Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser"

Transkript

1 Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser Hans Linderoth Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 DK-8210 Århus V Abstract Every year Energy Policy of IEA Countries includes a forecast of the energy consumption in the member countries. Forecasts concerning the years 1985, 1990 and 1995 can now be compared to the actual values. The second oil crises resulted in big positive forecast errors. The oil price drop in 1986 did not have a similar opposite effect. A correction for economic growth reduces forecast errors during the second oil crises but not elsewhere. Industry has a relatively big positive forecast error while transportation has a negative forecast error. Even when the forecast error is small, the results are not so nice because the small value is often the sum of large positive and negative errors. JEL Classification: Q4 Keywords: Energy consumption, forecast, IEA.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Måling af prognosefejl Forventninger til prognosefejlene Bruttoenergiforbruget Olieforbruget Energiforbruget i 3 sektorer Afslutning Litteraturliste... 15

3 1. Indledning I det følgende sammenholdes prognoser af energiforbruget med det faktiske energiforbrug. Kildematerialet er Det internationale Energiagenturs (IEA) årlige publikation: Energy Policies and Programmes of IEA-Countries, fra 1990 blot Energy Policies of IEA Countries. I herværende analyse indgår næsten alle de lande, der blev medlem ved IEA s oprettelse efter 1. Oliekrise: Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Vesttyskland, Irland, Italien, Japan, Holland, New Zealand, Norge, Spanien, Sverige, Schweitz, U.K. og USA. Små lande som Island og Luxembourg er udeladt, og der ses bort fra Australien, da dette land i nogle af de første publikationer havde andre prognoseår end de øvrige lande. Frankrig indgår heller ikke, da det mente, at det bedst bevarede gode relationer til de arabiske oliestater ved at stå uden for IEA. På en publikation udgivet i år t, er typisk angivet t-1 Review, og prognoserne tager udgangspunkt i faktiske tal fra år t-2. I det følgende anvendes reviewår i analyserne. Først fra og med 1978 Review indgår energiprognoser fra alle medlemslandene. et 1978 er dermed det første år, der indgår i analysen. Prognoserne leveres af de enkelte medlemslande, i visse tilfælde er prognoserne dog suppleret med sekretariatsskøn. Prognoserne er dermed grundlæggende baseret på medlemslandenes energiplaner/prognoser, der ikke nødvendigvis ændres hvert år. Da energiplaner mv. kan udtrykke en politisk målsætning, kan landene naturligvis løbende forsøge at indrette energipolitikken efter at få opfyldt prognoserne. Relativ lille prognosefejl skyldes derfor, at man er forholdsvis god til at forudse udviklingen og/eller villig til hurtigt at tilpasse energipolitikken efter prognoserne. Prognoseåret, der er det år, prognosen vedrører, udskiftes, når reviewåret er tæt på prognoseåret. Fx indgår 1985-prognoser (første prognoseår) for sidste gang i 1983 Review. Prognoseårene er de pæne tals år som 1985, 1990, 1995, 2000 osv. I øjeblikket er det følgelig muligt at sammenholde prognosetal med faktiske tal for 1985, 1990 og I afsnit 2 behandles måling af prognosefejl, mens afsnit 3 omhandler forventninger til prognosefejlene. I de følgende afsnit redegøres der for prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget, olieforbruget henholdsvis energiforbruget i 3 hovedsektorer. 2. Måling af prognosefejl Energiforbruget prognosticeret i reviewår t gældende for prognoseår n benævnes Ê t (n), og det faktiske energiforbrug i år n benævnes E(n). Prognosefejlen i reviewår t for prognoseår n bliver da: 1 (1) e t (n) = Ê t (n)-e(n) 1 Se Bails and Peppers (1993) angående måling af prognosefejl. 1

4 Prognosefejlen kan naturligvis være såvel positiv ( overshooting ) som negativ ( undershooting ). Da landenes energiforbrug er af vidt forskellig størrelsesorden, har det ingen mening at sammenligne landenes e t (n). Derfor beregnes den relative prognosefejl (2) e t (n)/e(n) Såfremt den relative prognosefejl er 0,2, er det prognosticerede energiforbrug følgelig 20% større end det faktiske energiforbrug. I det følgende er betegnelsen prognosefejl ensbetydende med relativ prognosefejl. I OECD: Energy Prospects to 1985 findes energiprognoser for hele OECD samt de største lande baseret på fremskrivninger fra 1971 til Prognosefejlen målt på USA s bruttoenergiforbrug er 0,41, mens det tilsvarende tal for Japan er 0,89. At prognosefejlene er positive, skyldes naturligvis i høj grad, at de markante olieprisstigninger under de 2 oliekriser i 1973/74 og 1979/80 satte en bremse på udviklingen i det faktiske energiforbrug. At prognosefejlen er noget større beregnet på de japanske tal end på de amerikanske tal, skyldes i betydelig grad, at den faktiske økonomiske vækst specielt i Japan blev meget mindre end forventet. I prognoseperioden forventes således en økonomisk vækst i Japan på i alt 188%, men den faktiske vækst blev kun 74%. 2 De tilsvarende tal for USA er 78% henholdsvis 52%. I det følgende forsøges der at tage højde for forkerte vækstforudsætninger ved at beregne et BNPkorrigeret bruttoenergiforbrug korr. Ê t (n): (3).korr. Ê t (n) = BNP t-1 x (BNP(n)/BNP t-1 ) x Î t (n) Første (BNP t-1 ) led og tredie led (Î t (n)) findes i Energy Policies of IEA Countries i respektive publikationer. Î t (n) er den prognosticerede energiintensitet i reviewår t for prognoseår n. Andet led (BNP(n)/BNP t-1 3 )er den faktiske vækst fra år t-1 til år n. Svarende til (1) og (2) fås: (4) korr. e t (n) = korr. Ê t (n)- E(n) (5) korr. e t (n)/e(n) Det antages implicit i (3), at indkomstelasticiteten er nær ved 1. Selvom det er problematisk at måle indkomstelasticiteten, er der næppe tvivl om, at der er en markant variation mellem de medtagne lande. I Brennand og Walker (1990) estimeres således en gennemsnitlig indkomstelasticitet på 1,3 for 10 af de lande, der indgår i herværende analyse, og elasticiteten varierer fra -0,2 til 3,4 og er afhængig af væksten i BNP. I Barker et al.(1995) konkluderes det, at selvom der er betydelig spredning i elasticiteterne, viser undersøgelser aggregeret en indkomstelasticitet omkring 1. Alt i alt må det konkluderes, at (3) kun angiver en grov metode til at korrigere for afvigelsen mellem den forventede og faktiske vækst i BNP. 2 Economic Outlook samt Energy Prospects to 1985 s.43. Den faktiske vækst er målt ved BNP i 1991$. 3 Kilde: Economic Outlook. BNP i faste priser. 2

5 Fejlledet i (5), der kun beregnes for bruttoenergiforbruget, skyldes grundlæggende, at Î t (n) afviger fra I(n). Fejlledet afhænger af, om energiprisudviklingen hos forbrugerne, autonome effektivitetsforbedringer, den offentlige energipolitik (tilskud til vedvarende energi, udbygning med kraftvarmeværker, krav til isolering osv.) mv. forløber som forventet. Differencen mellem korr.e t (n) og e t (n) skyldes, at den prognosticerede vækst i BNP adskiller sig fra den faktiske vækst. Det er åbenbart, at oliekriserne har påvirket de økonomiske vækstrater, så de to fejlled er ikke uafhængige af hinanden. 3. Forventninger til prognosefejlene Der må naturligvis forventes faldende prognosefejl i takt med, at reviewår og prognoseår nærmer sig hinanden. Endvidere må prognosefejlene som nævnt tidligere i stor udstrækning være baseret på, at forudsætningerne om økonomisk vækst og energiprisudvikling holder. Selvom olieprisen ganske givet har svinget noget mere end energipriserne i gennemsnit, er olieprisudviklingen alligevel en udmærket indikator for, om der er sket en uventet udvikling i energisektoren. Figur 1: OECD s gennemsnitlige råoliepris deflateret med landenes eksportprisindeks for industrivarer , 1977= = Kilde: Economic Outlook og Handbook of International Trade and Development Statistics Den faktiske olieprisudvikling i analyseperioden fremgår af figur 1. Figuren viser, at olieprisen realt omtrent blev fordoblet i løbet af 2. oliekrise. Det bratte olieprisfald i 1986 bragte olieprisen ned under niveauet før 2. oliekrise, mens krisen i 1990/91 i forbindelse med Iraks annektering af Kuwait kun medførte en mindre stigning målt på årstal. De forudsætninger om olieprisudviklingen mv., som de enkelte landes energiplaner/prognoser måtte være baseret på, kendes ikke, så her præsenteres blot lidt om de generelle forventninger til olieprisudviklingen. De officielle amerikanske olieprisforventninger kan aflæses af forskellige redegørelser/rapporter. 4 Ifølge disse rapporter var der før 2. oliekrise forventninger om moderate reale olieprisstigninger. 4 Fx National Energy Plan ll (1979), Annual Report to Congress og Annual Energy Outlook (1983) 3

6 2. oliekrise medførte en kraftig opjustering af den fremtidige oliepris. Fx blev den forventede oliepris i 1990 omtrent fordoblet fra Annual Energy Outlook 1978 til Annual Energy Outlook Krisen medførte generelt et markant forventningsskifte. Selvom olieprisen lige var blevet fordoblet, forventede man fortsatte prisstigninger. Det fremgår bl.a. af materiale fra The International Energy Workshop (IEW), der siden 1981 har sammenlignet energiprognoser. 5 Ifølge IEW forventes således en real olieprisstigning på godt 30% fra primo 1980'erne til 1990 i prognoser udarbejdet under 2. oliekrise. I takt med den faldende oliepris blev den fremtidige oliepris nedjusteret. Der var/er altså i høj grad en positiv korrelation mellem ændringer i den aktuelle oliepris og ændringer i den forventede fremtidige oliepris, som jo har betydning for det forventede fremtidige energiforbrug. Ifølge det foregående må der forventes en betydelig positiv prognosefejl i 1985 for reviewår ult. 1970'erne. Omvendt må der forventes en negativ prognosefejl i 1990 og 1995 for reviewår i første halvdel af 1980'erne. Olieprisen blev jo langt lavere end forventet. Karakteren af prognosefejlen i 1990 med reviewår ult. 1970'erne er ikke umiddelbart indlysende. Olieprisen er jo på samme niveau i 1990 og ult. 1970'erne, hvilket egentlig taler for en negativ prognosefejl, da der jo typisk forventes fortsatte olieprisstigninger uanset udgangspunktet. På den anden side nedsatte 2. oliekrise den økonomiske vækst betydelig. Dette vækstefterslæb satte en bremse på stigningen i energiforbruget i nogle år, altså positiv prognosefejl, hvilket dog ikke ud fra disse betragtninger bør gælde for det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug. Asymmetri i responsen på energiprisstigninger og energiprisfald kan imidlertid også resultere i positiv prognosefejl, selv for det BNP-korrigerede energiforbrug i 1990 med reviewår ultimo 1970'erne. Adskillige undersøgelser viser nemlig, 6 at priselasticiteten numerisk er betydeligt større ved energiprisstigninger end ved energiprisfald. Asymmetrien kan bl.a. forklares ved, at betydelige energiprisstigninger initierer irreversible ændringer i samsspillet mellem anvendelsen af energi og kapital/arbejdskraft. Oliekriserne medførte således permanet større energieffektivitet (mere energieffektive forbrændingsmotorer, flere energieffektive kraftvarmeværker, højere isoleringsstandard mv.). Kraftige olieprisstigninger er også resulteret i nye love og institutioner, der ikke forsvinder ved prisfald. Alt i alt kan det forventes, at olieprisstigningen under 2. oliekrise nedsatte det fremtidige energiforbrug mere, end olieprisfaldet i 1986 forøgede det. Af sidste afsnit fremgik det, at der ganske givet er en betydelig variation i de forskellige landes indkomstelasticiteter mht. energiforbruget. Da 2. oliekrise medførte, at den økonomiske vækst blev langt lavere end forventet, må der være en betydelig spredning i størrelsen af landenes prognosefejl. I lande med høj indkomstelasticitet må der forventes en relativ stor positiv prognosefejl. Tilsvarende må betydelige forskelle i landenes priselasticiter resultere i en stor spredning i prognosefejlene. Endelig er der store niveaueforskelle i energiafgifterne hvilket medfører, at en generel råolieprisstigning ikke medfører nær samme procentuelle stigninger i forbrugerpriserne på energi i de forskellige lande. 5 Schrattenholzer and Marchant (1996). 6 Barker et al. s. 306 ff. 4

7 4. Bruttoenergiforbruget Som det fremgår af figur 2, er det første reviewår for prognoseårene 1985 og 1990 i begge tilfælde 1978, mens 1984 er første reviewår i 1995-prognoserne. et 1982 indgår dog også i prognoserne, men da 1983 ikke indgår, er 1982 udeladt. I det følgende er BEF t (n) prognosefejlen i reviewår t målt på bruttoenergiforbruget i prognoseår n. Tilsvarende er Korr. t (n) prognosefejlen målt på det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug med reviewår t og prognoseår n. Som forventet er BEF (1985) meget betydelig og positiv, men dog væsentlig mindre end BEF 78-79(1990), selvom olieprisen jo omtrent blev halveret i Det skyldes i høj grad asymmetriske tilpasninger ved olieprisændringer, jf. diskussionen i sidste afsnit. Det er dog bemærkelsesværdigt, at olieprisfaldet i 1986 stort set ikke synes at påvirke prognosefejlene. Korr (1985) og Korr (1990) er markant mindre end BEF (1985) henholdsvis BEF 78-80(1990). Altså har forventningerne til den økonomiske vækst været stærkt overdrevne. Efter 1983 medfører BNP-korrektionen ikke, at prognosefejlen bliver mindre, tværtimod. Figur 2: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget (BEF) og det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug (Korr.) 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10 BEF (1990) BEF (1985) Korr. (1990) Korr. (1985) BEF (1995) Korr. (1995) Kilde: Energy Policies and Programmes of IEA Countries samt Energy Policies of IEA Countries. BEF (1990) og Korr (1990) er også betydelige. Det kan til dels skyldes krisen forårsaget af Iraks annektering af Kuwait i august Krisen nedsatte på kort sigt energiforbruget resulterende i en positiv prognosefejl. 7 7 En stigende trend i IEA landens energiforbrug blev i 1990 afløst af et fald på 1%. Energy Balances of IEA Countries. 5

8 BEF(1995) er meget lille. Det skal dog nævnes, at BEF 82 (1995), der ikke er medtaget i figuren, er 0,11. Lille prognosefejl målt på gennemsnittet kan naturligvis være resultatet af store positive og negative prognosefejl. Om prognoserne udviser en sådan betydelig spredning, belyses vha. standardafvigelsen, jf. figur 3. Figur 3: Standardafvigelsen på IEA landens prognosefejl, BEF og Korr. 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 BEF (1985) Korr. (1995) BEF (1990) Korr. (1990) BEF (1995) Korr. (1985) Kilde: Som figur 2 Det er åbenbart, at den lave værdi af BEF (1995) i figur 2 er baseret på en betydelig spredning. Lande med positive prognosefejl opvejes af lande med tilsvarende negative prognosefejl. Norges BEF 88 (1995) er fx 0,35 og Japans -0,16, altså meget forskellig fra gennemsnittet på ca nul. I 1990'erne konvergerer prognosefejlene betydeligt. Man må naturligvis forvente kovergens i takt med, at t nærmer sig n, idet prognosefejlene alt andet lige jo bør konvergere mod nul. Denne forventede konvergens kan ikke iagttages i BEF(1990) og Korr.(1990)! Norges BEF 88 (1990) er 0,34 og Irlands -0,12. Norges prognosefejl er fuldstændig uændret i flere år. Det viser tydeligt, at ikke alle prognoser ændres løbende. Der optræder derfor besynderlige/betydelige prognosefejl i reviewår tæt på prognoseåret, hvilket naturligvis øger den gennemsnitlige prognosefejl. Det bemærkes endeligt, at Korr (1985) og Korr (1990) udviser betydeligt mindre standardafvigelse end BEF (1985) henholdsvis BEF (1990). BNP-korrektionen nedsætter altså spredningen. Det gælder dog ikke for reviewår efter Det er egentlig overraskende, at BNP-korrektionen ikke medfører konvergens i prognosefejlene efter Alt i alt kan der konstateres en stor spredning i prognosefejlene, hvilket som nævnt i afsnit 3 til dels kan forklares ved betydelige forskelle i pris- og indkomstelasticiteterne. 6

9 Figur 4: Danmarks prognosefejl 0,4 0,3 BEF (1990) 0,2 0,1 BEF (1985) 0,0-0,1 Korr. (1985) Korr. (1990) Korr. (1995) BEF (1995) -0,2 Kilde: Som figur 2. Det kraftige olieprisfald i 1986 indebærer tilsyneladende en forøgelse af det forventede energiforbrug (positivt bidrag til prognosefejlen) i de danske prognoser, jf. figur 4. En tilsvarende udvikling kunne ikke iagttages på gennemsnittet for IEA landene. Det er egentlig uventet, at olieprisfaldet specielt synes at slå igennem i de danske tal, idet Danmark i særlig grad neutraliserede effekten af olieprisfaldet gennem forhøjede energiafgifter. Den markante reduktion af prognosefejlene i 1981 skyldes fremkomsten af den danske Energiplan 81, som medførte en del ændringer i forventningerne til den fremtidige udvikling. Endelig bemærkes det, at BNP-korrektionen gennemgående reducerer prognosefejlene ganske betydeligt. Ved at sammenholde figur 2 og 4 kan det konkluderes, at de danske prognosefejl gennemgående er mindre end gennemsnittet for IEA under 2. oliekrise, men ellers er det modsatte tilfældet. BEF ( 1990) er specielt stor i Danmark. 5. Olieforbruget Da oliepriserne omkring 2. oliekrise steg meget mere end andre energipriser, må man forvente betydelig større prognosefejl på olieforbruget end på bruttoenergiforbruget, idet de relativt høje oliepriser efterfølgende må medføre en substitution bort fra olie over til andre energikilder. Det gælder da også for 1985-prognoserne, mens Olie(1990) allerede efter 1980 ligger permanent under BEF(1990). 7

10 Figur 5: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl, olie og BEF 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Olie (1985) BEF (1990) BEF (1985) BEF (1995) Olie (1990) Olie (1995) Kilde: Som figur 2. Tilsvarende ligger Olie(1995) også gennemgående under BEF(1995), og Olie(1995) er endda negativ, også efter 1986! Dette forhold kan delvis tilskrives udviklingen inden for transportsektoren, hvor der stort set ingen substitutter er til olie. En uventet stigning i transportsektorens energiforbrug, jf. næste afsnit, har trukket det faktiske olieforbrug op i 1995 og dermed medført negativ prognosefejl. Udviklingen i transportsektoren er også baggrunden for, at Olie (1990) ikke er væsentlig større end BEF (1990). Prognosefejlen i transportsektoren er nemlig relativt lille i reviewårene omkring 2. oliekrise. I Cooper (1992) estimeres en gennemsnitlig indkomstelasticitet på 1,1 gældende for olieforbruget med en variation fra 0,28 til 1,74. 8 I Barker et al. vises langsigtede indkomstelasticiter for benzinforbruget i 21 OECD lande med en variation fra 0,45 (Schweitz) til 2,03 (Grækenland).Det viser sig i øvrigt også, at beregnet på cross section data varierer benzinforbrugets indkomstelasticitet i perioden fra 0,82 til 1,39. Benzinforbrugets kortsigtede indkomstelasticitet i ovennævnte materiale fremviser en variation fra 0,04 (Tyskland) til 0,96 (Spanien), den kortsigtede priselasticitet en variation fra 0,05 (Schweitz) til -0,57 (Holland) og den langsigtede priselasticitet en variation fra 0,09(Schweitz) til -2,29 (Holland). De uventede prisstigninger under 2. oliekrise må alt andet lige forventes at medføre relativ stor positiv prognosefejl hos de lande, hvor priselasticiteten er relativ høj numerisk (faktisk energiforbrug falder relativt meget). Altså må prognosefejlene være relativt store i lande med såvel høje indkomstelasticiteter som høje priselasticiter (numerisk). I den tidligere omtalte undersøgelse af benzinforbruget er der dog ingen sammenhæng mellem indkomst- og priselasticiteterne. 9 Alt i alt må de betydelige variationer i elasticiteterne indebære stor variation i prognosefejlene gældende for olieforbruget. 8 Uvejet gennemsnit for 15 af de lande, der indgår i herværende analyse. 9 Indkomst- og priselasticiteterne (lang sigt) er negativt korreleret og R 2 0,08. 8

11 Figur 6: Standardafvigelsen på IEA landens prognosefejl, olie og BEF. 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Olie (1990) Olie (1985) Olie (1995) BEF (1990) BEF (1995) BEF (1985) Kilde: Som figur 2. Figur 7: Relativ prognosefejl i de danske tal, olie og BEF. 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Olie (1990) BEF (1990) Olie (1985) BEF (1985) BEF (1995) Olie (1995) Kilde:Som figur 2. Figur 6 viser, at spredningen på Olie(1985) og Olie(1990) er meget større end spredningen på BEF(1985) og BEF(1990). Olieforbrugets store standardafvigelse skyldes ikke alene de omtalte forskelle i elasticiteterne. Lande, hvor transportsektorens olieforbrug er relativ stort i forhold til olieforbruget i andre sektorer, må have en lille prognosefejl i forhold til lande med et betydeligt olieforbrug uden for transportsektoren. I de øvrige sektorer er der jo gode 9

12 substitutionsmuligheder. I øvrigt er prognosefejlene som nævnt tidligere relativt små i transportsektoren under 2. oliekrise. Som ventet falder spredningen meget efter 2. oliekrise. Det kan nok undre, at Olie(1990) efter 1984 er mindre end BEF(1990), mens det omvendte er tilfældet i 1995-prognoserne. Ændringen i prognosefejlene i Danmark efter 1981 er som nævnt tidligere meget markant som følge af fremkomsten af Energiplan 81. Olie(1995) er som hos IEA landene negativ, mens Olie(1990) er positiv. I forhold til de øvrige IEA lande er prognosefejlene relativt store i Danmark efter Især er Olie(1995) bemærkelsesværdigt stor i de seneste reviewår, hvilket skyldes en undervurdering af udviklingen i transportsektorens energiforbrug, jf. næste afsnit. 6. Energiforbruget i 3 sektorer Bruttoenergiforbruget udgøres af energiforbruget i sektorer (nettoenergiforbruget) plus konverterings- og distributionstab. Sektorforbruget er kun opdelt på 3 hovedkategorier, jf. figur 8. Figur 8: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl i sektorer. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3 Industri (1990) Industri (1985) Andre sekt. (1990) Andre sekt. (1985) Transp. (1985) Transp. (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Transp. (1995) Kilde: Som figur 2. Det fremgår af figur 8, at den betydelige overshooting, der kunne iagttages i figur 2 omkring 2. oliekrise, især kan henføres til energiforbruget i industrien. I transportsektoren er prognosefejlen, bortset fra de første reviewår, negativ. Der har altså været en generel tendens til at undervurdere udviklingen i energiforbruget i transportsektoren. At prognosefejlene inden for transportsektoren, hvor energiforbruget jo næsten udelukkende er baseret på olie, ikke i så høj grad som i andre sektorer svinger i takt med råolieprisudviklingen, kan synes mærkeligt. Det må i betydelig grad skyldes, at transportsektorens energiforbrug (dieselolie, benzinpriser mv.) i særlig grad er belagt 10

13 med store afgifter, som indebærer, at fx store råolieprisstigninger kun medfører mindre prisstigninger hos forbrugerne. I den tidligere omtalte undersøgelse af 21 OECD landes benzinforbrug er den gennemsnitlige langsigtede priselasticitet -1,28 og indkomstelasticiteten 1,19, så den relativt lille prognosefejl i transportsektoren under 2. oliekrise synes ikke at kunne forklares ved en uelastisk efterspørgsel. Prognosefejlen i andre sektorer (andre erhverv end industri samt husholdninger) er beskeden efter 2. oliekrise. Endelig bemærkes det, at det tidligere omtalte pæne resultat for BEF(1995) jf. figur 2, kan henføres til en betydelig positiv prognosefejl i industrien og en tilsvarende negativ prognosefejl i transportsektoren. Tidligere er omtalt betydelige variationer i benzinforbrugets elasticiteter. I Barker et al. vises også langsigtede indkomstelasticiter for industrisektorens energiforbrug i 15 OECD lande med en variation fra 0,22 (USA) til 1,46 (Belgien) samt en variation i den langsigtede priselasticitet fra 0,06 (Østrig) til - 0,35 (Danmark). 10 I Barker et al. omtales også de elasticiteter, der anvendes i IEA-modellen, der anvendes til fremskrivninger af energiforbruget. Her skal blot nævnes, at Japan antages at have en højere indkomstelasticitet og priselasticitet (numerisk) mht. industriens energiforbrug end USA, hvilket er i overensstemmelse med den ovenfor omtalte undersøgelse af 15 OECD lande. Elasticiteterne er dog betydeligt højere i IEA-modellen end i undersøgelsen vedrørende de 15 lande. De meget betydelige elasticitetsforskelle må som nævnt tiligere indebære en betydelig spredning i prognosefejlen, jf. figur 9 og 10. Figur 9: Standardafvigelsen på IEA landenes prognosefejl, transport og industri. 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 Industri (1985) Transport (1985) Industri (1990) Transport (1990) Industri (1995) 0,1 0,0 Transport (1995) Kilde: Som figur De to elasticiteter er positivt korreleret, men R 2 kun 0,17. 11

14 Figur 10: Standardafvigelsen på IEA landenes prognosefejl, industri og andre sektorer. 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 Industri (1985) Andre sekt. (1990) Andre sekt. (1985) Industri (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Kilde: Som figur 2. Spredningen på prognosefejlene i transportsektoren er noget mindre end spredningen på prognosefejlene i industrien. Det kan overraske, at spredningen i reviewår tæt på prognoseår er så betydelig i industrisektoren og inden for andre sektorer Figur 10 viser endelig, at det pæne resultat for Andre sektorer(1995), jf. figur 8, dækker over en betydelig spredning omkring nul. Figur 11: Danske prognosefejl, transport og industri. 0,8 0,6 0,4 0,2 Industri (1985) Industri (1990) Industri (1995) 0,0-0,2-0,4 Transport (1990) Transport (1985) Transport (1995) Kilde: Som figur 2. 12

15 Figur 12: Danske prognosefejl, industri og andre sektorer. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Industri (1985) Industri (1990) Andre sekt. (1985) Andre sekt. (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Kilde: Som figur 2. Udviklingen i prognosefejlene i de danske tal ligner i store træk udviklingen i IEA-tallene, jf. figur 11 og 12. Positiv prognosefejl i industrien og negativ i transportsektoren. Transportsektorens prognosefejl er endda noget større i de danske prognoser end i IEA-prognoserne. Som hos de øvrige IEA lande er prognosefejlen i andre sektorer relativ lille. Endelig viser figurerne en betydelig ændring fra 1988 Review til 1989 Review. Det kan skyldes Energi 2000, der udkom i et 1989 svarer til udgivelsesåret 1990, og hovedtallene, der indgår i Energi 2000, kan jo være sendt til IEA, før Energi 2000 var færdigudarbejdet. 7. Afslutning 2. oliekrise medførte meget betydelige positive prognosefejl. Det bratte olieprisfald i 1986, der bragte olieprisen ned på niveauet før oliekrisen, fik ikke en tilsvarende effekt pga. asymmetri i tilpasninger ved olieprisstigninger og olieprisfald. BNP-korrektionen af bruttoenergiforbruget viser, at en meget betydelig del af prognosefejlene omkring 2. oliekrise kan tilskrives en overvurdering af den fremtidige økonomiske vækst. Olieforbrugets prognosefejl er kun større end bruttoenergiforbrugets prognosefejl i de første reviewår. Den negative prognosefejl efter 1983 skyldes en negativ prognosefejl i transportsektoren, hvor energiforbruget som bekendt næsten udelukkende er olie. Den betydelige positive prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget omkring 2. oliekrise kan i betydelig grad henføres til industrisektoren, hvilket igen i betydelig grad må skyldes de forkerte vækstforudsætninger for økonomierne. 13

16 I transportsektoren er prognosefejlene gennemgående negative. Der har været en generel tendens til at undervurdere stigningen i transportsektorens energiforbrug. Til gengæld har det modsatte været tilfældet med industriens energiforbrug, så det pæne resultat for BEF(1995) er i realiteten baseret på en betydelig negativ prognosefejl i transportsektoren og en tilsvarende positiv prognosefejl i industrisektoren. De store forskelle i indkomst- og priselasticiteter må forventes at resultere i stor spredning i prognosefejlene. Det er også tilfældet. Det pæne resultat for BEF (1995) dækker fx over en stor spredning. De danske prognosefejl er relativt små omkring 2. oliekrise, men ellers ikke. Prognosefejlen i transportsektoren er endda noget større i de danske tal end i IEA-tallene. Endelig har det vist sig, at der er betydelige prognosefejl i reviewår tæt på prognoseår. En del af forklaringen er, at prognoserne ikke tages op til revision løbende. Selv pæne resultater tæt ved nul målt på gennemsnittet er baseret på store prognosefejl, idet de er fremkommet ved at addere betydelig positive og negative prognosefejl. 14

17 Litteraturliste Andersen, A. & Co.: The Future of oil Prices: The Perils of Prophecy Annual Energy Outlook 1983 with Projections to DOE/EIA 0383(83), p.29. Annual Report to Congress 1977, Vol. 3, DOE/EIA-0036/3, May Annual Report to Congress 1978, Vol 3: Forecasts, DOE/EIA (3). Bails, D.G. and L.C. Peppers: Business Fluctuations. Forecasting Technigues and Applications. Prentice-Hall, Barker, T., P. Ekins and N. Johnstone (ed): Global Warming and Energy Demand. London, Brennand, G. and I.O. Walker: Do income elasticities of energy demand depend on the level of economic growth? A sensivity test for OECD countries, OPEC Review, Summer Cooper, J.C.B.: Elasticities of demand for crude oil: A note, OPEC Review, Autumn International Energy Agency (IEA): Energy Policies and Programmes of IEA Countries, Review International Energy Agency (IEA): Energy Policies of IEA Countries, Review. Manne, A.S. and Schrattenholzer: International Energy Workshop: A progress report, OPEC Review, Winther National Energy Plan ll, Appendix A: World Oil Prices, DOE/TIC , OECD: Energy Prospects to 1985, Volume 1, 1974 Paga E. and G. Brennand: Energy indicators. OPEC Review, Winter Schrattenholzer L. and K. Marchant: The 1995 International Energy Workshop: the poll results and a review of papers. OPEC Review, March Sterner S.: Gasoline demand in the OECD: Choise of model and data set in pooled estimations. OPEC Review, Summer

18 Department of Economics: Skriftserie/Working Paper: 1997: WP 97-1 WP 97-2 WP 97-3 WP 97-4 WP 97-5 WP 97-6 WP 97-7 WP 97-8 WP 97-9 WP WP WP WP Jan Bentzen, Valdemar Smith and Niels Nannerup: Alcohol consumption and drunken driving in the Scandinavian countries. ISSN Urs Steiner: Inefficient National Environmental Regulation as a Signal of High Abatement Costs. ISSN Søren H. Harck: Lidt om DØRS selvforståelse: om lønrelationerne i SMEC. ISSN Søren H. Harck: Hvorfor er den langsigtede crowding out-effekt på 100% i SMEC? ISSN Søren H. Harck: Er Phillips-kurven på langt sigt lodret i en lille åben økonomi? ISSN Tom Engsted and Jan Bentzen: Dynamic Modelling of Energy Demand: A Guided Tour Through the Jungle of Unit Roots and Cointegration. ISSN Søren H. Harck: Løn-til-pris og pris-til-løn elasticitet, strukturledighed og betalingsbalance: nogle umoderne implikationer af en moderne model. ISSN Søren H. Harck: Lidt om de makroøkonomiske effekter af konkurrencepolitik: en konvolut-bagside-analyse af DØR s SMEC-kalkulationer. ISSN Urs Steiner: Signalling in International Environmental Agreements: Using preagreement emission level as a signalling device. ISSN Urs Steiner and Gert Tinggaard Svendsen: The Use of Permit Markets for Incorporating Source Location: The Case of Acid Rain in Europe. ISSN Tor Eriksson and Mette Lausten: Managerial Pay and Firm Performance - Danish Evidence. ISSN Sarosh Kuruvilla: Globalization and Employment Relations: A Framework and Agenda for Research in Asia. ISSN Sarosh Kuruvilla and Christopher Erickson: Industrial Relations Change in Asia: A Comparative Review. ISSN

19 WP WP WP Sarosh Kuruvilla and Stephen Frenkel: Determinants of Member Satisfaction with Unions in South Korea. ISSN Christopher L. Erickson and Sarosh Kuruvilla: What Is Industrial Relations System Transformation? ISSN Jan Bentzen, Tor Eriksson and Valdemar Smith: Rational Addiction and Alcohol Consumption: Evidence from the Nordic Countries. ISSN WP Sarosh Kuruvilla: Globalization and Industrial Relations in South Asia. ISSN WP WP Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen and Kurt Petersen: Growth and Quality - A Macro-Economic Perspective. ISSN Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen and Kurt Petersen: Growth and Quality - A Business Economic Perspective on Growth Policies. ISSN WP Palle Bruus: Om begrebet erhvervspolitik. ISSN WP WP Rodney Chua and Sarosh Kuruvilla: How Do Nations Up-skill their Work-forces? The Case of Singapore. ISSN Sarosh Kuruvilla: Industry and Firm Level Case Studies of Industrial Relations and Human Resources Change in India: The Effects of Globalization. ISSN : WP 98-1 WP 98-2 WP 98-3 Gert Tinggaard Svendsen: Transition to Market Economy in Eastern Europe: The Case of Lobbyism in Russia. ISSN Gert Tinggaard Svendsen: Social Capital, Economic Growth and Transition Economies. ISSN Anders Østergaard Nielsen: A Database of EPO-Patenting Firms in Denmark. ISSN WP 98-4 Hans Linderoth og Jan Bentzen: Priskonvergens mellem EU-landene ISSN WP 98-5 Anders Østergaard Nielsen: A Selection Model of Patenting Firms in Denmark. ISSN WP 98-6 Jan Bentzen og Hans Linderoth: Færdselsuheld med personskade i Danmark En empirisk analyse af vejrligets indflydelse på antallet af trafikuheld. ISSN

20 WP 98-7 Jan Bentzen og Hans Linderoth: Influenza og dødelighed i Danmark Sæsonvariation i dødelighed. ISSN WP 98-8 WP 98-9 WP WP WP Tor Eriksson, Jaromir Gottvald and Pavel Mrázek: An Analysis of the Determinants of Managerial Pay in the Czech Republic. ISSN Kenneth Snellman: Appointing Referred Applicants - a Way of Motivating Employees. ISSN Mette Lausten: CEO Turnover, Firm Performance and Corporate Governance. ISSN Hans Linderoth: Drivhusmodellers omkostningsfunktioner og marginale emissionsomkostninger. ISSN Kenneth Snellman: Rules versus Discretion: Favouritism and the Use of Requirements of Formal Qualifications. ISSN WP Gert Tinggaard Svendsen: The Idea of Global CO 2 Trade. ISSN WP WP WP Lene Hjøllund & Gert Tinggaard Svendsen: The Public Choice Problem of Green Taxation: The Case of CO 2 Taxation in OECD. ISSN Jan Lien Christensen & Gert Tinggaard Svendsen: The US SO 2 Auction: A Policy Recommendation for Future Auctions. ISSN Søren Harck: Lidt om DØRS selvforståelse: om (implikationerne af) prisdannelsen i SMEC. ISSN : WP 99-1 WP 99-2 WP 99-3 WP 99-4 WP 99-5 WP 99-6 Bent Jesper Christensen and Nabanita Datta Gupta: The Effects of Pension Systems Reform on Retirement and Government Finances: Predictions Using Danish Data on Married Couples. ISSN Tor Eriksson: Performance Related Pay: Determinants and Effects on Managers Pay. ISSN Jan Bentzen og Hans Linderoth: Influenzaepidemiers effekt på dødeligheden. ISSN Jan Bentzen and Valdemar Smith: The impact of government R&D - some empirical evidence. ISSN Michael Rosholm: Observed and Unobserved Heterogeneity in the Duration Dependency Parameter. ISSN Peter Kurrild-Klitgaard and Gert Tinggaard Svendsen: Autocracy, Collective Goods and the Vikings. ISSN

21 WP 99-7 Jan Bentzen and Tom Engsted: A Revival of the Autoregressive Distributed Lag Model in Estimating Energy Demand Relationships. ISSN WP 99-8 Anders Østergaard Nielsen: Patenting, R&D and Market Structure - Manufacturing Firms in Denmark. ISSN WP 99-9 WP WP WP WP Mogens Dilling-Hansen, Tor Eriksson, Erik Strøjer Madsen and Valdemar Smith: The Influence of Competition and Ownership Structure on the Performance of Danish Manufacturing Firms. ISSN Kamma Langberg: En kvantitativ beskrivelse af stofmisbrugere i metadonbehandling i Ribe amt i perioden ISSN Jan-Tjeerd Boom and Gert Tinggaard Svendsen: International Emission Trading Systems: Trade Level and Political Acceptability. ISSN Urs Steiner Brandt: Why are economic instruments so rare in solving international environmental problems? ISSN Gunnar L.H. Svendsen and Gert T. Svendsen: Social Capital in Rural Denmark. ISSN WP Hans Linderoth: Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser. ISSN

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984 Erik Strøjer Madsen Associate professor Department of Economics Aarhus University Fuglesangs Alle 4 8210 Århus V Denmark Phone: E-mail: ema@asb.dk Academic work experience Associate professor of Economics,

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Curriculum Vitae. Valdemar Smith

Curriculum Vitae. Valdemar Smith 06-11-12 1 Curriculum Vitae Valdemar Smith Personal Data Title: Professor, MSc(econ) Private Address: Kastrupvej 11, DK-8544 Moerke, Denmark Private Phone: +45 86 99 71 72 Private Fax: +45 86 99 71 22

Læs mere

Sparindex. Passiv investering. Lars Toft Jensen, Analytiker

Sparindex. Passiv investering. Lars Toft Jensen, Analytiker Sparindex Passiv investering Lars Toft Jensen, Analytiker Sparindex Agenda Foreninger og Enkeltaktier Omkostninger ved aktieinvestering Passive og Aktive Strategier Sparindex Det passive supplement Risiko

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Human activities have dramatically increased over the last approx. 60 years From: Steffen et al. 2004 Tracking changes in the Earth System Kaufman,

Læs mere