13

16 I transportsektoren er prognosefejlene gennemgående negative. Der har været en generel tendens til at undervurdere stigningen i transportsektorens energiforbrug. Til gengæld har det modsatte været tilfældet med industriens energiforbrug, så det pæne resultat for BEF(1995) er i realiteten baseret på en betydelig negativ prognosefejl i transportsektoren og en tilsvarende positiv prognosefejl i industrisektoren. De store forskelle i indkomst- og priselasticiteter må forventes at resultere i stor spredning i prognosefejlene. Det er også tilfældet. Det pæne resultat for BEF (1995) dækker fx over en stor spredning. De danske prognosefejl er relativt små omkring 2. oliekrise, men ellers ikke. Prognosefejlen i transportsektoren er endda noget større i de danske tal end i IEA-tallene. Endelig har det vist sig, at der er betydelige prognosefejl i reviewår tæt på prognoseår. En del af forklaringen er, at prognoserne ikke tages op til revision løbende. Selv pæne resultater tæt ved nul målt på gennemsnittet er baseret på store prognosefejl, idet de er fremkommet ved at addere betydelig positive og negative prognosefejl. 14

17 Litteraturliste Andersen, A. & Co.: The Future of oil Prices: The Perils of Prophecy Annual Energy Outlook 1983 with Projections to DOE/EIA 0383(83), p.29. Annual Report to Congress 1977, Vol. 3, DOE/EIA-0036/3, May Annual Report to Congress 1978, Vol 3: Forecasts, DOE/EIA (3). Bails, D.G. and L.C. Peppers: Business Fluctuations. Forecasting Technigues and Applications. Prentice-Hall, Barker, T., P. Ekins and N. Johnstone (ed): Global Warming and Energy Demand. London, Brennand, G. and I.O. Walker: Do income elasticities of energy demand depend on the level of economic growth? A sensivity test for OECD countries, OPEC Review, Summer Cooper, J.C.B.: Elasticities of demand for crude oil: A note, OPEC Review, Autumn International Energy Agency (IEA): Energy Policies and Programmes of IEA Countries, Review International Energy Agency (IEA): Energy Policies of IEA Countries, Review. Manne, A.S. and Schrattenholzer: International Energy Workshop: A progress report, OPEC Review, Winther National Energy Plan ll, Appendix A: World Oil Prices, DOE/TIC , OECD: Energy Prospects to 1985, Volume 1, 1974 Paga E. and G. Brennand: Energy indicators. OPEC Review, Winter Schrattenholzer L. and K. Marchant: The 1995 International Energy Workshop: the poll results and a review of papers. OPEC Review, March Sterner S.: Gasoline demand in the OECD: Choise of model and data set in pooled estimations. OPEC Review, Summer

18 Department of Economics: Skriftserie/Working Paper: 1997: WP 97-1 WP 97-2 WP 97-3 WP 97-4 WP 97-5 WP 97-6 WP 97-7 WP 97-8 WP 97-9 WP WP WP WP Jan Bentzen, Valdemar Smith and Niels Nannerup: Alcohol consumption and drunken driving in the Scandinavian countries. ISSN Urs Steiner: Inefficient National Environmental Regulation as a Signal of High Abatement Costs. ISSN Søren H. Harck: Lidt om DØRS selvforståelse: om lønrelationerne i SMEC. ISSN Søren H. Harck: Hvorfor er den langsigtede crowding out-effekt på 100% i SMEC? ISSN Søren H. Harck: Er Phillips-kurven på langt sigt lodret i en lille åben økonomi? ISSN Tom Engsted and Jan Bentzen: Dynamic Modelling of Energy Demand: A Guided Tour Through the Jungle of Unit Roots and Cointegration. ISSN Søren H. Harck: Løn-til-pris og pris-til-løn elasticitet, strukturledighed og betalingsbalance: nogle umoderne implikationer af en moderne model. ISSN Søren H. Harck: Lidt om de makroøkonomiske effekter af konkurrencepolitik: en konvolut-bagside-analyse af DØR s SMEC-kalkulationer. ISSN Urs Steiner: Signalling in International Environmental Agreements: Using preagreement emission level as a signalling device. ISSN Urs Steiner and Gert Tinggaard Svendsen: The Use of Permit Markets for Incorporating Source Location: The Case of Acid Rain in Europe. ISSN Tor Eriksson and Mette Lausten: Managerial Pay and Firm Performance - Danish Evidence. ISSN Sarosh Kuruvilla: Globalization and Employment Relations: A Framework and Agenda for Research in Asia. ISSN Sarosh Kuruvilla and Christopher Erickson: Industrial Relations Change in Asia: A Comparative Review. ISSN

19 WP WP WP Sarosh Kuruvilla and Stephen Frenkel: Determinants of Member Satisfaction with Unions in South Korea. ISSN Christopher L. Erickson and Sarosh Kuruvilla: What Is Industrial Relations System Transformation? ISSN Jan Bentzen, Tor Eriksson and Valdemar Smith: Rational Addiction and Alcohol Consumption: Evidence from the Nordic Countries. ISSN WP Sarosh Kuruvilla: Globalization and Industrial Relations in South Asia. ISSN WP WP Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen and Kurt Petersen: Growth and Quality - A Macro-Economic Perspective. ISSN Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen and Kurt Petersen: Growth and Quality - A Business Economic Perspective on Growth Policies. ISSN WP Palle Bruus: Om begrebet erhvervspolitik. ISSN WP WP Rodney Chua and Sarosh Kuruvilla: How Do Nations Up-skill their Work-forces? The Case of Singapore. ISSN Sarosh Kuruvilla: Industry and Firm Level Case Studies of Industrial Relations and Human Resources Change in India: The Effects of Globalization. ISSN : WP 98-1 WP 98-2 WP 98-3 Gert Tinggaard Svendsen: Transition to Market Economy in Eastern Europe: The Case of Lobbyism in Russia. ISSN Gert Tinggaard Svendsen: Social Capital, Economic Growth and Transition Economies. ISSN Anders Østergaard Nielsen: A Database of EPO-Patenting Firms in Denmark. ISSN WP 98-4 Hans Linderoth og Jan Bentzen: Priskonvergens mellem EU-landene ISSN WP 98-5 Anders Østergaard Nielsen: A Selection Model of Patenting Firms in Denmark. ISSN WP 98-6 Jan Bentzen og Hans Linderoth: Færdselsuheld med personskade i Danmark En empirisk analyse af vejrligets indflydelse på antallet af trafikuheld. ISSN

20 WP 98-7 Jan Bentzen og Hans Linderoth: Influenza og dødelighed i Danmark Sæsonvariation i dødelighed. ISSN WP 98-8 WP 98-9 WP WP WP Tor Eriksson, Jaromir Gottvald and Pavel Mrázek: An Analysis of the Determinants of Managerial Pay in the Czech Republic. ISSN Kenneth Snellman: Appointing Referred Applicants - a Way of Motivating Employees. ISSN Mette Lausten: CEO Turnover, Firm Performance and Corporate Governance. ISSN Hans Linderoth: Drivhusmodellers omkostningsfunktioner og marginale emissionsomkostninger. ISSN Kenneth Snellman: Rules versus Discretion: Favouritism and the Use of Requirements of Formal Qualifications. ISSN WP Gert Tinggaard Svendsen: The Idea of Global CO 2 Trade. ISSN WP WP WP Lene Hjøllund & Gert Tinggaard Svendsen: The Public Choice Problem of Green Taxation: The Case of CO 2 Taxation in OECD. ISSN Jan Lien Christensen & Gert Tinggaard Svendsen: The US SO 2 Auction: A Policy Recommendation for Future Auctions. ISSN Søren Harck: Lidt om DØRS selvforståelse: om (implikationerne af) prisdannelsen i SMEC. ISSN : WP 99-1 WP 99-2 WP 99-3 WP 99-4 WP 99-5 WP 99-6 Bent Jesper Christensen and Nabanita Datta Gupta: The Effects of Pension Systems Reform on Retirement and Government Finances: Predictions Using Danish Data on Married Couples. ISSN Tor Eriksson: Performance Related Pay: Determinants and Effects on Managers Pay. ISSN Jan Bentzen og Hans Linderoth: Influenzaepidemiers effekt på dødeligheden. ISSN Jan Bentzen and Valdemar Smith: The impact of government R&D - some empirical evidence. ISSN Michael Rosholm: Observed and Unobserved Heterogeneity in the Duration Dependency Parameter. ISSN Peter Kurrild-Klitgaard and Gert Tinggaard Svendsen: Autocracy, Collective Goods and the Vikings. ISSN

21 WP 99-7 Jan Bentzen and Tom Engsted: A Revival of the Autoregressive Distributed Lag Model in Estimating Energy Demand Relationships. ISSN WP 99-8 Anders Østergaard Nielsen: Patenting, R&D and Market Structure - Manufacturing Firms in Denmark. ISSN WP 99-9 WP WP WP WP Mogens Dilling-Hansen, Tor Eriksson, Erik Strøjer Madsen and Valdemar Smith: The Influence of Competition and Ownership Structure on the Performance of Danish Manufacturing Firms. ISSN Kamma Langberg: En kvantitativ beskrivelse af stofmisbrugere i metadonbehandling i Ribe amt i perioden ISSN Jan-Tjeerd Boom and Gert Tinggaard Svendsen: International Emission Trading Systems: Trade Level and Political Acceptability. ISSN Urs Steiner Brandt: Why are economic instruments so rare in solving international environmental problems? ISSN Gunnar L.H. Svendsen and Gert T. Svendsen: Social Capital in Rural Denmark. ISSN WP Hans Linderoth: Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser. ISSN

Sammenligning af IEA-landenes prognosefejl vedrørende bruttoenergiforbrug, olieforbrug og energiforbrug i sektorer

Sammenligning af IEA-landenes prognosefejl vedrørende bruttoenergiforbrug, olieforbrug og energiforbrug i sektorer ammenligning af -landenes prognosefejl vedrørende bruttoenergiforbrug, olieforbrug og energiforbrug i sektorer Hans Linderoth Handelshøjskolen i Århus ationaløkonomisk nstitut Fuglesangs llé 20-8210 Århus

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Jan Bentzen. Publications: Articles

Jan Bentzen. Publications: Articles Jan Bentzen Publications: Articles Comparing data sources of real GDP in purchasing power parities. Forthcoming in Applied Economics Letters, 2015. Prices of agricultural commodities, biofuels and fossil

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Nationaløkonomisk Tidsskrift 2005

Nationaløkonomisk Tidsskrift 2005 Nationaløkonomisk Tidsskrift 2005 Udgivet af Nationaløkonomisk Forening Redaktør: Chr. Hjorth-Andersen I redaktionen: Claus Thustrup Kreiner, Birgitte Sloth, Torben Tranæs Redaktionsudvalg: Peder Andersen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen

Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison Hugo Frey Jensen 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 EXCHANGE

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984 Erik Strøjer Madsen Associate professor Department of Economics Aarhus University Fuglesangs Alle 4 8210 Århus V Denmark Phone: E-mail: ema@asb.dk Academic work experience Associate professor of Economics,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere