Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Vestergården er et døgndækket kommunalt socialpsykiatrisk botilbud til mennesker med psykiske lidelser, som primo 2013 startede en udviklingsproces grundet omstruktureringer i Thisted Kommune. En udviklingsproces som ruster personalet til arbejdet med mennesker med en kompleks sammensat adfærd. Derudover, har Vestergården et afsnit for borgerer med erhvervede senhjerneskader, som er et specialiseret tilbud til mennesker med behov for en særlig neuropædagogisk tilgang. Vestergården er praktiksted for både SSA og SSH elever, pædagogstuderende, samt sygeplejestuderende. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vestergården: Der er en stor berøringsflade i forhold til samarbejdsrelationer, specielt på tværs i Kommunen og med de pårørende. Der samarbejdes med praktiserende læger, distriktspsykiatrien, sagsbehandlere, visitationen, Enggården, Fysioterapeuter, Kommunikationscentret, VISO. Derudover vurderer ledelsen løbende behovet for ekstern konsulentbistand og supervision. Vi vægt er at tænke kreativt når det handler om vores berøringsflader, da dette medvirker til dynamik i huset. Vi sætter fokus er på opgaveløsning fremfor at begrænsninger. Borgerne er omdrejningspunktet for pleje og behandling. Derfor tillægger vi samarbejdet med borgeren og de pårørende den største værdi. Dette udmønter vi i daglig relationsarbejde. Patientkategorier/borgerkategorier Voksne mennesker med almene psykiatriske lidelser, der har behov for et længerevarende døgntilbud, og har brug for støtte og hjælp. Den almene psykiatriske borger, med en psykiatrisk struktur, som evner at indgå et miljøterapeutisk tilbud. Senhjerneskadede borger som efter neurologisk udredning og rehabilitering, har brug for et længerevarende botilbud. Gruppen er kendetegnet ved omfattende kognitive- og fysiske vanskeligheder, der kan udmønte sig i problemskabende og udadreagerende adfærd. Derudover borgere med en kompleks sammensat adfærd og svær psykiatrisk tilstand, som er uafklaret ift: -diagnose -daglig livsførsel -kognitive vanskeligheder -har behov for afklaring til videre livsførelse. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Her er der mulighed for fokus på borgere med psykiske lidelser, som har behov for et døgndækket tilbud. Her arbejdes med: -social psykiatri Side 1 af 5

2 -psykopatologi -psykofarmakologi -følgesygdomme til psykiatriske lidelser Som studerende kan du arbejde med at håndtere de udfordringer borgeren har i hverdagen, og arbejde med mestring og mestringsteorier. Der arbejdes med struktur- og rammesætning, derigennem er målet at styrke den enkeltes ressourcer. Du vil opleve et tæt tværfagligt samarbejde, mulighed for refleksion og en arbejdskultur med kontinuerlig udfordring. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver er mangfoldige, og hvilke der er i spil, bør altid ses i relation til den enkelte borger og borgerens liv og situation. Eksempler kan være: - Observation af borgerens helhedstilstand, herunder adfærd og reaktionsmønstre set i den overordnede kontekst. - Dokumentation i CSC omsorgsjournal, samt opfølgning herpå. - Via tværfagligt samarbejde og i samarbejde med borgeren, at klarlægge og prioritere behovet for sygepleje af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende eller rehabiliterende karakter. - At indsamle og anvende relevante data i forhold til helhedsbeskrivelsen af den enkelte borger. - Udarbejdelse af handleplaner i samråd med borgeren. - Støtte borgeren i daglig livsførelse. - Motivere borgeren til at være medaktør i eget liv. - Ved en positiv tilgang, anvende positiv psykologi som redskab til at udvikle borgernes handlekompetencer. - At administre medicin samt støtte borgeren i at vedligeholde relevant behandling af både farmakologisk og non farmakologisk karakter. - At samarbejde både mono- og tværfagligt udfra borgerens behov for sygepleje og omsorg. - At opbygge og vedligeholde samt afslutte en professionel relation til borgeren med sindslidelse. - At kommunikere professionelt og sagligt med de tværfaglige samarbejdspartnere, både internt og eksternt. - At tilstræbe at den jeg støttende sygepleje kommer til udtryk gennem ord og handling. - At arbejde bevidst med det kommunikative aspekt i sygeplejen til mennesket med sindslidelse. Typiske patientforløb/borgerforløb Borgere visiteres hertil gennem Thisted Kommunes Visitation eller gennem Psykiatrien, enten til en permenent bolig, eller en midlertidig afklaringsplads. Der etableres indflytningssamtale og opfølgningssamtale, hvor der efterfølgende beskrives mål og handleplan for den enkelte. Side 2 af 5

3 Metoder i klinisk praksis Vi arbejder overordnet med inklusionspædagogik Neuropædagogik. Socialpædagogisk tilgang Dokumentation og handleplaner. Jeg støttende sygepleje i form af grænsesætning, containing function, realitetsorientering, og verbalisering. Demensudredning og behandling af demenssygdomme. NADA Relationsarbejde miljøterapi psykoedukation social færdighedstræning Redskaber og værktøjer i personalegruppen teammøder. Supervision. DAP, den anerkendende arbejdsplads. Etablering af videokonferencer. Indberetning og rapportering af utilsigtede hændelser. Der arbejdes med kompetenceafklaring gennem personprofiler som er uarbejdet for alle medarbejdere på Vestergården. Vi har desuden en bred vifte af ressourcepersoner, eksempelvis forflytning, nænsomt nødværge, ogapv. Se desuden på Vestergårdens hjemmeside Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udviklingsprocessen er startet 2013 vha proceskonsulent, og undervisning af hele personalet, denne proces vil løbe frem til november 2013, hvor vi forventer at alle beboere er omrokeret og flyttet ind jvnf. målgruppen. En proces som vil være en del af udviklingen fremadrettet.. Sideløbende med dette arbejder vi på at ivæksætte et videnscenter med praksis forskning indenfor området. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Vi ser på læring som en konstruktivistisk metode, hvor læring sker ud fra netop det behov, der er den studerendes, med udgangspunkt i den studerendes erfaringer og tillærte viden. Læringen sker i relationer med andre og ved passende forstyrrelser. Udover fastlagt vejledning, tilbyder Vestergården et studieforum, hvor den studerende, i et tværfagligt forum, kan reflektere sammen med andre elever og sturende. Dette iværksættes min. x 2 mdr., og hvor der vil være tilbud om sparring med en ressourceperson. Side 3 af 5

4 I socialpsykiatrien i Thisted kommune, er den kliniske undervisning tilrettelagt, så det i videst mulig omfang ligner det udviklings- og læringsmiljø, der er praksis på det enkelte uddannelsessted. Undervisningen målrettes læringsudbyttet på modulet. Stedfortræder og sygeplejerske Hanne Bæk er tildelt klinisk vejleder funktionen. Uddannelsesbaggrund: en pd i almen pædagogik, 12 års erfaring som underviser. Undervisningen organiseres og planlægges udfra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Indenfor den første uge afvikles planlægningssamtale, hvor der er muligheder for at drøfte gensidige forventninger. Vi tilstræber, at datoen for planlægningssamtalen er skrevet i velkomstbrevet, som den studerende modtager fra det kliniske undervisningssted inden start. Med velkomstbrevet vil du modtage mødetider for den første uge, hvorefter resten af perioden planlægges udfra de aktuelle læringsmuligheder, med 30 timers tilstedeværelse om ugen. Den planlagte studieaktivitet afvikles i form af seminar. Det er en forudsætning for den studerende, at den fastlagte og den planlagte studieaktivitet gennemføres for, at den studerende kan deltage i den interne kliniske prøve. Forventninger til den studerende DerDer henvises til modul Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Hanne Bæk, Pd i almen pædaogik og 12 års undervisnings erfaring. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på sider pr. ECTS points. Da den kliniske del af modulet indeholder 12 ECTS points, er kravet på minimum 360 sider. Den studerende udarbejder sammen med den kliniske vejleder den endelige litteraturliste. Den studerende skal opgive selvvalgt litteratur på sider, som godkendes af den kliniske vejleder. Hensigten er at der skabes gode muligheder for en kobling mellem teori og praksis, så litteraturen bliver et godt og anvendeligt redskab. Selvvalgt litteratur skal indskrives i e-portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Nedenfor følger forslag: Strand, Liv. Fra Kaos mod samling, mestring og helhed- psykiatrisk sygepleje til psykosiske patienter., 1 udg, 8 oplag 2002.Munksgaard. s Hummelvoll, Jan Kåre. Helt- ikke stykkevis og delt..3udg ( red). Hans Reitzels Forlag. Afsnit 5, 7, del 3 afnit 14. Del 3 afsnit 16. del 3 afsnit 18. Del 4 afsnit 21. Cullberg, Johan. Dynamisk psykiatri, 5 rev. Udg. Hele bogen ( der udvælges relevante afsnit som har relevans for den kliniske undervisning) De sygeplejeetiske retningslinjer Side 4 af 5

5 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Der er i perioden krav om tilstedeværelse i 30 timer på det kliniske uddannelsessted. Der kan planlægges med aften og weekend tilstedeværelse, såfremt der er læringsmuligheder. Dette skal aftales med den kliniske vejleder. Det forventes desuden: At den studerende aktivt deltager i de beskrevne sygeplejeopgaver tilhørende det enkelte undervisningssted, og selv er indstillet på læring. At den studerende deltager i de studieaktiviteter, der på stedet er fastlagt, i form af refleksionsforum. At den studerende er aktiv og deltagende,samt møder velforberedt til seminar.. Den studerende skal anvende og ajourføre eportfolio, som et redskab til egen læring. At den studerende er aktiv i forhold til udarbejdelse af individuel studieplan At den studerende er medansvarlig i forhold til egen læring, ved at følge op på mål beskrevet i den individuelle studieplan. At den studerende er velforberedt til aftalte studieaktiviteter, såsom forventningssamtale, vejledningsmøder og evaluering. Udarbejdet af: Kliniske vejledere, Vestergården, Maj 2013 Ledelsesansvarlig Tina Severinsen Godkendt af: maj 2013 Side 5 af 5