Fra redaktionen Det almene antroposofiske Selskab Interview med Hans van Florenstein Mulder... 4 Strejflys over arbejdsåret 2007/08...

Transkript

1 Indhold Fra redaktionen... 3 Det almene antroposofiske Selskab Interview med Hans van Florenstein Mulder... 4 Strejflys over arbejdsåret 2007/ Den frie højskole for åndsvidenskab Ungdomssektionen... 7 Sektionen for matematik og astronomi... 8 Sektionen for medicin... 9 Sektionen for naturvidenskab Sektionen for pædagogik Sektionen for bildende kunst Sektionen for jordbrug Sektionen for tale- og musisk kunst Sektionen for sprogvidenskab og litteratur Sektionen for socialvidenskab Goetheanum Året ved Goetheanum Årsregnskab Adresser

2 Fra redaktionen Kære medlemmer: Med det 21.århundrede er vi mennesker blevet så selvstændige og emanciperede fra betingelserne i vores omgivelser, at vi ofte ikke mere ved, hvad vores forhold til verden egentlig går ud på. fremmed for verden fremmed for sig selv, det er en følelse, næppe mange mennesker mere bliver sparet for. Den lyse side ved denne fremmedgørelse ligger i muligheden for nu at opnå et bevidst og selvskabt forhold til verden og sig selv. Bevidsthedssjæl er Rudolf Steiners navn for dette led i mennesket, som nu gør sig gældende i dets åndelige evolution. Vi erhverver en ny identitet, men betaler med den At sætte den virkende ånd i dyrekøbte pris at miste den den forestilledes sted betyder gamle enhed af vores tænkning, følelse og vilje. Hånd i at få fornemmelse for denne tids sociale grundfordring. hånd med dette tab slutter også menneskets gruppe-tilhørsforhold, der hidtil har Rudolf Steiner været regnet for noget ret selvfølgeligt vi bliver antisociale. Noget af det vigtigste, ethvert menneske kan arbejde sig frem til gennem antroposofien, er en ny bevidst sammenhæng mellem tænken, følen og villen. Det er den vej, Rudolf Steiner peger på, når han i sin bog Teosofi karakteriserer bevidsthedssjælen som sjælen i sjælen. Paul Mackay var førende inden for det antroposofiske bankvæsen, før han i 1996 blev medlem af Vorstand i Goetheanum. Den 23. januar 1923 påpeger Rudolf Steiner, at Antroposofisk Selskab for at opnå en sund form for fællesskab i sin helhed har behov for de seks dyder, der også er bekendt som de seks biøvelser, med det formål at gøre bevidsthedssjælen i stand til at træde i dialog med verden fra sin antisociale natur. En sådan dialog betyder, at menneskene i sig selv begynder at blive opmærksomme på verdensforløbet og dermed lærer at afdække dens inderside. Af de seks dyder skal her især fremhæves en opøvelse af følelseslivet. Her banker hjertet i denne organismes seks led i en sjælelig modningsproces. Med denne kultivering, som vi i det forløbne efterår sammen med generalsekretærer og andre ansvarlige har ophøjet til årstema for 2008/09 kan det opnås at forvandle den i første række selvcentrerede følelse til et fornemmelsesorgan for andre menneskers egenart. Derved opstår evnen til empati, evnen til at sætte sig ind i det andet menneskes oplevelses- og fornemmelsesverden. Hjertet udvider sig og bliver til et erkendelsesorgan. Denne øvelsesvej betyder også en åndeliggørelse af den emotionelle kompetence, som Margrethe Solstad taler om i dette hefte. Dersom vi vil opfylde vores opgave som Antroposofisk Selskab i dette århundrede, gælder det om at stille tolerance i centrum af vores fællesforetagende, for ansvarlighed over for det åndelige vil i stadig højere grad bero på mellemmenneskelig ansvarlighed. Det er ikke nogen let vej at gå. I første række er det måske inkompetence, der vil gøre sig stærkere gældende. Men efter en mere eller mindre lang vejstrækning vil der også vise sig frugter til berigelse for såvel fællesskab som enkeltpersoner. Derved bliver der mulighed for handlinger, vi ikke formår som enkeltpersoner, men som vores tidsalder mere og mere indtrængende vil udfordre til inden for såvel menneskeligt fællesskab som samfundsliv. Paul Mackay Vorstand ved Goetheanum 3

3 Det almene antroposofiske Selskab En sikker fornemmelse for åndens realitet Interview med Hans van Florenstein Mulder om antroposofisk virksomhed i Østasien Hvor befinder Østasien sig mellem økonomisk boom og spirituel rodløshed? Jan Christiaan Smuts, en sydafrikansk filosof, som allerede Rudolf Steiner henviste til, anbefalede, at man skulle rette blikket fra Nordsøen og Atlanterhavet til Stillehavet som mødestedet for Østen og Vesten. I Kina fejrer Konfucius og Laotse s lære en renæssance. Deroverfor står det økonomiske boom med sine enorme økologiske problemer. Tian Zhen eller sand natur (i nærheden af Beijing) er et økologisk initiativ, hvor Øst og Vest, antroposofi og Tai-Chi Fra foyeren i det nye uddannelsessted for biologisk-dynamisk jordbrug. mødes. Der blev etableret et uddannelsessted for biologiskdynamisk jordbrug. I foyeren hænger der fire billeder: af Rudolf Steiner, Goethe, Konfucius og Laotse. Det er forjættende. Hans van Florenstein Mulder var Waldorflærer i naturvidenskabelige fag og engagerede sig i læreruddannelsen. Efter sit virke som generalsekretær for New Zealand har han siden 2006 repræsenteret Antroposofisk Selskab i Asien. Hvordan kan vi fra den vestlige halvkugle forstå Østasien? I Vesten opfatter man den fysiske ydre verden som realitet og den åndelige verden i bedste fald som en ide. I Østen er det omvendt. Her opleves den åndelige verden som real, selv om den vestlige indflydelse blev stærk i løbet af det 20. årh. via verdensøkonomien. Jeg har noteret mig, at der stadig lever en stærk følelse for en åndelig virkelighed. Derfor er der en umiddelbar sans til stede for det, antroposofien har mulighed for at give: at antroposofien også kan hjælpe dem frem til en ny forståelse af deres egne rødder, at antroposofien ikke kun kan kaste lys over fortiden, men også fremtiden via ideer til en ny social samfundsorden. Samme slags åbenhed finder jeg ikke til stede i den vestlige verden. De har en fornemmelse for holistiske ideer og har let ved at ændre deres forestillinger. De er ikke forgabet i ideer, som vi er det i Vesten. For mig var Professor Richard E. Nisbett s bog The Geography of Thought. How Asians and Westeners think differently and Why? til stor hjælp. Her følger nogle eksempler på hans undersøgelser: Under et eksperiment fik nogle vestlige og asiatiske studerende forevist billedet af et akvarium. I tilknytning til det skulle de gengive, hvad de havde set. De vestlige studerende beskrev først den centrale store fisk og nogle ting i omgivelsen. De asiatiske studerende beskrev muslingerne, planterne alle detaljer fra bunden, og først til sidst nævnte de fisken. I Østen: fra periferi til centrum, et holistisk billede, i Vesten fra centrum til periferien. Østens vej står opdragelsesformen i Waldorfpædagogikken langt nærmere. Desuden har den asiatiske verden en umiddelbar følelse for forandring. Medens Vestens tankesæt er præget af enten-eller, er det i Østen forbundet med et både-og. Det vil jeg gerne bringe i sammenhæng med Grundstensmeditationen: Lasset vom Osten befeuern, was sich durch den Westen sich formet. Hvorledes udvikler det antroposofiske liv sig? Jeg må her på forhånd sige, at jeg ikke taler om udviklingen i Japan, fordi man der har en særlig antroposofisk bevægelse og selskab. Det er nu 12 år siden, den første Waldorfbørnehave åbnede i Asien. Den blev meget snart efter fulgt op af underskoler og efterhånden også højere skoletrin. Taiwan: llan, Taichung- Filippinerne: Manila- Thailand: Bangkok og i år også i Korea: Seoul. Siden 2005 afholdes regelmæssigt en Asien-Pacific-lærerkonference. Sidste år i Bangkok deltog 220 lærere. Det er meget vigtigt at bevare antroposofien som grundlag for det pædagogiske arbejde. Således opstod der antroposofiske studiegrupper i Bangkok og på Filippinerne, hvor der efterhånden også afholdes klassetimer. For tiden er 4

4 Det almene antroposofiske Selskab oprettelsen af et antroposofisk selskab under forberedelse i Taiwan. Det er interessant, at det hyppigt først er Waldorfpædagogikken, der vækker interesse, og først meget senere den biologisk-dynamiske jordbrugsmetode. Her i år blev jeg spurgt, om jeg ville holde et seminar for biologisk-dynamisk jordbrug også i Nepal og Vietnam. Jeg må også nævne lægekurserne i Indien, Taiwan, på Filippinerne, i Japan og Australien, organiseret af Michaela Glöckler. Det er vigtigt, at der opstod spørgsmål om, hvordan den antroposofiske bevægelse kunne støttes af Antroposofisk Selskab og Den frie Højskole. Således opstod Pacific-konferencen i Hvilket ansigt udadtil har eller behøver antroposofien i Østasien? I Asien møder vi de mest forskelligartede kulturer og religioner. Det er meget tilrådeligt at vente med et svar, til man er blevet spurgt, at benytte landets eget sprog og at gå ud fra den spørgendes eget ståsted. Desuden bør vi altid stille det spørgsmål: Hvad er det, der forener os? Der bliver i dag talt så meget om kulturelle og religiøse forskelle, at vi glemmer, hvilke værdier vi har til fælles. Så snart vi uhildede stiller basale spørgsmål, opstår der fællesskab og overensstemmelse: Hvad er liv? Hvad går de sociale udfordringer i vor tid ud på, og hvordan finder vi de adækvate svar? Hvordan kan vi bevare menneskerettighederne, den menneskelige værdighed, lighed og frihed? Jeg ved, at mit arbejde i Asien og mødet med andre kulturer og religioner har hjulpet mig til at erhverve en dybere forståelse for antroposofien. Desuden må vi ikke lade os fastlåse i gamle forestillinger og klicheer. Den moderne engagerede buddhisme viser helt nye træk. Den bidrager til at give globalisering og sociale spændingsforhold et menneskeligt ansigt. Og hvad med Islam? Da jeg i 2006 besøgte den helsepædagogiske institution i Lahore, Pakistan, opdagede jeg den islamiske filosof og digter Mohammed Iqbals værker ( ). Han er åndeligt i slægt med Goethe og havde stor respekt for den tyske forfatter. Han er en moderne islamisk tænker, som vi bør henregne blandt antroposoffer. Her er nogle af hans ideer: 1) Selvudvikling gør mennesket til noget unikt. 2) Opdragelse bør fremme individualiteten. 3) Frihed er livets egentlige åndedræt. Han ser det som menneskenes opgave at blive en bærende kraft i evolutionsprocessen. Hvad skal man ønske for Østasien? At det kan uddybe sine rige spirituelle rødder - og dertil kan antroposofien være en betydningsfuld hjælp. Hvori består de aktuelle opgaver? Vi må træde ind i en fælles dialog. For nogle år siden lykkedes det på Ha Vinh Tho s initiativ tilmed i Vietnam at få buddhister og antroposoffer til at sidde ved samme bord. Studerende på Waldorfseminarium i Taiwan. Tegning og krystaller. 5

5 Det almene antroposofiske Selskab Antroposofiens uspektakulære nutid i verden Strejflys over arbejdsåret 2007/2008 Tre steder i stedet for 100: New York: 20 mennesker kom i sommeren 2007 til det antroposofiske Nature-institute for i en uge at øve sig i ekskursioner og workshops om naturen. Deltagerne kunne næppe have været mere forskellige: ved siden af en kvindelig professor fra Texas, der her lærer antroposofien at kende, sidder en lærer med 30 års erfaring som Waldorflærer bag sig. Det går fint, for det kommer ikke an på det, man har i rygsækken, men hvad man tager med sig hjem af nye evner, ifølge Craig Holdrege, der står som ansvarlig for kurset. Heliopolis/Egypten: På de lerstampede trin under det store solsejl sidder næsten 1000 unge mennesker ved Sekem-initiativets månedsfest og ser tavse ned mod den ovale scene. Der står Ibrahim Abulaish og fortæller med sagte stemme et eventyr af helse- pædagogen Michael Bauer. Nakorn Nayok/Thailand: 80 interesserede udveksler sammen med Paul Mackay og Cornelius Pietzner tanker om den spirituelle dimension af skæbnen. Porn Panascot kommer ud fra kredsen med forslag om en kritikkultur: Der skulle kunne uddeles medaljer for fejltrin. Dette verdensomfattende antroposofiske kulturliv minder om fotografier af jorden ved nat, når belysningen af byer og gader fremkalder et gyldent lysskær på den mørke jordplanet. Disse møder virker ikke særlig opmærksomhed, men udgør indersiden af det antroposofiske kulturliv. Det samme gælder for de højskoleforanstaltninger, der har fundet sted i Ann Arbor og Holland, i Norge og Frankrig. Som allerede i 1991 i Järna, og 2005 i Goetheanum blev den samlede cyklus af de 19 klassetimer bearbejdet i form af læsninger og samtaler. I USA mødtes 230 medlemmer af højskolen med Michaela Glöckler, Virginea Sease, Johannes Kühl og Cornelius Pietzner, andre steder var der tale om mindre menneskegrupper. I det forløbne år påbegyndte tre nye generalsekretærer deres arbejde: Stephano Gasperi overtager koordinationen i Italien efter Stephano Pederiva. I Tyskland træder Hartwig Schiller, der tidligere har stået i spidsen for Bund der Waldorfschulen, ind i stedet for Nana Göbelhun ønskede at kunne engagere sig mere omfattende i sine opgaver inden for Freunde der Erziehungskunst Rudolf Steiners, og træder derfor tilbage i år. Også Joan Almon (USA) ønsker at koncentrere sig mere om sit arbejde inden for Alliance for Childhood og har derfor overdraget embedet til von Torin Finser. Han er leder af Waldorflærerseminariet i Antioch/New England og har beskæftiget sig med relationen mellem menneskelige organer og udviklingen af menneskelige organisationsformer. Han ønsker særligt at fremme den antroposofiske forskning samt forståelsen for en kosmisk kristendom i sit arbejde, til dels sammen med MariJo Rogers. I anledning af hundredårsdagen for kongressen i München mindedes man i 2007 mange steder denne begyndelse på det antroposofiske kunstneriske liv, særligt i Tyskland/München, Nederlandene og i Goetheanum. Således fandt der et offentligt stævne sted i Amsterdam med over 200 deltagere om antroposofisk inspireret kunst og opførelser af mysteriedramaerne. Desuden blev et særnummer af tidsskriftet Motief viet til dette tema. I München fandt der hele året igennem foredrag, samtalekredse og opførelser sted ud fra det tema. Begge steder stod det spørgsmål i centrum, hvorledes Rudolf Steiners kunstneriske intentioner kunne optages og videreføres udover ydre stildannelser og lån fra Rudolf Steiners kunstværker. I enhver sjæl lever på samme tid beundring for det fremmede og ønsket om egen ophavsret. Denne naturlige spænding findes også inden for Antroposofisk Selskab. Det er at håbe, at eftertanken på det kunstneriske tiltag inden for Det teosofiske Selskabs kongres i München i 1907 vil bidrage til fremtidige udfoldelsesmuligheder i Antroposofisk Selskab. 6

6 Den frie højskole for åndsvidenskab Efter syv års forløb en organisme Ungdomssektionen Hvordan ser den opvoksende ungdom sig selv med alle dens forventninger i et uoverskueligt og aldrende samfund? Det store 15 Shell-ungdomsstudie giver svaret med disse tre motiver: De fleste unge mennesker ser tillidsfuldt hen til de ældre, den klassiske generationskonflikt er næsten blevet uden betydning. Familiebånd når op på et emotionelt værdiniveau som sidste gang før 68-oprøret. Værdier som tillidsfuldhed og ærlighed som klassiske dyder i evnen til kontakt rangerer højt. I vor tid tæller hverken nærhed eller afstand, det afgørende er, at jeg er parat til at være med. Mechthild Oltmann på sommerstævnet. Elisabeth Wirsching har i 8 år været leder af Ungdomssektion en. Før da arbejdede hun som lærer i Norge. Det var ikke af strategiske grunde, men formodentlig som resultat af aktuelle og levende spørgsmål og forespørgsler, at Ungdomssektionens projekter og foranstaltninger rammer den nerve, der er karakteriseret i ovennævnte studie. Højskolekollegiets februar-dage hører også hjemme på det felt. I fællesskab med medlemmerne af højskolekollegiet drøftede over hundrede unge antroposofisk interesserede mennesker kernespørgsmål med hensyn til åndelig skoling. Dermed dannes en ny generations-overskridende form for kollegialitet. Sammen med weekend-stævner om mantraerne danner februar-dagene det indre højdepunkt i sektionens årsrunde. Mest liv udfoldes ved Connect-stævnerne i foråret. Omkring 30 tolvteklasser fra over 20 lande verden over bliver inviteret til Goetheanum, for at få mulighed for et første møde med antroposofien. Nogle elever fra det første Connect-stævne i 2003 står med ansvaret for egne antroposofiske projekter som for eksempel IDEM, det frie netværk af internationale instanser i et udviklingssamarbejde. Det tredje Connect-stævne skulle være det sidste, men forventningerne fra mange elvteklasse-elevers side tvinger sektionens medarbejdere omkring Elisabeth Wirsching til at fortsætte og atter slå portene op i Erfaringer fra det sidste Connect-stævne viser, at den indholdsmæssige forberedelse med de enkelte klasser og de ledsagende lærere bør gennemføres mere intensivt. Elever fra Sydafrika under Connect-stævnet i Goetheanum Connect giver mulighed for et første møde med antroposofien og februar-dagene den forbindende udveksling om meditativt indhold sammen med sektionens medarbejdere. I midten står sommerstævnet. Under titlen Med hvor det sker arrangerede Ungdomssektionen for første gang i fællesskab med Kristensamfundet 2007 et stort sommer-træf med foredrag, workshops og samtaler om personlighedsdannelse og spiritualitet i og ud fra drivkræfterne i samfundslivet. Motivet Med hvor det sker vil blive videreført her i sommer. Unge under uddannelse og projekter samt initiativtagere på alle alderstrin bliver inviteret til Goetheanum for at fortælle om deres personlige med hvor det sker -stade. For at tilgodese et rigt liv vil der blive givet afkald på en klassisk programstruktur. Det hidtidige ekko på denne opfordring stemmer medarbejderne forhåbningsfulde med hensyn til, at der efter Johanni-pausen vil vise sig en mangfoldighed af menneskelige engagementer. De forskellige former for fællesskab er af særlig betydning for Elisabeth Wirsching og hendes kolleger, fordi den enkeltes udvikling efter deres anskuelse, intensiveres og synliggøres i stadig stærkere grad inden for fællesskab og samfund. 7

7 Den frie højskole for åndsvidenskab Skridt i bog og tidsskrift Sektionen for matematik og astronomi Matematikken danner undtagelsen blandt alle videnskaber. Kun videnskaben om tal og figurer har ikke brug for nogen alternativ tilgang med hensyn til en spirituel behandling. Ikke noget skift i paradigmer. Inden for videnskabernes dronning spiller materialismen næppe nogen rolle, selv om materialismen kunne erobre alle videnskabelige områder netop ved hjælp af matematikken. Matematikken er på en måde urørlig, den er religion, som Novalis skriver. Det er den side af matematikken, sektionens virksomhed drejer sig om, når de matematiske tankeformer under titlen kontemplativ matematisering nedsættes så langt i hastighed, at den indre kvalitet i lovmæssighederne bliver til spirituel oplevelse. Den projektive geometri er særlig interessant, De hele tal er skabt af Gud. fordi der inden for denne særlige gren af geometrien udvikles Alt andet er menneskeværk. Leopold Kronnecker tankebilleder, der ikke kun hjælper til en bedre forståelse af morfologiske livs-processer, men også er et vellykket øvelsesinstrument til at udvikle bevidsthed og sikkerhed ved grænsefladen mellem det sansbare og det oversanselige. Oliver Conradt, fysiker og pædagog. Siden 2005 leder af sektionen for matematik Og astronomi ved Goetheanum. Sektionens leder, Oliver Conradt, engagerer sig for tiden i, at der gennem et dybdeborende og regelmæssigt arbejde i arbejdsgrupperne astronomi og åndsvidenskab samt matematik og åndsvidenskab lægges grundlag for nye aktuelle lærebøger og publikationer. Dermed gælder det i første linie forholdet mellem antroposofisk åndsvidenskab og henholdsvis astronomi og matematik. Som repræsentanter for antroposofiens befrugtende virkning skal nævnes den fænomenologiske astronomi, kosmologien, rum og modrum og tallenes åndelige grundlag. Et yderligere initiativ på forlagsområdet drejer sig om Elisabeth Vreedes efterladenskaber (hun var den første leder af sektionen for matematik og astronomi). Ud over nogle foredrag og hendes cirkulærer, hvori hun koncentrerer den samlede antroposofiske astronomi, finder der endnu talrige artikler og notater, der bør udgives. Det nyetablerede tidsskrift JUPITER i tysk og engelsk udgave har allerede erhvervet sig over Solen vil efter astrofysisk og antroposofisk anskuelse I 2008 være et centralt studietema i sektionen. Billedet viser en eruption på solens overflade (sonde Ulysses). 17o abonnenter. Artikler om matematik og astronomi, interviews med forfattere og forskere på sektionens område og henvisninger til bøger skal synliggøre sektionens åndelige liv. I efteråret 2007 afholdtes der et stævne om Venus. Der blev udarbejdet astronomiske, medicinske og antropologiske fænomener hos den jordiske nabo og relationerne til menneskelegemet. I det kommende år vil det blive Mars, der som jordens anden nabo vil blive sat i centrum. Som på mange andre arbejdsområder inden for antroposofien har også matematiklærerne på Waldorfskolerne deres spørgsmål om, hvad det mon er, der særlig kendetegner den antroposofiske matematikundervisning. Som basis for denne selvklaring blev der på matematiklærerstævnet i år givet en trinvis oversigt fra den første skoledags formtegning og op til geometriundervisningen i tolvte klasse. Det kommende år vil der følge et panorama over den antroposofisk inspirerede regneundervisning. 8

8 Den frie højskole for åndsvidenskab Indre og ydre identitetsformning Sektionen for medicin Michaela Glöckler har siden 1988 været ansvarlig leder af sektionen for medicin. Hun er børnelæge og engagerer sig ved siden af medicinen også i spørgsmål inden for pædagogik, kristologi og kunst. Medicin og sundhedsbranchen, der udvikler sig med stormskridt, betragtes for tiden som det marked, der i henseende til vækst udfolder de rigeste chancemuligheder. Men trods en velvillig holdning hos en oplyst patientkreds med hensyn til den komplementære og antroposofiske medicin, og den antroposofiske klinik Havelhöhe som vinder af førstepladsen i den hidtil største foretagne rundspørge fra en sygekasses side om tilfredshed hos patienterne, må den dog kæmpe for sin retsligt-bureaukratiske legitimation. For de ansvarlige inden for den antroposofiskmedicinske bevægelse er dette den ydre anledning til at rette spørgsmål til dens videnskabelige og praktiske identitet og til at bearbejde den i kontekst med den nutidige medicinske forståelse. Den proces drives frem på fem områder: Tilsyneladende af ydre, men vigtig betydning for selv-forståelsen hos dem, der arbejder inden for antroposofisk medicin, mente man var navn-givningen. De mangfoldige benævnelser for eksempel udvidet, supplerende, orienteret medicin- blev sammenfattet i det navn, Rudolf Steiner brugte: antroposofisk medicin. Denne navngivning anvendes også fra 2007 i titlen på tidsskriftet medicin-individuel, et fællesforetagende for de tyske antroposofiske klinikker. I fællesskab med sektionen for pædagogik og sektionen for jordbrug samt den europæiske paraplyorganisation for antroposofiske erhvervsog livsområder fremstod i foråret 2007 initiativet ELIANT(europæisk alliance af initiativer for anvendt antroposofi). Dets mål er med dokumentation af en million underskrifter at gøre vægten i Det antroposofiske Selskabs engagement synlig for den europæiske lovgivning. Dette foretagende er et skridt på vejen til at skaffe også de antroposofiske lægemidler retslige rammebetingelser i Europa. To virkefelter sigter mod den indre identitet: på det akademiske område bliver der arbejdet på at muliggøre lærestole for antroposofisk medicin og at understøtte uddannelsen på verdensplan. Den årlige konference for den antroposofisk-medicinske bevægelse i 2007 foregik i samarbejde med farmaceuter og lægemiddelfabrikanter. Anstrengelserne for at gøre den antroposofiske medicins spirituelle identitet mere forklarlig og erkendelig vil først toppe i årskonferencen af 2008, hvor alle med arbejde inden for de terapeutiske erhverv indbydes til Goetheanum under temaet: antroposofisk medicin og dens identitet. Et højdepunkt i 2008 vil blive den første verdenskongres for helseeurytmi. Efter tre års forberedelse bliver der forventet deltagelse af så mange som muligt af de 1600 helseeurytmister såvel mandlige som kvindelige. Angelika Jaschke og Elisabeth Leiste fra stævneforberedelserne ser følgende spørgsmål som centrum: Hvorledes kan helseeurytmien rodfæste sig sådan i medicinen, at også dens muligheder kan udnyttes med hensyn til civilisationsskader? Hvad er specielt for helseeurytmien sammenlignet med andre bevægelses-terapier? Hvordan kan man beskrive den åndelige skoling af en helseeurytmist? Det er sikkert ikke nogen tilfældighed, at den antroposofiske medicin, 1oo år efter at Ita Wegman på Det teosofiske Selskabs kongres i München havde besluttet sig for at indgå samarbejde med Rudolf Steiner, nu får forankret sin identitet på ny. Uddannelseskursus for antroposofisk medicin i Chile 9

9 Den frie højskole for åndsvidenskab Om at lære af livet Sektionen for naturvidenskab Sektionen har haft to arrangementer: jordens organisme og evolutionen. Til grund for begge træf var det grundlæggende spørgsmål, hvad livet er. I vor tid, der er præget af forandring, bliver spørgsmålet om erkendelse af det levende dramatisk. Jeg er godt forberedt på at anerkende kampen, skrev Charles Darwin i sin dagbog på overfarten til Amerika. Grundlæggeren af den moderne evolutionsteori havde socialøkonomen Thomas Malthus værk Principle of Population liggende foran sig og læste der, Det præger vores handlemåde, at befolkningsvæksten ved hvorledes vi tænker over livet. Vi kan kun løse det 21.århundredes problemer ved af naturvidenskaben at lære at udvikle en forståelse begrænset ressourcemængde resulterede i en kamp om overlevelse. Alle iagttagelser syntes at give Darwin ret, da han overførte den sociale teori på biologien. for livet, som tilgodeser den Omvendt inspirerer åndelige dimension. kampen for tilværelsen som naturens formentlige recept på Johannes Kühl succes vidt udbredte områder inden for menneskelig virksomhed. Basisforskning for at komme til frugtbare anskuelser om naturen og livet er derfor et centralt anliggende for medarbejderne i den naturvidenskabelige sektion. Johannes Kühl (fysiker) har de sidste 10 år ledet sektionen for naturvidenskab. Hans videnskabelige speciale omfatter vand og optik. Et heldigt eksempel har vi i Ruth Richter s og Johannes Wirz genprojekt. De to biologer undersøgte genteknisk manipulerede tomathvede- og kartoffelsorter. Hos disse planter er enkelte gensekvenser blevet indbygget i arvestoffet, så at de bliver resistente over for skadedyr eller kan tåle pesticider. På forskningsinstituttet i Dornach blev det påvist, at sådanne lokale manipulationer af arvemassen ændrer den samlede organisme, begyndende fra udviklingsdynamikken via plantens form og frem til blomstersætningen. Ligesom vejr og næring virker ethvert genetisk indgreb omfattende, integralt. Dermed er det lykkedes at komme til en bedre forståelse af Goethes karakterisering: Arvestoffet skal tælles blandt de ydre omstændigheder, som i fællesskab modificerer planten, medens den indre natur konstituerer planten. Johannes Wirz drager sammenligning med en roman på 1000 sider: den specifikke genmanipulation ser ud til at virke på organismen, som hvis udskiftningen af et enkelt ord ville ændre hele romanens handlingsforløb. Hvis man betænker overvejelserne om genmanipulation på højere organismer, ses rækkevidden af sådanne erkendelser tydeligt. I krystallisationslaboratoriet udføres der blodbilledanalyser på bestilling fra læger, og spørgsmål om kvalitetsforskning bliver behandlet. I kooperation med sensorik-afdelingen på fagskolen i Wädenswil er der fremkommet et projekt om levnedsmiddeltests: Med traditionelle midler er det ikke muligt at bedømme processen ved udvinding af olivenolie. Muligvis kan den formskabende krystalllisationsmetode her hjælpe til, så det bliver muligt at se ind i olivenoliens fortid. I 2007 flyttede sektionens medarbejdere ind i det renoverede Glashaus. Nye kontorer og laboratorier er nu til rådighed. Efter denne ydre ombygning fulgte også en indre. Forskningsinstituttet bliver nu drevet i fællesskab af de to sektioner. Den videnskabelige udveksling gennem kollokvier, konferencer og tekststudier hviler dermed på en bredere basis. 10

10 Den frie højskole for åndsvidenskab Waldorfpædagogikkens akademisering Sektionen for pædagogik I året 2007 har Waldorfskolebevægelsen passeret målstregen for 1000 skoler. Elevtallet er vokset, frem for alt i Ungarn, Tyskland og uden for Europa i Israel og Argentina. Samtidig hindres vækst-fremstødet overalt af mangelen på kvalificerede lærere. I de østeuropæiske lande, navnlig i Rusland og Rumænien, kæmper skolerne mod fortrædeligheder. Et dominerende bureaukrati og den lave levestandard giver skolerne problemer. Dertil kommer også, at spredningen gør det nødvendigt for enkelte af skolerne at lukke dørene igen. Waldorf- og Rudolf Steiner skolerne har forladt deres niche-tilværelse og træder frem i fuld offentlighed. Det har to konsekvenser. Særligt inden for de tysktalende områder tager angrebene på skolerne til. Det er en hemmelig rytme, der bliver synlig. Enkelte tilråb vokser til fuld orkesterstyrke i pres- Waldorfpædagogikken bygger på den individuelle lærers sen. Indholdet i disse angreb er intuitionsevne. Der findes den overvejende temaer fra ældre egentlige kilde. kontroverser, der for længst er blevet berigtiget og imødegået. Christof Wiechert I håbet om at skaffe ny ammunition har tyske kritikere i den senere tid vendt sig mod oversøiske skoler. Det gælder meget om at skelne de seriøse indvendinger fra denne polemik. Christof Wiechert, pædagog og seminariegrundlægger fra Holland. Har de sidste 8 år været Leder af sektionen for pædagogik. Dermed er vi kommet ind på den anden konsekvens. Inden for videnskabelige kredse begynder en kritisk ordveksling med Waldorfskolen. En årsag til denne nye interesse findes utvivlsomt i Software AG Stiftung virksomheden. Den engagerer sig overordentligt meget i den internationale skolebevægelses betydning i den hensigt at forankre antroposofien og frem for alt Waldorfskolerne på et akademisk niveau. I den sammenhæng står også den nylige anerkendelse af Alanus Højskolen som universitet. Foruden i Stuttgart har Waldorfbevægelsen dermed rådighed over en ekstra akademisk læreruddannelse. Man bør ikke undervurdere denne udvikling mod et akademisk liv. I kontrast til denne akademisering af Waldorfpædagogikken står den intuitive evne, der gør læreren til kunstner. Adskilligt vil afhæn- Fredsaktivisten og Waldorfpædagogen Johannes Matthiesen på stævnet om freds-pædagogik i 2007 ge af resultatet i samarbejdet mellem uddannelser og skoler. Året 2007 gav skolebevægelsen fire undersøgelser af tidligere Waldorskoleelevers levevilkår. Den første undersøgelse iværksat af Software AG Stiftung førte til publikationen Waldorfskolen på prøve. Forskningen blev koblet sammen med forskellige universiteter og blev også anvendt i Svejts. Selv om den tyske undersøgelse fremhæver visse kritikpunkter overproportionalt, er helhedsbilledet opmuntrende. Disse undersøgelser blev udvidet med opinionsundersøgelser fra Sverige (Bo Dahlin) og USA (David Mitchell og Gerwin Douglas). I påsken 2009 finder et særligt initiativ sted med sektionen for medicin i form af et videnskabeligt kollokvium. Ved dette træf mellem førende repræsentanter for neurobiologien og den pædagogiske forskning vil hovedspørgsmålet blive, om de nye erkendelser inden for den videnskabelige skoleforskning støtter de antroposofiske anskuelser om mennesket og dets indlæring. Kan alderstypiske udviklingsfaser, en udviklingsbetinget læreplan og den pædagogiske hovedpåstand om den alders-homogene opdragelse bekræftes videnskabeligt? Bag dette spørgsmål gemmer sig spørgsmålet om antroposofiens videnskabelighed. 11

11 Den frie højskole for åndsvidenskab Anerkendelse som inspirationskilde Sektion for bildende kunst Ursula Gruber har studeret plasticeringskunst i Salzburg og har de sidste 2 år stået i spidsen for sektionen for bildende kunst Der er næppe noget livsområde, hvor Rudolf Steiners frie omgang med udtryksmidlerne er så håndgribelig, som det er tilfældet inden for den bildende kunst. Det første Goetheanum/det andet Goetheanum deres forskellighed I Rudolf Steiners værk kan i form og materiale man opleve kosmisk-menneskelige erindrer om, at skabende formkræfter, der kan give impulser til egen kunstnerisk skaben. impulser ligger lang dybere end stilretninger. At være på udkig efter dem her i det 21. årh. Ursula Gruber hører til sektionsarbejdets væsentligste anliggende. For eksempel spørger de antroposofisk orienterede arkitekter, hvordan man mellem nutidens ekstreme arkitektoniske udtryk kan skabe en midte, en arkitektur der går ud fra mennesket. Formalistiske strenge og enkle bygninger står over for en søgen efter dynamik, liv og flugt. Går livet til i en stivningsproces, går den menneskelige målestok ofte tabt i den frie bevægelighed. Frank O Gehry, arkitekten bag interiøret i DZbanken i Berlin, er et eksempel på denne udfoldelse af dynamik. For arkitekterne Pieter van der Ree, Espen Tharaldsen, Luigi Fiumara og andre stillede udviklingstanken som formidlende motiv sig mellem stivnethed og bevægelighed. Kollokvier, hvad enten det drejer sig om arkitektur, plasticering eller maleri har vundet en høj placering i sektionens liv. Dermed rykker det spørgsmål i centrum, hvordan noget oversanseligt iagttageligt bevidst kan reflekteres og forbindes med den enkeltes egne kunstneriske virksomhed i samfundet. Således udveksler billedhuggerne tanker om de enkelte landskabers plastiske kræfter og taler om, hvordan disse formkræfter kan sublimeres i en skulptur. Michael-Ahriman-imagination. Ursula Gruber En sådan atmosfære af gensidig anerkendelse er ikke særligt spektakulær, men den er et yderst vigtigt element i videreførelsen af en fælles antroposofisk kunstnerisk skaben. Til det formål tjener også en ugentlig arbejdskreds af kunstnere, der i diskussioner om kunstværker vil kultivere anskuelsens kunst. I dag står ethvert af de antroposofiske livsområder i spændingsfeltet mellem at forstå Rudolf Steiners værk og gøre det tilgængeligt og på den anden side at kunne gå sine egne skabende veje. Antroposofiens fremtidsduelighed afhænger i højeste grad af, hvordan disse formentlige modsætninger bliver frugtbart sammenført en opgave der på de antroposofisk inspirerede kunstarters område synes ansvarsfuld. Det vil Ursula Gruber og hendes medarbejdere hellige sig i studie-uger om Rudolf Steiners kunst-impuls. I træf og stævner drejer det sig for denne sektion om det spørgsmål, hvordan vor tids åndelige situation spejler sig i kunsten af i dag. At der er meget i nutidens kulturliv, der rykker, viste Dokumenta 12 i Kassel, den største kunstudstilling på verdensplan over situationen og mulighederne inden for de bildende kunstarter. Hvad er rødderne i vor tid? Hvad er livet? Hvori består opgaverne i dag? Den slags spørgsmål stod som ledemotiver for denne udstilling. Kunsten synes igen at vinde rum i samfundet i sin visionære over-sproglige dimension. Udstillingen i efteråret 2008 vil kunne give mere umiddelbar oplysning end denne beretning om sektionens arbejde. Parallelt med stævnet til Mikaeli vil talrige kunstnere da have fulgt indbydelsen til at udstille billeder og plastik over temaet Mikael som tidsånd i Goetheanum. 12

12 Den frie højskole for åndsvidenskab Fra klimaforandring til det spirituelle Sektionen for jordbrug Repræsentantskabet for sektionen for jordbrug udsender hvert år et årstema. Det dannede efter 15 måneders arbejde stævne-temaet for jordbrugsstævnet i februar. Med temaet kulstof og klimaforandring ramte man tidens puls, for kun ganske få dage før stævnet i begyndelsen af februar 2007 offentliggjorde UNO klimarådet sin alarmerende prognose. Med professor Grassl som forelæsningens medforfatter afholdt en prominent repræsentant et foredrag under stævnet. At meditere er en nødvendighed, som vi ikke kan Det faktum, at forbrugerne i industrinationerne anvender mere på komme udenom i fremtiden. forsikringer end på ernæringsmidler, har kendetegnet det kontinu- Nikolai Fuchs erlige prisfald på levnedsmidler i de sidste 30 år. Så, i 2007, skete den overraskende vending: temperatursvingninger, den voksende efterspørgsel fra Kina og arealkapløb på grund af stigende råstofforbrug gjorde tilbuddene mere knappe, og priserne steg. Kløften mellem pris og levnedsmiddel-værdien lukkes igen i nogen grad og giver atter livets grundbehov mere tyngde. Nikolai Fuchs, uddannet i landbrugsvidenskab, Tyskland. Leder af sektionen for jordbrug ved Goetheanum. Med årstemaet for 2008 spiritualitet og jordbrug tager sektionens medarbejdere fat på et vigtigt tema: Drev prisnedslaget den biologiskdynamiske bevægelse til konventionalisering, trænger følgende spørgsmål sig på: Hvad er meningen med vores arbejde? Efter at økologisk landbrug er kommet inden for i varmen (de fleste af verdens lande kræver i dag officielt økologisk landbrugsdrift), rykker motiver og rødder i det daglige virke ind i centrum. Længselen efter åndserkendelse og ønsket om at helbrede naturen bringer ved siden af indre søgen og spørgsmål om meditationspraksis mange metoder og teknikker som geomanti og systemopstilling ud på gårdene. Hvilke former og arter af spiritualitet svarer til den nuværende tid, og hvordan finder jeg min individuelle tilgang? Hvilken stilling indtager så det biologisk-dynamiske jordbrug og antroposofien dér? Det giver stof nok til et intensivt arbejde på verdensplan med hensyn til den biologisk-dynamiske bevægelse. Årsstævnet i februar 2008 havde en tilstrømning større end Kendetegn for det biologisk-dynamiske jordbrug: Køer med horn. ellers ikke længe set og gav lejlighed til dybdeboring i temaet. I marts 2007 genoptog sektionens medarbejdere deres arbejde i det renoverede Glashaus. Skiftet fra de tidligere krinkelkrogede kontorer til de nu store lyse rum illustrerer udviklingen i sektionen. Hvad enten det drejer sig om det politiske arbejde for det økologiske jordbrug i Bruxelles, drøftelser om etiske problemer såsom planternes integritet, dialog-sammenkomster med højskoler, forsknings-problemer vedrørende økologi-omsorg som for eks. hygiejne på gårdene: for længst har sektionen indtaget sin plads i den brede offentlighed. For de antroposofisk arbejdende landmænd, gartnere og handlende er det uden tvivl tydeligt, at spørgsmålet om spiritualitet og jordbrug bærer målet i sig til at genetablere de første generationers spiritualitet. Det er vel grunden til, at Nikolai Fuchs i samråd med sin medarbejderkreds vil give årstemaet et længere åndedrag, idet de for det kommende år vil gøre landbrugskurset af Rudolf Steiner til selve årstemaet: Dette tema kræver, at vi nyformer og efterprøver vore tilgangsmetoder, vores måder at forstå på kun på den måde kan vi øse af kilden. 13

13 Den frie højskole for åndsvidenskab Kan sproget følge eurytmien? Sektionen for kunstarterne inden for tale og musik Hvad kan den eurytmiske kunst i dag, som den ikke kunne for 10 år siden? De forgangne år var svaret hos de ansvarlige ledere på uddannelsesstederne ofte negativt: Kroppens gennemtrængelighed svinder ind, hvorved eurytmien mister sin udtrykskraft. I takt med dette tab af naturlig åndelighed synes en anden i vækst. At gå ud fra den unge generations emotionelle kompetence, at arbejde på dens spiritualisering ser Margrethe Solstad, den nye leder for sektionen, og hendes Den antroposofiske kunst forgænger Werner Barfod som fører os til åndelige lovmæssigheder, til en fylde af impul- nye evne til at være mere suve- et lovende opgavefelt. Denne ser. At omsætte dem er en rænt til stede i sit følelsesliv parres med længselen efter at øvelsesvej, man kun kan gå alene. kunne bringe spiritualiteten til Margrethe Solstad oplevelse gennem kunsten. Med hensyn til uddannelsen betyder det ifølge Solstad, at der i mødet med eurytmien må være umiddelbart indholdsrige erfaringer mulige for at synliggøre den kunstneriske vej. Margrethe Solstad var i mange år leder af eurytmiuddannelsen i Norge, var generalsekretær for Norge, og har siden 2007 haft ansvaret for sektionen for kunstarter inden for tale og musik. I de foregående år var det først og fremmest det eurytmiske arbejdsgrundlag og den gensidige anerkendelse og inspiration, der blev dyrket. Ved det store stævne sidste år ved påsketid blev enkelte musikværker arrangeret solo af flere forskellige og resultaterne derefter stillet til debat. Sådanne tiltag såvel som små kunstneriske fora og workshops som uddannelse af uddannerne hjalp til at etablere et fællesskab i bevidstheden om den eurytmiske basis. Til denne bevidsthed om, hvad der gør eurytmien til eurytmi, hører det også, at det er lykkedes for en gruppe fritskabende scene-eurytmister at virkeliggøre en længe næret drøm om en ny eurytmiskole. Sidste efterår begyndte eurytmiskolen 4.D sin undervisningsvirksomhed i Hamburg. At eurytmien kun finder liden anerkendelse i det almindelige kulturliv, hører sandsynligvis mere sammen med dens væsen, end man forestiller sig. Vigtigt er det i hvert fald, at den var i stand til at skabe sig et selvstændigt åndeligt fundament ud over Rudolf Steiners værk. Denne opgave er endnu fremtid for sprogformningen og det antroposofisk inspirerede skuespil. Svindende Fra prøverne på Ahrimans rige fra Rudolf Steiners Hüter der Schwelle. arbejdssteder der er næppe en Waldorfskole, der kan tillade sig endnu en sprogformer, og tilbagegangen af muligheder for uddannelse og optræden går hånd i hånd. Til iscenesættelserne af mysteriedramaerne på scenen i Goetheanum ses en tydelig mangel på unge skuespillere af begge køn med uddannelse i sprogformning. Også for eurytmien er krisen inden for sprogformning af enorm bærevidde. For at nå frem til sprogets skabende lag i eurytmiens lyd-formning kræves der mandlige og kvindelige sprogformere, der er i stand til at bringe denne åndelige vitalitet i sproget til udtryk. Sprogformning og eurytmi udgør en medaljes to sider, pointerer Margrethe Solstad med hensyn til det tætte slægtskab mellem de to kunstarter. Forskning i og fremstilling af den gensidige støtte mellem disse to kunstneriske discipliner hører til de udfordringer, som nyiscenesættelsen af mysteriedramaerne vil stille sig. For at bringe nyt liv i sprogformningen er det uden tvivl nødvendigt, at en stor gruppe mennesker tager del. Den mest umiddelbare hjælp vil Margrethe Solstad få gennem sin mand, Trond Solstad. Som sprogformer får han betroet områderne for recitation og skuespil inden for sektionen, så med Michael Kurtz som ansvarlig leder for musikområdet vil dette trekløver måske kunne fremme antroposofisk tilgang og inspirationer for kunstarterne inden for tale og musik. 14

14 Den frie højskole for åndsvidenskab Kultur og brobygning Sektion for sprog og litteratur Ingen tid har erhvervet sig så omfattende oplysning om sin egen fortid som vores nutid. Millioner af mennesker besøger år efter år udgravninger fra antikken, disse vidnesbyrd om tidligere tiders åndelige liv. Det er ikke de ydre kendsgerninger og fund, man dermed søger, men historiens Sproget er genstand for vores inderside. Hvad skyldes nutidens store interesse for opmærksomhed, for det er et væsentligt udtryk for det historie? Fordi kulturen i dag i åndelige i mennesket. vid udstrækning har mistet sin Martina Maria Sam indre orientering, vokser længselen efter vores oprindelse. Af den grund prioriteres historievidenskab såvel som filosofi i voksende omfang inden for kulturlivet. Martina Maria Sam har i 7 år stået for ledelsen af sektionen for sprog og litteratur. Hendes studier over Rudolf Steiners sprog blev nedfældet i bogen Kampen for et nyt sprog i Inden for sektionen for sprog og litteratur tages dette kulturbehov op gennem talrige arrangementer. Således afholdtes der i 2007 et stævne om katedralen og skolen Chartres, hvortil der i februar 2008 på et stævne for studerende om årsskiftet for det første årtusind blev knyttet indslag om den åndelige baggrund for skolen i Chartres. Dette tidsafsnit, hvor den europæiske og arabiske verden for første gang mødtes, og hvor der optræder personligheder, som søger at forbinde de forskelligartede kulturer den gammeleuropæisk-hedenske, den arabisk-muslimske og den romersk-kristne står som det moderne Europas fødselstime. På et stævne om den esoteriske kristendoms vej til Europa i pinsen 2008 vil dette tema over Europas åndelige grundlag blive uddybet ud fra et andet endnu mere oprindeligt aspekt. På endnu et kultur-stævne i oktober rettes blikket mod tiden omkring 1900, hvor også antroposofien trådte frem i offentligheden. Stævnets titel bliver Aufbruch in die Moderne. Medens arbejdstræf om eventyrforskning eller om enkelte forfatteres værk og liv også er henvendt til et alment interesseret publikum, tjener mindre videnskabelige konferencer og kollokvier for eksempel om sprogvidenskab, kunstvidenskab eller om metodik i åndelig forskning en udveksling på det antroposofisk-videnskabelige plan. For at den antroposofiske åndsvidenskab kan blive taget seriøst som videnskab, må en spirituelt udvidet forskning fremstå letforståelig og klar, hvad angår sine midler og veje. Ved forskellige sammenkomster står metodikken i den antroposofiske forskning derfor som første punkt. Medens man inden for pædagogik, jordbrug og medicin på grund af akut livsnødvendighed har respekt for alternative udveje, er universitetskredse i det store og hele stadig behersket af et suverænt materialistisk verdensbillede og dets paradigmer for eksempel om udelukkende diskursiv tænkning, distance til forskningsgenstandene etc. Men netop de humanistiske fag, der beskæftiger sig med litterære og kunstneriske vidnesbyrd om menneskenes frembringelser gennem tiderne, kan ikke komme uden om et levende produktivt ånds-begreb. Det gælder om at følge åndens henholdsvis den menneskelige bevidstheds tilstedeværelse i de tidsbestemte specifikke udtryk i disse vidnesbyrd. Derfor står det åndelige indholds tidsmæssige udtryksform i centrum for vores opmærksomhed. I en fremstillings hvordan bliver det åbenbart, hvor meget af sagen man har forstået. Da sproget er vores vigtigste udtryksform, er arbejdet på og med sproget i dets forskelligste fremtrædelsesformer og perioder sektionens hjertesag. Grundlag og støtte til at udvikle et bevidst forhold til sproget og at lære at forstå de særlige kvaliteter i Rudolf Steiners sprog står i centrum. Om det og om sektionens videre aktiviteter kan der læses i Årbog for sprog og Litteratur og i den rundskrivelse, der fra i år udsendes halvårligt. 15

15 Den frie højskole for åndsvidenskab Menneskets værdighed Sektionen for socialvidenskab At gøre det sociale liv til et kunstværk, betyder at skænke verden det skønne udseende af et menneskeværdigt samfund. Ulrich Rösch Paul Mackay var leder af Triodosbanken (NL), før han i 1996 indtrådte i Vorstand i Goetheanum. Bistået af Ulrich Rösch har han også ledelsen i sektionen for socialvidenskab. Grundindkomst for alle af Götz W. Werner og Konflikt, krise, katharsis af Friedrich Glasl var de mest succesrige publikationer på det sociale område på det antroposofiske forlag i Det er bøger, der i det ene tilfælde udvikler visionære, i det andet nutidsrelaterede livsnære perspektiver. I ingen af bøgerne finder mangen antroposofisk socialforsker kernetemaet, den sociale tregrening, nævnt, den lægges mere til grund for udredningerne som et erkendelsesredskab. Desuden tager såvel ideen om den betingelsesløse indkomst som perspektiverne for en frugtbar konfliktkultur højde for at tilgodese det enkelte menneskes værdighed. Det var netop det tema, sektionens medarbejdere gav deres særlige opmærksomhed. Med udgang i sommerkongressen Den menneskelige værdighed arrangerede sektionen en række kollokvier og stævner om den menneskelige værdighed, fredsmulighed og social skulptur. Dermed knyttede de en linje til det social-kunstneriske klima i halvfjerdserne, hvor der udfoldede sig et levende kulturelt centrum i Achberg/Allgäu understøttet af Joseph Beuys. Mange af de dengang engagerede socialforskere fandt for første gang igen vejen til Goetheanum ved denne række foranstaltninger. I foråret og sommeren 2008 vil der finde 3 yderligere kollokvier sted om menneskets værdighed, hvor 2 referenter vil beskæftige sig med filosofiske, retslige og psykologiske dimensioner med hensyn til den menneskelige værdighed. Kunsttemaet vil blive videreført i Således fandt der er stævne sted i begyndelsen af marts om kunst og økonomi. Med udgangspunkt i det ægyptiske initiativ i Sekem udvekslede ledende erhvervsfagfolk og kunstnere tanker om perspektiverne for kunst i samfundet og i økonomien. Kunstneren George Steinmann og helsepædagogen Ha Vinh Tho under stævnet Ursache Zukunft. fremvise deres engagement i arbejdet med hjemløse børn og unge. Efter et års afbrydelse arrangeres der i efteråret igen et stævne om familiekultur. Et nyt team af mødre ønsker frem for alt at undersøge personlighedsudviklingen hos forældrene. Ligeledes til efteråret foranstalter sektionen et interdisciplinært erhvervsforum. Under titlen Varme i foretagender skal et sammenlignende blik på den menneskelige varmeorganisation, på fysiske fænomenformer af varme samt deres kosmiske billeder hjælpe til at komme til at kunne forstå og danne de nødvendige varme- og kuldegrader i et foretagende. Sektionsarbejdets højdepunkt 2007/08 udgør en konference i Prag: Europas sjæl på tærskelen til et nyt samfund. 40 efter Prager-forårets slutning mødes mennesker fra hele Europa i Prag for at drøfte spørgsmålene om et samfund med menneskeligt ansigt. Til efteråret vil sektionen focusere på et yderligere projekt inden for udviklingssamarbejdet. Monte Azul, skole- og hjem-initiativet i Favelas Sao Paulo vil i sammenhæng med en udstilling 16

16 Året ved Goetheanum Klaring og identitet Fra den antroposofiske virksomhed ved Goetheanum Højskolekollegiet ved Goetheanum Syv hovedpunkter har præget arbejdet. 1) Der var næppe en sammenkomst, hvor der ikke blev berettet om initiativet ELIANT. Med denne hidtil største underskriftsaktion stræber sektionerne for medicin, jordbrug og pædagogik efter at synliggøre betydningen af ydelserne inden for den antroposofiske kultur- og erhvervs-virksomhed i et stadigt stærkere reglementeret europæisk retsområde. 2) Kongressen Ursache- Zukunft i sommeren 2007 samlede talrige repræsentanter fra kunstog kulturområdet i Goetheanum om motivet den menneskelige værdighed og social plastisk kunst. Skulpturen Exchange Values af Shelley Sacks i Goetheanums foyer og udstillingen Joseph Beuys og Rudolf Steiner moderne social plastisk kunst førte til kontroverser. Medens mange forstod disse initiativer som nutid i antroposofien, var der andre, der savnede netop den antroposofiske kvalitet. 3) I det forgangne forår kom uoverensstemmelserne med randgruppen Gelebte Weihnachtstagung til en foreløbig afslutning med dens eksklusion. Dermed blev der skabt rum for at tage fat på egentlige spørgsmål og kontroverser om antroposofiens identitet. 4) Så blev Helmut Zanders publikation i 2007 Anthroposophie in Deutschland modtaget, i første omgang uhildet, indtil det gennem studiet af de 1800 sider viste sig, at historikeren selv ikke opfylder dialogens betingelser, men giver sin foragt over for Rudolf Steiner udtryk i akademiske vendinger. Den konstruktive omgang med bogens tema ligger i initiativ med forskningsdagen i Rudolf Steiner arkivet. 20 unge forskende i Rudolf Steiners biografi og den nutidige antroposofi drøftede, hvordan antroposofiens videnskabelighed kan beskrives, således at den tilgodeser både Rudolf Steiner og det moderne videnskabelige liv. Denne selvbevidste parathed til dialog viste sig også frugtbar over for det tyske familieministeriums udvalg for prøvesager, hvor to af Rudolf Steiners værker blev undersøgt for angiveligt racistiske udtalelser. 5) Ved Mikaeli-stævnet blev der for første gang opført eurytmi-scener fra mysteriedramaerne med et projekt-ensemble for medlemmerne af antroposofisk selskab. Resultatet blev af mange tilskuere endnu ikke fornemmet som kunstnerisk overbevisende. Alligevel anede man mulighederne i dette udramatiske indslag, så konceptet for 2008 bibeholdes, hvorved den kunstneriske ledelse ligger hos Gioia Falk, understøttet af Christian Peter (skuespil) og Carina Schmid (eurytmi). 6) Det almene højskolearbejde står ligeledes i klaringens og identitetens tegn. Tre eksempler: Det forstærkede arbejde med indholdet af første klasse, spørgsmålet om repræsentationen for antroposofien under sammenkomsten af lektorer og vedtagelsen af et skrift fra højskolekollegiet til orientering om højskolen. 7) På smertefuld vis fremtrådte der også en klaring på det økonomiske område. Af de kun ugerne men af nødvendighed budgetterede efterladenskaber tilflød kun en brøkdel Goetheanum. Derved blev Goetheanums og Antroposofisk Selskabs strukturelle finansproblem tydeliggjort mere prægnant end i de tidligere år. Da der også må regnes med lignende udfordringer i det kommende år, må den aktuelle selvbesindelse i større og mere omfattende grad medinddrage de økonomiske spørgsmål. 17

17 Det almene antroposofiske Selskab Årsregnskab for 2008 Balance Spændvidden strækker sig fra det mest materielle til det mest flygtige, fra Goetheanums beton og de 13 bygninger til Højskolens åndelige arbejde, det kræver alt sammen materielt tilskud. Vi er glade for, at vi i betragtning af Goetheanums vanskelige økonomiske situation har kunnet opfylde vores opgaver og mål i året 2007/08 ved hjælp af Antroposofisk Selskabs engagerede medlemmer og venner. Min hjertelige tak gælder alle disse former for bistand. Årsbalance 31. december 2007 Vi sluttede året med aktiver på CHF, det er 2,3 mio. CHF lavere end i Ganske vist havde vi over en million flere likvide midler ved årets slutning, men måtte sælge værdipapirer for over 2 mio.chf for at garantere likviditeten. Alle angivelser er i tusind CHF Aktiver Passiver Aktiver Passiver Kasse, bank, postgiro 3'048 1'661 Skyldige beløb 1'918 2'149 Aktive regningsafgr Omsætningsaktiver 5'196 3'904 Forpligtelser 1'382 1'458 Henlæggelser Passive regningsafgr Kortfristede forpligtelser 2'558 2'303 Værdipapirer 1), Tilgodehavender med RF 2), Lån 4'544 7'818 Andele 3) 3'738 2'016 Finansielle anbringelser 8'282 9'834 Køretøjer 0 66 Varer Fast ejendom 4) 6'046 6'240 Goetheanumbygninger 3'736 5'362 Materiale og anlæg 9'782 11'799 Lån og pantebreve 5) 7'418 8'273 Renteforpligtelser Gaver med hjemfaldsret 8'140 7'818 Langfristede forpligtelser 16'052 16'619 Fonde 7) 3'960 6'186 Fri kapital Indtægtsoverskud Udgiftsoverskud Total 23'260 23'260 25'536 25'536 l) Hovedsageligt værdipapirer fra legater 2) Tilgodehavender med hjemfaldsret. Ses under passiver gaver med hjemfaldsret 3) Hovedandelen udgøres af aktie- og participations-andel i Weleda AG. 4) Huse og boliger for medarbejdere i Dornach/Arlesheim. 5) Delvis rentebelagte lån fra privatinstitutioner samt bank-pantebreve. 6) Gaver med hjemfaldsret. Denne kvote er dog lille. 7) Interne øremærkede fonde, ombygningsprojekter og hensættelser, samt højskole-aktiviteter. I vores egenskab af flertalshavende aktionær i Weleda fulgte vi sammen med Ita Wegman-klinikken Weleda AG s ønske om en kapitalforøgelse. For at opnå en indskudsandel på 21 % erhvervede Antroposofisk Selskab participationsbeviser til en bogført værdi af 1,7 mio. CHF. En lignende mængde ikke stemmeberettigede andelsbeviser blev givet videre til tredje part. Af udbyttet kunne vores egen aktiepost finansieres. På balancen blev de tilkøbte certifikater beregnet efter den tilsvarende gennemsnitlige handelspris. Ved bl.a. afskrivning af bygninger på Goetheanum Campus forringes aktiverne med omkring 1,9 mio. CHF. Passiver Vi afskrev langfristede lån på næsten en million CHF og optog gaver med hjemfaldsret til CHF. Interne fonds på 2,1 mio. CHF blev anvendt til forskellige projekter, for eksempel ca. 1,4 mio. CHF til renovering af Glashaus. Dette projekt holdt sig glædeligvis under de anslåede udgifter på 3 mio. CHF. Vi afsluttede året med et overskud på CHF. Balance Udgifterne steg i 2007 med 5,4 mio. CHF til 32,5 mio.chf. Årsagen er de nævnte afskrivninger, der ud over maskineriet angår forskellige sidebygninger, samt den ekstraordinære afskrivning på 3,4 mio.chf vedr. participationsbeviserne til Weleda til pålydende værdi plus renter, kurstab, tab på værdipapirer og andet. Det viste sig vanskeligt at skaffe støtte til de første skridt på 18

18 vejen til en ny iscenesættelse af Mysteriedramaerne, så at projektet må noteres for et minus på CHF. Medlemsbidragene er steget for tredje gang med mio.chf. Det er særligt glædeligt, da mange lande har udlignet deres medlemslister. Også institutionelle bidrag er vokset til mio. Trods den positive resonans på opfordringen til et julebidrag (ca ) holdt de frie bidrag sig rundt regnet CHF under forventningerne, ligesom også de øremærkede gaver med Særligt graverende var tilbagegangen i tilskud fra arv. Vi budgetterede mio. for 2007 og modtog Det er interessant, at det ikke er antallet af tilskud fra arv, der er faldet, men størrelsen. Vi er taknemlige for, at erhvervelsen og det partielle salg af Weleda-aktierne gjorde det muligt at udligne mankoen. Med hensyn til projekter og renovering af Glashaus blev der opløst interne fonde til en sum af mio. Resultatopgørelse 2007/2006 Alle angivelser er i tusind CHF Udgifter Medarbejderudgifter 12'742 12'581 Administration Transportudg Inf. og annoncering Foranstaltningsudg. 3'933 4'227 Materiale og fremstillingsudg '209 Bygninger,landområde, inventar Udg. Til energi og rum Bidrag og afgift Forsikringer og rådgivning Afskrivning og værdiberigtigelse Overførsel til fonde og henlæggelser 393 1'995 Rente og andre omk. 4' Medarbejderboliger 1'083 1'192 Diverse 1' Værdiskift-reserve Investering og afskrivning på bygninger 2' Indtægtsoverskud Total 32'714 27'374 Alle angivelser er i tusind CHF Indtægter Medlemsbidrag 4'757 4'650 bidrag fra institutioner 2'409 1'992 Stævner, kurser, arrangementer 1'279 1'515 Publikationer og brochurer Kunstneriske arrangementer 835 1'308 Omvisning og udstillinger Diverse tjenesteydelser 1'322 1'381 Tidsskriftet Das Goetheanum 1'483 1'536 Projektgebyrer Øremærkede gaver 3'298 4'187 Nedlæggelse af fonde og henlæggelser 2' Renter og andre indkomster 10'399 1'059 Medarbejderboliger 1'898 1'924 Anden indkomst Gaver 1'567 2'328 Legater 341 4'298 Udgiftsoverskud 48 Total 32'714 27'374 Medens personaleudgifterne holdt sig på samme niveau, formindskedes foranstaltningsog fremstillingsomkostningerne ca CHF. Årsagen er det ringere antal store sceneopførelser. Budget 2008 Til en nyopsætning af mysteriedramaerne anslår vi et beløb på 3,6 mio. for de kommende tre år. Hertil kommer betragtelige udgifter til renovering af scenens tekniske udstyr. Sceneindretningen stammer tilbage fra opførelsen af Goetheanum og gør det stadigt vanskeligere at garantere for sikkerheden på scenen. En overhaling selv i begrænset omfang giver os udgifter på op til mellem 3 og 5 mio. CHF. Vi er for tiden i gang med at søge partnere blandt stiftelser og institutioner, medlemmer og venner af Antroposofisk Selskab til at klare disse finansielle udfordringer. De finansielle grænser for det antroposofiske arbejde mærkes smerteligt også i Højskolens virksomhed. Forskningsopgaver som for eksempel om det meditative forhold til de afdøde eller en tidssvarende didaktik for overtrinnet mødes hurtigt af økonomiske begrænsninger. En af opgaverne for det kommende år er derfor at give forskningen økonomisk vind under vingerne. Bygningsadministrationen har for kort tid siden gennemført en energi-inspektion af Goetheanum og de omliggende bygninger (i alt et kvm stort areal) Resultat: Terrasserne mod syd og vest og Goetheanums skifertag samt sydsiden af Schreinerei skal isoleres og repareres. Dette bygnings-projekt hvortil der også hører yderligere beton-saneringer, vil beløbe sig til ca. 3 mio.chf. Scene, Højskole og bygningen tre i lige grad trængende projekter, der må overvejes omhyggeligt. Budgetplan for 2008 Den stadige afhængighed af gaver og tilbagegangen af legater 2007 viser, hvor følsom Goetheanums finansstruktur er. På grund af det strukturelle deficit anstrenger vi os for at reducere de løbende omkostninger. Et første skridt var en reduktion på CHF til 20,2 mio. Vi måtte desværre budgettere udgifterne for Den frie Højskole ca og scenen CHF lavere. Op mod det står lette forhøjelser af udgifterne til Selskabet ( ) og bygningen ( CHF) og CHF (personaleudgifter). 19

19 Den samlede opgørelse 2007/ Budget 2007/ Budget 2008 Alle angivelser er i tusind CHF resultat pr. Område budget 2007 budget 2008 A. Driftsomkostninger Udgifter Indtæg. netto Udgifter Indtæg. netto Udgifter Indtæg. netto Antroposofisk Selskab Selskab 5'093 2'022-3'072 4'809 1'673-3'136 4'872 1'537-3'335 Medlemsbidrag 24 4'757 4' '540 4' '540 4'540 Bidrag fra institutioner 0 1'983 1' '800 1' '300 2'300 Frie gaver 28 1'110 1' '800 1' '300 2'300 Legater '388 2' '500 1'500 Sideregning Diverse ind og ud poster 6'083 9'749 3' Fast ejendom 1'156 1' '246 1' '175 1' Summa 12'384 21'911 9'527 6'105 14'787 8'682 6'097 13'977 7'880 Højskolen Sektionerne 7'209 4'864-2'346 6'438 4'092-2'346 6'398 4'750-1'648 Summa 7'209 4'864-2'346 6'438 4'092-2'346 6'398 4'750-1'648 Kulturelle arrangementer Scenen 5'098 1'872-3'226 3' '120 3' '730 Modt.og arrangementer 1' ' '000 1' '069 Goetheanum bygningen 3' '461 3'547 1'186-2'361 3' '491 Summa 9'793 3'152-6'642 8'342 1'861-6'481 7'707 1'417-6'290 Driftsomk. Totalsum 29'386 29' '885 20' '202 20' B. Projekt Omkostninger Projekter Selskabet Projekter Højskolen Projekter Goetheanum '440 1' Projektomk. total '596 1' '038 1' C. Investeringer Diverse 2'195 2' '000 1' Total Investeringer 2'195 2' '000 1' Sammenfatning Driftsomk. 29'386 29' '885 20' '202 20' Projektomk '596 1' '038 1' Investeringer 2'195 2' '000 1' Total resultat Til budget 32'453 32' '480 23' '590 22' Omsætning 2007 total/udbytte Cornelius Pietzner etablerede en helsepædagogisk institution i USA og var medlem af Vorstand i Antroposofisk Selskab i Amerika samt præsident for Camphill Association of North America fra Kasserer i Antroposofisk Selskab. Vi planlægger et operativt tab på CHF, og ved projekter på CHF. 2 mio. CHF blev budgetteret til specielle projekter der iblandt en stor symfoni præsentations- og eurytmi-turne i 2008, medregnet CHF projekt-udgifter til Mysteriedramaerne (de sædvanlige udgifter står i drifts-budgettet for scenen) og CHF til kapital-anbringelse. Vi har sænket vores forventninger om legater til 1,5 mio., men samtidig hævet vores prognoser for institutionelle bidrag og tilskud med 1 mio. CHF. Budget 2008 Vorstand vedtager et budget på ,194 CHF med projicerede indtægter på ,194 CHF. Dette budget ligger under budgettet for 2007 med 900,000 CHF i omkostninger og indtægter. Dette var kun muligt takket være det konstruktive samarbejde med de ansvarshavende for de enkelte afdelinger inden for Goetheanum. For at forbedre klarheden har vi nyudformet vores budget med hjælp fra en hollandsk rådgiver. Hidtil har Antroposofisk Selskab ikke udregnet samtlige driftsomkostninger i infrastrukturen. De vil i fremtiden blive tilskrevet de specifikke ansvarlige afdelinger og sektioner. Denne nye præsentation af budgettet vil bidrage til at give et klarere billede af det økonomiske aspekt og viljesstrømningerne inden for Selskabet og Højskolen. 20

20 Adresser Allgemeine Anthroposophische Gesellschaft Postfach, CH-4143 Dornach 1 Tel Fax sekretariat@goetheanum.ch Vorstand am Goetheanum Virginia Sease Rosina Schumacher, Tel rosina.schumacher@goetheanum.ch Heinz Zimmermann Claudia Rordorf, heinz.zimmermann@goetheanum.ch Paul Mackay Monika Clément, Tel monika.clement@goetheanum.ch Bodo v. Plato Ursula Seiler, Tel ursula.seiler@goetheanum.ch Sergej Prokofieff Ute Fischer, ute.fischer@goetheanum.ch Cornelius Pietzner Claudia Rordorf, claudia.rordorf@goetheanum.ch Seija Zimmermann Ina Bisterfeld, ina.bisterfeld@goetheanum.ch Ägypten/Egypt Anthroposophische Gesellschaft Zweig Sekem 1 Belbis Desert Road P.O.Box 2834 Alf Maskan EG El Horrya Heliopolis Cairo Tel Fax info@sekem.com Kontakt: Ibrahim Abouleish Argentinien/Argentina Sociedad Antroposófica en la Argentina Crisólogo Larralde 2224 Florida AR-C1429BtP Buenos Aires Tel Fax rosa.korte@cosmedika.com.ar Landesvertreter: Rosa Körte Asien/Asia Vertreter der Allgemeinen Anthroposophischen Gesellschaft in Asien Hans van Florenstein Mulder 18 Grants Road Papanui NZ-8005 Christchurch Tel Fax hmulder@xtra.co.nz Australien/Australia Anthroposophical Society in Australia Rudolf Steiner House 307 Sussex Street AU-NSW 2000 Sydney Tel Fax nblackwood@oz .com.au Landesvertreter: Norma Blackwood Belgien/Belgium Antroposofische Vereniging in België F. Lousbergskaai 44 BE-9000 Gent Tel Fax info@antroposofie.be Generalsekretär: Jan Borghs Brasilien/Brazil Sociedade Antroposófica no Brasil Rua da Fraternidade 156/168 BR São Paulo SP Tel Fax sab@sab.org.br Generalsekretär: Ingrid Böhringer Bulgarien/Bulgaria Anthroposophische Gesellschaft in Bulgarien Ul. Tzar Simeon 55 BG-1000 Sofia Tel aobg@aobg.org Landesvertreter: Traytcho Frangov Chile Rama Christophorus Natalia Gómez Clemenceau 1520 CL-Vitacura/Santiago de Chile natg@hotmail.com Rama San Santiago Manuel Covarrubias 3782 Casilla Nunoa CL-Santiago de Chile Fax gbwaldorf@yahoo.es Kontakt: Claudio Rauch Rama Sophia c/o Carina Vaca Zeller Troncos Viejos 2135 La Reina CL- Santiago de Chile Fax carinavacazeller@gmail.com Dänemark/Denmark Antroposofisk Selskab Danmark Ibækvej 202 DK-7100 Vejle Tel Fax asd@mail.tele.dk Generalsekretär: Troels Ussing Deutschland/Germany Anthroposophische Gesellschaft in Deutschland Rudolf Steiner-Haus Zur Uhlandshöhe 10 DE Stuttgart Tel Fax info@anthroposophische-gesellschaft.org Generalsekretär: Nana Göbel, Hartwig Schiller Arbeitszentrum Berlin Bernadottestrasse DE Berlin Tel Fax sekretariat@agberlin.de Vertreter: Sebastian Boegner Arbeitszentrum Frankfurt Hügelstrasse 67 DE Frankfurt Tel /2 Fax azffm@web.de Vertreter: Barbara Messmer Arbeitszentrum Hannover Brehmstrasse 10 DE Hannover Tel Fax mail@anthroposophie-hannover.de Vertreter: Thomas Wiehl Arbeitszentrum München Leopoldstrasse 46 A DE München Tel Fax info@anthroposophie-muenchen.de Vertreter: Florian Roder Arbeitszentrum Nord Mittelweg DE Hamburg Tel Fax anthroposophie-nord@af-i.de Vertreter: Roland Wiese Arbeitszentrum Nordrhein-Westfalen Oskar-Hoffmann-Strasse 25 DE Bochum Tel Fax Anthroposophie.NRW@t-online.de Vertreter: Michael Schmock Arbeitszentrum Nürnberg Rieterstrasse 20 DE Nürnberg Tel /79 Fax info@anthroposophie-nuernberg.de Vertreter: Bernd Händler Arbeitszentrum Oberrhein Starkenstrasse 36 DE Freiburg Tel Fax agid-azob@t-online.de Vertreter: Wolfgang Drescher Arbeitszentrum Ost Angelikastrasse 4 DE Dresden Tel Fax Vertreter: Frank Schröter Arbeitszentrum Stuttgart Rudolf Steiner-Haus Zur Uhlandshöhe 10 DE Stuttgart Tel Fax az-stuttgart@anthroposophischegesellschaft.org Vertreter: Johannes Kehrer Arbeitsgemeinschaft Impuls Ost Werner Kleine Andréstrasse 5 DE Chemnitz Tel werner.kleine@obafg.smwa.sachsen.de Ecuador Sociedad Antroposófica Rama Micael Patricio Jaramillo Tobar Urb. La Luz, F. Guarderas 354 y Ab. Montalvo, P.O. Box EC-Quito Tel Fax patjaram@uio.satnet.net Estland/Estonia Eesti Antroposoofiline Selts Paiste 10-2 EE Tallinn sulev.ojap@neti.ee Landesvertreter: Sulev Ojap Finnland/Finland Suomen Antroposofinen Liitto Uudenmaankatu 25 A 4 FI Helsinki 12 Tel Fax toimisto@antropos.fi Generalsekretär: Leena Westergrén Frankreich/France Société Anthroposophique en France 2 et 4 rue de la Grande Chaumière FR Paris Tel Fax contact@anthroposophie.fr Generalsekretär: Gudrun Cron Georgien/Georgia Anthroposophische Gesellschaft in Georgien Seinab Bozvadse Strasse 10 Postfach 91 GE-0108 Tbilissi Tel antrsg@myoffice.ge Landesvertreter: Nodar Belkania Grossbritannien/Great Britain Anthroposophical Society in Great Britain Rudolf Steiner House 35 Park Road GB-NW1 6XT London Tel Fax rsh-office@anth.org.uk Generalsekretär: Ann Druit, Philip Martyn Irland/Ireland Anthroposophical Society in Ireland P.O.Box 172 GB-BT18 9WT Belfast Delivery Northern Ireland Tel michiel@camphill.ie Landesvertreter: Michiel Brave Island/Iceland Antroposofiska Felagid a Islandi P.O.Box 953 IS-121 Reykjavik Tel skaftholt@simnet.is Landesvertreter: Gudfinnur Ellert Jakobsson Israel Elias Branch Eva Levy Hanassi St. 6 IL Jerusalem Michael-Zweig Harduf Kibbutz Harduf IL D.N. Hamovil gershony@harduf.org.il Kontakt: Sandra Gershony Hillel-Zweig Stefanie Allon-Grob Schoschanim 32 IL Kiryat Tivon giallon@bezeqint.net 21