Design by... Tomasz Korwin-Szymanowski Edited by... Agata Hącia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design by... Tomasz Korwin-Szymanowski Edited by... Agata Hącia"

Transkript

1

2 Contributors: The Polish text by prof. dr hab. Walery Pisarek Czech translation by Teresa Piotrowska-Małek Dannish translation by Andrzej Zalewski Dutch translation by Agnieszka Bienias English translation by Marta Usiekniewicz Estonian translation by Aarne Puu Finnish translation by Sirkka Ojaniemi French translation by dr Wanda Jadacka German translation by Andreas W. Meger Greek translation by Przemysław Kordos Hungarian translation by Ildikó Kozak Italian translation by Maciej Jaskot Latvian translation by Ieva Palaša Lithuanian translation by dr Ana Romančuk Maltese translation by Carmel Azzopardi Portugese translation by Agata Adamska Slovak translation by doc. PhDr. Marta Pančíková, PhD. Slovenian translation by Jasmina Šuler-Galos Spanish translation by Magdalena Adamczyk Swedish translation by Grażyna Tatar Design by Tomasz Korwin-Szymanowski Edited by Agata Hącia Published by The Council for the Polish Language Warsaw 2007 ISBN: The Council for the Polish Language ul. Nowy Świat Warszawa This publication has been partially founded by the Ministry of Culture and National Heritage, the Senate of the Republic of Poland and Langenscheidt Polska Edukacja Kulturalna Production: PPHU TURKUS-POL Warszawa,

3 Det polske sprog Med dets 38 millioner brugere i Polen, 2 millioner i resten af Europa og endvidere ca. 8 millioner hovedsageligt indfødte brugere udenfor Europa, hører det polske sprog til blandt de 25 største verdenssprog. Det er et af de10 største sprog i Europa. Hvad angår antallet af indfødte brugere placerer det sig som sjette største i Den Europæiske Union. I forskellige grader er sproget kendt af ca. 50 millioner mennesker. Som modersmål (mere nøjagtigt: som first language ) deklareres det iflg. Languages of the World af beboere i 21 lande. For omkring 45 millioner er det et modersmål. Over 37 millioner af de indfødte brugere af det polske sprog bor i Polen, hvor sprogminoriteter udgør ikke mere end 3-4% af indbyggertallet, dvs. færre en 1 million mennesker. Ifølge publikation Europeans and their Languages udpeger 98% af Polens indbyggere polsk som modersmålet. Medlemmer af sprogminoriteter i Polen er almindeligvis tosprogede i den forstand, at de også taler polsk, og de yngre generationer kan tillige læse og skrive på polsk. Det polske sprog hører, sammen med tjekkisk, slovakisk, kaszubisk, nedresorbisk, øvresorbisk og det nu uddøde polabisk, til den vestslaviske gruppe af den indoeuropæiske sprogfamilie. Denne familie deles i to grene satem og kentum. Det polske sprog repræsenterer sammen med de øvrige slaviske, baltiske og iranske sprog delen satem (jvf. tjekkisk srdce, litauisk širdis, polsk serce i modsætning til det engelske heart, franske cœur, græske καρδια, latinske cor, tyske Herz, som udgår kentum delen). Fra andre vestslaviske sprog adskiller det polske sig med bl.a. følgende attributter: 1. overgang af de gamle stavelsesdannede konsonanter (likvider) r og l i ar, ier eller il. Sammenlign de polske sarna, kark, pierścień, wilk med de tjekkiske srna, krk, prsteń, vlk; 2. overgang af palatale konsonanter t', d', og r' i bløde ć, dź, rz; 3. fast (bunden) penultim accent (trykket på den næstsidste stavelse) samt mangel af temporal og melodisk accent (bortset fra den ekspressive) Gwarzàce ró nym j zykiem narody gwarzàce 1

4 Det polske sprogs særtegn Fonetisk set karakteriserer det moderne polske litterærsprog sig med et begrænset antal af vokaler (de er følgende: a, e, o, u, i, y, ę, ą; der skelnes ikke mellem korte og lange iblandt dem) og forholdsvis talrige konsonanter, som i teksterne jævnligt optræder i konsonantgrupper. Til trods for det ringe antal af vokaler, findes imellem dem to, arvet fra den præslaviske epoke, som ikke eksisterer i de fleste europæiske sprog, og heller ikke i noget andet af de moderne, levende slaviske sprog. Det er de to nasale vokaler ą (trods stavemåde er det et nasalt o, og ikke a) samt ę.. Men selv i det polske sprog mister de under forskellige vilkår deres nasale klang. I slutningen af et ord dvs. i udlyden - udtales kun vokalen ą med en tydelig nasallyd (f.eks. z taką ładną książką), medens vokalen ę i slutningen af et ord i dag udtales som e (f.eks. lubie cie, selvom det skrives lubię cię). I midten af et ord udtales begge disse vokaler som nasale udelukkende før frikativer (spiranter) w, f, s, z, sz, ż, ś, ź, ch; foran øvrige konsonanter (dvs. foran p, b, d, t, c, dz, cz, dż, ć, dź, k, g) udskilles det nasale element i en selvstændig nasal konsonant m, n eller ń; for eksempel udtales og skrives det wąsy, węch, men det udtales zombek, zemby, wentka, pieńć, til trods for at det skrives ząbek, zęby, wędka, pięć. Foran fonemerne l og ł mister både ą og ę deres nasale lyd: udtaleformen bliver derfor wzioł, wzieli, selvom skriveformen er wziął, wzięli. Indtrykket af tætheden af konsonanter i polske tekster forøges yderligere gennem ortografien; i overensstemmelse med den gengives nogle konsonanter, som ikke har deres grafiske repræsentation i det latinske alfabet med to bogstaver, f.eks. notering sz, cz er det grafiske udtryk for fonemerne š (engelsk sh og č (engelsk ch). Der konstrueres særegne sætninger udelukkende for at understrege ovennævnte, og som har til formål at more og forskrække udlændinge. For eksempel: W gąszczu szczawiu we Wrzeszczu Klaszczą kleszcze na deszczu. Eller: W Szczebrzeszynie chrząszcz i trzmiel brzmią w trzcinie. Men også følgende tekst: Mali po polu hulali i pili kakao. er en polsk tekst. à Chrzàszcz brzmi w trzcinie 2 ojc

5 zyênie W mojej pi knej ojczyênie-polszczyênie I praksis volder udtalen af fonemerne š (eng, sh) og č (eng. ch), endog deres forbindelse šč (eng. shch) udlændinge (selv indfødte brugere af andre slaviske sprog) langt større problemer end differentiering mellem følgende fonemer: s (f.eks. sam), s' (f.eks. sinologia), ś (f.eks. śmiech), og š i skrift udtryk som sz (f.eks. szpilka), samt c (f.eks. cały), c' (i lånte ord f.eks. cito), ć (f.eks. ćma) og č i sin skriftlige form udtryk som cz (f.eks. czapka). Alle konsonanter i slutningen af et ord, dvs. i udlyden udtales altid ustemt: der siges grat, selvom der skrives grad. Dog, hvis det efterfølgende ord begynder med en stemt konsonant, beholder konsonanten i det forudgående ord stemtheden, eller forvandles til en stemt. En særlig situation opstår, når et ord slutter med en konsonant, og det næste begynder enten med en vokal eller en af de såkaldte sonoranter (likvider og nasaler) m, n, l, r. Udtalemåden af konsonanten i udlyden af det forrige ord deler Polen i to parter: den nordlige del, hvor konsonanten bliver til en ustemt én, og den sydlige, hvor den udtales stemt. Befolkningen i Mazovien, inkluderet Warszawa udtaler brat ojca, brzek lasu, medens beboerne i Lillepolen med Krakov siger brad ojca, brzeg lasu. Dette fænomen, kendt som sandhi, optræder også i andre sprog, bl.a. i britisk engelsk. Ordaccent er fast: bortset fra regulære undtagelser, falder den på næstsidste stavelse. Ordene er sædvanligvis bygget af flere stavelser, og deres relative længde i teksten skyldes tilstedeværelsen af bøjningsendelser samt talrige præfikser og suffikser, som modificerer ordets betydning eller dets emotionelle karaktertræk. Det polske sprog er et flekterende sprog: ord som bøjes (substantiver, adjektiver, numeralier (talord) og pronominer) har: syv kasus (fald); to tal; tre køn i ental; to køn i flertal; verber (udsagnsord) optræder i forskellige former mht. person, tal, køn, tid, modus, diatese og aspekt. I forholdt til germanske og romanske sprog adskiller det polske sig med en udbygget, mere orddannende (leksikalsk) end fleksiv, aspektkategori, som på en økonomisk måde kompenserer for det forholdsvis lille forråd af grammatiske tider. Verber skabt ved hjælp af præfikser og suffikser fortæller ikke blot om handlingen er fuldbyrdet eller pågående (f.eks. pågående robić versus fuldbyrdet zrobić), men også om handlingen blev gentaget (f.eks. czytywać), at den er påbegyndt (f.eks. za- 3

6 zrobili zrobi y zrobiony zrobi em zrobi am zrobi eê śpiewać), at det er en gængs handling (f.eks. rozpić się), at den kun varede en begrænset tid (f.eks. potańczyć), eller igennem en hel tidsbegrænset periode (f.eks. przetańczyć) etc. Der anslås, at beherskelse af den korrekte brug af aspekter er den sværeste opgave for en udlænding, som studerer det polske sprog. En anden af det polske sprogs mærkværdigheder er numeralier (talord). De fleste af dem bøjes i kasus og køn, og udover kardinaltal (mængdetal) (jeden, dwa trzy ) og ordenstal (pierwszy, drugi, trzeci ) bruges der også multiplicerede, blandede, gruppe-, og brøk- talord. Talords form afhænger af, hvad der bliver talt! Polakkerne siger: dwa konie (to heste), men dwaj chłopcy//dwóch chłopców (to drenge), dwie dziewczynki (to piger) og dwoje dzieci (to børn). Systemet af numeralier blev med tiden simplificeret: for nogle generationer siden brugtes der en særskilt række af brøk-talord półtora ( halvanden, en (og) en halv ), półtrzecia ( to (og) en halv ), półczwarta ( tre (og) en halv ) etc. Samt særskilte former for rækken samowtór ( to sammen ), samotrzeć ( tre sammen ), samoczwart ( fire i sammen ). Takket være stærk udbygget fleksion er ordstillingen i de polske sætninger ret fri. Dog er den ikke helt fakultativ. Valgfriheden begrænses imidlertid udelukkende af stilistiske og logiske årsager, og ikke af grammatiske eller betydningsmæssige (betydningsbærende) faktorer. Der er muligt at sige ikke blot Ojciec czyta książkę córce (Far læser en bog for datteren), og Córce czyta książkę ojciec (For datteren læser en bog far), men også Książkę czyta ojciec córce (En bog læser far for datteren) eller Córce książkę ojciec czyta (For datteren en bog læser far) eller endda Czyta książkę ojciec córce (Læser en bog far for datteren). Alle disse sætninger er grammatisk acceptable, skønt kun den første taget ud af konteksten, lyder naturligt. Efter det X århundrede kom Polen, som følge af indførelsen af Kristendommen fra Rom gennem Tjekkiet (i modsætning til Kiev Rus), under vesteuropæisk indflydelse. Dette fik langtrækkende konsekvenser i form af brugen af det latinske alfabet, i begyndelsen til at nedfælde de enkelte polske gloser, senere sætninger, og slutteligt hele tekster. Allerede i den håndskrevne periode, altså i det XV århundrede, blev dannet almene regler for skrivning af de fonemer, for hvilke der manglede latinske bogstaver. Det moderne polske alfabet består af følgende 32 bogstaver: Aa Ąą Bb Cc Ćć Dd Ee Ęę Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Łł Mm Nn Ńń Oo Óó Pp Rr Ss Śś Tt Uu Ww Yy Zz Źź Żż. Desuden i de lånte ord anvendes karaktererne Qq, Vv i Xx. zrobiona zrobione zrobieni 4 zrobi aê zrobi o zrobiliêmy zrobiwszy zrobiono zrobi si zrobi yêmy zrobiliêcie zrobi yêcie

7 Differentiering af sproget Når antallet af brugere tages i betragtning, er den kulturelle genre af det polske sprog, dvs. det polske litterærsprog, som det polske standardsprog traditionsmæssigt kaldes, territorialt forholdsvis homogent. De eksisterende differencer skyldes snarere sociale, arbejdsmæssige og funktionelle faktorer, end den regionale tilknytning. På nuværende tidspunkt synes oppositionen mellem det officielle/offentlige og det gængse/private sprog meget mere signifikant. De forsvindende dialektale og underdialektale (lokalsproglige) forskelle forekommer udelukkende blandt landsbybefolkningen. Historisk og sprogligt set er opdelingen af territorium beboet af polsksproget befolkning i fire dele, som skematisk kan fremstilles således, berettiget: Storpolsk dialekt Schlesisk dialekt Mazovian dialekt Lillepolsk dialekt Af de fire dialekter, er kun den schlesiske i dag levende, ej begrænset til landsbybefolkningen, og til trods for interne forskelle udviser en del af dens brugere ambitioner gående på at gøre den til et selvstendigt schlesisk regionalsprog. En betydelig levedygtighed udvises desuden af den podhalanske underdialekt (det lokalsprog som tales af gorale - Tatra bjergfolk), hørende til den lillepolsk dialekt. Kaszubernes (Pommerns beboernes) talemåde, som indtil for nylig af de fleste polske sprogforskere blev betragtet som en af det polske sprogs dialekter, er nu lovformeligt anerkendt som et særskilt regionalsprog. Wpadam do Soplicowa jak w centrum polszczyzny Den sproglige bevidsthed Bevidstheden om betydningen af det fælles sprog for nationens beståen var allerede levende i det XIV årh. blandt de polske landområders beboere, som benævnte sig selv som det polske sprogs folk (homines linguae Polonicae). Omkring år 1440 har Jakub Parkoszowic, professorer ved Krakows Akademi, ligestillet fortjenester i udviklingen og forbedringen af modersmålet med bedrifter udøvet af riddere som forsvarer landets grænser. Bogtrykkere i det XVI årh. har deklareret, at de udgiver polske bøger af lidenskab til det polske sprog. 5

8 Et sådan forhold til sproget tillod Polakkerne at bevare følelsen af national samhørighed efter tabet af en selvstændig stat, da deres land i det XIX årh. blev delt mellem Rusland, Tyskland og Østrig. Mange polske digtere har sat lighedstegn mellem deres fædreland og det polske sprog. Ligeledes har 92 % af Polens beboere over 14 år i slutningen af det XX årh. peget på det polske sprog som svar på spørgsmålet Hvad binder Polakkerne mest? Sproget blev nævnt oftere end fælles historie, territorium, religion, og endog staten. A niechaj narodowie w dy postronni znajà, i Polacy nie g si, i swój j zyk majà Det polske sprogs historie Det polske litterærsprog har sin oprindelse i vestslaviske dialekter, som blev brugt i området af det senere Storpolen med centrum i Gniezno og Poznan, hvor stammen Polanie har bosat sig i det X årh. og i området af det senere Lillepolen med midtpunktet i Krakow, som var beboet af wislanerne (wislanie). Meget mere beskeden andel i udformningen af det polske litterærsprog havde Mazoviaregionen (selvom Warszawa, som siden det XVII årh. var hoffets domicil, og siden 1918 ikke var blot den faktiske, men også den formelle hovedstad) og Polens andre dele. I årtier herskede der blandt polske sprogvidenskabsmænd uenighed om hvilken af de to dialekter (lillepolsk eller storpolsk) har spillet større rolle i udformningen af det stammeuafhængige polske sprog. På nuværende tidspunkt dominerer anskuelsen, at udviklingen af sproget forløb parallelt med udviklingen af den polske stat: da dets vugge var Polanie s stammestat med magtcentrum i Gniezno og Poznan, var det også der, omkring fyrstesædet, at det stammeuafhængige sprog begyndte at tage form. Senere, når Krakow blev centrum for statsmagten med hertugsæde, og med tiden også kulturcenter, kom dette sprog under indflydelse af lillepolsk dialekt. I det XVIII og XIX århundrede kom de østlige regioner af Polen, hvorfra datidens mest betydende forfattere kom, til at spille en væsentlig rolle i det polske sprogs udvikling. De ældste skrevne polske gloser kan føres tilbage til det XII årh.; de optræder som person- og stednavne i en latinsk tekst fra år Over 200 år yngre er prædikener, som dateres til midten af XIV årh., og som er de ældste bevarede polske tekster. Den ældste eksisterende oversættelse fra latin til polsk er psalteren fra ca Den ældste, håndskrevne oversættelse af Bibelen tidsbestemmes til år 6

9 Nie miecz, nie tarcza - bronià J zyka, Lecz - arcydzie a! Yderligere 100 år skulle der gå, før den første trykte oversættelse af Bibelen til polsk så dagens lys i året Allerede på daværende tidspunkt kunne translatøren benytte sig af den i år 1526 udgivne latinsk-tysk-polske ordbog, bearbejdet af Jan Murmeliusz. I 1568 blev den første polske grammatik Polonicae grammatices institutio trykt, dens forfatter var Polakken af fransk afstamning, Piotr Statorius Stojenski. 100 år efter udgivelsen af den første polske Bibel, på initiativ af kongehuset ligesom 30 år forinden La Gazette i Paris - gik det første polske dagblad Merkuriusz Polski i trykken Det moderne polske litterærsprog tog form i midten af det XVI årh. En ikke ubetydelig indflydelse på dets udvikling havde digterne og forfatterne: Biernat fra Lublin (ca ), Mikolaj Rej ( ), Jan Kochanowski ( ), Piotr Skarga ( ). Til homogenisering af sproget bidrog væsentligt bogtrykkere fra Krakow, såsom Jan Heller, Florian Ungler, Maciej Wierzbieta, Maciej i Marek Szarffenberg, og den i Schlesien fødte Hieronim Wietor. Meget stor påvirkning på Polakkernes sprogbrug og sprogbevidsthed udøvede de store skribenter ikke blot gennem det XVIII årh. (f.eks. digteren Ignacy Krasicki, ), men også senere, hvilket bekræftes af navne som: Adam Mickiewicz ( ), Juliusz Slowacki ( ), Aleksander Fredro ( ), Henryk Sienkiewicz ( ), Boleslaw Prus ( ). Der hersker en overbevisning om, at det netop var litteratur, af både den skønlitterære og videnskabelige art, samt i nogen grad pressen, der hjalp indbyggere af de polske landområder, som i 120 år blev delt mellem tre europæiske stormagter Rusland, Tyskland og Østrig, med at bevare det sproglige fællesskab. Nu til dags er litteraturens indflydelse på det offentlige og gængse (daglige) sprogbrug forholdsvis lille i sammenligning med indflydelsen af medie- og reklamesprog. Fire polske forfattere blev i tidens løb hædret med Nobels litteraturpris for deres polske værker: Henryk Sienkiewicz (1905), Władysław Reymont (1924), Czesław Miłosz (1980) i Wisława Szymborska (1996). Ñ óprzez Z j zykaç wszystki màdroêci Nauk wszelkich ich chytroêci, Wszelka sprawa ka dej rzeczy j zyk si zawsze toczy. à 7

10 F remmedsprogenes indflydelse ch hebel klajster wajcha szmelc Det polske sprog blev skabt og udviklede sig i begyndelsen sammen med andre slaviske dialekter. Senere modnede det selvstændigt, dog under stadig påvirkning af forskellige sprog, hvoraf lånte begreber og ord berigede dets ordforråd. Blandt de ældste, endnu præhistoriske, lån hører ord af iransk oprindelse (bl.a. bóg (GUD), raj (PARADIS)) og gotisk (bl.a. chleb (BRØD), książę (FYRSTE, HERTUG)). I middelalderen, i det XI-XV århundrede, kom en bølge af lån fra tjekkisk og latin (f.eks. parafia, proboszcz), hovedsageligt forbundet med den kristne religion, kirkehandlinger og kirkestrukturen, samt lån fra tysk især omkring bygningskunst, økonomi og forvaltning (f.eks. dach, cegła, burmistrz, ratusz, wójt). Det tjekkiske sprogs indflydelse gjorde sig gældende ikke blot i overtagelsen af den kristne terminologi (f.eks. kościół, opat, przeor), men desuden i tilpasningen af de fonetiske former af polske ord til den tjekkiske model, som værende mere elegant (med netop denne tilpasning kan de eksisterende former wesele, serce i stedet for wiesiele, sierce forklares). I det XVI århundrede dominerer blandt de långivende sprog italiensk (bevidnes af de lånte gloser pałac, kapela, kalafior, kasa, opera) og fransk (jfr. lån som bulwar, adres, bukiet, awans, afera, krem, parasol), og denne tilstand fastholdes indtil udgangen af det XIX århundrede. Netop i dette århundrede kunne den stærke påvirkning af besættelsesmagternes sprog konstateres i forskellige grene af det offentlige liv, og især indenfor teknik, kancelli og politisk virke: tyske lån (obcas, szmelc, hebel, klajster, wajcha, kurort, men også kalker som dworzec kolejowy af det tyske Bahnhof, listonosz af tysk Briefträger), og lån fra russisk (kibitka, turma, zsyłka, gułag, łagier, kołchoz, ale też dacza, samowar, sputnik). Denne indflydelse, som bekræftes af ovenstående eksempler, strakte sig langt ind i det XX årh., men fra dets anden halvdel blev alle fremmedsprogs påvirkning imidlertid overskygget af indflydelsen fra det engelske: dette giver sig til kende især indenfor videnskab og teknik (serwer, skaner, trend), økonomi (biznes, boom, leasing, menedżer), sport (aut, gol, tenis, walkower), underholdning (longplay, playback, song), samt det daglige liv (piercing, grill, hamburger). I det polske sprogs leksikale forråd findes der desuden spor af mange andre sprog, såsom arabisk (alchemia, alkohol, cyfra), ukrainsk (bohater), tyrkisk (janczar, kajdany, pantofel), ungarsk (dobosz, szałas), finsk (sauna), spansk (hacjenda), hollandsk (majtek), islandsk (gejzer), japansk (harakiri, karaoke, sake), norsk (slalom, fiord), svensk (skansen) og adskillige andre. Jaki j zyk - taki naród! 8 ód

11 Juridisk status I 1918 blev de polske territorier efter 120 års deling mellem Rusland, Preussen (Prøjsen) og Østrig forenet i et land og Polen har genvundet sin uafhængighed. Næsten samtidigt blev det polske sprogs juridiske status defineret. Den vedtog sejm (det polske parlament) loven om statssprog og officielt sprog gældende for regerings- og selvstyrets administration, hvori det hed: rigsmålet for Den polske Republik er det polske sprog. Det nationale sprog anvendes af alle regerings- og lokalstyreorganer og administrationssektoren både i indenrigs- og udenrigstjeneste. Selv samme retsnorm gav dog medlemmerne af nationale minoriteter lov til at kommunikere med de lokale myndigheder på deres eget sprog. Efter anden verdenskrig blev omtalte lov erstattet af dekretet om statssproget af Det gentog reglerne for det polske sprogs vedkommende, men så bort fra muligheden for brug af minoritetssprogene. I 1997 vedtog Nationalforsamlingen Polens nye konstitution, som er den første polske forfatning der i artikel 27 fastslår, at Det polske sprog er officielt sprog i Polen (Rzeczpospolita Polska). To år senere har parlamentet vedtaget loven af den 7. oktober om det polske sprog, som med nogle ændringer er gældende til dags dato. De vigtigste ændringer er følgende: restringerende krav i forhold til brugen af det polske sprog indenfor handel og arbejdsaftaler blev indført via loven af d. 2. april 2004, mulighed for brug af mindretalssprog eller regionalsprog overfor myndigheder i de gmina (kommuner), hvor minoriteterne udgår mindst 20 % af befolkningen, blev tillad gennem loven af 6. januar 2005 om nationale og etniske minoriteter. id idziesz idzie idà idziemy idziecie idà idàcy idàca idàce idàc szed sz a szli sz y Êciany Oto dom mój: cztery Êciany wiersza W mojej pi knej ojczyênie-polszczyênie 9

12 Rådet for det polske sprog Blev oprettet i år 1996 som en problemkomite ved Præsidium for Det polske Videnskabsakademi. Det består af 38 medlemmer som udnævnes af Formanden for Det polske Videnskabsakademi for en 4-årig periode. Halvdelen af Rådets medlemmer er sprogforskere, og halvdelen videnskabsmænd fra andre discipliner (bl.a. fysik, informatik, medicin og repræsentanter fra andre fag, som litteratur, teater, journalistik). Loven om det polske sprog af 1999 gav Rådet en opinionsgivende og konsultativ status i sager angående brugen af sproget og berammede dets kompetencer og lovhjemler. I overensstemmelse med loven er Rådet forpligtet til: hvert andet år at fremlægge beretningen om overholdelse af vedtægten om det polske sprog for Sejm og Senat; på opfordring af myndigheder eller på eget initiativ at ytre, i form af kendelser, meninger om korrekt brug af det polske sprog i tjenstligt og dagligt ordvalg samt at fastlægge principper for ortografi og tegnsætning; desuden kan alle statslige og offentlige institutioner, selskaber, sammenslutninger, skoler, og derudover producenter, importører og distributører af varer eller tjenester henvende sig til Rådet i sager angående brugen af det polske sprog. j Gdyby Ojczyznà by j zyk i mowa 10

13 Sproglige minoriteter Sprogminoriteter udgør ikke mere end 3-4 % af antallet af Polens statsborgere. De største grupper består af brugere af tysk, hviderussisk, ukrainsk, litauisk, kaszubisk, tjekkisk og slovakisk. Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderes deres antal forskelligt af minoritetssammenslutninger end af den nationale folketælling af 2002 Størrelsen af de signifikanteste nationale og etniske minoriteter samt brugere af regionale sprog Sprog Antal brugere Antal brugere iflg. vurdering af iflg. folketllingen minoritetssammenslutninger af 2002 (i tusinder) (i tusinder) tysk hviderussisk ukrainsk Kaszubisk 53 5 litauisk 25 6 slovakisk 25 2 tjekkisk 3 3 Loven om nationale og etniske minoriteter samt om regionalsprog af 2005 anerkender 9 nationale minoriteter (hviderussisk, tjekkisk, litauisk, tysk, armensk, russisk, slovakisk, ukrainsk, og jødisk), 4 etniske minoriteter (karaimer, lemko er, roma er (sigøjner), og tatarer), og folkefærdet som benytter sig af det kaszubiske sprog, der er anerkendt som regionalsproget. Størrelsen af de forskellige grupper er meget uens, da den strækker sig fra nogle få tiere (den karaimske minoritet) til godt over hundredetusind (det tyske mindretal). Offentlige myndigheder er lovmæssigt forpligtet til at støtte alle initiativer, som tjener bevarelse og udvikling af minoritets- og regionalsprog. 11 Wiernie s u y em polskiemu j zykowi

14 W gàszczu szczawiu àwe Wrzeszczu Skoler med undervisning i minoritets - og etnisksprog samt i regionalsprog (i år 2005) Sprog Folkeskoler Mellemskoler Almengymnasier skoler elever skoler elever skoler elever I alt Hviderussisk Grsk Jdisk Kaszubisk Litauisk Lemko Tysk Romani Slovakisk Ukrainsk Kilde: Den lille statistiske polske årbog for 2005, Warszawa 2005, s Kendskab til fremmedsprog Klaszczà kleszcze na deszczu S z Ifølge pjecen Europeans and their Languages (Europabarometer 243, offentliggjort i februar 2006) svarer kendskabet til mindst et fremmedsprog på konversationsniveau blandt Polens befolkning til det europæiske gennemsnit og udgør omkring 55%. Men et sådan kendskab til to eller flere sprog blev i 2001 deklareret alene af 12% Polakker. På daværende tidspunkt blev kendskabet til russisk (23%), engelsk (16%), tysk (14%) og fransk (2%) oftest bebudet. Omfanget af kendskabet til de enkelte sprog ændres meget hurtigt i disse år: væksten i større færdigheder i engelsk modsvares med fald i kendskabet til russisk. 12

15 Mówi ojców j zykiem ó S Ifølge det polske opinionsundersøgelses center (OBOP) kan samfundet opdeles i tre generationer, der tydeligt skiller sig ud fra hinanden når det gælder beherskelse af fremmedsprog: over halvdelen af de yngste efterforskede (14-34 år) besidder kendskab til mindst et sprog, i mellemgruppen (35-54 år) 2/5 dele, og blandt de ældste (over 54 år) 1/4 del. Indsigten i fremmedsprog er desuden forbundet med uddannelsesniveau, økonomi, og bopæl: blandt ledere med højere uddannelse og bosatte i byerne er kendskabet til mindst et fremmedsprog gennemgående. progpolitik ê åç Mali po polu hulali i pili kakao I polsk sprogpolitik kan afgrænses tre områder: politik i forhold til det polske sprog, i forhold til modersmål af Polens statsborgere og i forbindelse med undervisningen af fremmedsprog. Mål, omfang og midler af sprogpolitikken i forhold til det polske sprog, som er modersmål for majoriteten af Polakker og samtidigt officielt sprog i Polen, er fastsat af loven om det polske sprog. Denne blev vedtaget af det polske parlament som præambel til ovennævnte siger fordi det polske sprog udgør det bærende element af den nationale identitet og er nationalkulturens rigdom, den historiske erfaring viser at bekæmpelse af sproget var okkupanternes og besættelsesmagternes værktøj, som skulle berøve Polakkerne deres nationalidentitet. beskyttelsen af nationalidentiteten i globaliseringsprocessen er nødvendig, der erkendes, at polsk kultur bidrager til opbygning af et fælles, kulturmangfoldigt Europa, og at bevarelsen og udviklingen af denne kultur kun er mulig gennem beskyttelse af det polske sprog. 13

16 Daj aç ja pobrusz ça ty poczywaj Disse præmisser fordrer følgende forpligtelser: udvise omsorg for standard af offentligt brugt sprog og forbedring af brugernes sprogfærdigheder samt skabelse af forudsætninger for korrekt udvikling af sproget som kommunikationsværktøj på alle områder af det daglige liv udbrede viden om sproget og dets rolle i kulturen sprede agtelse for regionalsprog og lokaldialekter, og arbejde mod deres forsvinden, promovere det polske sprog i verden støtte polsk sprogundervisning både indenlandsk og udenrigs. I sin politik overfor polske statsborgeres andre modersmål er de offentlige myndigheder forpligtet til styrkelsen af mellemkulturel dialog, og især til at yde støtte til bevaring og udvikling af de nationale og etniske minoriteters mæle samt regionalsprog. Under hensynstagen til ovenstående, garanterer den polske stat retten til: frihed til brug af minoritetssprog i det private og offentlige liv udbredelse og udveksling af information i mindretalssprogene undervisning på og i minoritetssprog. I betragtning af den kvantitative og kvalitative vækst af institutionelle og private internationale relationer, samt hastig udvikling i politisk, økonomisk og kulturelt internationalt samarbejde både i europæisk og global kontekst, støtter den polske stat undervisningen af fremmedsprog i alle typer skoler, samt i kontinuerlig voksenundervisning. I forbindelse med dette bliver den nedre grænse for obligatorisk læren af først et, og senere to fremmedsprog sat systematisk ned. Et godt kendskab til mindst et fremmedsprog er et uafviseligt krav for ansættelse indenfor statsadministrationen. * Gid alle folk vidste, at Polakker taler deres eget sprog og ikke gĺssenes. Mikołaj Rej ( ) 14

17 Polske sprognævn Blandt de vigtigste polske landinstitutioner, som lovmæssigt eller vedtægtsmæssigt er impliceret i vurdering af sprogkommunikationskvaliten i Polen, kan nævnes: Rada Języka Polskiego przy Prezydium Polskiej Akademii Nauk (Rådet for Det polske Sprog ved Det polske Videnskabsakademis præsidium) ul. Nowy Świat 72, PL Warszawa, tel./faks Państwowa Komisja Poświadczania Znajomości Języka Polskiego jako Obcego (Statslig Kommission for bekræftelse af kendskabet af polsk som fremmedsprog) ul. Smolna 13, PL Warszawa, tel.: ; faks: Towarzystwo Miłośników Języka Polskiego (Selskabet for Det polske Sprogs elskere) al. Mickiewicza 31, PL Kraków, tel Towarzystwo Kultury Języka (Selskabet for Sprogkultur) ul. Krakowskie Przedmieście 26/28, PL Warszawa, tel./faks Den førende polske institution indenfor forskningen af både det gamle og det moderne polske sprog er Instytut Języka Polskiego Polskiej Akademii Nauk (Det polske Sproginstitut ved Det polske Videnskabsakademi) al. Mickiewicza 31, PL Kraków, tel./fax: Der arbejdes også intensivt med sprogforskningen ved følgende universitetscentre: Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu w Białymstoku (Institut for Polsk Filologi ved Bialystok Universitet) pl. Uniwersytecki 1, PL Białystok, tel ; tel./faks: Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Kazimierza Wielkiego w Bydgoszczy (Institut for Polsk Filologi ved Kazimierz Wielki Universitet i Bydgoszcz) ul. Jagiellońska 11, PL Bydgoszcz, tel ; ; Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Gdańskiego (Institut for Polsk Filologi ved Gdansk Universitet) ul. Wita Stwosza 55, PL Gdańsk 5, tel ; faks: Wydział Filologiczny Uniwersytetu Śląskiego w Katowicach (Den Filologiske Afdeling ved Schlesisk Universitet) pl. Sejmu Śląskiego 1, PL Katowice, tel , Instytut Polonistyki Uniwersytetu Jagiellońskiego (Institut for Det polske Sprog ved Jagiellonsk Universitet) ul. Gołębia 16, PL Kraków, tel , ; faks: àñ

18 Instytut Filologii Polskiej Katolickiego Uniwersytetu Lubelskiego (Institut for Polsk Filologi ved Den katolske Universitet i Lublin) Al. Racławickie 14, PL Lublin, tel Wydział Humanistyczny Uniwersytetu im. Marii Skłodowskiej-Curie w Lublinie (Den Humanistiske Afdeling ved Maria Sklodowska-Curie s Universitet i Lublin) pl. Marii Curie- Skłodowskiej 4, PL Lublin Wydział Filologiczny Uniwersytetu Łódzkiego (Filologisk Afdeling ved Universitet i Lodz) ul. Kościuszki nr 65, PL Łódź, tel ; faks: Wydział Humanistyczny Uniwersytetu Warmińsko-Mazurskiego w Olsztynie (Humanistisk Afdeling ved Warmia-Mazurien Universitet i Olsztyn) ul. Kurta Obitza 1, PL Olsztyn Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Opolskiego (Institut for Det polske Filologi ved Opole Universitet) pl. Kopernika 11, PL Opole, tel ; faks: Wydział Filologii Polskiej i Klasycznej Uniwersytetu im. Adama Mickiewicza w Poznaniu Collegium Maius (Afdeling for Polsk og Klassisk Filologi ved Adam Mickiewicz s Universitet i Poznan) ul. Fredry 10, PL Poznań, tel ; faks: Wydział Filologiczny Uniwersytetu Rzeszowskiego (Filologisk Afdeling ved Rzeszow Universitet) al. Rejtana 16 B, PL Rzeszów, tel , ; faks: Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Szczecińskiego (Institut for Polsk Filologi ved Szczecin Universitet) al. Piastów 40b, PL Szczecin, tel ; tel./faks: Wydział Filologiczny Uniwersytetu Mikołaja Kopernika w Toruniu (Den Filologiske Afdeling ved Mikolaj Kopernik s Universitet i Torun) ul. Fosa Staromiejska 3, PL Toruń, tel ; tel./faks: Wydział Polonistyki Uniwersytetu Warszawskiego (Fakultet for Det polske Sprog ved Warszawas Universitet) ul. Krakowskie Przedmieście 26/28, PL Warszawa, tel Wydział Nauk Humanistycznych Uniwersytetu Kardynała Stefana Wyszyńskiego w Warszawie (Afdeling for humanistiske Videnskaber ved Kardinal Stefan Wyszynski Universitet i Warszawa) ul. Dewajtis 5, PL Warszawa, tel Wydział Filologiczny Uniwersytetu Wrocławskiego (Filologisk Fakultet ved Wroclaws Universitet) pl. Biskupa Nankiera 15, PL Wrocław tel , , ; faks: Wydział Humanistyczny Uniwersytetu Zielonogórskiego (Humanistisk Afdeling ved Zielonagoras Universitet) al. Wojska Polskiego 69, PL Zielona Góra, tel ; faks: z C but buta butowi butem bucie buty butów butom butami butach z Êç

19 O Publisher s Afterword n 22 February 2005 the Senate of the Republic of Poland passed a special resolution, thus making 2006 the Year of the Polish Language. Recognizing the fact that the Polish language is the fundamental element of Polish national identity and that it is one of the nation's greatest treasures, the Senate expressed the view that this special year would create favourable conditions for showing the enormous wealth and diversity of the Polish language, from the standard language to regional and rural dialects. In the Senate s opinion, as a result of Poland's accession to the European Union, responsibility for the Polish language has taken on a new, international dimension. Since Polish has become an official language of the European Union, not only is it necessary to promote and preserve its use in Poland, but also to promote knowledge about the Polish language and encourage people to learn Polish abroad. Many seminars, conferences and congresses - both national and international have taken place during the Year of the Polish Language. There have also been many competitions for oratory talent and recitation contests, as well as quizzes about the Polish language, and many other events, including countrywide public spelling competitions. The Council for the Polish Language was invited to act as one of the Year s coordinating bodies. It also took under its wing several projects put forward by various institutions, aimed at popularising knowledge about the Polish language and promoting a healthy enthusiasm for it. One of these projects was the publication of this booklet about the Polish language, now and in the past, in the 20 official languages of the European Union. The aim of this booklet is to popularize knowledge about the Polish language and to contribute to the flow of information about European languages and the sociolinguistic situation in EU countries, thus promoting the development of a plurilingual Europe with a rich linguistic heritage and one in which the inhabitants would have a certain ability to communicate in several languages, including the Polish language, which would comprise an integral part of this European diversity. Prof. Andrzej Markowski Chairman of the Council for the Polish Language. Warsaw, December 2006 Aby j zyk gi tki powiedzia wszystko, co pomyêli g owa

20

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2015 COM(2015) 18 final 2015/0011 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Nem grafik til websider

Nem grafik til websider Web design 101 Artiklen beskriver en nem måde, hvorpå du han lave ikon-lignende billeder til websider på basis af de symboltegnsæt, der er til rådighed på din computer. Metoden er særlig velegnet til små

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist Logo til sports event Andreas Ernst Tørnqvist Redegørelse Opgaven Opgaven omhandler forslag til logo for Sportslege 2013. Bidrag Jeg vil tage udgangspunkt i et logoforslag, som jeg ud arbejdede til lejligheden.

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FODMAPforum. Designmanual

FODMAPforum. Designmanual Designmanual Velkommen På de følgende sider finder du s designprogram. Med det ved hånden er du i stand til at designe løsninger til s grafiske flader. Her kan du slå op og finde ingredienserne til at

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C

DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C FORSIDE 1 IDÉ 1 EMBALLAGE TIL TYGGEGUMMI PROBLEM IDÉ 2 EMBALLAGE TIL PISTACHENØDDER Brugt tyggegummi sviner i gadebiledet og skader naturen, fordi folk bare spytter

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan

Læs mere

Chokolade og velsmag Mål: Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:

Chokolade og velsmag Mål: Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter: Chokolade og velsmag Mål: At opdage ligheder og forskelle mellem sprogene og give eleverne en forståelse for sprogfamilier ved at koncentrere sig om et specifikt emne: chokolade. Niveau: 1.-6. klasse Varighed:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Designmanual / Forskningens Døgn

Designmanual / Forskningens Døgn 1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

AM Interactive (AMI) designguide

AM Interactive (AMI) designguide AM Interactive (AMI) designguide AM Interactive designguide, Arild Garde Opdateret 3. september 2008 Identitet AMIs identitet sikres ved gennemført brug af logo, payoff, farver og typografi. Payoff time

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Skabeloner og stencils til hobby. Brug kataloget 2015 til køb og kreativ inspiration. Til vægdekorationer, billedmageri, på tøj, møbler, papir, glas, postkort

Læs mere

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE  ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS

LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS DANSK DESIGN LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS Danmarks største katalog med skabeloner og stencils til din hobby. Til alt hyggeligt hobbybrug med farver og fornøjelser. Brug kataloget. Vær kreativ. Skabeloner

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

Vi begynder på et helt nyt engelsksystem, som hedder A Piece of Cake. Af praktiske grunde arbejder begge klasser ud fra samme bog.

Vi begynder på et helt nyt engelsksystem, som hedder A Piece of Cake. Af praktiske grunde arbejder begge klasser ud fra samme bog. Vi begynder på et helt nyt engelsksystem, som hedder A Piece of Cake. Af praktiske grunde arbejder begge klasser ud fra samme bog. A Piece of Cake 1 til 7. klasse: Starting Over: about British and American

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Kataloget er din inspiration til de mange skabeloner, der findes. Du kan bruge skabelonerne kreativt, dekorativt, samt i dit erhverv. Til at lave vægdekorationer,

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder LINDE No2 indeholder LINDE No2 TWIN indeholder 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INSTALLATION 6 BATTERIER - TÆND HÅNDSÆT OG BASE 7 ISÆT BATTERIER 4 3 2 1 1 2 3 4 8 BASE OG HÅNDSÆT Tilslut headset LED* Udgående kald

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor- Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dansk sproghistorie (Vilnius) 1

Dansk sproghistorie (Vilnius) 1 Dansk sproghistorie (Vilnius) 1 det danske ordforråd Thomas Olander Roots of Europe, INSS Københavns Universitet / Universitetet i Vilnius 23. maj 2011 i dag mig de to kursusgange en moderne tekst en middeldansk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere