Design by... Tomasz Korwin-Szymanowski Edited by... Agata Hącia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design by... Tomasz Korwin-Szymanowski Edited by... Agata Hącia"

Transkript

1

2 Contributors: The Polish text by prof. dr hab. Walery Pisarek Czech translation by Teresa Piotrowska-Małek Dannish translation by Andrzej Zalewski Dutch translation by Agnieszka Bienias English translation by Marta Usiekniewicz Estonian translation by Aarne Puu Finnish translation by Sirkka Ojaniemi French translation by dr Wanda Jadacka German translation by Andreas W. Meger Greek translation by Przemysław Kordos Hungarian translation by Ildikó Kozak Italian translation by Maciej Jaskot Latvian translation by Ieva Palaša Lithuanian translation by dr Ana Romančuk Maltese translation by Carmel Azzopardi Portugese translation by Agata Adamska Slovak translation by doc. PhDr. Marta Pančíková, PhD. Slovenian translation by Jasmina Šuler-Galos Spanish translation by Magdalena Adamczyk Swedish translation by Grażyna Tatar Design by Tomasz Korwin-Szymanowski Edited by Agata Hącia Published by The Council for the Polish Language Warsaw 2007 ISBN: The Council for the Polish Language ul. Nowy Świat Warszawa This publication has been partially founded by the Ministry of Culture and National Heritage, the Senate of the Republic of Poland and Langenscheidt Polska Edukacja Kulturalna Production: PPHU TURKUS-POL Warszawa,

3 Det polske sprog Med dets 38 millioner brugere i Polen, 2 millioner i resten af Europa og endvidere ca. 8 millioner hovedsageligt indfødte brugere udenfor Europa, hører det polske sprog til blandt de 25 største verdenssprog. Det er et af de10 største sprog i Europa. Hvad angår antallet af indfødte brugere placerer det sig som sjette største i Den Europæiske Union. I forskellige grader er sproget kendt af ca. 50 millioner mennesker. Som modersmål (mere nøjagtigt: som first language ) deklareres det iflg. Languages of the World af beboere i 21 lande. For omkring 45 millioner er det et modersmål. Over 37 millioner af de indfødte brugere af det polske sprog bor i Polen, hvor sprogminoriteter udgør ikke mere end 3-4% af indbyggertallet, dvs. færre en 1 million mennesker. Ifølge publikation Europeans and their Languages udpeger 98% af Polens indbyggere polsk som modersmålet. Medlemmer af sprogminoriteter i Polen er almindeligvis tosprogede i den forstand, at de også taler polsk, og de yngre generationer kan tillige læse og skrive på polsk. Det polske sprog hører, sammen med tjekkisk, slovakisk, kaszubisk, nedresorbisk, øvresorbisk og det nu uddøde polabisk, til den vestslaviske gruppe af den indoeuropæiske sprogfamilie. Denne familie deles i to grene satem og kentum. Det polske sprog repræsenterer sammen med de øvrige slaviske, baltiske og iranske sprog delen satem (jvf. tjekkisk srdce, litauisk širdis, polsk serce i modsætning til det engelske heart, franske cœur, græske καρδια, latinske cor, tyske Herz, som udgår kentum delen). Fra andre vestslaviske sprog adskiller det polske sig med bl.a. følgende attributter: 1. overgang af de gamle stavelsesdannede konsonanter (likvider) r og l i ar, ier eller il. Sammenlign de polske sarna, kark, pierścień, wilk med de tjekkiske srna, krk, prsteń, vlk; 2. overgang af palatale konsonanter t', d', og r' i bløde ć, dź, rz; 3. fast (bunden) penultim accent (trykket på den næstsidste stavelse) samt mangel af temporal og melodisk accent (bortset fra den ekspressive) Gwarzàce ró nym j zykiem narody gwarzàce 1

4 Det polske sprogs særtegn Fonetisk set karakteriserer det moderne polske litterærsprog sig med et begrænset antal af vokaler (de er følgende: a, e, o, u, i, y, ę, ą; der skelnes ikke mellem korte og lange iblandt dem) og forholdsvis talrige konsonanter, som i teksterne jævnligt optræder i konsonantgrupper. Til trods for det ringe antal af vokaler, findes imellem dem to, arvet fra den præslaviske epoke, som ikke eksisterer i de fleste europæiske sprog, og heller ikke i noget andet af de moderne, levende slaviske sprog. Det er de to nasale vokaler ą (trods stavemåde er det et nasalt o, og ikke a) samt ę.. Men selv i det polske sprog mister de under forskellige vilkår deres nasale klang. I slutningen af et ord dvs. i udlyden - udtales kun vokalen ą med en tydelig nasallyd (f.eks. z taką ładną książką), medens vokalen ę i slutningen af et ord i dag udtales som e (f.eks. lubie cie, selvom det skrives lubię cię). I midten af et ord udtales begge disse vokaler som nasale udelukkende før frikativer (spiranter) w, f, s, z, sz, ż, ś, ź, ch; foran øvrige konsonanter (dvs. foran p, b, d, t, c, dz, cz, dż, ć, dź, k, g) udskilles det nasale element i en selvstændig nasal konsonant m, n eller ń; for eksempel udtales og skrives det wąsy, węch, men det udtales zombek, zemby, wentka, pieńć, til trods for at det skrives ząbek, zęby, wędka, pięć. Foran fonemerne l og ł mister både ą og ę deres nasale lyd: udtaleformen bliver derfor wzioł, wzieli, selvom skriveformen er wziął, wzięli. Indtrykket af tætheden af konsonanter i polske tekster forøges yderligere gennem ortografien; i overensstemmelse med den gengives nogle konsonanter, som ikke har deres grafiske repræsentation i det latinske alfabet med to bogstaver, f.eks. notering sz, cz er det grafiske udtryk for fonemerne š (engelsk sh og č (engelsk ch). Der konstrueres særegne sætninger udelukkende for at understrege ovennævnte, og som har til formål at more og forskrække udlændinge. For eksempel: W gąszczu szczawiu we Wrzeszczu Klaszczą kleszcze na deszczu. Eller: W Szczebrzeszynie chrząszcz i trzmiel brzmią w trzcinie. Men også følgende tekst: Mali po polu hulali i pili kakao. er en polsk tekst. à Chrzàszcz brzmi w trzcinie 2 ojc

5 zyênie W mojej pi knej ojczyênie-polszczyênie I praksis volder udtalen af fonemerne š (eng, sh) og č (eng. ch), endog deres forbindelse šč (eng. shch) udlændinge (selv indfødte brugere af andre slaviske sprog) langt større problemer end differentiering mellem følgende fonemer: s (f.eks. sam), s' (f.eks. sinologia), ś (f.eks. śmiech), og š i skrift udtryk som sz (f.eks. szpilka), samt c (f.eks. cały), c' (i lånte ord f.eks. cito), ć (f.eks. ćma) og č i sin skriftlige form udtryk som cz (f.eks. czapka). Alle konsonanter i slutningen af et ord, dvs. i udlyden udtales altid ustemt: der siges grat, selvom der skrives grad. Dog, hvis det efterfølgende ord begynder med en stemt konsonant, beholder konsonanten i det forudgående ord stemtheden, eller forvandles til en stemt. En særlig situation opstår, når et ord slutter med en konsonant, og det næste begynder enten med en vokal eller en af de såkaldte sonoranter (likvider og nasaler) m, n, l, r. Udtalemåden af konsonanten i udlyden af det forrige ord deler Polen i to parter: den nordlige del, hvor konsonanten bliver til en ustemt én, og den sydlige, hvor den udtales stemt. Befolkningen i Mazovien, inkluderet Warszawa udtaler brat ojca, brzek lasu, medens beboerne i Lillepolen med Krakov siger brad ojca, brzeg lasu. Dette fænomen, kendt som sandhi, optræder også i andre sprog, bl.a. i britisk engelsk. Ordaccent er fast: bortset fra regulære undtagelser, falder den på næstsidste stavelse. Ordene er sædvanligvis bygget af flere stavelser, og deres relative længde i teksten skyldes tilstedeværelsen af bøjningsendelser samt talrige præfikser og suffikser, som modificerer ordets betydning eller dets emotionelle karaktertræk. Det polske sprog er et flekterende sprog: ord som bøjes (substantiver, adjektiver, numeralier (talord) og pronominer) har: syv kasus (fald); to tal; tre køn i ental; to køn i flertal; verber (udsagnsord) optræder i forskellige former mht. person, tal, køn, tid, modus, diatese og aspekt. I forholdt til germanske og romanske sprog adskiller det polske sig med en udbygget, mere orddannende (leksikalsk) end fleksiv, aspektkategori, som på en økonomisk måde kompenserer for det forholdsvis lille forråd af grammatiske tider. Verber skabt ved hjælp af præfikser og suffikser fortæller ikke blot om handlingen er fuldbyrdet eller pågående (f.eks. pågående robić versus fuldbyrdet zrobić), men også om handlingen blev gentaget (f.eks. czytywać), at den er påbegyndt (f.eks. za- 3

6 zrobili zrobi y zrobiony zrobi em zrobi am zrobi eê śpiewać), at det er en gængs handling (f.eks. rozpić się), at den kun varede en begrænset tid (f.eks. potańczyć), eller igennem en hel tidsbegrænset periode (f.eks. przetańczyć) etc. Der anslås, at beherskelse af den korrekte brug af aspekter er den sværeste opgave for en udlænding, som studerer det polske sprog. En anden af det polske sprogs mærkværdigheder er numeralier (talord). De fleste af dem bøjes i kasus og køn, og udover kardinaltal (mængdetal) (jeden, dwa trzy ) og ordenstal (pierwszy, drugi, trzeci ) bruges der også multiplicerede, blandede, gruppe-, og brøk- talord. Talords form afhænger af, hvad der bliver talt! Polakkerne siger: dwa konie (to heste), men dwaj chłopcy//dwóch chłopców (to drenge), dwie dziewczynki (to piger) og dwoje dzieci (to børn). Systemet af numeralier blev med tiden simplificeret: for nogle generationer siden brugtes der en særskilt række af brøk-talord półtora ( halvanden, en (og) en halv ), półtrzecia ( to (og) en halv ), półczwarta ( tre (og) en halv ) etc. Samt særskilte former for rækken samowtór ( to sammen ), samotrzeć ( tre sammen ), samoczwart ( fire i sammen ). Takket være stærk udbygget fleksion er ordstillingen i de polske sætninger ret fri. Dog er den ikke helt fakultativ. Valgfriheden begrænses imidlertid udelukkende af stilistiske og logiske årsager, og ikke af grammatiske eller betydningsmæssige (betydningsbærende) faktorer. Der er muligt at sige ikke blot Ojciec czyta książkę córce (Far læser en bog for datteren), og Córce czyta książkę ojciec (For datteren læser en bog far), men også Książkę czyta ojciec córce (En bog læser far for datteren) eller Córce książkę ojciec czyta (For datteren en bog læser far) eller endda Czyta książkę ojciec córce (Læser en bog far for datteren). Alle disse sætninger er grammatisk acceptable, skønt kun den første taget ud af konteksten, lyder naturligt. Efter det X århundrede kom Polen, som følge af indførelsen af Kristendommen fra Rom gennem Tjekkiet (i modsætning til Kiev Rus), under vesteuropæisk indflydelse. Dette fik langtrækkende konsekvenser i form af brugen af det latinske alfabet, i begyndelsen til at nedfælde de enkelte polske gloser, senere sætninger, og slutteligt hele tekster. Allerede i den håndskrevne periode, altså i det XV århundrede, blev dannet almene regler for skrivning af de fonemer, for hvilke der manglede latinske bogstaver. Det moderne polske alfabet består af følgende 32 bogstaver: Aa Ąą Bb Cc Ćć Dd Ee Ęę Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Łł Mm Nn Ńń Oo Óó Pp Rr Ss Śś Tt Uu Ww Yy Zz Źź Żż. Desuden i de lånte ord anvendes karaktererne Qq, Vv i Xx. zrobiona zrobione zrobieni 4 zrobi aê zrobi o zrobiliêmy zrobiwszy zrobiono zrobi si zrobi yêmy zrobiliêcie zrobi yêcie

7 Differentiering af sproget Når antallet af brugere tages i betragtning, er den kulturelle genre af det polske sprog, dvs. det polske litterærsprog, som det polske standardsprog traditionsmæssigt kaldes, territorialt forholdsvis homogent. De eksisterende differencer skyldes snarere sociale, arbejdsmæssige og funktionelle faktorer, end den regionale tilknytning. På nuværende tidspunkt synes oppositionen mellem det officielle/offentlige og det gængse/private sprog meget mere signifikant. De forsvindende dialektale og underdialektale (lokalsproglige) forskelle forekommer udelukkende blandt landsbybefolkningen. Historisk og sprogligt set er opdelingen af territorium beboet af polsksproget befolkning i fire dele, som skematisk kan fremstilles således, berettiget: Storpolsk dialekt Schlesisk dialekt Mazovian dialekt Lillepolsk dialekt Af de fire dialekter, er kun den schlesiske i dag levende, ej begrænset til landsbybefolkningen, og til trods for interne forskelle udviser en del af dens brugere ambitioner gående på at gøre den til et selvstendigt schlesisk regionalsprog. En betydelig levedygtighed udvises desuden af den podhalanske underdialekt (det lokalsprog som tales af gorale - Tatra bjergfolk), hørende til den lillepolsk dialekt. Kaszubernes (Pommerns beboernes) talemåde, som indtil for nylig af de fleste polske sprogforskere blev betragtet som en af det polske sprogs dialekter, er nu lovformeligt anerkendt som et særskilt regionalsprog. Wpadam do Soplicowa jak w centrum polszczyzny Den sproglige bevidsthed Bevidstheden om betydningen af det fælles sprog for nationens beståen var allerede levende i det XIV årh. blandt de polske landområders beboere, som benævnte sig selv som det polske sprogs folk (homines linguae Polonicae). Omkring år 1440 har Jakub Parkoszowic, professorer ved Krakows Akademi, ligestillet fortjenester i udviklingen og forbedringen af modersmålet med bedrifter udøvet af riddere som forsvarer landets grænser. Bogtrykkere i det XVI årh. har deklareret, at de udgiver polske bøger af lidenskab til det polske sprog. 5

8 Et sådan forhold til sproget tillod Polakkerne at bevare følelsen af national samhørighed efter tabet af en selvstændig stat, da deres land i det XIX årh. blev delt mellem Rusland, Tyskland og Østrig. Mange polske digtere har sat lighedstegn mellem deres fædreland og det polske sprog. Ligeledes har 92 % af Polens beboere over 14 år i slutningen af det XX årh. peget på det polske sprog som svar på spørgsmålet Hvad binder Polakkerne mest? Sproget blev nævnt oftere end fælles historie, territorium, religion, og endog staten. A niechaj narodowie w dy postronni znajà, i Polacy nie g si, i swój j zyk majà Det polske sprogs historie Det polske litterærsprog har sin oprindelse i vestslaviske dialekter, som blev brugt i området af det senere Storpolen med centrum i Gniezno og Poznan, hvor stammen Polanie har bosat sig i det X årh. og i området af det senere Lillepolen med midtpunktet i Krakow, som var beboet af wislanerne (wislanie). Meget mere beskeden andel i udformningen af det polske litterærsprog havde Mazoviaregionen (selvom Warszawa, som siden det XVII årh. var hoffets domicil, og siden 1918 ikke var blot den faktiske, men også den formelle hovedstad) og Polens andre dele. I årtier herskede der blandt polske sprogvidenskabsmænd uenighed om hvilken af de to dialekter (lillepolsk eller storpolsk) har spillet større rolle i udformningen af det stammeuafhængige polske sprog. På nuværende tidspunkt dominerer anskuelsen, at udviklingen af sproget forløb parallelt med udviklingen af den polske stat: da dets vugge var Polanie s stammestat med magtcentrum i Gniezno og Poznan, var det også der, omkring fyrstesædet, at det stammeuafhængige sprog begyndte at tage form. Senere, når Krakow blev centrum for statsmagten med hertugsæde, og med tiden også kulturcenter, kom dette sprog under indflydelse af lillepolsk dialekt. I det XVIII og XIX århundrede kom de østlige regioner af Polen, hvorfra datidens mest betydende forfattere kom, til at spille en væsentlig rolle i det polske sprogs udvikling. De ældste skrevne polske gloser kan føres tilbage til det XII årh.; de optræder som person- og stednavne i en latinsk tekst fra år Over 200 år yngre er prædikener, som dateres til midten af XIV årh., og som er de ældste bevarede polske tekster. Den ældste eksisterende oversættelse fra latin til polsk er psalteren fra ca Den ældste, håndskrevne oversættelse af Bibelen tidsbestemmes til år 6

9 Nie miecz, nie tarcza - bronià J zyka, Lecz - arcydzie a! Yderligere 100 år skulle der gå, før den første trykte oversættelse af Bibelen til polsk så dagens lys i året Allerede på daværende tidspunkt kunne translatøren benytte sig af den i år 1526 udgivne latinsk-tysk-polske ordbog, bearbejdet af Jan Murmeliusz. I 1568 blev den første polske grammatik Polonicae grammatices institutio trykt, dens forfatter var Polakken af fransk afstamning, Piotr Statorius Stojenski. 100 år efter udgivelsen af den første polske Bibel, på initiativ af kongehuset ligesom 30 år forinden La Gazette i Paris - gik det første polske dagblad Merkuriusz Polski i trykken Det moderne polske litterærsprog tog form i midten af det XVI årh. En ikke ubetydelig indflydelse på dets udvikling havde digterne og forfatterne: Biernat fra Lublin (ca ), Mikolaj Rej ( ), Jan Kochanowski ( ), Piotr Skarga ( ). Til homogenisering af sproget bidrog væsentligt bogtrykkere fra Krakow, såsom Jan Heller, Florian Ungler, Maciej Wierzbieta, Maciej i Marek Szarffenberg, og den i Schlesien fødte Hieronim Wietor. Meget stor påvirkning på Polakkernes sprogbrug og sprogbevidsthed udøvede de store skribenter ikke blot gennem det XVIII årh. (f.eks. digteren Ignacy Krasicki, ), men også senere, hvilket bekræftes af navne som: Adam Mickiewicz ( ), Juliusz Slowacki ( ), Aleksander Fredro ( ), Henryk Sienkiewicz ( ), Boleslaw Prus ( ). Der hersker en overbevisning om, at det netop var litteratur, af både den skønlitterære og videnskabelige art, samt i nogen grad pressen, der hjalp indbyggere af de polske landområder, som i 120 år blev delt mellem tre europæiske stormagter Rusland, Tyskland og Østrig, med at bevare det sproglige fællesskab. Nu til dags er litteraturens indflydelse på det offentlige og gængse (daglige) sprogbrug forholdsvis lille i sammenligning med indflydelsen af medie- og reklamesprog. Fire polske forfattere blev i tidens løb hædret med Nobels litteraturpris for deres polske værker: Henryk Sienkiewicz (1905), Władysław Reymont (1924), Czesław Miłosz (1980) i Wisława Szymborska (1996). Ñ óprzez Z j zykaç wszystki màdroêci Nauk wszelkich ich chytroêci, Wszelka sprawa ka dej rzeczy j zyk si zawsze toczy. à 7

10 F remmedsprogenes indflydelse ch hebel klajster wajcha szmelc Det polske sprog blev skabt og udviklede sig i begyndelsen sammen med andre slaviske dialekter. Senere modnede det selvstændigt, dog under stadig påvirkning af forskellige sprog, hvoraf lånte begreber og ord berigede dets ordforråd. Blandt de ældste, endnu præhistoriske, lån hører ord af iransk oprindelse (bl.a. bóg (GUD), raj (PARADIS)) og gotisk (bl.a. chleb (BRØD), książę (FYRSTE, HERTUG)). I middelalderen, i det XI-XV århundrede, kom en bølge af lån fra tjekkisk og latin (f.eks. parafia, proboszcz), hovedsageligt forbundet med den kristne religion, kirkehandlinger og kirkestrukturen, samt lån fra tysk især omkring bygningskunst, økonomi og forvaltning (f.eks. dach, cegła, burmistrz, ratusz, wójt). Det tjekkiske sprogs indflydelse gjorde sig gældende ikke blot i overtagelsen af den kristne terminologi (f.eks. kościół, opat, przeor), men desuden i tilpasningen af de fonetiske former af polske ord til den tjekkiske model, som værende mere elegant (med netop denne tilpasning kan de eksisterende former wesele, serce i stedet for wiesiele, sierce forklares). I det XVI århundrede dominerer blandt de långivende sprog italiensk (bevidnes af de lånte gloser pałac, kapela, kalafior, kasa, opera) og fransk (jfr. lån som bulwar, adres, bukiet, awans, afera, krem, parasol), og denne tilstand fastholdes indtil udgangen af det XIX århundrede. Netop i dette århundrede kunne den stærke påvirkning af besættelsesmagternes sprog konstateres i forskellige grene af det offentlige liv, og især indenfor teknik, kancelli og politisk virke: tyske lån (obcas, szmelc, hebel, klajster, wajcha, kurort, men også kalker som dworzec kolejowy af det tyske Bahnhof, listonosz af tysk Briefträger), og lån fra russisk (kibitka, turma, zsyłka, gułag, łagier, kołchoz, ale też dacza, samowar, sputnik). Denne indflydelse, som bekræftes af ovenstående eksempler, strakte sig langt ind i det XX årh., men fra dets anden halvdel blev alle fremmedsprogs påvirkning imidlertid overskygget af indflydelsen fra det engelske: dette giver sig til kende især indenfor videnskab og teknik (serwer, skaner, trend), økonomi (biznes, boom, leasing, menedżer), sport (aut, gol, tenis, walkower), underholdning (longplay, playback, song), samt det daglige liv (piercing, grill, hamburger). I det polske sprogs leksikale forråd findes der desuden spor af mange andre sprog, såsom arabisk (alchemia, alkohol, cyfra), ukrainsk (bohater), tyrkisk (janczar, kajdany, pantofel), ungarsk (dobosz, szałas), finsk (sauna), spansk (hacjenda), hollandsk (majtek), islandsk (gejzer), japansk (harakiri, karaoke, sake), norsk (slalom, fiord), svensk (skansen) og adskillige andre. Jaki j zyk - taki naród! 8 ód

11 Juridisk status I 1918 blev de polske territorier efter 120 års deling mellem Rusland, Preussen (Prøjsen) og Østrig forenet i et land og Polen har genvundet sin uafhængighed. Næsten samtidigt blev det polske sprogs juridiske status defineret. Den vedtog sejm (det polske parlament) loven om statssprog og officielt sprog gældende for regerings- og selvstyrets administration, hvori det hed: rigsmålet for Den polske Republik er det polske sprog. Det nationale sprog anvendes af alle regerings- og lokalstyreorganer og administrationssektoren både i indenrigs- og udenrigstjeneste. Selv samme retsnorm gav dog medlemmerne af nationale minoriteter lov til at kommunikere med de lokale myndigheder på deres eget sprog. Efter anden verdenskrig blev omtalte lov erstattet af dekretet om statssproget af Det gentog reglerne for det polske sprogs vedkommende, men så bort fra muligheden for brug af minoritetssprogene. I 1997 vedtog Nationalforsamlingen Polens nye konstitution, som er den første polske forfatning der i artikel 27 fastslår, at Det polske sprog er officielt sprog i Polen (Rzeczpospolita Polska). To år senere har parlamentet vedtaget loven af den 7. oktober om det polske sprog, som med nogle ændringer er gældende til dags dato. De vigtigste ændringer er følgende: restringerende krav i forhold til brugen af det polske sprog indenfor handel og arbejdsaftaler blev indført via loven af d. 2. april 2004, mulighed for brug af mindretalssprog eller regionalsprog overfor myndigheder i de gmina (kommuner), hvor minoriteterne udgår mindst 20 % af befolkningen, blev tillad gennem loven af 6. januar 2005 om nationale og etniske minoriteter. id idziesz idzie idà idziemy idziecie idà idàcy idàca idàce idàc szed sz a szli sz y Êciany Oto dom mój: cztery Êciany wiersza W mojej pi knej ojczyênie-polszczyênie 9

12 Rådet for det polske sprog Blev oprettet i år 1996 som en problemkomite ved Præsidium for Det polske Videnskabsakademi. Det består af 38 medlemmer som udnævnes af Formanden for Det polske Videnskabsakademi for en 4-årig periode. Halvdelen af Rådets medlemmer er sprogforskere, og halvdelen videnskabsmænd fra andre discipliner (bl.a. fysik, informatik, medicin og repræsentanter fra andre fag, som litteratur, teater, journalistik). Loven om det polske sprog af 1999 gav Rådet en opinionsgivende og konsultativ status i sager angående brugen af sproget og berammede dets kompetencer og lovhjemler. I overensstemmelse med loven er Rådet forpligtet til: hvert andet år at fremlægge beretningen om overholdelse af vedtægten om det polske sprog for Sejm og Senat; på opfordring af myndigheder eller på eget initiativ at ytre, i form af kendelser, meninger om korrekt brug af det polske sprog i tjenstligt og dagligt ordvalg samt at fastlægge principper for ortografi og tegnsætning; desuden kan alle statslige og offentlige institutioner, selskaber, sammenslutninger, skoler, og derudover producenter, importører og distributører af varer eller tjenester henvende sig til Rådet i sager angående brugen af det polske sprog. j Gdyby Ojczyznà by j zyk i mowa 10

13 Sproglige minoriteter Sprogminoriteter udgør ikke mere end 3-4 % af antallet af Polens statsborgere. De største grupper består af brugere af tysk, hviderussisk, ukrainsk, litauisk, kaszubisk, tjekkisk og slovakisk. Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderes deres antal forskelligt af minoritetssammenslutninger end af den nationale folketælling af 2002 Størrelsen af de signifikanteste nationale og etniske minoriteter samt brugere af regionale sprog Sprog Antal brugere Antal brugere iflg. vurdering af iflg. folketllingen minoritetssammenslutninger af 2002 (i tusinder) (i tusinder) tysk hviderussisk ukrainsk Kaszubisk 53 5 litauisk 25 6 slovakisk 25 2 tjekkisk 3 3 Loven om nationale og etniske minoriteter samt om regionalsprog af 2005 anerkender 9 nationale minoriteter (hviderussisk, tjekkisk, litauisk, tysk, armensk, russisk, slovakisk, ukrainsk, og jødisk), 4 etniske minoriteter (karaimer, lemko er, roma er (sigøjner), og tatarer), og folkefærdet som benytter sig af det kaszubiske sprog, der er anerkendt som regionalsproget. Størrelsen af de forskellige grupper er meget uens, da den strækker sig fra nogle få tiere (den karaimske minoritet) til godt over hundredetusind (det tyske mindretal). Offentlige myndigheder er lovmæssigt forpligtet til at støtte alle initiativer, som tjener bevarelse og udvikling af minoritets- og regionalsprog. 11 Wiernie s u y em polskiemu j zykowi

14 W gàszczu szczawiu àwe Wrzeszczu Skoler med undervisning i minoritets - og etnisksprog samt i regionalsprog (i år 2005) Sprog Folkeskoler Mellemskoler Almengymnasier skoler elever skoler elever skoler elever I alt Hviderussisk Grsk Jdisk Kaszubisk Litauisk Lemko Tysk Romani Slovakisk Ukrainsk Kilde: Den lille statistiske polske årbog for 2005, Warszawa 2005, s Kendskab til fremmedsprog Klaszczà kleszcze na deszczu S z Ifølge pjecen Europeans and their Languages (Europabarometer 243, offentliggjort i februar 2006) svarer kendskabet til mindst et fremmedsprog på konversationsniveau blandt Polens befolkning til det europæiske gennemsnit og udgør omkring 55%. Men et sådan kendskab til to eller flere sprog blev i 2001 deklareret alene af 12% Polakker. På daværende tidspunkt blev kendskabet til russisk (23%), engelsk (16%), tysk (14%) og fransk (2%) oftest bebudet. Omfanget af kendskabet til de enkelte sprog ændres meget hurtigt i disse år: væksten i større færdigheder i engelsk modsvares med fald i kendskabet til russisk. 12

15 Mówi ojców j zykiem ó S Ifølge det polske opinionsundersøgelses center (OBOP) kan samfundet opdeles i tre generationer, der tydeligt skiller sig ud fra hinanden når det gælder beherskelse af fremmedsprog: over halvdelen af de yngste efterforskede (14-34 år) besidder kendskab til mindst et sprog, i mellemgruppen (35-54 år) 2/5 dele, og blandt de ældste (over 54 år) 1/4 del. Indsigten i fremmedsprog er desuden forbundet med uddannelsesniveau, økonomi, og bopæl: blandt ledere med højere uddannelse og bosatte i byerne er kendskabet til mindst et fremmedsprog gennemgående. progpolitik ê åç Mali po polu hulali i pili kakao I polsk sprogpolitik kan afgrænses tre områder: politik i forhold til det polske sprog, i forhold til modersmål af Polens statsborgere og i forbindelse med undervisningen af fremmedsprog. Mål, omfang og midler af sprogpolitikken i forhold til det polske sprog, som er modersmål for majoriteten af Polakker og samtidigt officielt sprog i Polen, er fastsat af loven om det polske sprog. Denne blev vedtaget af det polske parlament som præambel til ovennævnte siger fordi det polske sprog udgør det bærende element af den nationale identitet og er nationalkulturens rigdom, den historiske erfaring viser at bekæmpelse af sproget var okkupanternes og besættelsesmagternes værktøj, som skulle berøve Polakkerne deres nationalidentitet. beskyttelsen af nationalidentiteten i globaliseringsprocessen er nødvendig, der erkendes, at polsk kultur bidrager til opbygning af et fælles, kulturmangfoldigt Europa, og at bevarelsen og udviklingen af denne kultur kun er mulig gennem beskyttelse af det polske sprog. 13

16 Daj aç ja pobrusz ça ty poczywaj Disse præmisser fordrer følgende forpligtelser: udvise omsorg for standard af offentligt brugt sprog og forbedring af brugernes sprogfærdigheder samt skabelse af forudsætninger for korrekt udvikling af sproget som kommunikationsværktøj på alle områder af det daglige liv udbrede viden om sproget og dets rolle i kulturen sprede agtelse for regionalsprog og lokaldialekter, og arbejde mod deres forsvinden, promovere det polske sprog i verden støtte polsk sprogundervisning både indenlandsk og udenrigs. I sin politik overfor polske statsborgeres andre modersmål er de offentlige myndigheder forpligtet til styrkelsen af mellemkulturel dialog, og især til at yde støtte til bevaring og udvikling af de nationale og etniske minoriteters mæle samt regionalsprog. Under hensynstagen til ovenstående, garanterer den polske stat retten til: frihed til brug af minoritetssprog i det private og offentlige liv udbredelse og udveksling af information i mindretalssprogene undervisning på og i minoritetssprog. I betragtning af den kvantitative og kvalitative vækst af institutionelle og private internationale relationer, samt hastig udvikling i politisk, økonomisk og kulturelt internationalt samarbejde både i europæisk og global kontekst, støtter den polske stat undervisningen af fremmedsprog i alle typer skoler, samt i kontinuerlig voksenundervisning. I forbindelse med dette bliver den nedre grænse for obligatorisk læren af først et, og senere to fremmedsprog sat systematisk ned. Et godt kendskab til mindst et fremmedsprog er et uafviseligt krav for ansættelse indenfor statsadministrationen. * Gid alle folk vidste, at Polakker taler deres eget sprog og ikke gĺssenes. Mikołaj Rej ( ) 14

17 Polske sprognævn Blandt de vigtigste polske landinstitutioner, som lovmæssigt eller vedtægtsmæssigt er impliceret i vurdering af sprogkommunikationskvaliten i Polen, kan nævnes: Rada Języka Polskiego przy Prezydium Polskiej Akademii Nauk (Rådet for Det polske Sprog ved Det polske Videnskabsakademis præsidium) ul. Nowy Świat 72, PL Warszawa, tel./faks Państwowa Komisja Poświadczania Znajomości Języka Polskiego jako Obcego (Statslig Kommission for bekræftelse af kendskabet af polsk som fremmedsprog) ul. Smolna 13, PL Warszawa, tel.: ; faks: Towarzystwo Miłośników Języka Polskiego (Selskabet for Det polske Sprogs elskere) al. Mickiewicza 31, PL Kraków, tel Towarzystwo Kultury Języka (Selskabet for Sprogkultur) ul. Krakowskie Przedmieście 26/28, PL Warszawa, tel./faks Den førende polske institution indenfor forskningen af både det gamle og det moderne polske sprog er Instytut Języka Polskiego Polskiej Akademii Nauk (Det polske Sproginstitut ved Det polske Videnskabsakademi) al. Mickiewicza 31, PL Kraków, tel./fax: Der arbejdes også intensivt med sprogforskningen ved følgende universitetscentre: Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu w Białymstoku (Institut for Polsk Filologi ved Bialystok Universitet) pl. Uniwersytecki 1, PL Białystok, tel ; tel./faks: Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Kazimierza Wielkiego w Bydgoszczy (Institut for Polsk Filologi ved Kazimierz Wielki Universitet i Bydgoszcz) ul. Jagiellońska 11, PL Bydgoszcz, tel ; ; Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Gdańskiego (Institut for Polsk Filologi ved Gdansk Universitet) ul. Wita Stwosza 55, PL Gdańsk 5, tel ; faks: Wydział Filologiczny Uniwersytetu Śląskiego w Katowicach (Den Filologiske Afdeling ved Schlesisk Universitet) pl. Sejmu Śląskiego 1, PL Katowice, tel , Instytut Polonistyki Uniwersytetu Jagiellońskiego (Institut for Det polske Sprog ved Jagiellonsk Universitet) ul. Gołębia 16, PL Kraków, tel , ; faks: àñ

18 Instytut Filologii Polskiej Katolickiego Uniwersytetu Lubelskiego (Institut for Polsk Filologi ved Den katolske Universitet i Lublin) Al. Racławickie 14, PL Lublin, tel Wydział Humanistyczny Uniwersytetu im. Marii Skłodowskiej-Curie w Lublinie (Den Humanistiske Afdeling ved Maria Sklodowska-Curie s Universitet i Lublin) pl. Marii Curie- Skłodowskiej 4, PL Lublin Wydział Filologiczny Uniwersytetu Łódzkiego (Filologisk Afdeling ved Universitet i Lodz) ul. Kościuszki nr 65, PL Łódź, tel ; faks: Wydział Humanistyczny Uniwersytetu Warmińsko-Mazurskiego w Olsztynie (Humanistisk Afdeling ved Warmia-Mazurien Universitet i Olsztyn) ul. Kurta Obitza 1, PL Olsztyn Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Opolskiego (Institut for Det polske Filologi ved Opole Universitet) pl. Kopernika 11, PL Opole, tel ; faks: Wydział Filologii Polskiej i Klasycznej Uniwersytetu im. Adama Mickiewicza w Poznaniu Collegium Maius (Afdeling for Polsk og Klassisk Filologi ved Adam Mickiewicz s Universitet i Poznan) ul. Fredry 10, PL Poznań, tel ; faks: Wydział Filologiczny Uniwersytetu Rzeszowskiego (Filologisk Afdeling ved Rzeszow Universitet) al. Rejtana 16 B, PL Rzeszów, tel , ; faks: Instytut Filologii Polskiej Uniwersytetu Szczecińskiego (Institut for Polsk Filologi ved Szczecin Universitet) al. Piastów 40b, PL Szczecin, tel ; tel./faks: Wydział Filologiczny Uniwersytetu Mikołaja Kopernika w Toruniu (Den Filologiske Afdeling ved Mikolaj Kopernik s Universitet i Torun) ul. Fosa Staromiejska 3, PL Toruń, tel ; tel./faks: Wydział Polonistyki Uniwersytetu Warszawskiego (Fakultet for Det polske Sprog ved Warszawas Universitet) ul. Krakowskie Przedmieście 26/28, PL Warszawa, tel Wydział Nauk Humanistycznych Uniwersytetu Kardynała Stefana Wyszyńskiego w Warszawie (Afdeling for humanistiske Videnskaber ved Kardinal Stefan Wyszynski Universitet i Warszawa) ul. Dewajtis 5, PL Warszawa, tel Wydział Filologiczny Uniwersytetu Wrocławskiego (Filologisk Fakultet ved Wroclaws Universitet) pl. Biskupa Nankiera 15, PL Wrocław tel , , ; faks: Wydział Humanistyczny Uniwersytetu Zielonogórskiego (Humanistisk Afdeling ved Zielonagoras Universitet) al. Wojska Polskiego 69, PL Zielona Góra, tel ; faks: z C but buta butowi butem bucie buty butów butom butami butach z Êç

19 O Publisher s Afterword n 22 February 2005 the Senate of the Republic of Poland passed a special resolution, thus making 2006 the Year of the Polish Language. Recognizing the fact that the Polish language is the fundamental element of Polish national identity and that it is one of the nation's greatest treasures, the Senate expressed the view that this special year would create favourable conditions for showing the enormous wealth and diversity of the Polish language, from the standard language to regional and rural dialects. In the Senate s opinion, as a result of Poland's accession to the European Union, responsibility for the Polish language has taken on a new, international dimension. Since Polish has become an official language of the European Union, not only is it necessary to promote and preserve its use in Poland, but also to promote knowledge about the Polish language and encourage people to learn Polish abroad. Many seminars, conferences and congresses - both national and international have taken place during the Year of the Polish Language. There have also been many competitions for oratory talent and recitation contests, as well as quizzes about the Polish language, and many other events, including countrywide public spelling competitions. The Council for the Polish Language was invited to act as one of the Year s coordinating bodies. It also took under its wing several projects put forward by various institutions, aimed at popularising knowledge about the Polish language and promoting a healthy enthusiasm for it. One of these projects was the publication of this booklet about the Polish language, now and in the past, in the 20 official languages of the European Union. The aim of this booklet is to popularize knowledge about the Polish language and to contribute to the flow of information about European languages and the sociolinguistic situation in EU countries, thus promoting the development of a plurilingual Europe with a rich linguistic heritage and one in which the inhabitants would have a certain ability to communicate in several languages, including the Polish language, which would comprise an integral part of this European diversity. Prof. Andrzej Markowski Chairman of the Council for the Polish Language. Warsaw, December 2006 Aby j zyk gi tki powiedzia wszystko, co pomyêli g owa

20

Nem grafik til websider

Nem grafik til websider Web design 101 Artiklen beskriver en nem måde, hvorpå du han lave ikon-lignende billeder til websider på basis af de symboltegnsæt, der er til rådighed på din computer. Metoden er særlig velegnet til små

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist Logo til sports event Andreas Ernst Tørnqvist Redegørelse Opgaven Opgaven omhandler forslag til logo for Sportslege 2013. Bidrag Jeg vil tage udgangspunkt i et logoforslag, som jeg ud arbejdede til lejligheden.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Kataloget er din inspiration til de mange skabeloner, der findes. Du kan bruge skabelonerne kreativt, dekorativt, samt i dit erhverv. Til at lave vægdekorationer,

Læs mere

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort

Læs mere

Designmanual / Forskningens Døgn

Designmanual / Forskningens Døgn 1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font

Læs mere

AM Interactive (AMI) designguide

AM Interactive (AMI) designguide AM Interactive (AMI) designguide AM Interactive designguide, Arild Garde Opdateret 3. september 2008 Identitet AMIs identitet sikres ved gennemført brug af logo, payoff, farver og typografi. Payoff time

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder LINDE No2 indeholder LINDE No2 TWIN indeholder 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INSTALLATION 6 BATTERIER - TÆND HÅNDSÆT OG BASE 7 ISÆT BATTERIER 4 3 2 1 1 2 3 4 8 BASE OG HÅNDSÆT Tilslut headset LED* Udgående kald

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Spild af ressourcer Miljø Leon Buhl. Leon Buhl, Teknologisk Institut, Energidivisionen

Spild af ressourcer Miljø Leon Buhl. Leon Buhl, Teknologisk Institut, Energidivisionen Spild af ressourcer Miljø Leon Buhl Antallet af vandskader siden 1992 Antal skader 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Antal skader 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Polen: Et Europæisk Vækstlokomotiv?! Åbningskonference og -reception Polish-Danish Chamber of Commerce (PDCC) København d. 29. August kl.13.30 21.

Polen: Et Europæisk Vækstlokomotiv?! Åbningskonference og -reception Polish-Danish Chamber of Commerce (PDCC) København d. 29. August kl.13.30 21. Åbningskonference og -reception Polish-Danish Chamber of Commerce (PDCC) København d. 29. August kl.13.30 21.00 13.30 - Konference på Crown Plaza, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S 18.30 - Reception

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Dansk standard DS/EN ISO 15612 2. udgave 2005-12-22 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Specification

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Engelsk på KU Sprogvejledning

Engelsk på KU Sprogvejledning KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 1017 KØBENHAVN K Engelsk på KU Sprogvejledning 1. udgave April 2007 Forord Jorden er flad. Sådan beskriver vi efterhånden den globaliserede

Læs mere

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever?

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever? Elevressourceregnskab Hvem er vores elever? Historie Tidligere talte vi om hvem vores elever var nu er gisninger blevet til fakta Det kendskab har vi kortlagt de sidste 5 år Til gavn for skolen den enkelte

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere