Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni 2012 -"

Transkript

1 Huvudaktivitet 2 Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg - Arbejdsrapport juni Karl Sperling (Aalborg Universitet) Hanna Ljungkvist (IVL Svenska Miljöinstitutet) Lisa Bolin (IVL Svenska Miljöinstitutet) Elin Eriksson (IVL Svenska Miljöinstitutet) Tomas Ekvall (IVL Svenska Miljöinstitutet) Ida Adolfsson (IVL Svenska Miljöinstitutet)

2 2

3 1 SAMMANFATTNING INLEDNING MÅL OCH AVGRÄNSNINGAR ELEFFEKTIVISERING GÖTEBORG HUSHÅLL INDUSTRI FREDRIKSHAMN HUSHOLDNINGER INDUSTRI BRÄNSLEBESPARINGAR I INDUSTRIN GÖTEBORG FREDRIKSHAMN TRANSPORT OCH MOBILITET GÖTEBORG FREDRIKSHAMN VÄRMEFÖRSÖRJNING OCH VÄRMEBESPARINGAR GÖTEBORG FREDRIKSHAMN FÖRNYBARA ENERGIRESURSER BIOMASSA OCH BIOGAS GÖTEBORG FREDRIKSHAMN GEOTERMI FREDRIKSHAMN SOLENERGI GÖTEBORG FREDRIKSHAMN VINDKRAFT GÖTEBORG FREDRIKSHAMN VÅGKRAFT GÖTEBORG FREDRIKSHAMN AVFALL

4 8.6.1 GÖTEBORG FREDRIKSHAMN FJÄRRKYLA GÖTEBORG ENERGISYSTEMANALYSMODELL OCH TIMFÖRDELNING AV EL OCH VÄRMEFÖRBRUKNING ENERGYPLAN TIMFÖRDELNINGAR GRUPPER AV PRODUKTIONSANLÄGGNINGAR FREDRIKSHAMN VALIDERING AV MODELLEN GÖTEBORG FREDRIKSHAMN ENERGISYSTEMSCENARIER FÖR FREDRIKSHAMN GÖTEBORG GÖTEBORG BUISINESS AS USUAL RES GÖTEBORG FREDRIKSHAMN VIGTIGE SKRIDT PÅ VEJEN MOD ET 100% VE SYSTEM I FREDERIKSHAVN KOMMUNE VIKTIGA STEG PÅ VÄGEN MOT 100 % FÖRNYBART ENERGISYSTEM I GÖTEBORG REFERENCELISTE

5 1 Sammanfattning Denna rapport presenterar förutsättningar för och utveckling av framtida, fossilfria scenarier för energisystemen i Göteborg och Fredrikshamn. Det verktyg som använts för analysen är den kommersiellt tillgängliga mjukvaran EnergyPLAN. Några av de viktigaste stegen för att nå fossilfria energisystem i de båda städerna är: Fredrikshamn: Reducera el- och värmebehovet i hushåll och industri med ca 50%. Ökning av potentialen för användning av biomassa. Ersätta fossila bränslen i transportsektorn med biobränslen på kort sikt och med syntetiska bränslen på lång sikt. Minska det totala transportbehovet genom effektivare lösningar. Göteborg: Skapa incitament för energirenovering av byggnader och ökad eleffektivitet för att minska det totala energibehovet. Krafttag för att minska energibehovet inom alla områden av transportsektorn, t.ex. genom elektrifiering, bättre planering av godstransporter, sänkta hastigheter och en väl fungerande kollektivtrafik. Stora lokala satsningar på förnybara energikällor som solenergi och vindkraft. 5

6 2 Inledning Denne rapport beskriver resultaterne af arbejdet med PRINCIP projektets anden hovedaktivitet: Klimasmart energisystem vision og praktik. Rapporten fokuserer især på aktivitet 2.2: Scenarier for klimasmart energisystem. 3 Mål och avgränsningar Rapportens formål er at beskrive hvordan Göteborg Stad og Frederikshavn Kommune kan opnå deres visioner for det klimasmarte energisystem. Göteborgs vision är att 2050 har Göteborg en hållbar och rättvis utsläppsnivå för koldioxid. Frederikshavn Kommune har som målsætning at implementere et energisystem, som er 100% baseret på vedvarende energi frem til I forhold til Frederikshavns vision er vigtige retningslinjer, at energiforsyningen skal så vidt muligt baseres på energiressourcer, som ligger inden for kommunens geografiske område. Angående udnyttelsen af biomasseressourcer er det valgt, at optimere energiscenarierne således, at Frederikshavns forbrug af biomasse ikke overstiger det forventede fremtidige per capita potentiale. Implementeringen af visionen skal således ikke spænde ben for at andre kommuner i Region Nordjylland og i Danmark kan implementere tilsvarende visioner. Teknologierne, som indgår i scenarierne, skal være kendte og afprøvede, således at implementeringen af visionen kan sættes i gang på kort sigt. Opbygningen af energiscenarierne i rapporten følger dette princip i det omfang det er muligt. Som Frederikshavn kommunes energisystem betragtes al energiproduktion, - konvertering og forbrug inden for varme-, el og transportsektoren i kommunens geografiske område. Indbyggertallet i Frederikshavn kommune var ca (ultimo 2010). I energiscenarierne antages dette tal at være uændret. En del af brændselsforbruget i Frederikshavn kommune skyldes det nationale og internationale skibs- og flytrafik. Dette forbrug betragtes i rapporten imidlertid ikke som en del af kommunens energisystem og indgår derfor ikke energiscenarierne. I Göteborg blir situationen en annan, eftersom största delen av kommunen är bebyggd med hus och industrier skulle det bli otroligt svårt att förse kommunen med förnybar energi som produceras inom kommunens gränser. Därför har i vissa fall även förnybara resurser som finns utanför kommunen räknats med i scenarierna. För att kunna uppnå ett Göteborg med 100 % förnybar energi krävs alltså att omgivningen, det vill säga övriga Sverige, också effektiviserar användningen av energi. Detta är nödvändigt för att förnybar el och biobränslen ska kunna täcka de behov som finns. Göteborg hade den 31 december invånare, vilket gör att energisystemet i staden är betydligt större och mer omfattande än det i Fredrikshamn. Rapportens struktur er opbygget således, at potentialet for energibesparelser i Göteborg og Frederikshavn vurderes i de første afsnit. Derefter redegøres for den fremtidige varmeforsyningsstruktur, herunder især potentialet for fjernvarmeudvidelser. Potentialer for en række vedvarende energiressourcer og teknologier, som kan indgå i en 100% vedvarende energiforsyning opgøres efterfølgende og resultaterne af scenarieanalyserne beskrives sidst i rapporten. 6

7 4 Eleffektivisering 4.1 Göteborg Hushåll År 2010 var elförbrukningen i Göteborg 4716 GWh. I den klimatplan som tagits fram av ingenjörsföreningen IDA i Danmark så kan danska hushåll minska sin elförbrukning med 50 % till år 2030 jämfört med 2008 års nivå om förutsättningar ges (Mathiesen et al. 2009). För att detta ska kunna ske krävs att omfattande upplysning och märkning av energieffektiva apparater. Det krävs också kampanjer för att främja de mest energieffektiva produkterna och för att minska elanvändningen. Ett antagande har gjorts i denna studie om att denna potential också finns i Sverige Industri Den svenska industrin skiljer sig från den danska och därför har inte siffror ifrån ovanstående studie använts. Enligt det energiscenario som IVL tagit fram åt WWF som presenteras i rapporten Energy Scenario for Sweden 2050 Based on Renewable Energy Technologies and Sources (Gustavsson et al. 2011) kan industrins elanvändning minska med ca 20 % till 2050 jämfört med år I scenariot för Göteborg 2050 antas alltså att industrin kan minska elanvändningen med 20 % utifrån basåret För servicesektorn och offentlig sektor tros dock elbehovet kunna minska på samma sätt som i IDA:s klimatplan, det vill säga med 45 % (Mathiesen et al. 2009). Lägger man samman dessa potentialer så resulterar det i att det totala elbehovet minskar med ungefär 35 % i Göteborg. 4.2 Fredrikshamn Husholdninger Elbehovet i Frederikshavn kommune var 449 GWh i 2010 (inkl. nettab). Potentialet for elbesparelser antages at være det samme som opgjort i IDAs klimaplan og Aalborg kommunes energiplan fra Konkret betyder det, at elbehovet i husholdninger kan nedbringes med ca. 50% ved at implementere tiltag, som har en rimelig tilbagebetalingstid. Dette inkluderer bl.a. udskiftning af gamle elforbrugende apparater og belysning. Det betyder at husholdningers elbehov falder fra 270 GWh til 135 GWh om året (uden nettab) Industri Industriens elforbrug i 2010 opgøres i Energiregnskabet (PlanEnergi 2012) til 143 GWh. Ifølge IDAs klimaplan kan industriens elforbrug nedbringes med 45% gennem tiltag, som højst har en tilbagebetalingstid på 7,5 år (Mathiesen et al. 2009). Det er valgt, at anvende samme besparelsespotentiale på Frederikshavn kommunes industrielle elforbrug, hvorved dette falder til 79 GWh om året. 7

8 5 Bränslebesparingar i industrin 5.1 Göteborg När det gäller bränsleförbrukningen i industrier så har data från ovan nämnda WWF-rapport använts (Gustavsson et al. 2011). Enligt denna ersätts fossila bränslen som olja och naturgas med biobränslen som biogas, biooljor och fasta biobränslen. Det är viktigt att påpeka att detta är ett scenario för hur man skulle kunna nå ett mer fossiloberoende Göteborg, vilket skiljer sig från de potentialer som beräknades i aktivitet 1 i PRINCIP. Vad det gäller effektiviseringsåtgärder, så kan man göra otroligt mycket lokalt. Men för att kunna fasa ut fossila bränslen mot biobränslen krävs en omställning i hela Sverige, detta för att resurserna ska räcka till. Data på energianvändning inom industrin i Göteborg har hämtats från SCB (SCBa 2012), i brist på bättre datakällor. Det är oklart om raffinaderierna i Göteborg är inräknade i dessa siffror, eftersom de utsläpp som redovisats i raffinaderiernas miljörapporter är så höga jämfört med den mängd bränsle som används enligt SCB. I scenarierna har dock de bränslemängder som anges av SCB använts. Detta betyder alltså att en viss mängd utsläpp som kommer från industri (raffinaderierna) inte är inräknade, eftersom de inte kunde kopplas till något energiflöde. 5.2 Fredrikshamn Udover elforbruget er der et industrielt brændselsbehov til dækning af procesvarmebehovet, opvarmning af bygninger og varmt vand. Ifølge Energiregnskabet for 2010 er dette behov 492 GWh, hvoraf lang størstedelen er dækket af naturgas i store erhvervsanlæg. Opgørelsen af besparelsespotentialet er forbundet med usikkerheder, da den præcise sammensætning af slutforbruget ikke kendes. Dette gør det svært at afgøre hvilke processer som kan omlægges, effektiviseres eller erstattes. Ifølge IDAs klimaplan og Aalborg kommunes energiplan (Østergaard et al. 2010) kan brændselsforbruget reduceres med 33% gennem forbedringer og effektiviseringer, som har en tilbagebetalingstid på maks. 7,5 år. Det antages, at dette potentiale også kan anvendes på industrien i Frederikshavn. Samtidig kan en lille del af behovet lægges om til fjernvarme. Samlet set resulterer tiltagene i et brændselsbehov på 285 GWh, som erstattes af biomasse. MAN Diesel er ved at undersøge muligheden for etablering af et test-motoranlæg, som kan levere overskudsvarme til fjernvarmenettet i Frederikshavn by. Der foreligger p.t. ikke konkrete oplysninger mht. installeret effekt og årsproduktion af sådan et anlæg, men det skønnes, at motoranlæggets elkapacitet vil mindst kunne svare til halvdelen af elkapaciteten i det eksisterende naturgasfyrede kraft-varmeværk i Frederikshavn. I basis scenariet antages det, at overskudsvarmen fra motoranlægget vil supplere varmeproduktionen fra affaldskraftvarmeværket og overskudsvarmen på 17 GWh/år fra DME/metanol-anlægget i Energibyen Frederikshavn. Ved en installeret varmeeffekt på 6,3 MW vil varmeproduktionen på motoranlægget dermed være ca. 55 GWh/år. Ved en varmevirkningsgrad på 50% svarer dette til et ekstra biobrændselsbehov på ca. 111 GWh/år. I de ovennævnte planer regnes derudover med en omlægning af dele af industriens procesvarmebehov til el. I Aalborg kommunes baggrundsrapport konverteres ca. 20% af industriens brændselsbehov til el. I Frederikshavn kommunes energisystem svarer dette ca. 79 GWh. Denne omlægning inkluderes i El-scenariet for

9 6 Transport och mobilitet 6.1 Göteborg När det gäller transporter i Göteborg så har samma effektiviseringspotentialer använts som för det scenario som tidigare tagits fram för Dessa effektiviseringspotentialer är hämtade från rapporten ett fossiloberoende transportsystem 2030 som tagits fram av Elforsk (Sköldberg et al. 2008). Detta innebär att det totala bränslebehovet minskar med 50 % på personbilar och 35 % på tunga fordon, till följd av tekniska åtgärder på fordon, sparsam körning och åtgärder i transportbehovet (logistik, bilpooler mm.). Energin som går till transportsektorn antas för Göteborg vara fördelad enligt WWF-studien (Gustavsson et al. 2011). Vilket betyder att ca 30 % av energin är el och övrig energi kommer från biobränslen. Enligt Göteborg Energi så ska anläggningen GoBiGas kunna leverera 1 TWh gas år 2020 (Göteborg Energi, 2012). Anläggningen ska producera gas via förgasning av träråvara, så som grot och annat spill från skogs/trä-industri. Övriga biobränslen antas vara dels biogas från avfall och DME. 6.2 Fredrikshamn I 2010 var brændselsbehovet til transport i Frederiskhavn kommune 512 GWh, som er næsten udelukkende dækket af benzin og diesel og en meget lille mængde biobrændsler. Diesel i lastbiler, busser, traktorer og arbejdsmaskiner udgør halvdelen af dette behov. I 2011 versionen af scenarieplanen for Energibyen Frederikshavn lægges Energibyens andel af transportbehovet om til 97 1 GWh biogas/metanol og 25 GWh elektricitet. Grundet de begrænsede biomasse-ressourcer, regnes i første omgang ikke med mere biogas eller biometanol produktion i resten af kommunen. Som umiddelbare løsning lægges resten af brændselsbehovet i personbiler derfor om til el. Elbehovet til transport bliver dermed 58 GWh. Muligheder for omlægning af den tunge transport vurderes i fremtiden at bestå af en kombination af brint/metanol i forbindelse med brændselsceller og syngas/biogas i forbrændingsmotorer (Lund et al. 2011). I basis scenariet for Frederikshavn kommune forsynes den tunge transport med brint/syngas, som fremstilles i et 25 MW el elektrolyseanlæg (inkl. 1 GWh brintlager) med en effektivitet på 80%. Den nøjagtige fordeling mellem brint og syngas er ikke nærmere undersøgt i analysen modelleres hele brændselsbehovet som brint. Grundet den lidt bedre effektivitet i brændselsceller, falder brændselsbehovet til lastbiler, busser og traktorer til 164 GWh (som dækkes af brint/syngas). Reduktioner i transportbehovet, i forbindelse med f.eks. forbedret kollektiv transport og delebilsordninger er der ikke taget højde for, men det anbefales, at dette område bliver en vigtig del af energiplanlægningen i kommunen. Basis-scenariet indeholder derudover et DME/metanolanlæg til produktion af det ovennævnte metanol med en årlig produktion af overskudsvarme på 17 GWh, som beskrevet i scenarieplanen for Energibyen. 1 Ifølge scenarieplanen for Energibyen Frederikshavn, omsættes 87 GWh metan til 61 GWh metanol, mens de resterende 10 GWh anvendes direkte i køretøjer. 9

10 7 Värmeförsörjning och värmebesparingar 7.1 Göteborg I Tabell 1 visas hur fördelingen mellan olika bränslen ser ut idag i Göteborgs fjärrvärmenät. Det totala fjärrvärmebehovet år 2010 var 4848 GWh. Av detta så var ca 25 % spillvärme från raffinaderierna i Göteborg. En liten del av värmen kommer från värmepumpat avloppsvatten (4 %), i övrigt kommer värmen från kraftvärmeverk och värmeverk. Bränslemixen för dessa finns i Tabell 2. Tabell 1 Bränslemix för Göteborgs fjärrvärme Bränslen energi [GWh] Olja (kvv) % Naturgas (kvv) % Avfall (kvv) % Olja (vv) % Naturgas (vv) % Biobränslen (vv) % Summa bränslen % Restvärme Värmepump (el) 60 - Tabell 2 Värmeproduktion per anläggning i Göteborg 2010 Anläggning Bränsle/El in Värme ut [GWh] [GWh] Rya värmepumpar Renova kvv Rosenlund kvv Högsbo kvv Rya kvv Rya vv Sävenäs vv Småanläggningar olja Småanläggningar 10 9 NG Restvärme Summa

11 För att Göteborg ska kunna ha ett klimatsmart energisystem krävs att fjärrvärmen går ifrån fossila bränslen, som naturgas, som utgör en stor del av bränslemixen idag, till förnybara bränslen, sol, eller utnyttjar mer spillvärme. I scenariot för 2050 har det antagits att värmehovet i byggnader kommer att minska med 50% till Detta baseras på de mål som finns för Sverige och flera studier som gjorts på området. (Boverket 2010, Gustavsson et al. 2011, Jarnehammar et al. 2011). Detta betyder att det totala fjärrvärmebehovet skulle blir ca 2800 GWh i Göteborg. All eluppvärmning och alla oljepannor fasas ut och ersätts med biobränslen och fjärrvärme. 7.2 Fredrikshamn Brændselsforbruget til opvarmning og varmt vand i bygninger er opgjort i Energiregnskabet for 2010 (512 GWh produktionsbehov ab værk; ca. 334 GWh nettovarmebehov an forbruger 2 ). For at nedbringe dette forbrug, kan 3 overordnede grupper af tiltag implementeres: 1) varmebesparelser & effektiviseringer i bygninger; 2) omlægning til fjernvarme; 3) installation af varmepumper og solvarme i bygninger, som ikke kan forsynes med fjernvarme. Den første gruppe gælder såvel forsynings- som forbrugssiden, men det antages, at det største besparelsespotentiale findes i bygningerne, altså på forbrugssiden. Effektiviseringer på forsyningssiden kan eksempelvis ske gennem renovering og forbedringer i fjernvarmenettet, lavere fremløbstemperatur til fjernvarme og udskiftning af ældre produktionsanlæg. Frederikshavn Forsyningens målsætning er, at reducere nettabet med 1% om året frem til Denne målsætning er inkluderet i 2011 versionen af scenarieplanen for Energibyen Frederikshavn og inkluderes videre i energiscenarierne for kommunen. Som udgangspunkt regnes der imidlertid ikke med forbedringer af de andre fjernvarmenet i kommunen. Fordeling af det nuværende varmebehov og potentiale for varmebesparelser Potentialet for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområderne i kommunen er beregnet ved hjælp af et varmeatlas for kommunen (se evt. også Möller og Sperling 2011). For at opgøre det langsigtede varmebesparelsespotentiale samt tilsvarende omkostninger, tages udgangspunkt i SBi rapporten Danske bygningers energibehov i 2050 (SBi 2010). I rapporten opgøres reduktionspotentialer i forbindelse med forbedring af en række bygningskomponenter (vægge, vinduer, ventilation, varmt vand) og i forhold til forskellige bygningstyper og perioder for opførelse. Afhængig af hvor stor en del af komponenterne forbedres, ligger det samlede besparelsespotentiale for alle bygninger mellem 52% - 73%. I forbindelse med varmeatlasset for Frederikshavn kommune tages udgangspunkt i 52%- scenariet, da tidshorisonten er kortere end Angående fjernvarmeudvidelserne, baseres tilslutningsomkostningerne på Rambølls omkostningstabel i Varmeplan Danmark (Dyrelund et al. 2008). Der er god overensstemmelse mellem disse omkostningstal og de lokale tal i Frederikshavn Forsyningens område, som beskrevet i rapporten Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder (Möller og Sperling 2010). De følgende tabeller og figurer viser en række udtræk fra varmeatlasset angående det 2 Den relativ store difference mellem produceret og leveret varme skyldes, at 2010 har været et koldt år med flere graddage end i et normalår. Samtidig sker der en løbende udvidelse af fjernvarmenettene, som ikke er opdateret i Varmeatlasset. 11

12 nuværende opvarmningsbehov og potentiale for varmebesparelser samt omkostninger. Derudover findes der ca bygninger uden opvarmning i kommunen. Nedenstående tabel viser den overordnede fordeling af opvarmede bygninger mellem byer, landsbyer og landområder. Det fremgår bl.a., at landsbyer udgør en lille del af det samlede opvarmede areal, men at opvarmningsbehovet pr. m 2 er forholdsvis stort. Tabell 3 Oversigt over antal, bygningsareal, varmebehov og potentiale for varmebesparelser i de opvarmede bygninger i Frederikshavn kommune. Tabellen er delt op i byer med registreret forsyningsform (fjernvarme eller naturgas), landsbyer uden kollektiv varmeforsyning og landområder. Antal opvarmede bygninger [stk.] Samlet bygningsareal [m 2 ] Nettoopvarmningsbehov [MWh/år] Specifikt varmebehov [kwh/m 2 ] Besparelsespotentiale Byer (fjernvarme- og naturgasområder) % Landsbyer (uden FV eller NG) % Landområder (uden FV eller NG) % Sum [%] I den næste tabel opgøres de samlede besparelsesomkostninger som direkte og marginale besparelsesomkostninger. De direkte omkostninger omfatter alle renoverings- og energiforbedringsomkostninger, mens de marginale omkostninger kun omfatter ekstraomkostninger til energiforbedring; dvs. de ekstra omkostninger til forbedring af energistandarden, som opstår sammenholdt med en almindelig renovering (uden forbedring af energistandarden). Tabell 4 Fordeling af direkte og marginale besparelsesomkostninger i by- og landområder i Frederikshavn kommune. Mens de specifikke omkostninger stort set ikke varierer mellem by og land, er de specifikke direkte omkostninger lidt lavere i Energibyens område Direkte besparelsesomkostninger [1000 Kr.] Specifikke direkte besp.omkost. [Kr./kWh] Marginale besparelsesomkostninger [1000 Kr.] Specifikke marginale besp.omkost. [Kr./kWh] Byer (fjernvarme- og naturgasområder) Landsbyer (uden FV eller NG) Landområder (uden FV eller NG) Sum/gns Energibyen Ikke Energibyen

13 Tabell 5 Antal af opvarmede bygninger i Frederikshavn kommune, opgjort efter forsyningsområde. Det fremgår, at potentialet for varmebesparelser i gennemsnittet er 53%, mens det i enkelte områder ligger på 58%. Forsyningsområde Forsyning Antal opvarmede bygninger Samlet bygningsareal Nettoopvarmnings behov Nettoopvarmnings behov, besparelser Besparelses potentiale [stk.] [m 2 ] [MWh/år] [MWh/år] [%] Brønden NG % Bunken NG % Dybvad FV % Elling NG % Frederikshavn FV % Frederikshavn naturgas NG % Frederikshavn Havnen NG % Gærum NG % Halbjerg NG % Hulsig NG % Hørby FV % Jerup NG % Kvissel NG % Præstbro FV % Skagen FV % Skagen naturgas NG % Strandby FV % Strandby naturgas NG % Syvsten NG % Sæby FV % Sæby naturgas NG % Thorshøj FV % Voerså FV % Øster Vrå FV % Øster Vrå naturgas NG % Aalbæk NG % Landområder/landsbyer % Sum/gns % På Figur 1 og Figur 2 vises det kumulative besparelsespotentiale i Energibyen og resten af kommunen. Potentialet er angivet i sammenhæng med de direkte omkostninger. 13

14 Figur 1 Omkostningskurve for de direkte (=samlede) besparelsesomkostninger uden for Energibyen Frederikshavns område. Figur 2 Omkostningskurve for de direkte (=samlede) besparelsesomkostninger i Energibyen Frederikshavn. I Tabell 6 vises fordelingen af varmekilder i landområderne i Frederikshavn kommune. Det fremgår, at størstedelen af bygningerne har installeret oliefyr eller elvarme. 14

15 Tabell 6 Opvarmning i det åbne land (landsbyer og landområder). Det fremgår, at oliefyr og elvarme er dominerende opvarmningsformer. (I tabellen indgår alle bygninger i det åbne land, inkl. ikke opvarmede bygninger, som for det meste falder under kategorien ikke registreret ). Antal bygninger Nettoopvarmningsbehov [MWh/år] Nettoopvarmningsbehov, besparelser [MWh/år] Oliefyr Elvarme Fast brændsel Halmfyr Anden opvarmning Varmepumpe Naturgas Ikke registreret Sum Potentiale for fjernvarmeudvidelse Følgende tabel viser potentialet for fjernvarmeudvidelse opgjort efter forsyningsområde og inklusive omkostninger før og efter implementering af varmebesparelser. Ud af de ca. 117 GWh ekstra fjernvarmebehov efter varmebesparelser befinder sig ca. 8 GWh i kommunens landsbyer. Landsbyerne har i forvejen ingen kollektiv varmeforsyning (fjernvarme eller naturgas), men det antages, at der på sigt vil kunne etableres kollektive former for varmeforsyning i disse områder enten gennem sammenkobling med eksisterende fjernvarmeområder eller etablering af lokale varmenet ( nærvarme ). Som udgangspunkt inkluderes de 8 GWh fjernvarmebehov i landsbyerne derfor i basis-scenariet Tabellen viser også, at størstedelen af fjernvarmepotentialet ligger inden for nuværende naturgasområder. Nogle af naturgasområderne skal i denne sammenhæng forsynes med transmissionsledninger, hvis omkostninger dog ikke fremgår af tabellen. 15

16 Tabell 7 Potentiale for fjernvarmeudvidelse i kommunens forsyningsområder. En potentiel tilslutning af landsbyerne er medtaget, dog uden hensyntagen til eventuelle ekstra omkostninger i forbindelse med etablering af transmissionsledninger og sammenkobling af fjernvarmeområder etc. Forsyningsområde Forsyning Nytilsluttede bygninger [stk.] Ekstra fjernvarmebehov (an forbruger) [MWh/år] Sum omkostninger ny fjernvarme [1000 Kr.] Nytilsluttede bygninger, besparelser [stk.] Ekstra fjvbehov (an forbruger), besparelser [MWh/år] Sum omkostninger ny fjv., besparelser [1000 Kr.] Brønden NG Bunken NG Dybvad FV Elling NG Frederikshavn FV Frederikshavn naturgas NG Frederikshavn Havnen NG Gærum NG Halbjerg NG Hulsig NG Hørby FV Jerup NG Kvissel NG Præstbro FV Skagen FV Skagen naturgas NG Strandby FV Strandby naturgas NG Syvsten NG Sæby FV Sæby naturgas NG Thorshøj FV Voerså FV Øster Vrå FV Øster Vrå naturgas NG Aalbæk NG Landsbyer Landområder Sum Sum Energibyen Sum FV områder Sum NG områder Potentiale for sammenkobling af fjernvarmeområder Frederikshavn kommune har sammen med kommunens varmeværker startet en dialog omkring den fremtidige varmeforsyningsstruktur i kommunen. Eksempelvis har nogle værker drøftet mulighederne for sammenkobling af fjernvarmeområder, herunder: - en transmissionsledning mellem Frederikshavn fjernvarme og Elling/Strandby ifm. omlægningen af Elling til fjernvarme - sammenkobling af Øster Vrå, Thorshøj og Hørby fjernvarmeområder - etablering af en transmissionsledning mellem Frederikshavn og Sæby Disse ændringer vil (i forbindelse med implementeringen af varmebesparelser) formentlig kunne føre til at den installerede varmekapacitet kan reduceres. Dette gælder især de ældre 16

17 varmeværker i områderne. Varmeforsyning uden for fjernvarmeområder Det individuelle varmebehov, som ikke kan lægges om til fjernvarme, forsynes med en kombination af individuelle varmepumper og solvarme. Dette gælder også alle individuelle biomassefyr. Konkret betyder det, at et ud af et samlet individuelt varmebehov på 143 GWh (efter besparelser) erstattes 110 GWh med individuelle varmepumper og 33 GWh med individuelle solvarmeanlæg hvor alle bygningerne får varmepumper med solvarme som supplerende varmekilde. Mulige fejlkilder Usikkerheden i forbindelse med registrering af opvarmningskilder i det åbne land i Varmeatlasset er relativ stor, sammenholdt med f.eks. opvarmningen i byerne, hvor dataene er ajourført med tal fra fjernvarmeforsyningerne og naturgasselskaber. Dette gælder især mængden af brændeovne/oliefyr i private boliger og sommerhuse. I mange tilfælde er oliefyret eksempelvis blevet skiftet ud med et biomassefyr og/eller biomassefyret benyttes som supplerende varmekilde, uden at denne konvertering er blevet opdateret i BBR. Det antages derfor, at olieforbruget jf. Varmeatlasset er større end det faktiske forbrug af olie til individuel opvarmning, mens biomasseforbruget er mindre end det faktiske forbrug. I Energiregnskabet for 2010 er brændselsforbruget til individuel opvarmning beregnet på basis af oplysninger fra kommunens skorstensfejere vedrørende antallet af forskellige fyrtyper i kommunen. Dette vurderes at give et mere nøjagtigt billede af det individuelle brændselsforbrug og i rapporten tages derfor udgangspunkt i tallene i Energiregnskabet. 17

18 8 Förnybara energiresurser 8.1 Biomassa och Biogas Göteborg Potentialen för biomassa i Göteborg kommun är som sagt inte stor, med tanke på att större delen av kommunen består av stadsmiljö. Om man räknar med att 30 % av avfallet i Göteborg är matavfall och att 90 % av detta sorteras ut och går till biogasproduktion blir potentialen för biogas från rötning av matavfallet ca 150 GWh gas. Flera olika rapporter har undersökt vilken potential som finns för biobränslen i Sverige. I rapporten Förnybar energi och energieffektivisering potential för 2020 så anges att skogsbaserade biobränslen kan öka med 28 TWh till 2020 (Henrysson & Westander 2009). Detta betyder att användningen skulle kunna öka från dagens TWh till runt 80 TWh per år. I en utredning gjord av Svebio, som är en förening som arbetar för ökad biobränsleanvändning, så kan användningen av biobränslen från skog och jordbruk öka till drygt 130 TWh (Andersson 2012). Av de biobränslen som används i Sverige så används drygt 40 % av industrin. Detta betyder att ca knappt 60 % finns tillgängligt för biodrivmedel och för fjärrvärme. Här antas att det även i framtiden kommer vara runt hälften av biobränslena som används inom industrin. Tabell 8 Uppskattade potentialer för biomassa i Sverige Potential biobränsle från skog och jordbruk Svebio (Henrysson & Westander 2009) 165 TWh/år Förnybart.nu (Andersson 2012) 91 TWh/år Används idag (Andersson 2012) 58 TWh/år Tabell 9 Omräknade potentialer för biomassa som kan användas för biodrivmedel och fjärrvärme i Göteborg Potential biobränsle från skog och jordbruk I Göteborg år 2050** Svebio (Henrysson & Westander 2009) 5080 GWh/år Förnybart.nu (Andersson 2012) 2802 GWh/år Motsvarande dagens användning (Andersson 2012) 1786 GWh/år I det scenario som gjorts för Göteborg 2050, som ska vara ett energiscenario som bygger helt på förnybar energi, så används ungefär 3730 GWh biobränslen totalt till industri, tranasport och fjärrvärme/el. Detta ligger alltså någonstans emellan de två potentialer som visas i Tabell 8. Potentialerna i Tabell 9 har räknats ut genom att först dra bort 50 % av potentialerna i Tabell 8, eftersom 50 % av biobränslena antas användas inom industri. Sedan har resterande potential fördelats till Göteborg baserat på Göteborgs befolkning 2050, jämfört med Sveriges totala befolkning

19 8.1.2 Fredrikshamn Biomassepotentialet i kommunen er opgjort i Energiregnskabet for Det fremgår, at ca. 350 GWh af potentialet på 506 GWh p.t. ikke er udnyttet. Imidlertid vil næsten hele gyllepotentialet samt ca. 1/3 del af energiafgrøderne/industriaffaldet blive udnyttet af biogasanlægget, som planlægges i sammenhæng med Energibyen (PlanAction 2011). Dermed kan det ikke udnyttede potentiale efter 2015 opgøres til ca. 231 GWh. Tabell 10 Oversigt over tilgængelige og potentielle biomasseressourcer i Frederikshavn kommune, jf. Energiregnskabet for 2010 (PlanEnergi 2012) og Plan Actions skitseprojekt for biogasanlægget. Alle værdier er angivet som nedre brændværdier. Industri- og haveaffald omfatter natur- og slagteriaffald til biogasproduktion i Energibyen GWh Gylle Biobrændsler/energiafgrøder + industri- og haveaffald Halm Brænde/træflis SUM Potentiale 85,0 150,6 134,2 136,4 506,1 Udnyttet ,4 3,6 38,3 107,5 155,8 Biogasanlæg Energibyen ,0 45,9 0,0 0,0 118,9 Ikke udnyttet 5,6 101,1 95,8 28,9 231,4 Frederikshavn kommunes biomasseressourcer i dansk sammenhæng: I CEESA projektet ( recommendable scenario ) vurderes det fremtidige danske biomassepotentiale til at ligge på ca. 240 PJ (66 TWh). Dette svarer til ca. 12 MWh pr. indbygger, altså 732 GWh i alt i Frederikshavn kommune. Energiscenarierne optimeres som udgangspunkt således, at behovet for biomasse ikke overstiger GWh/år. Biogas: Ifølge PlanActions skitseprojekt, vil det være muligt, at etablere et biogasanlæg, som omsætter ca. 119 GWh gylle, energiafgrøder og organisk affald til ca. 100 GWh metan biogas, i Frederikshavn kommune. Anlægget vil have et procesvarmebehov på 8 GWh/år, som enten kan dækkes af en kedel eller et kraftvarme-motor. I basis-scenariet er det valgt, at dække procesvarmebehovet med en flisfyret kedel. 19

20 ! "#"$%&'&( &)&#*'+(, -. +$/+0 - +/1$2$3&' )4- ' ) 8.2 Geotermi Fredrikshamn I scenarieplanen for Energibyen Frederikshavn beskrives muligheden for etablering af en absorptionsvarmepumpe på affaldskraftvarmeværket. Varmepumpen vil kunne øge fjernvarmeproduktionen fra værket og vil kunne drives af dampudtag fra værket og geotermi. Der foreligger p.t. ikke flere konkrete undersøgelser og løsningen indgår ikke i de seneste energiscenarier for Energibyen. Det er derfor valgt, at se bort fra geotermi i basis-scenariet for Frederikshavn kommune. 8.3 Solenergi Göteborg I Göteborg har en utredning gjort kring hur stor potential det finns för solenergi. Denna utredning visar att 20 % av Göteborgs nuvarande elbehov kan förses mes solceller som kan placeras i staden. (Jonsson,2011). I denna studie har GIS använts för att kartlägga vilka ytor i Göteborg som kan vara lämpliga för solceller. Det gäller alltså ytor som har rätt placering och vinkel för att lämpa sig. Utredningen visar att 20 % av Göteborgs elbehov kan tillgodoses med el från solceller Fredrikshamn Potentialet for strømproduktion fra solceller er blevet beregnet med et GIS-baseret solatlas. Solatlasset kombinerer BBR data for alle bygninger i kommunen med en digital højdemodel, som muliggør analysen af den årlige indstråling og strømproduktion samt produktionsomkostninger (Möller et al. 2012). #!! "" >"0?, $( +$+0 2/- &)&#*'+(, -. +$/+0 - +/1$2$3&')?+')/+#%&##&')2)A'&( &'2- /8"; $)- +0 0, $&)) +! "" *! "" )! "" (! "" '! "" &! "" %! "" $! "" #! ""! ""! "" ' $#"" ' $*"" ' $*"" ' $+"" ' $+"" ' $+"" ' $+"" ' $+"" ' $+"" Nuværende elpris i husholdninger :, 0, #". ; 1)*+1&$. "#&)4< 7 86=' 9) 256 GWh ved 2,9 kr./ Elforbrug i kommunen 2010: 449 GWh kwh Figur 3 Potentiale og produktionsomkostninger for solcellestrøm i Frederikshavn kommune 20

21 Det kan ses, at det tekniske potentiale kunne dække det nuværende elforbrug i kommunen. Dette ville dog være forbundet med meget høje omkostninger. Hvis elprisen f.eks. stiger fra de nuværende ca. 2 kr./kwh til omkring 3 kr./kwh kunne stadigvæk mere end halvdelen af kommunens elforbrug dækkes af solceller. I CEESA rapporten (Lund et al. 2011) antages en fortsat stærk udbygning af den installerede solcellekapacitet frem til I 100% VE-scenarierne for Danmark indgår en solcellekapacitet på 5000 MW. Dette svarer til ca. 1 kwp pr. indbygger. Skaleres dette ned til Frederikshavn kommune, fås en solcellekapacitet på 60 MW. Denne kapacitet ville svare til en årlig strømproduktion på ca. 42 GWh eller knap 20% af det fremtidige elbehov. Denne kapacitet anvendes i basis-scenariet. Solvarme centrale anlæg i fjernvarmeområder: Der findes p.t. tre store solvarmeanlæg i kommunen: Strandby solvarmeanlæg med en årlig fjernvarmeproduktion på 3750 MWh og Sæby solvarmeanlæg med en beregnet årsproduktion på 6300 MWh, samt et mindre individuelt anlæg på rådhuset i Frederikshavn med en produktion på 200 MWh/år. Fremover vil det være realistisk, at installere mindst ét solvarmeanlæg på størrelse med det eksisterende anlæg i Sæby enten i Sæby eller fordelt på de andre varmeværker i kommunen. Det antages at dette også vil være i overensstemmelse med varmeværkernes ønsker i kommunen Derfor indgår yderligere 6300 MWh solvarmeproduktion til fjernvarme i basis-scenariet. 8.4 Vindkraft Göteborg Möjligheten att placera ut vindkraftverk i Göteborg är ganska begränsad, men tanke på bebyggelse n. I dagsläget levererar vinkraftverken i Göteborg ca 9 GWh per år. Potentialen i Västra Götaland har uppskattats t till 12 TWh per år (Lööf Green) vilket skulle kunna ge Göteborg närmare 400 GWh el från vindkraft. I Scenariot för 2050 har 300 GWh antagits som en potential för Göteborg Fredrikshamn Den samlede installerede vindmøllekapacitet i Frederikshavn kommune var ca. 42 MW i DONG Energy arbejder på at opføre 6 offshore-testvindmøller i Energibyen Frederikshavn. Deres samlede installerede effekt vurderes ca. at blive 30 MW. Ifølge Frederikshavn kommunes temaplan for vindmøller (Frederikshavn kommune 2011), er 5 vindmølleområder blevet udpeget i kommunen med mulighed for at installere en vindmøllekapacitet på ca. 45 MW. Derudover foreligger der forespørgsler på 5 lignende områder dvs. yderligere 45 MW kapacitet. Endelig er et indledende arbejde med et vindmølleprojekt ved Gårdbosø påbegyndt, hvor Frederikshavn kommunes andel formentlig vil være 17 vindmøller á 3 MW dvs. ca. 51 MW kapacitet. Samlet set ville dette kunne give en ekstra vindmøllekapacitet på omkring 170 MW. 21

22 8.5 Vågkraft Göteborg Potentialen för vågkraft i Sverige har uppskattats till 30 TWh per år (Bernhoff et al 2005). Baserat på detta har det antagits att Göteborg kan förses med 500 GWh från vågkraft år Detta är ett antagande är högst osäkert, eftersom vågkrafttekniken fortfaranden inte kommersialiserats i större skala Fredrikshamn Bølgeenergiteknologien er i test- og demonstrationsstadiet og det vil på sigt formentlig være muligt, at etablere en række storskala-demonstrationsanlæg i Nordjylland. I denne sammenhæng har Energibyen Frederikshavn indgået et samarbejde med Crestwing og Erhvervshus Nord om etablering af et produktionscluster inden for bølgeenergi i Frederikshavn. Derudover har Energibyen taget kontakt til testcentret DANWEC i Hanstholm og bølgeenergiforskningsgruppen på AAU. Som udgangspunkt er en potentiel el-produktion fra bølgekraftanlæg ikke inkluderet i basisscenariet for Frederikshavn kommune. 8.6 Avfall Göteborg Att avfallet inte ska öka är ett mål i Sverige och därmed är avfallsmängderna samma som för år 2010 i scenariot för Fredrikshamn Det forudsættes, at de eksisterende forbrændingsanlæg i Frederikshavn og Skagen forsætter deres nuværende drift i energiscenarierne. I energiscenarierne forudsættes det derudover, at den fossile fraktion af affaldet erstattes med biomasse hvilket vil sige, at affaldsforbrændingen i scenarierne antages at være CO 2 -neutral. 8.7 Fjärrkyla Göteborg Eftersom man i Göteborg använder en stor mängd spillvärme i fjärrvärmenätet så finns det på sommaren ett överskott av spillvärme som kyls bort. Denna värme kan användas för fjärrkyla. I dagsläget används redan fjärrkyla i Göteborg i viss utsträckning. Att bygga ut för uttag av mer spillvärme för produktion av kyla kommer inte vara ekonomiskt hållbart. Detta eftersom absorptionskyla är en relativt ineffektiv och dyr process. Men i dagsläget så kyler raffinaderierna bort än viss mängd värme sommartid, vilket betyder att det med det finns möjlighet att utnyttja denna värme för kylning. Det som har antagits är alltså att samma mängd spillvärme som levereras från raffinaderierna vintertid också kan levereras sommartid, se Figur 4. Detta skulle innebära ett utrymme för att använda omkring 300 GWh för absorptionskyla sommartid. Detta ger, vid en COP på absorptionskylmaskinerna på 0,6,

23 GWh absorptionskyla. Med tanke på att det i dagsläget levereras omkring 30 GWh kyla från absorptionskyla i Göteborg idag, så innebär detta alltså en ökning med omkring 150 GWh. Om man tänker sig att denna kyla skulle ersätta kyla från kompressormaskiner så skulle det kunna ersätta 50 GWh el, om man antar att kylmaskiner har en COP 3 på 3. Figur 4 Fjärrvärmeleverenas i Göteborg 2010, med inritat utrymme för absorptionskyla 3 COP = coefficient of performance 23

24 9 Energisystemanalysmodell och timfördelning av el och värmeförbrukning 9.1 EnergyPLAN Energisystemen i Göteborg och Fredrikshamn har modellerats med hjälp av mjukvaran EnergyPLAN. I EnergyPLAN kan man modellera mer komplexa energisystem och programmets främsta styrka är att det modellerar timme för timme, utifrån att man lägger in medeleffekt per timme för alla energibehov. På så sätt kan man se om till exempel värmeproduktionen räcker till även under de kallaste timmarna på vintern. Figur 5 Skærmbillede af EnergyPLAN modellen: oversigt over produktions-, konverterings- og forbrugsenheder som kan modelleres. 9.2 Timfördelningar För att kunna göra modeller i EnergyPLAN krävs alltså att det finns information för timvis behov av el och värme. Dessutom krävs timvis information om hur icke kontinuerliga energikällor som t.ex. vind och sol levererar el eller värme. I Göteborg levereras fjärrvärme till 90 % av flerbostadshusen i Göteborg och även till en del villor. Fjärrvärmen i Göteborg kommer till stor del från spillvärme från de raffinaderier som finns i Göteborg. Tillsammans med värme från avfallsförbränning utgör spillvärmen en bas i Göteborgs fjärrvärmemix. Utöver detta har Göteborg Energi flera produktionsanläggningar där man eldar biomassa, men framför allt naturgas. De större anläggningarna producerar både el och värme, men det finna också ett flertal mindre värmeverk. I Figur 6 visas fjärrvärmeleveransen från Göteborg Energi år Bilden är tagen från Göteborg Energis hemsida och visar fjärrvärmen uppdelad enligt deras definitioner. Spillvärme inkluderar i bilden värme från avfallsförbränning, raffinaderier, övrig industri 24

25 samt återvunnet avloppsvatten som har värmepumpats. I kraftvärme ingår värme från kraftvärmeverk. I fossil värme ingår naturgas och olja som eldas i värmeverk, medan hetvattenproduktion innefattar biobränslen som eldas i kraftvärmeverk samt värme från värmepumpar som försetts med grön el. Modelleringen som har gjort av Göteborgs energisystem i EnergyPLAN har baserats på timfördelningar som fåtts av Göteborg Energi. Dessa innefattar timvis: fjärrvärmeleverans, elleverans och fjärrkylaleverans. Göteborg stad har bistått med uppmätt solinstrålning och vindhastighet på timnivå. Allt detta är en förutsättning för att modellering i EnergyPLAN ska vara möjlig. Figur Grupper av produktionsanläggningar Fredrikshamn I energiscenarierne bibeholdes den nuværende produktionskapacitet på varmeværkerne uden for Energibyen. Som beskrevet i afsnit 6, vil implementeringen af varmebesparelser og sammenkobling af fjernvarmeområder kunne føre til at denne kapacitet muligvis kan reduceres. Det antages, at produktionen på det naturgasfyrede kraftvarmeværk i Frederikshavn by nedlægges. Ud af de to mulige alternativer et flisfyret kraftvarmeværk eller overskudsvarme fra MAN Diesel implementeres MAN Diesel løsningen som udgangspunkt i scenarierne (se afsnit 5.2), således at varme- og elproduktionen på det eksisterende kraftvarmeværk bliver 0 i

26 10 Validering av modellen 10.1 Göteborg För att kunna göra scenarior för framtida energisystem så krävs att man första har en klar bild av hur det ser ut i dagsläget. För Göteborg gjordes dels ett scenario som beskriver kommunens energisystem som de ser ut idag. Utifrån detta gjordes sedan ett så kallat Business as usual -scenario (BAU) där vi antar en utveckling där allt i stort sett förblir som det är, men att energianvändning, trafikarbete mm. ökar enligt de prognoser som hämtats dels från Göteborg stad och Energimyndigheten. I huvudaktivitet 1 i PRINCIP gjordes en grundlig genomgång av energisystemet i Göteborg. Även scenarier för 2020 och 2030 gjordes. Dessa scenarier gjordes dock på årsbasis, vilket gör att det blir svårt att avgöra om de potentialer som beskrivs kan infrias. Till exempel, räcker den fjärrvärmeproduktion som finns kvar 2030 för att värma Göteborg under vinterns kallaste natt? Eller, klarar elnätet den mängd vindenergi som det finns potential för i regionen? För att kunna göra scenarier som även svarar på dessa frågor används energyplan. Detta innebär att de data som tidigare fanns i Excel nu har överförts till EnergyPLAN, för att utifrån dessa data kunna göra scenarier för Eftersom modellen i Excel bara består av siffror årsvis och är helt statisk, så är det inte helt lätt att få de två modellerna att överensstämma. Eftersom man i energyplan anger det totala värmebehovet och effekten på de anläggningar man har för värmeproduktion så är det svårt att få siffrorna från hur det verkligen såg ut att stämma överens med outputen från EnergyPLAN. Tabell 11 visas hur de två modellerna stämmer överens. 26

27 Tabell 11 Jämförelse mellan statistik över energianvändning i Göteborg och modell i EnergyPLAN Efterfrågan PRINCIP EnergyPLAN [TWh/år] [TWh/år] Transport naturgas Transport olja Transport biobränsle Transport summa Indv. panna olja indv. panna biomassa indv. solfångare Indv. summa Industri olja Industri naturgas Industri biomassa Industri summa Kraftvärmeverk, värme Värmeverk, värme Spillvärme Överskott (-)/Underskott (+) EL (inkl. elvärme och VP) Bränsletyp PRINCIP EnergyPLAN [TWh/år] [TWh/år] Elimport Naturgas Bensin Diesel JET 1 - Eldingsolja Olja summa Vindkraft Sol Avfall Biomassa Förnybart summa

28 10.2 Fredrikshamn Validering af Energiregnskab 2010 og modellering i EnergyPLAN Tabell 12 viser reference-scenariet jf. PlanEnergis regnskab for 2010 og validering af referencen i EnergyPLAN. Den lille forskel i den samlede brændselsbalance skyldes en lavere elimport i EnergyPLAN modellen. Grunden er, at kraftvarmeværkerne producerer mere end i virkeligheden, da modellen forsøger, at optimere el- og varmeproduktionen4. Tabell 12: Reference-scenariet jf. PlanEnergis regnskab for Behov Energiregnskab 2010, Planenergi [TWh/år] Diesel 0,30 Benzin 0,21 Biobrændsler 0,004 EnergyPLAN [TWh/år] Transport Sum 0,51 0,51 Indiv. kedler olie 0,13 Indiv. kedler naturgas 0,07 Indiv. kedler biomasse 0,18 Indiv. solfangere 0,002 Individuel Sum 0,38 0,38 Industri olie 0,02 Industri naturgas 0,48 Industri biomasse 0,01 Brændsel (type) Industri kul+koks 0,00 Industri Sum 0,50 0,50 Varmeværker 0,04 Lokal kraftvarme 0,06 Decentral kraftvarme 0,40 Fjernvarmebehov Sum 0,51 Elbehov (inkl. elvarme, elpatron + VP) 0,48 0,49 Overskudsvarme 0,01 0,01 Kul - - El import *) 0,22 0,20 Kul (inkl. import) 0,55 0,50 Naturgas 1,11 1,14 Benzin/diesel 0,51 Fuelolie/Gasolie 0,15 Olie (sum) 0,65 0,65 Vindkraft 0,08 0,08 Solvarme 0,004 0,00 VE i alt 0,09 0,09 Affald 0,14 0,14 Anden biomasse 0,03 0,04 Biomasse (inkl. affald) 0,36 0,37 Primærenergi i alt 2,77 2,75 *) Elimport i Energiregnskabet antages produceret på et kulfyret kondenskraftværk med en elvirkningsgrad på 40% 4 Modelleringen gennemføres med en teknisk optimeringsstrategi (frem for en markedsøkonomisk optimering), og kapaciteterne på kraftvarmeværkerne er nedsat, for at minimere forskellen mellem modellens resultater og PlanEnergis energiregnskab. 28

29 11. Energisystemscenarier för Fredrikshamn Göteborg 11.1 Göteborg För Göteborg har det gjorts ett scenario som kallas Business as usual (BAU) och ett scenario för en hållbar utsläppsnivå. Detta scenario grundar sig på det mål som finns för Göteborg att "2050 har Göteborg en hållbar och rättvis utsläppsnivå för koldioxid. Vad en hållbar utsläppsnivå är kan man diskutera, men vi har här utgått ifrån att energisystemet i Göteborg ska vara helt fossilfritt Buisiness as usual Detta scenario bygger helt på hur det ser ut i nuläget i Göteborg. Det som skiljer detta scenario från det som beskriver dagsläget är att vissa energibehov antas ha ökat fram till Statistik för elanvändning visar att elanvändningen inte har ökat nämnvärt i Sverige under 2000-talet (Energimyndigheten, 2012). Baserat på detta har det antagits att elanvändningen kommer att vara den samma i Göteborg år 2050 som nu. Energianvändningen i form av bränslen och fjärrvärme har stadigt minskat i Sverige sedan 70-talet (Energimyndigheten, 2012). I BAU-scenariot har dock antagits att den håller samma nivå som Detta för att Göteborg kommer att växa till följd av att fler flyttar till städer från landsbygden. Det som skiljer BAU-scenariot från scenariot för 2010 är att trafikarbetet i Göteborg antas fortsätta öka. Trafikarbetet i Göteborg ökade med 10 % mellan år 2000 och år 2009 (Trafikkontoret, 2010), och denna trend ser ut at hålla i sig. Tabell 13 visar hur BAUscenariot skiljer sig från nuläget (Baseline 2010). 29

30 Tabell 13: Skillnad mellan BAU- scenariot och nuläget för Göteborgs energisystem. Efterfrågan Baseline 2010 BAU 2050 [TWh/år] [TWh/år] Transport naturgas Transport olja Transport biobränsle Transport summa Indv. panna olja indv. panna biomassa indv. solfångare 0 0 Indv. summa Industri olja Industri naturgas Industri biomassa 0 0 Industri summa Kraftvärmeverk, värme Värmeverk, värme Spillvärme Överskott (-)/Underskott (+) EL (inkl. elvärme och VP) Bränsletyp Baseline 2010 BAU 2050 [TWh/år] [TWh/år] Elimport Naturgas Bensin - - Diesel - - JET - - Eldingsolja - - Olja summa Vindkraft Sol 0 0 Våg 0 0 Avfall Biomassa Förnybart summa

31 RES Göteborg 2050 Resultaten av det scenario som har gjorts för Göteborg 2050 visas i 31

32 Tabell 14. I detta scenario har alltså målet varit ett fossilfritt energisystem. Lite fossila bränslen används fortfarande i industrin, men i övrigt används inga fossila bränslen inom Göteborg. Närmare 2 TWh el importeras där emot till kommunen per år. Hur denna el är producerad blir självklart avgörande för hur låga de utsläpp blir som tillräknas Göteborgs energisystem. Figur 7 visar hur fördelningen av energibärare ser ut i detta scenario jämfört med baseline-scenariot och BAU-scenariot. Figur 8 visar hur utsläppen av CO2-ekvivalenter kommer att se ut för de olika scenarierna. Om man räknar med att den importerade elen är svensk el-mix så kommer utsläppen att hamna på ungefär ton per år. Detta skulle år 2050 motsvara ungefär 0,5 ton CO2-ekvivalenter per person. Dock finns det utsläpp som inte är inräknade i detta, så det är svårt att säga något om den totala utsläppsnivån i Göteborg. 32

33 Tabell 14: Baseline 2010, BAU och det nya, fossilfria scenariot för Göteborgs energisystem Efterfrågan Baseline 2010 BAU 2050 RES 2050 [TWh/år] [TWh/år] [TWh/år] Transport naturgas Transport olja Transport biobränsle Transport summa Indv. panna olja indv. panna biomassa indv. solfångare Indv. summa Industri olja Industri naturgas Industri biomassa Industri summa Kraftvärmeverk, värme Värmeverk, värme Spillvärme Överskott (-)/Underskott (+) EL (inkl. elvärme och VP) Bränsletyp Baseline 2010 BAU 2050 RES 2050 [TWh/år] [TWh/år] [TWh/år] Elimport Naturgas Bensin Diesel JET Eldingsolja Olja summa Vindkraft Sol Våg Avfall Biomassa Förnybart summa

34 ton CO2-ekv/år TWh/år Biomassa Avfall Våg Sol Vindkraft Olja summa Naturgas Elimport 0 Baseline 2010 BAU 2050 RES 2050 Figur 7 Fördelning av bränslen och energislag i de olika scenarierna Baseline 2010 BAU 2050 RES 2050 EUel Figur 8 Utsläpp av CO2-ekvivalenter för de olika scenarierna RES 2050 SVel Biomassa Avfall Våg Sol Vindkraft Olja summa Naturgas Elimport 34

35 11.2 Fredrikshamn Som udgangspunkt opstilles ét basis-scenarie, hvor energiforsyningen i kommunen baseres 100% på vedvarende energikilder. Inputtene og potentialerne i basis-scenariet er beskrevet i de foregående afsnit og er sammenfattet i Tabell 15. Tabell 15 Input-værdier i basis-scenariet for år 2025 i Frederikshavn kommune. Elbehov 230,5 GWh Varmeværker kommunen Fjv.behov 23,5 GWh Fjernvarme Energibyen Fjv.behov 148,6 GWh Solvarme andel 4 GWh Kraftvarme kommunen Fjv.behov 147,5 GWh Solvarme andel 12,6 GWh Industri brændselsbehov Biomasse 404,9 GWh Industri overskudsproduktion Fjernvarme (Energibyen) 72,3 GWh El (Energibyen) 0,0 GWh Fjernvarme (kommunen) 10,7 El (kommunen) 1,7 Individuel opvarmning Varmepumpe 143,0 GWh Solvarme andel 33,4 GWh Biogas (biomasse) 13,7 GWh Transport Biogas/DME/metanol 97,0 GWh Biodiesel 3,6 GWh El 57,6 GWh Elektrolyse (brint/syngas) 163,8 GWh Vind & PV Vindkraft 145 MW PV 60 MW Affald produktion Fjv. Energibyen 76,3 GWh El Energibyen 25,7 GWh Fjv. resten af kommunen 13,0 GWh Biogas (biomasse) 120 GWh El-scenarie I dette scenarie implementeres følgende ændringer i forhold til basis-scenariet: a) ca. 20% af industriens brændselsbehov omlægges til el, svarende til et ekstra elbehov på 79 GWh; b) den installerede vindkraftkapacitet øges til 165 MW; c) en yderligere varmepumpe-kapacitet på 19 MW el installeres i fjernvarmesystemet; d) den ekstra varmepumpekapacitet erstatter sammen med en øget varmeproduktion på kraftvarmeværkerne varmeproduktionen på varmeværkerne. Resultaterne af energisystemanalysen er vist i de følgende tabeller og figurer: 35

36 Tabell 16 Resultater af energisystemanalysen af basis-scenariet. Som det fremgår, dækkes mere end halvdelen af brændselsbehovet af biomasse. Basis-scenarie 2025 [GWh/år] Elproduktion Elforbrug Import Eksport Kraftvarme 30 Vind+sol 520 Affalds-KV + Industri 13 Eludveksling Elbehov 230 Transport/fleksibel behov 58 Varmepumpe 60 Elektrolyse 200 Varmeproduktion Varmebehov Fjernvarme 320 Varmeværker 24 Kraftvarme 20 Affaldsvarme 185 Kedel 50 Varmepumpe, fjv. 36 Solvarme, fjv. 17 Balance -12 Biomasse Vind PV Solvarme Sum

37 GWh/år Tabell 17 Resultater af energisystemanalysen af el-scenariet, hvor biomassebehovet reduceres og vindproduktionen forøges i tråd med at der er et større elbehov i industrien. Samtidig øges el-udvekslingen på årsbasis. El-scenarie 2025 [GWh/år] Elproduktion Elforbrug Import Eksport Kraftvarme 40 Vind+sol 585 Affalds-KV + Industri 13 Eludveksling Elbehov 310 Transport/fleksibel behov 60 Varmepumpe 60 Elektrolyse 200 Varmeproduktion Varmebehov Fjernvarme 320 Varmeværker 0 Kraftvarme 30 Affaldsvarme 185 Kedel 50 Varmepumpe, fjv. 50 Solvarme, fjv. 17 Balance -12 Biomasse Vind PV Solvarme Sum Solvarme PV Vind Biogas Fast biomasse Affald Naturgas Olie Kul (ne o) Reference 2010 Basis-scenarie 2025 El-scenarie 2025 Figur 9Brændselsforbrug i reference-scenariet 2010 og i de to 2025 scenarier. Som det kan ses, er brændselsforbruget i de to fremtidsscenarier halveret, sammenholdt med referencen for Grundet den større vindkraftkapacitet og kraftvarmeproduktion i Elscenariet øges elimport/eksport fra 150 GWh til ca. 170 GWh om året. Dette er dog stadig lavere end i referencen, hvor el-importen var 220 GWh i

Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni 2012 -

Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni 2012 - Huvudaktivitet 2 Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg - Arbejdsrapport juni 2012 - Karl Sperling (Aalborg Universitet) Hanna Ljungkvist (IVL Svenska Miljöinstitutet) Lisa Bolin (IVL Svenska Miljöinstitutet)

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE-Forsyning Energibyen Frederikshavn - Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015

Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE-Forsyning Energibyen Frederikshavn - Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015 Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE-Forsyning Energibyen Frederikshavn - Scenarier for 100% vedvarende energi i år 2015 Henrik Lund, Poul Alberg Østergaard og Karl Sperling Aalborg Universitet

Læs mere

Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder

Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder Bernd Möller og Karl Sperling Aalborg Universitet 1 Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK DAGSORDEN Kort gennemgang af opgaverne i Fjernvarmeanalyse Østjylland Projektteamet Vores tilgang til opgaven Opgaverne lidt tættere på! Overblik

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk energiplan. Web udgave

Strategisk energiplan. Web udgave Strategisk energiplan Indhold 1. Forord...3 2. Hvad er en strategisk energiplan...4 3. Vision og mål...6 4. Strategi...8 5. Status for energiforsyningen i Horsens Kommune...10 6. Fremtidens energi i Horsens

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030

Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Udgave 1, september 2014 Rev. efter afholdt PMU-møde den 2. december 2014 Udarbejdet af: Bahram Dehghan

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 10. oktober 2013 VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM, BLY BLY og Varde

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 21/1-2015, Gunnar Boye Olesen 6.1 Introduktion og opsummering Det er muligt at omstille

Læs mere

Dansk Fjernvarmes F&U konto

Dansk Fjernvarmes F&U konto Dansk Fjernvarmes F&U konto Projekt 2008 01 Varmeplan Danmark IDA Future Climate Engineering Solutions, den 20. januar 2009 Anders Dyrelund, Rambøll Danmark Henrik Lund, Aalborg Universitet Udført af Rambøll

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere