Tillæg til. Bekendtgørelse og studieordning. for. Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Transkript

1 Tillæg til Bekendtgørelse og studieordning for Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I HOLSTEBRO Udarbejdet maj 2009 Rev. Januar 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den teoretiske og kliniske undervisning Rammer og struktur for valgmodul Det tværprofessionelle modul Udarbejdelse af bachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder Lokalt samarbejde... 6 Fagligt Ledelses- og Udviklingsudvalg... 6 Fagligt Koordinations- og Udviklingsudvalg... 7 Samarbejdet mellem studerende, klinisk vejleder og undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen med henblik på den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb og bedømmelse Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Studieplaner Internationale uddannelsesmuligheder Prøver og anvendte bedømmelsesformer Generelt om prøver og eksamen Tilmelding til prøver Afmelding fra teoretiske og kliniske prøver og skriftlige opgaver Sygeeksamen Omprøver Karakterfastsættelse ved bedømmelser Tildeling af ECTS Påbegyndelse af nyt semester/modul Klager Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 14

3 Side 3 af Forord Dette tillæg til Bekendtgørelse for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 er en konkretisering af de områder i studieordningen, der ikke er beskrevet i lovteksten med tilhørende bilag. Uddybningen er udarbejdet jævnfør 12 stk. 2 og 13 stk. 1 og gælder således for VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den teoretiske og kliniske undervisning Nedenstående oversigt viser, hvordan uddannelsen er tilrettelagt på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro med 120 teoretiske ECTS-points og 90 kliniske ECTS-points. uge 6-16 uge uge uge 46-5 Feb Marts April Maj Juni Jul/Aug Sept Okt Nov Dec Jan Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 2) Teori: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Sygepleje, fag og profession Sygepleje, sundhed og Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Sygepleje, grundlæggende klinisk 1) sygdom virksomhed Modul 5 3) Modul 7 Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS 8) 5) patienter/borgere i eget hjem 4) udsatte grupper Tværfagligt modul Sygepleje, relationer Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Tværprofessionel virksomhed og interaktioner 4) udsatte grupper 8) 5) patienter/borgere i eget hjem Modul 9 Modul 10 Modul 11 Modul ECTS 15 ECTS 15 ECTS 6) 15 ECTS 7) Sygepleje, etik og Sygepleje, akut og kritisk Sygepleje, kompleks klinisk Sygepleje, videnbaseret virksomhed virksomhed selvstændig profressionsudøvelse Modul 13 3 ECTS Modul 14 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Valgmodul Sygepleje, udvikling og forskning uge 6-16 uge Feb Marts April Maj uge uge 46-5 Juni Jul/Aug Sept Okt Nov Dec Jan Modul 1 Modul 2 Teori: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS Sygepleje, fag og profession Sygepleje, sundhed og 1) sygdom Modul 3 Modul 4 2) Modul 5 3) Modul 7 15 ECTS 15 ECTS 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS Sygepleje, somatisk sygdom og Sygepleje, grundlæggende klinisk Tværfagligt modul Sygepleje, relationer lidelse virksomhed Tværprofessionel virksomhed og interaktioner Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 9 Modul 10 8) 5) patienter/borgere i eget hjem 4) udsatte grupper 15 ECTS 15 ECTS Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Sygepleje, etik og Sygepleje, akut og kritisk 4) udsatte grupper 8) 5) patienter/borgere i eget hjem videnbaseret virksomhed Modul 11 Modul 12 Modul 13 3 ECTS Modul ECTS 6) 15 ECTS 7) 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Sygepleje, kompleks klinisk Sygepleje, Valgmodul virksomhed selvstændig profressionsudøvelse Sygepleje, udvikling og forskning Teoretisk undervisning 1) Medicinsk/kirurgisk sygepleje og hjemmepleje 4) Psykiatri Klinisk undervisning 2) Medicinsk/kirurgisk sygepleje/hjemmepleje 5) Hjemmepleje Intern prøve 3) Medicinsk/kirurgisk sygepleje, 6) og 7) Medicinsk /kirurgisk sygepleje, hjemmepleje eller psykiatri Ekstern prøve hjemmepleje/psykiatri/lægekonsultation m.v. 8) Børnepraktik (uge 8/9 og 19/20 og 37/38 og 48/49) Klinisk undervisning i relation til bachelorprojekt Færdighedslaboratorium Klinisk undervisning i relation til valgfrit modul 3. Rammer og struktur for valgmodul Uddannelsens modul 13 er et valgmodul, som er tilrettelagt efter Rammer for national koordinering af valgmodul 13 på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. 4. Det tværprofessionelle modul Modul 5, uddannelsens tværprofessionelle modul, har til hensigt at udvikle de studerendes tværprofessionelle kompetencer i et fagligt fællesskab mellem professionsuddannelser. Modulet tilrettelægges dels som et monofagligt undervisningsforløb og dels som et flerfagligt undervisningsforløb.

4 Side 4 af Udarbejdelse af bachelorprojektet Bachelorprojektet bearbejder en sygeplejefaglig klinisk problemstilling på baggrund af enten empiriske data eller som et litteraturstudie. Der arbejdes med relevant teori og metode. Der demonstreres grundlæggende akademiske metoder med kritisk anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Bacheloreksamen består af et skriftligt projekt udarbejdet i grupper efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination. 6. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen Uddannelsen anvender vekslende undervisnings- og arbejdsformer tilpasset indhold i fag og fagområder. IT er en naturlig del af undervisningen, og der arbejdes med implementering af læringsmetoder som e-læring, simulationsbaseret træning og entreprenørielle læringsformer. I klinisk praksis er der i den kliniske undervisning øget fokus på anvendelse af digitale teknologier, som tages i brug i relation til pleje, kommunikation og behandling. 7. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro samarbejder med de kliniske undervisningssteder på forskellige niveauer i organisationerne. Samarbejdet har overordnet til hensigt: at sikre sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen, herunder forberedelse til den kliniske undervisning samt videreudvikling af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre professionsbasering og udviklingsbasering af den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre gensidig information om centrale tendenser i professionen og i uddannelsen og initiere tiltag i relation til disse tendenser at sikre rammer og vilkår, der understøtter den studerendes realisering af mål for læringsudbytte, med fokus på den kliniske undervisning at skabe rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder at skabe rammer og vilkår for fælles udviklingsaktiviteter mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder Organisering af samarbejdet sker i forskellige fora og på forskellige niveauer, regionalt, kommunalt og lokalt Regionalt samarbejde På regionalt niveau samarbejdes overordnet i to fora: Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Klinisk dialogforum Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Uddannelsesudvalget er nedsat i henhold til Lov om professionshøjskoler, 18 og vedtægt for Professionshøjskolen VIA University College, 16. Formål Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre den regionale og nationale dækning af professions-bacheloruddannelsen og bidrage til vækst og udvikling af erhverv og profession.

5 Side 5 af 17 Uddannelsesudvalget skal sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur. Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer samt forskning og udvikling inden for og i relation til professionsbacheloruddannelsen. Sammensætning Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen. Uddannelsesudvalget varetager følgende opgaver; Rådgiver bestyrelsen, rektor, højskoledirektøren og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale og nationale uddannelsesdækning. Afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Høres om uddannelsespolitiske forhold, der er aktuelle i professionshøjskolen. Klinisk Dialogforum Klinisk Dialogforum er et overordnet samarbejdsorgan mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen samt VIA University College, VIA Sundhed, om klinisk undervisning af studerende i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA. Medlemmer af Klinisk Dialogforum er repræsentanter fra Region Midtjylland, alle kommuner i regionen samt fra VIA Sundhed. Det kan være relevant at invitere repræsentanter fra private institutioner med til møder. Klinisk Dialogforum omfatter alle sundhedsfaglige uddannelser i VIA, men der kan være møder eller dele af møder, som kun omfatter sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk Dialogforum kan nedsætte arbejdsgrupper omkring såvel monofaglige som tværprofessionelle temaer. Formålet med Klinisk Dialogforum er at sikre fælles dialog og fælles forståelse af klinisk uddannelse og sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske del af uddannelserne. Temaer for drøftelse i Klinisk Dialogforum: Rammer for klinisk uddannelse/praktik Sammenhæng mellem den teorietiske og den praktiske del af uddannelserne Kvalitet i klinisk uddannelse/praktik og udvikling af nye tilrettelæggelsesformer. Vejledernes kompetencer Evaluering af klinisk undervisning

6 Side 6 af 17 Formulering af forslag til indsatsområder Formulering af beslutningsgrundlag Udveksling af viden om centrale tendenser fra henholdsvis det nære og det specialiserede sundhedsvæsen og uddannelserne, herunder erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret udviklings- og forskningsarbejde Økonomiske forhold drøftes ikke i Klinisk Dialogforum. I regi af Klinisk Dialogforum afholdes en årlig konference, hvor strategiske temaer i f.t. det kliniske uddannelsesområde drøftes. Konferencen skal have fokus på tværprofessionelt stof og på strategiske temaer, omhandlende hvordan uddannelserne udvikles til den praksis, de studerende skal agere i som færdiguddannede. Mødefrekvens: Der afholdes 3 årlige møder (januar, juni og september måned) 8. Lokalt samarbejde Det lokale samarbejde er organiseret på 3 niveauer og i 4 forskellige fora: Samarbejde på ledelsesniveau i Fagligt Ledelses- og udviklingsudvalg mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de kliniske undervisningssteder, som benyttes af sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen. Samarbejde i Fagligt Koordinations- og Udviklingsudvalg mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra de kliniske undervisningssteder. Samarbejde mellem undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de kliniske vejledere. Samarbejde mellem studerende, kliniske vejledere og undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro om den studerendes individuelle kliniske undervisningsforløb. Fagligt Ledelses- og Udviklingsudvalg Udvalget er det overordnede ledelsesorgan mellem sygeplejerskeuddannelsen og det kliniske uddannelsesfelt på hospitaler og i kommuner, hvor overordnede strategiske og udviklingsmæssige spørgsmål i relation til bachelor-, diplom-, masteruddannelser og forskningsaktivitet drøftes og besluttes. Udvalget står for afklaring af principielle overordnede sager vedrørende den kliniske undervisning til bachelorstuderende - herunder internationalisering og forhold vedrørende dimensionering og aftagerforventninger til sygeplejekompetencer.

7 Side 7 af 17 Kommissorium form Fagligt Ledelses- og Udviklingsudvalg (besluttet på Fagligt Ledelsesudvalgsmøde den 23. april 2012) Formål og ansvarsområde: På strategisk taktisk niveau at drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet og de indgåede aftaler vedr. rammer og vilkår for den studerendes læring i SIH, herunder bl.a.: o o o o o o Udvikling af det gode eller skal det være det sublime - læringsmiljø for studerende og det gode udviklingsmiljø i klinikken, herunder inddragelse af studerende og undervisere i udviklingsprojekter i den kliniske undervisning. Udvikling af den teoretiske undervisning med inddragelse af eksterne undervisere fra klinikken. Generering af fælles udviklingsprojekter mellem uddannelse og klinikken og på tværs af sektorer. Rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder. På overordnet plan at behandle evaluering og kvalitetssikring af SIH. På relevante områder at fremsende dagsordenpunkter til behandling i Klinisk Dialogforum. Medlemmer: Ledelsesrepræsentanter, der kan tage strategiske beslutninger indenfor udvalgets ansvarsområde, én fra hver af SIH s samarbejdskommuner, én fra Hospitalsenhed Vest (HEV), én fra Regionspsykiatri Vest (RV) og én fra SIH. Desuden kan ressourcepersoner inviteres til at deltage i udvalgets møder f.eks. VIA Sundheds uddannelseschef. Udvalgets formand er uddannelseslederen fra SIH. Mødefrekvens: 4 gange årligt á 2 ½ time, hvoraf ét af møderne er forbeholdt med særligt fokus på mere tematiseret udviklingsdrøftelse. Dagsorden og referater: Medlemmerne er gensidigt forpligtet til at indsende dagsordenspunkter samt til at sikre, at det strategiske niveau fastholdes. SIH sammensætter og udsender dagsorden samt sørger for konklusionsreferater. Fagligt Koordinations- og Udviklingsudvalg Udvalget er beslutningsorgan vedrørende koordinering og udvikling af den kliniske undervisning for bachelorstuderende på baggrund af beslutninger truffet i Fagligt Ledelses- og Udviklingsudvalg. Udvalget står for: Drøftelse af retningslinjer og procedurer for den kliniske undervisning for bachelorstuderende. Overordnede principielle drøftelser vedrørende fordeling af kliniske undervisningssteder. Overordnede drøftelser af hvordan den kliniske undervisning forberedes, tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med godkendelse af det kliniske undervisningssted. Overordnet koordinering og evaluering af indholdet i den kliniske undervisning til det enkelte semester. Deltagere er: Uddannelsesansvarlige for det kliniske felt indenfor det somatiske sygehusområde

8 Side 8 af 17 (1 person), uddannelsesansvarlige for det kliniske felt indenfor det primærkommunale område (1 fra hver kommune) og sundhedsplejen (1 person), uddannelsesansvarlige for det kliniske felt indenfor det psykiatriske sygehusområde (1-2 personer), uddannelsesleder og studiekoordinator, undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen (2 personer), studievejlederen ad hoc, ressourcepersoner kan indkaldes til ad hoc-grupper fra alle repræsenterede områder. Mødehyppighed: 3 timer 4 gange årligt. Temadage med deltagelse af undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen og vejledere fra de kliniske undervisningssteder Formålet med disse temadage: Dialog, gensidig information og beslutninger i forhold til sammenhæng mellem den teoretiske og kliniske undervisning. Deltagere: Sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesleder, undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen og vejledere fra de konkrete kliniske undervisningssteder og de uddannelsesansvarlige. Mødehyppighed: 6 timer 2 gange årligt - tilrettelagt som temadage. Temadagene bliver planlagt af en ad hoc-gruppe nedsat af det Faglige Koordinations- og Udviklingsudvalg. Samarbejdet mellem studerende, klinisk vejleder og undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen med henblik på den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb og bedømmelse På de enkelte kliniske undervisningssteder samarbejder den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen om spørgsmål, der vedrører de aktuelle studerende. Underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminarer og som eksaminator ved interne kliniske prøver. Samarbejde og aftaler vedrørende udviklingsaktiviteter og forskning Hensigten med samarbejdet er, at studerende og undervisere involveres i udviklings- og forskningsaktiviteter i samarbejde med de kliniske undervisningssteder. Evalueringskoncept Der er udviklet et fælles evalueringskoncept for klinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College omfattende alle kliniske moduler. Konceptet omfatter i sit oplæg: Studenterevaluering via elektronisk-baseret spørgeskema som hovedevalueringsmetode. Viden om problematiske felter, udviklingsforsøg mv. søges suppleret via andre evalueringsmetoder f.eks. fokusgruppeinterviews. Løbende evaluering af alle kliniske undervisningsforløb. Indholdsmæssigt fokus i evaluering er på: Den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse Vurdering af det kliniske læringsmiljø Læringsmiljø Vejlednings- og evalueringstilbud Overordnet vurdering af det samlede kliniske undervisningsforløb

9 Side 9 af Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder På baggrund af generel klinisk studieplan, udarbejdet af det kliniske undervisningssted, godkender Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro de kliniske undervisningssteder ud fra kravene beskrevet under punkt 7 i studieordningen. Godkendelse af kliniske undervisningssteder revurderes minimum hver 3. år, jævnfør punkt 7 i studieordningen, eller når der sker væsentlige ændringer på det kliniske undervisningssted. 10. Studieplaner Den enkelte studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan for hvert klinisk undervisningsforløb i samarbejde med klinisk vejleder og en underviser fra uddannelsen. Studieplanen er et samarbejdsredskab mellem den studerende, klinisk vejleder og underviser. Studieplanen er elektronisk og indgår i den studerendes eportfolio. 11. Internationale uddannelsesmuligheder Formålet med internationalisering i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Internationalisering sigter mod: a) At de studerende opnår internationale og interkulturelle kompetencer, der indebærer viden om og respekt for andre kulturer. b) At de opnår en evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. c) At studerende får viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom. d) At studerende får viden om de sundhedsproblemer, som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Internationalisering indgår i den daglige undervisning på tværs af sundhedsuddannelser nationalt og internationalt. Internationale og interkulturelle kompetencer erhverves under uddannelse gennem etablering af internationale netværk, herunder videnudvikling og videndeling med afsæt i omverdenens viden og praksiserfaringer som afsæt for refleksion før, under og efter et studieophold. Centralt for at erhverve internationale og interkulturelle kompetencer er: Det faglige perspektiv, hvor den studerende har fokus på viden. Det personlige perspektiv, hvor den studerende har fokus på personlig udvikling. Det interkulturelle perspektiv, hvor den studerende har fokus på at indgå i relationer med fagprofessionelle, patienter og borgere i andre lande.

10 Side 10 af 17 Konkret betyder det: At der inddrages en international og interkulturel dimension i tilrettelæggelsen af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen. At der skabes rammer og vilkår for studerende med henblik på at gennemføre studieophold i udlandet, som kan give merit i uddannelsen i Danmark. Uddannelsesinstitutionen giver tilsagn om forhåndsmerit, hvis betingelserne herfor er til stede. (BEK nr. 29 af 24/01/2008, kap. 7). Jf. uddybning i efterfølgende afsnit 4.1. Studieophold i udlandet Studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College har mulighed for at tage dele af den teoretiske og/eller kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder. VIA University College har aftaler med forskellige uddannelsessteder i Norden, Europa, Australien og Asien. Learning agreement sikrer den studerende et fagligt niveau, der svarer til niveauet i den danske uddannelse på det aktuelle uddannelsessted. Studieophold i udlandet er muligt efter, at den studerende har bestået modul 4, dvs. i modulerne 5-13, afhængigt af mulighederne på uddannelsesstedet i udlandet. Studieophold kan planlægges som længere perioder af minimum 12 ugers og maksimum 12 måneders varighed eller i korte perioder som f.eks. sommerskole, studietur eller deltagelse i European Nursing Module. Et studieophold vil ofte kræve fleksibilitet af den studerende, idet partnerinstitutionerne ofte begynder semestre eller moduler på andre tidspunkter end danske uddannelsesinstitutioner. Det kan betyde, at danske studerende må påbegynde eller afslutte et studieophold i forbindelse med en skemafri periode. På hjemmesiden eller via dette link: gheder.aspx kan du finde Guide til studieophold i udlandet, som giver svar på næsten alt fra, hvordan man som studerende kommer i gang med at finde studiemuligheder i udlandet til vaccination, kultur og forsikring. På hjemmesiden eller via dette link: r/hvorhen.aspx findes en oversigt over mulige studiesteder i udlandet. Merit Længere studieophold Hvis læringsudbyttet for det modul, der søges merit for, er opnået, tildeles den studerende forhåndsmerit. Ved studieophold i hele moduler eller hele semestre accepteres partnerinstitutionens bedømmelse af såvel teoretiske som kliniske uddannelsesforløb med efterfølgende tildeling af ECTS-point. Under længere studieophold i udlandet er den internationale koordinator på hjeminstitutionen kontaktperson for den studerende.

11 Side 11 af 17 Kortere studieophold Under korte studieophold gennemføres fastlagte studieaktiviteter og fastlagte prøver som udgangspunkt på egen uddannelsesinstitution, og der tilknyttes en vejleder fra hjeminstitutionen. Studieopholdet påføres eksamensbeviset. Kriterier for at blive godkendt til studieophold i udlandet Den studerende besidder viden, færdigheder og kompetencer inden for de forudgående modulers læringsudbytte - herunder beståede teoretiske og kliniske prøver. Den studerende har indsigt i egne ressourcer og kan skriftligt begrunde hvorfor studieopholdet har faglig og personlig relevans. Den studerende har de sproglige forudsætninger der modsvarer partnerinstitutionens krav og/eller sandsynliggør et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold. Studievejleder/international koordinator vurderer på baggrund af ovenstående kriterier og en samtale med den studerende den pågældende studerendes egnethed til internationalt studieophold. Hvis der er flere studerende, der søger studieophold ved en partnerinstitution end partnerinstitutionen kan modtage, vil udvælgelsen ske under hensyntagen til en ligelig fordeling imellem studerende på de enkelte uddannelsesenheder i VIA University College. Den studerende skal udarbejde et rejsebrev med refleksioner over læringsudbyttet af studieopholdet. Rejsebrevet offentliggøres så studerende, der overvejer at søge studieophold i udlandet, kan orientere sig om andres erfaringer. Derudover er der en forventning om, at studerende, som har været på studieophold i udlandet, er host students for studerende, som kommer fra andre lande til sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College for at studere. 12. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Alle prøver er tilrettelagt efter gældende eksamensbekendtgørelse. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr af 16/ Når en studerende begynder på et modul tilmeldes vedkommende samtidig til de tilhørende prøver. Der bruges et prøveforsøg ved tilmeldingen til en prøve, medmindre den studerende kan dokumentere at have været syg eller på barsel. Generelt om prøver og eksamen Det læringsudbytte, der er erhvervet gennem uddannelsen, dokumenteres ved prøver, opgaver og studieaktiviteter i forbindelse med den teoretiske og kliniske undervisning. Formålet med prøver og eksamener er at dokumentere i hvilken grad, den studerende opfylder de mål og krav (kompetencer), der er fastsat for uddannelsen. Kravene til de enkelte prøver og opgaver følger bestemmelserne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr af 16/12/2013 Der er tilrettelagt bedømmelser i hvert modul/semester. Bedømmelserne kan være en ekstern eller en intern prøve. Bedømmelserne er udformet i forskellige prøver. Prøvernes grundlag kan have form af fastlagte eller selvvalgte spørgsmål. Prøveforløbet kan være forskelligt i forhold til

12 Side 12 af 17 tidsrammen, således kan opgaver /projekter strække sig over et modul mens tidsrammen for en mundtlig eksamination kan være 30 minutter. Besvarelsesformen kan være enten skriftlig, mundtlig, praktisk eller en kombination. De enkelte prøvers grundlag, forløb og form er detaljeret beskrevet under hvert modul/semester. I nogle af modulerne/semestrene indgår anden bedømmelse i form af fastlagte studieaktiviteter. Det kan være aflevering af en opgave, projekt eller deltagelse i fastlagte studieaktiviteter mv. Anden bedømmelse kan indgå som en del af en prøve eller være en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige( 13) jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter 51, stk. 3. Tilmelding til prøver Som udgangspunkt er alle studerende automatisk tilmeldt til de teoretiske, kliniske prøver og skriftlige opgaver, der er beskrevet i de enkelte moduler/semestre. Det vil sige at den studerende ikke selv skal tilmelde sig en prøve eller skriftlig opgave. Forudsætning for den automatiske tilmelding er, at den studerende har opfyldt det gældende krav til studieaktivitet - herunder aflevering af eventuelle obligatoriske opgaver forud for prøven. I den kliniske undervisning indebærer kravet om studieaktivitet to ting, der skal være opfyldt for at den studerende automatisk er tilmeldt modulets afsluttende prøve. Dels skal den studerende have opfyldt deltagelsespligten og dels have deltaget i det aktuelle moduls/semesters fastlagte og evt. planlagte studieaktivitet. Fremdrift i studiet: Når den studerende har underskrevet sin uddannelseskontrakt, forventes det at hun/han er aktivt deltagende i sit studie. Det betyder bl.a. at påbegyndte moduler/semestre afsluttes med de bedømmelser som er beskrevet i studieordningen. Kun ved helt særlige forhold tilbydes at et gennemgået modul/semester tages om, inden den studerende har deltaget i modulets/semestrets bedømmelser. Ad deltagelsespligt: Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til gennemsnitlig 30 timer pr. uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan, om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere, at den studerende opfylder deltagelsespligten, skal der ske kontakt til den tilknyttede underviser fra uddannelsesinstitutionen og studievejlederen mhp. afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Ad deltagelse i fastlagt studieaktivitet: Såfremt den studerende ikke har deltaget i den fastlagte studieaktivitet, kan den studerende således kun få adgang til de prøver, der ligger i modulet/semestret, hvis den studerende har løst en afløsningsopgave. Afmelding fra teoretiske og kliniske prøver og skriftlige opgaver Den studerende kan kun foretage afmelding fra prøver, hvis der foreligger usædvanlige forhold f.eks. dokumenteret sygdom, barsel eller lignende. Dispensation kan gives efter ansøgning fra den studerende. Det er uddannelseslederen, der bevilger dispensation ud fra fremsendt ansøgning.

13 Side 13 af 17 Såfremt en studerende har fået dispensation til at framelde en prøve eller opgave, forventes det, at den studerende søger studievejledning mhp. den videre planlægning af studieforløbet. Er en prøve ikke bestået, aftaler den studerende med studievejlederen, hvornår omprøve kan planlægges. Vigtigt: Udebliver den studerende fra en planlagt prøve, er der brugt en prøvegang (jf. 5). Dette gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser ( 6), BEK nr.1519 af 16/12/2013. Den studerende har tre eksamensforsøg ved alle prøver. Sygeplejerskeuddannelsen kan, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold jf. BEK nr af 16/12/ stk. 3, dispensere herfra. Udeblivelse uden lovlig grund fra prøve eller for sen aflevering af opgave til prøve betyder, at der er brugt ét prøveforsøg i prøvefaget. Prøveresultaterne bekendtgøres på studienettet under mine karakterer. Prøveresultater oplyses ikke telefonisk eller på . Beståede prøver kan ikke tages om. Sygeeksamen Aftales under forudsætning af at der foreligger lægeerklæring (dokumentation) om sygdom. Sygeplejerskeuddannelsen tilrettelægger sygeeksamen, så snart der er mulighed for dette. Ved sygeeksamen gælder de samme regler som for de ordinære prøver. Omprøver Deltagelse i omprøver kræver at man har været til den ordinære prøve, men ikke har bestået den og derfor skal til omprøve. Når en prøve ikke er bestået, aftaler den studerende tid til samtale med studievejlederen for videre planlægning. Omprøver afvikles normalt i august eller ved førstkommende, ordinære prøve i det pågældende fag. Karakterfastsættelse ved bedømmelser I den teoretiske undervisning sker bedømmelsen efter reglerne i 7-trins-skalaen. I den kliniske undervisning gives bedømmelsen: Bestået/ikke bestået jf. Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse: BEK nr af 16/12/2013 kap. 6. Tildeling af ECTS Tildeling af ECTS på de enkelte modul sker på baggrund af beståede prøver og gennemførte eller godkendte studieaktiviteter. Af modulbeskrivelserne fremgår hvilke studieaktiviteter og prøver, der skal gennemføres/bestås for at gå videre i uddannelsen. ECTS er et udtryk for studerendes arbejdsmængde og læringsudbytte. ECTS er anerkendt som et system til fastsættelse af en studerendes arbejdsmængde, et studiums længde og et studiums niveau. 60 ECTS er et fuldtidsstudium for et akademisk år svarende til timer/år og et ECTS er 29/30 timers arbejde. ECTS er en tidsmæssig måleenhed for alle læringsaktiviteter - inkl. forelæsninger, selvstudie, projektarbejde, klinik osv. En uge giver således 1,5 ECTS. Ved fravær eller manglende godkendelse af de fastlagte studieaktiviteter, fastsættes ny aktivitet af den ansvarlige for modulet/semestret (fagområdet) forudgået af samtale med studievejlederen.

14 Side 14 af 17 Påbegyndelse af nyt semester/modul. Den studerende skal inden udgangen af 4.semester (modul 8) have bestået prøverne for uddannelsens 1. og 2. semester (modul 1 4) for at den studerende kan fortsætte på modul 9/5. semester. Alle prøver, der er placeret i uddannelsens første 13 moduler, skal være bestået for, at den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Den studerende skal have afsluttet uddannelsen inden 6 år efter studiestart. Klager Vedrørende prøver og opgaver følger bestemmelserne jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr.1519 af 16/12/2013 kapitel 10. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve: Skaffer sig uretmæssig hjælp Giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse Benytter ikke tilladte hjælpemidler 1 Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 2 Underskriften kan være digital. Særligt om eksamenssnyd ved plagiat Plagiering anses som eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen og omfatter følgende situationer: Et skriftligt produkt som er afleveret til bedømmelse som fx professionsbachelorprojektet eller en uge prøve. Et skriftligt produkt som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve som fx et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den/de studerende selv, selvom opgavebesvarelsen: Omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden - herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). 1 Jf. BEK. nr 1519 af 16/12/2013 (Eksamensbekendtgørelsen) 18, stk.1 2 Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18, stk.6

15 Side 15 af 17 Jf. uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver - kaldet Tekniske retningslinjer. Omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.). Omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering). Genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver Uddannelsesinstitutionen har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder uddannelsesinstitutionens ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. 3 Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Indberetningen skal ske straks og uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter de oplysninger, der kan identificere de indberettede personer samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Omkring sanktioner for forstyrrende adfærd, henvises til afsnit om sanktioner. Procedurer ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Hvem er forpligtet til at indberette? Alle 4, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken, og hvis formodningen opretholdes, at indberette sagen til uddannelseslederen. Indberetning Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. 5 Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetnings-tidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Uddannelseslederen Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og 3 Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18, stk.3 4 Alle er i denne forbindelse, studieadministration, herunder eksamensvagter, vejleder/eksaminator, øvrige undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende. 5 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 2.

16 Side 16 af 17 skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. Sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl, er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til uddannelseschefen, hvis forholdet er så groft, at det vurderes, at det bør føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige afgørelse meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel - tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen, hvis eksamensreg-lerne findes overtrådt. 6 Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Annullering af en skriftlig opgave. Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. 7 En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Bortvisning fra uddannelsen. Hvis forholdet udgør grov eller gentagen eksamenssnyd, bortvises den studerende fra uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent 8. Bortvisningen indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i VIA University College - herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved en tidsbegrænset bortvisning registreres den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. 6 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 18, stk.2.2.pkt 7 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 5 8 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 4

17 Side 17 af 17 Efter bortvisningsperioden genoptages den studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA. Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om civilretslige forhold.