47,0 mio. kr (36 mdr.) Klimapulje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "47,0 mio. kr. 2012-2015 (36 mdr.) 06.34.01.70. Klimapulje 2123050-01"

Transkript

1 GRV 104.G Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Klimapuljen 2012: Verdensbanken - Strategic Climate Fund: CIF/PPCR World Bank og de regionale udviklingsbanker 47,0 mio. kr (36 mdr.) 26. august 2009 DOP 7 og 9. juni 2010 DOP 11 Danmarks bidrag til Københavnsaftalens 8 om den accelererede klimafinansiering i perioden Klimapulje Da det har vist sig, at der endnu ikke er tilstrækkeligt grundlag til at indfri det tilsagn om bidrag til Den Grønne Klimafond (GCF), som Danmark afgav under COP17 i Durban, lægges der i nærværende oplæg op til et bidrag igennem de multilaterale udviklingsbankers klimainvesteringsfondes tilpasningsprogram med et beløb på 47 mio. kr. Disse fonde (CIF) er netop etableret for at fremme nødvendige klimainvesteringer, indtil Den Grønne Klimafond er blevet etableret og operationel. Tilpasningsprogrammet (PPCR) bistår udviklingslande med omstilling til en klimamodstandsdygtig udvikling, som både er i overensstemmelse med målsætningen om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Programmerne i de enkelte pilotlande skal være med til at generere viden og videregive erfaringerne til brug for integration af klimatilpasning i de nationale udviklingsplaner. 1

2 Formålet er at bistå især de fattigste og mest sårbare udviklingslande med så hurtigt som muligt at iværksætte aktiviteter i forbindelse med reduktioner af CO2 udledninger og klimatilpasningsindsatser samt opbygning af kapacitet, der gør det muligt for udviklingslandene selv at planlægge og iværksætte indsatser på disse områder. I nærværende oplæg anmodes om tiltrædelse af et bidrag på 47 mio. kr. til de multilaterale udviklingsbankers klimatilpasningsprogram, Pilot Programme for Climate Resilience (PPCR), under Climate Investment Funds (CIF). Bidraget finansieres fra den fattigdomsorienterede del af Klimapuljen2012. I Københavnsaftalen fra COP15 gav de udviklede lande tilsagn om en accelereret klimafinansiering (opstartfinansiering) på USD 30 mia. for perioden Danmarks bidrag til opstartfinansieringen er 1,2 mia. kr., som finansieres over Klimapuljen. Af hensyn til klimaforhandlingerne har det i sig selv været et hensyn, at der sker en hurtig udmøntning af opstartfinansieringen. Danmark har derfor både under COP16 og COP17 rapporteret om gennemførelsen af det forløbne års Klimapuljeindsatser. Danmark annoncerede under COP17 i Durban et bidrag til Den Grønne Klimafond, som ville blive indbetalt, når fonden er operativ. Under det første bestyrelsesmøde i Den Grønne Klimafond (GCF) i august i år lå det klart, at fonden ikke ville blive operativ i indeværende år. Derfor er det besluttet at anmode om, at en del af det planlagte bidrag til GCF i stedet anvendes til CIFs tilpasningsprogram, PPCR, som i princippet har samme formål, som også skal dækkes af GCF. Dermed vil Danmark ligesom under de foregående klimakonferencer under COP18 i Doha i november-december 2012 kunne rapportere om fuld udmøntning af Klimapuljen Forslaget om at kanalisere danske klimamidler igennem dette program er baseret på hensynet til en balanceret fordeling af Klimapuljemidlerne dels mellem tilpasnings- og reduktionsaktiviteter, dels mellem bi- og multilaterale indsatser. Danmark har allerede tidligere i 2009 og 2010 ydet bidrag på i alt 76 mio. kr. til PPCR, som fortrinsvis opererer i mindstudviklede og andre lavindkomstlande. Fattigdomsorienteringen er afgørende, fordi bidraget som nævnt kommer fra den fattigdomsorienterede del af Klimapuljen2012. Dertil kommer, at man fra dansk side ønsker at fokusere sine bidrag på institutioner, man allerede har opbygget et samarbejde med, og at CIF er etableret som en institution, der netop skal være med til at fremme nødvendige klimainvesteringer, indtil Den Grønne Klimafond er blevet etableret og operationel. 2

3 Beskrivelse af Klimainvesteringsfondene (CIF) De multilaterale udviklingsbankers (MDB) klimainvesteringsfonde, Climate Investment Funds (CIF), består af to fonde: 1) en teknologifond (Clean Technology Fund - CTF), der yder finansiering på koncessionelle lånevilkår fortrinsvis til mellem-indkomstlande til investeringer, som skal føre til CO2 reduktioner, og 2) en klimafond (Strategic Climate Fund - SCF), der igennem tre programmer yder gaver og lånefinansiering på højt koncessionelle vilkår til udvalgte pilotlande til iværksættelse af investeringsprogrammer inden for skov, vedvarende energi og klimatilpasning. Nærværende bevillingsforslag vedrører ny støtte til Klimafondens klimatilpasningsprogram, PPCR. CIF er en facilitet for MDB erne, og midlerne derfra indgår som en del af finansieringen af projekter og programmer med MDB erne som de gennemførende organisationer. Det er således en forudsætning for at opnå støtte fra CIF, at modtagerlandet er medlem af en af MDB erne. Der er til CIF givet tilsagn om i alt USD 7,2 mia. i form af lån og gaver, som fordeler sig med ca. USD 5 mia. til Teknologifonden og ca. USD 2,2 mia. til Klimafonden. I Klimafonden er USD 1,9 mia. gave- og lånemidler blevet allokeret, og det resterende beløb på USD 300 mio. er båndlagt som reserve. Antallet af pilotlande er begrænset af de midler, der er givet bindende tilsagn om til programmet. Påbegyndelse af nye aktiviteter enten i nye pilotlande eller yderligere finansiering til de eksisterende pilotlande - er således betinget af nye donortilsagn. Efterspørgslen efter deltagelse i Klimafondens pilotprojekter kan illustreres af nye landes ansøgning om deltagelse i programmerne. Det drejer sig om 18 lande i programmet for vedvarende energi, 37 lande i skovprogrammet, og 19 lande i tilpasningsprogrammet. Der er således en efterspørgsel, som langt overgår de midler, der er til rådighed. Beskrivelse af tilpasningsprogrammet Programmet bistår udviklingslande med omstillingen til en klimamodstandsdygtig udvikling, som både er i overensstemmelse med målsætningen om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Indsatserne i de enkelte pilotlande skal være med til at generere viden og videregive erfaringerne til brug for integration af klimatilpasning i de nationale udviklingsplaner. PPCR skal komplementere allerede eksisterende finansiering til tilpasning. Programmet skal således fremme tilskyndelsen til øgede investeringer og indlede et skift fra business as usual til bredt anlagte strategier for at opbygge modstandsdygtighed mod klimaændringer på nationalt og regionalt plan. De konkrete indsatser vil især gå til investeringer inden for landbrug og fødevaresikkerhed, vandforsyning, infrastruktur for sanitet, forbedrede vejrprognoser m.v. Indsatserne vedrører både finansiering af regulatoriske reformer og til materielle aktiver. De lån, der stilles til rådighed under PPCR, ydes med et gaveelement på ca. 75%. PPCR har i dag 9 pilotlande: Bangladesh, Bolivia, Cambodia, Mozambique, Nepal, Niger, Tajikistan, Yemen og Zambia samt to regionale pilotprogrammer: Caribbean (omfatter 7 lande) og 3

4 South Pacific (omfatter 3 lande). Valg af pilotlande finder sted blandt lande, som har udtrykt interesse for at deltage. Valg af lande og indsatstyper baseres på en række objektive indikatorer, herunder en vurdering af det ansøgende pilotlands motivation for at gå ind i programmet, potentiale, dvs. dets muligheder for at gennemføre de ønskede investeringer samt desuden et fattigdomskriterium. Beslutning træffes på grundlag af en indstilling fra en nedsat ekspertgruppe. Nedenstående tabel giver et samlet overblik over aktuelle tilsagn og allokeringer for PPCR: Allokeringer for PPCR Mio. USD Gave Kapital/lån I alt Samlede tilsagn Allokeringer * Projektforberedelse Samlede allokeringer Balance *Inkl. USD 45 mio. forventet godkendt Udgangspunktet for fordelingen af de samlede tilsagn er en gavefinansiering på omkring USD 50 mio. og tilbud om lånefinansiering på op til USD 36 mio. til hver af de ni pilotlande og et mindre beløb til de to regionale programmer. Lån ydes kun til lande, som ikke er gældstyngede i henhold til Verdensbanken/IMF s debt sustainability analysis kriterier. Ved fordelingen af puljen blev der afsat en reserve til at supplere eventuelle yderligere behov i pilotlandene. Denne reserve er på USD 122 mio. (jf. tabellen ovenfor). Det er hensigten, at reserven bl.a. skal bruges til at fremme den private sektors involvering i investeringer i klimatilpasningsprojekter. I alt 19 lande står i kø for at deltage i programmet. Ud over de nuværende pilotlande har ekspertgruppen identificeret 12 lande, som må anses for særligt sårbare overfor klimaændringer, og hvis deltagelse i PPCR vil bero på, at programmet modtager nye donortilsagn. Desuden har syv andre lande (DRC, Ethiopien, Mauritanien, Marokko, Nil bassinet, Peru og Sierra Leone) uafhængigt af ekspertkomitéen søgt om optagelse i PPCR. Gennemførelsesperioden for CIF projekter Der har været rettet kritik imod CIF for langsom udbetaling. CIF-sekretariatet har gennemgået projektcyklus for CIF projekter i Verdensbanken og den Asiatiske Udviklingsbank. For Teknologifondens projekter er den samlede projektcyklus ca. 35 mdr. mod 29 mdr. for sammenlignelige projekter i de to udviklingsbanker. Det omfatter forberedelse, godkendelse, koordination med andre finansieringskilder etc. frem til den første udbetaling. For Klimafondens 4

5 projekter er der en større variation i forberedelsestiden, fordi der er stor forskel i pilotlandenes udgangsposition m.h.t. kapacitet, kulturelle normer og andre forhold, der kan påvirke planlægning og gennemførelse. Godkendelse af projekterne i PPCR programkomitéen sker på et tidspunkt i forberedelsesfasen, hvor der er gennemført feasibility-studie, og de tværgående hensyn (safeguards) er blevet vurderet og sikret, men inden de respektive udviklingsbanker har indledt forhandlinger med modtagerlandet om de specifikke finansieringsbetingelser. Projektforberedelsen anslås at vare op til ca. 42 måneder fra godkendelse i programkomitéen af det strategiske landeprogram, hvor alle projekterne er indeholdt, frem til de første udbetalinger finder sted til gennemførelse af de konkrete projekter. Sekretariatet er opmærksom på, at denne forberedelsesperiode er for lang. På opfordring fra flere donorlande, herunder Danmark, har man overvejet, hvorledes processen har kunnet effektiviseres. Der er derfor indført et overvågningssystem, der (med et såkaldt traffic light system rød, gul og grøn markering) følger overholdelse af tidsfristerne for gennemførelse af hvert enkelt projekt i de implementerende banker. Som det fremgår i næste afsnit, vil udbetalingerne blive væsentligt øget efter Mens godkendelse af investeringsplanerne har taget længere tid end ventet, forudses projektimplementeringen at blive hurtigere end oprindelig forudset. Det skyldes bl.a., at der med de tilskud, der er givet fra PPCR i forberedelsesfasen for investeringsplanerne med, har været muligt at bane vejen for de konkrete projekter. En af de grundlæggende forudsætninger for CIF finansiering er for det første, at pilotlandets regering er i førersædet, og dernæst at der er konsultationer med alle stakeholders i investeringsplanerne. Pilotlandene i PPCR har under et møde for knapt et år siden drøftet erfaringerne med PPCR processen. Det fremgik under mødet, at der var opnået betydelige erfaringer om koordination mellem de involverede myndigheder og dialog med repræsentanter fra de forskellige stakeholders (NGO er, privatsektorrepræsentanter, oprindelige folk m.v.). I adskillige tilfælde havde det vist sig, at der havde været problemer med at identificere de rette repræsentanter at føre dialogen med. Under processen havde det også vist sig, at der gennemgående var en betydelig mangel på data og information i pilotlandene til brug for beslutningsprocessen, og det krævede støtte til kapacitetsopbygning. Det var ligeledes blevet klart, at den private sektors manglende involvering i klimaaktiviteter og finansiering ikke kun skyldtes uhensigtsmæssig lovgivning, men i lige så høj grad mangel på oplysninger, ligesom lokale finansieringsinstrumenter (eller mangel på samme) krævede at blive udviklet. Selvom denne konsultationsproces er med til at forlænge forberedelsestiden for investeringerne, er konklusionen, at den generelt også er med til at øge kvaliteten af det pågældende projekt og fremme dets bæredygtighed. Status for godkendelse af pilotprojekter På grundlag af statistikken fra ultimo 2011 ser fordelingen af PPCR midlerne på regioner ud som gengivet i nedenstående tabel. 5

6 Regional fordeling af PPCR finansiering Afrika 29% Asien 37% Latinamerika & Karib. 20% Europa, Mellemøsten m.v. 14% Medio september 2012 havde 16 lande (otte ud af de ni pilotlande og otte ud af de 10 lande under de to regionale programmer) færdiggjort deres projektprogrammering, d.v.s. det såkaldte Strategic Programme for Climate Resilience. Landeprogrammerne omfatter i alt 61 konkrete projekter i pipeline. Heraf er 17 godkendt i PPCR program-komitéen til en værdi af USD 274 mio. De resterende 44 er under forberedelse til godkendelse i program-komitéen med et samlet finansieringsbehov på knap USD 668 mio. Der er tildelt i alt USD 13 mio. kr. i gavebistand til udvikling af landeprogrammer i pilotlandene. Efter godkendelse af PPCRs program-komité skal programmerne efterfølgende godkendes af den udviklingsbank, som i samarbejde med modtagerlandet skal iværksætte programmet. Ifølge den seneste halvårsrapport har udviklingsbankerne i perioden april september 2012 godkendt finansiering til ni projekter i de fem pilotlande, Mozambique, Bangladesh, Cambodia, Nepal og Niger. En summarisk oversigt over disse projekter gengivet i bilag 2. Som et eksempel på et af disse projekter kan nævnes det første privat sektor projekt under PPCR, som er blevet sat i værk i Nepal. Det drejer sig om et IFC 1 program, Building Climate Resilience Communities through Private Sector Participation, som skal fremme produktiviteten i landbruget igennem støtte til kapacitetsudbygning af bøndernes indkøbsforeninger samt forbedre adgangen til finansiering. Desuden skal programmet styrke kapaciteten til at forebygge klima-risici ved at klimasikre sårbar infrastruktur, hovedsageligt vandkraftværk. Der vil under programmet også blive gennemført en analyse af markedet for billige (low cost) klimasikrede huse i Nepal. Projektet får USD 8,7 mio. i finansiering fra PPCR, herunder USD 6,6 mio. som lån på højt koncessionelle vilkår. Yderligere 39 projekter forventes præsenteret til godkendelse i programkomiteen inden maj En fremskrivning af udbetalingerne for klimatilpasningsprojekterne viser, at udbetalingerne vil toppe i andet halvår af 2015 med ca. USD 70 mio. og gradvist aftager frem mod Med den forventede tidsplan for gennemførelse af pipeline projekterne vil PPCR råde over mindre end USD 50 mio. ved udgangen af juni Nye donortilsagn er en forudsætning for udvidelse af aktiviteterne i de nuværende pilotlande eller til en udvidelse af antallet af pilotlande. 1 International Finance Corporation er en institution under Verdensbankgruppen, som yder finansiering i form af lån og ansvarlig kapital til privatsektorinvesteringer. 6

7 Alle CIF projekter er underlagt de for de multilaterale udviklingsbanker gældende hensyn (safe guards) vedr. sociale- og miljøforhold, inddragelse af kønsaspektet og hensynet til oprindelige folk. Der indgås bindende aftale med fondsforvaltningen i 2012 på 47 mio. kr. I bilag to gives en oversigt over andre donorers hidtidige bidrag til SCF og PPCR. CIF er baseret på frivillige bidrag. Der er ikke en egentlig genopfyldelsesplan, alene af den grund, at CIF var tænkt som et interimsarrangement indtil en klimaaftale eller en ny klimafond var på plads. Det er den som ovenfor nævnt endnu ikke. For at undgå et gab til kanalisering af klimafinansiering er det derfor hensigten at fortsætte CIF indtil Den Grønne Klimafond vil være operativ. Under et uformelt CIF-donormøde i London i marts 2012 redegjorde CIF sekretariatet for behovet for nye donorbidrag. Alene til PPCR kan det skønnes, at der vil være behov for ca. USD 1 mia. (19x50 mio. USD) i gavebistand, hvis alle de ovenfor nævnte lande fastholder deres ønske om deltagelse i CIF, og der skal fortsættes med finansiering på tilsvarende niveau. Der forventes yderligere tilsagn til CIF på ca. USD 800 mio. fra UK, Canada, Sverige og Australien i form af gave- og kapitalbidrag. Den største risiko er en forsinkelse i programmeringsprocessen, således at bidraget ikke kommer til udbetaling til udviklingslandene. Desuden er der en risiko for, at programmet ikke bidrager til det erklærede formål. Danmark deltager aktivt i de styrende organer og er dermed med til at påvirke processen. Under appraisal af projektet, som bygger på de erfaringer, Udenrigsministeriet har indhentet ved deltagelse i de styrende organer i CIF siden 2009, vil der i opfølgningen blive lagt særlig vægt på at følge gennemførelsesperioden for at imødegå en kritik om for langsom udbetaling fra udviklingsbankerne til modtagerlandet. Der er iværksat en uafhængig evaluering af CIF, hvor et første udkast til rapport skal foreligge i maj 2013 med henblik på godkendelse på CIF s efterårsmøde. Evalueringen ledes af Verdensbankgruppens Independent Evaluation Group, der arbejder som sekretariat for Evaluation Oversight Committee bestående af repræsentanter fra evalueringsenhederne i de fem udviklingsbanker, som CIF er knyttet til. 7

8 8

9 Verdensbanken og de subregionale udviklingsbanker, Asian Development Bank, African Development Bank, European Bank for Reconstruction and Development og Den Interameriaknske Udviklingsbank. Climate Investment Funds (CIF ) er en finansieringsfacilitet for disse udviklingsbanker. Sekretariatet, eller den administrative enhed, har til huse i Verdensbanken i Washington. Koordinationen sker i en såkaldt MDB komité. CIF består af en Teknologifond (Clean Technology Fund) og en Klimafond (Strategic Climate Fund). Hver af disse fonde har en Trustfondkomité bestående af 8 repræsentanter fra hhv. donorlandene og udviklingslandene. Klimafonden har tre programmer, skovprogrammet (Forest Investment Program), vedvarende energiprogram (Scaling up Renewable Energy Programme) og tilpasningsprogrammet (Pilot Programme for Climate Resilience). Hvert program har en programkomité (Sub-Committee) bestående af 6 repræsentanter fra hhv. donorlandene og udviklingslandene. CIF sekretariatet forbereder projekt/program planer til finansiering fra CIF. For Klimafondens vedkommende godkendes først oplæg til investeringsplan i programkomitéen. Der kan ydes bistand til udarbejdelse af disse planer. Når planerne er godkendt forelægges de konkrete investeringer til godkendelse i programkomitéen og efterfølgende i den pågældende udviklingsbank, som er implementerende organisation. Godkendelserne i PPCR programkomitéen sker i en pre-appraisal fase. De endelige forhandlinger med modtagerlandet sker i perioden op til godkendelse i den pågældende MDB. 9

10 Donorer til SCF og PPCR opgørelse pr. 31. marts 2012, omregnet til USD pr. samme dato. Kilde: SCF/TFC/Inf.2 af : Trustee Report on the Financial Status of the SCF, p.3 og p.9 Projektgodkendelser I rapporteringsperioden, har PPCR Sub-Committee gennemgået og godkendt finansiering til følgende ni projekter cf. PPCR Semi-Annual Operational Report PPCR/SC.11/3 af : a) Bangladesh Coastal Climate Resilient Infrastructure Improvement in Coastal Zone Project (ADB), with a PPCR allocation of USD 30 million (USD 10 million in grants and USD 20 million in credits); b) Cambodia Mainstreaming Climate Resilience into Development Planning of Key Vulnerable Sectors (ADB), with a PPCR grant allocation of USD 6.8 million; c) Mozambique Sustainable Land and Water Management(AfDB), with a PPCR grant allocation of USD15.8 million; d) Mozambique Baixo Limpopo Climate Resilient Agriculture (AfDB) with a PPCR allocation of USD15.75 million (USD 2.75 million in grants and USD 13 million in credits); 10

11 e) Mozambique Climate Change and Technical Assistance Project (IBRD) with a PPCR grant allocation of USD 2 million; f) Nepal Building Resilience to Climate-Related Hazards((IBRD) with a PPCR allocation of USD 31.0 (USD 16.0 in grants and USD 15.0 in credits); g) Nepal - Building Climate Resilient Communities through Private Sector Participation (IFC) with a PPCR allocation of USD 8.7 million (USD 2.1 million in grants and USD 6.6 million in concessional financing); h) Niger Project for the Improvement of Climate Forecasting Systems and Operationalization of Early Warning Systems (AfDB) with a PPCR allocation of USD13 million (USD 3.5 million in grants and USD 9.5 million in credits); and i) Niger Project for Sustainable Management and Control of Water Resources (AfDB) with a PPCR allocation of USD 22 million (USD 9.5 million in grants and USD 12.5 million in credits). 11

12 Danmark ønsker med klimafinansiering at støtte investeringer til reduktion af drivhusgasser og til tilpasning af især de fattige lande overfor klimaændringer. Som nævnt indledningsvist i dette oplæg skal det foreliggende bidrag til PPCR være med til at sikre denne balance. Desuden ønskes den klimafinansiering, der kanaliseret til de enkelte lande, at ske til projekter, som indgår i en overordnet national koordination for derved at undgå etablering af parallelle strukturer til at imødegå klimaudfordringen. Den programmeringsproces, som gælder for PPCR, imødekommer de danske ønsker og sikrer også inddragelse af civilsamfund og den private sektor omkring udformning af de konkrete tilpasningsprogrammer. Bidrag til CIF skønnes relevant indtil Den Grønne Klimafond bliver operativ. Den fremtidige klimafinansieringsarkitektur med fokus på Den Grønne Klimafond må vurderes i lyset af, hvorledes man mest effektivt kan generere midler til de nødvendige klimainvesteringer. 12

13 13

14 Alle projekter finansieret fra Klimafonden er underkastet monitorering på grundlag af et Results Framework, som udvikles til hvert af de tre programmer (skov, energi og tilpasning). Der er tale om en ganske omfattende og også detaljeret monitoreringsproces, som løbende bliver tilpasset på grundlag af de erfaringer, der indhentes. Antallet af indikatorer varierer fra knap 20 til over 40. Men det er erkendt, at der er behov for en forenkling, bl.a. fordi det har vist sig, at det er vanskeligt at indhente sammenlignelige oplysninger i alle projekterne. Det netop reviderede Results Framework for PPCR foreligger i dokumentet PPCR/SC.11/5 af 19. oktober Antallet af indikatorer er blevet reduceret fra 22 til 12. Monitoreringen vedrører de enkelte projekter og indikatorerne skal bl.a. reflektere husholdningernes, lokalsamfundenes, og den private sektors øgede modstandsdygtighed overfor klimaændringer, hvorledes der er sket en indarbejdelse af klimatilpasning i de nationale udviklingsplaner og hvorledes den institutionelle kapacitet er blevet styrket for blot at nævne nogle eksempler. En samlet vurdering af PPCR vil tage udgangspunkt i de halvårlige fremskridtsrapporter (PPCR Semi-Annual Operational Report). Overordnet vil der som indikator for måling af programmets resultater blive fokuseret på antallet af godkendte projekter i forhold til den planlagte tidsplan som det fremgår af PPCR Semi-Annual Operational Report PPCR/SC.11/3 af Der foreslås følgende indikatorer: - Fra november 2010, hvor de første projekter blev godkendt og frem til oktober 2012, er der blevet godkendt i alt 17 projekter. Der planlægges godkendt yderligere 22 projekter i perioden oktober 2012 til maj Fremskridt i programmet vurderes ud fra det faktiske antal godkendte projekter i forhold til det planlagte antal. - Vurdering af faktiske udbetalinger i forhold til de planlagte udbetalinger jf. omtalen heraf under afsnittet, Hidtidige Resultater. CIF sekretariatet forventes at fremlægge en opdateret prognose, der vil indgå som sammenligningsgrundlag. Seneste prognose foreligger som udkast i et notat af 12. marts

15 15

16 CIF COP CTF GCF IMF IFC MDB PPCR SCF Climate Investment Funds Conference of the Parties Clean Technology Fund Green Climate Fund International Monetary Fund International Finance Corporation Multilateral Development Bank Pilot Programme for Climate Resilience Strategic Climate Fund 16

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? www.nødhjælp.dk/klima Kampen om klima pengene Forord Finansiering er en af de vigtigste og mest kontroversielle dele af de igangværende

Læs mere

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF)

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) GRV 104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) 100,0 mio.kr.: 50,0 mio. kr. fra Klimapuljen

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

16. januar 2012. Til Styrelsens orientering. En foreløbig gennemgang af fremdrift i aktiviteter finansieret under Klimapuljen 2011.

16. januar 2012. Til Styrelsens orientering. En foreløbig gennemgang af fremdrift i aktiviteter finansieret under Klimapuljen 2011. 16. januar 2012 Til Styrelsens orientering En foreløbig gennemgang af fremdrift i aktiviteter finansieret under Klimapuljen 2011. Resumé: Med Klimapuljen 2011 blev der ydet støtte til tre nye multilaterale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

CDM-muligheder i de fattigste udviklingslande

CDM-muligheder i de fattigste udviklingslande CDM-muligheder i de fattigste udviklingslande Karen Holm Olsen, Forsker kaol@risoe.dtu.dk 20. Januar 2010, Klimaforum, Eigtveds Pakhus, Klima- og Energiministeriet UNEP Risø Centre Energi, Klima og Bæredygtig

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607 GRV 46.C.52-7.b. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Bæredygtig vandressourceplanlægning UNEP og World Bank 50,0 mio. kr. (UNEP: 30,0 mio.kr., World Bank: 20,0 mio.kr.) 2012-2015

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

VERDENSBANKENS KLIMABISTAND

VERDENSBANKENS KLIMABISTAND VERDENSBANKENS KLIMABISTAND GRUPPEMEDLEMMER: Christian Thorup VEJLEDER: Bent Eisenreich Mette Lodberg Mikkel Gottlieb Nina Visholm Pernille van Kleef STUDIEDATA Det Samfundsvidenskabelige BasIsstudium,

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer

Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer Danmark Privatsektor Udviklingsbistand Blending Handelsinteresser Strategi Offentlig-private partnerskaber Ulighed Additionalitet Fattigdomsbekæmpelse Skattebetaling Skrøbelige stater Finansiering Handel

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Konsulentundersøgelse af Global Green Growth Institute (GGGI s) resultater og udfordringer - i lyset af principper for dansk udviklingsbistand

Konsulentundersøgelse af Global Green Growth Institute (GGGI s) resultater og udfordringer - i lyset af principper for dansk udviklingsbistand Folkekirkens Nødhjælp, Ibis CARE Danmark og MS/ActionAid Konsulentundersøgelse af Global Green Growth Institute (GGGI s) resultater og udfordringer - i lyset af principper for dansk udviklingsbistand Endelig

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder)

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder) GRV 46.C.1-11. Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011 EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar Helsingør 25. august 2011 Hvorhen EU? Europa 2020 et fælles mantra Baggrund for Europa 2020 Europas økonomi i bund 80 mio.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.4.2011 KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Resumé Bilaget beskriver finansieringsmodellen for varetagelse af Taleinstituttets samlede, nuværende

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

FUNDATS for DcH s Initiativfond

FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond. (Indgår i DcH Årbogen som ORIENTERING nr. 29.) Initiativfondens idegrundlag. Fonden skal skabe en økonomisk baggrund der skal bruges til

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere