STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSE I VISUEL JOURNALISTIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSE I VISUEL JOURNALISTIK"

Transkript

1 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSE I VISUEL JOURNALISTIK SEPTEMBER 2013 REVIDERET AUGUST 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS VARIGHED UDDANNELSENS TITEL ADGANGSKRAV UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE, STRUKTUR OG INDHOLD Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur AFGANGSPROJEKT Læringsmål for afgangsprojektet Udarbejdelse af afgangsprojekt UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE TILRETTELÆGGELSE Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering PRØVER OG BEDØMMELSE Tilmelding til eksamener Sygdom Krav vedr. deltagelse i eksamener Eksamensreglement om afholdelse af prøver Framelding af eksamen MERIT CENSORKORPS STUDIEVEJLEDNING KLAGER OG DISPENSATION OVERGANGSORDNINGER RETSGRUNDLAG BILAG 1 OBLIGATORISKE MODULER Ob1) Tal til øjet - ord og billeder i sammenhæng (10 ECTS) Ob2) Fortæl historien visuelt (10 ECTS) Ob3) Digitale fortællinger tablet og mobil (10 ECTS) BILAG 2 VALGFRIE MODULER INDEN FOR UDDANNELSENS FAGLIGE OMRÅDE Vf1) Styr sikkert på alle medier (5 ECTS) Vf2) I samspil med brugerne (10 ECTS) Vf3) Levende billeder på web og mobile platforme (5 ECTS) Vf4) Bladudvikling (5 ECTS) Vf5) Webledelse (5 ECTS) Vf6) Mål resultatet af din kommunikation (10 ECTS) Vf7) Projektstyring fra A til Z (5 ECTS) Vf8) Procesledelse (5 ECTS) Vf9) Innovation fra brugerbehov til færdigt koncept (10 ECTS) Vf10) Retorik formidling der fænger (5 ECTS) Vf11) Fortæl historien (10 ECTS) Vf12) Sådan læser vi på web, print og tablets (5 ECTS) BILAG 3 MODULER OG PRØVEFORMER

3 1. Indledning Diplomuddannelsen i visuel journalistik er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for Medie og kommunikation i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af diplomuddannelsen i visuel journalistik: - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. september Uddannelsens formål Formålet med diplomuddannelsen i visuel journalistik er at kvalificere den uddannede til at forstå og anvende visuelle teknikker og virkemidler til at formidle og fortælle kreativt og forståeligt på tværs af de forskellige medieplatforme, som anvendes i medie- og kommunikationsbranchen. Uddannelsen skal desuden kvalificere den uddannede til at kunne skabe sammenhæng mellem tekstuelle og visuelle formidlingsformer ved at skabe dialog mellem de forskellige fagligheder og formidlingsmæssige kompetencer i en medie- og kommunikationsvirksomhed. I mødet mellem fx tekstproducenter, fotografer og grafikere skal den uddannede kunne fungere som brobygger mellem interesser og fagligheder en funktion, som forstår og søger mulighederne i de forskellige udtryksformer, som tilsammen skaber det hele produkt. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3

4 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplom i Visuel journalistik og den engelske betegnelse er Diploma of Visual Journalism. Jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på diplomuddannelsen i visuel journalistik eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte: En diplomjournalist i visuel journalistik: har viden om centrale teorier om visuel perception og betydningsdannelse med henblik på at kunne forstå, hvordan modtagerne tilegner sig viden og information gennem synssansen har viden om og kan reflektere over teorier om visuel kommunikation i relation til konkrete visuelle formidlingsopgaver forstår udvalgte videnskabsteoretiske positioner som grundlag for at forstå og arbejde med teorier om visuel kommunikation 4

5 har viden om og kan reflektere over de visuelle muligheder, formidlingsformer og - metoder på de forskellige medieplatforme herunder sociale medier og mobile platforme har viden om og kan reflektere over planlægning af den fler- og tværmedielle indsats, både teoretisk og i forhold til praksis har viden om brug af målgruppeanalyse og kan reflektere over både teori og metoder i tilknytning hertil har viden om redaktionelle organisationsformer, funktioner og roller i flermedielle mediehuse og kommunikationsvirksomheder. : En diplomjournalist i visuel journalistik: kan analysere, diskutere og vurdere visuelle formidlingsmæssige udfordringer og produkter på et metodisk og veldokumenteret grundlag kan formidle historier så de visuelle muligheder og styrker på de valgte medieplatforme udnyttes bedst muligt i forhold til den valgte målgruppe kan identificere og udforme planlægning af konkrete visuelle formidlingsopgaver fra idéudvikling over færdigt produkt til måling af effekt kan identificere og analysere problemstillinger omkring modtagerroller og brugeradfærd, herunder definere relevante målgrupper kan indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper på tværs af en medie- eller kommunikationsvirksomhed kan forholde sig refleksivt og strategisk til organisationsformer, roller og funktioner i en medie- eller kommunikationsvirksomhed kan forstå og anvende projektstyring i forbindelse med løsning af konkrete formidlingsopgaver kan overføre teoretiske indsigter til praktisk handling i forbindelse med innovativt projektarbejde Kompetencer En diplomjournalist i visuel journalistik: kan selvstændigt og i samarbejde med andre anvende visuelle teknikker og virkemidler til at formidle og fortælle kreativt og forståeligt på forskellige medieplatforme kan gennemskue et bredt spekter af medieplatforme analoge, digitale, mobile og sociale medier og vurdere, prioritere og begrunde valg af platforme ved konkrete formidlingsopgaver kan vælge, producere og udvikle det relevante visuelle indhold til de valgte medieplatforme kan påtage sig ansvar for koordinering og projektledelse af den visuelle formidling fra idé over planlægning og produktion til måling af effekt kan indgå i tværfaglige samarbejder og medvirke til at skabe dialog og sammenhæng mellem de forskellige fagligheder og kompetencer i en medie- og kommunikationsvirksomhed kan arbejde selvstændigt med målgruppeanalyse med henblik på at gøre den visuelle formidling mere interessant, relevant og forståelig for relevante målgrupper og brugere er i stand til at udvikle sin egen samt virksomhedens formidlingsmæssige praksis og faglighed bl.a. i forhold til anvendelse af nye medieplatforme og udtryksformer. 5

6 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Den studerende kan først indstilles til prøve i afgangsprojektet, når moduler af et samlet omfang på 45 ECTS er bestået. 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Den studerende skal demonstrere viden om forskellige videnskabsteoretiske tilgange til den visuelle journalistik demonstrere viden om medieteorier med relevans for visuel journalistik og formidling kunne forstå og reflektere over den visuelle journalistiks teori, metode og praksis Den studerende skal kunne anvende, analysere og vurdere forsknings- og udviklingsarbejde af 6

7 betydning for den visuelle journalistik kunne anvende, vurdere og begrunde metoder til at identificere og de visuelle muligheder i den journalistiske formidling kunne formidle faglige problemstillinger og overvejelser til interne og eksterne interessenter Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere empiri med inddragelse af metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser for herigennem at belyse og bearbejde komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger fra den studerendes arbejdssammenhæng selvstændigt kunne indgå i faglige fællesskaber og tværfagligt samarbejde inden for rammerne af en professionel journalistisk faglighed kunne identificere egne behov for læring og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer på baggrund af afgangsprojektet og øvrige moduler i uddannelsen Indhold Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende dokumenterer kompetencer til at identificere, analysere og vurdere problemstillinger af relevans for den visuelle journalistik. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende anskueliggør mulige handlinger, løsninger og udvikling af praksis, som baserer sig på inddragelse af relevante teoridannelser, metoder og empiriske data. Afgangsprojektet består af en projektrapport, et journalistisk produkt og en mundtlig eksamination. Projektrapporten må max være på 30 sider. Type og omfang af det journalistiske produkt aftales med vejleder. Den mundtlige eksaminationstid er 45 minutter inkl. votering. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt To måneder efter afgangsprojektperioden er gået i gang afleverer den studerende en synopsis, som er en 2-4 siders sammenfatning af afgangsprojekts formål og indhold. Synopsis skal godkendes af vejleder inden den fastsatte afleveringsdato og fastlægger ved godkendelsen og efterfølgende aflevering emnevalg for afgangsprojektet. Der er i alt ti timer til rådighed til faglig vejledning, som kan benyttes frem til aflevering af afgangsprojektet. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisnings- og arbejdsformer er en veksling mellem forelæsning, diskussion, øvelser, projektarbejde, gruppearbejde og e-læring. Undervisningen tager udgangspunkt i den studerendes erfaringer. Således vil henvisning til og bearbejdning af problemstillinger, dilemmaer samt interesse- og udviklingsfelter fra den studerendes faglighed og virke stå centralt i undervisningen. 7

8 8.2 Evaluering Alle diplommoduler evalueres både skriftligt og mundtligt af de studerende. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. 9. Prøver og bedømmelse Uddannelsen består af: 3 obligatoriske moduler, som alle afsluttes med ekstern bedømmelse efter 7- trinsskalaen valgfrie moduler svarende til 15 ECTS, som alle afsluttes med intern bedømmelse efter 7-trinsskalaen afgangsprojekt, som afsluttes med ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalen. Se oversigt over prøveformer for uddannelsens moduler (se bilag 3) 9.1. Tilmelding til eksamener Når en studerende er tilmeldt et modul, er den studerende samtidig tilmeldt eksamen i det pågældende modul. Hvis den studerende dumper eller ikke deltager i denne eksamen, har den studerende brugt et forsøg og tilmeldes automatisk næste mulige eksamen i modulet. Den studerende kan deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 9.2 Sygdom Ved sygdom ved eksamen kontaktes den uddannelsesinstitution, der afholder eksamen, dvs. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hurtigst muligt og senest om morgenen den dag eksamen finder sted. Lægeerklæring skal være Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i hænde senest 3 hverdage efter eksamensdato. Ved sygemelding er den studerende automatisk tilmeldt første mulige eksamen efter raskmeldingen. Sygeeksamen afholdes på en af uddannelsesadministrationen offentliggjort dato inden for et semester efter den oprindelige eksamensdato. 9.3 Krav vedr. deltagelse i eksamener Der er ikke mødepligt til undervisningen på modulet. Det er den studerendes ansvar at deltage i et omfang og med en aktivitet, så den studerende kan tilegne sig de læringsmål, som er fastsat for modulet. Bedømmelsen ved prøven vurderer graden af målopfyldelse Eksamensreglement om afholdelse af prøver Følgende afsnit henviser til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Eksamenssproget er dansk, med de muligheder for undtagelser, der fremgår af 17. 8

9 Får institutionen bekræftet formodning om, at en eksaminand udgiver en andens arbejde for sit eget eller anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, betegnes det som eksamenssnyd. Sanktioner ved eksamenssnyd fremgår højskolens af Disciplinære foranstaltninger. Eksamensopgaver skal leve op til de krav, formelle som indholdsmæssige, der fremgår af de respektive opgaveformuleringer, fx krav til bilag, filformater. omfang eller særlige forsider. Eventuelle formelle fejl vil indgå i bedømmelsen af opgaven, og der er tale om en individuel bedømmelse af fejlen(e)s omfang og dens/deres betydning for karakteren. Formelle fejl kan have en karakter og være så alvorlige, at opgaven ikke bedømmes. Ved bedømmelse af afgangsprojektet skal der i henhold til eksamensbekendtgørelsens 34, stk. 2 udover det faglige indhold også lægges vægt på formulerings- og stavefærdigheder. Da det er af afgørende betydning for det journalistiske fag, at man behersker det danske sprog, indgår de studerendes formulerings-, stave- og tegnsætningsfærdigheder ved enhver bedømmelse. Manglende færdigheder på dette område vil trække den samlede vurdering ned. 9.5 Framelding af eksamen Studerende kan framelde sig eksamen eller eksamensaflevering med et varsel på 14 dage. Framelding skal ske skriftligt til uddannelsesadministrationen. Ved rettidig framelding har den studerende ikke brugt et eksamensforsøg. Den studerende tilmeldes automatisk til næste reeksamen. 10. Merit Studerende ved diplomuddannelse i visuel journalistik kan søge om merit for uddannelseselementer fra andre uddannelser. Uddannelseselementer skal mindst være på samme niveau som diplomuddannelsen. Ansøgning om overførsel af merit fra andre uddannelser til uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kræver skriftlig ansøgning, der sendes til: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att. Uddannelsesadministrationen, Efter- og videreuddannelsen Olof Palmes Allé Århus N Eller mail: Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: Navn og adresse Dokumentation (eksamensbeviser, fagbeskrivelser, pensum, osv.) Angivelse af, hvilke fag der ønskes meritgodkendt Ansøgningen behandles af uddannelsesadministrationen i samarbejde med de relevante faglige undervisere på de respektive uddannelser. Afslag på merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er fire uger. Klagen 9

10 skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men sendes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på 11. Censorkorps Diplomuddannelsen i visuel journalistik benytter det af Uddannelses- og Forskningsministeriet godkendte censorkorps for diplomfagområdet medie og kommunikation. 12. Studievejledning I studievejledningen på findes supplerende og uddybende information om de enkelte moduler og om diplomuddannelsen i visuel journalistik. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har en tværgående, professionel studievejledning som også varetager studievejledning for efter- og videreuddannelsesområdet, herunder diplomuddannelsen i visuel journalistik. Se kontaktinfo på 13. Klager og dispensation Klageregler Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Se Klage- og ankereglerne for yderligere information på: Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. Dispensation Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i særlige forhold. Ansøgning om dispensation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kræver skriftlig ansøgning, der sendes til: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att. Uddannelsesadministrationen, Efter- og videreuddannelsen Olof Palmes Allé Århus N Eller mail: Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: Navn og adresse Angivelse af, hvad der søges dispensation for 10

11 Begrundelse for ansøgning om dispensation Dokumentation (eksamensbeviser, ansættelsesbeviser, udtalelser, osv.) 14. Overgangsordninger Da diplomuddannelse i visuel journalistik er en ny uddannelse, er der ingen overgangsordninger i studieordningen for denne uddannelse. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 11

12 Bilag 1 Obligatoriske moduler Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Ob1) Tal til øjet - ord og billeder i sammenhæng (10 ECTS) (Kurset har tidligere haft titlen: Visuel perception og betydning) Læringsmål Den studerende kan demonstrere viden om centrale teorier om visuel perception og betydningsdannelse demonstrere indsigt i hvordan modtagerne tilegner sig viden og information gennem synssansen herunder viden om eyetracking som metode demonstrere viden om multimodalitet og synergi mellem udtryksformer demonstrere viden om brug af segmenteringsmodeller og målgruppeanalyse Den studerende kan kan analysere, diskutere og vurdere visuelle udtryksformer på et metodisk og veldokumenteret grundlag kan identificere og analysere problemstillinger omkring modtagerroller og brugeradfærd, herunder definere relevante målgrupper Kompetencer Den studerende kan gennemskue et bredt spekter af visuelle udtryksformer samt vurdere og begrunde valg af visualiseringsteknikkers i forhold til deres forskellige styrker og muligheder ved konkrete formidlingsopgaver arbejde selvstændigt med målgruppeanalyse med henblik på at gøre den visuelle formidling mere interessant, relevant og forståelig for specifikke målgrupper og brugere Indhold Modulet giver de studerende en teoretisk og begrebsmæssig forståelse for synssansens og det visuelles betydning for menneskers måder at tilegne sig viden og information på. Modulet indfører de studerende i: Analyse af visuelle udtryk på forskellige medieplatforme Semiotik, tegnteori og betydningsdannelse Visuel perception Visuel kognition Eyetracking Multimodalitet og synergi mellem udtryksformer 12

13 Ob2) Fortæl historien visuelt (10 ECTS) (Kurset har tidligere haft titlen: Formidlingsformer i den visuelle journalistik) Læringsmål Den studerende kan demonstrere viden om og kan reflektere over de visuelle muligheder, formidlings former og metoder, som anvendes inden for forskellige genrer på forskellige medieplatforme. demonstrere viden om de grundlæggende begreber og teorier om grafisk formsprog og design. Den studerende kan formidle historier og inddrage de visuelle elementer, der styrker kommunikation og læseroplevelser med afsæt i teori og metode indenfor grafisk design, æstetik og genreforståelse af kommunikations- og designprodukter, anvende konkrete visuelle virkemidler, der styrker formidlingsopgaver på forskellige medieplatforme. Kompetencer Den studerende kan kan vælge, producere og udvikle det relevante visuelle indhold til de valgte medieplatform selvstændigt og i samarbejde med andre anvende visuelle teknikker og virkemidler til at formidle og fortælle kreativt og forståeligt indenfor forskellige genre af kommunikationsprodukter. Indhold Formålet er at give de studerende en forståelse af de visuelle teknikker og udtryksformer på de forskellige medieplatforme, således at de studerende bliver i stand til at konstruere fortællemæssige og visuelle sammenhænge mellem tekst, billeder og form. Ob3) Digitale fortællinger tablet og mobil (10 ECTS) Læringsmål Den studerende kan Demonstrere viden om forandringer og drivkræfter i det digitaliserede samfund, der definerer vilkårene for kommunikation i tiden Demonstrere kendskab til de nye håndholdte og stationære platforme og deres sameksistens med tv og papirmedierne 13

14 Demonstrere viden om journalistiske metoder, genrer, visualisering og berettermodeller i teori og praksis og udtrykt i en relevant fagterminologi Den studerende kan Udarbejde et story board for e-publicering på web og håndholdte mobile medier som ipad og iphone Analysere og planlægge versionering af journalistisk indhold til de forskellige digitale platforme Planlægge og gennemføre produktionen af en journalistisk multimediefortælling i rollen som fortællingens projektleder Bidrage til produktionen af en digital fortælling med ideer, indhold, tekst, fotos og enkle multimedie-elementer Kompetencer Den studerende kan Analysere og italesætte produktionsprocessen bag en digital fortælling og reflektere over virkemidler i forhold til et givent formål og en given målgruppe brugernes behov og adfærd Vælge relevante journalistiske og visuelle udtryk, styre det narrative forløb og optimere brugen af multimedieelementerne video, soundslides, audio m.m. Sætte den digitale kommunikation og produktion ind i en samfundsmæssig kontekst baseret på viden om medieudviklingen, de sociale medier og de digitale platformes potentialer Indhold Den studerende sættes gennem teori, ny viden og praktisk erfaring i stand til at italesætte, projektlede og aktivt bidrage til produktionen af en digital fortælling. Modulet omhandler hele processen bag journalistiske multimedieproduktioner: Konceptudvikling, indsamling af stof, produktion og offentliggørelse. Den studerende placeres i en rolle som fortællingens projektleder (story builder). Via identifikation af målgrupper, behov og formål og styret af et story board skal de studerene i grupper fremstille en journalistisk fortælling for web, ipad og iphone. 14

15 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Vf1) Styr sikkert på alle medier (5 ECTS) Læringsmål har viden om og kan reflektere over de visuelle muligheder, formidlingsformer og - metoder på de forskellige medieplatforme - herunder sociale medier og mobile platforme har viden om og kan reflektere over planlægning af den fler- og tværmedielle indsats, både teoretisk og i forhold til praksis har viden om redaktionelle organisationsformer, funktioner og roller i flermedielle mediehuse og kommunikationsvirksomheder. kan indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper på tværs af en medie- eller kommunikationsvirksomhed kan forholde sig refleksivt og strategisk til organisationsformer, roller og funktioner i en medie- eller kommunikationsvirksomhed kan formidle historier så de visuelle muligheder og styrker på de valgte medieplatforme udnyttes bedst muligt i forhold til den valgte målgruppe Kompetencer kan selvstændigt og i samarbejde med andre anvende visuelle teknikker og virkemidler til at formidle og fortælle kreativt og forståeligt på forskellige medieplatforme kan gennemskue et bredt spekter af medieplatforme analoge, digitale, mobile og sociale medier og vurdere, prioritere og begrunde valg af platforme ved konkrete formidlingsopgaver kan vælge, producere og udvikle det relevante visuelle indhold til de valgte medieplatforme kan indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper på tværs af medieeller kommunikationsvirksomheden Indhold Den studerende indføres teoretisk og praktisk i, hvordan den fler- og tværmedielle indsats organiseres, planlægges og udføres. Med historien og budskabet i centrum for den journalistiske og kommunikative indsats lærer den studerende at tilrettelægge og fortælle på tværs af platformene. Formålet er at den studerende gennem kendskab til platformenes særlige styrker, strategisk planlægning, nye organisationsformer og roller bliver i stand til at arbejde mere effektivt, men samtidigt også mere kreativt, når historien skal fortælles og formidles til de forskellige platforme herunder nye sociale og mobile platforme. 15

16 Vf2) I samspil med brugerne (10 ECTS) Læringsmål har viden om forbrugsmønstre hos moderne mediebrugere samt deres adfærd på de nye medieplatforme har viden om og kan reflektere over de værktøjer og features (sociale medier) brugerne har til deres rådighed for at skabe og bearbejde indhold, kommunikere og publicere kan planlægge og skabe brugerinvolvering som en del af en virksomheds kommunikative indsats kan anvende værktøjer som fx Twitter, blogs, moblogs, Facebook, Flickr i forbindelse med den journalistiske proces Kompetencer kan anvende kendskabet til adfærd hos mediebrugerne og sociale medier til at udvikle en brugerinvolverende praksis gennem strategisk anvendelse af sociale medier i egen virksomhed. Indhold Brugerinvolvering, interaktivitet og brugergeneret indhold er alle begreber for visionen om et tættere samspil med medieforbrugerne. Modulet har til formål at gøre den studerende i stand til at forstå og reflektere over de værktøjer og features (sociale medier) brugerne har til deres rådighed for at skabe og bearbejde indhold, kommunikere og publicere - for sig selv, til hinanden og til de etablerede medier, institutioner og virksomheder. Den studerende skal kunne anvende kendskabet til adfærd hos mediebrugerne og sociale medier til at udvikle en brugerinvolverende praksis, bl.a. gennem strategisk anvendelse af sociale medier i egen virksomhed. Vf3) Levende billeder på web og mobile platforme (5 ECTS) Læringsmål har viden om grundlæggende fortælleteori og dramaturgi for levende billeder har viden om genreforhold og nye brugerinvolverende eller kontekstafhængige fortælleformer for levende billeder på web og andre mobile platforme har viden om brugernes anvendelse af de nye visuelle og brugerinvolverende medier kan udvikle og producere egne videobaserede produktioner til web og mobile platforme 16

17 kan arbejde med levende billeder i en fortællemæssig kontekst af andre udtryksformer fx foto og tekst på web Kompetencer kan identificere og anvende de nye visuelle og fortællemæssige muligheder på de nye platforme Indhold Alle medier og virksomheder har nu de tekniske muligheder for at kunne fortælle fascinerende visuelle nyheder og historier på nettet og på de mobile platforme. På modulet præsenteres og diskuteres teorier og erfaringer omkring genrebestemmelse og fortælleformer for levende billeder på web og andre mobile platforme. Formålet er, at den studerende bliver i stand til at kunne forstå de nye visuelle og fortællemæssige muligheder samt modtagernes brug af disse udtryksformer med henblik på at kunne udvikle og producere egne videobaserede produktioner til web og mobile platforme. Vf4) Bladudvikling (5 ECTS) Læringsmål har viden om målgruppeanalyse og kan reflektere over både teori og metode i tilknytning hertil har viden om de særlige visuelle og formidlingsmæssige muligheder, som det trykte blad eller magasin giver kan identificere målgrupper for et blad eller magasin kan arbejde reflekteret med de visuelle teknikker og udtryksformer som en central del af bladudviklingen Kompetencer kan arbejde med og reflektere over konkrete værktøjer og koncepter, der kan styrke et eksisterende blads profil eller anvendes ved skabelsen af et helt nyt medlemsblad eller kundemagasin kan udvikle og planlægge en bladudgivelse så den bidrager til et styrket image for organisationen/ virksomheden Indhold På modulet præsenteres og diskuteres forudsætninger for at få succes med en bladudgivelse. Hvad kendetegner det gode kundemagasin eller medlemsblad? Hvordan sikrer vi, at læserne har nytteværdi af bladet? Hvilke historier vil læserne gerne have i bladet? Målet er, at den studerende bliver i stand til at identificere målgrupper, samt til at udvikle og planlægge en bladudgivelse så den bidrager til et styrket image for organisationen/ virksomheden, ved at dens værdier afspejles i bladets form og indhold. 17

18 Vf5) Webledelse (5 ECTS) Læringsmål har viden om organisationsmodellernes betydning for webbens ledelse har viden om ledelsesmetoder herunder systemisk ledelse og håndtering af krydspres har viden om projektorganisering og projektledelse Kan identificere de forstyrrelser web giver i forhold til intern ledelseskultur Kan anvende systemisk interviewteknik i relation til ledelsesarbejdet Kan anvende værktøjer til håndtering af krydspres og konflikter Kompetencer Kan anvende redskaber og metoder til afstemning af forventninger, rollefordeling og ansvar i forhold til såvel indholdsleverandører som organisationens ledelse Kan opstille strategisk og operationelle mål for webledelse på basis af organisationens vision og mission Kan udarbejde en organisations- og virksomhedsplan for web i relation til egen organisation samt rolleafklaring mht. ledelse af web Indhold Den studerende introduceres til centrale metoder og redskaber, som bruges til ledelse af web. Modulet fokuserer på praktisk anvendelse af ledelses- og organisationsteori i forhold til den særlige ledelsesudfordringen som en webleder har i forhold til at lede og styre på tværs af en organisations almindelige struktur. Den studerende skal med udgangspunkt i egen personlige erfaringer se de handlemuligheder, der er for ledelsesarbejdet også når weblederen ikke er tillagt chefkompetence.. Målet med forløbet er, at den studerende kan arbejde situationsbestemt med egen ledelse i forhold til indholdsleverandører og øverste ledelse, at kunne opstille mål for webarbejdet og opbygge en organisering af webarbejdet i forhold til egen organisation. Vf6) Mål resultatet af din kommunikation (10 ECTS) Læringsmål Har viden om de grundlæggende teorier og metoder for kvalitative og kvantitative undersøgelser herunder udvælgelsesmetoder og behandling af data kan opstille et undersøgelsesdesign og udarbejde digitalt spørgeskema kan behandle data fra henholdsvis kvalitative og kvantitative undersøgelser kan anvende de rette analysemodeller og undersøgelsesmetoder i forhold til en konkret problemstilling 18

19 Kompetencer kan selvstændig eller i samarbejde med andre gennemføre evalueringen af kommunikationsarbejdet kan opstille metoder til at vurdere den strategiske værdi af pressearbejdet Indhold Modulet har til formål at gøre den studerende i stand til at dokumentere værdien af kommunikationsindsatsen i forhold til de overordnede strategiske mål. Målet er, at den studerende bliver i stand til selv at gennemføre evalueringen af kommunikationsarbejdet, at kunne opstille et undersøgelsesdesign, at kunne anvende de rette analysemodeller og undersøgelsesmetoder i forhold til en konkret problemstilling, at kende de grundlæggende regler for kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder udvælgelsesmetoder og behandling af data, samt blive i stand til at kunne styre processerne omkring målinger eller evalueringer. Vf7) Projektstyring fra A til Z (5 ECTS) Læringsmål har viden om projektstyringens teorier, værktøjer og metoder har viden om nye teambaserede organisationsformer, nye roller og funktioner i den projektorienterede organisation kan arbejde systematisk og målrettet med et projekt gennem alle dets faser fra idékvalificering, målformulering og udførelse kan forstå og anvende projektstyring i forbindelse med løsning af konkrete formidlingsopgaver Kompetencer kan påtage sig ansvar for at planlægge, organisere og styre en afsat mængde ressourcer frem mod et fastlagt mål kan indgå i tværfaglige samarbejder og projekter og medvirke til at skabe dialog og sammenhæng mellem de forskellige fagligheder og kompetencer i en medie- og kommunikationsvirksomhed Indhold På modulet præsenteres den studerende for projektstyringens værktøjer og metoder samt projektlederens ansvar og rolle. Målet er, at den studerende bliver i stand til at kunne arbejde systematisk og målrettet med et projekt gennem alle dets faser fra idékvalificering, målformulering og udførelse til afslutning, aflevering og evaluering. Den studerende bliver i stand til at kunne påtage sig projektlederens ansvar og opgave med at planlægge, organisere og styre en afsat mængde ressourcer frem mod et fastlagt mål. 19

20 Vf8) Procesledelse (5 ECTS) Læringsmål: : Den studerende kan: demonstrere teoretisk indsigt i procesledelse demonstrere indsigt i praktisk proces- og projektledelse demonstrere indsigt i rammesætning af processer på mikro- såvel som på makroniveau reflektere over sammenhæng mellem gruppeorganisering og dynamikker demonstrere indsigt i anerkendende tilgang til sociale processer demonstrere indsigt i forandringsledelse demonstrere indsigt i innovative processer demonstrere indsigt i meningsskabelse og fortolkningsledelse demonstrere indsigt i storytelling og narrativ terapi i organisationer demonstrere indsigt i coaching og andre samtalebasere værktøjer til at skabe afklaring demonstrere indsigt i betydningen af de kommunikative rammer demonstrere indsigt i mødeledelse demonstrere indsigt i iscenesættelse, herunder om roller, faser, formater og rekvisitter Kompetencer: Den studerende kan: udvikle en strategi for en konkret social proces kan planlægge, facilitere og samle op på forskellige typer interaktioner som fx møder, konferencer og workshops kan indgå som facilitator i (tværfaglige) samarbejder og projekter og medvirke til at skabe relationer, dialog og sammenhæng mellem forskellige kompetencer og personlige baggrunde kortlægge kommunikationsarkitektur for et projekt eller en organisationer Den studerende kan: kan arbejde strategisk med at designe og gennemføre gruppeprocesser kan skabe overblik over et projekts mange delprocesser kan samtænke iscenesættelse med roller, formater og rekvisitter i relation til formål og kontekst Indhold Kurset handler om mental, strukturel og fysisk rammesætning af processer, hvor en gruppe mennesker skal flyttes fra A til B. Den studerende præsenteres for forskellige perspektiver på arbejdet med procesledelse fra mikroperspektivet på samtaleniveau til makroperspektivet med fokus på procesdesign og projektledelse. Målet er, at den studerende bliver i stand til at kunne arbejde strategisk, værdibaseret og vidensmæssigt velfunderet med at tilrettelægge og gennemføre hensigtsmæssige processer i relation til mål og mennesker. 20

21 Vf9) Innovation fra brugerbehov til færdigt koncept (10 ECTS) Læringsmål har viden om centrale teori og metoder til idéudvikling og til at skabe innovation i virksomheder eller organisationer har viden om innovationsprocessens forskellige faser fra løs ide til innovativt produkt kan arbejde strategisk, taktisk og operationelt med innovation kan overføre teoretiske indsigter til praktisk handling i forbindelse med innovativt projektarbejde kan lede og facilitere idéudvikling og innovationsprocesser i virksomheder eller organisationer Kompetencer kan selvstændigt og i samarbejde med andre skabe, udvikle og implementere idéer i egen virksomhed er i stand ti at udvikle sin egen samt virksomhedens praksis omkring idéudvikling og innovation Indhold Den studerende præsenteres for teori og metoder til at idéudvikle og skabe innovation i organisationen. Modulet giver den studerende en grundig indføring i innovationsprocessens forskellige aspekter, således at den studerende bliver i stand til at kunne arbejde strategisk, taktisk og operationelt med innovation. Formålet er at opruste den studerendes evne til at skabe og implementere idéer hjemme i egen medie- eller kommunikationsvirksomhed. Vf10) Retorik formidling der fænger (5 ECTS) Læringsmål Den studerende kender retorikkens historie i hovedtræk og forstår såvel den brede som den smalle definition af faget kender og forstår retorikkens kernebegreber kender og forstår de etiske aspekter af retorikken Den studerende kan analysere egne og andres argumenter identificere brugen af logos, etos og patos i en given tekst identificere topoi i en given tekst 21

22 identificere klassiske stilfigurer i en given tekst Kompetencer Den studerende kan analysere en retorisk situation, han/hun kender, ved hjælp af fagets begreber udvælge de topoi, der passer til netop den retoriske situation bygge en passende tekst op under hensyntagen til netop den retoriske situation Indhold Formået er at give de studerende et begrebsapparat, som kan forbedre deres muligheder for at arbejde bevidst med persuasive tekster. Samt en vis øvelse i at bruge begreberne. Modulet indfører de studerende i Retorikkens historie og felt Retorikkens etik Retorikkens centrale begreber, først og fremmest Logos-etos-patos, Topik, Persuasio, Aptum/Kairos, Den retoriske situation, Genreopdelingen, Apologia og Argumentation. Vf11) Fortæl historien (10 ECTS) Læringsmål Den studerende har om centrale begreber inden for narratologi og fortælleteori om forskellige litterære og journalistiske fortællemodeller og struktureringsprincipper om den fortællende journalistiks metoder til research- og interview Reflektere over den fortællende journalistiks særlige etiske krav Den studerende kan vælge den mest hensigtsmæssige fortælleform i forhold til formål, medie og målgruppe arbejde reflekteret med fortælletekniske værktøjer som dialog, sceniske og panoramisk fremstilling samt fortællepositioner gennemføre research og interview der giver det nødvendige information til fremstilling af scenisk fremstilling eller fremstilling af personers tanker og følelser. Kompetencer Den studerende kan Identificere og idéudvikle journalistiske historier, som egner sig til formidling som fortællende journalistik Begrunde valg og anvendelse af fortællemodel og struktureringsprincip ved udarbejdelse af forskellige typer af journalistiske fortællinger Forholde sig både teoretisk og praktisk til de etiske udfordringer, der stilles til den fortællende journalistik. 22

23 Indhold Den studerende lærer at anvende litteraturens fortælleteknikker i en journalistisk sammenhæng. Læsning af fortælleteori og narratologi samt analyser af både litterære og journalistiske fortællinger giver den studerende kendskab til forskellige fortællemodeller og fortælletekniske greb. Den studerende lærer at arbejde bevidst med dialog, scenisk og panoramisk fremstilling, fortællersynsvinkler og måder at strukturere teksten på. Der arbejdes på modulet med de særlige udfordringer til research- og interviewteknik, der stilles til den journalistiske fortælling. Desuden diskuteres de etiske overvejelser, der knytter sig til det at anvende fiktionens virkemidler til faktaformidling. Vf12) Sådan læser vi på web, print og tablets (5 ECTS) Læringsmål Har viden om læseprocesser og perception: Hvordan vi modtager og forstår information om mønstre i brugen af de fire gængse medieplatforme web, tablet, mobil og print hen over nyhedsdøgnet Forstår kohærens menings-overgange mellem forskellige modaliteter Forstår visuelle elementers betydning som bl.a. forankring eller begrænsning i relation til tekst Kan anvende og videreformidle grundlæggende viden om læseprocesser og perception Kan anvende argumentationsmodeller i planlægning af meningsfulde multimodale helhedsløsninger Kan versionere tekster der fungerer på de respektive medieplatforme Kan planlægge og medvirke til produktion af relevante visuelle elementer i en given journalistisk proces Kompetencer Kan analysere hvordan journalistiske produktioner fungerer i relation til læsefaserne orientering, afkodning og forståelse Kan selvstændigt og i samspil med andre fagligheder planlægge, producere og evaluere meningsfulde journalistiske multimodale helhedsløsninger Kan anvende viden om perception og praktisk brug af nyheds-medieflader til planlægning og produktion af nyhedsforløb over tid og hen over de gængse medieplatforme Indhold Den studerende indføres teoretisk og praktisk i, hvordan mediebrugerne anvender de fire gængse medieplatforme Web, tablet, mobil og print. Desuden gennemgås central viden om læseprocesser og perception. Med afsæt heri afprøver den studerende forskellige måder at sammensætte tekst og billeder på for at opnå kohæsion og meningsfuldt samspil. Målet er, 23

24 at den studerende opnår bevidsthed om, hvordan dette samspil fungerer på forskellige medieplatforme og i praksis kan anvende denne viden til at tilrettelægge multimodale helheder bedst muligt for brugeren. 24

25 Bilag 3 - oversigt over moduler og prøveform Navn ECTS PRØVEFORM* BEDØMMELSE TILRETTE - LÆGGELSE Bladudvikling 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider Brandingstrategi og kampagner 10 Skriftlig. Projektopgave, 10 sider Ekstern censur Corporate Journalism 10 Skriftlig. Projektopgave, 16 Creative Media 10 Skriftlig og mundtlig. Management Projektopgave, 5 mundtlig eksamen (45 Det kristiske interview 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider HJÆLPE- MIDLER Kommuni- kation Analytisk Journalistik Digital Journalistik Visuel Journalistik Alle Obligatorisk Valgfri Valgfri Valgfri Digitale fortællinger tablet og mobil Formidling af forståelse og sammenhæng 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 10 Ekstern censur 10 Skriftlig. Ekstern censur Projektopgave, 10 sider Fortæl historien 10 Skriftlig og mundtlig. Artikel og rapport, 10 Alle Valgfri Valgfri Valgfri Obligatorisk Alle Valgfri Obligatorisk Valgfri Valgfri

26 Fortæl historien visuelt (tidl.: Formidlingsformer i den visuelle journalistik) 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 10 Ekstern censur Gransk dit sprog 5 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 5 I samspil med brugerne 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, Ekstern censur Innovation - fra 10 Skriftlig og mundtlig. brugerbehov til færdigt Projektopgave, 10 koncept Kommunikationsledelse 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 10 Kommunikations- og PR- strategi Kommunikationsplanlæ gning Koncepter og workflow i sociale medier 10 Skriftlig. Projektopgave, 10 sider. Ekstern censur 10 Skriftlig. Bunden Ekstern censur opgave, 10 sider. 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 10 Krisekommunikation 5 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 5 Alle Valgfri Valgfri Valgfri Obligatorisk Alle Valgfri Valgfri Obligatorisk Valgfri Alle Obligatorisk Valgfri Valgfri Valgfri Alle Obligatorisk Valgfri Valgfri Valgfri Alle Valgfri Valgfri Retningsbe- stemt for Social Media Management Valgfri

27 Lav dine egne undersøgelser 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider Levende billeder på web og mobile platforme 10 Skriftlig. Videoprodukt + projektopgave, 10 sider Media Entrepreneurship Mobile medier - fra strategi til løsning Mål resultatet af din kommunikation Nye videoformater på web og mobile platforme Overvågning og effektmåling på sociale medier 5 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 5 5 Skriftlig. Projektopgave, 10 sider 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 10 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 side Alle Valgfri Valgfri Retningsbe- stemt for Social Media Management Valgfri Perspektiv, viden og væsentlighed Portrættet - træng ind bag facaden 10 Skriftlig. Projektopgave, 10 sider 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider Ekstern censur Alle Valgfri Obligatorisk Valgfri Valgfri Procesledelse 5 Skriftlig og mundtlig. Synopsis, 2 sider. Afsluttende mundtlig eksamen (30 Individuelt

28 Professionel profil i sociale medier 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 10 Ekstern censur Projekstyring fra A til Z 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider Alle Valgfri Valgfri Obligatorisk Valgfri Retorik formidling der fænger 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider Rådgiverens gennemslagskraft 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider Samfundsjournalistik - fra velfærd til livsstil Skab værdi med din kommunikation (tidl.: Forretningsorienteret kommunikation) 10 Skriftlig. Projektopgave, 10 sider Ekstern censur 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider Smart webstrategi 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 10 Sociale medier i strategi 10 Skriftlig og mundtlig. og kommunikation Projektopgave, 16 (tidl. titel: Kommunikation sociale medier) Alle Valgfri Obligatorisk Valgfri Valgfri Alle Valgfri Valgfri Retningsbe- stemt for Social Media Management Valgfri Spin og professionel politisk kommunikation 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider

29 Strategisk kommunikation i praksis 1 Strategisk kommunikation i praksis 2 Styr sikkert på alle medier Sådan læser vi på web, print og tablets Tal til øjet - ord og billeder i sammenhæng (tidl.: Visuel perception og betydningsdannelse 10 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 16 Ekstern censur 10 Skriftlig og mundtlig. Ekstern censur Projektopgave, 16 5 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 5 5 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 5 10 Skriftlig og mundtlig. Ekstern censur Projektopgave, 10 grupper af max 4 grupper af max 4 Alle Valgfri Valgfri Valgfri Obligatorisk skabsformidling (tidl.: Forskningsformidling) Webformidling med video Webjournalistik med billeder og lyd 5 Skriftlig. Projektopgave, 5 sider 5 Skriftlig. Videoprodukt samt refleksionsrapport, 5 sider 5 Skriftlig. Billed- lydprodukt samt refleksionsrapport, 5 sider

30 Webledelse 5 Skriftlig og mundtlig. Projektopgave, 5 Webvideo i 10 Skriftlig og mundtlig. virksomhedens Projektopgave med kommunikation videoprodukt, sider (30 *) Minutal i forbindelse med mundtlig eksamen er inkl. votering, og sidetal er excl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for diplomuddannelse i fagjournalistik

STUDIEORDNING for diplomuddannelse i fagjournalistik STUDIEORDNING for diplomuddannelse i fagjournalistik August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att.: Projektleder Torben Nielsen Sendt pr. e-mail: tn@update.dk info@dmjx.dk Akkreditering af ny diplomuddannelse i visuel journalistik Akkrediteringsrådet har på

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Gældende pr. 1. august 2014 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5.

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse Side 1 af 71 1. Indledning...4 2. Uddannelsens formål...4 3. Uddannelsens varighed...5 4. Uddannelsen titel...5 5. Adgangskrav...5 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Revideret 14.12.2012 januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Uddannelsens formål 1 3. Uddannelses varighed 1 4. Uddannelsens titel 2 5. Adgangskrav

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12 STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Revideret 30-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Denne studievejledning er udarbejdet af University College Syddanmark og IBA Erhvervsakademi Kolding 1 i henhold til Bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Revideret 04. 04. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN AUGUST 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSES VARIGHED... 3 4. UDDANNELSENS

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studievejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Studievejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Studievejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Januar 2012 1. INDLEDNING Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i uddannelses,

Læs mere

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse

STUDIEORDNING for Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse for Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse Revideret 1. juli 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Uddannelsens formål 1 3. Uddannelses varighed 1 4. Uddannelsens titel 2 5. Adgangskrav 2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik 1. August 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Bekendtgørelse om diplomuddannelser

Bekendtgørelse om diplomuddannelser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål og videngrundlag Kapitel 2 Tilrettelæggelse Kapitel 3 Adgang Kapitel 4 Struktur og indhold Kapitel 5 Lærerkvalifikationer Kapitel 6 Formålet for de enkelte

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og 01-07-2013 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2012 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. juni 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i. Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i. Formidling af kunst og kultur for børn og unge Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge 1. august 2015 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelsens varighed... 3 4 Uddannelsens titel... 3 5 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere