agapenyt Mand i kirken Nummer Savner det maskuline i kirken Blev ene mand blandt kvinder i kirke og menighedsråd
|
|
- Dorte Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 agapenyt Nummer Mand i kirken Savner det maskuline i kirken Blev ene mand blandt kvinder i kirke og menighedsråd Udslet ikke kønsforskellene med metroseksuelle gudstjenester Det feminine lovsangssprog og Thomas Blachman Maskuline mænd - og kirken
2 agape Agape ønsker på folkekirkelig grund at hjælpe mennesker, som oplever livet problematisk og at inspirere menigheder og fællesskaber til diakoni i praksis. Dette sker ved at samle og servicere frivillige grupper samt via terapi, foredrag, kurser, rådgivning og sjælesorg. Agape har navn efter det græske ord for kærlighed, og diakoni er det græske ord for tjeneste. Der er syv ansatte og ca 100 frivillge beskæftiget i Agape. Se alt om Agape på agape.dk Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer kr. Par kr. Studerende/unge under kr. Kontakt: Agapes sekretariat tager imod alle henvendelser og kan henvise til en autoriseret psykolog ved spørgsmål om terapi og behandling. T / sekretariat@agape.dk CVR nummer Bankkonto Girokorttype: 73 Kreditornummer bladet AgapeNyt udgives af Foreningen Agape og udkommer fem gange årligt. Næste gang primo april. Redaktion: Landsleder Torben Jensen (ansv.) Helge Maagaard Martin Skipper Layout: Informationsmedarbejder Martin Skipper martin@kreativweb.dk Tryk: Lavpristrykkeriet, Århus lavpristrykkeriet.dk Oplag: 3700 stk. ISSN: ansatte Landsleder Torben Jensen torben.agape@gmail.com / T Sekretær Signe Lavdal sekretariat@agape.dk / signe@agape.dk T Diakonikonsulent Egon Madsen egon@agape.dk T / (mobil) Psykolog, aut. Ole Rabjerg ole@agape.dk T Træffetid: Man - tors: Informationsmedarbejder Martin Skipper martin@kreativweb.dk T / (mobil) Psykolog Aida Hougaard Andersen aida@agape.dk Aida er på orlov til marts 2011 Fritidsansat Steen Palmqvist palmqvists@gmail.com T el bestyrelse Se oplysninger om bestyrelsen på agape.dk Formand Steen Møller Laursen / familiekonsulent / Videbæk Næstformand Poul Helgesen / afdelingschef / Lindved Kasserer Niels L Eriksen / økonom / Århus Sekretær Ellen Brokhøj / lærer / Holstebro Ejler Nørager / prædikant og sjælesørger / Christiansfeldt Heine Holmgaard / sognepræst / Løgumkloster Herdis Mikkelsen / sygeplejerske / Århus Alice Fuglsang Ambrosen / diakon, afd. leder / Holstebro telefonrådgivning Psyktrolinien er åben hver dag på nr information på psyktro.dk parrådgivning Hjælp til alle parforhold på parvis.dk. Forsidefoto: sxc.hu 2
3 leder Torben Jensen landsleder Landsleder Torben Jensen Drengene skal slæbes i kirke, og deres fædre bliver helst hjemme Kristne fællesskaber er i dag præget af kvindelige normer og uskrevne blødemandsregler i en sådan grad, at det afskrækker mænd og drenge. Det virker som et filter ved kirkedøren, hvor kun de bløde mænd slipper igennem, og det ligger som en usagt forventning om, at de må ofre deres mandighed og acceptere dem selv som Guds små lam, hvis de vil følge Jesus Kristus. Barndommens billede af Jesus: en ung, lidt feminin mand, der står i en lang hvid kjole og ser kærligt ned på et lam i armene. Mange oplever, at det er selve deres mandeidentitet, der er forkert: deres humor og interesser, deres manglende evne til at synge og formulere tankevækkende vidnesbyrd. Det tiltaler dem ikke at holde i hånd og give knus eller at synge blide, næsten intime lovsange til en mand. Det ene problem er at være for meget mand, det andet problem er at være for lidt kvinde. En mand ønsker måske at stille rebelske spørgsmål til bestyrelsen, eller tage en økonomisk risiko ved et kirkeprojekt, eller at lægge op til venskabelig kappestrid, men opdager, at det ligesom ikke passer ind i miljøet og samværsnormerne. En anden mand oplever, at han ikke duer til noget henne i kirken. Han har ikke de egenskaber der skal til for at være en god deltager i fællesskabet: ikke talent for at lave andagter, har det dårligt med at bede højt og holde fremmede mænd i hænderne, kan ikke begejstres over børnekorets søde Personalenyt Efter en periode på barselsorlov vender Aida Andersen tilbage til sit arbejde hos Agape som psykolog. Det forventes at ske i starten af marts. Der er ofte venteliste for at få en psykologsamtale hos Agape, og vi glæder os til igen at have Aida i huset. Helge Maagaard, som er cand.teol. og præst var november-december 2010 i virksomhedspraktik hos Agape. Et af de mange positive resultater blev, at Helge har bidraget væsentligt til indholdet i dette blad. Ti års jubilæum Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver - først laver jeg en kladde. Karen Blixen. men højst umusikalske indsats. Derfor hader mange drenge og mænd at komme i kirke og kristne fællesskaber og derfor mangler disse mænd i kirken. De bliver hjemme. Det absolut sværeste i denne problemstilling er at skelne mellem en sand og god mandighed og den uhensigtsmæssige mandeadfærd, som ofte giver sig udslag i magtmisbrug, krig, tyranni og afstumpet egodyrkelse. Vi håber, at dette blad kan være med til at belyse problemet og skabe interesse for at løse det. Denne gang er skribenterne i bladet kun mænd. Undskyld. Bladet nyheder & inspiration skifter hermed navn til agapenyt, og dermed er der ganske vist forandret noget, men ikke formål og indhold, for også fremover fortæller agape nyt i dette blad og glemmer ej heller inspirationen, hvilket konkluderende betyder, at agapenyt dog fremdeles er nyheder & inspiration. Ganske enkelt ;-) Tirsdag 1. marts 2011 kan Ole Rabjerg se tilbage på ti år som psykolog i Agape. En meget stor skare af klienter og tilhørere ved foredrag, undervisning og faglig vejledning har nydt godt af hans solide og gennemarbejdede indsats igennem årene. 3
4 mand i kirken Brian Jørgensen er lærer på Lystruphave Efterskole. Det er en skole for almindelige unge med specifikke faglige problemer i dansk eller matematik. Savner det maskuline i kirken Af Brian Jørgensen Var lige på vej hjem fra arbejde og P1 gik i radioen. Et program med overskriften Kvinderne har overtaget kristendommen tog min opmærksomhed. Kvinderne overtager snart det hele; om få år vil 2 ud af 3 præster i Danmark være kvinder. I forvejen fylder kvinderne meget i det religiøse liv, i nogle sammenhænge er der kun 20 procent mænd tilbage. Kvindernes dominans er ved at ændre både indholdet i kirken og den rolle, den spiller i samfundet. Alle de gamle triumf -salmer er gået af mode. I stedet synger vi sukkersøde sange, hvor vi beder Jesus: tag min lille hånd i din. Det er altså ikke noget for os mænd. Undskyld Gud, men jeg er ved at være noget træt af tilgivelse, at give, kærlighed, omsorg og andre feminine værdier. Når jeg sidder der søndag formiddag og synger Sov sødt, barnlille! Lig rolig og stille, så sødelig Lige dér mangler jeg noget, noget for os mænd. Vi risikerer at blive hjemløse i vores tro. Vi mænd kan godt lide noget, der er højtideligt og ceremonielt parader, loger og kåringer. Men ritualerne og den almægtige Gud fylder mindre og mindre i kirkerne i dag, Pas på Kvinderne kommer! Tres procent af kirkegængerne i den vestlige verden er kvinder, mens kvinderne fylder hele firs procent, når man går ud i de mere spirituelle sammenhænge som ophold på retræter og pilgrimsvandringer. De kristne kvinder har efterhånden indtaget flere og flere magtpositioner i kirkerne. For kort tid siden oversteg de den magiske grænse på halvtreds procent af præsterne i Folkekirken. Og det ændrer kirkens arbejde. Af radioudsendelsen fremgik det, at de kvindelige præster har vist sig at være mindre optaget af uenigheder omkring teologi og de kirkelige handlinger, end deres mandlige kolleger. De deler sig ikke op i de sædvanlige teologiske lejre. Kvinder i embedet er mere end deres kolleger optaget af, at opbygge et godt forhold mellem kirken og sognebørnene. Opfordring til kirken Kirken er blevet et omsorgsrum skabt af kvinder - for kvinder. Det er et problem. Jeg er nødt til at tage udgangspunkt i Jesu ord om at gøre alle folk til hans disciple. Han talte ikke kun om, at kvinderne skulle være kristne, men også mænd. Derfor må kirken tage dette alvorligt og skabe et sted, hvor også mændene har lyst til at komme. 4
5 Agape har talt med tre mænd, der vil og tør udtale sig om det at være mand i kirken i dag og i dens fællesskaber. Kirken og kristne fællesskaber er kun for kvinder og bløde mænd lød overskriften på David Murrows bog fra 2006 om, at kirken skal genfinde sin maskuline ånd. Er der noget om snakken? Blev ene mand blandt kvinder i kirke og menighedsråd Af Helge Maagaard, cand. teol. Interview Svend Norup på 48 er gift med Majbritt og far til fire børn mellem 18 og 12 år. Han er tømrer og arbejder som pedel & underviser på Djurslands Efterskole. Er medlem af Fjellerup Valgmenighed. Har du oplevet ting i kirken, hvor kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd vinder en vis genklang? Ja, jeg tænkte meget på det, da jeg blev menighedsrådsformand for Nørager, et landsogn, i Da fik jeg bløde værdier tæt på kroppen. Jeg meldte mig til menighedsrådet på baggrund af mit arbejde med søndagsskolen, og blev så valgt som formand med det samme. Der var kun kvinder i rådet ud over mig. Og så var der heller ingen mænd, som var rigtig interesseret i at komme og sætte deres præg på tingene. Hvordan gav det sig udslag? For eksempel da vi skulle vælge præst, og den dengang nye biskop i Århus Stift, Kjeld Holm, skulle vejlede os. Jeg troede først, hans syn og præsentation af de forskellige ansøgere var løgn. Jeg syntes, det var imod Guds ord og meget vattet. Det gjaldt for eksempel spørgsmålet om et velsignelsesritual for homofile. Vi fik en kvindelig præst, hvilket forstærkede mit ind- Det blev for meget med mumitrolde, dukketeater og lignende, og der blev kun talt om medmenneskelighed. tryk af de bløde værdier. Også ved familiegudstjenester og i prædikener, den måde der blev talt på. - Det blev for meget med mumitrolde, dukketeater og lignende, og der blev kun talt om medmenneskelighed. Jeg savnede, at der også var en direkte tiltale af mig som menneske ud fra Guds ord, for eksempel af fortabelsens mulighed. På den måde var der bløde værdier og gåen på kompromis med Biblens ord. Drog du nogen konklusioner heraf? Ja, jeg trådte ud af menighedsrådet efter 4 år og vi meldte os ind i Fjellerup Valgmenighed. Jeg lærte også, at en blød værdi er, at ens holdninger betyder mindre end at stå fast på sine holdninger, fordi man ikke ønsker at blive tromlet over. Man bøjer af for at få fred, og det går jo kun på kort sigt. Selvom man godt kan ændre holdning med gode argumenter. Er du nu ikke lidt efter kvinderne? Det er ikke et spørgsmål om at bekæmpe kvinder. Helt forkert. Det hører ikke hjemme nogen steder. Jeg tror på, at vi skal styrke hinanden som mænd og kvinder indbyrdes, og hvis der er for mange bløde værdier, så må mændene blande sig. Men det kan være en udfordring, fordi der kommer mange kvinder i kirken. Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg synes det er vigtigt, at man respekterer hinanden som mand og kvinde. Jeg taler ikke om de bløde værdier for at være imod kvinder. Har du andre erfaringer med det at være mand i det kirkelige miljø? En søndag skulle min kone Majbritt stå for børnetræf i kirken. Hun havde ingen stemme, så derfor tog jeg over for hende for at prøve det. Det var ikke totalt nyt for mig, men en udfordring at tage op som mand. Drengene er kendt for nogle gange at være lidt urolige, men da jeg var der, var de slet ikke urolige. Det tror jeg har at gøre med, at det den dag, var en mand, der stod for det. Et andet eksempel er fra min arbejdsplads, Djurslands Efterskole, hvor en af kollegerne udelukkende inviterede mænd til en fødselsdag. Dagen blev præget af mænd og mandlige værdier. Det var faktisk godt. Startede ud med kaffe og ud og bowle en time. I den snak omkring bowling, blev der gået til den! Hjemme tog vi bare en gang pizza, og så øl. Og dér fik vi os en god snak om det at være mand. Stemningen og tonen i sproget er anderledes, når vi kun er mænd. 5
6 Udslet ikke kønsforskellene med metroseksuelle gudstjenester Af Helge Maagaard, cand. teol. Interview Erik Morten Jensen er gift med Kirsten og har 3 voksne børn. Bor i Århus og tilhører folkekirken. Arbejder med ledelse, psykiatri, terapi, undervisning og sjælesorg. - Jeg arbejder ud fra princippet om ikke at forandre andre, men at være For Andre, siger han. Erik, hvad tænker du om det at være mand i kirken? Kirken er kommet i en situation, hvor de bløde værdier favoriseres og understøttes. I Folkekirken er for eksempel mere end 50% af præsterne kvinder. Der er også kommet flere gudstjenesteformer, der appellerer til det følelsesmæssige og det empatiske. Jeg synes, der bliver lagt vægt på det, som hele den terapeutiske bølge i samfundet lægger vægt på. Det følelsesmæssige niveau fylder i det hele taget meget i samfundet. Tag bare de populære udsendelser som X-factor og Vild med dans, - det fylder meget i sammenligning med de mere maskuline udtryk. har et handicap af en slags. Det må ikke blive til en metroseksuel gudstjeneste, hvor vi alle skal det samme, men gerne gudstjenester, hvor man kan udtrykke forskellene i værdierne ved at være henholdsvis mand og kvinde. Kønsforskellene skal ikke udslettes. Kan du give eksempler på oplevelser præget af mere maskuline værdier? Jeg laver for eksempel herretur én gang hvert år. Vi tager fem mænd afsted og kan slå en prut og lige hvad vi vil: Vi kan få lov til at være mænd. Og det synes jeg er en god ting med et ukompliceret samvær, hvor man kun er mænd sammen, og hvor man ikke nødvendigvis skal drøfte følelser. I stedet kan man have en faglig samtale og måske ligefrem en hanekamp - på argumenter. Og så går vi hjem igen. Hvad er det maskuline? Det er lederskab, at være resultatorienteret, ja det mere handlekraftige. Jeg synes, bibelske personer som Moses og David har det: De er kæmpende folk, der kæmper for værdier, og kæmper for sager. Og de sider, tror jeg er lidt i underskud. Men tidligere var der nok for lidt med de bløde værdier i det kirkelige, det var domineret af det maskuline. Kirken skal ikke være på nogen yderpunkter, for det synes jeg ikke er bibelsk. Jamen hvad er det så med os mænd og de bløde værdier i kirken? Jeg tror, at mænd, der ikke er så gode til bløde værdier, nok mere bare er til fadervor. De bryder sig ikke om at tænde stearinlys og knæle, men vil hellere bygge kirkerum eller spille på tromme. Ofte appellerer kirken til en bestemt type af mænd, som kan det der med lovsangen og med at bede højt i den rigtige stemning og med et inderligt udtryk i bønnen. Lovsang er et eksempel på, hvordan der kan lægges et pres på det følelsesmæssige ved selve den måde, det er til stede på i en gudstjeneste. Der lægges op til følelser, og man opfordres til at stå op og til en bestemt adfærd for at give udtryk for sin tro på en bestemt følelsesmæssig måde. Ikke metroseksuel Men evangeliet er også for dem, der ikke kan noget eller kan en bestemt udtryksform. Ligesom, hvis man Et andet eksempel er fra i søndags, hvor jeg var på besøg i Århus Valgmenighed, hvor der ved gudstjenesten var både bløde, men også maskuline udtryk. I forkyndelsen blev der talt meget direkte til forsamlingen som sæt dig mål for, hvordan det skal være i den kommende uge. Det mandlige er det her med at sætte sig nogle mål. Ud fra denne prædiken, hvad vil du sætte dig som mål for den kommende uge? Så appellerer det til noget, som er godt for mænd. Det er ikke så meget, at man skal lede efter noget inde i sig selv, men sætte sig nogle praktiske mål. Jeg har det knap så godt med den pietistiske tilgang, hvor man i gamle dage spurgte: Hvordan har du det med Jesus? Det spørgsmål går direkte ind i det følelsesmæssige. Dér kan jeg bedre med det lutherske, og som mand har jeg det mere med at sige: Jeg blev døbt, og derfor har jeg det godt med Gud. 6
7 mand i kirken Hans Christian Krarup er 38 år, bor i Værløse, er gift med Vibeke. Far til Matthias på 1 år, og de venter en lille pige til marts. Han er direktør i et rådgivende ingeniørfirma. Det feminine lovsangssprog og Thomas Blachman Af Helge Maagaard, cand. teol. Interview Hans Christian, hvordan oplever du det at være mand i kirken? Generelt set er det godt nok, men jeg synes, at der kunne gøres mere for, at mænd føler sig hjemme i kirken. Hvad tiltaler ikke mænd? Det har noget med sproget at gøre, tonen. I sange, bønner og hvad der siges. Sproget i lovsange og prædikener er ofte i Hollywood-romantisk stil. Jeg tror, mænd godt kan lide sproget meget konkret og lige til. Hvordan beskriver man en farve? Den er for eksempel rød, grøn eller blå, men ikke cyklame. På den måde giver det sig udtryk i tillægsordene i sproget. For lidt Blachman Nogle gange er der en terapeutisk tone, et islæt, som godt kan blive lidt for meget pædagogisk rundkreds-snak. Der må godt være noget direkte tiltale og formaning og noget udfordring og sandhed i det, som bliver sagt. Det har at gøre med rygrad og at stå ved de kristne værdier og holdninger. Det er lidt som med Thomas Blachman fra X-factor. Han savnes, når de andre ikke vil sige tingene lige ud til deltagerne, at de bør bruge tiden på noget andet. Jeg synes, der er brug for i kirken også at få sagt tingene lige ud, få læst lektien og få sandheden at vide. Lovsangssproget synes jeg er meget feminint. Der er mange føleord og bløde ord som, jeg elsker dig. Og så synger man det samme mange gange og de samme ting. Det kunne lige så godt være en popsang, der altid handler om det samme; kærlighed. Hvis jeg ikke lige var i en kirke, kunne det lige så godt være en popsang, der lyder fra radioen. Eller det med, at man som mand skal være Jesu brud, eller man skal ligge på tærsklen ved din dør. Det er billeder, der ikke lige er så tiltalende for det at være mand; billederne er ikke så maskuline. Det er et sprog, der er vanskeligt for mænd at forstå. Der er også sange, der handler om at danse. Eller der er vimpeldans, hvor nogle vifter med vimpler. Det tror jeg godt kan skræmme nogle mænd væk. Jeg kan lettere forholde mig til nogle sange, hvor man manifesterer troen eller sange med dybde, som giver anledning til eftertanke, som: Betragter månens bue, den kun er halv at skue og er dog hel og rund. Så er vel flere sager, som nu vort hjerte vrager, fordi vi halvt dem skue kun. Hvad oplever du ellers som ok - også som mand i kirken? Der er mange ting. Fællesskab, samhørighed, tid til fordybelse. Jeg synes, det er godt at blive udfordret til fordybelse og at tænke selv i kirkens fællesskaber, også under gudstjenesten. Jeg synes også godt om barmhjertighedssiden, værne om vores næste, og at de stærke skuldre skal bære det meste. Og så nåden. Så er der også mødet med mennesker i missionssammenhæng (Hans Christian Krarup sidder i bestyrelsen for Mission Afrika). Der bliver tingene sat i perspektiv, og det bliver ikke kun ved snakken. Som mænd vil vi gerne handle, gøre noget ved det. Og det har jeg oplevet mere af i forbindelse med missionsarbejde. Der handles der mere, og der sker noget. Det tiltaler mig! Jeg kan også lide at kunne bidrage med noget i de fællesskaber, jeg kommer i. For eksempel har jeg haft gode oplevelser med at være sjælesørger og at kunne dele liv med andre ved at være sammen med dem et stykke vej på deres livsrejse. Og det er godt at kunne tale om og dele de lidt dybere ting i ens liv med andre. 7
8 Maskuline mænd - og kirken Mange mennesker tænker, at mænd historisk har domineret i kirken, og at det derfor er helt utænkeligt, at kirken har været for lidt maskulin. Mange tænker desuden, at der i den senere tid er kommet langt flere kvinder ind på ledende poster, og at vi derfor kan risikere, at kirken og menigheden bliver for feminin. Jeg ønsker ikke med denne artikel at puste til en kønskamp i kirken. Jeg oplever ikke, at kvinder udgør en begyndende trussel for kirken. Det er godt, at kvinderne er der, og de bidrager med uvurderligt meget godt. Men jeg ønsker at rejse spørgsmålet om, hvorvidt maskuliniteten fra både mænds og kvinders side har fået tildelt for lidt plads i kirken og menigheden. Af Ole Raabjerg, psykolog Mænds tre særlige karakteristika Don Elium siger i sin bog Jeg har en søn, at der er tre særlige maskuline karakteristika, som kendetegner drenge og mænd, og som forstærkes af det mandlige kønshormon testosteron. Det første er aggression og dominans. Det ligger dybt i manden at tage magten, at blive føreren og at bruge aggressionen som en udadfarende kraft. Prøv at betragte mænds samvær i fritidslivet (og ofte ligeså i arbejdslivet). Det er ofte kendetegnet af konkurrence, at blive vinderen, at være den bedste og så videre. Desværre forbinder vi ofte aggression og dominansdelen med noget negativt og ødelæggende, for eksempel at manden øver vold, undertrykker andre eller bruger sin vrede negativt. Det andet karakteristikum er trangen til at udsætte sig selv for fare. Kønshormonet testosteron virker som en jetmotor i mandens krop. Det vil sætte livet på spil, og det tjener mange gode formål. Før i tiden var det nødvendigt at sætte livet på spil for at indsamle føde, at skabe udvikling, opnå nye landvindinger og lignende. Selvom dette er mindre livsnødvendigt for samfundet i dag, så er der stadig en række situationer, hvor det er afgørende, at mænd tør udsætte sig selv for fare, eksempelvist ved ulykker, katastrofer og andre krisesituationer. Men desværre forbinder vi også ofte dette karakteristikum med ødelæggende kræfter, såsom unge mænd, der kører alt for stærkt i bilen. Det tredje karakteristikum er opspænding og afspænding. Mænd trives med og får energi af, at der opbygges en indre spænding forud for nedlæggelse af et jagtbytte, målchancen i en fodboldkamp eller optakten til at få gennemført en stor handelsaftale. Spændingen når sit klimaks, når byttet dræbes, målet scores eller handelen lykkes. Og efterfølgende falder manden ned i glæde og afspænding. Også dette karakteristikum ses i en ødelæggende udgave, for eksempel når unge mænd laver containerafbrænding for at opleve brandvæsenet rykke ud. Hvis vi ser på disse tre karakteristika, så brugte kong David dem i tjeneste for Gud i de første mange leveår. Først som hyrde, hvor han i tro og tillid til Gud slog løver og andre vilddyr på flugt for at redde fårene. Og senere i tjenesten for kong Saul. Måske ikke først og fremmest i sit harpespil, men i særdeleshed i alt det, der fulgte senere med Sauls forfølgelse af David. Og vi ser dem udfolde sig, når David stiller sig til rådighed, som hærfører for Guds hær. Alt dette fungerede godt, så længe kong David brugte disse maskuline sider i tjenesten for Gud. Men en dag pakker David dem væk, og vi finder ham i en position, hvor han ikke bruger disse maskuline sider af sig selv. Han er i krig men han er ikke som tidligere ved fronten. Han opholder sig derimod i lediggang på slottets tagterrasse. Og som bekendt medfører denne tilstand en katastrofe. David bruger pludselig de tre særlige karakteristika til at begå utroskab, løgn og mord. Der er blevet mindre og mindre brug for mænds særlige karakteristika i vort samfund i dag og i kirken i særdeleshed. Prøv lige at tænke på en gudstjeneste eller en aften i missionshuset. Eller en anden aktivitet i menighedslivet. Hvor er det, at du får øje på, at manden kan bruge aggressions- og dominansegenskaben? Hvor er det, at der bliver mulighed for at sætte livet på spil? Hvor er spændingsopbyggelsen? Hvor får manden lov at bruge sin fysiske kraft og sin handledygtighed? Hvor får han lov at bruge sin krop? Hvis du ikke kan få øje på, hvor der er plads til anvendelse af disse sider, så må vi overveje, hvorvidt det er Helligåndens vilje, at det er sådan. Kirken er præget af nogle meget ikke-maskuline aktiviteter, såsom at sidde stille, at lytte, at synge lovsange, at øve omsorg. For mig at se er det tragisk, hvis mænd må hen i fodboldklubben, i motorcykelklubben eller andre klubber for at kunne udfolde store dele af sig selv. Det er tragisk, hvis våbenhuset eller missionshusets garderobe er blevet det sted, hvor mænd må afvæbne (aflægge) store dele af sig selv, indtil gudstjenesten eller mødet er 8
9 overstået. Og spørgsmålet er, om Gud har skabt sider i mænd, som han ønsker bliver anvendt i menigheden, men hvor vi har fået skabt en kultur, hvor disse sider afvæbnes i våbenhuset. Gør kirken mere maskulin Jeg vil gerne udfordre til, at vi overvejer, om kirken mangler plads til vigtige maskuline ressourcer. Jeg håber, at du sammen med Helligånden vil søge Gud i hans visdom og vildskab og undersøge, hvad der er sandheden vedrørende spørgsmålet om det maskulines (og det feminines) plads i kirken. Maskuliniteten vil få mere plads, hvis der bliver skabt mere plads til en karriere indenfor kirken. Samtidig tror jeg, at den åndelige kampplads skal gøres mere tydelig, fordi det taler til den maskuline side. Måske skal der laves en bønnehær, som skal gå (eller marchere) nede bagved i kirken eller missionshuset med fokus på en bønnekamp, så satans hær bliver truet. Dette handler naturligvis ikke om, at kampen skal udkæmpes med menneskekraft for det er en åndelig kamp. Men når bønskampen bliver mere konkret og mere kropslig, så er det lettere for den maskuline del af manden at være i. Måske skal der også igangsættes mere vovede projekter, som gør brug af mænds trang til at udsætte sig for fare. Og konkurrenceelementet kunne bruges i en konkurrence om, hvem der kan få flest med i et klubarbejde, eller hvem der kan arrangere noget, der kan generere penge til missionsarbejdet. Spændingsdimensionen kan måske fremmes via moderne teknik. Måske kan der inddrages en spændingsdel i kirken, hvor manden skal bruge sin avancerede mobiltelefon eller computer til at opnå et resultat, som for eksempel at finde et bibelvers først, finde svaret på et eller andet, som kan være et centralt element i prædikenen. Denne artikel er ikke skrevet ud fra et ønske om at give færdige svar. Jeg ønsker, at artiklen skal få dig og mig til at standse op og lade Helligånden kaste lys over, om der er vigtige sider hos mænd, som ikke får den plads i menigheden, som Gud ønsker. Og jeg vil ønske dig Guds rige velsignelse over denne udforskning. Foredrag Ole Raabjerg holder foredrag om emnet Mand i kirken. Ole kontaktes på ole@agape. dk eller på tlf Temadag for mænd Har du interesse for at der skal skabes en temadag om det at være mand i kirken. Og eventuelt ønsker at indgå i en styregruppe, så skriv til foreningen@agape.dk. 9
10 nyheder Terapeut nummer to på Færøerne Familieterapeut Peter Laugesen vil i en uge om måneden virke som terapeut på Færøerne. Han skal arbejde for Agape på Færøerne, som har et tæt samarbejde med Agape i Danmark. De to organisationer startede for et par år siden med at organisere et tilbud om terapi ved psykoterapeut Gunhild Madsen, som også sætter kursen nordpå og tager ophold på de nordatlantiske øer en uge hver måned. Gunhild og Peter håber også at indgå samarbejde med kirker og organisationer på Færøerne om foredrag og undervisning indenfor områder som for eksempel sjælesorg, familierådgivning, parforhold og problemfyldt seksualitet. Gunhild Madsen er glad for at arbejde som terapeut på Færøerne og har som regel venteliste. Peter Laugesen er 48 år og oprindelig udddannet som maskinsnedker. Han er også diakon og senere uddannet som familieterapeut fra Kempler Instituttet. Han er gift og har to voksne drenge og bor i Haslund ved Randers, hvor han virker som praktiserende terapeut. Praktikant fra Diakonhøjskolens 3K-uddannelse Agape vil i fra 1. februar og 5 uger frem være praktiksted for Lisbeth Benthin Plougmann, som er studerende på 3K-uddannelsen på Diakonhøjskolen. Vi glæder os over samarbejdet med Diakonhøjskolen, og Har du en psykisk lidelse? Selvhjælpsgruppe Savner du et mindre forum, hvor du kan mødes med ligestillede omkring det at være kristen og samtidig have en psykisk lidelse? - En mulighed for at udveksle tanker, overvejelser og erfaringer. Agape vil hjælpe med opstarten af en selvhjælpsgruppe i hovedstadsområdet. Ønsker du at være med, så kontakt diakonikonsulent Egon Madsen på egon@agape. dk eller ring til Agape. foredrag over muligheden for at være praktiksted for Lisbeth. Lisbeth vil primært komme til at arbejde med Agapes kommunikation og profil udadtil. Eventuelt hvordan vi som forening kan bruge de sociale medier som Facebook. Tag godt imod hende, hvis I møder hende. Blande terapi og tro Kan man få styr på sammenhængen mellem kristendom og psykologi? Findes den i det hele taget, og hvem ved noget om det? Fredag den 11. marts mødes kompetente folk i Agapehuset for at danne en endags-tænketank. Der er ledere fra diakonale foreninger, virksomhedsledere, advokater, teologer, psykologer og terapeuter. De skal komme med ideer og inspiration til mulighederne for at opbygge en afdeling eller på anden måde sikre mere højt kvalificeret viden og bedre udnyttelse af den store erfaring, som Agape gennem årene har i dette spændingsfelt. Diakonikonsulent Egon Madsen Diakoni, omsorg og nærvær i menigheder. Psykolog Ole Rabjerg Vrede, sorg, stress, skyld. Familierådgiver Steen Palmqvist Parforhold, sex, konflikt, krise, familie Landsleder Torben Jensen Tjenesten/diakoniens centrale plads i kristendommen, etik/politik og kristendom, lykken, lidelsen. 10
11 kurser inspiration Læs mere om økonomi, indhold og tilskud på agape.dk. Styrk dit selvværd - bryd dit mindreværd Følelser - hvor kan de være svære at håndtere! Både de gode og de tunge. Der er ingen tvivl om, at Gud har skabt os med hele skalaen af følelser med det formål, at de skal gøre os godt skabe glæde og vækst i livet. Det kan dog ske, at vores følelser bliver så blandede og komplicerede, at livet slår revner eller simpelthen går i stå. Kurset afholdes i Roskilde fra marts - august 2011 Kurset afholdes i Silkeborg fra september januar 2012 Underviser: Aut. psykolog Suh Bjerg Jacobsen årskursus i sorg og krise en faglig efteruddannelse Basis - Fra kaos til helhed Underviser er Astrid Baun kendt fra bogen Fra kaos til helhed. Hun vil i sine oplæg tage udgangspunkt i sine egne erfaringer, og derigennem opmuntre enhver, der kæmper med livet og med sin seksualitet. Fredag den 1. april lørdag den 2. april 2011 i Emdrup Kirke ammet inden i bro- Løgumkloster. Der er Ved tilmelding betales løb kan betales i 5 at. Det er også muligt e. familieterapeuter.dk Årskursus i sorg/krise 2011 Sorgkurset henvender sig til personer, som gennem deres arbejde kommer i berøring med mennesker i sorg, og som gerne vil have større indsigt i sorgens mange ansigter. Udbytte af uddannelsen er afklaring, vækst og udvikling på det personlige plan. Du vil være i stand til at lede sorggrupper og gennemføre samtaler med sorgramte. Du vil kunne virke som inspirator for andre, der privat eller arbejdsmæssigt møder sorgramte personer. Marts-november 2011 på Refugiet i Løgumkloster. OBS: Kun enkelte pladser tilbage. Retræte, TimeOut Tilbagetrækning. En mulighed for at skifte fokus. Rette opmærksomheden mod det åndelige. Lytte til stilheden. Lade Gud komme til. Nogle dage i stilhed, læsning, bøn og meditation. Planlagte retræter: april: Påskeretræte i den stille uge. Fra palmesøndag til onsdag før påske. Retræteledere: Carsten Dalsgaard og Ingolf Henoch Petersen Sjælesorg og Familierådgivning Kurset giver pædagogiske og psykologiske redskaber til at udøve sjælesorg i menighed og samfund samt mulighed for personlig udvikling og udvidet indsigt i eget liv. - øget kendskab til eget liv og ægteskab og frimodighed til at bruge sig selv. - redskaber til bedre at tage hånd om ægteskabs- og familielivet. Kurserne afvikles i Tersløse, Vestsjælland og i Holstebro, Vestjylland. Juni 2011 til maj 2012, fordelt på ni samlinger. Sjælesørgerisk Familierådgivning II Dygtiggørelse som sjælesørger, primært i forhold til menigheden. Undervisning i de dynamikker, der er til stede i en menighed. Indsigt i egen personlighed - stærke og svage sider - hvordan de kommer til udtryk i din menighed - og hvorfor. Steen Palmqvist leder og underviser på SFR II Kurset foregår på Sjellebro, Mørke, Djursland Maj 2011 til januar 2012, fordelt på otte samlinger 11
12 C Næste AgapeNyt udkommer primo april 2011 nårlivetgørondt Foreningen Agape, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg
udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt
når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand
Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Indledning Jeg har haft lejlighed til at læse det første nyhedsbrev, der blev udsendt fra foreningen Agape til foreningens venner.
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2011
Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereagapenyt Infonummer Nummer 3 2011 Parvis.dk Psyktro-linien Spændingsfeltet mellem tro og psykologi Kurser og inspiration
agapenyt Infonummer Nummer 3 2011 Parvis.dk Psyktro-linien Spændingsfeltet mellem tro og psykologi Kurser og inspiration Agape - planche 5 til foldevæg.i1 1 20-05-2008 14:00:07 agape Agape ønsker på folkekirkelig
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2018
Formandsberetning for Foreningen Agape 2018 Køn som social konstruktion og deraf følgende spørgsmål om identitet har fyldt meget i medierne i 2018. Politikkerne i Danmark lader det være op til hver enkelt
Læs mereBethesdas Unge - program og møde opbygning
Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mere15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661
1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereJeg bygger kirken -4
Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mereAlle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571
1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.
Læs mere4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93
1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød
Læs meredet høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert
Læs mereagapenyt årsmøde 2011 socialt udsatte og kirkens ansvar Nummer 4 2011 Nyheder Program for årsmøde og inspirationsdag 2011 Agapes arbejdsgrene
agapenyt Nummer 4 2011 årsmøde 2011 socialt udsatte og kirkens ansvar Nyheder Program for årsmøde og inspirationsdag 2011 Agapes arbejdsgrene Musikerens dæmoner Riv ud og ta med Med program for årsmøde
Læs mere7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN
7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire
Læs mere20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen
1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet
Læs mereHusk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.
Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereVi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.
1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs meremeget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres
Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereRetten til et liv før døden
Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed
Læs merePrædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Læs mere11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3
1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra
Læs merePrædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.
1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15
1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereStudie 7 Guds lov 41
Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige
Læs mereAlmægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39
1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mereHenrik. September 2008 Side 3
Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det
Læs mere291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21
Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereEn lille sten i skoen!
En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte
Læs mereMen det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.
Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mere1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679
1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.
06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mereJeg bygger kirken -1
kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereSalmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.
2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereAnden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723
1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereJeg bygger kirken -3
kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs merePrædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:
1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:
Læs mereDet er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Læs mereFeltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereIndledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.
Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.
Læs mere15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633
1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mereAlle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573
1 Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 Åbningshilsen Det er den første søndag i november. Mere mørke,
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs meremed håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission
med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle
Læs mere22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266
1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til
Læs mereLis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2
Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi
Læs mereFORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26
Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereDiakoni aftner. I Vestjylland og 2018.
Diakoni aftner I Vestjylland 2017 og 2018. Programmet henvender sig til diakoner fra alle uddannelses stederne, og personer med interesse for diakoni Hvor andet ikke er nævnt, finder arrangementet sted
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs merePrædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses
Læs mereHvordan høre Gud tale?
Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mere11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122
1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs merePRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518
PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor
Læs mere