Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Vejle Amt 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter

Transkript

1 Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Vejle Amt 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

2 Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Vejle Amt 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af Vejle Amt Morten Freil Rikke Gut Isabella Gothen Steen Ladelund (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed) Enheden for Brugerundersøgelser, April 2003 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Kasper Wamberg Kvalitet og planlægning Vejle Amt Damhaven Vejle Tlf. direkte: kwa@vejleamt.dk Rapporten kan rekvireres på ovenstående adresse og downloades på Vejle Amts hjemmeside Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design & PJ Schmidt Grafisk Produktion Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

3 Indhold Forord 5 Resume 6 Del I Baggrund, formål, materiale og metode 1. Baggrund og formål Baggrund Formål Undersøgelsens temaer Organisering af arbejdet Metode Validering Dataindsamlingsperiode Målgruppe og stikprøveudvælgelse Datagrundlag Svarprocent Repræsentativitet Hvad kan sammenlignes? Statistisk usikkerhed Forskellige afdelingstyper Patientoplevet kvalitet 18 Del II Resultater 7. Om resultatgennemgangen Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Samlet vurdering Sammenligning med sygehusafdelinger i andre amter 45 Del II Afslutning 15. Konklusion og perspektiver 48 Bilag Bilagsoversigt Beskrivelse af datamaterialet 20

4

5 Forord Viden om patienternes oplevelser og vurderinger af sygehusene har stor værdi for den fortsatte udvikling af et sygehusvæsen i tråd med befolkningens ønsker. Derfor er der i Vejle Amt igennem det sidste årti lavet patienttilfredshedsundersøgelser for sygehusene i Vejle Amt. Resultaterne har givet mange drøftelser og har også flyttet noget. Begrænsningen ved disse undersøgelser har indtil nu været, at resultaterne overvejende har været opgjort på sygehusniveau. Derfor besluttede sundhedsudvalget i Vejle Amt, at der i tilknytning til den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse for 2002 (udkom 27. februar 2003) skulle gennemføres en afdelingsrettet undersøgelse i Vejle Amt. Derved kan sygehusafdelingerne direkte se deres egne resultater. Derudover giver det også mulighed for sammenligninger på tværs af afdelinger, sygehuse og i forhold til landsresultaterne. Undersøgelsen koncentrerer sig om de temaer, som vi ved er vigtige for patienterne. Det er temaer som behandling, pleje, kommunikation, behandlingsforløb og information. Resultaterne ligger i tråd med de tidligere resultater fra undersøgelser af patienternes tilfredshed, idet langt hovedparten af patienterne er tilfredse med sygehusvæsenet, om end med visse forskelle mellem sygehusene. I denne afdelingsrettede undersøgelse er der særligt fokus på forskellene mellem afdelingerne og især for udvalgte temaer. Netop de store forskelle på udvalgte områder vidner om et forbedringspotentiale, for når nogle afdelinger kan opnå et godt resultat, så bør det også være muligt for andre. Vi stiler nemlig efter en høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet i Vejle Amt, og den patientoplevede kvalitet bliver ikke mindre vigtig i den kommende tid, hvor vi kan forvente mere konkurrence og øget fokus på kvaliteten af sundhedsydelserne. Derfor ser jeg frem til, at ledelse og medarbejdere på sygehusene gransker resultaterne nøje og finder de områder, hvor der skal sættes ind for at forbedre kvaliteten. Leif Mørck Formand for Sundhedsudvalget Patienters vurdering 5

6 Resumé Vejle Amt har besluttet at gennemføre en patienttilfredshedsundersøgelse i I undersøgelsen anvendes de samme spørgsmål som i Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU). Formålet med undersøgelsen i Vejle Amt er at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på amtets sygehusafdelinger i forhold til temaerne kerneydelse, koordination, kontinuitet, kommunikation, information og frit sygehusvalg. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) er valgt som et særligt fokusområde i undersøgelsen. I sammenligning med undersøgelsens øvrige temaer opnåede amtets sygehuse ligesom landets øvrige sygehuse relativt dårlige resultater på spørgsmål om behandlingsforløb i LPU I august måned år 2002 blev der udsendt et spørgeskema til patienter, som havde været indlagt på Vejle Amts sygehusafdelinger. I alt 30 sygehusafdelinger er omfattet af undersøgelsen. Der er opnået en svarprocent på 53%. Figur 1 er en samlet oversigt over amtsresultater. Øverst i figuren ses de emner, som opnår de dårligste vurderinger, og nederst ses de emner, som opnår de bedste vurderinger fra patienterne. Det fremgår af figuren, at det er spørgsmål under temaerne behandlingsforløb og information, der opnår de dårligste vurderinger, mens patienterne generelt har en mere positiv oplevelse ved spørgsmål under temaerne kerneydelse og kommunikation. Nedenfor beskrives nogle udvalgte resultater. Forskelle mellem sygehusafdelingerne Generelt kan det konkluderes, at der ikke er store forskelle mellem specialerne intern medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. Men inden for specialerne (f.eks. medicinske afdelinger), er der til nogle spørgsmål markante forskelle mellem afdelingerne. Det gælder f.eks. spørgsmål om kontinuitet i behandlingen. I sammenligning med andre amter (herunder Roskilde Amt) er der ligeledes ikke markante forskelle mellem specialerne. Neurologisk afdeling på Vejle Sygehus og Børneafdelingen på Kolding Sygehus ligger dog generelt under niveauet i Roskilde Amt. Samlet indtryk af indlæggelsen Til trods for, at undersøgelsens resultater peger på en række områder, hvor der er behov for at iværksætte forbedringstiltag, kan det konkluderes, at 88% af patienterne har et positivt samlet indtryk af indlæggelsen på sygehuset. Landsresultatet i LPU 2002 er 90%. Kerneydelse (Behandling og pleje) Ligesom i den landsdækkende undersøgelse er patienternes oplevelse af kerneydelsen et tema, som generelt opnår gode resultater sammenlignet med undersøgelsens øvrige temaer. 91% af patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid til lægernes faglige dygtighed, og 94% har i høj grad eller i nogen grad tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. Der er kun 10 procentpoint forskel mellem afdelingerne på spørgsmålet om tillid til plejepersonalets faglige dygtighed, mens der er 18 procentpoint forskel mellem afdelingerne på spørgsmålet om tillid til lægenes faglige dygtighed. 89% af patienterne oplevede, at de i høj grad eller i nogen grad blev hjulpet med det, de kom for. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Behandlingsforløb er i undersøgelsen udpeget som særligt fokusområde. Det viser sig også, at det især er under dette tema, at der er behov for at gøre en ekstra indsats. Som eksempler kan nævnes følgende: Ventetider før og under indlæggelsen er belyst ved 2 spørgsmål. 61% af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var 6 Patienters vurdering

7 passende. 38% mener, at ventetiden var for lang, og 1%, at ventetiden var for kort. 33% af patienterne mener, at der i høj grad eller i nogen grad opstod ventetider under indlæggelsen, der forlængede opholdet. 50% af patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for deres behandling. 43% af patienterne svarede endvidere, at de ikke blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, mens de var indlagt. De relativt dårlige amtsresultater sammenholdt med at resultaterne dækker over store variationer mellem afdelinger gør, at kontinuitet i behandlingen er et indsatsområde. Udskrivelsen er belyst ved 2 spørgsmål. 76% af patienterne vurderer, at forløbet af dagen for udskrivelsen fra sygehuset var virkelig godt eller godt tilrettelagt. 78% mener, at de ved udskrivelsen blev virkelig godt eller godt informeret om det videre forløb (f.eks. behandling, genoptræning og undersøgelser). I undersøgelsen indgår der en række spørgsmål om sygehusets samarbejde med primær sektor (patientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje). 79% af patienterne vurderer, at egen læge var informeret virkelig godt eller godt om udskrivelsen fra sygehuset. 15% svarede dårligt og 6% svarede virkelig dårligt. Til trods for at Vejle Amt ligger statistisk signifikant over landsresultatet i LPU 2002 (landsresultat: 73%), peger undersøgelsen på, at der er et væsentligt forbedringspotentiale på en række sygehusafdelinger i Vejle Amt. Af de patienter, som var i kontakt med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje efter udskrivelsen, vurderer 84%, at sygehuset og hjemmepleje/hjemmesygeplejen samarbejdede godt eller virkelig godt om udskrivelsen. Kommunikation 88% af patienterne oplevede, at lægerne lyttede til patientens egen beskrivelse af sin sygdom, og 90%, at plejepersonalet var lydhør over for patientens behov. Kommunikation er relativt positivt vurderet af patienterne i sammenligning med flere af undersøgelsens øvrige temaer. Men på førstnævnte spørgsmål om, hvorvidt lægerne lyttede, ligger Vejle Amt under landsgennemsnittet i LPU Information 86% af patienterne vurderer, at indholdet af den mundtlige information under indlæggelsen var godt eller virkelig godt. 14% vurderer, at indholdet af den mundtlige information var dårligt eller virkelig dårligt. Af de patienter, som modtog skriftlig information om deres sygdom og behandling under indlæggelsen, vurderer 95%, at informationen var god eller virkelig god. Men det skal i denne forbindelse nævnes, at 78% af patienterne svarede, at de ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Resultaterne peger således på, at det generelt ikke er indholdet af den skriftlige information, der er et indsatsområde, men derimod spørgsmålet om, hvorvidt patienterne får udleveret skriftlig information. Det er især akut indlagte patienter, der ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Frit sygehusvalg Frit sygehusvalg indgår også som et tema i undersøgelsen. 80% af patienterne vidste, at de selv kunne vælge hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Resultatet omfatter ikke akut indlagte patienter. 50% af de planlagt indlagte patienter oplyser, at de selv valgte hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Det er især sygehusets beliggenhed nær bopæl og gode erfaringer fra tidligere ophold, der nævnes som årsager til valget af sygehus. Patienters vurdering 7

8 Figur 1 Samlet oversigt over amtsresultater Positive svar Negative svar Spørgsmål 14 Oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar 50% 50% Spørgsmål 13 Patient oplyst om, hvor henv. sig med spørgsmål under indlæggelse Spørgsmål 8 Ventetid før indlæggelse Spørgsmål 22 Ventetid under indlæggelse, der forlængede ophold Spørgsmål 18 Omfang af information Spørgsmål 23 Dagen for udskrivelse tilrettelagt Spørgsmål 29 Egen læge orienteret om, hvad der var sket på sygehuset Spørgsmål 24 Ved udskrivelse informeret om det videre forløb Spørgsmål 25 Egen læge informeret om udskrivelse fra sygehuset Spørgsmål 19 Information fra forskelligt personale stemte overens Spørgsmål 26 Sygehuset og hjemmeplejen samarbejdede om udskrivelse Spørgsmål 15 Vurdering af mundtlig information Spørgsmål 11 Lægerne lyttede til patientens beskrivelse af sygdommen Spørgsmål 30 Samlet indtryk Spørgsmål 9 Sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelse Spørgsmål 28 Hjulpet med det, patienten kom for Spørgsmål 27 Tillid til at have fået den rette lægelige behandling Spørgsmål 12 Plejepersonale lydhør overfor patientens behov Spørgsmål 20 Tillid til lægernes faglige dygtighed Spørgsmål 21 Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed Spørgsmål 17 Vurdering af skriftlig information 58% 61% 67% 73% 76% 77% 78% 79% 81% 84% 86% 88% 88% 89% 89% 90% 90% 91% 94% 95% 42% 39% 33% 27% 24% 23% 22% 21% 19% 16% 14% 12% 12% 11% 11% 10% 10% 9% 6% 5% Primært: Behandlingsforløb Primært: Behandlingsforløb & information Primært: Kerneydelse & kommunikation 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 8 Patienters vurdering

9 Figur 2 Forskelle mellem sygehusafdelingerne (procentpoint forskel mellem højest- og lavestplaceret) Spørgsmål 14 Oplevede at, 1-2 læger havde særligt ansvar 62 Spørgsmål 13 Patient oplyst om, hvor henv. sig med spørgsmål under indlæggelse Spørgsmål 8 Ventetid før indlæggelse Spørgsmål 22 Ventetid under indlæggelse, der forlængede ophold Spørgsmål 18 Omfang af information Spørgsmål 23 Dagen for udskrivelse tilrettelagt Spørgsmål 29 Egen læge orienteret om, hvad der var sket på sygehus Spørgsmål 24 Ved udskrivelse information om det videre forløb Spørgsmål 25 Egen læge informeret om udskrivelse fra sygehuset Spørgsmål 19 Information fra forskelligt personale stemte overens Spørgsmål 26 Sygehuset og hjemmeplejen samarbejdede om udskrivelse Spørgsmål 15 Vurdering af mundtlig information Spørgsmål 11 Lægerne lyttede til patientens beskrivelse af sygdommen Spørgsmål 30 Samlet indtryk Spørgsmål 9 Sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelse Spørgsmål 28 Hjulpet med det, patienten kom for Spørgsmål 27 Tillid til at have fået den rette lægelige behandling Spørgsmål 12 Plejepersonale lydhør overfor patientens behov Spørgsmål 20 Tillid til lægernes faglige dygtighed Spørgsmål 21 Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed Spørgsmål 17 Vurdering af skriftlig information Primært: Behandlingsforløb Primært: Behandlingsforløb & information Primært: Kerneydelse & kommunikation 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentpoint forskel mellem højest- og lavestplaceret sygehusafdeling (andel positive svar) Figurforklaring: Hver bjælke viser antal procentpoint forskel mellem den lavest- og den højestplacerede sygehusafdeling til hvert af undersøgelsens spørgsmål. Det ses eksempelvis, at der er 12 procentpoint forskel på spørgsmål om patientens samlede indtryk. På den lavestplacerede afdeling svarede 84% virkelig godt eller godt og på den højest placerede svarede 96% virkelig godt eller godt. Generelt er der stor spredning mellem afdelingerne, således at det ikke er en enkelt eller nogle få afdelinger, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige. Resultaterne i figuren tager ikke højde for, at patientsammensætningen på afdelingerne er forskellige mht. alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Men da forskellen mellem højest- og lavest placerede afdeling generelt er signifikant, når der ved logistisk regressionsanalyse justeres for dette, kan det konkluderes, at patientsammensætningen på afdelingen ikke er den eneste årsag til forskellene. Patienters vurdering 9

10 10 Patienters vurdering

11 Del 1 Baggrund, formål, materiale og metode Patienters vurdering 11

12 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Vejle Amt besluttede i foråret 2002 at gennemføre en undersøgelse af patienternes oplevelse af indlæggelsen på sygehusafdelinger i amtet. Undersøgelsen er gennemført sideløbende med Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU), som er gennemført i samarbejde mellem landets amter/h:s og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Samme spørgeskema er anvendt, og besvarelserne fra patienter på Vejle Amts sygehuse i LPU indgår som en delmængde i den amtslige undersøgelse. Der er i de senere år gennemført mange patienttilfredshedsundersøgelser i amterne/h:s. Undersøgelserne er gennemført på amtsligt niveau, på sygehusniveau eller på afdelingsniveau. Der eksisterer derfor nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsesdesign, som LPU og Vejle Amts undersøgelse har taget udgangspunkt i. Valget af spørgsmål i LPU 2002 bygger desuden på erfaringerne fra den første landsdækkende undersøgelse. Temaet behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) der blev udpeget som indsatsområde i forbindelse med LPU 2000 er valgt som et centralt tema i LPU Formål Den amtslige patienttilfredshedsundersøgelse har til formål at tegne et overbliksbillede af patienttilfredshed på afdelingsniveau. Formålet er defineret således: at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på sygehus- og afdelingsniveau i forhold til temaerne kerneydelse, behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), kommunikation, information og frit sygehusvalg. at sammenligne patienttilfredshed og forskelle i patienttilfredshed over tid ved gennemførelse af undersøgelser hvert andet år. 12 Patienters vurdering

13 2. Undersøgelsens temaer Undersøgelsen er bygget op omkring følgende temaer: Kerneydelse (Behandling og pleje) Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Herudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om patienternes samlede vurdering af indlæggelsen og spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder og indlæggelsestid). På spørgeskemaet er der fortrykt koder for indlæggelsesform (akut/planlagt), grundspeciale, sygehus, afdeling og patientens bopælskommune. Temaerne og de konkrete spørgsmål i spørgeskemaet er valgt med udgangspunkt i erfaringerne fra amternes/h:s egne brugerundersøgelser. I en række af disse undersøgelser har man blandt andet via interviews med tidligere indlagte patienter undersøgt, hvad patienterne generelt finder væsentligt i forbindelse med indlæggelsen på et sygehus. Resultaterne fra disse interviews er indarbejdet i amternes/h:s undersøgelser og indgår dermed også i erfaringsgrundlaget til Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse og patientttilfredshedsundersøgelsen i Vejle Amt. Patienters vurdering 13

14 3. Organisering af arbejdet Enheden for Brugerundersøgelser, som er beliggende i Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Københavns Amt, har indgået aftale med Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen. I arbejdet har deltaget personer med erfaring i brugerundersøgelser, datamedarbejdere og administrativt personale. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har desuden bidraget med personer med erfaring inden for biostatistik og datamanagement. Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt har været sparringspartner for Enheden for Brugerundersøgelser i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undersøgelsen. 14 Patienters vurdering

15 4. Metode og materiale Den amtslige patienttilfredshedsundersøgelse er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse for et udsnit af udskrevne heldøgnsindlagte patienter Validering Inden spørgeskemaet blev udsendt i august/september 2002, blev det som led LPU afprøvet ved gennemførelse af interviews. Enheden for Brugerundersøgelser gennemførte i forbindelse med LPU interviews med patienter fordelt på 4 geografisk spredte amter. Formålet med interviewene var at undersøge, om patienterne forstod spørgsmålene korrekt samt at belyse, om der var andre væsentlige spørgsmål, som patienterne, syntes burde indgå i spørgeskemaet. Efterfølgende blev spørgeskemaet justeret, således at patienternes erfaringer og vurderinger blev indarbejdet i det endelige spørgeskema. I forbindelse med LPU 2002 blev der gennemført yderligere 25 interviews med patienter på Aalborg Sygehus, Svendborg Sygehus, Amtssygehuset i Køge og Bispebjerg Hospital. Interviewene havde særligt fokus på de spørgsmål, som var nye i forhold til LPU Dataindsamlingsperiode Undersøgelsen omfatter patienter, der er udskrevet fra amtets sygehusafdelinger i perioden medio marts-medio juni Spørgeskemaet blev fremsendt til deltagerne i august/september dage efter at patienterne havde modtaget spørgeskemaet, blev der fremsendt en påmindelse. Da undersøgelsen er anonym, blev påmindelsen sendt til alle deltagerne, eftersom det ikke var muligt at identificere, hvem der allerede havde svaret Målgruppe og stikprøveudvælgelse Målgruppen for Vejle Amts patienttilfredshedsundersøgelse er patienter, der har været heldøgnsindlagt på amtets somatiske sygehusafdelinger i perioden medio marts medio juni Der er valgt en stikprøve på 500 patienter pr. sygehusafdeling. På de afdelinger, hvor der ikke var 500 udskrevne patienter i perioden, er der udtrukket det tilgængelige antal patienter. Der er således udtrukket en samlet stikprøve på patienter. Inddelingen af afdelinger er foretaget udfra afdelingskoder i Sundhedsstyrelsens Sygehusklassifikation. Undersøgelse blandt eksempelvis ambulante og psykiatriske patienter vil kræve nogle andre spørgsmål, end dem der indgår i denne undersøgelse. Det er derfor valgt at afgrænse undersøgelsen til kun at omfatte somatiske heldøgnsindlagte patienter. Sundhedsstyrelsen har med udgangspunkt i kriterier defineret af Enheden for Brugerundersøgelser foretaget udtrækket fra Landspatientregistret (LPR). Der er indhentet de nødvendige tilladelser hos relevante myndigheder. Efter at Sundhedsstyrelsen havde leveret udtrækket fra LPR, blev udtrækket samkørt med CPR-registret, således at patienter, der var døde efter udskrivelsen, blev sorteret fra i stikprøven. Yderligere CPRkørsler blev foretaget umiddelbart inden spørgeskemaet og på-mindelsen blev udsendt, således at personer, der var døde i den mellemliggende periode, blev sorteret fra. Stikprøven er udtrukket inden for en så kort periode som muligt. Perioden fra medio martsmedio juni er valgt under hensyntagen til at opnå en stikprøvestørrelse pr. sygehusafdeling, der muliggør analyser med en acceptabel statistisk usikkerhed. Stikprøvens størrelse har betydning for den statistiske usikkerhed og dermed også betydning for de forbehold, der bør tages i tolkningen af undersøgelsens resultater. Patienters vurdering 15

16 Spørgeskemaet er sendt til et udsnit af alle patienter uanset alder. Spørgeskemaet er derfor også sendt til børn på børneafdelinger. I følgebrevet gøres der opmærksom på at pårørende kan besvare spørgeskemaet på vegne af patienten. Dette er formentlig grunden til, at det på børneafdelinger bl.a. er besvarelser fra patienter i alderen år, idet forældre i nogen tilfælde har angivet deres egen alder. Spørgeskemaet kan ligeledes være sendt til nyfødte børn og raske ledsagende mænd på gynækologisk/obstetriske afdelinger. Dette er formentlig forklaringen på, at en mindre andel af besvarelserne på gynækologiske/obstetriske afdelinger er fra mænd Datagrundlag Svarprocent Der er udsendt spørgeskema til i alt heldøgnsindlagte patienter fordelt på alle amtets somatiske sygehusafdelinger udfyldte spørgeskemaer er kommet retur, hvilket giver en svarprocent på 53%. Vurderet i forhold til tilsvarende undersøgelser i amterne/h:s er dette en tilfredsstillende svarprocent. Svarprocenterne i amternes/h:s undersøgelser ligger typisk på 50%-55% Repræsentativitet Til trods for, at svarprocenten vurderes som tilfredsstillende, er det nødvendigt at foretage en bortfaldsanalyse med henblik på at vurdere, om de indsendte spørgeskemaer giver et dækkende billede af samtlige patienters oplevelser. Det vil med andre ord sige, at der ud fra nogle væsentlige faktorer som alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt) foretages en undersøgelse af, om dem der har besvaret spørgeskemaet, udgør et repræsentativt udsnit af stikprøven. Konkret er der foretaget en sammenligning af, om dem, som har besvaret spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra dem, som ikke har svaret. Bortfaldssanalysen sammenligner deltagere (4.590 patienter, som har besvaret spørgeskemaet) med ikke deltagere (4.109 patienter, som ikke har returneret spørgeskemaet), idet det antages, at stikprøven er repræsentativ i forhold til samtlige patienter indenfor undersøgelsens udtrækskriterier. De analyser, der er foretaget, viser følgende: Indlæggelsesform I forhold til fordelingen på akut/planlagt indlagte er der fundet forskelle mellem datamaterialet og ikke-deltagere (p<0,0001). I datamaterialet er der en underrepræsentation af akut indlagte patienter. Akut indlagte udgør 70% af den samlede stikprøve mod 66% i datamaterialet. Med andre ord har 50% af de akut indlagte besvaret spørgeskemaet, mens 61% af de planlagt indlagte har besvaret spørgeskemaet. Da akut indlagte patienter generelt er mere utilfredse end planlagt indlagte patienter, kan bortfaldet således bevirke, at patienternes tilfredshed er overvurderet i undersøgelsen. Dette vurderes dog som yderst begrænset. Køn I forhold til kønsfordelingen er kun fundet nogle mindre forskelle mellem datamaterialet og ikke-deltagere (p=0,004). Kvinder udgør 55% af den samlede stikprøve mod 57% i datamaterialet. Alder: Der er ligeledes konstateret forskel mellem datamaterialet og ikke-deltagere i forhold til aldersfordeling (p<0,0001). Gruppen af respondenter i alderen år og år er overrepræsenteret i datamaterialet. De årige udgør 26% af den samlede stikprøve mod 29% i datamaterialet. De tilsvarende tal for de årige er 28% og 32%. Svarprocenter for de forskellige aldersgrupper fremgår af tabel tabel Svarprocent fordelt på aldersgrupper Svarprocent 0-19 år 48,5% år 40,9% år 55,8% år 58,5% 80+ år 44,2% 16 Patienters vurdering

17 Svarprocenter på afdelinger: Svarprocenterne på afdelingerne varierer fra 42% på Medicinsk afdeling på Horsens Sygehus til 70% på Plastikkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus. Forskellene mellem afdelingerne er statistisk signifikant (p<0,0001). Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem lægeligt speciale og svarprocenter. De afdelinger, der har svarprocenter under 50%, er Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Fredericia Sygehus, Medicinsk afdeling på Horsens Sygehus, Ortopædkirurgisk afdeling på Horsens Sygehus, Børneafdelingen på Kolding Sygehus og Otologisk afdeling på Vejle Sygehus. Over 60% er Neurologisk afdeling på Vejle Sygehus, Organkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus, Plastikkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus og Medicinsk hæmatologisk afdeling på Vejle Sygehus. Svarprocenter fordelt på afdelinger fremgår af bilagstabellen på side 58. Patienttilfredshedsundersøgelsen bygger på et stort datamateriale, og alle de fundne forskelle er derfor statistisk signifikante, selvom de umiddelbart vurderes som begrænsede. Den væsentligste forskel er der mht. indlæggelsesform, mens der kun er mindre forskelle mht. køn og alder. Som det fremgår af bilag 2 om beregningen af afdelingernes placering over (O), under (U) eller ikke statistisk signifikant fra amtsgennemsnittet (G), er der ved logistisk regressionsanalyse justeret for forskelle i patientsammensætningen på de enkelte afdelinger med hensyn til alder, køn og indlæggelsesform. Det vurderes derfor, at de fundne forskelle ikke har væsentlige konsekvenser for de placeringer af afdelingerne, der præsenteres i rapporten. Ligeledes har det ingen konsekvenser for sammenligningen af sygehusafdelingernes placering, at f.eks. kvinder er overrepræsenteret i forhold til mænd, når blot det antages, at de deltagende kvinder udgør et repræsentativt udsnit af kvinder mht. til oplevelse af indlæggelsen, og når det antages, at de deltagende mænd udgør et repræsentativt udsnit af mænd mht. oplevelse af indlæggelsen. Denne antagelse giver undersøgelsen dog ingen mulighed for at teste. Patienters vurdering 17

18 5. Hvad kan sammenlignes? Den amtslige undersøgelse giver et godt grundlag for at vurdere patienters oplevelser af amtets sygehusafdelinger, og kan anvendes som et godt grundlag for at vurdere den patientoplevede kvalitet på tværs af amtets sygehusafdelinger. Der er dog en række forhold, man må være opmærksom på, når man drager konklusioner på baggrund af undersøgelsens resultater. I dette afsnit redegøres der for nogle af disse forhold, som blandt andet gør, at det ikke er muligt at udpege amtets bedste eller dårligste sygehusafdeling. 5.1 Statistisk usikkerhed Resultater fra en undersøgelse, som er baseret på besvarelser fra en stikprøve af samtlige indlagte patienter på amtets sygehusafdelinger, er forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Selvom en sygehusafdeling opnår det bedste resultat til et spørgsmål, kan det på grund af den statistiske usikkerhed være, at een eller flere af de øvrige afdelinger i realiteten er bedre eller på samme niveau. Til trods for den statistiske usikkerhed vil det dog være muligt at udlede hvilke afdelinger, der ligger over og under amtsgennemsnittet, og hvilke sygehusafdelinger, der ikke adskiller sig fra amtsgennemsnittet, når der tages højde for usikkerheden. Dette er angivet i bilagstabellerne. For en række afdelinger gælder det, at der ikke var et tilstrækkeligt stort antal udskrevne patienter i den 3 måneders udtræksperiode, som muliggjorde et udtræk på 500 patienter fra afdelingen. Et relativt lille antal besvarelser fra en del af disse afdelinger gør, at det ikke er muligt at placere afdelingernes resultater over eller under gennemsnittet i forbindelse med de beregninger, der foretages af afdelingernes placering. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at samtlige patienter, der blev udskrevet fra disse afdelinger inden for den 3 måneders udtræksperiode, har modtaget et spørgeskema. Man bør derfor ikke overvurdere betydningen af den statistiske usikkerhed, idet der reelt ikke er tale om en stikprøve. 5.2 Forskellige afdelingstyper Resultaterne af Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse viste, at der ikke var væsentlige forskelle i besvarelserne fra patienter indlagt inden for forskellige grundspecialer intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi og gynækologi/obstetrik. Men undersøgelsen i Vejle Amt omfatter flere end disse 4 specialer. Spørgsmålet er, om sygehusafdelingerne i Vejle Amt er direkte sammenlignelige. Kan f.eks. vurderinger fra forældre til børn på en børneafdeling, direkte sammenlignes med vurderinger fra patienter på en øjenafdeling? Dette giver undersøgelsen ikke noget svar på. I sammenligningen af afdelingerne må man være opmærksom på, at resultaterne kan være påvirket af forskellige vilkår for patienter indlagt inden for forskellige specialer. Afdelingsledelserne anbefales dog ikke at lade dette være den eneste forklaring, når de skal vurdere, om der er behov for at iværksætte tiltag, som skal forbedre kvaliteten på afdelingen, da resultaterne også kan afspejle reelle forskelle i den patientoplevede kvalitet. Uanset hvilke afdeling der er tale om, viser eksempelvis et resultat på 20% utilfredse, at hver femte patient mener, at afdelingen ikke har leveret en tilfredsstillende ydelse i forhold til det konkrete spørgsmål. 5.3 Patientoplevet kvalitet Traditionelt opfattes kvalitet som sammensat af 3 delelementer: Faglig kvalitet, Organisatorisk kvalitet og Patientoplevet kvalitet. Undersøgelsen belyser patienternes oplevelse af kvaliteten på syge- 18 Patienters vurdering

19 husafdelingerne. Den patientoplevede kvalitet er en meget væsentlig indikator for kvaliteten. De øvrige aspekter af sygehusafdelingernes kvalitet den faglige og organisatoriske kvalitet belyses ikke i undersøgelsen, hvilket man skal være opmærksom på. Undersøgelsens resultater skal derfor ikke overfortolkes, men skal ses som et væsentligt bidrag til belysning af kvaliteten på sygehusafdelingerne. Patienters vurdering 19

20 6. Beskrivelse af datamaterialet I det følgende gives der en oversigt over patientkarakteristika for de patienter, der har besvaret spørgeskemaet. Oversigten viser patienternes fordeling på akut/planlagt indlæggelse, alder, køn og indlæggelsestid. Akut/Planlagt 66% af patienterne er akut indlagte og 34% er planlagt indlagte. Figur 6.1 Datamaterialet fordelt på indlæggelsesform (akut/planlagt) Planlagt 34% Akut 66% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alder 29% af patienterne er år. 42% er 60 år eller derover. Gennemsnitsalderen er 52 år. Figur 6.2 Datamaterialet fordelt på aldersgrupper 80+ år 9% år 32% år 29% år 19% 0-19 år 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20 Patienters vurdering

21 Køn Kvinder udgør 57% af datamaterialet, mens mænd udgør 43%. Figur 6.3 Datamaterialet fordelt på køn Kvinde 57% Mand 43% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Indlæggelsestid Næsten 1 3 af patienterne (31%) oplyser, at de har været indlagt i 8 dage eller derover. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 8 dage. Figur 6.4 Datamaterialet fordelt på indlæggelsestid 15+ dage 11% 8-14 dage 20% 3-7 dage 35% 1-2 dage 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Patienters vurdering 21

22 22 Patienters vurdering

23 Del 2 Resultater Patienters vurdering 23

24 7. Om resultatgennemgangen I de følgende afsnit redegøres der for resultaterne af Vejle Amts patienttilfredshedsundersøgelse. Resultatgennemgangen er delt op i særskilte afsnit for hvert af undersøgelsens temaer: Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Personalekontakt Samlet vurdering Hvert afsnit indeholder en kort redegørelse for amtsresultater til de spørgsmål, der indgår i det pågældende tema, og der gives en vurdering af amtsresultaterne i forhold til landsresultater i LPU Efterfølgende gives der en kort redegørelse for udvalgte resultater indenfor temaet. Eksempelvis gives der en vurdering af, om der er store forskelle i resultaterne mellem sygehusafdelingerne og forskelle mellem sygehusafdelinger indenfor samme speciale. Målet med undersøgelsen er, at de sygehusafdelinger, som opnår relativt dårlige resultater, vil bruge resultaterne til at udpege, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til den patientoplevede kvalitet, så de når på niveau med de bedst placerede. I resultatgennemgangen er der derfor med udvalgte eksempler valgt at fokusere på forskelle mellem afdelingerne, og der gives eksempler på afdelinger, som adskiller sig positivt eller negativt i forhold til amtsgennemsnittet. I hvert afsnit ses en sidehenvisning til bilagstabeller for de spørgsmål, som indgår i temaet. Bilagstabellerne indeholder resultaterne for alle sygehuse og sygehusafdelinger med en angivelse af, om sygehuset/afdelingen ligger statistisk signifikant over (O), under (U) eller ikke afviger fra amtsgennemsnittet (G). Markeringen G betyder ikke nødvendigvis, at afdelingen er en gennemsnitsafdeling. Men på grund af den statistiske usikkerhed kan afdelingens resultat ikke med sikkerhed placeres over eller under amtsgennemsnittet. I bilag 2 om statistiske metoder beskrives nærmere, hvordan beregningerne af afdelingernes og sygehusenes placeringer er beregnet. I bilagstabellerne indgår der en kolonne, som viser sygehusenes og afdelingernes forbedringspotentiale. Forbedringspotentialet er defineret som andelen af patienter, der har svaret negativt på det pågældende spørgsmål (eksempelvis Virkelig dårligt og Dårligt på spørgsmål 30 om patienternes samlede indtryk af indlæggelsen). 24 Patienters vurdering

25 8. Kerneydelse (behandling og pleje) Under dette tema er det belyst, hvordan patienterne vurderer den lægelige behandling, plejen og resultatet af behandlingen. I flere amtslige undersøgelser og undersøgelser, som er gennemført på sygehusafdelinger, har det vist sig, at det er områder, som patienterne lægger særlig vægt på i forbindelse med indlæggelse på et sygehus. Amtsresultater I forhold til undersøgelsens øvrige temaer opnår sygehusafdelingerne i Vejle Amt generelt gode resultater på spørgsmål om patienternes oplevelse af kerneydelsen.vejle Amt ligger statistisk signifikant under landsgennemsnittet i LPU 2002 på 3 af de 4 spørgsmål om kerneydelsen. Det skal dog nævnes, at den procentvise forskel mellem landsresultatet og resultatet for Vejle Amt er begrænset på de 3 spørgsmål (ca. 1-2 procentpoint forskel i andel positive besvarelser mellem lands- og amtsresultat). På spørgsmålet om tillid til plejepersonalets faglige dygtighed, afviger Vejle Amts resultat ikke statistisk signifikant fra landsgennemsnittet. Resultaterne dækker over en del variation mellem afdelingerne. Eksempelvis er der 18 procentpoint forskel mellem den højest- og den lavest placerede afdeling på spørgsmål om tillid til lægernes faglige dygtighed. Der er således et væsentligt forbedringspotentiale på nogle afdelinger, som kan medvirke til at hæve amtsresultatet i fremtidige målinger. Tillid til lægernes faglige dygtighed På amtsplan har 91% af patienterne i høj grad eller i nogen grad tillid til lægernes faglige dygtighed. Resultaterne varierer fra 80% på Neurologisk afdeling på Vejle Sygehus til 98% på Otologisk afdeling på Vejle Sygehus. Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed 94% af patienterne har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. Der er kun en begrænset variation mellem afdelingerne. Ingen afdelinger adskiller sig statistisk signifikant fra amtsgennemsnittet, og der er således på samtlige amtets sygehusafdelinger en relativ høj grad af tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. Behandlingsresultat 89% af patienterne oplevede, at de i høj grad eller i nogen grad blev hjulpet med det, de kom for. Otologisk afdeling på Vejle Sygehus ligger over amtsgennemsnittet. Neurologisk afdeling på Vejle Sygehus, Ortopædkirurgisk afdeling på Give Sygehus og de organkirurgiske afdelinger på Vejle Sygehus og Horsens Sygehus ligger under amtsgennemsnittet. SPØRGSMÅL Tabel Antal AMTSRESULTAT henvisning besvarelser Spørgsmål 20 I hvilken grad har De tillid til I høj grad/ lægernes faglige dygtighed? Side I nogen grad: 91,3% Spørgsmål 21 I hvilken grad har De tillid til I høj grad/ plejepersonalets faglige dygtighed? Side I nogen grad: 93,9% Spørgsmål 27 I hvilken grad har De tillid til, at De har I høj grad/ fået den rette lægelige behandling? Side I nogen grad: 89,8% Spørgsmål 28 I hvilken grad oplevede De, at De blev I høj grad/ hjulpet for det De kom for? Side I nogen grad: 89,4% Patienters vurdering 25

26 90% har i høj grad eller i nogen grad tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling. Otologisk afdeling på Vejle Sygehus og Gynækologisk/Obstetrisk afdeling ligeledes på Vejle Sygehus ligger over amtsgennemsnittet. På Ortopædkirurgisk afdeling på Give Sygehus og Neurologisk afdeling på Vejle Sygehus svarede mindre end 85% positivt på spørgsmålet. 26 Patienters vurdering

27 9. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) er valgt som særligt fokusområde i undersøgelsen. Det skyldes blandt andet, at landets sygehuse herunder sygehusene i Vejle Amt generelt opnåede relativt dårlige resultater under dette tema i LPU Med henblik på at komme mere i dybden med temaet, er der udarbejdet 10 spørgsmål om behandlingsforløb. Spørgsmålene kan kategoriseres under emnerne: ventetider før og under indlæggelse, kontinuitet i behandlingen, udskrivelsen, og sygehusets samarbejde med primær sektor (pa- SPØRGSMÅL Tabel- Antal AMTSRESULTAT henvisning besvarelser Ventetid før og under indlæggelse Spørgsmål 8 Hvad mener De om ventetiden, fra De blev henvist til sygehuset, til De blev indlagt? Side ➀ Passende: 60,6% Spørgsmål 22 I hvilken grad oplevede De under indlæggelsen, at der opstod ventetider I mindre grad/ på undersøgelser og behandlinger, der forlængede Deres ophold? Side Slet ikke: 66,6% Kontinuitet i behandlingen Spørgsmål 13 Blev De oplyst om, hvem De skulle henvende Dem til med spørgsmål om Deres sygdom og behandling, mens De var indlagt? Side Ja: 57,5% Spørgsmål 14 Oplevede De, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for Deres behandling? Side Ja: 50,4% Udskrivelsen Spørgsmål 23 Hvordan vurderer De, at forløbet af dagen for Deres udskrivelse Virkelig godt/ var tilrettelagt? Side ➁ Godt: 76,0% Spørgsmål 24 Hvordan blev De ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? Virkelig godt/ (f.eks. behandling, genoptræning, undersøgelser) Side ➂ Godt: 77,8% Samarbejde med primær sektor Spørgsmål 9 Hvordan vurderer De, at sygehuset var informeret om Deres situation, Virkelig godt/ da De blev indlagt? Side ➂ Godt: 89,1% Spørgsmål 25 Hvordan vurderer De, at Deres egen læge var informeret om Deres Virkelig godt/ udskrivelse fra sygehuset? Side ➁ Godt: 79,0% Spørgsmål 26 Hvordan vurderer De, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/ Virkelig godt/ hjemmesygepleje samarbejdede om Deres udskrivelse? Side ➃ Godt: 84,2% Spørgsmål 29 Hvordan vurderer De alt i alt, at Deres egen læge var orienteret om, Virkelig godt/ hvad der var sket under Deres indlæggelse på sygehuset? Side ➁ Godt: 77,2% ➀ Omfatter ikke akut indlagte ➁ Omfatter ikke patienter, som svarede Det kan jeg ikke vurdere ➂ Omfatter ikke patienter, som svarede Ikke aktuelt for mig ➃ Omfatter ikke patienter, som svarede Det kan jeg ikke vurdere og patienter, som ikke har modtaget hjemmepleje/hjemmesygepleje efter indlæggelsen Patienters vurdering 27

28 tientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje). Sidstnævnte spørgsmål er udvalgt i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Praktiserende Lægers Landsorganisation (PLO). Målet har været at beskrive det samlede forløb fra før/ved indlæggelse, til tiden under indlæggelse og udskrivelsen/efter udskrivelsen. Ventetid Patienternes oplevelse af ventetid er undersøgt ved 2 spørgsmål. Dels er det undersøgt, hvorledes patienterne oplevede ventetiden før indlæggelsen (fra henvisning til indlæggelse) og dels, om patienterne oplevede, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede opholdet på sygehuset. I LPU 2002 opnåede Vejle Amt resultater under landsgennemsnittet på spørgsmål om ventetider før indlæggelsen (færre vurderer, at ventetiden var passende), mens resultatet for amtet ikke var statistisk signifikant forskelligt fra landsgennemsnittet på spørgsmål om ventetider under indlæggelsen. 61% af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende. For de resterende 39% skal det bemærkes, at kun 1% mener, at ventetiden var for kort, mens 38% mener, at ventetiden var for lang. Resultaterne omfatter kun planlagt indlagte patienter, idet akut indlagte patienter naturligvis ikke har besvaret dette spørgsmål. 1/3 af patienterne oplevede i høj grad eller i nogen grad, at der under indlæggelsen opstod ventetider til undersøgelser eller behandling, som forlængede opholdet. De gynælologisk/obstetriske afdelinger på Horsens Sygehus og Fredericia Sygehuse ligger over amtsgennemsnittet med hensyn til andelen af patienter, der oplevede, at ventetiden før indlæggelse var passende. Under amtsgennemsnittet er 3 organkirurgiske afdelinger (på Horsens Sygehus, Fredericia Sygehus og Kolding Sygehus), 3 ortopædkirurgiske afdelinger (på Vejle Sygehus, Give Sygehus og Horsens Sygehus) samt 2 medicinske afdelinger (Medicinsk hæmatologisk afdeling på Vejle Sygehus og Medicinsk afdeling på Give Syghus). På spørgsmålet om ventetid under indlæggelsen, der forlængede opholdet på sygehuset, er det Livsstilcentret på Brædstrup Sygehus og Medicinsk afdeling på Fredericia Sygehus, der ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. Det vil sige, at en mindre andel af patienterne på disse sygehusafdelinger oplevede ventetider under indlæggelsen. Organkirurgisk afdeling på Kolding sygehus, Urologisk afdeling på Fredericia Sygehus, Organkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus, Medicinsk afdeling på Horsens Sygehus og Børneafdelingen på Kolding Sygehus ligger under gennemsnit på spørgsmålet om interne ventetider. Kontinuitet i behandlingen I økonomiaftalen mellem amterne og regeringen fremgår det, at alle indlagte patienter som fast rutine skal have tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson, der er ansvarlig for koordination af indlæggelsesforløbet og information til patienten. Patienternes oplevelse af, om der er personale på sygehuset, som har særligt ansvar for indlæggelsesforløbet, er i undersøgelsen belyst ved 2 spørgsmål. Dels om patienterne under indlæggelsen blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, og dels om patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. 58% af patienterne svarede, at de blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål. På 5 afdelinger (Medicinsk afdeling på Horsens Sygehus, Ortopædkirurgisk afdeling på Horsens Sygehus, Organkirurgisk afdeling på Horsens Sygehus, Medicinsk afdeling på Kolding Sygehus og Neurologisk afdeling på Vejle Sygehus) svarede mindre end halvdelen af patienterne Ja til spørgsmålet. Kun 50% oplevede, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for deres behandling. Resultaterne giver ikke noget svar på, om sygehusafdelingerne rent faktisk tildeler kontaktpersoner til patienterne, men en stor andel af patienterne er i givet fald ikke klar over, at dette er tilfældet. Der er meget store forskelle mellem sygehusafdelingerne med hensyn til andelen af patienter, der svarede positivt på spørgsmålene. Eksempelvis er der 62 procentpoint forskel mellem den højest placerede (Medicinsk hæmatologisk afdeling på Vejle Sygehus) og den lavest placerede sygehusafdeling (Livsstilscentret på Brædstrup Sygehus) på spørgsmålet om, hvorvidt patienterne 28 Patienters vurdering

29 oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. Det skal i denne forbindelse nævnes, at Livsstilcentret ikke tilbyder traditionel lægelig behandling som på amtets øvrige sygehusafdelinger, hvilket er en del af forklaringen på at en relativ lille andel af patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. Ortopædkirurgisk afdeling på Give Sygehus, Øjenafdelingen på Vejle Sygehus og Otologisk afdeling på Vejle Sygehus ligger over amtsgennemsnittet på begge spørgsmål om kontinuitet i behandlingen. Plastikkirurgisk afdeling ligger også højt på begge spørgsmål, men det relativt lille antal besvarelser på denne afdeling (37) kan være årsag til, at afdelingens resultat ikke afviger statistisk signifikant fra amtsgennemsnittet. Under gennemsnit på begge spørgsmål er Neurologisk afdeling på Vejle Sygehus, Medicinsk afdeling på Kolding Sygehus, Organkirurgisk afdeling på Horsens Sygehus, Medicinsk afdeling på Horsens Sygehus og Organkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus. Udskrivelsen Tidligere undersøgelser har vist, at god tilrettelæggelse af dagen for udskrivelsen og god information om det videre forløb efter udskrivelsen er væsentligt for patienterne, med henblik på at skabe sammenhængende forløb. Udskrivelsen er belyst ved 2 spørgsmål. Dels er det belyst, hvordan patienterne vurderer forløbet af dagen for udskrivelsen, og dels er det belyst, hvorledes patienterne vurderer, at de ved udskrivelsen blev informeret om det videre forløb (f.eks. behandling, genoptræning og undersøgelser). I LPU 2002 opnåede Vejle Amt resultater svarende til landsgennemsnittet på disse spørgsmål. 76% af patienterne vurderer, at forløbet af dagen for udskrivelsen fra sygehuset var virkelig godt eller godt tilrettelagt. 78% mener, at de ved udskrivelsen blev virkelig godt eller godt informeret om det videre forløb. Næsten hver fjerde patient har således en dårlig eller virkelig dårlig oplevelse af hver af disse forhold vedrørende udskrivelsen. Livsstilcentret på Brædstrup Sygehus og Otologisk afdeling på Vejle Sygehus ligger statistisk signifikant over amtsgennemsnittet på begge spørgsmål om udskrivelsen. De organkirurgiske afdelinger på Vejle Sygehus, Kolding Sygehus og Horsens Sygehus er eksempler på afdelinger, der ligger signifikant under amtsgennemsnittet på begge spørgsmål. Samarbejde med primær sektor I LPU 2000 indgik der et spørgsmål om, hvordan patienterne oplevede, at sygehuset samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje om udskrivelsen, og et spørgsmål om, hvordan patienterne vurderede, at sygehuset kommunikerede med patientens egen (praktiserende) læge. Til trods for at Vejle Amts sygehuse generelt opnåede pæne resultater i forhold til landets øvrige sygehuse, oplevede en relativ stor andel af patienterne i Vejle Amt på daværende tidspunkt, at sygehuset samarbejdede/kommunikerede dårligt eller virkelig dårligt med henholdsvis den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje (14%) og patientens egen læge (23%). Kommunernes Landsforening og Praktiserende Lægers Landsorganisation blev inddraget i udvælgelsen af spørgsmål med henblik på en yderligere belysning af samarbejdet i LPU I LPU 2002 indgår der i alt 4 spørgsmål om patienternes oplevelse af samarbejdet mellem primær sektor og sygehuset. Til trods for, at 61% af patienterne i undersøgelsen blev akut indlagt, vurderer 89% af patienterne, at sygehuset var virkelig godt eller godt informeret om deres situation, da de blev indlagt. Af figur 9.1. fremgår det, at 94% af de patienter, som er henvist til sygehuset af speciallæge og 93% af patienterne henvist fra hhv. læge i ambulatorium eller kommet til sygehuset via 112, svarer positivt på spørgsmålet, mens patienter indlagt via lægevagt eller egen læge er mindst positive (henholdsvis 85% og 90%). De 3 øvrige spørgsmål om samarbejdet med primær sektor vedrører udskrivelsen og tiden derefter. 79% af patienterne vurderer, at egen læge var virkelig godt eller godt informeret om udskrivelsen. 15% svarede dårligt og 6% virkelig dårligt. 77% af patienterne vurderer, at egen læge var virkelig godt eller godt orienteret om, hvad der var sket under indlæggelsen. 16% svarede dårligt og 7% svarede virkelig dårligt. Der er således en betydelig andel af patienterne, der vurderer, at kom- Patienters vurdering 29

30 Figur 9.1 Hvordan var sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelsen (spørgsmål 9) fordelt på henvisningssted (spørgsmål 4). Virkelig godt/godt Egen læge 90% Speciallæge Lægevagten 85% 94% Et andet sygehus 92% Læge i ambulatorium 93% Via % Via skadestue 92% Andet 86% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). munikationen mellem sygehuset og egen læge er utilfredsstillende i udskrivningsfasen. I resultaterne til spørgsmålet om patientens oplevelse af samarbejdet mellem sygehuset og hjemmeplejen/hjemmesygeplejen om udskrivelsen indgår der kun besvarelser fra 726 patienter. Dette skyldes, at en del patienter ikke modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje, og at nogle patienter ikke kan vurdere, hvordan samarbejdet har været. Af de patienter, der kan vurdere samarbejdet, mener 84%, at samarbejdet har været virkelig godt eller godt. Fælles for de 3 spørgsmål om samarbejdet/ kommunikationen mellem primær sektor og sygehuset ved udskrivelsen er, at der er relativt store forskelle mellem sygehusafdelingerne. Der er eksempelvis 24 procentpoint forskel mellem den lavest placerede og den højest placerede afdeling på spørgsmålet om sygehusets samarbejde med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje. Der er således også et væsentligt forbedringspotentiale vedrørende dette emne. Akut/planlagt indlagte En nærmere analyse viser, at der er en markant forskel i besvarelserne for henholdsvis planlagt og akut indlagte patienter på spørgsmålene om koordination og kontinuitet. De væsentligste forskelle er belyst i figur 9.2. Af figuren fremgår det, at planlagt indlagte patienter i højere grad end akut indlagte oplevede god koordination og kontinuitet på spørgsmål om ventetider under indlæggelsen og sygehusets kommunikation med patientens egen læge. Mest markant er forskellen i spørgsmålet om, hvorvidt patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen, idet 49% af de akut indlagte patienter oplevede dette i forhold til 63% af de planlagt indlagte. Overført mellem sygehuse under indlæggelsen I undersøgelsen er det valgt at medtage et nyt spørgsmål om, hvorvidt patienterne under indlæggelsen er blevet overført mellem forskellige sygehuse. Dette er valgt på grund af en forventning 30 Patienters vurdering