Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Europæisk Etnologi 2005-ordningen med hjemmel i Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Transkript

1 Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Europæisk Etnologi 2005-ordningen med hjemmel i Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the BA-programme in European Ethnology The 2005 Curriculum Revideret 2007 Rettet 2011 og 2015 Justeret 2015 Studienævnet ved Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for the Saxo-Institute Faculty of Humanities University of Copenhagen 1

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i Europæisk Etnologi, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning er vedtaget og administreres af Studienævnet ved Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) 1.4 Varighed og struktur BA-uddannelsen har et samlet omfang på 180 ECTS, heraf tilvalg på 45 ECTS uden for grundfaget og et bachelorprojekt på 15 ECTS. Et års fuldtidsstudie svarer til 60 ECTS. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år. En bestået bacheloruddannelse med Europæisk Etnologi som grundfag giver ret til betegnelsen BA i Etnologi. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et samlet og sammenhængende studium på 45 ECTS, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Europæisk Etnologi med fx Museologi, Almen Etnologi eller et andet afgrænset tilvalg. 1.5 Indskrivning Enhver, som opfylder de almindelige betingelser for et studium ved Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet kan indskrives på BA-uddannelsen i Europæisk Etnologi. Udenlandske studerende og studerende med udenlandsk adgangsgrundlag er omfattet særlige regler. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer, som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet Faglig profil. Etnologien er den del af kulturforskningen, der beskæftiger sig med udforskningen af kulturformer og deres kontinuitet, forandring og variation, samt de teorier, der i historien har været formuleret omkring dette felt. Faget er i sit perspektiv europæisk. Det er et særkende for etnologien, at den i studiet af samfund og dagliglivets kulturelle og sociale former ofte søger at integrere det nutidige og historiske perspektiv i én og samme analyse. Gennem grundfagsstudiet bliver bacheloren i stand til at indsamle, analysere og formidle viden om det levede liv under varierende vilkår ved hjælp af etnologiens teorier, metoder og faglige litteratur. 2

3 Bacheloren erhverver kendskab til forskellige former for kulturanalyser såvel som til de kulturelle forskelle, der har gjort sig gældende inden for de skiftende samfundsmæssige forskydninger. Uddannelsen giver kompetence i at løse opgaver inden for såvel museer og andre kulturinstitutioner som i planlægning, undervisning, udrednings- og projektarbejde, konsulentvirksomheder, kulturjournalistik mm. Såvel i det offentlige som i det private gøres der brug af kulturanalytiske kompetencer, dvs. kompetence til at analysere og håndtere kulturel kompleksitet, kulturelle mønstre og livsformer, samt at sætte fortidige og nutidige kulturelle fænomener ind i større historiske og sociale sammenhænge Formål og kompetenceprofil. Uddannelsens formål er at uddanne bachelorer i Europæisk Etnologi med kompetence i at analysere, dokumentere, forvalte og formidle europæisk kultur og kulturarv i et nutidigt og historisk perspektiv. Uddannelsens genstandsfelt er kultur og samfundsforhold i fortid og nutid i et europæisk og alment perspektiv. Kultur omfatter såvel den materialitet, mennesker lever i, formes af og omformer og den betydning der skabes, dvs. tanker, værdier, viden og ideer. Dagliglivet analyseres som udtryk for større kulturhistoriske tendenser ligesom disse ses afspejlet i det tilsyneladende betydningsløse. Den etnologiske uddannelse er karakteriseret af et helhedssyn, som forstår kultur i dens sammensathed og samfundsmæssige hele. Den studerende lærer at forstå og forklare kulturelle forskelle i levevis og anskuelser både dem, som åbenlyst manifesterer sig i konflikter, og dem, som eksisterer mere skjult bag det tilsyneladende ens. En bachelor i Europæisk Etnologi har derfor tilegnet sig begreber og viden til at forstå og forklare kulturforskelle i såvel hverdagens sameksistens som på mere overordnet plan. Uddannelsen giver et bredt overblik over fagets videnskabsteori og andre teoridannelser vedrørende kultur og samfund. En bachelor i Europæisk Etnologi kan således undersøge og formidle både historiske og nutidige kulturelle problemstillinger arbejde målrettet og resultatorienteret forstå et problems afgrænsning og fremtrædelse som historisk og teoretisk bundet indkredse og afgrænse en problemstilling og tilrettelægge en analyse eller redegørelse og med nye spørgsmål vende problemstillingen på hovedet for dermed se nye forbindelser og perspektiver vurdere en faglig fremstillings præmisser, teoretisk-metodiske udgangspunkt, konsistens og analytiske potentiale anvende forskellige metoder til analyse af kultur med særlig vægt på kvalitative tilgange til fortidigt og nutidigt materiale (herunder interviews, deltagerobservation, tolkning af genstande og fysiske rum etc.) sammenligne, diskutere og vurdere forskellige kulturteorier og deres analyseresultater Desuden har en bachelor en grundlæggende erfaring med akademisk praksis i form af projektarbejde, strukturering af egen læring, informationssøgning, IT-baseret tekstproduktion og formidling, mundtlig og skriftlig præsentation og formidling samt evaluering og kritisk stillingtagen Kompetencemål: En bachelor i Europæisk Etnologi har erhvervet en forskningsbaseret viden om Europas kulturhistorie efter 1600 og om de kulturelle processer, der har skabt, vedligeholdt og forandret den samt de kulturvidenskaber, der har udforsket den. Bacheloren har analytiske redska- 3

4 ber til at forstå og forklare forskellige kulturelle rationaler og kulturmøders baggrunde og fremtrædelsesformer. Dette fundament gør bacheloren i stand til at arbejde kulturanalytisk med at udforske kultur i en europæisk kontekst i et fortidigt og nutidigt perspektiv med anvendelse af fagets teorier, metoder og begreber. Målet er at: en bachelor i Europæisk Etnologi kan tilrettelægge, strukturere og udarbejde skriftlige og mundtlige fremstillinger af faglige problemstillinger, dvs. lave en kulturvidenskabelig analyse af såvel kontinuitet og forandring over tid som samtidige forskelle i livsformer og verdensanskuelser og omsætte resultaterne i et konkret produkt bacheloren kan arbejde kritisk og selvstændigt med såvel historiske kilder som selvproduceret materiale (interviews, deltagerobservation, internetmateriale, arkivmateriale, genstande, optegnelser mm.) i analysen af dagliglivets små træk som udtryk for større kulturhistoriske tendenser og omvendt at se disse spejlet i det tilsyneladende betydningsløse bacheloren kan formidle faglige problemstillinger til målgrupper såvel inden for som uden for faget under hensyn til de rammer, som gives af fysisk, økonomisk og tidsmæssig art samt målrette formidlingen bestemte grupper med anvendelse af forskellige genrer (fx udstilling, undervisningsmateriale, omvisninger, foredrag) at bacheloren kan deltage i en videnskabelig diskussion med etnologer og andre kulturvidenskabelig fags udøvere 1.8. Læsning af tekster på fremmedsprog. Den studerende skal som minimum kunne læse faglige tekster på dansk, svensk, norsk og engelsk. Tyske tekster kan forekomme årsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTSpoint for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende har mulighed for at indstille sig til omprøve i august til 1. årsprøven efter første eksamensforsøg Bachelorprojektet. Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og laves på 5. semester. Bachelorprojektet skal forsynes med et resume på et fremmedsprog, som skal indgå i den samlede bedømmelse (se uddybende bestemmelser under modul VIII Bachelorprojekt). For at indstille sig til prøven BA-projekt skal den studerende have bestået 120 ECTS Normalside. Opgavers maksimale omfang for de enkelte studieelementer er fastsat i studieordningen. En normalside i forbindelse med hjemmeopgaver/ba-projekt svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter og indholdsfortegnelser, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Bilag indgår ikke i bedømmelsen. Antallet af typeenheder i hjemmeopgaver skal fremgå af opgavens forside. Andet materiale (f.eks. film og lydoptagelser) normalsideberegnes efter særlige bestemmelser, fastsat af studienævnet. 4

5 Pensumkrav til de enkelte fagelementer er fastsat som normalsider i studieordningen. Typisk omregnes 750 tekstsider til 1000 normalsider Stave- og formuleringsevne. Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Gruppeprøver. En gruppe kan bestå af max fem eksaminander (Bachelorprojektet dog max tre), og den enkeltes præstation skal fremgå klart af opgavebesvarelsen Dispensation fra studieordningen. Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, og bestemmelser vedr. 1. årsprøven, hvis der foreligger særlige forhold Overgangsregler. Der kan ikke efter aflægges prøver efter tidligere studieordninger. Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan i henhold til studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning. Prøver aflagt efter 1996-studieordningen for grundfaget ækvivalerer med 2005-studieordningen for Etnologi som anført nedenfor: 1996-ordningen Danmark i Europa Tekst og kilde/felterfaringer Etnologiske og antropologiske forskningsretninger Etnologisk formidling Europa- idé og kompleksitet Kulturmøde BA-projektet 2005-ordningen Danmark i Europa A og B Etnologisk teori og metode I og II Kulturvidenskabelige forskningsretninger A og B Etnologisk formidling Kulturelle processer i Europa BA-projekt Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer. Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i Europæisk Etnologi består af følgende fagelementer: 2.1. Oversigt over uddannelsens fagelementer: Modul I: Danmark i Europa A (Denmark in Europe A) Danmark i Europa A (fagelementkode HEEB00301E) Denmark in Europe A Antal point: 15 ECTS. Prøveform: A) Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af 1-2 mundtlige fremlæggelser i løbet af semesteret, eller B) Bunden mundtlig sagsfremstilling med 2 dages forberedelse Censurform: Intern/uden censur. 5

6 Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået. Modul II: Etnologisk teori og metode I (Ethnological theory and methodology) Etnologisk kildeanalyse (fagelementkode HEEB00311E) Fieldwork in historical and contemporary sources Antal point: 7,5 ECTS Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave i form af en arbejdsmappe med bilag. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Kulturvidenskabelige forskningsretninger A (fagelementkode HEEB00321E) Cultural research traditions A Antal point: 7,5 ECTS Prøveform: A: 2 bundne, skriftlige hjemmeopgaver i løbet af semesteretcensurform: Intern/den censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul III: Danmark i Europa B (Denmark in Europe B) Danmark i Europa B (fagelementkode HEEB00331E) Denmark in Europe B Antal point: 15 ECTS. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med to dages forberedelse. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul IV: Etnologisk teori og metode II (Theoretical and methodological training II) Etnologiske metoder (fagelementkode HEEB00341E) Ethnological theory and methodology Antal point: 7,5 ECTS. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: 7-trins- skalaen. Kulturvidenskabelige forskningsretninger B (fagelementkode HEEB00351E) Cultural research traditions B Antal point: 7,5 ECTS. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: 7-trins- skalaen. Modul V: Etnologisk formidling (Practical exercise: communication and dissemination of research to the public) Etnologisk formidling (fagelementkode HEEB00361E) Practical exercise: communication and dissemination of research to the public Antal point: 15 ECTS. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Gruppeprøve med fælles bedømmelse efter 7-trins-skalaen. 6

7 Modul VI: Valgfag (Electives) Kulturanalyse (fagelementkode HEEB00371E) Cultural studies Antal point: 15 ECTS. Prøveform: A)Aktiv undervisningsdeltagelse defineret som 75 % fremmøde og en mindre skriftlig hjemmeopgave (2-4 ns) og 2 mundtlige fremlæggelser af egne feltstudier á min. pr. gruppe efter aftale med læreren. B) Fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået. Modul VII: Kulturelle processer i Europa Cultural processes in Europe Kulturelle processer i Europa (fagelementkode HEEB00381E) Cultural processes in Europe Antal point: 30 ECTS. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig sagsfremstilling. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul VIII: Bachelorprojekt Bachelor's project Bachelorprojekt (fagelementkode HEEB00391E) Bachelor's project Antal point: 15 ECTS. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Prøveform: Bedømmes efter 7-trins-skalaen Rækkefølge for afvikling af fagelementerne: Studienævnet anbefaler for at sikre en studieprogression, at modul 1-2 tages i studiets første semester, modul 3-4 i andet semester, modul 5-6 i tredje semester og modul 7 i fjerde semester. BAprojektet ligger normalt på studiets femte semester Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer: Modul I: Danmark i Europa A Kompetencemål for modul I: Gennem undervisningen får den studerende et grundlæggende kendskab til og overblik over den europæiske kulturhistorie, og bliver i stand til at se den etnologiske faghistorie og praksis i relation hertil. Der sigtes mod at opøve de studerendes evner til at vurdere konkrete, empiriske beskrivelser og diskutere dem mundtligt. Danmark i Europa A (15 ECTS) Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i at begribe forskellige livsformers kulturhistoriske forankring at sætte sig ind i en befolkningsgruppes livsform, begrebsverden og dennes forståelse af andres livsformer at kunne afgrænse og fremføre en etnologisk problemstilling mundtligt Undervisnings- og arbejdsformer: 7

8 Undervisningen tilrettelægges som forelæsninger samt præsentation og diskussion af spørgsmål og standpunkter, der kommer til udtryk i litteraturen Faglige mål: dokumentere kendskab til forskelle i samfundsformer og levevis i Danmark, med udblik til Europa inden for de sidste år vise fortrolighed med de feudalt dominerede standssamfunds opbygning og udvikling demonstrere kendskab til kulturel variation og forandring i tid og rum, herunder de forskellige livsformers karakteristika og relationer til hinanden formidle denne viden mundtligt til en faglig målgruppe. Pensum: Der læses et fælles pensum udarbejdet af underviseren svarende til ca normalsider. Den overvejende del af pensum er på dansk, svensk eller engelsk. Prøveform: A) Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af 1-2 mundtlige fremlæggelser, eller B) Bunden mundtlig sagsfremstilling med 2 dages forberedelse. A) Emnet for de 1-2 mundtlige fremlæggelser skal godkendes af underviseren. De studerende afleverer før det mundtlige oplæg en disposition til underviser, som denne skal godkende. Ved den mundtlige fremlæggelse kan eksaminanden medbringe notater /disposition på 1-2 normalsider (ikke manuskript), som uddeles til resten af de studerende på holdet. B) Eksamensspørgsmålet bliver udleveret to dage før selve eksaminationen. Ved den mundtlige fremlæggelse kan eksaminanden medbringe notater /disposition på 1-2 normalsider (ikke manuskript). Censur: uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået. Gruppebestemmelser: Prøveform A kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse i grupper af min. to personer. Prøveform B kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: A) 1-2 fremlæggelser á ca min. Ved gruppeprøve gives 15 min. pr. gruppe ved 2 deltagere; 5 min. mere for hver ekstra deltager. B) Eksaminationen må højest vare 20 min inkl. censur. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må benyttes til forberedelsen Modul II: Etnologisk teori og metode A Kompetencemål for modul II: Gennem undervisningen opnår den studerende grundlæggende kompetencer i kvalitativ analyse samt teoretisk analyse og refleksion. Etnologisk kildeanalyse (7,5 ECTS) Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i: at søge og indsamle historiske kilder, herunder kendskab til forskningsinstitutioner som museer og arkiver 8

9 at tilvejebringe og producere eget etnologisk materiale at lave kvalitativ kildeanalyse at tolke skriftlige kilder, genstande og billeder kritisk at læse gotisk håndskrift at tilrettelægge og udføre deltagerobservation, interviews og feltarbejde Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, hvor der introduceres til kildetyper, indsamling, feltarbejde og kildekritik, kombineret med den studerendes egne praktiske øvelser og fælles besøg på forskellige kulturvidenskabelige institutioner, de såkaldte mba-institutioner. Faglige mål: demonstrere viden om, hvor og hvordan forskellige former for kilder kan søges eller tilvejebringes beherske en række grundlæggende etnologiske teknikker som læsning af gotisk håndskrift, tolkning af genstande samt udførelse og dokumentation af deltagerobservation og interview udvise et grundlæggende kendskab til etnologisk kildekritik dokumenterer sin erfaring med indsamling af et bredt udvalg af etnologiske kilder i en arbejdsmappe, hvor historiske såvel som nutidige kilder er repræsenteret. Pensum: Der opgives et fælles pensum svarende til ca. 500 normalsider. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave i form af en arbejdsmappe med bilag. Omfang: Arbejdsmappen, der afleveres til bedømmelse, skal bestå af min. 10 og max. 20 normalsider, eksklusiv bilag Censur: Prøven er med intern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået Gruppeprøvebestemmelser: Prøven aflægges som individuel prøve. Kulturvidenskabelige forskningsretninger A (7,5 ECTS) Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i: at behandle problemstillinger inden for en række af fagets teoretisk-metodiske problemfelter og får derigennem et grundlæggende kendskab til fagets videnskabsteori, væsentlige teorier om kultur og samfund samt disses indbyrdes forskelle og ligheder. at behandle en større stofmængde og forholde sig kritisk til begreber som fx kulturel forandring, social organisation, handling og betydning Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen vil primært bestå af forelæsninger, dog vil der også indgå en række seminarer. 9

10 Faglige mål: demonstrere grundlæggende kendskab til fagets væsentlige teorier om kultur og samfund samt disses indbyrdes forskelle og ligheder. redegøre for faglige diskussioner inden for udvalgte dele af kulturvidenskabernes teoretiskmetodiske felt. formidle sit indblik i udvalgte dele af det kulturvidenskabelige felt skriftligt. Pensum: Der opgives et fælles pensum udarbejdet af underviseren på ca normalsider. Prøveform: 2 bundne, skriftlige hjemmeopgaver i løbet af semesteret Omfang: Hver hjemmeopgave skal have et omfang á max. 3 normalsider Censur: Uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler til prøven. Modul III: Danmark i Europa B Kompetencemål for modul III: Gennem undervisningen får den studerende et udbygget kendskab til og overblik over den europæiske kulturhistorie, og bliver i stand til at reflektere over den etnologiske faghistorie og praksis i relation hertil samt at vurdere konkrete, empiriske beskrivelser og diskutere dem mundtligt. Danmark i Europa B (15 ECTS) Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i at analysere kulturteorier som en integreret del af konkrete studier af sociale og kulturelle fænomener nuancere kulturhistorisk almenviden i forhold til tid, rum og socialt miljø se sammenhængen mellem nutidige fænomener og deres historiske tilblivelse kunne afgrænse og fremføre en etnologisk problemstilling. Undervisningsforløb og form Undervisningen tilrettelægges som forelæsninger samt præsentation og diskussion af spørgsmål og standpunkter, der kommer til udtryk i litteraturen. Faglige mål redegøre for forskellige sociale, politiske og kulturelle grupperingers karakteristika relatere det moderne samfunds livsformer og andre grupperinger til hinanden 10

11 vise fortrolighed med de stats- og samfundsformer, der afløser de feudalt dominerede samfundsformationer demonstrere en reflekteret kulturhistorisk begrebsbrug. Pensum: Der opgives et fælles pensum udarbejdet af underviseren på ca normalsider. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med to dages forberedelse. Eksaminanden trækker 2 dage før eksaminationen ét spørgsmål blandt et antal forskellige eksamensspørgsmål, udarbejdet af eksaminator. Den studerende kan medbringe en disposition på 1-2 normalsider for fremlæggelsen til selve eksaminationen. Gruppebestemmelser: Prøven aflægges som individuel eksamen Omfang: Eksaminationen må højst vare 20 min. inkl. censur. Der kan medbringes en disposition på max. 2 normalsider. Censur: Ekstern censur Bedømmelsesform: Bedømmes efter 7-trins-skalaen. Hjælpemidler: Eksaminanden må ikke medbringes andre hjælpemidler til eksaminationen end dispositionen. Modul IV: Etnologisk teori og metode B Kompetencemål for modul IV: Gennem undervisningen opnår den studerende kendskab til den kvalitative analyses grundlæggende elementer samt en grundlæggende videnskabsteoretisk, metodisk og praktisk kompetence i at tilrettelægge og udføre en kulturanalyse. Etnologiske metoder (7,5 ECTS) Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i at vurdere forskellige kilders anvendelighed i forhold til en konkret problemstilling tilrettelægge en indsamling af materiale til belysning af en problemstilling, med anvendelse af fagets metoder vurdere metodevalgets implikationer for vidensproduktionen, herunder at kunne foretage kvalificerede valg mellem flere forskellige metodiske tilgange analysere et selvstændigt indsamlet materiale. Undervisning og arbejdsformer Forelæsninger kombineret med seminarer med studenteroplæg samt de studerendes selvstændige arbejde i felten. Undervisningen tager udgangspunkt i et for holdet fælles emne/projekt, der muliggør forskellige metodiske tilgange og inddragelse af såvel nutidige som historiske kilder. Undervisningen afsluttes med et større seminar, hvor de studerende med opponentgrupper fremlægger og diskuterer deres arbejde med kildeindsamling og bearbejdelse, herunder de metodiske overvejelser. Eksamen består i en skriftlig hjemmeopgave, der tager udgangspunkt i holdets fælles projekt. 11

12 Faglige mål udvikle og præcisere en selvvalgt problemformulering inden for kursets emne demonstrere evne til at vurdere forskellige nutidige og historiske kilders relevans og brugbarhed i forhold til problemstillingen demonstrere evne til at indsamle og bearbejde materiale, der hensigtsmæssigt kan belyse problemformuleringen træffe begrundede metodiske valg på baggrund af en vurdering af forskellige metodiske tilganges potentialer og begrænsninger, samt deres konsekvenser for såvel arbejdsprocessen som den producerede viden analysere og fortolke historisk og nutidigt kulturvidenskabeligt stof formidle en problemstilling, indsamlet materiale, refleksioner over arbejdsproces samt analytiske konklusioner i samlet form. Pensum: Til eksamen opgiver den studerende et petitum svarende til ca. 500 normalsider. Petitum skal godkendes af eksamensberettiget lærer/eksamensleder, jfr. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Ved bedømmelse af opgaven vil dels bearbejdningen af det indsamlede materiale, dels de metodiske refleksioner blive vægtet. Censur: Ekstern censur Bedømmelsesform: Eksamen bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller af 2-5 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: normalsider. Ved gruppeprøve normalsider v. 2 eksaminander + 5 normalsider pr. eksaminand derudover Hjælpemidler: anvende alle hjælpemidler til prøven. Særlige bestemmelser: Det tilstræbes, at det fælles projekt centrerer sig om en ekskursion på holdet. Eksamensopgaven skal indeholde et resumé på max 1 normalside i en form, der kan offentliggøres. Resuméet kan eventuelt vedlægges som bilag og tæller ikke med i opgavens samlede længde, ligesom resuméet heller ikke indgår i bedømmelsen af opgaven. Kulturvidenskabelige forskningsretninger B (7,5 ECTS) Kompetencemål: Den studerende opnår en analytisk kompetence i at analysere tekster på baggrund af fagets videnskabsteori og en række problemstillinger inden for forskellige af fagets teoretisk-metodiske problemfelter 12

13 anvende fagets væsentlige teorier om kultur og samfund samt disses indbyrdes forskelle og ligheder tage stilling til videnskabeligt arbejde anskue en given problemstilling ud fra en flersidet og nuanceret synsvinkel reflektere over de behandlede teoriers begrænsninger og muligheder formulere en skriftlig, teoretisk reflekteret argumentation. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen vil primært bestå af forelæsninger, dog vil der også indgå en række seminarer. Faglige mål redegøre for nogle af kulturvidenskabernes væsentlige teorier og diskutere dem i forhold til hinanden reflektere over de forskellige teoriers forskelle og ligheder, begrænsninger og muligheder anvende teoretiske begreber og perspektiver i en reflekteret argumentation. Pensum: Der opgives et fælles pensum udarbejdet af underviseren på 1000 normalsider. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med emne udleveret 48 timer før. Omfang: max. 10 normalsider. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler til prøven. Modul V: Etnologisk formidling Kompetencemål for modul V: at kunne formidle faglige problemstillinger til målgrupper såvel inden for som uden for faget under hensyn til de rammer, som gives af fysisk, økonomisk og tidsmæssig art samt målrette formidlingen bestemte grupper med anvendelse af forskellige genrer (fx udstilling, undervisningsmateriale, omvisninger, foredrag). Etnologisk formidling (15 ECTS) Kompetencemål: Kurset sætter den studerende i stand til at formidle faglig viden til forskellige målgrupper på en hensigtsmæssig måde under hensyn til mediets art, stoffets karakter og målgruppens egenskaber og under hensyn til de begrænsninger, som stilles af fysiske, økonomiske og tidsmæssige rammer. 13

14 foretage vurderinger af, hvilke former for formidling, der bedst anvendes i konkrete sammenhænge og at kunne vurdere formidlingsformer respektive styrker og svagheder og overskue, hvordan kulturforskelle er en betingelse i formidlingsprocessen. Undervisnings- og arbejdsformer Gennem holdundervisning introduceres til formidlingsmæssige overvejelser og problemer, og de studerende arbejder gruppevis under vejledning med forskellige formidlingsformer som f.eks. en udstilling, CD-rom, internetudstilling, undervisningsmateriale, kronik, foredrag, event eller lignende. Faglige mål: formidle faglig viden på en klar og velovervejet måde beherske didaktikkens mål og midler reflektere over den valgte formidlingsforms muligheder og begrænsninger. Pensum: Til eksamen opgiver den studerende 500 normalsider, som godkendes af eksamensberettiget lærer/eksamensleder, jfr. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig sagsfremstilling. Ved den mundtlige prøve præsenteres og diskuteres dels et formidlingsprodukt (udstilling, undervisningsmateriale, foredrag, cd-rom, event eller lignende), dels den skriftlige hjemmeopgave, som består af en drejebog med beskrivelse og teoretiske refleksioner over det producerede materiale samt over formidlingsformens muligheder og begrænsninger. Censur: Ekstern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Den skriftlige hjemmeopgave kan udarbejdes i grupper af 3-5 deltagere med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Den mundtlige sagsfremstilling aflægges individuelt på baggrund af et individuelt formuleret spørgsmål. Omfang: Omfanget af det formidlingsmæssige produkt aftales med underviseren. Hjemmeopgavens omfang er max. 5 normalsider. Ved gruppeprøve max. 10 ns. ved 3 gruppedeltagere og 2 sider pr. deltager derudover. Den mundtlige sagsfremstilling varer 30 minutter inkl. votering Hjælpemidler: Eksaminanderne kan anvende alle hjælpemidler til prøven. Særlige bestemmelser: Det færdige formidlingsmæssige produkt inkl. formidlingsmæssige overvejelser og fremlæggelsen vægtes ligeligt. Det tilstræbes, at undervisning og formidlingsprojekt udformes i samarbejde med et museum eller en anden kulturinstitution, og at holdet arbejder i mindre undergrupper på et fælles, overordnet projekt. Modul VI: Valgfag: Kulturanalyse 14

15 Kompetencemål for modul VI: Den studerende opnår kompetence i selvstændigt at udforme og udføre et etnologisk projekt. Kulturanalyse 15 ECTS Kompetencemål: den studerende opnår kompetence i at indkredse en etnologisk problemstilling under vejledning at foretage mindre kulturanalyser af udvalgte fænomener, herunder at forstå, hvordan empiri og teori spiller sammen i analysen forholde sig kritisk og konstruktivt til videnskabeligt arbejde mht. anvendelse af perspektiver og den producerede viden. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår i hold med aktiv deltagelse af de studerende gennem en række øvelser og fælles diskussion af disse på holdet. Holdet arbejder ud fra et fælles overordnet tema. Fremlæggelser og essays, som ikke kan godkendes, kan undervejs i undervisningsforløbet omarbejdes og fremlægges/afleveres igen. Undervejs i kurset indsamler de studerende i grupper et materiale, som danner udgangspunkt for øvelserne. Faglige mål: foretage analyser med anvendelse af fagets teori og metode forholde sig til valget af metode og analytisk fremgangsmåde vise indblik i hvordan analysen forholder sig til empiri og teori forholde sig kritisk og konstruktivt til andres (og eget) arbejde på empirisk, metodisk og teoretisk niveau. Pensum: Til begge prøveformer opgiver den studerende et pensum på 700 normalsider, jfr. fagets regler for godkendelse af pensum. Prøveform: A) Aktiv undervisningsdeltagelse defineret som 75 % fremmøde og et essay (max 4 normalsider) og 2 mundtlige fremlæggelser af egne analyser á min. pr. eksaminand eller gruppe efter aftale med læreren, eller B) Fri skriftlig hjemmeopgave Censur: Uden censur Bedømmelsesform: Bestået/ ikke-bestået Gruppeprøvebestemmelser: Eksamen kan aflægges i grupper (på min. 2, max. 3 deltagere) med individuel bedømmelse. Omfang: A) Den aktive undervisningsdeltagelse består af 75 % fremmøde, et essay (2-4 ns) og deltagelse i 2 mundtlige fremlæggelser á min. varighed. B) Rapport på max 20 ns. Ved individuel prøve, 30 ns ved gruppeprøve med 2 deltagere og 40 ns ved tre deltagere indeholdende analyser af egne feltstudier og refleksioner over den valgte metode og analyseforms betydning for produktet. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler kan benyttes. 15

16 Særlige bestemmelser: Fagelementet indgår i det valgfrie modul og den studerende kan efter ansøgning til Studienævnet søge om forhåndsgodkendelse til eller meritgodkendelse af andre kulturvidenskabelige fag, jf. også punkt 1.6 Modul VII: Kulturelle processer i Europa Kompetencemål for modul VII: den studerende opnår kompetence i at analysere historiske og aktuelle kulturelle processer og kulturelle variationer i Europa i sammenhæng med de måder Europa er blevet anskuet på af europæere såvel som ikke-europæere. Kulturelle processer i Europa (30 ECTS) Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i at analysere Europas kulturelle særpræg, europæiske variationer og kulturforskelle samt de centrale perspektiver og diskurser Europa er blevet anskuet ud fra gennem historien forstå Europa som produkt af historiske, politiske, ideologiske, økonomiske og sociale relationer og processer i og uden for Europa beskrive og analysere kulturmøder og andre kulturelle problemstillinger i europæisk perspektiv udvælge en relevant metode til at indsamle og bearbejde materiale til belysning af en selvvalgt problemstilling og at kunne forhold sig kritisk og nuanceret til de metodiske problemer indeholdt her anvende etnografiske metoder i en kulturanalyse gennem brug af fagets teori og metode og såvel mundtligt som skriftligt at kunne formidle viden og resultater i en faglig sammenhæng foretage en hensigtsmæssig afgrænsning af en faglig problemstilling, såvel mundtligt som skriftligt. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende via oplæg, diskussioner mv. I løbet af semesteret foretager den studerende en indsamling af data (evt. på en for holdet fælles ekskursion). Materialet kan have form af interviews, historiske kilder, deltagerobservation eller anden dataindsamling (fx via internettet), og det danner sammen med litteraturen baggrund for hjemmeopgaven. I tilknytning til opgaveskrivning afholdes vejledning og seminarer til gensidig kritik og inspiration. Faglige mål: identificere og analysere kulturelle processer i Europa og se disse i relation til Europas kulturelle forskellighed både mellem dele af Europa (fx Øst- og Vesteuropa) og på tværs af disse og de nationale grænser (fx regioner, EU) vise indblik i Europas kulturelle særpræg i forhold til verden uden for Europa og i forhold til de måder, hvorpå kultur formes og bruges i mødet med et andet. demonstrere kendskab til nogle af de perspektiver Europa, europæiske kulturforskelle og kulturelle processer i Europa har været anskuet ud fra i de sidste 500 år (herunder ideen om Europa) anvende relevante etnografiske metoder og forholde sig kritisk og nuanceret til brugen af dem 16

17 Pensum: Den studerende opgiver et pensum på 2500 normalsider inkl. et materiale i form af interviews, deltagerobservation eller anden dataindsamling (fx via Internettet). Materialets omfang skal max udgøre 1000 ns. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtligt sagsfremstilling uden forberedelse Censur: Ekstern censur Bedømmelsesform: Bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser Den skriftlige del af prøven kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Den efterfølgende mundtlige sagsfremstilling aflægges individuelt på baggrund af individuelle spørgsmål. Omfang: Hjemmeopgave på max 30 normalsider. Ved gruppeprøve øges sidetallet på hjemmeopgaven til max 45 ns ved 2 deltagere, og max 55 ns. ved tre deltagere. Den mundtlige fremstilling skal ikke overskride 20 min. inkl. votering (5 min fremlæggelse, 10 min. dialog). Hjælpemidler: Alle hjælpemidler kan benyttes Særlige bestemmelser Det tilstræbes, at der i tilknytning til undervisningen tilrettelægges en ekskursion eller at den studerende selv laver feltundersøgelser i en region i Europa, uden for Danmark. Dette er dog ikke obligatorisk. Modul VIII: BA-projekt Kompetencemål for modulet: den studerende opnår kompetence i at indkredse og besvare en kulturanalytisk problemstilling i en akademisk form. BA-projekt (15 ECTS) Kompetencemål: Der opbygges kompetence i at planlægge og strukturere et større akademisk arbejde, hvor eksaminanden viser analytisk kompetence, navigationskompetence til at udvælge relevant materiale, kritisk sans, overblik og beherskelse af videnskabelig metode. Eksaminanden skal endvidere inddrage materiale på en meningsfyldt måde og formidle sit projekt skriftligt i form af en hjemmeopgave. Undervisnings- og arbejdsformer: BA-projektet udarbejdes individuelt eller i grupper under vejledning. Faglige mål: gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for en faglig debat med udgangspunkt i en teoretisk problemstilling 17

18 redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode i forhold til projektets problemstilling gennemføre en undersøgelse af kulturelle fænomener med enten et teoretisk eller et kulturanalytisk sigte begrunde og diskutere den valgte tilgang i forhold til projektets problemstilling, herunder valg af debat og materiale således at sammenhængen mellem problemstillingen og den valgte metode i fremstillingen er tydelig udtrykke sig klart og anvende relevante faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer, der harmonerer med international videnskabelig praksis perspektivere projektarbejdets resultater i en bredere sammenhæng. Pensum: Den studerende opgiver et pensum på 1000 normalsider, jfr. fagets regler for godkendelse af petitum Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: Opgaven skal være på mellem max 25 normalsider. Ved gruppeprøver med 2 deltagere skal omfanget være max 45 ns og med 3 deltagere max 60 ns. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler Særlige bestemmelser: Opgaven skal indeholde et resume på max 1 ns på enten engelsk, tysk eller fransk, hvis opgaven er på dansk. Er opgaven på et af de nævnte fremmedsprog, skal resumeet være på dansk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse. 18

19 Godkendelse. Godkendt af Studienævnet for Saxo, København d. 26. oktober Godkendt af Det Humanistiske Fakultet d. 30. november Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 3. juli Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 19