Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser
|
|
- August Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser Hans Linderoth Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 DK-8210 Århus V LIN@HHA.DK Abstract Every year Energy Policy of IEA Countries includes a forecast of the energy consumption in the member countries. Forecasts concerning the years 1985, 1990 and 1995 can now be compared to the actual values. The second oil crises resulted in big positive forecast errors. The oil price drop in 1986 did not have a similar opposite effect. A correction for economic growth reduces forecast errors during the second oil crises but not elsewhere. Industry has a relatively big positive forecast error while transportation has a negative forecast error. Even when the forecast error is small, the results are not so nice because the small value is often the sum of large positive and negative errors. JEL Classification: Q4 Keywords: Energy consumption, forecast, IEA.
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Måling af prognosefejl Forventninger til prognosefejlene Bruttoenergiforbruget Olieforbruget Energiforbruget i 3 sektorer Afslutning Litteraturliste... 15
3 1. Indledning I det følgende sammenholdes prognoser af energiforbruget med det faktiske energiforbrug. Kildematerialet er Det internationale Energiagenturs (IEA) årlige publikation: Energy Policies and Programmes of IEA-Countries, fra 1990 blot Energy Policies of IEA Countries. I herværende analyse indgår næsten alle de lande, der blev medlem ved IEA s oprettelse efter 1. Oliekrise: Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Vesttyskland, Irland, Italien, Japan, Holland, New Zealand, Norge, Spanien, Sverige, Schweitz, U.K. og USA. Små lande som Island og Luxembourg er udeladt, og der ses bort fra Australien, da dette land i nogle af de første publikationer havde andre prognoseår end de øvrige lande. Frankrig indgår heller ikke, da det mente, at det bedst bevarede gode relationer til de arabiske oliestater ved at stå uden for IEA. På en publikation udgivet i år t, er typisk angivet t-1 Review, og prognoserne tager udgangspunkt i faktiske tal fra år t-2. I det følgende anvendes reviewår i analyserne. Først fra og med 1978 Review indgår energiprognoser fra alle medlemslandene. et 1978 er dermed det første år, der indgår i analysen. Prognoserne leveres af de enkelte medlemslande, i visse tilfælde er prognoserne dog suppleret med sekretariatsskøn. Prognoserne er dermed grundlæggende baseret på medlemslandenes energiplaner/prognoser, der ikke nødvendigvis ændres hvert år. Da energiplaner mv. kan udtrykke en politisk målsætning, kan landene naturligvis løbende forsøge at indrette energipolitikken efter at få opfyldt prognoserne. Relativ lille prognosefejl skyldes derfor, at man er forholdsvis god til at forudse udviklingen og/eller villig til hurtigt at tilpasse energipolitikken efter prognoserne. Prognoseåret, der er det år, prognosen vedrører, udskiftes, når reviewåret er tæt på prognoseåret. Fx indgår 1985-prognoser (første prognoseår) for sidste gang i 1983 Review. Prognoseårene er de pæne tals år som 1985, 1990, 1995, 2000 osv. I øjeblikket er det følgelig muligt at sammenholde prognosetal med faktiske tal for 1985, 1990 og I afsnit 2 behandles måling af prognosefejl, mens afsnit 3 omhandler forventninger til prognosefejlene. I de følgende afsnit redegøres der for prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget, olieforbruget henholdsvis energiforbruget i 3 hovedsektorer. 2. Måling af prognosefejl Energiforbruget prognosticeret i reviewår t gældende for prognoseår n benævnes Ê t (n), og det faktiske energiforbrug i år n benævnes E(n). Prognosefejlen i reviewår t for prognoseår n bliver da: 1 (1) e t (n) = Ê t (n)-e(n) 1 Se Bails and Peppers (1993) angående måling af prognosefejl. 1
4 Prognosefejlen kan naturligvis være såvel positiv ( overshooting ) som negativ ( undershooting ). Da landenes energiforbrug er af vidt forskellig størrelsesorden, har det ingen mening at sammenligne landenes e t (n). Derfor beregnes den relative prognosefejl (2) e t (n)/e(n) Såfremt den relative prognosefejl er 0,2, er det prognosticerede energiforbrug følgelig 20% større end det faktiske energiforbrug. I det følgende er betegnelsen prognosefejl ensbetydende med relativ prognosefejl. I OECD: Energy Prospects to 1985 findes energiprognoser for hele OECD samt de største lande baseret på fremskrivninger fra 1971 til Prognosefejlen målt på USA s bruttoenergiforbrug er 0,41, mens det tilsvarende tal for Japan er 0,89. At prognosefejlene er positive, skyldes naturligvis i høj grad, at de markante olieprisstigninger under de 2 oliekriser i 1973/74 og 1979/80 satte en bremse på udviklingen i det faktiske energiforbrug. At prognosefejlen er noget større beregnet på de japanske tal end på de amerikanske tal, skyldes i betydelig grad, at den faktiske økonomiske vækst specielt i Japan blev meget mindre end forventet. I prognoseperioden forventes således en økonomisk vækst i Japan på i alt 188%, men den faktiske vækst blev kun 74%. 2 De tilsvarende tal for USA er 78% henholdsvis 52%. I det følgende forsøges der at tage højde for forkerte vækstforudsætninger ved at beregne et BNPkorrigeret bruttoenergiforbrug korr. Ê t (n): (3).korr. Ê t (n) = BNP t-1 x (BNP(n)/BNP t-1 ) x Î t (n) Første (BNP t-1 ) led og tredie led (Î t (n)) findes i Energy Policies of IEA Countries i respektive publikationer. Î t (n) er den prognosticerede energiintensitet i reviewår t for prognoseår n. Andet led (BNP(n)/BNP t-1 3 )er den faktiske vækst fra år t-1 til år n. Svarende til (1) og (2) fås: (4) korr. e t (n) = korr. Ê t (n)- E(n) (5) korr. e t (n)/e(n) Det antages implicit i (3), at indkomstelasticiteten er nær ved 1. Selvom det er problematisk at måle indkomstelasticiteten, er der næppe tvivl om, at der er en markant variation mellem de medtagne lande. I Brennand og Walker (1990) estimeres således en gennemsnitlig indkomstelasticitet på 1,3 for 10 af de lande, der indgår i herværende analyse, og elasticiteten varierer fra -0,2 til 3,4 og er afhængig af væksten i BNP. I Barker et al.(1995) konkluderes det, at selvom der er betydelig spredning i elasticiteterne, viser undersøgelser aggregeret en indkomstelasticitet omkring 1. Alt i alt må det konkluderes, at (3) kun angiver en grov metode til at korrigere for afvigelsen mellem den forventede og faktiske vækst i BNP. 2 Economic Outlook samt Energy Prospects to 1985 s.43. Den faktiske vækst er målt ved BNP i 1991$. 3 Kilde: Economic Outlook. BNP i faste priser. 2
5 Fejlledet i (5), der kun beregnes for bruttoenergiforbruget, skyldes grundlæggende, at Î t (n) afviger fra I(n). Fejlledet afhænger af, om energiprisudviklingen hos forbrugerne, autonome effektivitetsforbedringer, den offentlige energipolitik (tilskud til vedvarende energi, udbygning med kraftvarmeværker, krav til isolering osv.) mv. forløber som forventet. Differencen mellem korr.e t (n) og e t (n) skyldes, at den prognosticerede vækst i BNP adskiller sig fra den faktiske vækst. Det er åbenbart, at oliekriserne har påvirket de økonomiske vækstrater, så de to fejlled er ikke uafhængige af hinanden. 3. Forventninger til prognosefejlene Der må naturligvis forventes faldende prognosefejl i takt med, at reviewår og prognoseår nærmer sig hinanden. Endvidere må prognosefejlene som nævnt tidligere i stor udstrækning være baseret på, at forudsætningerne om økonomisk vækst og energiprisudvikling holder. Selvom olieprisen ganske givet har svinget noget mere end energipriserne i gennemsnit, er olieprisudviklingen alligevel en udmærket indikator for, om der er sket en uventet udvikling i energisektoren. Figur 1: OECD s gennemsnitlige råoliepris deflateret med landenes eksportprisindeks for industrivarer , 1977= = Kilde: Economic Outlook og Handbook of International Trade and Development Statistics Den faktiske olieprisudvikling i analyseperioden fremgår af figur 1. Figuren viser, at olieprisen realt omtrent blev fordoblet i løbet af 2. oliekrise. Det bratte olieprisfald i 1986 bragte olieprisen ned under niveauet før 2. oliekrise, mens krisen i 1990/91 i forbindelse med Iraks annektering af Kuwait kun medførte en mindre stigning målt på årstal. De forudsætninger om olieprisudviklingen mv., som de enkelte landes energiplaner/prognoser måtte være baseret på, kendes ikke, så her præsenteres blot lidt om de generelle forventninger til olieprisudviklingen. De officielle amerikanske olieprisforventninger kan aflæses af forskellige redegørelser/rapporter. 4 Ifølge disse rapporter var der før 2. oliekrise forventninger om moderate reale olieprisstigninger. 4 Fx National Energy Plan ll (1979), Annual Report to Congress og Annual Energy Outlook (1983) 3
6 2. oliekrise medførte en kraftig opjustering af den fremtidige oliepris. Fx blev den forventede oliepris i 1990 omtrent fordoblet fra Annual Energy Outlook 1978 til Annual Energy Outlook Krisen medførte generelt et markant forventningsskifte. Selvom olieprisen lige var blevet fordoblet, forventede man fortsatte prisstigninger. Det fremgår bl.a. af materiale fra The International Energy Workshop (IEW), der siden 1981 har sammenlignet energiprognoser. 5 Ifølge IEW forventes således en real olieprisstigning på godt 30% fra primo 1980'erne til 1990 i prognoser udarbejdet under 2. oliekrise. I takt med den faldende oliepris blev den fremtidige oliepris nedjusteret. Der var/er altså i høj grad en positiv korrelation mellem ændringer i den aktuelle oliepris og ændringer i den forventede fremtidige oliepris, som jo har betydning for det forventede fremtidige energiforbrug. Ifølge det foregående må der forventes en betydelig positiv prognosefejl i 1985 for reviewår ult. 1970'erne. Omvendt må der forventes en negativ prognosefejl i 1990 og 1995 for reviewår i første halvdel af 1980'erne. Olieprisen blev jo langt lavere end forventet. Karakteren af prognosefejlen i 1990 med reviewår ult. 1970'erne er ikke umiddelbart indlysende. Olieprisen er jo på samme niveau i 1990 og ult. 1970'erne, hvilket egentlig taler for en negativ prognosefejl, da der jo typisk forventes fortsatte olieprisstigninger uanset udgangspunktet. På den anden side nedsatte 2. oliekrise den økonomiske vækst betydelig. Dette vækstefterslæb satte en bremse på stigningen i energiforbruget i nogle år, altså positiv prognosefejl, hvilket dog ikke ud fra disse betragtninger bør gælde for det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug. Asymmetri i responsen på energiprisstigninger og energiprisfald kan imidlertid også resultere i positiv prognosefejl, selv for det BNP-korrigerede energiforbrug i 1990 med reviewår ultimo 1970'erne. Adskillige undersøgelser viser nemlig, 6 at priselasticiteten numerisk er betydeligt større ved energiprisstigninger end ved energiprisfald. Asymmetrien kan bl.a. forklares ved, at betydelige energiprisstigninger initierer irreversible ændringer i samsspillet mellem anvendelsen af energi og kapital/arbejdskraft. Oliekriserne medførte således permanet større energieffektivitet (mere energieffektive forbrændingsmotorer, flere energieffektive kraftvarmeværker, højere isoleringsstandard mv.). Kraftige olieprisstigninger er også resulteret i nye love og institutioner, der ikke forsvinder ved prisfald. Alt i alt kan det forventes, at olieprisstigningen under 2. oliekrise nedsatte det fremtidige energiforbrug mere, end olieprisfaldet i 1986 forøgede det. Af sidste afsnit fremgik det, at der ganske givet er en betydelig variation i de forskellige landes indkomstelasticiteter mht. energiforbruget. Da 2. oliekrise medførte, at den økonomiske vækst blev langt lavere end forventet, må der være en betydelig spredning i størrelsen af landenes prognosefejl. I lande med høj indkomstelasticitet må der forventes en relativ stor positiv prognosefejl. Tilsvarende må betydelige forskelle i landenes priselasticiter resultere i en stor spredning i prognosefejlene. Endelig er der store niveaueforskelle i energiafgifterne hvilket medfører, at en generel råolieprisstigning ikke medfører nær samme procentuelle stigninger i forbrugerpriserne på energi i de forskellige lande. 5 Schrattenholzer and Marchant (1996). 6 Barker et al. s. 306 ff. 4
7 4. Bruttoenergiforbruget Som det fremgår af figur 2, er det første reviewår for prognoseårene 1985 og 1990 i begge tilfælde 1978, mens 1984 er første reviewår i 1995-prognoserne. et 1982 indgår dog også i prognoserne, men da 1983 ikke indgår, er 1982 udeladt. I det følgende er BEF t (n) prognosefejlen i reviewår t målt på bruttoenergiforbruget i prognoseår n. Tilsvarende er Korr. t (n) prognosefejlen målt på det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug med reviewår t og prognoseår n. Som forventet er BEF (1985) meget betydelig og positiv, men dog væsentlig mindre end BEF 78-79(1990), selvom olieprisen jo omtrent blev halveret i Det skyldes i høj grad asymmetriske tilpasninger ved olieprisændringer, jf. diskussionen i sidste afsnit. Det er dog bemærkelsesværdigt, at olieprisfaldet i 1986 stort set ikke synes at påvirke prognosefejlene. Korr (1985) og Korr (1990) er markant mindre end BEF (1985) henholdsvis BEF 78-80(1990). Altså har forventningerne til den økonomiske vækst været stærkt overdrevne. Efter 1983 medfører BNP-korrektionen ikke, at prognosefejlen bliver mindre, tværtimod. Figur 2: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget (BEF) og det BNP-korrigerede bruttoenergiforbrug (Korr.) 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10 BEF (1990) BEF (1985) Korr. (1990) Korr. (1985) BEF (1995) Korr. (1995) Kilde: Energy Policies and Programmes of IEA Countries samt Energy Policies of IEA Countries. BEF (1990) og Korr (1990) er også betydelige. Det kan til dels skyldes krisen forårsaget af Iraks annektering af Kuwait i august Krisen nedsatte på kort sigt energiforbruget resulterende i en positiv prognosefejl. 7 7 En stigende trend i IEA landens energiforbrug blev i 1990 afløst af et fald på 1%. Energy Balances of IEA Countries. 5
8 BEF(1995) er meget lille. Det skal dog nævnes, at BEF 82 (1995), der ikke er medtaget i figuren, er 0,11. Lille prognosefejl målt på gennemsnittet kan naturligvis være resultatet af store positive og negative prognosefejl. Om prognoserne udviser en sådan betydelig spredning, belyses vha. standardafvigelsen, jf. figur 3. Figur 3: Standardafvigelsen på IEA landens prognosefejl, BEF og Korr. 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 BEF (1985) Korr. (1995) BEF (1990) Korr. (1990) BEF (1995) Korr. (1985) Kilde: Som figur 2 Det er åbenbart, at den lave værdi af BEF (1995) i figur 2 er baseret på en betydelig spredning. Lande med positive prognosefejl opvejes af lande med tilsvarende negative prognosefejl. Norges BEF 88 (1995) er fx 0,35 og Japans -0,16, altså meget forskellig fra gennemsnittet på ca nul. I 1990'erne konvergerer prognosefejlene betydeligt. Man må naturligvis forvente kovergens i takt med, at t nærmer sig n, idet prognosefejlene alt andet lige jo bør konvergere mod nul. Denne forventede konvergens kan ikke iagttages i BEF(1990) og Korr.(1990)! Norges BEF 88 (1990) er 0,34 og Irlands -0,12. Norges prognosefejl er fuldstændig uændret i flere år. Det viser tydeligt, at ikke alle prognoser ændres løbende. Der optræder derfor besynderlige/betydelige prognosefejl i reviewår tæt på prognoseåret, hvilket naturligvis øger den gennemsnitlige prognosefejl. Det bemærkes endeligt, at Korr (1985) og Korr (1990) udviser betydeligt mindre standardafvigelse end BEF (1985) henholdsvis BEF (1990). BNP-korrektionen nedsætter altså spredningen. Det gælder dog ikke for reviewår efter Det er egentlig overraskende, at BNP-korrektionen ikke medfører konvergens i prognosefejlene efter Alt i alt kan der konstateres en stor spredning i prognosefejlene, hvilket som nævnt i afsnit 3 til dels kan forklares ved betydelige forskelle i pris- og indkomstelasticiteterne. 6
9 Figur 4: Danmarks prognosefejl 0,4 0,3 BEF (1990) 0,2 0,1 BEF (1985) 0,0-0,1 Korr. (1985) Korr. (1990) Korr. (1995) BEF (1995) -0,2 Kilde: Som figur 2. Det kraftige olieprisfald i 1986 indebærer tilsyneladende en forøgelse af det forventede energiforbrug (positivt bidrag til prognosefejlen) i de danske prognoser, jf. figur 4. En tilsvarende udvikling kunne ikke iagttages på gennemsnittet for IEA landene. Det er egentlig uventet, at olieprisfaldet specielt synes at slå igennem i de danske tal, idet Danmark i særlig grad neutraliserede effekten af olieprisfaldet gennem forhøjede energiafgifter. Den markante reduktion af prognosefejlene i 1981 skyldes fremkomsten af den danske Energiplan 81, som medførte en del ændringer i forventningerne til den fremtidige udvikling. Endelig bemærkes det, at BNP-korrektionen gennemgående reducerer prognosefejlene ganske betydeligt. Ved at sammenholde figur 2 og 4 kan det konkluderes, at de danske prognosefejl gennemgående er mindre end gennemsnittet for IEA under 2. oliekrise, men ellers er det modsatte tilfældet. BEF ( 1990) er specielt stor i Danmark. 5. Olieforbruget Da oliepriserne omkring 2. oliekrise steg meget mere end andre energipriser, må man forvente betydelig større prognosefejl på olieforbruget end på bruttoenergiforbruget, idet de relativt høje oliepriser efterfølgende må medføre en substitution bort fra olie over til andre energikilder. Det gælder da også for 1985-prognoserne, mens Olie(1990) allerede efter 1980 ligger permanent under BEF(1990). 7
10 Figur 5: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl, olie og BEF 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Olie (1985) BEF (1990) BEF (1985) BEF (1995) Olie (1990) Olie (1995) Kilde: Som figur 2. Tilsvarende ligger Olie(1995) også gennemgående under BEF(1995), og Olie(1995) er endda negativ, også efter 1986! Dette forhold kan delvis tilskrives udviklingen inden for transportsektoren, hvor der stort set ingen substitutter er til olie. En uventet stigning i transportsektorens energiforbrug, jf. næste afsnit, har trukket det faktiske olieforbrug op i 1995 og dermed medført negativ prognosefejl. Udviklingen i transportsektoren er også baggrunden for, at Olie (1990) ikke er væsentlig større end BEF (1990). Prognosefejlen i transportsektoren er nemlig relativt lille i reviewårene omkring 2. oliekrise. I Cooper (1992) estimeres en gennemsnitlig indkomstelasticitet på 1,1 gældende for olieforbruget med en variation fra 0,28 til 1,74. 8 I Barker et al. vises langsigtede indkomstelasticiter for benzinforbruget i 21 OECD lande med en variation fra 0,45 (Schweitz) til 2,03 (Grækenland).Det viser sig i øvrigt også, at beregnet på cross section data varierer benzinforbrugets indkomstelasticitet i perioden fra 0,82 til 1,39. Benzinforbrugets kortsigtede indkomstelasticitet i ovennævnte materiale fremviser en variation fra 0,04 (Tyskland) til 0,96 (Spanien), den kortsigtede priselasticitet en variation fra 0,05 (Schweitz) til -0,57 (Holland) og den langsigtede priselasticitet en variation fra 0,09(Schweitz) til -2,29 (Holland). De uventede prisstigninger under 2. oliekrise må alt andet lige forventes at medføre relativ stor positiv prognosefejl hos de lande, hvor priselasticiteten er relativ høj numerisk (faktisk energiforbrug falder relativt meget). Altså må prognosefejlene være relativt store i lande med såvel høje indkomstelasticiteter som høje priselasticiter (numerisk). I den tidligere omtalte undersøgelse af benzinforbruget er der dog ingen sammenhæng mellem indkomst- og priselasticiteterne. 9 Alt i alt må de betydelige variationer i elasticiteterne indebære stor variation i prognosefejlene gældende for olieforbruget. 8 Uvejet gennemsnit for 15 af de lande, der indgår i herværende analyse. 9 Indkomst- og priselasticiteterne (lang sigt) er negativt korreleret og R 2 0,08. 8
11 Figur 6: Standardafvigelsen på IEA landens prognosefejl, olie og BEF. 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Olie (1990) Olie (1985) Olie (1995) BEF (1990) BEF (1995) BEF (1985) Kilde: Som figur 2. Figur 7: Relativ prognosefejl i de danske tal, olie og BEF. 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Olie (1990) BEF (1990) Olie (1985) BEF (1985) BEF (1995) Olie (1995) Kilde:Som figur 2. Figur 6 viser, at spredningen på Olie(1985) og Olie(1990) er meget større end spredningen på BEF(1985) og BEF(1990). Olieforbrugets store standardafvigelse skyldes ikke alene de omtalte forskelle i elasticiteterne. Lande, hvor transportsektorens olieforbrug er relativ stort i forhold til olieforbruget i andre sektorer, må have en lille prognosefejl i forhold til lande med et betydeligt olieforbrug uden for transportsektoren. I de øvrige sektorer er der jo gode 9
12 substitutionsmuligheder. I øvrigt er prognosefejlene som nævnt tidligere relativt små i transportsektoren under 2. oliekrise. Som ventet falder spredningen meget efter 2. oliekrise. Det kan nok undre, at Olie(1990) efter 1984 er mindre end BEF(1990), mens det omvendte er tilfældet i 1995-prognoserne. Ændringen i prognosefejlene i Danmark efter 1981 er som nævnt tidligere meget markant som følge af fremkomsten af Energiplan 81. Olie(1995) er som hos IEA landene negativ, mens Olie(1990) er positiv. I forhold til de øvrige IEA lande er prognosefejlene relativt store i Danmark efter Især er Olie(1995) bemærkelsesværdigt stor i de seneste reviewår, hvilket skyldes en undervurdering af udviklingen i transportsektorens energiforbrug, jf. næste afsnit. 6. Energiforbruget i 3 sektorer Bruttoenergiforbruget udgøres af energiforbruget i sektorer (nettoenergiforbruget) plus konverterings- og distributionstab. Sektorforbruget er kun opdelt på 3 hovedkategorier, jf. figur 8. Figur 8: IEA landenes gennemsnitlige prognosefejl i sektorer. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3 Industri (1990) Industri (1985) Andre sekt. (1990) Andre sekt. (1985) Transp. (1985) Transp. (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Transp. (1995) Kilde: Som figur 2. Det fremgår af figur 8, at den betydelige overshooting, der kunne iagttages i figur 2 omkring 2. oliekrise, især kan henføres til energiforbruget i industrien. I transportsektoren er prognosefejlen, bortset fra de første reviewår, negativ. Der har altså været en generel tendens til at undervurdere udviklingen i energiforbruget i transportsektoren. At prognosefejlene inden for transportsektoren, hvor energiforbruget jo næsten udelukkende er baseret på olie, ikke i så høj grad som i andre sektorer svinger i takt med råolieprisudviklingen, kan synes mærkeligt. Det må i betydelig grad skyldes, at transportsektorens energiforbrug (dieselolie, benzinpriser mv.) i særlig grad er belagt 10
13 med store afgifter, som indebærer, at fx store råolieprisstigninger kun medfører mindre prisstigninger hos forbrugerne. I den tidligere omtalte undersøgelse af 21 OECD landes benzinforbrug er den gennemsnitlige langsigtede priselasticitet -1,28 og indkomstelasticiteten 1,19, så den relativt lille prognosefejl i transportsektoren under 2. oliekrise synes ikke at kunne forklares ved en uelastisk efterspørgsel. Prognosefejlen i andre sektorer (andre erhverv end industri samt husholdninger) er beskeden efter 2. oliekrise. Endelig bemærkes det, at det tidligere omtalte pæne resultat for BEF(1995) jf. figur 2, kan henføres til en betydelig positiv prognosefejl i industrien og en tilsvarende negativ prognosefejl i transportsektoren. Tidligere er omtalt betydelige variationer i benzinforbrugets elasticiteter. I Barker et al. vises også langsigtede indkomstelasticiter for industrisektorens energiforbrug i 15 OECD lande med en variation fra 0,22 (USA) til 1,46 (Belgien) samt en variation i den langsigtede priselasticitet fra 0,06 (Østrig) til - 0,35 (Danmark). 10 I Barker et al. omtales også de elasticiteter, der anvendes i IEA-modellen, der anvendes til fremskrivninger af energiforbruget. Her skal blot nævnes, at Japan antages at have en højere indkomstelasticitet og priselasticitet (numerisk) mht. industriens energiforbrug end USA, hvilket er i overensstemmelse med den ovenfor omtalte undersøgelse af 15 OECD lande. Elasticiteterne er dog betydeligt højere i IEA-modellen end i undersøgelsen vedrørende de 15 lande. De meget betydelige elasticitetsforskelle må som nævnt tiligere indebære en betydelig spredning i prognosefejlen, jf. figur 9 og 10. Figur 9: Standardafvigelsen på IEA landenes prognosefejl, transport og industri. 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 Industri (1985) Transport (1985) Industri (1990) Transport (1990) Industri (1995) 0,1 0,0 Transport (1995) Kilde: Som figur De to elasticiteter er positivt korreleret, men R 2 kun 0,17. 11
14 Figur 10: Standardafvigelsen på IEA landenes prognosefejl, industri og andre sektorer. 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 Industri (1985) Andre sekt. (1990) Andre sekt. (1985) Industri (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Kilde: Som figur 2. Spredningen på prognosefejlene i transportsektoren er noget mindre end spredningen på prognosefejlene i industrien. Det kan overraske, at spredningen i reviewår tæt på prognoseår er så betydelig i industrisektoren og inden for andre sektorer Figur 10 viser endelig, at det pæne resultat for Andre sektorer(1995), jf. figur 8, dækker over en betydelig spredning omkring nul. Figur 11: Danske prognosefejl, transport og industri. 0,8 0,6 0,4 0,2 Industri (1985) Industri (1990) Industri (1995) 0,0-0,2-0,4 Transport (1990) Transport (1985) Transport (1995) Kilde: Som figur 2. 12
15 Figur 12: Danske prognosefejl, industri og andre sektorer. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Industri (1985) Industri (1990) Andre sekt. (1985) Andre sekt. (1990) Industri (1995) Andre sekt. (1995) Kilde: Som figur 2. Udviklingen i prognosefejlene i de danske tal ligner i store træk udviklingen i IEA-tallene, jf. figur 11 og 12. Positiv prognosefejl i industrien og negativ i transportsektoren. Transportsektorens prognosefejl er endda noget større i de danske prognoser end i IEA-prognoserne. Som hos de øvrige IEA lande er prognosefejlen i andre sektorer relativ lille. Endelig viser figurerne en betydelig ændring fra 1988 Review til 1989 Review. Det kan skyldes Energi 2000, der udkom i et 1989 svarer til udgivelsesåret 1990, og hovedtallene, der indgår i Energi 2000, kan jo være sendt til IEA, før Energi 2000 var færdigudarbejdet. 7. Afslutning 2. oliekrise medførte meget betydelige positive prognosefejl. Det bratte olieprisfald i 1986, der bragte olieprisen ned på niveauet før oliekrisen, fik ikke en tilsvarende effekt pga. asymmetri i tilpasninger ved olieprisstigninger og olieprisfald. BNP-korrektionen af bruttoenergiforbruget viser, at en meget betydelig del af prognosefejlene omkring 2. oliekrise kan tilskrives en overvurdering af den fremtidige økonomiske vækst. Olieforbrugets prognosefejl er kun større end bruttoenergiforbrugets prognosefejl i de første reviewår. Den negative prognosefejl efter 1983 skyldes en negativ prognosefejl i transportsektoren, hvor energiforbruget som bekendt næsten udelukkende er olie. Den betydelige positive prognosefejl målt på bruttoenergiforbruget omkring 2. oliekrise kan i betydelig grad henføres til industrisektoren, hvilket igen i betydelig grad må skyldes de forkerte vækstforudsætninger for økonomierne. 13
16 I transportsektoren er prognosefejlene gennemgående negative. Der har været en generel tendens til at undervurdere stigningen i transportsektorens energiforbrug. Til gengæld har det modsatte været tilfældet med industriens energiforbrug, så det pæne resultat for BEF(1995) er i realiteten baseret på en betydelig negativ prognosefejl i transportsektoren og en tilsvarende positiv prognosefejl i industrisektoren. De store forskelle i indkomst- og priselasticiteter må forventes at resultere i stor spredning i prognosefejlene. Det er også tilfældet. Det pæne resultat for BEF (1995) dækker fx over en stor spredning. De danske prognosefejl er relativt små omkring 2. oliekrise, men ellers ikke. Prognosefejlen i transportsektoren er endda noget større i de danske tal end i IEA-tallene. Endelig har det vist sig, at der er betydelige prognosefejl i reviewår tæt på prognoseår. En del af forklaringen er, at prognoserne ikke tages op til revision løbende. Selv pæne resultater tæt ved nul målt på gennemsnittet er baseret på store prognosefejl, idet de er fremkommet ved at addere betydelig positive og negative prognosefejl. 14
17 Litteraturliste Andersen, A. & Co.: The Future of oil Prices: The Perils of Prophecy Annual Energy Outlook 1983 with Projections to DOE/EIA 0383(83), p.29. Annual Report to Congress 1977, Vol. 3, DOE/EIA-0036/3, May Annual Report to Congress 1978, Vol 3: Forecasts, DOE/EIA (3). Bails, D.G. and L.C. Peppers: Business Fluctuations. Forecasting Technigues and Applications. Prentice-Hall, Barker, T., P. Ekins and N. Johnstone (ed): Global Warming and Energy Demand. London, Brennand, G. and I.O. Walker: Do income elasticities of energy demand depend on the level of economic growth? A sensivity test for OECD countries, OPEC Review, Summer Cooper, J.C.B.: Elasticities of demand for crude oil: A note, OPEC Review, Autumn International Energy Agency (IEA): Energy Policies and Programmes of IEA Countries, Review International Energy Agency (IEA): Energy Policies of IEA Countries, Review. Manne, A.S. and Schrattenholzer: International Energy Workshop: A progress report, OPEC Review, Winther National Energy Plan ll, Appendix A: World Oil Prices, DOE/TIC , OECD: Energy Prospects to 1985, Volume 1, 1974 Paga E. and G. Brennand: Energy indicators. OPEC Review, Winter Schrattenholzer L. and K. Marchant: The 1995 International Energy Workshop: the poll results and a review of papers. OPEC Review, March Sterner S.: Gasoline demand in the OECD: Choise of model and data set in pooled estimations. OPEC Review, Summer
18 Department of Economics: Skriftserie/Working Paper: 1997: WP 97-1 WP 97-2 WP 97-3 WP 97-4 WP 97-5 WP 97-6 WP 97-7 WP 97-8 WP 97-9 WP WP WP WP Jan Bentzen, Valdemar Smith and Niels Nannerup: Alcohol consumption and drunken driving in the Scandinavian countries. ISSN Urs Steiner: Inefficient National Environmental Regulation as a Signal of High Abatement Costs. ISSN Søren H. Harck: Lidt om DØRS selvforståelse: om lønrelationerne i SMEC. ISSN Søren H. Harck: Hvorfor er den langsigtede crowding out-effekt på 100% i SMEC? ISSN Søren H. Harck: Er Phillips-kurven på langt sigt lodret i en lille åben økonomi? ISSN Tom Engsted and Jan Bentzen: Dynamic Modelling of Energy Demand: A Guided Tour Through the Jungle of Unit Roots and Cointegration. ISSN Søren H. Harck: Løn-til-pris og pris-til-løn elasticitet, strukturledighed og betalingsbalance: nogle umoderne implikationer af en moderne model. ISSN Søren H. Harck: Lidt om de makroøkonomiske effekter af konkurrencepolitik: en konvolut-bagside-analyse af DØR s SMEC-kalkulationer. ISSN Urs Steiner: Signalling in International Environmental Agreements: Using preagreement emission level as a signalling device. ISSN Urs Steiner and Gert Tinggaard Svendsen: The Use of Permit Markets for Incorporating Source Location: The Case of Acid Rain in Europe. ISSN Tor Eriksson and Mette Lausten: Managerial Pay and Firm Performance - Danish Evidence. ISSN Sarosh Kuruvilla: Globalization and Employment Relations: A Framework and Agenda for Research in Asia. ISSN Sarosh Kuruvilla and Christopher Erickson: Industrial Relations Change in Asia: A Comparative Review. ISSN
19 WP WP WP Sarosh Kuruvilla and Stephen Frenkel: Determinants of Member Satisfaction with Unions in South Korea. ISSN Christopher L. Erickson and Sarosh Kuruvilla: What Is Industrial Relations System Transformation? ISSN Jan Bentzen, Tor Eriksson and Valdemar Smith: Rational Addiction and Alcohol Consumption: Evidence from the Nordic Countries. ISSN WP Sarosh Kuruvilla: Globalization and Industrial Relations in South Asia. ISSN WP WP Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen and Kurt Petersen: Growth and Quality - A Macro-Economic Perspective. ISSN Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen and Kurt Petersen: Growth and Quality - A Business Economic Perspective on Growth Policies. ISSN WP Palle Bruus: Om begrebet erhvervspolitik. ISSN WP WP Rodney Chua and Sarosh Kuruvilla: How Do Nations Up-skill their Work-forces? The Case of Singapore. ISSN Sarosh Kuruvilla: Industry and Firm Level Case Studies of Industrial Relations and Human Resources Change in India: The Effects of Globalization. ISSN : WP 98-1 WP 98-2 WP 98-3 Gert Tinggaard Svendsen: Transition to Market Economy in Eastern Europe: The Case of Lobbyism in Russia. ISSN Gert Tinggaard Svendsen: Social Capital, Economic Growth and Transition Economies. ISSN Anders Østergaard Nielsen: A Database of EPO-Patenting Firms in Denmark. ISSN WP 98-4 Hans Linderoth og Jan Bentzen: Priskonvergens mellem EU-landene ISSN WP 98-5 Anders Østergaard Nielsen: A Selection Model of Patenting Firms in Denmark. ISSN WP 98-6 Jan Bentzen og Hans Linderoth: Færdselsuheld med personskade i Danmark En empirisk analyse af vejrligets indflydelse på antallet af trafikuheld. ISSN
20 WP 98-7 Jan Bentzen og Hans Linderoth: Influenza og dødelighed i Danmark Sæsonvariation i dødelighed. ISSN WP 98-8 WP 98-9 WP WP WP Tor Eriksson, Jaromir Gottvald and Pavel Mrázek: An Analysis of the Determinants of Managerial Pay in the Czech Republic. ISSN Kenneth Snellman: Appointing Referred Applicants - a Way of Motivating Employees. ISSN Mette Lausten: CEO Turnover, Firm Performance and Corporate Governance. ISSN Hans Linderoth: Drivhusmodellers omkostningsfunktioner og marginale emissionsomkostninger. ISSN Kenneth Snellman: Rules versus Discretion: Favouritism and the Use of Requirements of Formal Qualifications. ISSN WP Gert Tinggaard Svendsen: The Idea of Global CO 2 Trade. ISSN WP WP WP Lene Hjøllund & Gert Tinggaard Svendsen: The Public Choice Problem of Green Taxation: The Case of CO 2 Taxation in OECD. ISSN Jan Lien Christensen & Gert Tinggaard Svendsen: The US SO 2 Auction: A Policy Recommendation for Future Auctions. ISSN Søren Harck: Lidt om DØRS selvforståelse: om (implikationerne af) prisdannelsen i SMEC. ISSN : WP 99-1 WP 99-2 WP 99-3 WP 99-4 WP 99-5 WP 99-6 Bent Jesper Christensen and Nabanita Datta Gupta: The Effects of Pension Systems Reform on Retirement and Government Finances: Predictions Using Danish Data on Married Couples. ISSN Tor Eriksson: Performance Related Pay: Determinants and Effects on Managers Pay. ISSN Jan Bentzen og Hans Linderoth: Influenzaepidemiers effekt på dødeligheden. ISSN Jan Bentzen and Valdemar Smith: The impact of government R&D - some empirical evidence. ISSN Michael Rosholm: Observed and Unobserved Heterogeneity in the Duration Dependency Parameter. ISSN Peter Kurrild-Klitgaard and Gert Tinggaard Svendsen: Autocracy, Collective Goods and the Vikings. ISSN
21 WP 99-7 Jan Bentzen and Tom Engsted: A Revival of the Autoregressive Distributed Lag Model in Estimating Energy Demand Relationships. ISSN WP 99-8 Anders Østergaard Nielsen: Patenting, R&D and Market Structure - Manufacturing Firms in Denmark. ISSN WP 99-9 WP WP WP WP Mogens Dilling-Hansen, Tor Eriksson, Erik Strøjer Madsen and Valdemar Smith: The Influence of Competition and Ownership Structure on the Performance of Danish Manufacturing Firms. ISSN Kamma Langberg: En kvantitativ beskrivelse af stofmisbrugere i metadonbehandling i Ribe amt i perioden ISSN Jan-Tjeerd Boom and Gert Tinggaard Svendsen: International Emission Trading Systems: Trade Level and Political Acceptability. ISSN Urs Steiner Brandt: Why are economic instruments so rare in solving international environmental problems? ISSN Gunnar L.H. Svendsen and Gert T. Svendsen: Social Capital in Rural Denmark. ISSN WP Hans Linderoth: Prognosefejl i IEA-landenes energiprognoser. ISSN
Sammenligning af IEA-landenes prognosefejl vedrørende bruttoenergiforbrug, olieforbrug og energiforbrug i sektorer
ammenligning af -landenes prognosefejl vedrørende bruttoenergiforbrug, olieforbrug og energiforbrug i sektorer Hans Linderoth Handelshøjskolen i Århus ationaløkonomisk nstitut Fuglesangs llé 20-8210 Århus
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereMelbourne Mercer Global Pension Index
15 October 2009 Melbourne Global Pension Index Dr David Knox www.mercer.com.au The Genesis Victorian Government wants to highlight the significant role that Melbourne plays in the pension and funds management
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereSTIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722
4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDe næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia
De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereJan Bentzen. Publications: Articles
Jan Bentzen Publications: Articles Comparing data sources of real GDP in purchasing power parities. Forthcoming in Applied Economics Letters, 2015. Prices of agricultural commodities, biofuels and fossil
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereGlobaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.
Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereNationaløkonomisk Tidsskrift 2005
Nationaløkonomisk Tidsskrift 2005 Udgivet af Nationaløkonomisk Forening Redaktør: Chr. Hjorth-Andersen I redaktionen: Claus Thustrup Kreiner, Birgitte Sloth, Torben Tranæs Redaktionsudvalg: Peder Andersen
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereKLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!
KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereLav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen
n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.
Læs mereSlides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereInterim report. 24 October 2008
Interim report 24 October 2008 2 2008 Key figures July-September 2008 Net sales were SEK 3,690 m (3,748) Organic growth was 1% Operating profit (EBIT) declined by 32% to SEK 186 m (272). Negative currency
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs mereINDUSTRIAL relations
Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mere- Private
3.5 Antal andels- og private mejerivirksomheder med og uden direkte indvejning Number of co-operatives and private dairies with and without deliveries from dairy farm Med direkte indvejning Delivery from
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereSTRABAG SE Q results 31 May 2010
STRABAG SE Q1 2010 results 31 May 2010 Record order backlog, harsh winter Output volume ( m) 1,837-16.1% 2,190 13,021 Output volume / Revenue Harsh winter conditions and finalised projects in the Middle
Læs mere