Jydske Dragonregiment Særudstilling

Transkript

1 Jydske Dragonregiment Særudstilling 1953 Holstebro som garnisonsby. Forlægningen fra Randers til Holstebro. Dragonen af årgang 1953.

2 Repræsentanter fra Danske Dragonforeningers Sammenslutning fremlagde i efteråret 2010 et forslag til at oprette en permanent dragonudstilling på Dragonkasernen. Dette forslag udviklede sig hen over efteråret til en række ideer og emner, der kunne være interessante, som udstillingstemaer for enkeltstående særudstillinger - særudstillinger i tilknytning til arrangementer på kasernen eller andre relevante steder var et skelsættende år for Jydske Dragonregiment. Regimentet havde i mange år været beliggende i Randers og forlægningen til Holstebro var et stort skifte for regimentet. Samtidigt var det også et stort skifte for Holstebro at blive en garnisonsby med militære traditioner, uniformer og køretøjer, som en del af byen og bybillede. Jydske Dragonregiment var og er stadig en stor arbejdsplads, der integreres i Holstebro bys almindelige virke. Ligesom det at være en garnisonsby er et supplement til Holstebros image, som en driftig produktions-, uddannelses- og handelsby. På den baggrund er der til første særudstilling valgt de tre temaer fra 1953: Holstebro som garnisonsby Forlægningen fra Randers til Holstebro Dragonen af årgang 1953 Jydske Dragonregiment takker for det store arbejde, der er blevet ydet i forbindelse med etablering af særudstillingen. Et arbejde som primært er forestået af de fire dragoner: Arne H. Rindom, K.C. Olsen, Teddy Børgesen og Kristian Klinkby. Herudover også en tak til de mange, der har hjulpet de fire dragoner i arbejdet med etablering af denne særudstilling til glæde for alle besøgende. Lars Dencker, oberst Chef for Jydske Dragonregiment Fra venstre: Arne H. Rindom, K.C. Olsen, Teddy Børgesen og Kristian Klinkby.

3 Holstebro som ny garnisonsby Politisk grundlag Ved Forsvarsordningen af 1951, skulle rytteriet omlægges til et panserregiment med dertilhørende øvelses-terræn. Det blev den 28. juli 1951 besluttet, at Holstebro skulle være ny garnisonsby. Silkeborg var også nævnt og foretrukket af officererne, men billig/dårlig landsbrugsjord omkring Holstebro gjorde udslaget. Ekspropriation Et ekspropriationsudvalg blev nedsat og samtidig blev det politisk besluttet, at Holstebro Kommune skulle betale ekspropriationen, som kom til at lyde på godt og vel kr. 2 millioner, hvoraf man lånte 1 million af forsvarsministeriet. I alt kom det til at omfatte 56 ekspropriationer i Holstebro-, Idom- og Nr. Felding kommuner. 18 familier i Idom- og Nr. Felding kommune og 7 familier i Holstebro kommune måtte fraflytte deres ejendomme, i alt ca tdr. land. Takket være et dygtigt udvalg og den dårlige jord forløb det så at sige uden de store problemer. Dog var der visse problemer med lystejendommen Dyrby Vestergaard, hvor ejeren Jacob Jacobsen var utilfreds med den fastsatte erstatning og jf. ny grundlov kunne anke afgørelsen til overtaksationskommissionen, som forhøjede beløbet.

4 Etablering af kasernen Politisk blev det besluttet, at staten skulle betale de ca. 20 millioner, som den daværende Bygningstjeneste vurderede, var prisen på de ca. 60 bygninger. Det hele blev sendt i licitation, og til glæde for byen blev det en lokal entreprenør Jens Jensen, som vandt. Men nu opstod der et problem, idet der lokalt ikke fandtes så mange murere, ca. 40. Det problem løste forsvarsministeriet ved at lade soldater aftjene værnepligten som murere. Det samlede antal håndværkere var på et tidspunkt oppe på 342. En af de første bygninger som blev færdig var garage 47, som senere sammen med telte blev indkvartering. Garagerne blev oprindeligt bygget til Patton kampvogne, men pga. Koreakrigen blev det Centurion kampvogne, vi fik som våbenhjælp. Da disse var større gav det anledning til en del pladsproblemer, men som kunne løses ved påpasselighed. Holstebro byråd behandlede den 12. juni 1953 positivt en ansøgning fra Bygningstjenesten om etablering af vaskeplads i Galgemose Plantage, nu Vester Plantage. Skydebane, hvortil der var bevilget kr ,00 var også indledningsvis et problem at få færdig i 1953, derfor måtte forsvaret leje sig ind i Ulfborg. Officersboligerne på Dragonvej kunne også først forventes færdige i 1954/55. Ifølge Amtsbladet skulle der herudover bygges fire pansergarager og et depot med værksted ved Hestbjerg.

5 Kostforplejningen Den først ankomne til den ny kaserne var forplejningsforvalter Johannes Ove (billedet) med sine kogersker fru Emma og fru Olsen. Kartoffelskrælning var indledningsvis i det fri. Kostforplejningen blev indledningsvis indrettet i en af de store garager. Det nederste i behovspyramiden var også dengang forplejning, i et interview af Amtsbladet den 11. maj fortalte kostforplejningsforvalter Johannes Ove, at han under ingen omstændigheder ville flytte fra Randers uden sine to dygtige kogersker Emma Olsen og Emma Rasmussen. Han fortalte videre, at soldaternes livret var frikadeller og hakkebøf uanset, at kostforplejningskommissionen havde fastsat nogle bestemmelser med henblik på, at soldaterne fik det rette antal kalorier og vitaminer. I øvrigt skal nævnes, at soldaterne ikke var forpligtiget til at spise i kostforplejningen. Johannes Ove nævnede også et eksempel på en spiseseddel for en uge: Morgen: 80 g havregryn, ½ l mælk, 15 g sukker, en skive franskbrød, en skive sigtebrød og alt det rugbrød soldaten ønsker hertil 50 g marmelade og kaffe/the. Middag søndag: Oksesteg og rabarbergrød. Mandag: Kærnevællingskoldskål og kødfarsbudding med grøntsager. Tirsdag: Gule ærter med flæsk. Onsdag: Citronsuppe med tvebakker og biksemad. Torsdag: Byggrynsvælling og stegt lever. Fredag: Øllebrød og kogt hornfisk med persillesovs og lørdag: Byggrynsvandgrød med æbler og frikadeller. Aften: 30 g leverpostej, 50 g ost, 35 g pålægspølse, 40 g marmelade, røgede sild, 75 g revne gulerødder med sukker og citronsaft, brød, hvidtøl og kærnemælk.

6 Byrådets godkendelse af soldaterhjems byggeriet trak tilsyneladende ud, derfor blev det besluttet at etablere et midlertidigt soldaterhjem i form af en Søby barak. Man forventede, at den midlertidige barak ville blive opført i lyntempo på ca. 14 dage, idet hele arbejdet blev udført i tjenestetiden af værnepligtige håndværkere blandt dragonerne til omkring kr ,00. Samtidig var udpegningen af den ny soldaterhjemsleder gået hurtigt, og det blev den 36 årige Jørgen Rasmussen (billedet) fra KFUM i Gothersgade. Forlægning fra Randers til Holstebro Første styrke Den 06 MAJ 1953 kom en deling af motorbataljonen med Scout Cars ad Viborgvej og blev ved byskiltet ud for den nuværende Egekirkegård modtaget af Holstebro Dagblads journalist K. E. Nielsen (KEN), som gennem en lang årrække herefter blev en god samarbejdspartner for regimentet. Dagbladets fotograf Borris Andersen tog herefter det berømte billede af ritmesteren og de ventende børn. Samtidig blev på banegården aflæsset to Chaffee kampvogne, de første kampvogne til den ny garnison. En fortrop på 20 mand var dog ankommet et par dage før med henblik på klargøring af garager til indkvartering og kostforplejning samt opstilling af telte bl.a. et infirmeritelt til ca. 20 personer.

7 Fortroppen havde medbragt regimentsmaskotten Simon og dens hvalp Bølle.

8

9 Den første dyst mellem byen og JDR Den 28. maj 1953 måtte dragonerne bide i græsset ved at tabe 11-1 i fodbold til byens sammensatte firma fodboldhold. En blandt mange undskyldninger var, at næsten alle soldaterne var sendt på roearbejde. Blandt målscorerne skal nævnes Cedrik Lange med tre mål og dragon Veggerslev med et mål. Kampen blev gennemført på Holstebros nye stadion, som led i børnehjælpsdagene, entreen var derfor 1 kr. pr. voksen, børn og soldater havde gratis adgang. Første inspektion Daværende forsvarschef, admiral Qvistgaard viste stor interesse for det nye regiment ved en inspektion den 21. juli, hvor admiralen og regimentschefen kørte i kampvognen Chaffee (billedet). Centurion kampvognen blev kun gennemgået da de første to stk. Centurion var ankommet dagen før kl efter fire dage undervejs. Ved Herningvej havde flere hundrede mennesker taget opstilling på begge sider af vejen og fulgte med stor interesse aflæsning af kampvognene med henblik på at passere jernbaneviadukten og senere Røde Bro. Rådgivere under transporten var tanks specialisterne overfenrik M. A. Mathisen, S. Sørensen og U. Byskov.

10 Velfærdsarrangementer DRAGONFEST Lørdag den 14. juni gennemførte 4. eskadron, den ældste eskadron, den første dragonfest i Holstebro. Den blev afholdt på Knudsens Hotel og deltagerne var eskadronens dragoner med deres koner og kærester ca. 175 i alt. Festen startede kl med smørrebrød, øl og snaps herunder taler og underholdning. Herunder holdt også regimentets næstkommanderende oberstløjtnant K. A. Krarup tale og sluttede med at invitere damerne på besøg og morgenkaffe på kasernen dagen efter fra kl Festen sluttede med dans til kl. 0100, musikere og entertainere underholdt gratis, da soldaterne selv skulle betale. JAZZKONCERT Onsdag den 21. oktober 1953 gennemførte velfærdstjenesten en Jazzkoncert i juniorhallen, daværende badmintonhal for de Holstebro dragoner og deres onsdagsvenner. Dirigenten var den kun 20 årige Jørgen Petersen, som kom fra 6. regiments musikkorps og spillede trompet. Efter sigende kunne han spille fire toner højere end Louis Armstrong. De øvrige 12 mand kom fra Randers. Der var en fantastisk stemning i hallen, som ved den lejlighed blev sammenlignet med KB-hallen. TATTOO Lørdag, den 13. oktober trak dragonernes tattooarrangement 1000 tilskuere i Holstebro Idrætspark til støtte for kræftens bekæmpelse. Det blev senere betegnet som I jeep og til hest, dragonen altid bedst. I hestetattooet deltog otte mand heraf fire olympiaderyttere, nemlig oberstløjtnant K. A. Krarup (senere regimentschef), ritmester E. K. Carlsen, ritmester Achton og løjtnant Rubæk-Nielsen sidstnævnte på hesten Ohio. De øvrige deltagere var overfenrik Callisen, ritmester S. Kiærskou og løjtnanterne Frandsen og Lindegaard. Jeep tattooet blev gennemført af dragoner fra 3. kampvognseskadron og lod efter sigende ikke rideopvisningen noget tilbage at høre, hverken på mod eller tekniske færdigheder. 60 dragoner fra 1. kampvognseskadron under ledelse af løjtnant K.P. Hedegaard, som senere blev gartner i Stige på Fyn, beviste, at den stærkt motoriserede dragon også mestrede showeksercits. I fritidsudvalget diskuterede man om gennemførelse af en regimentsfest, hvor hele byen skulle inviteres. HOLSTEBRO CABARET For at afprøve stemningen gennemførte fritidsudvalget den 8. juli i Sdr. Plantage ved Skovpavillonen en Holstebro-cabaret for byens borgere og byens dragoner. Succeskriteriet var minimum to hundrede tilskuere, men der kom Dermed var der ikke tvivl om, at succes en var hjemme. Festkomiteen havde forud kontaktet teaterdirektrice Lilly Broberg for at få ideer og scenetips. Takket være god forberedelse og engagement, blev det en storslået succes. SKUESPIL Af nogle indslag skal nævnes Kaj Munks skuespil Før Cannae samt en sketch om En kassationsret, også en frejdig feriedreng fra Aarhus kaldte smilene frem. Tækkemanden og Jens hans hywlboer blev med succes fremført. Der var ikke tvivl om at en sådan succes skulle følges op. En ting manglede dragonerne dog i Holstebro, og det var mulighed for dansant eller dansested, men borgere og byråd var imod. 10

11 Kampvognstransport I juli begyndte de første kampvognstransporter med Centurion, dels på landevej og dels på tog. Den 24. juli forventedes den 2. landevejstransport at nå frem efter to dage på vejene. Når det tog så forholdsvis lang tid, var det fordi hastigheden højest var 10 km/t, på enkelte strækninger dog op til 20 km/t. Desuden måtte man fortage omladninger af hensyn til broklassifikationer uanset, at fire broer blev forstærket af ingeniørerne fra Vejle. Det gav i øvrigt arbejdsdage på op til 22 timer. Dengang var der heldigvis ingen køre- og hviletidsregler. Vedr. jernbanetransporten har statsbanerne måttet låne to 20 tons blokvogne på 12 hjul i Belgien. Aflæsning blev foretaget på rampen ved Sydbanen (Sdr. Port). Kampvognene blev udskibet I Esbjerg og kørt til artillerilejren i byen og derfra til klargøring i Oksbøl før den endelige transport til Holstebro. Transporten blev ledet af overfenrik U. Byskov. Officiel overdragelse Den 1. november 1953 var den officielle overdragelse af garnisonen til Holstebro. Højtideligheden blev ikke mindre af, at det samtidig var regimentets 274 års fødselsdag. I den anledning blev der afholdt en parade kl med opstilling foran mandskabsbygningerne. Efter at estandarten var ført på plads, præsenterede styrken gevær for et stort splitflag, som for første gang blev sat på den 20 m høje flagstang medens 3. regiments musikkorps spillede Altid frejdig 11

12 Regimentschefen oberst Aage Jansen, der var iført feltuniform m/44 bød velkommen til bl.a. Hans Højhed generalmajor Prins Viggo, chefen for landsdelskommandoen generalmajor T. K. Thygesen, generalinspektøren for pansertropperne generalmajor C. A. Friis og chefen for regionen, generalmajor Hoffmann. Traditionerne blev på alle måder demonstreret bl.a. ved. at musikkorpset spillede honnør march for Prins Viggo samtidig med at alle estandarter blev sænket. Generalmajorerne blev hilst med honnørsignaler. Borgmester D. P. Jensen sagde blandt andet i sin velkomsttale, at byen var opmærksom på den store opgave det var, at være garnisonsby, men håbede at byen kunne være med til at bane vejen for et frugtbart samarbejde til gavn og glæde for begge parter. Generalmajor Thygesen betegnede i sin tale regimentet som et eliteregiment præget af udholdenhed, dristighed, mod, offervilje og pligttroskab. Et af højtidelighedens højdepunkter var da generalmajor C. A. Friis genafslørede regimentets mindesten for modstandskampen, hvor fire nye navne er tilføjet; oberst P. Riis Lassen, sergent C. J. Jensen, sergent H. C. Spangaa og dragon O. Bogh. Æresvagter på hver side af mindestenen var premierløjtnanterne J.F. Edeling og H. Høngsmark iført dragonernes blå gallauniform. Samtidig med, at vagterne saluterede, blev dækkenet fjernet af generalmajoren. Herefter spillede musikkorpset traditionen tro Det var på Isted Hede.... Paraden blev afsluttet af pastor Johs. Sørensen, som sluttede med et fadervor og med sangen Vor gud han er så fast en borg. 12

13 Holstebro bys modtagelsesfest Mandag den 22. juni 1953 afholdt byen en modtagelsesfest for de nu ankomne tre eskadroner i Sønderlandsskolens gymnastiksal. Borgmester D. P. Jensen sagde bl.a., at han håbede, at soldaterne efter endt soldatertid vil mindes byen med glæde. Talen gjorde stort indtryk på tilhørerne herunder også maskotten Simon med afkom Bølle, der begyndte at bjæffe, hvilket medførte udvisning. En sergent fra Horsens, som aldrig havde været i Holstebro før udtalte, at Holstebro blev omtalt som byen på heden, som havde vist sig at være venlig og imødekommende. Dragon 990 Snejbjerg Alf Ove Jensen talte til sidst på soldaternes vegne, hvor han bl.a. lovpriste Randers som garnisons by med kælenavnet De Randers Dragoner. Han havde kendskab til, at mange unge mennesker ønskede at blive soldat i Randers, idet selvbevidste København forlød det Skal du til Randers dit heldige Asen og fortsatte hvem kan lade være med at fortælle andre om sin elskedes dejligheder, når hun virkelig er uforlignelig. Dragon Snejbjerg sluttede med at tilkendegive sin overbevisning om at De Randers Dragoner ville blive til de Holstebro Dragoner og vil sige til vore efterfølgere Skal du til Holstebro dit heldige Asen. Etablering af dragonforening Yngre som ældre dragoner ønskede at etablere en Dragonforening for Holstebro & Omegn. Den 13. juni 1953 mødtes dragoner på Postgården med et udkast til en forenings love. Med nogle enkelte ændringer og tilføjelser blev Dragonforeningen for Holstebro & Omegn etableret med grosserer Knud Pedersen som formand og premierløjtnant Nygaard-Jensen som næstformand, fabrikant Alfred Beck Christensen som kasserer, lagerforvalter Hans Richardt Jensen som sekretær og femte medlem pens. Pakmester C. Christensen Struer. I forbindelse med stiftelsen er ældre dragoner godt repræsenteret, alderspræsidenten bliver uden tvivl den 82 årige Chr. Stauning, som aftjente sin værnepligt i 1894, tæt fulgt af Berthel Østerlund og Chr. Vang som begge var indkaldt i 1896 og endelig P. Chr. Dalgaard som repræsenterede årgang Chr. Stauning havde i dagens anledning forfattet en sang på 12 vers. I dagens anledning overrakte regimentschefen en reproduktion af maleren Rasmus Christiansen Dragoner der holder Hvil til den nyudnævnte formand Knud Pedersen. 13

14 Dragonen af 1953 Indkaldelser Der var megen travlhed for at få mandskabsbygningerne færdige, idet der den 11. november kom yderligere 380 nye rekrutter, således var der i november i alt mand på kasernen, og da vinteren nærmede sig kunne man ikke forsvare indkvartering i garager. Den 11. november 1953 blev 380 rekrutter indkaldt til 18 måneders værnepligt. Langt de fleste kom med toget i løbet af formiddagen. På stationen blev de afhentet og kørt til det midlertidige soldaterhjem, hvor de blev trakteret med en gratis kop kaffe med brød. Kl skulle rekrutterne møde på kasernen, hvor den første udrustning var spisebestik, med henblik på at kunne indtage den første traditionelle første rekrut ret, gule ærter med flæsk. Om aftenen skulle rekrutterne møde på soldaterhjemmet med henblik på hjemsendelse af deres civile tøj, herunder var der en assistent fra postkontoret til stede. Onsdag, den 25. november inviterede soldaterhjemmet til velkomstfest på Sønderlandsskolen, idet der ikke var plads på det interimistiske soldaterhjem, som i øvrigt var placeret bag det nuværende soldaterhjem. Rekrutuddannelsen varede i 12 uger, hvorefter de blev udnævnt til dragoner og fordelt på de forskellige eskadroner. 14

15 Medborgerkundskab I vinteren blev der gennemført forsøgsundervisning med et gunstigt resultat, således at undervisningen blev indført i alle tre værn samtidig med 18 måneders værnepligt. Dermed kom det til at dreje sig om ca mand med en omkostning på 3,5 millioner. Forstander for den civile tjenestetidsundervisning betegner den som Måske det største pædagogiske eksperiment i Danmark. Undervisningen var obligatorisk og foregik på Holstebro Tekniske Skole med en lærerstab fra nær og fjern. Teknisk skole blev lejet pga. pladsmangel på kasernen. To timers medborgerkundskab og dansk var obligatorisk medens andre fag var tilvalg så som landbrugsundervisning, bosætnings -, tegne -, bogholderi og engelskundervisning. Undervisningen blev gennemført mandage og onsdage fra kl samt tirsdage, torsdage og fredage fra kl Befalingsmændene blev undervist på kasernen og havde samme undervisning plus pædagogik. Undervisningen foregik hver tirsdag aften fra kl var som bekendt året, hvor en ny grundlov skulle vedtage bl. a. ændret valgretsalder. Dragon Snejbjerg, der havde en uddannelse som cand. mag. underviste i den nye grundlov, som bekendt blev vedtaget. 7,62 mm GARAND M/50 Hjemsendelse Ved en parade den 23. oktober 1953 tog regimentet afsked med det første 18 måneders mandskab. Medens estandarterne førtes frem tordnede to jetjagere hen over kasernen for at give en god stemning. I den forbindelse gav regimentschefen udtryk for sin stolthed over, at tjenestetidsforlængelsen ikke havde givet anledning til protester blandt dragonerne, hvor andre værnepligtige havde foretaget protestmarcher og foretaget egentlige strejker. Regimentschefen gav hånd til samtlige dragoner fra 1. kampvognseskadron, 5. panservognseskadron og halvdelen af 1. opklaringseskadron ledsaget af regimentets maskot Simon. Som afslutning blev tre landsskytter hædret med deres førstepræmie, skytterne var på gevær: Dragon Kølkær Johs. T. Nikolajsen, på maskinpistol: Dragon Grynderup Henning Sørensen og på maskingevær: Dragon Tinglev Jens Jensen. Den bedste enhed blev 1. kampvognseskadron. Det skal nævnes, at det var blandt alle landets soldater dvs. flere tusinde. Dragonerne på udflugt Mange af de køretøjer som det danske forsvar modtog i forbindelse med våbenhjælpsprogrammet fra USA var klargjort og hovedrepareret, hvilket betød at de skulle tilkøres, det drejede sig om jeep M/47/48 og KMC erne. Problemet blev løst ved, at dragonerne i deres fritid tilkørte bilerne under kommando med mekaniker ledsagelse. Turene blev tilrettelagt således, at dragonerne fik lejlighed til at kende terrænet i Jylland og på Fyn. Der var samtidig givet tilladelse til at familie og venner måtte besøges. 15

16 Personlige erindringer om forlægningen mellem Randers og Holstebro Materielforvalter Alfred Wester Efter min bedste hukommelse, her 60 år efter foregik det således: Forlægningen fra Randers foregik dels med et forkommando under ledelse af ritmester Kiærskou vel nok omkring maj 1953, og hele regimentet officielt pr. 1. november Selve flytningen fandt sted over en længere periode. Munderingsdepotet i bygning 30, var slet ikke klar, idet der manglede såvel hylder som skabe samt reoler og varme. Der var dog varme i en lille del af bygningen. Derfor blev mundering m.v. opmagasineret i forskellige garager, hvilket fandt sted flere måneder hen i Iklædning af rekrutter pr. maj 1954 fandt sted i en garage. Indtil kostforplejningen var klar, foregik forplejning og Tutten i en garage nær servicestationen. Kort tid efter maj iklædningen blev jeg ansat som materielforvalter ved motordepotet, garage 38, i daglig tale Depot Wester. Også en bygning uden varme, bortset fra et lille kontor med EL-varme. I denne bygning var samlet værktøj til køretøjer og ligeledes til kampvogne. Udover dette var såvel dæk, olie, rengøringsmidler, maling som sløringsnet at finde. 19. december Seniorsergent J.K. Jensen På opfordring kan jeg fortælle følgende: Under morgenappel, den 8. september 1953 ved første bataljon blev jeg afgivet til at være kommandør på en 8 tons Humber fra regimentets mobiliseringsbeholdning, der skulle flyttes fra Randers Dragonkaserne til Holstebros ny Kaserne. Vi var i alt 12 Humber kampvogne, der blev flyttet sammen med en snes lastvogne af forskellig slags. Min egen udrustning bestod af en civil kuffert, køjesæk, seletøj med patrontaske og en lille rygsæk. Vi havde ikke nogen form for våben. Disse blev først udleveret i Holstebro. Humber kampvognene først ud af vagten. Jeg kørte som vogn 2, og havde en af regimentets mather som chauffør. Han havde dagen før sørget for at tanke og eftersyn var i orden. Vores udrustning var i en stor bagagekasse, så der var god plads i Humberen. Vores første pause var ved Bjerregrav og den næste lige 16

17 før Viborg by. Vi kørte i en sydlig rute fra øst til vest igennem Viborg. Vi havde et par pauser endnu før vi nåede til Holstebro kaserne, og landskabet skiftede til hede. Det stiftede vi for eftertiden bekendtskab med i vores dagligdag. Alle Humberne kørte uden problemer til den ny kaserne. Enkelte af lastbilerne manglede olie, men fik påfyldning undervejs. Turen sluttede i regimentets garagegård. Kørebogen blev afsluttet og afleveret ved garage 40. Så var turen slut for mit vedkommende. Jeg fik ordre på at gå til blok 14, stue 2 for indkvartering, og der var jeg indkvarteret i ca. 3 uger sammen med 12 korporaler. Derefter kom jeg i blok 16, nordenden. Administrativt var vi i 1. bataljon. Arbejdsmæssigt var vi i en rekruteskadron indtil den 26. september, herefter kom jeg i 3 lette eskadron, hvor jeg forblev indtil den 9. februar Forplejning: Indtil 15. september spiste vi varm mad i et midlertidigt køkken i bygning 46 (sadelmager-værkstedet). Spisestedet var det store rum, mod syd, og maden blev lavet i det lille værksted mod nord, hvorfra der var udsigt til Galgemosevej. Her var den første vagt. Vagten bestod af et lille telt og en lastepalle, som vagten stod på. Der var også en kantine i blok 52, hvor vi kunne handle i vores fritid. Der kunne vi købe kaffe, brød og pølser. 19. december Materielforvalter Leo Højland Jeg skulle foranstalte, at køretøjerne kom fra Randers til Holstebro. Flytningen blev delt op i 3 afsnit. FORKOMMANDOET I april 1953 blev et hold udtaget til at klargøre modtagelsen af regimentet i Holstebro. Officiant Callisen fik kommandoen, der skulle modtage og foranstalte indkvarteringen af personellet. FORLÆGNINGEN Forkommandoen kom til Holstebro den 6. maj Den bestod af køretøjer benævnt Humber panservogne og Scout Cars. Herudover var der i forkommandoen 4 x 4 PMV Mosegrisen. Øvrige køretøjer var lastvogne som Volvo-, Lorry- og Commer lastvogne. Først den 1. november 1953 ankom resten af regimentet til Holstebro. INDKVARTERINGEN og FORPLEJNING De menige soldater sov i garage 54 og befalingsmændene i en teltlejr, hvor UMAK bygningen nu er placeret. Maden blev tilberedt i garage 47 af fruerne Olsen og Rasmussen, som kom med fra Randers. Officererne spiste i det nuværende sadelmagerværksted i det afsnit, som vender ud mod vejen og sergenterne i det rum, som vender ud mod gården. Kantinebestyrer fru Kroner Sørensen fulgte med fra Randers. Hun havde et telt, hvor gaskammeret er placeret i dag. Denne kantine var for befalingsmændene. De menige havde et lokale i bygning 52, hvor ammunitionen fra UMAK blev udleveret. Telefoncentral og kontor for eskadronen var i bygning 52 ved siden af vaskehallen og til venstre i garageområdet ved benzintanken. 6. januar

18 18

19 19

20 TEDDY BØRGESEN, marts Indhold er korrigeret med hjælp fra regimentschef, oberst Lars Dencker, pensioneret seniorsergent Kristian Klinkby og Bestyrelsen for Dragonforeningen for Holstebro og Omegn. Layout: Korporal Tommy Bruhn