O N E M A N S T R A S H A N O T H E R M A N S T R E A S U R E. Arctic Cyclifying Hybrid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "O N E M A N S T R A S H A N O T H E R M A N S T R E A S U R E. Arctic Cyclifying Hybrid"

Transkript

1 O N E M A N S T R A S H A N O T H E R M A N S T R E A S U R E Arctic Cyclifying Hybrid Sammenfattende redegørelse Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen Arkitektskolen Aarhus / Studio Biennale / Afgang forår 2012

2 ONE MAN S TRASH ANOTHER MANS S TREASURE Arctic Cyclifying Hybrid Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen Arkitektskolen Aarhus, Studio Biennale Afgangsprojekt Forår 2012 REDEGØRELSE - Afgang Forår 2012 VEJLEDERE: Andriette Ahrenkiel og Morten Daugaard INTERN CENSOR: Boris Brorman EXTERNE CENSORER: Lars Bendrup og Gitte Juul LAYOUT OG FOTO S FRA GRØNLAND Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen PRINT Bogbinderiet Aarhus KONTAKT - Tlf: (0045) Tlf. (0045)

3

4 O N E M A N S T R A S H A N O T H E R M A N S T R E A S U R E Arctic Cyclifying Hybrid

5 Sisimiut havn Februar 2012

6 1 RESUMÉ; ET FOLK PÅ KANTEN AF FREMTIDEN Hvorfor vi gør det vi gør 10 Inspireret af biosfæren 12 Vision 12 Sælen og den grønlandske haj 18 Den grønlandske reje 20 2 TANKESÆTTET Kalundborg Industriel Symbiose 22 PESTEL 22 Referencer - udveksling af ressourcer 30 3 RUMLIGE ANALYSER OG STUDIER Hybriden 32 Bow Wow 34 Den grønlandske forbundethed 34 Den grønlandske mangfoldighed 38 Det levende plan 38 4 PROGRAMUDVIKLING OG KVALIFICERING Et biogasanlæg 42 Et badehus 44 Et spisehus 50 Midlertidig beboelse 52 Et kredsløb 52 5 SISIMIUTS HAVNEMILJØ Karakteristik 60 Modernisme 60 Metabolisme 64 Projektniveau 66 6 PROCES Possible Greenland fase før studietur fase efter studietur fase fra 1. mellemkritik fase fra 2. mellemkritik 86 Litteraturliste 89

7 Sisimiut havn Februar 2012

8

9 HOW CAN RESSOURCE AWARENESS BECOME A MODEL FOR A SUSTAINABLE GREENLAND? WHAT IF WASTE WAS FUEL OF FUTURE GREENLAND? CAN HEAD-TO-TAIL MINDSET OF INDIGENOUS CULTURE BE A MODEL FOR FUTURE GREENLAND? 9

10 1 RESUMÉ; ET FOLK PÅ KANTEN AF FREMTIDEN Hvorfor vi gør det vi gør Gennem århundreder har vi med teknologien og troen på vores egen udødelighed systematiseret og struktureret vores samfund og gradvist ryddet enhver forbindelse mellem forbrug og konsekvens af vejen. Vi har pakket de forbindelser væk der minder os om at når vi tænder for stikkontakten er der kraftværker, der har brugt naturens ressourcer, brændt dem af og forurenet et af de elementer i vores biosfære, der holder os i live - luften. Vi har kloakeret og skjult rørene i jorden, så når vi skyller ud i toilettet mindes vi ikke om at det havner et sted hvor det får miljømæssige konsekvenser for miljøet. Hverken det der ligger før eller det der kommer efter vores væren. Vi er ved at slå vores eget livsgrundlag ihjel og er selv vores egen værste fjende. Rem Koolhaas beskriver dette narrativ i et oplæg under titlen Apocalypto hvor han beskriver de to yderligtgående forløb der er foregået gennem de sidste århundreder; There is an entirely different streak in our culture. It is not a narrative of linear and reasonable progress, but a narrative of disasters and fundamental tensions between nature and mankind. It depicts nature as a kind of punishment of mankind and, occasionally, mankind as a punisher of nature. That narrative, however we look at it religiously or otherwise is a fundamentally anti-modern one, which insists on apocalyptic expectations Rem Koolhaas, Ecological Urbanism Conference 2009 Efter årtier hvor civilisationen, med industrialiseringen som redskab, har udhulet og kultiveret jordkloden i et lineært forløb, er naturen nu ved at hævne sig på vores overforbrug og råstofudnyttelse. Den grønne revolution er over os og vi søger efter svar og anderledes måder at organisere og udvikle bæredygtige samfund på. Vi er nødt til at begynde at tænke i alternative løsninger og opfinde andre måder at gøre tingene på end vi gør det nu. Vi må gentænke os selv, vores samfund og vores hverdag i nye systemer. Det er på tide at vi vender tilbage til at kigge naturens kredsløb over skulderen og omlægge den måde vi lever på hvis vi altså forudsat har lyst til at være her. 10

11 INSPIRATION: BIOSFÆREN - ET LUKKET KREDSLØB PLANTER OXYGEN VAND ORGANISMER 11

12 Inspireret af biosfæren Naturen har gennem en tusind år lang evolution, skabt bæredygtige systemer. I naturen skabes der ikke affald, alt output som f.eks. et faldende blad, er input i den anden ende af et økosystem, der bliver til jord. Dette er i al enkelhed magien i det biosfæriske kredsløb. Kredsløbet som kendetegnes ved at være det sted livet leves og forudsætningen for livet. Et system der, bestående af flere elementer i synergi, lever af sig selv i konstant udveksling. Som et eksempel har vi studeret det verdensberømte industrielle samarbejde Kalundborg Industriel Symbiose hvor man arbejder med at udvikle nye måder at samarbejde på, for at kunne bidrage til løsning af nogle af de problemer vi står overfor idag. Vi har igennem projektet haft en fascination af det biosfæriske kredsløb og den industrielle symbioses efterligning af naturens egne cyklusser, og vi vil med dette projekt undersøge om og hvordan man kan lægge sig i slipstrømmen af naturens kredsløb. I dag er kredsløb og arkitektur stort set adskilte elementer der ikke interagerer og rører hinanden. Tanken om at arkitektur kan være bindeled i en kontekst hvor tingene på forhånd ikke hænger sammen, finder vi inspirerende. Med dette paradoks vil vi i projektet gerne bidrage med en fortsat udvikling af tankesættet og udfolde en undersøgelse af hvordan vi som arkitekter kan bidrage til udviklingen af en ny bæredygtig arkitekturmodel. Vision På baggrund af vores undersøgelser omkring hvordan man udnytter ressourcer optimalt, har vi udvalgt en specifik case i Grønland, hvor man kan sige at der for alvor er opstået et paradoks omkring den måde man her omgås ressourcerne. Grønland sælger i dag delvist sig selv på det uberørte landskab og en forestilling om et folk der lever i pagt med naturen. Samtidig smider de alt deres affald i det hav de lever af. Lige fra slagteri- og fiskeaffald til natrenovation og industrispildevand. Det er nu begyndt at få store konsekvenser i form af forurening af det marine miljø, hvilket på sigt betyder døden for de mikroorganismer havets dyr lever af. Grønland er i omgangen med affaldet i gang med at forurene og ødelægge det miljø der dækker 90% af deres eksistensgrundlag. Dette refererer til talemåden dont shit 12

13 13 Luftfoto fra spildevandsudledning i Sisimiut

14 where you eat. Med nutidens teknologi er affald en ressourcer og kan rumme et økonomisk potentiale. Derfor er det netop i Grønland at vi har valgt at eksemplificere hvordan udnyttelsen af levende ressourcer kan give mere tilbage til samfundet end der tages; One mans trash, another mans treasure. Projektet arbejder med to dagsordener som overordnet kan inddeles i et globalt plan og et lokalt plan. Det globale plan opererer med affaldsproblematikken og dermed det relevanskriterium opgaven indskriver sig i. På det lokale plan peger projektet på en specifik case, hvor den særlige affaldsproblematik der her eksisterer, udløser en reel arkitektonisk opgave. Heri ligger der en stedsspecifik kortlægning af de særlige kulturelle og socialantropologiske tilstande i den grønlandske befolkning der medfører en undersøgelse af hvordan disse tematikker kan overføres til arkitektonisk rumlige greb. På det programmæssige niveau arbejder vi med en industriel maskine der kan sætte en eksisterende ressource i cyklus og omdanne den til en ny ressource for nye elementer. I vores projekt handler det primært om at igangsætte en ny bymæssig udvikling og vi arbejder derfor med at implementere bymæssige programmer som byen efterspørger i synergi med maskinen, som direkte modtager af den nye ressource. I denne opgave drejer det sig om implementering af et biogasanlæg som cyklifide, et badehus, et spisehus og midlertidige beboelse. Projektet indarbejder sig derfor i en tematik om mødet mellem produktionsapparater og kulturelle institutioner, og mellem mennesker og industri, logistik og livsform. Her arbejder vi med hybriden som et rumligt og programmatisk koncept der kan forbinde både kredsløbets pragmatik og de levende programmer. Hybriden er i stand til at blande og forbinde ulige elementer og bruges her til at undersøge hvordan et element kan være gavnligt for et andet. Hvordan f.eks en teknisk konstellation kan være en rumlig oplevelse i mødet med en programmatisk begivenhed. Hvordan to dele hele tiden kan give værdi og relevans til hinanden. Det er i denne form for anti-typologi at hybriden styrker og synliggøre den blandingsform som dette projekt søger. Gennem projektet inddrager vi referencer til andre arkitekters arbejde for hele tiden at stille os på skuldrene af tidligere tanker og på den måde forsøge at skubbe et sådan symbiosetankesæt en tand længere. 14

15 Vi er opvokset med en holistisk verdensopfattelse, med ideen om altings sammenhæng. Der er en sammenhæng mellem Inuk - mennesket, Sila - det livgivende i universet, Ateq mennesket navnesjælen, Tarneq menneskets mere passive sjæl og Anersaaq/Isuma den aktive sjæl. Derfra har vores værdier deres udspring. Du mindes dagligt om at være en del af noget større. Den indbyrdes forbundethed udleves ikke kun i det konkrete kollektive felt men også på et ubevidst kollektivt niveau. I kolonitiden var der hverken respekt eller forståelse for værdierne i denne kultur. - Asii Chemnitz, Nuuks Borgmester, Maj

16 16

17 BRUSK TILSÆT- NINGSSTOF HELSEKOST- PRÆPARAT SKIND MØBELBETRÆK SKO/ BEKLÆDNING SMYKKER OLIE LEVER ØJE FEDT INVOLDE KØD SKIND BEN HAJFINNE HAJFINNESUPPE SOM DELIKATESSE MAD OLIE TIL LYS OMEGA 3 FLYDER TIL FANGST MAD/FODER KONEBÅD KAJAK TØJ SKO REDSKABER KØD HUNDEFODER MAD BIOMASSE/ ENERGI 17

18 Sælen og den grønlandske haj I århundrede har inuitterne levet af at tage ud på havet for at fange mad til deres familier. Kødet spises og skindet bruges til tøj. De har sat en ære i ikke at øve rovdrift på naturen, alt på sælen bruges og intet går til spilde. Ud af den totale udnyttelse af naturens ressourcer, opstod en designkultur der udgjorde præmisset for overlevelsen under naturens ekstreme forhold, og som ud over at være praktisk også blev en æstetisk og kreativ tilgang til de tilgængelige ressourcer. Denne totaludnyttelse mødte modstand i 80 erne, hvor Greenpeace s kampagne mod drab af babysæler, i Canada, førte til et totalt forbud mod drab af babysæler. I Grønland fangede man ikke babysæler med henblik på salg af skind, men kampagnen ramte de grønlandske fangere hårdt og selvom dette for længst er blevet klarlagt, møder man stadig modstand når der skal sælges sælskind i dag. Den vestlige verdens moraliseren og kamp for at redde kloden modarbejdede en kultur der levede på naturens præmisser, hvilket resulterede i fattigdom blandt grønlænderne. Den dag i dag kan de stadig ikke udnytte sælen 100 procent. Denne såkaldte designkultur ser vi i dag gentænkt, i f.eks Grønlandshajen Somniosus microcephalus der også går under navnet det grønlandske guld. Hajen udgør ca. 50% af den samlede bifangst i Uummannaq Kommune og er en uudnyttet ressource, da det overskydende i dag kun behandles som affald. Med de muligheder, som teknologien tilbyder opdagede man hurtigt et stort potentiale i at udnytte hajen til produktion af biogas og energi. Hajen har ingen nyre, hvilket betyder at dens kød er mere eller mindre giftigt at fodre f.eks. hundene med, men man har på det seneste fundet ud af at de store mængder fedtstof i kødet, er velegnet til produktion af bio-olie og til bioforgasning. Grønlandshajen er det nutidige svar på hvordan man med moderne teknologi og gentænkning af eksisterende ressourcer, kan skabe nye muligheder for vækst baseret på den traditionelle designkultur. Vi har derfor været inspireret af hvordan man kan udvikle ressourceudnyttelser ved konstant at kigge på den måde vi lever på og det miljø som omgiver os. Det er denne form for designkultur og måde at se på naturen og mennesket i sameksistens frem for som to modpoler, der danner afsæt for denne opgave. 18

19 DEN KONGELIGE REJES LIV 25% PRODUKT 75% S P I L D 19

20 Den grønlandske reje Med denne designkulturs totaludnyttelse som overordnet målsætning har vi valgt en stedsspecifik opgave på baggrund af et her påtrængende affaldsproblem. I Sisimiut - den nordligste by med isfri farvande i Grønland finder man Royal Greenlands største gennemmoderniserede rejefabrik. Den får byen til at markere sig på kortet som en af de vigtigste havne i Grønland. Årligt indhales, koges og pilles der her tons rejer, hvoraf ton rejeprodukt eksporteres til resten af verden mens ton er rejeaffald. 75% af rejen er således affald og hver dag udledes ca. 38 ton rejeaffald i havet via et rørsystem, der går fra rejefabrikken og direkte ud i fjorden, hvor strømmen driver det med sig. Rejefabrikken i Sisimiut har dispensation til at udlede sit affald på grund af de kraftige havstrømme i bugten. Denne dispensation har man til gengæld ikke i Illulisat pga. fjordens stillestående vand. Der forsøger man i stedet at udnytte affaldet til benmel og jordforbedring. Nyttiggørelsen af affaldet er dog ikke rentabel, idet exportudgiften på produktet ikke er konkurrencedygtig på det globale marked, hvor man konkurrerer mod mellemøstlige lande. Men Illulisat er alligevel et godt eksempel på hvordan man kan udnytte affaldet fra rejen og bruge det som ressource i anden sammenhæng. I Norge bruger man affaldet fra rejer som foder til dambrug, i Danmark, nærmere betegnet Ålborg indgår det i biogasproduktion pga. dets høje CODværdi. På DTU i Lyngby undersøger man bl.a. dets evne til at indgå i isolering og byggematerialer. Med rejeaffaldet som projektets katalysator vil vi eksemplificere hvordan dette tankesæt kan være en principiel måde at gentænke arkitekturens rolle på og i dette tilfælde, facilitere udviklingstiltag i Sisimiut. 20

21 21 Kalundborg Industriel Symbiose (Statoil)

22 2 TANKESÆTTET Kalundborg Industriel Symbiose En såkaldt Industriel symbiose er et samarbejde og symbiotisk forhold imellem to eller flere virksomheder, hvor én virksomheds affaldsprodukt opkøbes af en anden virksomhed, der skal bruge det i sin produktion. Altså et samarbejde med gensidig økonomisk og miljømæssig gevinst. Kalundborg Industriel Symbiose er et verdenskendt eksempel herpå. Her ses den industrielle symbiose bl.a. ved at rensningen af røg fra det lokale kraftværk (Asnæsværket) frembringer gips, der købes af en lokal gips-pladefabrik (Gyproc). Derudover leverer samme kraftværk damp til medicinalproducenten Novo Nordisk, som også er en del af symbiosen. Symbiosen skal i sin kerne forstås som et altafgørende tankesæt. For netop ved at få virksomheder til at tænke i helhedsløsninger hvor den ene virksomheds affald er en andens ressource, kan man skabe vækst, bibeholde arbejdspladser i landet og skabe bæredygtig produktion som virksomheder efterfølgende kan profilere sig på. Udover den tekniske udveksling af bistrømme fungerer symbiosen også på 2 andre niveauer; udveksling af arbejdskraft i form af en medarbejderbørs samt udveksling af fællesfaciliteter. PESTEL PESTEL er en markedføringsanalyse model som bruges til at analysere forhold i det eksterne makro miljø som har indflydelse på den pågældende virksomhed. Analysen tager afsæt i 6 områder: [P]olitical factors, [E]conomic factors, [S]ocio-Cultural factors, [T]echnological factors, [E]cological factors og [L]egal factors. 22

23 P E S [P]olitical factors For at symbiosen og dens tankesæt bliver udbredt og udviklet, kræver det først og fremmest handlestærke og innovative kræfter og gerne en enhed der vil facilitere denne formidling og iværksætning af udviklingsprojekter. I Kalundborg er det kommunen der går ind og faciliterer den eksisterende symbiose og yder økonomisk støtte til dens udvikling. I Perth, Australien faciliteres en industriel symbiose af universitetet, der har en forskningsafdeling i industriel økologi. I England faciliteres symbiosen af organisationen NISP (National Industrial Symbiose Program) der faciliterer workshops og lign. Symbiosen skal også forholde sig til skatter og afgifter, arbejdsmarkedspolitik, lovgivning (lokalt, nationalt, europæisk), offentlige indgreb, relation til myndigheder samt til nuværende og kommende regeringers politik. I Grønland er det Selvstyret i Nuuk der styrer hvilke kommunalprojekter der igangsættes. Dette kan ofte være en lidt længere bureaukratisk proces der til tider hæmmer udviklingen i de forskellige kommuner. Sisimiut kommune er derfor begyndt at igang sætte egne finansierede projekter, så udviklingen ikke går i stå. En sådan form for handlekraft udgør et stort potentiale for byens fremtid og vækst. [E]conomical factors Symbiosen opstår på baggrund af ydre pres på virksomheden, politisk eller økonomisk. Det økonomiske element er afgørende for om samarbejdet overhovedet kommer på tegnebrættet. En grund til at symbiosen er særligt vellykket i Danmark er vores afgiftssystem ift. affald. Det kan derfor i økonomisk forstand betale sig at finde samarbejdspartnere der kan bruge og dermed opkøbe ens bi-strøm. Den økonomiske faktor vil stå i forhold til den generelle udvikling i BNP, inflation og økonomisk vækst, lønniveau, offentlige finanser, arbejdsløshed, valuta og renteniveau samt cykliske forhold/konjunkturer. Sisimiut er en by i vækst, blandt andet pga. dens position som Grønlands uddannelsescentrum, men også pga. dens store fiskeeksport. Disse to elementer kan siges at være byens bærende faktorer som evt. kunne indgå i en symbiose. [S]ocio-cultural factors Afgørende for at en symbiose kan lade sig gøre er samarbejde, kommunikation og tillid mellem de involverede virksomheder. Dette opnås ofte bedst i mindre lokalområder hvor lederne fx kender hinanden. Symbiose tankesættet handler ikke om at virksomhederne indgår i et afhængighedsforhold til hinanden, men derimod om et dynamisk samarbejde som i princippet altid kan afbrydes hvis det ikke længere er rentabelt. Derfor kræver det helt grundlæggende visionære og kreative ledere for overhovedet at sætte gang i tankesættet. Faktorer som demografi, uddannelsesniveau, ændring i livsstil, værdier og holdninger, helbred, indkomstfordeling, arbejdsmiljø og mobilitet er også vigtige i forhold til symbiosen. I Grønland er infrastruktur en generel udfordring i samtlige byer og bygder. Den manglende mulighed for at forbinde byer med veje, gør at folk ikke pendler mellem bolig og arbejde. Symbiosen kan derfor netop ses som et oplagt redskab at bruge i Grønland, da man er tvunget til at holde sig inden for begrænsede områder når man skal udvikle byerne. Man er nødt til at finde og udnytte de ressourcer der er i lokalområdet. 23

24 T E L [T]echnological factors For at symbiosen er realiserbar kan geografisk nærhed være et vigtigt element. Symbiosen er noget der foregår mellem to ulige enheder. Det er ikke symbiotisk hvis udvekslingen af bistrømme foregår indenfor enheden selv. Den akademiske betegnelse for en industriel symbiose er 3 industrier der udveksler 2 bistrømme, men 2 industrier der udveksler 1 bistrøm er også en symbiose. Symbiosen skal være tilpasningsdygtig ifbm. de tekniske forhold i samarbejdet. Dvs. elementer som patenter og produkter, forskningsaktiviteter, offentlig støtte til forskning og generel teknologisk udvikling vil spille en væsentlig rolle i symbiosen. [E]cological factors Bæredygtighed er noget der ligger implicit i alt hvad vi foretager os i idag. Symbiosen opstod af et behov om at gøre tingene smartere. Optimering og effektivisering er ofte brugte begreber når virksomheder moderniserer idag, men oven i dette kommer diskussionen om at vi skal være bedre til at passe på vores jord. Så emner som økologi, affald, energiforbrug, forurening, global opvarmning og stigende vandstande står helt sikkert øverst på mange industrivirksomheders dagsorden. Affaldsproblematikken er vigtig i Sisimiut og muligvis også deres største udfordring. At alt affald dumpes i havet er absolut ikke godt nok, hvorfor dette problem heller ikke kan løses hurtigt nok. [L]egal factors Lovmæssige krav kan som udgangspunkt godt spænde ben for symbiosen engang imellem. Somme tider vil en virksomhed blive klemt imellem lovgivnings- og afgiftsforhold som ikke altid samarbejder. Dette kan medvirke til at man fravælger udvekslingen af bi-strømme med en anden virksomhed, idet det måske er mere rentabelt. Konkurrencelovgivning, monopollovgivning samt lovgivning om arbejdsmarkedsforhold og produktansvar spiller derfor en væsentlig rolle i etableringen af en symbiose. I Royal Greenland har man en afdeling der forsker i udvikling af virksomhedens fabrikker. Man er derfor også klar over det store spild af affald i Sisimiut, men pt. er det ikke rentabelt for fabrikken at gøre andet. Dispensationen til at udlede affaldet i havet, gives udelukkende på grund de gode strømforhold der findes i bugten. Som tidligere nævnt, har man ikke denne dispensation i Illulisat pga. manglende strømforhold og man har her etableret en benmelsfabrik, der tager sig af affaldet fra fiskefabrikken. Dog er denne proces kun en udgift for fabrikken, hvorfor den ikke kan forstås som en reelt fungerende symbiose. Pga. den manglende lovgivning på afgiftsområdet, kan Royal Greenland fortsat udlede deres affald i havet i dag. 24

25 25Kalundborg Industriel Symbiose - DONG

26 Vi besøgte Kalundborg Industriel Symbiose og enkelte af dens industrierne, for at studere hvordan en industriel symbiose egentlig ser ud. Symbiosen er som udgangspunkt selvgroet og denne karakter er synlig i de lange rørføringer der snor sig mellem industrierne. Det er rør i forskellige farver og størrelser, der krydser landskabet og løber langs veje. Området vi kørte i var ukendt for os, men rørene var hele tiden til stede og ledte én på vej. Nogle steder så man udslip af processdamp fra rørene mellem Dong og Novozymes. Andre steder løb rørene hen over vejen og blev til elegante rumlige strukturer i det landskab som egentlig bestod af ren industri. Vi er optagede af narrativet i den synlige forbindelse mellem industrierne og erkendelsen af at der herimellem bliver udvekslet en ressource. At de maskiner der holder hjulene i samfundet i gang har et behov og et forbrug bliver en ny bevidsthed. Projektets komposition og bygningsdesign indeholder synliggørelsen af disse processer og rørlægningen som en af de bærende strukturer er et ledende element der fortæller historien om, at her er der en bygningstypologi der udveksler ressourcer. En måde at bruge arkitekturen på, der visuelt forbinder det der i dag ikke er forbundet. 26

27 27 Procesdamp fra DONG til Novo Zymes

28 28

29 29

30 Referencer - udveksling af ressourcer Symbiosetænkning og en gensidig udveksling af ressourcer kan både finde sted med og uden direkte arkitektoniske og rumlige konsekvenser. Alan Berger (Arkitekt og Associeret Professor i Urban Design og Landskabsarkitektur på MIT) er en af dearkitekter der arbejder med naturens kredsløb og ressourceudnyttelse. Han benævner det Systemic Design og har opfundet begrebet for at beskrive reintegration af værdiløse landskaber i vores urbaniserede områder og regionale økologier. Hans arbejde understreger forbindelsen mellem forbruget af naturressourcer og affald og ødelæggelsen af landskabet, og han peger på hvordan man kan omlægge den forbrugsdominerede livsstil, til mere intelligente outputs Architecten (Arkitektfirma fra Rotterdam, Holland) arbejder med begrebet Superuse. De designer produkter og bygninger og udvikler strategier for at lette overgangen til et bæredygtigt samfund Architecten arbejder med at udvikle processer, der understøtter lokal udveksling og produktion som et alternativ til at transportere vores ressourcer, produkter og komponenter rundt i verden. Med deres arbejde understreger de at affaldsstrømmene og de begrænsede ressourcer giver en mulighed for at skabe innovativt design. Som eksempel på koblinger uden direkte arkitektoniske konsekvenser kan nævnes Badeanstalten Spanien i Aarhus, som er opvarmet af kraftværket der ligger på den anden side af banen samt The Blue Lagoon i Island som er opvarmet af overskudsvarme fra jordvarmeanlæg. I disse tilfælde er begge vandhuses arkitektur uafhængige af deres kildes logistik. De udveksler en ressource men påvirker ikke hinanden rumligt eller organiseringsmæssigt. Et andet eksempel er Danidas udviklingsprojekt i Afrika, hvor de har bygget lokale vandposter. For at disse vandposter ikke skal blive vandaliseret, har man etableret kommercielle service programmer. På den måde knytter man mennesker til vandposterne som er interesserede i at disse vedligeholdes og som sørger at der føres opsyn med dem og at de holdes rene. Dette har heller ikke umiddelbart arkitektonisk rumlige konsekvenser, da der ikke er økonomi til at have mere designmæssige ambitioner med projektet. 30

31 31

32 3 RUMLIGE ANALYSER OG STUDIER Hybriden En hybrid er en krydsning af forskelligartede programmer. Ofte adskilles bygninger i dag af deres funktion og program. Hybridarkitektur har ikke denne fastlåshed. Den kan forme offentlige rum og være en katalysator for sociale fortætninger i form af nye bymiljøer. Den kan udviske grænser mellem programmer og skabe sammenhængskraft mellem ulige funktioner og brugere. Den kan understøtte det heterogene frem for det homogene og blive livgivende for en arkitektur der vil understøtte mangfoldighed og forskellighed. Hybridarkitektur kan tolkes som at være en anti-typologi, da den altid vil tage form efter de programmer der forbindes. Steven Holl siger om hybridarkitektur; For etniske mindretal gælder det at de er nødt til at skabe opmærksomhed omkring sig selv. De er som alt andet småt i fare for at blive absorberet af globaliseringens massekultur mm. Globaliseringens indflydelse på verden er en homogenisering af forskelligartede kulturer. I begreberne krydsning, blandingsidentitet og hybrid ligger der et potentiale i at undersøge hvordan disse kan bidrage til at redefinere en anderledes måde at udvikle byggeri på, der adskiller sig fra de eksisterende danske planløsninger de har indrettet sig under de sidste 100 år. Hvordan kan man arbejde med heterogenisering og livgivning af den grønlandske mangfoldighed som et designmæssigt redskab? Freedom of invention is a particular potential of hybrid buildings. Unprecedented ideas may drive the design of new building types. In certain ways, these new buildings might illuminate the unique character of the site and city they arise in. - Steven Holl, This Is Hybrid 32

33 Sisimiut Februar

34 Bow Wow Hybridtænkningen og det at blande og forbinde ikke relaterede elementer og sammenstille dem trækker rødder til den særlige japanske tradition f.eks. repræsenteret af tegnestuen Atelier Bow Wow der med arkitektur begreber som behaviorlogy og No good architecture præsenterer koncepter, der definerer det arkitektoniske udtryk gennem forståelse af det komplekse forhold mellem mennesker og det byggede miljø og byrum. I deres arbejde synliggør de byens mikro- miljøer med særligt fokus på de livsformer der hersker i det specifikke lokalmiljø og sameksistensen af ikke relaterede programmer som opstår i en selvgroet hybridstruktur, i kraft af byudviklingens fortætning. De ser byen som bestående af små hybridkredsløb som de kalder environmental units og Cross categorical hybrides. De dyrker de anonyme, sammenhængende og overlappende miljøer i synergi med de urbane økologier fra stedet. Det er med disse tankesæt omkring byen og dens livsformer at vi arbejder med den grønlandske befolkning og de iboende kulturelle træk. Den grønlandske forbundethed I Grønland har man en måde at være sammen på, der trækker spor tilbage til flere overlappende kulturelle elementer som her vil blive ridset op. Slægtsskab; Naturfolks måder at opbygge og indrette deres samfund bygger på nogle grundlæggende betingelser. For at overleve i den barske natur i Grønland måtte man indgå i et socialt fællesskab og disse særlige grønlandske slægtskabsstruktur beskriver socialantropolog Gitte Trondheim i sin afhandling Følelser af forbundethed. Slægtsskab er det fundamentale i inuits sociale organisation, men slægtsbånd er ikke afgørende for det sociale slægtsskab. Det er til gengæld den lokale samfundsgruppe individet indgår i. Slægtsskabet er mere sociokulturelt betinget end det er biologisk. Denne fleksibilitet er livgivende for vidtstrakte muligheder af slægtsskabsrelationer og gør det til et hårdt arbejde. Oprigtighed, nærhed, hengivenhed, respekt og lydighed er nogle af de helt essentielle og styrende adfærdsformer for hvordan beslægtede behandler hinanden. Disse elementer udspilles af individer og sociale relationer bliver konstant rekonstruerede. Det er ikke nok at være blodsbeslægtede. Relationer skal hele tiden fornyes og holdes i live. 34

35 FØLELSER AF FORBUNDETHED FØDSELSSØSKENDE ADOPTION NABOSKAB NAVNESØSKENDE NABOSKAB KOLLEGAER NABOSKAB ADOPTION NAVNESØSKENDE BRØDRE KOLLEGAER NAVNESØSKENDE KONEBYTNING ADOPTION ADOPTION KOLLEGAER FÆTRE ADOPTION KOLLEGAER ÆGTESKAB Diagram af slægtskabsstruktur DEN GRØNLANDSKE FORBUNDETHED: I Inuitkultur er slægtsskabssystemer, ifølge Gitte Trondheim, Antropolog omhandlende grønlandsk slægtsskab og forbundethed, processuelt og kulturelt konstrueret. Slægtsskab er det fundamentale i inuits sociale organisation men slægtsbånd er ikke afgørende for det konstruerede sociale slægtsskab. Det er til gengæld den lokale samfundsgruppe individet indgår i og slægtsskabet er dermed mere sociokulturelt betinget end det er biologsik. 35 Denne fleksibilitet er livgivende for vidstrakte muligheder af slægtsskabs relationer og gør det til et hårdt arbejde. Oprigtighed, nærhed, hengivenhed, respekt og lydighed er nogle af de helt essentielle og styrende adfærdsformer for hvordan beslægtede behandlede hinanden. Disse elementer udspilles af individer og sociale relationer bliver konstant rekonstruerede. Det er ikke nok at være blodsbeslægtede. Relationer skal hele tiden fornyes og holdes i live. Slægtsskab tilvejbringes gennem flere parametre end i den vestlige verden hvor blodsbelægtede er den dominerende. I inuit kultur er forældre skab fx vurderet udfra handling og ikke i forhold til reproduktion og fødsel. Det biologiske er ikke afgørende, men istedet den der opfostre og påvirker barnet moralsk. Mennesker bliver skabt gennem navnet og inuit forstår verden og forbundethed gennem navngivning. Med forbundethed forstået som cyklisk og kreativt snarer end kronologisk og forudbestemt.

36 Slægtsskab tilvejebringes gennem flere parametre end i den vestlige verden hvor blodsbeslægtede er den dominerende. I inuit kultur er forældreskab for eksempel vurderet ud fra handling og ikke i forhold til reproduktion og fødsel. Det biologiske er ikke afgørende, men i stedet er den der opfostrer og påvirker barnet moralsk. Mennesker bliver skabt gennem navnet og inuit forstår verden og forbundethed gennem navngivning. Med forbundethed forstået som cyklisk og kreativt snarere end kronologisk og forudbestemt. Fællesskab; Alt i Grønland er offentligt ejet. Du ejer dit hus men ikke klippen det står på. Den større grad af offentlighed afspejler sig også i den sociale kultur, hvor hjemmets sociale rum i højere grad er et offentligt rum, end vi kender det fra Danmark. I Grønland bruges hjemmet som mødestedet, ikke cafeen. Det skyldes både at der ikke er en cafekultur eller offentlige byrum man kan mødes i, men også at grænserne mellem det private og det offentlige er udflydende. Grønlænderne er gæstfrie mennesker og graden af hvor godt man kender de folk man inviterer indenfor spænder bredt. Et meget grønlandsk fænomen der er et udtryk for denne mentalitet er Kaffemik. [Kaffemik]: (grønlandsk: mik for selskabelig sammenkomst ) er egentlig et dansk ord for en traditionel grønlandsk selskabelighed, en slags åbent hus, hvor gæsterne hygger sig sammen, ofte i op til 3-4 timer. Traditionelt er den enkelte kun til stede, så længe som det varer at drikke 2 kopper kaffe, derefter gør man plads til nye gæster. Kaffemik holdes f.eks til højtider, fødselsdage, barnedåb eller når en dreng skyder sin første sæl. Denne uforbeholdne og umiddelbare måde at møde sine omgivelser på, hvor grænsefladen er flydende, fællesskaber elastiske og individer etniske hybrider, vidner om en kultur hvor mangfoldighed og fællesskab er i højsædet. På baggrund af disse social antropologiske studier vil vi undersøge hvordan denne mangfoldighed og forbundethed kan påvirke den rumlige strukturerering i projektet. 36

37 37

38 Den grønlandske mangfoldighed Så er der billeder af hjem, af stuer uden mennesker. Stuer uden liv kunne man fristes til at sige, hvis ikke det er fordi det emmer af liv og historie i disse rum. En lænestol mageligt placeret foran et tv og et tykt tæppe henslængt, remoten der ligger klar. Planter nydeligt nipede, trofæer fra rejser i vindueskarmen, familiebilleder i rammer, perlebroderier, bøger, der er læst og meget andet. Der er tupilakker, fugletæpper og prydharpuner, traditionel grønlandsk husflid side om side med afrikanske amuletter, grædende børn og brølende kronhjorte. Indtrykket er... mangfoldigt - Iben Mondrup For at finde frem til særlige måder at være sammen på har vi sammenstillet 6 moderne grønlandske stuer, som husets mest levende og sociale rum. Vi har systematiseret de forskellige stuer og fundet frem til tre gennemgående fællestræk, som vi videre har tolket i model med henblik på at udpege mulige arkitektoniske potentialer; Kompakthed, foring og niche. Kompakthed handler om pakning og fortætning af rummet med møblering. Foring handler om en gennemgående møblering af væggene, som en ekstra isolering der kan beskytte mod den barske natur udenfor og endeligt nichen som handler om en indretning der viser hvordan de bruger det sociale rum i huset. Når man træder ind i stuens rum oplever man ikke at det er orienteret mod et enkelt og centralt samlingssted, men mod flere små zoner der hver især indeholder forskellige måder at være sammen på. To og to, alene og flere sammen. Sammen taler tolkningerne om en additiv indretning og møblering, som noget der vokser rundt langs vægge, ind i rum over tid, efter behov og har dannet mindre rum i rummet. Disse tolkninger har vi forsøgt at illustrere i model for at kortlægge mulige strukturer der ville kunne få en rumlig relevans i projektet. Det levende plan I den moderne arkitekturhistorie finder vi disse fællestræk hos Adolf Loos og den levende plan (Raumplan). Vi har kategoriseret Loos måde at arbejde på ud fra fællestræk med studiet af de grønlandske stuer og opsummeret måden hvorpå han bruger sine designparametre. Koncentration af længde, højde og bredde og som konsekvens af kompaktheden maximeres de interne kontakter og forbindelser. Han tager møbler væk fra deres 38

39 39 Modelstudie af Det levende plan, Loos

40 traditionelle position i midten af rummet, og i stedet ud langs væggene. Det traditionelle fordelingsrum tages ud og bevægelsen flyttes ud langs en side. Man går fra et rum til et andet, men aldrig gennem rummets centrum. Dørene er altid placeret i siden så man bevarer rummets centrum som rum og ikke gennemgangs rum. På denne måde er cirkulationen horisontalt, såvel som vertikalt en spiralbevægelse gennem huset. Det labyrintiske Ordet labyrint dækker i gængs sprogbrug hele feltet fra en figur, der fra et klart markeret centrum, bevæger sig udad i en bevægelse der både virker klar men på samme tid uoverskuelig. I sin samlede figuration besidder den et højkompliceret netværk med mangfoldige ind- og udgange, komponeret af gradvise forkastninger, forskydninger og foldninger. Labyrinten forbinder sig med arkitektoniske begivenheder og elementer som vægge, døre, tærskler, hjørner mv. Disse modsvarer dagligdags erfaringer om færdsel i byens netværk koblet sammen med huse, hvor man går ind ad døre, finder rundt, afvikler en hændelse, går ud igen. Indtil man lidt senere går ind i et andet hus, overskrider tærsklen, ledes af murenes system finder man sin destination og derpå søger vejen ud. Alt sammen i en orientering af oppe-nede, foran-bagved, vinkler, hjørner, igennem, rundt om, indeni etc. Det labyrintiske refererer til en særlig konstellation af orden og uorden, til overvejelser vedrørende vildfarelsen, det som ikke lader sig overskue eller forstå ved første øjekast, det som er mættet med lag-på-lag af betydning. Fra inspirationen i den industrielle symbioses narrative forløb og skulpturelle karakter, bygges der videre på de kortlagte tematikker fra dette afsnit: Det additive, det labyrintiske som en bevægelse og nichen. 40

41 DEN BIOKEMISKE PROCES FASE 1: Hydroliserer - bakterier producerer glukose. FASE 2: Syre producerende bakterier producerer alkohol, syre, H2, CO2 ect. FASE 3: Methan - bakterier producerer Methan (overlever 5-70 grader, bedst reultat grader) BIOGAS BESTÅR AF: 55-65% CH4 (methan) 35-45% CO2 0-½ H2S BIOGAS BIOGAS GASLAGER GØDNING RÅMATERIALE FORLAGER RÅDNETANK VARME EFTERLAGER AFGASSET BIOMASSE GØDNING COD VÆRDI TON Svarer til Nm3 CH4/år Nm3CH4 Svarer til m3 Biogas/år m3 BIOGAS/ÅR Svarer til 5700 kwh/dag -Biogas er CO2 neutralt! -Efterlader ikke restfraktioner der ikke kan bruges! -Næringsstofferne i den afgassede biomasse kan reducere mængden af kunstgødning! KILDE: Peter Eskelund, civilingeniør, procesteknik. 41

42 4 PROGRAMUDVIKLING OG KVALIFICERING I udviklingsarbejdet af programmerne og deres mulige indbyrdes forhold har fokus været på det pragmatiske, sociale og bymæssige behov i forhold til den valgte lokalitet og den eksisterende ressources potentiale for udnyttelse. Her udfoldes det programmatiske udviklingsarbejde og det konkrete relevanskriterium for implementering af lige præcis de valgte programmer på havnen i Sisimiut. Det valgte program kunne have været sammensat anderledens, men i dette tilfælde giver projektet en eksemplificeret og principiel måde at tænke arkitektur og programmatiske synergier på. Et biogasanlæg På DTU i Lyngby forskes der i Optimering af biogasproduktion under Arktiske forhold ifm. affald fra fiskeri og fangst i Arktis. Projektet er en del af det større projekt Clim-ATIC under professor Arne Villumsen ved Center for Arktisk Teknologi, som har til formål at skabe bæredygtige og økonomiske løsninger, der kan gøre de små lokalsamfund i bygderne selvforsynende. Biogas vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning på denne type affald, først og fremmest fordi det er muligt at anvende alt det organiske affald til produktion af el og varme ved en CO2-neutral produktionsmetode. I dag er hele Sisimiut forsynet af vandkraft, men der er ikke mere at trække på. Dvs når byen vokser og udvikler sig vil man være nødsaget til at importere flere fossile brandstoffer. Sisimiut er en ressourcestærk by og der er store planer for udvikling og byen er derfor nødt til at tænke i flere alternative løsninger. Vi har været i kontakt med selvstyrets energi forsyning og de er meget interesserede i at opkøbe energi fra biogas hvis et sådan skulle anlægges. Beregninger af biogas i forhold til den aktuelle mængde af rejeaffald viser at et muligt overskud når bygningen selv er dækket ind. 42

43 43 VANDRENSNING. For at rense vandet ved hjælp af planter, så man undgår clor og kemikalier, skal det der svarer til 8% af m3 vandmængden skal være planter.

44 Et badehus På mineskolen i Sisimiut Grønland, er man begyndt at varetage uddannelse af borebisser for at imødekomme den nært forestående olieindustri hvor grønland har store ønsker om at besætte de kommende arbejdspladser. Som et led i denne uddannelse er det et krav at kunne svømme, da uddannelsen bl.a. består af øvelser hvor man skal redde sig ud af en helikopter under vand. Men grønlændere kan normalt ikke svømme. Det er et faktum, som kommer af en manglende svømmekultur. En svømmekultur der nærmest aldrig har eksisteret i landet. Vandet i Grønland kendetegnes ved sit iskolde hav og fjorde, hvor det at vandet nærmere har været forbundet med døden mere end med en egentlig livsglæde og kropslig aktivitet. Akkurat som i andre fiskerkulturer langs verdens kyster, har det ofte været skæbnen der afgjorde om man vendte hjem fra havet. Det var ikke et valg om at kunne svømme eller ej. Sank skibet, gik sømanden med ned, og sådan har det været for fangerne og fiskerne i Grønland. Derudover er det et faktum at grønlændere som i resten af verden er udsat for tendenser til fedme og at nye motionsformer er et stort ønske i byen. Et badeanlæg i byen har derfor meget høj prioritet og relevans i kommunens plan for kommende projekter. De nuværende planer bevæger sig imod at anlægge en traditionel svømmehal ved spejdersøen hvor andre kulturelle institutioner som det nye Kulturhus og skiklubben er placeret. Spejdersøen ligger oppe i byen i forlængelse af hovedgaden som løber fra havnen til byens yderpunkt mod baglandet. Det er igen et eksempel på hvordan man også i Grønland stadig tænker i grupperinger alt efter kulturelle erhverv og kommercielle formål i definerede planlægningszoner frem for en tanke om at én ting altid kan flere ting. Vand er essentielt for alt liv på jorden og derfor har der også gennem hele menneskehedens historie eksisteret en kultur omkring omgangen med vandet. Selve badet har sit udspring i naturlige vandløb, men ifbm. kulturel forfinelse har badehandlingen udviklet sig og fået langt større betydning end blot den hygiejniske funktion. Kulturen har haft skiftende udformninger og funktioner gennem tiderne, alle med hver sit særkende og sin kvalitet der kan tjene som videre inspiration til udformning af et nyt badeanlæg. 44

45 De græske templer fra ca. år 500 f.kr. indeholdt varme bade såkaldte termer. Badene var et bindeled mellem de fysiske aktiviteter og de intellektuelle hvor man fokuserede på den menneskelige krop, skønhed og helbred. Romerne udviklede ideen om badning og regeneration og termerne fik en helt central betydning for samfundet både socialt og rekreativt. Overalt hvor imperiet bredte sig var noget af det første man gjorde at anlægge vandforsyning og badeanlæg. Badene blev en slags gave til folket fra de skiftende kejsere og var ofte meget store og rummede mange funktioner. På denne måde kom de største termer til at udgøre en slags by i byen. Under mødet med de romerske bade, udviklede det byzantinske bad sig, som er en hybrid mellem disse to. Badet blev til et religiøst anliggende og modsat romernes store badesale, havde de byzantinske en mere neddæmpet karakter i kuppeloverdækkede rum, med små farvede lysindtag i loftet. Rummene havde en afsondrethed fra omverdenen, hvor de specielle lysindtag fremkaldte en nærmest sakral stemning. Kernen i det byzantinske bad var en serie graduerede varmluftsrum og omklædningsrummet var en slags hvilesal, hvor det sociale aspekt var fremtrædende. Inspiration fra industrikarakteren fra dyserne på Diller + Scofidio s Blur Building, som presser vand fra søen ud som fine partikler og skaber en tåge, der omgiver platformen. 45

46 Svømning som konkurrencesport opstod i industrialismens England i 1850 erne men først i 1930 begyndte man at bygge egentlige svømmehaller i de største byer i Danmark, ofte i kombination med badeanstalter. Med tiden bevægede arkitekturen sig fra en højtidelig klassicisme over til en funktionalistisk dansk tradition. Med de firkantede bassiner understregede man at sporten havde forladt sin naturprofil med friluftsbadene og med denne typisering skete der en opdeling mellem badeanstalt og svømmebad. Børn, ældre og andre der har brug for en mere rolig og afslappet adfærd i vandet, har generelt ønske om varmere vand samt trin og plateauer man kan opholde sig på. Yderpunkterne kan siges at være de besøgende der ønsker en rolig oplevelse, afslapning og fordybelse kontra de besøgende der ønsker motion, leg og spil. I Grønland er det sociale rum ofte i privat regi, da man aldrig har dyrket det offentlige rum. Delvist pga. det hårde klima, men også fordi man har været vant til at samles hos hinanden. Det er derfor oplagt at indpasse et rum hvor man kan mødes under netop varme, sociale forhold i det ekstremt kolde klima i Sisimiut, i det arbejdsmiljø hvor kulden er særlig hårdfør. 46

47 47 Sisimiut havn Februar 2012

48 48

49 49 Spisehuset er bl.a inspireret af den uformelle stemning og samværsform som man oplever i medborgerhuset i Sisimiut, samt tætheden som man finder i gamle traditionelle spisehuse i Danmark.

50 Et spisehus Der findes meget få steder i Sisimiut i dag hvor man kan mødes og gå ud og spise. Udover sømandshjemmets cafeteriaprægede køkken, hotellets dyre restaurant og grillbaren hvor man kan få fastfood og forårsruller, er der kun byens medborgerhus som er velbesøgt når de hver onsdag åbner op for fællesspisning. Medborgerhusets fællesspisning er populær, men kan kun rumme omkring 30 spisende ad gangen en enkelt gang om ugen. Et medborgerhus er egentlig en betegnelse for en kulturinstitution, der står til rådighed for en by eller en egns befolkning i forbindelse med kultur-, forenings- og fritidstilbud. Begrebet kan relateres til det mere historiske begreb forsamlingshus, når vi kigger tilbage i tiden og kulturhus, når vi ser fremefter. europæisk cafekultur som man i dag finder i både Nuuk og Sisimiut s kulturhuse. Spisehuset indrettes som en nedtonet udgave af cafeen og en opgradering af medborgerhuset. Et sted hvor man kan sidde i en lænestol og læse avis, mødes i læsegruppen og diskutere og lign. uformelle møder med venner eller bekendte. Det er desuden vigtigt at det, som et bidrag til byens fiskererhverv bliver et sted hvor de lokale kan konsumere fiskeprodukter mere eller mindre direkte fra havet. Som i alle andre små bysamfund, mangler Sisimiut cafeer og lignende tilbud der kan løbe rundt uden for turistsæsonen. Byen efterspørger sociale mødesteder der kan tilbyde byens borgere et andet rum at mødes i end ved kaffemik i de private hjem. Et mere offentligt rum der uformelt kan danne grundlag for sociale udvekslinger på forskellige niveauer. Spisehuset er inspireret af de grønlandske stuers hjemlighed modsat en mere flashy og 50

51 REJEFABRIK Hvorfor: Der indkøbes dagligt 54 ton rejer af Royal Greenland i Sisimiut Hvordan: Abstraktioner: ressourceoptimering skabe merværdi til byen kredsløb pragmatisme 38 ton rejeaffald sendes dagligt til biogasanlægget BADEHUS Hvorfor: Hvordan: lokalt behov fysisk behov - at lære at svømme frirum tryghed varme Biogasanlægget opvarmer vandet i badehuset BIOGASANLÆG Hvorfor: ressourceoptimering katalysator Abstraktioner: fast stilhed spejlinger mørke intimitet BIOGAS Hvordan: Abstraktioner: integrering forbundethed biosfære cyklus Overskudsvarme fra badehuset opvarmer overnatningsfaciliteterne Overskudsvarme fra badehuset opvarmer spisehuset Organisk affald fra spisehuset indgår i Biogas og bidrager til energiproduktionen. OVERNATNING Hvorfor: mangel på hotel/overnatning Hvordan: uformelhed tilgængelighed SPISEHUS Hvorfor: Hvordan: madkultur mødested åbenhed uformelhed tilgængelighed Abstraktioner: udsigt nærvær privathed Abstraktioner: tæthed narration nærhed 51

52 Midlertidig beboelse Midlertidig beboelse er et add-on til hybriden, der kan understøtte forskellige formål/begivenheder efter byens behov i løbet af året. Programmet skal rumme overnatningsmuligheder i forbindelse med konferencer i byen, virksomhedsbesøg og andre vækst og udviklingsorienterede formål. Det er lige nu et problem at huse besøgende ved større begivenheder og i det tilfælde kan disse rum afhjælpe den mangel. Derudover skal rummene være fleksible så de på andre tidspunkter af året kan agere som kontor/kontorfællesskaber. Denne funktion understøtter det virke som innovationshuset, der ligger ved siden af rejefabrikken opfylder. Innovationshuset er ved at finde fodfæste i takt med en voksende interesse i at bidrage til landets udvikling på nye måder. Kommende iværksættere og andre former for samarbejder vil have disse rum til rådighed under tidsbegrænsede projekt perioder. Kredsløbet Hybriden er koblingen af disse programmer i et sammenhængende kredsløb. Hybriden er et plug-in til rejefabrikken hvori der opstår en synergi mellem de to. Det er biogasanlægget der skal omforme affaldet til ny ressource og repræsenterer den teknologiske produktionsmaskine der er katalysator for at sætte kredsløbet i gang - altså hybridbygningens største levende organ. Vi kalder den derfor en cyklifide et element der har egenskaberne til at sende bistrømme i cyklus. Den ressource hybriden modtager fra fabrikken i biogasanlægget omdannes til varme til svømmebadet. Svømmebadet bliver da også til en cyklifide der videregiver overskudsvarme til opvarmning af hybridbygningens funktioner. Derudover forbindes interne kredsløb imellem spisehuset og biogasanlægget i form af organisk affald og mellem Royal Greenland og spisehuset i form af rejeproduktet der nu skal konsumeres på havnen. Hvad skal en kredsløbsarkitektur kunne og hvordan kan den se ud? Hvordan møder arkitekturen det mere logistiske og pragmatiske? Som i kredsløbet hvor affaldet har mulighed for at være en ressource for en anden, arbejder vi i projektets arkitektur med hvordan et rum kan give relevans til et andet rum og i den sammenhæng fæstner det hybridens potentiale og relevans. I arbejdet med bygningens udtryk og arkitektur og hvad det er for et byrum den skaber, ligger der en undersøgelse af det fysiske miljø vi indskriver os i. 52

53 53Rørføringer i Sisimiut Februar 2012

54 54

55 55 Modelstudie af kredsløb og udvekslinger

56 56

57 Modelstudie af kredsløb og udvekslinger 57

58 58

59 59 Sisimiut havn Februar 2012

60 5 SISIMIUTS HAVNEMILJØ Karakteristik Sisimiut er en by hvor offentlige programmer og service er præget af decentralisering og ligger spredt over hele byen. Projektet består bl.a. i at centralisere nogle nye programmer og skabe et samlingspunkt, hvor flere miljøer kan mødes på kryds og tværs af hinanden og give den almene befolkning adgang til havneområdet og vandkanten. Således kan tankegangen om at ting kan støtte hinanden manifestere sig uden at ødelægge et allerede velfungerende eksisterende industrimiljø. Og med projektets afsæt i udnyttelse af rejeaffald, lægger vi os naturligt ind i havnekonteksten mellem skibsværftets røde træfacader, i et plugon på rejefabrikkens blåmalede profilerede stålfacade. Rejefabrikken i Sisimiut er en industriel produktionsmaskine på havnen. Fabrikken lægger sig side om side med byens eksistensøkonomi, hvor folk tager ud og fanger sæler til eget forbrug. Der mangler rum for funktionærstandens måde at handle på. Folk som ikke er industriarbejdere eller fiskere, skal i supermarkedet for at købe fisk og rejer. De kan ikke gå ned på havnen for at købe deres hummer, ligesom vi kan i mange af de danske havne miljøer, hvor fiskeriet stadig agerer. Dvs. der mangler et mellemniveau hvor disse fødevarer og produkter indhales og produceres. Det giver derfor ikke mening at placere Brættet (det lokale fiskemarked) oppe i byen side om side med de andre supermarkeder, når det egentlig fungerer som et kulturelt samlingssted der både symboliserer byens eksistensgrundlag og er dybt forankret i havnemiljøet. Modernisme Funktionsopdelingen kender vi fra modernismen. Efter 2. Verdenskrig opbyggede og indrettede vi i stor udstrækning vores samfund og byer inspireret af modernismens doktriner og med CIAM (Congress Internatinale d Architecture Moderne) som medspiller kan man sige at der formuleredes en utopi om den moderne retfærdige velfærdsstat med lige fordeling af ressourcer, omfordeling fra rig til fattige og zoneinddeling af byens funktioner ud fra specialisering. Med teknologiens udvikling og troen på fremtiden opbyggede man nye samfundsstrukturer omkring industrialiseringens rationale. Ideen om at en ting er optimeret til én ting har medført separation i byerne 60

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer:

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer: GET TOGETHER Gethsemane blev bygget for at bringe kirken til folket i det tætbefolkede Vesterbro. Nu lukkes den som kirke, og tilbage står Gethsemane i forlængelse af Litauens Plads som et hus med højt

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Strategi GHG 2012-16. * Værdier * Vision * Strategiske mål. * Handleplaner

Strategi GHG 2012-16. * Værdier * Vision * Strategiske mål. * Handleplaner STRATEGI 2012-16 Strategi GHG 2012-16 * Værdier * Vision * Strategiske mål * Handleplaner værdier Faglighed Fællesskab Mangfoldighed Et miljø præget af høj faglighed med tilbud om udfordringer og udvikling.

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010

Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010 Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010 Brynhild Næs Petersen : : brynhildnp@olivant.fo :: Hanne-Louise Johannesen : : hanne-louise@usynligebyer.dk : : www.cafe-pantopia.net

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Borgersamarbejde Version 2.0 i regi af DemocraCity Aarhus - Afsæt i Byrådsindstillingen Borgersamarbejde Version 2.0 Underskrevet af alle Rådmænd og direktører

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

STRATEGI 2012-16. Fællesskab. faglighed. mangfoldighed

STRATEGI 2012-16. Fællesskab. faglighed. mangfoldighed STRATEGI 2012-16 Strategi GHG 2012-16 * Værdier * Vision * Strategiske mål * Handleplan værdier Faglighed Fællesskab Mangfoldighed Et miljø præget af høj faglighed med tilbud om udfordringer og udvikling.

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG Kick-off 28. marts 2017 Kl. 13-15 ARoS Aros allé 2, 8000 Aarhus C Tilmelding Tilmelding er nødvendig. Send en e-mail

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Steddreven innovation og planlægning

Steddreven innovation og planlægning Nyborg-mødet 5.-6. februar 2016 Steddreven innovation og planlægning samarbejde mellem alle nordjyske kommuner, Region Nordjylland og AAU Carsten Jahn Hansen Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere