Bæredygtig energiudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig energiudvikling"

Transkript

1 Bæredygtig energiudvikling Af Niels I. Meyer, professor emeritus, DTU-BYG Den menneskeskabte drivhuseffekt er i gang med at skabe mærkbare ændringer i Klodens klima, som konsekvens af den globale opvarmning. Udslippet af drivhusgasser stammer især fra afbrændingen af fossile brændsler. En vigtig del af løsningen er en omlægning til vedvarende energiressourcer kombineret med energibesparelser. Teknologierne findes, men den politiske indsats er for beskeden og for sendrægtig. Måske magter det demokratiske system ikke at træffe de nødvendige langsigtede beslutninger i tide? Hvad ved vi om den globale temperaturbalance? Vi ved, at en række drivhusgasser (DHG er), som vanddamp, CO 2 (kuldioxid), CH 4 (metan), N 2 O (lattergas) med flere har afgørende betydning for den globale temperaturbalance. Uden disse naturlige DHG er ville den globale middeltemperatur ligge omkring 17 C, og Kloden ville stort set være ubeboelig. Derfor er der god grund til at glæde sig over, at de naturlige DHG er har sørget for, at den globale gennemsnitstemperatur i nyere tid har svinget beskedent omkring plus 15 grader celsius. Det er mindre glædeligt eller snarere direkte bekymrende, at de moderne industrisamfund er i gang med mærkbart at øge atmosfærens koncentration af drivhusgasser med komplicerede og delvis uoverskuelige konsekvenser for det globale klima. Vi ved også, at koncentrationen i atmosfæren af den dominerende menneskeskabte DHG (CO 2 ) er steget fra ca. 280 milliontedele (ppm) før den industrielle udvikling til omkring 390 ppm i dag [1]. Det skyldes hovedsageligt afbrændingen af kul, olie og naturgas. Samtidig er den globale gennemsnitstemperatur steget ca. 0,8 grader celsius siden slutningen af 1800-tallet. For fuldstændighedens skyld bør det nævnes, at nogle (især danske) forskere argumenterer for, at aktiviteten af solpletter kan være af væsentlig betydning for temperatursvingningerne på Kloden [2]. Denne teori tillægges imidlertid ikke større betydning blandt det store flertal af Klodens klimaeksperter, blandt andet fordi den teoretiske model ikke er tilstrækkeligt verificeret, og det eksperimentelle grundlag er relativt spinkelt. Desuden er temperaturudviklingen på Kloden ikke i god overensstemmelse med solpletteorien [3], [4]. Af samme grund bliver solpletteorien ikke yderligere behandlet i denne artikel. Historiske klimaændringer Et andet spørgsmål, som fremdrages i forbindelse med debatten om den globale opvarmning, er indflydelsen fra de historiske, naturlige ændringer af klimaet med skiftende istider afløst af varmere perioder ( mellemistider ), hvor den seneste istid kulminerede for ca år siden. Der har været omkring 40 forskellige istider adskilt af mellemistider i de seneste godt to millioner år [5]. I den forbindelse bør den såkaldte lille istid fra ca til 1850 dog ikke forveksles med en rigtig istid. Der er tale om yderst komplicerede mekanismer og tidsperioder, der svinger fra mange millioner af år til få tusinder af år. En nylig oversigtsartikel over disse forhold er publiceret i Geografisk Orientering [5]. Her vil jeg nøjes med at fremdrage nogle af de væsentlige forhold. Blandt de mange bidrag til de klimatiske variationer kan nævnes ændringer i jordbanens form (excentriciteten) omkring solen med cykliciteter på ca til år, ændringer i jordaksens hældning og retning med cykliciteter på ca til år, ændringer i jordbanens hældning, og variererende udstråling fra solen. Men sammenhængen med Klodens klimaændringer slutter ikke her. Dertil kommer bl.a. makroændringernes indflydelse på Klodens havstrømme (fx Golfstrømmen og den Nordatlantiske Oscillation også kaldet El Nino), vindforhold og skydannelser. Når der fra visse sider sættes spørgsmålstegn ved hele teorien om den menneskabte globale opvarmning, behøver det således ikke udelukkende at skyldes kommercielle særinteresser. Der er tale om meget komplicerede klimaforhold, og selv de mest avancerede beregningsmodeller har ikke styr på alle de forekommende mekanismer (fx skydannelser og havstrømme). På den anden side er ingen af de mulige alternative forklaringer specielt overbevisende. Den dominerende opfattelse blandt klimaeksperter er, at de naturlige mekanismer ikke kan forklare den nuværende udvikling (siden 1980), som overvejende må tilskrives den menneskeskabte drivhuseffekt [5]. Derfor er det i god overensstemmelse med den videnskabelige tradition at fortsætte arbejdet med at forbedre de anvendte klimamodeller og sammenligne modellernes resultater med målte data. Hertil kommer, at det vil være i direkte modstrid med det såkaldte forsigtighedsprincip [6], [7], hvis man ikke tager de allerede observerede konsekvenser seriøst. Det er det faglige grundlag for de følgende afsnit i artiklen. Skulle det endelig vise sig, at klimændringerne bliver mindre alvorlige end de nuværende modeller forudser, er investeringerne i vedvarende energi langt fra spildte. Hovedparten af Klodens olie findes i politisk usikre områder (især i Mellemøsten), og de moderne industrisamfund er stærkt afhængige af deres olieforsyning. Alene af hensyn til forsyningssikkerheden er der gode grunde til at forcere overgangen til vedvarende KVANT, oktober

2 energi. Det vil også reducere faren for truende (militære) kampe om den sidste olie. Internationale reaktioner De potentielle problemer i forbindelse med den globale opvarmning har været tilstrækkelig bekymrende til, at FN i 1988, som opfølgning på den såkaldte Brundtland-rapport fra 1987, har nedsat en kommission kaldet Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) til løbende at følge, analysere og informere om udviklingen af den globale opvarmning. Den seneste af IPCCs rapporter udkom i 2007 baseret på målte resultater op til 2005, mens den næste rapport forventes at komme i Det er en generel svaghed, at disse rapporter er mindst to år under udarbejdelse og derfor ikke er ajour med den seneste udvikling. Ved FNs klimatopmøde i Rio i 1992 var der tilslutning fra 154 lande til en Klimakonvention med hovedformålet at arbejde for en stabilisering af det globale klima, inden de potentielle ændringer får alvorlige konsekvenser. Det har ført til en række internationale konferencer mellem de deltagende lande (Conferences of Parties, COPs), og som et første konkret skridt forfattedes i 1997 den såkaldte Kyoto-protokol med (beskedne) forpligtende DHG-reduktioner for de rige lande inden Efterfølgende blev protokollen dog ikke ratificeret af flere industrilande med USA i spidsen, og den trådte først i kraft i 2005, da tilstrækkeligt mange lande havde ratificeret. En oversigt over disse klimakonferencer og deres beslutninger op til 2009 er givet i Geografisk Orientering [8]. Godt hjulpet af den omfattende finanskrise og forskellige smutveje (bl.a. køb af emissionskvoter i overskud hos andre lande og udnyttelsen af de såkaldte fleksible mekanismer ) vil størsteparten af de deltagende rige lande sandsynligvis være i stand til at opfylde deres Kyoto-forpligtelser. De fleksible mekanismer, Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM), gør det muligt for avancerede industrilande at opnå forøgede udslipskvoter gennem samarbejdsprojekter med svagere udviklede industrilande og med udviklingslande. Det er dog en betingelse, at disse projekter ikke ville blive gennemført uden hjælp fra den fleksible mekanisme (krav om såkaldt additionalitet), hvilket er meget svært at kontrollere i praksis [9]. Desuden er der specielt i forbindelse med CDM opstået en række utroværdige projekter, som mere fungerer som pengemaskiner for de involverede end som reelle bidrag til formindskelse af den globale opvarmning [10]. En anden smutvej består i, at de rige lande outsourcer dele af deres energiintensive industri fx til Kina og senere importerer varerne uden at blive konteret for den indbyggede CO 2 -udledning ved deres produktion. Ifølge en nylig analyse har udslippet fra produktionen af internationalt handlede varer mere end opvejet de udslipsreduktioner, som er opnået i henhold til Kyotoprotokollen [11]. Udslippet påhviler nemlig producentlandet med de gældende regnskabsregler. Alternativet kunne være at belaste brugerlandene med det samlede CO 2 -udslip i forbindelse med deres forbrug af varer, service, el, varme, transport og andre forbrug. Det ville imidlertid kræve meget komplicerede livcyklusanalyser af alle forbrugsvarer og andre energitjenester, og det system kan der næppe opnås international enighed om. Indtil videre er det ikke lykkedes at opnå international tilslutning til det næste afgørende skridt fx i form af en stærkt opstrammet Kyoto-aftale for perioden frem til Og i øjeblikket er der intet, der tyder på, at en ny forpligtende aftale vil blive etableret inden den nuværende aftales ophør i Mange danskere vil huske COP15 i København i december 2009, der endte som en bedrøvelig fiasko. Fiaskoen skyldtes især, at de to største bidragere til udslip af DHG er (Kina og USA) ikke kunne enes om en fælles strategi til bekæmpelse af den globale opvarmning. De var uenige om ansvarsfordelingen og specielt om principperne omkring forpligtende udslipsreduktioner. Desuden blev opgaven ikke gjort lettere af det danske formandskabs manglende internationale erfaring. Fiaskoen har ifølge en vurdering af Det Internationale Energiagentur (IEA) forøget omkostningerne for verdenssamfundet over de næste 20 år med 1 billion (1000 milliarder) $, hvis den globale opvarmning skal holdes under de tilstræbte 2 grader celsius [1]. Det efterfølgende COP16 i Mexico i december 2010 resulterede ikke i de nødvendige forpligtende aftaler, og det forventes heller ikke at ske ved COP17 i Sydafrika i december Det mest konkrete, man kan nævne fra disse konferencer, er, at der er international tilslutning til kravet om, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må stige mere end 2 grader celsius i dette århundrede, hvilket vurderes at kræve en reduktion i 2050 på mindst 60 til 80 % af det nuværende globale udslip af CO 2 (ca. 32 milliarder tons pr. år). Denne tilsyneladende enighed bør dog ikke forlede til urealistisk optimisme, eftersom den nuværende kurs ifølge en række internationale analyser er sat mod en stigning på ca. 4 grader celsius eller mere [1], og der ikke er tegn på international enighed om de konkrete midler til at begrænse stigningen til de 2 grader. En af de rige landes typiske undskyldninger for manglende handling er, at energianlæg baseret på vedvarende energi ikke kan konkurrere økonomisk og kun vinder indpas på grund af store statslige tilskud. I den forbindelse overser man bekvemt to faktorer, som trækker i den modsatte retning. Dels får de fossile brændsler globalt næsten seks gange større statslige tilskud end vedvarende energi: 312 milliarder $ mod 57 milliarder $ i 2009 [1]. Dels belastes fx kulkraft langt fra med de samfundsmæssige skadesomkostninger (eksternaliteter), som de giver anledning til [12]. For at formindske kulkraftens bidrag til den globale opvarmning gives der nu betydelige statslige bidrag til udviklingen af teknologier, der kan suge CO 2 ud af kulkraftværkernes udslip og deponere drivhusgassen i underjordiske lagre eller lagre under havbunden på engelsk: Carbon Capture and Storage (CCS). CCSteknikken er dog langt fra færdigudviklet og foreløbig er den dyr og energikrævende. Det er derfor indtil 4 Bæredygtig energiudvikling

3 videre tvivlsomt, om den nogensinde kommer til at spille en rolle i praksis [13]. Alligevel benyttes henvisningen til en kommende indførelse af CCS allerede nu som en undskyldning for oprettelsen af nye kulkraftværker. Eftersom et nyt kulkraftværk normalt har en levetid på mindst 40 år, vil det være yderst risikabelt at give tilladelse til nye værker med henvisning til en usikker CCS-løsning. En rationel løsning vil være at indføre et moratorium mod nye kulkraftværker, indtil CCS-teknologien er færdigudviklet og kommercielt tilgængelig. På det tidspunkt kan man da tage stilling til en eventuel ophævelse af moratoriet. En midlertidig løsning kunne være at indføre en maksimumsgrænse for det tilladte udslip fra nye energianlæg ( Emission Performance Standard ). Hvis grænsen blev sat til 350 gram/kwtime ville det udelukke nye kulkraftværker uden CCS og samtidig gøre det muligt at bruge naturgas som overgangsenergi til et system med 100 % vedvarende energi. Sandsynlige konsekvenser af den globale opvarmning Som bekendt udvider vand sig ved opvarmning, og det gælder også for verdenshavene. Derimod er der vidt forskellige vurderinger af, hvor meget havene vil stige i løbet af dette århundrede. Vurderingerne går lige fra en halv meter [14] til en meter eller mere [15], [16]. De høje tal bygger på, at ophedningen ikke slutter ved de to grader celsius, og at der bl.a. vil ske en markant afsmeltning af Grønland og polerne. De rige lande vil i et vist omfang kunne afbøde skaderne ved bygning af dæmninger, men fattige lande som Bangladesh, Maldiverne og Egypten kan blive hårdt ramt. Disse lande har til gengæld ikke megen skyld i den globale opvarmning. Samtidig vil klimabælterne flytte sig mange hundrede kilometer mod polerne med stærke ændringer i de nuværende frugtbare områder, som forsyner jordens befolkning med mad. Foreløbige analyser tyder på, at det bliver svært at finde nye områder, der er lige så frugtbare. Ifølge FNs Klimapanel vil frugtbare områder i Syd-, Øst- og Mellemeuropa blive for varme og tørre. Det samme gælder store dele af USA, Sydamerika og Afrika [17] og [18]. Det er et kritisk problem, når det globale befolkningstal forventes at stige til omkring ni milliarder i Tilsvarende kritiske problemer forventes for forsyningen med ferskvand, som allerede er truet [19]. Det bør også nævnes, at erfaringerne og modelberegningerne tyder på, at vejrforholdene bliver mere ustabile med stærkere orkaner og perioder med mere udbredt tørke eller langt kraftigere regnperioder med store oversvømmelser [14]. Foreløbig er sammenhængen på dette område dog stadig til debat i videnskabelige kredse. En bekymrende usikkerhed er forbundet med de såkaldte tipping points, som indebærer en kraftig forstærkning af opvarmningsprocessen (positiv tilbagekobling), hvis de overskrides. Et eksempel kan være optøning af permafrosten i Sibirien og andre nordlige egne med udslip af den nedfrosne metan og kuldioxid. Et andet eksempel er afsmeltning af fastlandsisen på Grønland og polerne, som vil eksponere ny jord med langt mindre refleksion af solstrålingen end de isbelagte områder. Man kan konstatere, at næsten alle nye empiriske resultater hidtil har peget i den gale retning (kraftigere global opvarmning), og disse konsekvenser forsvinder ikke ved at omtale budbringerne som dommedagsprofeter. Tværtimod burde de empiriske resultater få beslutningstagerne til at lægge mere vægt på forsigtighedsprincippet [6]. I den forbindelse bør det også nævnes, at en britisk regeringsrapport [20] har dokumenteret, at de samfundsmæssige omkostninger ved at udsætte en bekæmpelse af den globale opvarmning vil være en størrelsesorden større end ved en hurtig og effektiv indsats mod klimaændringerne. Rapporten betegner den manglende indsats mod den globale opvarmning, som en verdenshistorisk markedsfejl. Hvad er den forsigtige udslipskvote pr. person i 2050? Svaret afhænger af beregningsprincippet. Den følgende beregning er baseret på et globalt lighedsprincip. Det vil sige, at alle mennesker på Kloden på længere sigt får tildelt samme udslipskvote i modstrid med dagens situation, hvor udslippet af CO 2 i nogle (rige) lande ligger omkring 20 tons pr. indbygger og i andre (fattige) lande under 1 ton pr. indbygger. Se tabel 1. På grund af den vestlige finanskrise har industrilandenes udslip generelt været mindre i 2009 end i 2008, mens Kina og andre store udviklingslande har haft stigende udslip. Land CO 2 -udslip CO 2 -udslip pr. (mio. tons) capita i tons Kina ,9 USA Indien ,4 Tyskland Mexico 470 4,4 Brasilien 368 1,9 Arabiske Emirater Kuwait Danmark Bangladesh 44 0,28 Gambia 0,40 0,25 Tabel 1. Udslip af CO 2 totalt og pr. indbygger i udvalgte lande i 2007 (afrundede tal). Kilde UN Statistics Division Environmental Statistics, Det er næppe muligt at nå den ønskede reduktion på 60 til 80 % af det nuværende globale udslip, hvis de rige lande vil fastholde deres ret til relativt højere udslipskvoter pr. indbygger. Derfor er følgende regneeksempel baseret på et dynamisk lighedsprincip, hvor en række af de fattige lande først forøger deres udslip og efterfølgende ender på en fælles global kvote i De rige lande forudsættes straks og vedvarende at reducere deres udslipskvote. KVANT, oktober

4 Figur 1. Sammenligning af scenarier i Grænser for Vækst med globalt observerede data [22]. REGNEEKSEMPEL En reduktion på 60 % af det nuværende globale udslip af CO 2 på ca. 32 milliarder tons pr. år fører til et globalt udslip på 12,8 milliarder tons i Samtidig forudses det globale befolkningstal at komme til at ligge omkring 9 milliarder i Det vil sige, at den årlige udslipskvote i 2050 kommer til at ligge på ca. 1,4 tons pr. person. Samme resultat kom den tyske kansler Angela Merkel til i en tale i New York i 2007 [21]. Efter at hun kom hjem og fik talt med tysk industri, sagde kansler Merkel ikke mere om sit regnestykke, hvilket dog ikke gør resultatet mindre korrekt. Som det fremgår af tabel 1, vil det være en drastisk reduktion for industrilandene, og regeringerne i de øvrige OECDlande har heller ikke været ivrige for at følge op på Merkels regnestykke. Grænser for vækst Romklubbens rapport Grænser for vækst (The Limits to Growth) fra 1972 gav en række eksempler på mulige brud på en bæredygtig udvikling på grund af resourceudtømning og forskellige former for forurening. Rapporten belyste desuden mulighederne for en alternativ, bæredygtig udvikling. Den gang blev rapporten hårdt kritiseret af en række neo-liberalistiske økonomer, som havde misforstået dens indhold og intentioner og tilsyneladende overset rapportens positive scenarier og forslag. Egentlig er det overraskende, at det skal være så svært at acceptere, at eksponentiel vækst i forbruget af materielle ressourcer har en grænse på en begrænset klode. Inden for de seneste år har rapporten og dens scenarier imidlertid fået oprejsning og anerkendelse også fra økonomer. Figur 1 illustrerer, at scenarierne i Grænser for Vækst fra 1972 har dækket den hidtidige udvikling forbavsende godt. Begrebet grænser for vækst har fået aktuel opbakning i en britisk regeringsrapport under formandskab af professor Tim Jackson om velfærd uden vækst [23]. Den politiske modstand mod en økonomi uden vækst er specielt knyttet til det nuværende stive beskæftigelsesbegreb. Erfaringsmæssigt stiger produktiviteten i industrilandene med et par procent om året, og hvis økonomien ikke vokser tilsvarende, fører det til stigende arbejdsløshed. Et konstruktivt alternativ kunne være i stedet at sætte arbejdstiden ned og glæde sig over mere tid til andre sysler [24]. Denne tankegang er imidlertid langt fra at vinde indpas i beslutningsprocessen i OECD-landene, og den nuværende finanskrise gør det nærmest politisk umuligt for disse landes finansministre at nedprioritere støtten til økonomisk vækst. Har vi de nødvendige teknologier til at sikre en bæredygtig udvikling? Svaret er ja. Det er belyst gennem en række grundige og realistiske analyser både i udlandet (med fokus på elsektoren) [25] og i Danmark [26], [27], [28]. Den korte udgave af løsningen er, at vi skal afskaffe brugen af fossile brændsler inden 2050 og gå over til vedvarende energi samt udnytte det store potentiale for energibesparelser. De danske beregninger dokumenterer, at det oven i købet indebærer mindre samfundsøkonomiske omkostninger end at fortsætte som hidtil ( business as usual ) [26], [28]. Denne tendens forstærkes, når man inkluderer hensynet til de eksterne samfundsomkostninger (eksternaliteter) fra de fossile brændsler i beregningerne. Og Danmark er ikke et specialtilfælde 6 Bæredygtig energiudvikling

5 i den sammenhæng [12]. Omstillingen til fluktuerende energikilder som sol og vind kræver en ny form for systemtænkning. Det gælder især samspillet mellem sektorerne for el, varme og transport, som tidligere er blevet drevet og planlagt som adskilte sektorer. Løsningen kræver også en ny form for tovejs-kommunikation mellem energiproducenter og energiforbrugere ( smart grids ) samt bred indførelse af teknologier som varmepumper, varmelagre, brændselsceller, el-biler m.m. Løsningsmulighederne er grundigt belyst i et stort dansk forskningsprojekt med titlen CEESA, som udsender de afsluttende rapporter i 2011 [28]. Et centralt resultat fra CEESA-projektet er, at biomasse anvendt til energi bliver en mangelvare, som i forskellige former må reserveres til specielle formål som højtemperaturprocesvarme i industrien og drivkraft til fly og lastbiler. Hvor det er praktisk muligt skal man i stedet basere sig på el fra vindkraft. Et andet problem ved anvendelsen af de begrænsede biomasseressourcer til energiformål er konflikten med hensyn til at skaffe mad til den voksende befolkning på Kloden. Kernekraft Der er stadig en international kernekraftlobby, som hævder, at kernekraft er en nødvendig og billig teknologi til løsning af problemerne. Disse argumenter er imidlertid ikke velfunderede. Kernekraft er tværtimod langt dyrere end hævdet af tilhængerne på grund af en række skjulte subsidier, ligesom sikkerheden over for menneskelige fejl og terroristhandlinger ikke er acceptabel. Desuden har en række teknologiske problemer ikke fundet en forsvarlig løsning, herunder en sikker opbevaring af det højradioaktive affald i mere end år [29], [30]. Katastrofen i Japan i 2011 har haft direkte indflydelse på beslutningen i Tyskland om en relativ hurtig udfasning af kernekraft. Selv i kernekraftlandet Frankrig overvejer man nu at ændre politiken på el-området i retning af mere vedvarende energi. Imidlertid vil der stadig blive bygget nye kernekraftværker i en del lande, men det vil ikke have nogen tilstrækkelig effekt på bekæmpelsen af den globale opvarmning [29]. Tværtimod kan det forsinke udbygningen med vedvarende energi, som er den endelige bæredygtige løsning. Kan demokratiet klare opgaven? Som det fremgår af det ovenstående, er der meget, der tyder på, at den demokratiske beslutningsproces ikke magter at gennemføre de nødvendige teknologiske og samfundsmæssige ændringer i tide, så vi undgår skræmmende og dramatiske miljømæssige konsekvenser. Der er for mange barrierer i form af kortsigtede, nationale og kommercielle særinteresser. En erfaren miljøforsker som professor Dennis Meadows (en af hovedforfatterne til Grænser for vækst ) har ved flere internationale seminarer forudsagt, at når først de klimatiske katastrofer ramler ned over os, vil folk råbe på den stærke mand, som kan redde dem fra de gammeldags og sendrægtige demokratiske principper. Personligt vil jeg ikke udelukke, at udviklingen kan gå i den retning, men jeg tror mere på demokratiets overlevelseskraft end Meadows gør. I Storbritannien optrådte Winston Churchill ved flere lejligheder mere som stærk mand end som traditionel demokratisk politiker under Anden Verdenskrig. Men efter krigen kom de demokratiske principper til magten igen og afsatte Churchill. Hvor stopper vores ansvar for fremtidens generationer? I en nylig bog af klimaforskeren Curt Stager [31] påpeger forfatteren, at omkring en femtedel af det menneskeskabte CO 2 -udslip stadig vil befinde sig i atmosfæren om år. Samtidig er Kloden forventeligt på vej til en ny istid om ca år, som vil skabe dramatiske forringelser i menneskers livsmuligheder på Kloden. Stager rejser i den forbindelse spørgsmålet, om de nuværende generationer kunne udsætte problemerne for vores fjerne efterkommere ved at undlade at bekæmpe den globale opvarmning. Han estimerer, at man muligvis vil kunne udsætte den næste istid med helt op til år. Teoretisk kan det lyde interessant at give vore efterkommere et ekstra pusterum på år, men jeg er enig med Stager i hans endelige (pragmatiske) konklusion om, at det nok er mere fornuftigt at stoppe afbrændingen af fossile brændsler nu og så begynde afbrændingen igen, når det begynder at blive koldt. Hvis menneskene har undgået at ødelægge Kloden i de næste tusind år, er de nok også blevet så meget klogere, at de finder på passende løsninger til at klare istiden måske ved at bosætte sig på andre planeter. Konklusioner På grund af den omfattende finanskrise er den globale opvarmning og dens truende miljøkonsekvenser kommet mærkbart lavere på den politiske dagsorden. Det vil gøre det endnu vanskeligere i tide at gennemføre den nødvendige omstilling på energiområdet, som er en forudsætning for en bæredygtig udvikling. Den gode nyhed er, at de nødvendige teknologier findes og vil blive yderligere udviklet i løbet af den næste snes år. Det samme gælder forslagene til de nødvendige systemændringer og virkemidler. Imidlertid mangler den politiske vilje til hurtigt at gennemføre de nødvendige teknologiske, systemmæssige og institutionelle ændringer. Derfor fortsætter klimaudviklingen i den gale retning, og man kan frygte, at der først vil ske en opvågning efter alvorlige klimakatastrofer. De to store bidragsydere til det globale udslip af drivhusgasser, USA og Kina, har foreløbig forhindret opnåelsen af en forpligtende global aftale til en effektiv bekæmpelse af klimaændringerne. Derfor er den positive indsats stort set overladt til lokale initiativer fra oplyste borgere og virksomheder, specielt hvad angår energibesparelser. Heldigvis er der et voksende antal af sådanne initiativer i mange lande inklusive USA, men indsatsen slår langt fra til over for de voksende klimaproblemer uden støtte ovenfra på nationalt og KVANT, oktober

6 globalt plan. I den situation bør man overveje nye internationale strategier, hvor man ikke venter på de sendrægtige, store udslipslande, men danner grupper af foregangslande, som demonstrerer, at det kan lade sige gøre at gennemføre en effektiv omstilling. Oven i købet med et positivt økonomisk resultat. En sådan foregangsgruppe kunne inkludere de nordiske lande sammen med Holland og Tyskland og andre miljøbevidste lande. Det ville være en fornem opgave for Nordisk Råd at iværksætte et sådant initiativ. Litteratur [1] International Energy Agency, World Energy Outlook, Paris, 2010, [2] Svensmark H. (2007), Cosmoclimatology: A new theory emerges, Astronomy and Geophysics, 48, no. 1, pp 18-24, [3] Laut P. (2003), Solar activity and terrestrial climate: an analysis of some purported correlations, J. Atmos. Sol.- Terr. Phys. 65, side , [4] Stauning P., Solar activity-climate relations: A different approach, J. Atmos. Sol.-Terr. Phys., in press, [5] Seidenkrantz M.-S., Klimaforandringer gennem Jordens historie, Geografisk Orientering 39, nr. 5, side , [6] Harremoës P. (main editor), Late lessons from early warnings: the precautionary principle , European Environmental Agency, København, Danmark, [7] Meyer N.I., Er forsigtighedsprincippet en illusion, kapitel i bogen Samtaler på en anden måde, forlaget Tiderne Skifter, København, Danmark, [8] Strand H., Oversigt over tidligere klimakonferencer, Geografisk Orientering 39, nr.5, side , [9] Illum K. and N.I. Meyer, Joint Implementation: Methodology and Policy Considerations, Energy Policy 32, side , [10] Dahlmann J., Forsinket EU-indgreb over for tvivlsomme klima-kreditter, Dansk Energi, november 2010, København, Danmark. [11] Peters G.P., Minx J.C., Weber C.L. and Edenhofer O.: Growth in emission transfers via international trade from 1990 to 2008, Proc. National Academy of Sciences 108, side , [12] European Commission, External costs research results on socio-environmental damages due to electricity and transport, Directorate General for Research, Bruxelles, Belgium, [13] Braend T., CCS in Norway: postponed, Acid News, nr. 3, side 8, sept [14] IPCC, Fourth Assessment Report: Climate Change 2007, Geneva, Switzerland, 2007 (www.ipcc.ch). [15] Hansen J., Sato M., Kharecha P., Beerling D., Berner R., Masson-Delmotte V., Pagani M., Maureen Raymo M., Royer D.L. and Zachos J.C. (2008), Target Atmospheric CO 2 : Where Should Humanity Aim?, Open Atmospheric Science Journal, arxiv: v2 [physics.ao-ph]. [16] International Conference: The Arctic as a Messenger for Global Processes Climate Change and Pollution, organiseret af AMAP, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, maj [17] FAO-ADAPT, Framework Programme on Climate Change Adaptation, rapport fra FAO, [18] Jaggard K, Qi A and E Ober, Possible changes to arable crop yields, Phil. Trans. R. Soc. B 365, side , [19] World Water Council, A New Water Policy, rapport fra WWC, Marseille, Frankrig, [20] Stern N, The Economics of Climate Change: the Stern Review, Cambridge University Press, Cambridge, Storbritannien, [21] Merkel A: Foredrag ved Leaders Dialogue, The Economics of Climate Change, New York, USA, 25. september [22] Netherlands Environmental Assessment Agency, Growing within Limits, A report to the Global Assembly 2009 of the Club of Rome, p.23, [23] Sustainable Development Commission, Prosperity without Growth? The transition to a sustainable economy, London, UK, [24] Meyer N.I., Hvelplund F. and J.S. Nørgård, Equity, Economic Growth and Lifestyle, chapter 4 in Energy Sustainability and the Environment, edited by F.P. Sioshansi, Elsevier Publishers, the Netherlands, [25] Klaus T., Vollmer C., Werner K., Lehmann H., and Müschen K.. (redaktører) (2010), Energiziel 2050: 100 % Strom aus erneubaren Quellen, rapport fra det tyske Umweltbundesamt, Berlin, juli [26] IDA, IDAs Klimaplan 2050, Ingeniørforeningen, København, Danmark, [27] Klimakommissionen, Green energy - the road to a Danish energy system without fossil fuels, Danish Commission on Climate Change Policy, København, Danmark, [28] CEESA, Coherent Energy and Environmental System Analysis, rapport fra projekt koordineret af Aalborg Universitet, [29] Mez L., Thomas S. and Schneider M. (editors), Energy Policy and Nuclear Power, Energy and Environment 17, nr. 3, [30] Meyer N.I. og Mez L., En renæssance for kernekraft?, Politikens kronik, København, Danmark, 16. november [31] Stager C, Deep Future, udgivet af Thomas Dunne Books/St. Martin s Press, New York, USA, Niels I. Meyer er professor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet. Han har i halvtredserne og tredserne arbejdet med faststoffysik, men siden 1972 har hans arbejde været koncentreret om energi og miljø med henblik på skabelsen af en bæredygtig udvikling. 8 Bæredygtig energiudvikling

Den globale opvarmning og EU

Den globale opvarmning og EU En artikel fra KRITISK DEBAT Den globale opvarmning og EU Skrevet af: Niels I. Meyer Offentliggjort: 01. juni 2009 Baggrund Den globale opvarmning er kommet højt op på den politiske dagsorden. Næsten alle

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere