Nyt Dansk Udsyn Nr. 5, dec Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Dansk Udsyn Nr. 5, dec. 2013 Onlinetidsskrift for Nyt Askov"

Transkript

1 Nyt Dansk Udsyn Nr. 5, dec Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1

2 Indholdsfortegnelse: Pligt, ansvar og sammenhængskraft Af Jean Fischer..side 5 Efterskoler og det danske fællesskab Af Kasper Hvelplund Overgaard...side 9 En didaktik for samværsdimensionen i Efterskolen Af Lisbet Baad Petersen side 23 Dansk hjemstavn som rod og vinger Af Bo Rasmussen..side 30 Dannelse på sms Af Iben Valentin Jensen side 45 2

3 Forord Folkeskolen og de frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven - stærkt forbundet med spørgsmålet om den demokratiske og humane stat og i forlængelse heraf: et humant og demokratisk samfund. Det er denne samfundsmæssige opgave som, folkeskolen, efterskoler og højskoler er fælles om, og det er på skolernes vilje og evne til at løfte denne opgave, at deres samfundsmæssige betydning skal vurderes. Denne opgave bliver det samfundsmæssigt set stadig vigtigere at fastholde og udvikle i en tid, hvor den politiske håndtering af skole- og uddannelsessystem mere og mere fjerner sig fra forestillingen om mennesket og menneskelivet. Ikke blot for nutidens og fremtidens elever på skolerne er det vigtigt, at man ikke mister blikket for denne opgave men for os alle og derfor også for staten. 3

4 Når folkeskolen og resten af uddannelsessystemet i disse år af staten i stigende grad bliver tvunget til at tilrettelægge undervisning og samvær ud fra statens behov for økonomisk konkurrencekraft i et globalt perspektiv, så peger flaskehalsen på de frie skolers institutionelle opgave som helt afgørende for både staten og samfundet. Stillet overfor konkurrencestatens forestilling om økonomisk sammenhængskraft som det eneste der virkelig virker må de frie kostskoler vende deres frihed på hovedet og insistere på, at staten, uden de frie kostskolers almene dannelses- og formidlingskraft, ikke længere kan være en human og demokratisk stat. Om de frie kostskoler har kræfter, vilje og fantasi til at tage denne opgave på sig og om folkeskolen siden kan følge efter, bliver afgørende, hvis vi reelt skal kunne anse os for at være et humant og demokratisk samfund! Artiklerne i dette nummer af Nyt Dansk Udsyn handler derfor om sammenhængskraften, fællesskaberne og integrationen i vores skole- og uddannelsessystem og samfund. God læselyst Iben Benedikte Valentin Jensen og Leo Komischke-Konnerup 4

5 Pligt, ansvar og sammenhængskraft. Af Jean Fischer. Det lyder som træls og undertrykkende fortid. Alligevel indgår det i Mette Frederiksens 9 punkter: pligter. Og så kommer de endda før rettigheder. Det er pligt som et nyt perspektiv, ikke konkrete pligter: Spørg ikke, hvad fællesskabet kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for fællesskabet. Jeg vil også nævne filosoffen Kai Sørlander, der i flere bøger har argumenteret for det kætterske synspunkt, at pligter går forud for rettigheder. Problemet er imidlertid, at udviklingen har filtret frihed, rettigheder og pligter ind i hinanden på en yderst ugennemskuelig og uheldig måde. Liberalismen er fra begyndelsen ensidigt lagt an på individ og rettigheder. John Locke kanoniserede liberalismen og rettighederne Først små 100 år senere kom Adam Smiths berømte marked. 5

6 Det enkelte individs rettigheder er liberalismens kerneværdi. I alle andre samfund ligger vægten på fællesskab og pligter. Det moderne vestlige samfund er både historisk og globalt ekstremt. Alligevel er pligt ikke helt fraværende. Den franske revolution bragte os menneskerettighederne, men også et pligtkatalog, som dog hurtigt gik i glemmebogen. Samtidigt med den franske revolution skrev den tyske filosof Immanuel Kant om pligt som det afgørende i moral. Hvis man gør noget godt, fordi man har lyst til det, er det ikke moral. Moral er at handle ud fra pligt. Til gengæld er det ubestemt, hvad pligten konkret består i. Det må den enkelte selv finde ud af. Denne autonomi er det uholdbare punkt i Kants filosofi: den enkelte kan og skal selv finde ud af den rigtige moral, uafhængigt af tradition og fællesskab. Dermed åbnede Kant en ladeport til pligternes afskaffelse. Alligevel fik han gjort pligt til kernen i moral. I FN s berømte Verdenserklæring om menneskerettigheder er der en artikel 29 om pligt: Enhver har pligter over for samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling. Andre eksempler på pligternes eksistens er arbejderbevægelsen, der fra begyndelsen talte om både rettigheder og pligter. Socialdemokraterne opdagede dog langt senere, at velfærdssamfundet efterhånden var blevet ændret til et rettighedssamfund uden pligter, hvilket bidrog til en overbelastning af velfærdsamfundet. Når pligterne og moralen næsten forsvandt i løbet af den moderne udvikling, beroede det på det moderne samfunds og kapitalismens behov for frie tøjler, ekspansion og grænseoverskridelse. Allerede omkring renæssancen og reformationen skete afgørende ændringer. Jan Lindhardt beskriver disse som dydernes afskaffelses og lasternes ændring til dyder. Lasten gerrighed (en af de 7 dødssynder) blev til dyden profitorientering. Bauman beskriver udviklingen mere abstrakt. Han bruger begrebet adiaforisering, som stammer fra religionen. Adiafora var alle de områder af tilværelsen, som ansås for moralsk neutrale. Ifølge Bauman bestod bureaukratiseringen i en adiaforisering: det handlede ikke længere om ondt og godt, men om effektivitet og procedure. Ligeledes bygger markedet på adiaforisering. Det handler ikke om ondt eller godt, men om priser og indtjening. Det moralsk neutrale blev gennem denne adiaforisering udvidet kraftigt. Et tredje aspekt i den moderne udvikling var kontraktsamfundets opståen. Mens det traditionelle samfund beroede på status, traditioner og slægtskab, beroede det moderne samfund på frivilligt 6

7 indgåede kontrakter, der medførte ansvar. Det var 1800-tals-sociologer som Henry Maine og Herbert Spencer, der skrev om kontraktsamfundet. Maine beskrev udviklingen fra traditionelt til moderne som et skifte fra status til kontrakt. Og Spencer hævdede, at frivilligt samarbejde og kontrakter var den eneste måde at integrere specialiserede industrisamfund på. Spencers opfattelse provokerede den store sociolog Durkheim til en konservativ kritik. Durkheim mente, at kontrakter var utilstrækkelige til at holde samfundet sammen. For Durkheim var samfundsmæssig solidaritet og sammenhængskraft afgørende. I de senere år er man atter begyndt at tale om kontraktsamfundet. Det skyldes, at man har måttet ty til kontrakter på flere og flere områder. Udviklingskontrakter, projekter og partnerskaber er efterhånden den dominerende dagsorden. Kontrakter anvendes også inden for det sociale område og inden for undervisning. Man begynder at lave kontrakter med klienten i stedet for handlingsplaner for klienten. Klienten får i kontrakten pligt til frihed. Frihed transformeres fra rettighed til pligt. Kontrakter erstatter velfærdsstatens formynderi: Kontrakt og partnerskab træder i stedet for underordning. Udlicitering, privatisering og partnerskaber er baseret på kontrakter. Ofte bruges kontrakt i billedlig betydning: som om det var en kontrakt. Anders Foghs kontraktpolitik hviler ikke på rigtige kontrakter. Konsekvensen af denne udvikling er en uoverskuelig blanding af rettigheder, frihed, pligter og ansvar. Aktiveringspolitikken består af en ret til understøttelse, men betinget af en pligt til at tage det arbejde, man tilbydes. Noget for noget. Den liberale opfattelse af frihed og rettigheder viser sig uholdbar. Udviklingen kan også forstås ud fra andre overskrifter. Konkurrencestaten (den globaliseringstilpassede velfærdsstat) ses ofte som baggrund for aktiveringspolitikken, således af sociologen Anthony Giddens. Giddens skriver også mere bredt om pligter, som han ønsker mere af, f. eks. pligter i familien, lige som han hævder vigtigheden af solidaritet eller sammenhængskraft. Niels Åkerstrøm beskriver det omstillingsberedte samfund (omstilling til omstillingen) og omtaler den ny medarbejderrolle som kærlighed. Den nye medarbejder har et passioneret forhold til arbejdet. Derfor er det upassende at tale om rettigheder. Man afskediger sig selv, hvis man demonstrerer den negative og gammeldags holdning, som rettighedsdiskursen udtrykker. Alt dette viser en tendens til at begrænse rettighederne eller at gøre dem betingede af pligter. Desuden er ansvar et mantra hos de borgerlige partier. Ansvar er egentlig en moralsk dyd. Jeg har 7

8 ansvar for mine handlinger og mit liv. Og jeg har ansvar over for andre. Ansvar er mere omfattende og ubestemt end pligt. Ansvar er også et politisk-ideologisk begreb. Når borgerlige politikere taler om det personlige ansvar, vil mange se det som forspil til nedskæringer. Først og fremmest bruges ansvar i kontraktsamfundet i indsnævret betydning. Ansvar handler om den enkelte og hans ansvar i forhold til lovgivning og aftaler. Pligt handler om min relation til andre og til samfundet. Det er ikke staten og domstolene, der skal straffe pligtforsømmelse, men medborgere og pårørende. Det hedder med et ugleset begreb social kontrol. Endelig er ansvar noget, man kan påtage sig. Det er personligt. Mens pligt er upersonlig og eksisterer uafhængigt af, om jeg påtager mig den. Ansvar giver prestige. Pligt er et ydmygt og ikke-spektakulært begreb. Der er overlapninger mellem pligt og ansvar. Men pligt er kernen i ansvar. Hvis et ansvar skal være mere end tom retorik, skal det være- forpligtende. Uden pligt findes hverken moral, fællesskab eller ansvar. Og uden pligtperspektivet kan vi ikke løse nutidens væsentligste udfordringer. Det gælder bæredygtighed, det gælder den globale ulighed. Den liberale opfattelse af frihed, rettigheder og ansvar er uholdbar, hvilket skjules af snakken om personligt ansvar. En åben erkendelse af pligtens uomgængelighed forudsætter derfor en direkte liberalismekritik. Også demokrati og politik forudsætter pligter. En af vore førende demokratiteoretikere, Mogens Herman Hansen, har skrevet en bog om den moderne republikanisme og dens kritik af det liberale demokrati. Republikanismen hævder borgernes pligt til at deltage i politikken. Politik bygger på det fælles bedste (res publica= den fælles sag), ikke blot private interesser. I republikanismen er vi borgere snarere end individer og forbrugere. Og republikanismen hævder, at vi har pligter over for samfundet, de såkaldte borgerdyder. Et opgør med liberalismen kunne med fordel lade sig inspirere af det republikanske tankegods, liberalismen har fortrængt. (Jean Fischer er kultursociolog, debattør og forfatter) 8

9 Efterskolen og det danske fællesskab af Kasper Hvelplund Overgaard Det er ikke alle, der synes vores gymnastikhold ser pæn ud, fordi de er høje, de er lave, de er tykke, de er tynde. Man kan godt se, når man er til opvisning sammen med de andre efterskoler, så skulle man næsten tro, at de er blevet målt, inden de startede. De er alle lige høje, lige brede over skuldrene og lige smalle over hofterne, lige sådan meget ens i det hårfarve osv. Du kan godt se det. Der mener jeg, det kan godt være, at den efterskole burde tænke have en forpligtelse. Men hvis den enshed er et udtryk for efterskolens holdning, så er det ikke sikkert, at det er godt for eleven, at komme der, for så er det ikke sikkert, at der er plads til vedkomne.. Som led i mit feltstudie på Ilsø Efterskole 1, sidder jeg på skolens kontor og laver et interview med Niels, der er viceforstander på stedet. Jeg har spurgt til hans holdning, om hvorvidt efterskolerne burde have en forpligtelse til at optage elever med anden etnisk baggrund end dansk. Han påpeger i citatet, hvad der i første omgang vækkede min interesse for at lave feltstudiet på netop Ilsø Efterskole. Skolens elevgrundlag fremstår på mange måder mangfoldig, ikke mindst fordi 18 elever 1 Ilsø Efterskole er lige som alle andre person- og stednavne pseudonymer, for at sikre informanternes anonymitet. 9

10 ud af 141 på årgangen 2010/1011 har en anden etnisk baggrund end dansk. På det område kan Ilsø Efterskole absolut ikke siges at være en typisk dansk efterskole. For mens interessen for at gå på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse aldrig har været større end nu, hvor næsten halvdelen af en ungdomsårgang tager på efterskole, så er andelen af efterskoleelever med anden etnisk baggrund end dansk nærmest forsvindende lille (Saietz, 2009). Efterskoleforeningen, som er en interesseorganisation, der bl.a. er med til at markedsføre efterskoleformen samt varetage pædagogisk udviklingsarbejde, har gennem de sidste år haft fokus på denne problemstilling, og taget initiativer der skulle øge andelen af efterskoleelever med en flygtninge- eller indvandrebaggrund (f.eks. integrationsprojektet: En indgang til det danske samfund). Selv om der gennem de sidste år har været en stor tilvækst på efterskolerne fra netop den elevgruppe, så er situationen ikke desto mindre den, at der i august 2011 startede unge mennesker på én af landets 261 efterskoler, hvoraf 454 elever havde en flygtninge eller indvandre baggrund, hvilket svarer til ca. 1,6 procent (Tal om efterskolen august 2011: 3-4). Skulle efterskoleeleverne præsentere et udsnit af befolkningssammensætningen, så burde ca. 10 procent af eleverne have en flygtninge- eller indvandrebaggrund. Efterskolens fællesskab I mit feltarbejde på Ilsø Efterskole kom det ret hurtigt til at stå klart for mig, at begrebet fællesskab ikke bare er et begreb, der indgår i mange efterskolers værdigrundlag. Elever såvel som lærere på Ilsø efterskole italesatte fællesskabet som værende noget særligt for skoleformen og som noget særligt værdifuldt. Samtidig med det fremstod det tydeligt i mine observationer såvel som i interviews med elever og lærere, at ikke alle blev betragtet som fuldgyldige medlemmer i efterskolens fællesskab. Bl.a. var der en gruppe af de grønlandske elever, der ofte blev omtalt som stående uden for dette fællesskab. Fællesskabsbegrebet havde en central placering i elevernes og lærernes bevidsthed og sprogbrug på Ilsø Efterskole. I lighed med fællesskabsbegrebet blev ord som sammenhold, grupper, samarbejde og kollektiv brugt til at beskrive det sociale liv. Ord der på en eller anden måde er i familie med fællesskabsbegrebet, og som henviser til at nogen går sammen om noget, eller at nogen er sammen om noget. Alle steder synes der at være en bred konsensus omkring den positive værdi af et efterskolefællesskab. Der fremstod dog ikke noget entydigt billede af, hvad det værdifulde var, eller 10

11 i det hele taget hvad begrebet dækker over. Sociologen Richard Jenkins er i bogen Social identitet (2009) inde på, hvorledes fællesskabsbegrebet er at finde i intellektuelle diskussioner omkring begrebets betydning, men samtidig er det også et markant hverdagsbegreb (Jenkins 2009: 136). Mennesker anvender således fællesskabsbegrebet i organiseringen af deres liv, i deres forståelse af boformer, lokalområder og karakteren af deres sociale relationer. Jenkins påpeger, at fællesskabsbegrebet, sammen med begreber som slægtskab, venskab, etnicitet og skæbne, er et af de mest betydningsfulde kilder til kollektiv identifikation (ibid.: 136). Derfor var det måske heller ikke overraskende, at fællesskabsbegrebet synes at have en central plads på Ilsø Efterskole, når elever og lærere skulle sætte ord på nogle af de sociale mekanismer, der her gjorde sig gældende. På den måde stod det klart for mig, at identitet spillede en central rolle i forbindelse med det sociale liv på skolen og herunder konstruktionen af fællesskab. Richard Jenkins pointerer, at identitet opstår i forholdet mellem individ og kollektiv. Menneskelige identiteter er således altid sociale identiteter, i og med at identifikationer, af sig selv eller af andre, altid involverer interaktion (Jenkins 2009: 28). Heri ligger der også det aspekt, at identitet aldrig er givet på forhånd, men altid er til forhandling. Jenkins forstår således identitet som noget igangværende og ikke som en ting. Det er et produkt af enighed og uenighed, i og med det både handler om en forståelse af hvem vi er, og hvem andre mennesker er. Samtidig henviser det også til andres forståelse af, hvem de er, og deres forståelse af hvem de andre er. Derfor er social identitet også en forudsætning for den sociale verden. Hvis ikke vi mennesker kunne kende forskel på og sammenligne os med hinanden ud fra visse forestillinger om ligheder og forskelle, så ville sociale relationer ifølge Jenkins ikke være mulige. Jeg er inspireret af Jenkins teori om social identitet, som jeg finder brugbar i forhold til en analyse af fællesskabet på Ilsø Efterskole. Den måde som eleverne identificerede sig selv og andre på, med de hertilhørende sæt af kategorier, roller og positioner, fortæller noget om det sociale liv, og de fællesskaber der opstod på skolen Institution I løbet af mit feltarbejde blev det mere og mere klart for mig, at konstruktionen af fællesskaber på Ilsø Efterskole ikke bare handlede om elevernes og lærernes forskellige typer af interaktioner med hinanden. Fællesskabskonstruktionerne, og de hertilhørende forhandlinger af identitet, var også knyttet til institutionen Ilsø efterskole. Således havde de skabeloner, rutiner og vanedannelser, der 11

12 skabte orden i hverdagslivet på Ilsø Efterskole, en betydning i forhold til de forhandlinger af identitet, der fandt sted, og dermed i sidste ende konstruktionen af fællesskab. Antropologen Eva Gulløv beskriver i bogen Pædagogisk Antropologi (2004), hvordan institutionsbegrebet dels bruges som udtryk for konkrete bygninger og virksomheder med veldefinerede formål som f.eks. skoler, og dels bruges som udtryk for fællesskaber, der hænger sammen i kraft af nogle socialt praktiserede logikker (Gulløv 2004: 55). Det er i den sidstnævnte form, at institutionsbegrebet primært vil blive brugt i dette speciale. Hertil anser jeg Ilsø Efterskole som en institution, idet den rummer konventioner for handling, sanktionerede formål og sociale forpligtelser. For at forstå institutionsbegrebet skal det understreges, at de socialt praktiserede logikker er et menneskeligt produkt, eller som sociologerne Peter Berger og Thomas Luckman pointerer, er den sociale orden under fortsat menneskelig produktion (Berger & Luckmann 1966:69). Berger og Luckmann beskriver, hvorledes man kan tale om en institutionalisering, når handlinger bliver rutiniserede over tid og udføres af en bestemt gruppe aktører, som tager typificerede roller. Til trods for at institutionerne således skal betragtes som en menneskeskabt produktion, så må institutioner ikke betragtes som imaginære. Jenkins understreger, at institutioner er produkter af det, mennesker gør, såvel som de samtidig er konstituerende for dette. Institutionsbegrebet hænger således også sammen med en legitimering af social kontrol over menneskets aktiviteter, idet de foreskriver bestemte adfærdsmåder og rutiner (Berger og Luckmann). På den måde kan den institutionaliserede praksis få karakter af objektivitet, i og med den har konsekvenser for menneskers liv (Gilliam). I en institution som Ilsø Efterskole får den derudover karakter af objektivitet, i og med efterskolen eksisterede før eleverne, som jeg fulgte, kom dertil, ligesom den vil eksistere efter de tager derfra. Mikrosociologen Erwing Goffman beskriver i bogen Anstalt og menneske (1967), hvorledes enhver institution afkræver sine medlemmer en del af deres tid og interesser, og forsyner dem til gengæld med særskilt verden Således har enhver institution visse favnende eller altomfattende egenskaber. Goffman beskæftiger sig, i forhold hertil, med hvad han kalder den totale institution. Den totale institution er kendetegnet ved dens altomfattende eller totale karakter, der symboliseres ved dens barrierer mod socialt samspil med oververdenen, og mod det at kunne gå når man vil. Fængsler, psykiatriske institutioner, klostre m.fl. er eksempler på sådanne institutioner. I det følgende vil jeg bruge begrebet forestillede fællesskaber er i stor udstrækning knyttet til samfundsforskeren Benedict Anderson. I 1983 udgav han bogen forestillede fællesskaber for 12

13 første gang, hvori han beskriver nationen som et forestillet politisk fællesskab Den er bl.a. forestillet, fordi medlemmerne af selv den mindste nation aldrig mødes ansigt til ansigt med de fleste af deres fæller, og alligevel findes billedet af et fællesskab i hvert enkelt individ. Nationen er også forestillet fordi, til trods for den faktiske ulighed og udbytning der måtte være fremherskende, så opfattes nationen som et dybt horisontalt kammeratskab). Antropologen Laura Gilliam argumenterer i bogen De umulige børn og det ordentlige menneske (2009) for, at ikke bare nationer men også etniske grupper bedst forstås som forestillede fællesskaber Etnicitet beskriver, meget lig den nationale identiet, ideen om at de etniske gruppe deler kultur og indebærer at ens personligt indlejrede kulturelle former, gælder for hele kollektivet, der præsenteres som ét folk med en fælles oprindelse. Gilliam mener, at den etniske og den nationale diskurs er dominerende i forhold til andre fælles identiteter, og således er de med til at nedtone de sociale fællesskaber, der går på tværs af nationale og etniske grænser. Men lad os tage et udsnit af et interview med en elev på Ilsø Efterskole: Pernille, og se på begrebet forstillede fællesskaber 2/ Interview med Pernille Pernille: Sidste år nede på nordgangen. Der kommer der nogle drenge ind nogle udefra. De sagde, de have boldbat med, men jeg ved det ikke Men det var nogle virkelig lumske drenge. Så gik de ind på et værelse og sparkede døren ind. Da alt det var sket, så kom politiet, alle var helt oppe at køre. Det var jo vildt - og så tæt på De piger der så skulle sove nede på nordgangen, de var så kede af det og bange, og det gik virkelig ud over os, der sov ovenpå, som ikke var bange. Der mærkede jeg, at jeg var ked af det, over at nogle som man egentlig ikke jo man kendte dem godt, men man vidste bare, at de havde det rigtig dårligt. Der var jeg bare ked af det helt vildt. og det vil jo ikke ramme mig, fordi jeg lå jo ovenpå. Men at de skulle sove dernede, det var virkelig hårdt for os alle sammen oppe på nordgangen. Der mærkede jeg, hvor meget personerne virkelig betyder for mig, hvilket fællesskab man så virkelig har. Aller først så vidner Pernilles fortælling endnu engang om, at det kan give mening at betragte efterskolefællesskabet som et forestillet fællesskab. Hun indikerer, at fællesskabsfølelsen i dette tilfælde ikke har noget at gøre med, om hun kender de andre specielt godt eller ej. Det hindrer hende ikke i at opleve en solidaritetsfølelse med de piger, der skulle sove på gangen nedenunder hende. Desuden vidner Pernilles dramatiske historie om, at fornemmelsen af fællesskabet er særligt 13

14 nærværende, når det bliver truet af udefrakommende. Grænsen mellem os og dem bliver tydelig. På mine spørgsmål til de andre elever om hvornår de i særlig grad havde haft en fællesskabsfølelse, blev der ofte nævnt eksempler fra, når de havde spillet fodbold mod andre skoler, eller når de havde været ude og lave gymnastikopvisning e.l. Her er der tale om den samme mekanisme; grænsen til omverdenen bliver tydelig, hvorved det bliver tydeligt hvem de andre er, som igen er med til at sige noget om, hvem vi er, og i sidste ende fortæller noget om, hvem jeg er. Det kan deraf udledes, at fællesskabsfølelsen og identiteten som efterskoleelev hos den enkelte bl.a. skabes i mødet med folk udenfor skolens fysiske rammer. Dermed skabes identiteten som Ilsø-elev også ud fra den enkelte elevs forestilling om fællesskabets grænser. Jeg vil knytte to kommentarer til elevernes oplevelse af identiteten som efterskoleelev på Ilsø efterskole. For det første er det jo ikke givet, at oplevelsen af identiteten som efterskoleelev ikke rummer varierende betydninger for eleverne i praksis. Stort set identificerede alle de elever, jeg interviewede, sig som noget af det første med det at være elev på Ilsø Efterskole. Dette gjaldt således også for Najaanguaq og Ivalu, der var to af de elever, som Pernille ikke rigtig kunne få til at passe ind i hendes fællesskabsbillede. Ikke desto mindre er det nærliggende at antage, at disse elever har en noget andet oplevelse af identiteten som Ilsø-elev, end den som Pernille fremstiller. For det andet bliver den ovennævnte fremstilling af det sociale liv blandt elever på Ilsø Efterskole meget forenklet. For ud over at eleverne i forskellig grad og til forskellige tider identificerede sig med det at være elev på Ilsø Efterskole, fandt der konstant kollektiv identifikation sted i andre enheder. Eleverne identificerede sig, til forskellige tider og i forskellige sammenhænge, kollektivt med f.eks. dem de boede på gang med, dem de havde dansk med, dem de havde linjefag med, i forskellige venskabskonstellationer osv. Således var der mange mindre fællesskaber på skolen af vidt forskellige karakter og med vidt forskellige fællesnævnere og med dertilhørende inklusions- og eksklusionsmekanismer. Den enkelte elevs individuelle identitet skal i forlængelse heraf bl.a. forstås som en kombination af forskellige kollektive identifikationer. Gruppeidentitet Richard Jenkins pointerer, at der findes to former for kollektiv identitet, gruppen - der identificerer og definere sig selv, og kategorien - der identificeres og defineres af andre. Således defineres gruppen på basis af gensidig anerkendelse medlemmerne imellem, mens kategorien kan defineres 14

15 mere vilkårligt på basis af hvilket som helst kriterium. Gruppeidentitet er i den forstand et produkt af en indre kollektiv definition, mens kategorisering er et bidrag til en måde, hvorpå vi finder mening og skaber forudsigelighed i en kompleks menneskelig verden. Når eleverne identificerede sig som elev på Ilsø Efterskole, eller når de talte om det fællesskab, de oplevede på efterskolen, kan vi jf. denne sondring opfatte dette som værende en oplevelse af gruppeidentitet. Jenkins påpeger, at en gruppe i intersubjektiv forstand er virkelig, når gruppemedlemmerne anerkender sig selv som sådanne, i og med at de på aktiv vis danner det, de mener, de tilhører (ibid.: 109). Det betyder, at eksempelvis Pernilles oplevelse af gruppeidentiteten og det dertilhørende fællesskab måske nok er forestillet, men det er ikke imaginært. Denne gruppeidentitet som jeg oplevede, ikke bare hos Pernille men hos eleverne generelt, må pr. definition indebære, at eleverne i det store hele delte en fornemmelse for noget, de havde til fælles. Ikke desto mindre blev det mere og mere tydeligt for mig undervejs i mit feltarbejde, at der var et skel mellem det fællesskab, som ofte blev beskrevet eller italesat af elever og lærere, og så det sociale liv på skolen, som jeg oplevede det i praksis. Pernille italesætter dette skel i interviewuddraget. På den ene side beskriver hun fællesskabet som et, hvor alle kan snakke med alle. På den anden side er Najaanguaq, Ivalu, Arnannguaq og Erneeraq ikke rigtig med i fællesskabet. I forlængelse heraf stod det mere og mere klart for mig, at gruppeidentiteten og det dertilhørende forestillede fællesskab spændte over forskellige betydninger hos de forskellige elever. Mens Pernille lagde vægt på, at alle på skolen kunne snakke med alle, var det tydelig i mit interview med f.eks. pigerne Najaanguaq og Ivalu ofte følte sig udenfor fællesskabet. Det var til trods for, at de i lighed med Pernille identificerede sig som Ilsø-elever. For at forstå dette finder jeg det anvendeligt, at bruge Jenkins skelnen mellem en nominel og en faktisk identitet. Det nominelle er det stempel, som individet identificeres med, eller den måde gruppen eller kategorien defineres på. Den faktiske identitet omfatter hvordan dens medlemmer faktisk opfører sig, eller bliver behandlet på. Sagt på en anden måde så udgøres en faktisk identifikation af det, som den nominelle identifikation i praksis over tid betyder for, og opleves af, den som bærer identiteten. Identitet skal således forstås som bestående af en kombination mellem disse to størrelser. Pernilles fremlæggelse af identiteten som efterskoleelev med det dertilhørende fællesskab, hvor alle snakker med alle, lægger sig i det store hele op ad fællesskabet og elevidentiteten, som det fremstilles på mange af efterskolernes hjemmesider, i deres PR-materiale og andre steder. F.eks. skriver Ilsø Efterskole i en brochure om skolen; 15

16 Det er vores ønske at forskellige mennesker med forskellige baggrunde, skal mødes i et fællesskab, der er præget af tryghed, tillid, åbenhed og respekt for den enkelte. Dette ansporer en nominel identitet til de elever, der hvert år starter på en efterskole. I dette tilfælde tydeliggøres det, at den nominelle identitet - beskrivelsen af det sociale liv på skolen - er forestillinger om, hvordan skolen gerne ser eleverne handle og agere i praksis. Den faktiske dimension af identifikationen i forhold til fællesskabet findes i udførelsen og i erfaringen med det at være efterskoleelev i forhold til de andre elever. Således viste den faktiske dimension mig, at det ikke var alle der snakkede med alle, og at nogle elever ofte følte sig udenfor fællesskabet. På den måde vidner sondringen mellem den nominelle og den faktiske dimension af fællesskabet og de dertilhørende identiteter om, at fællesskabet både handler om, hvordan fællesskabet opleves, men også om hvordan det burde være. Sondringen mellem nominel og faktisk identitet er vigtig, når vi skal forstå efterskolefællesskabet som et forestillet fællesskab. Det fælles er en tilkendegivelse af lighed blandt eleverne, der snarere er at finde i tænkning end i handling. Dette vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet Det forestillede efterskolefællesskab som en symbolsk konstruktion. Sondringen mellem nominel og faktisk identitet er også vigtigt i forhold til at forstå, at vi ikke kan begribe og analysere efterskolefællesskabet, med de dertilhørende forhandlinger af identitet og status, uden at se på de grupperinger og kategoriseringer som eleverne gjorde brug af internt på skolen. Således kan det være nødvendigt at vende blikket væk fra det store efterskolefællesskab for at forstå det store fællesskab. Dette er interessant det følgende interview 17/11 - Interview med Zaid Kasper: Hvis man nu startede som ny, hvad skulle man så gøre for at blive accepteret? Zaid: Man må jo. Enten eller hedder det jo. Enten bliver man accepteret, eller også bliver man ikke accepteret. Kasper: Så man kan ikke gøre noget særligt for at blive accepteret? Zaid: Jo hvis du vil gøre noget, skal du jo råbe op eller være meget aktiv. Så tænker de, ham vil jeg sgu være venner med sån Kasper: Hvordan aktiv? 16

17 Zaid: Altså f.eks. første dag da jeg kom her ( ) så spillede jeg fodbold, derude på plænen, og så ja så lavede vi alt mulig, og så kom der mange bagefter og sagde, fuck du er god, og jeg ved ikke hvad Så sådan kan du blive accepteret ved at være aktiv. Kasper: så du blev det ved at spille. Zaid: Fodbold ja. Det synes jeg i hvert fald selv at jeg blev meget der var mange der kom hen til mig og Det gør de stadigvæk. De siger stadigvæk, at jeg er god og Jeg er topscorer jo på efterskolen fire mål det er ikke godt nok, men det er bedre end ingenting. Og vi er videre til ØM, vi skal spille om DM i marts eller sådan noget. Så det er godt nok. Zaid oplevede, som det fremgår, succes i rollen som en dygtig fodboldspiller. Ca. halvdelen af drengene på skolen havde foldbold som linjefag, og jeg oplevede generelt en stor status i at være en dygtig fodboldspiller. Ift. Zaid var det tydeligt, at de andre ikke bare havde respekt for ham på fodboldbanen, men der var også altid mange, der vil gerne vil være sammen med ham uden for fodboldbanen. Jeg oplevede, at indgangsvinklen til ham ofte var fodbold. Zaid vil meget gerne tale om fodbold, han gik ofte iklædt en fodboldtrøje, og på hans værelse hang der plakater af fodboldspillere. Zaid plejede i den forstand bevidst eller ubevidst identiteten som foldboldspiller. Dette gjorde han også i kraft af dem, som han gik sammen med på skolen. Følgende uddrag af interviewet vidner om dette: Kasper: Hvem minder du mindst om på skolen? Zaid: Det er nok Erneeraq og der er jo mange. Martin f.eks. ham minder jeg også mindst om, og Peter J. ( ) Kasper: Og når du så siger, at du ikke minder så meget om f.eks. Martin eller Erneeraq, er det så fordi? Kan du sætte nogle ord på det? Zaid: Ja det er personlighed. De spiller jo ikke fodbold ligesom mig. Og de omgås ikke med helt de samme personer som mig. Antropologen Laura Gilliam beskriver i bogen De umulige børn og det ordentlige menneske (2009) bl.a. om, hvordan konstruktionen af identitet altid er afhængig af de forskellige kontekster, den indgår i Den er dels afhængig af vores position i det sociale rum og dels afhængig af de forskellige mere kontekstspecifikke positioner, vi har i mere skiftende midlertidige sammenhænge. Gilliam tager udgangspunkt i sociologen Pierre Bourdieus praksisteori, hvori det hævdes, at det 17

18 sociale rum udgøres af flere internt forbundne felter. Disse felter er ikke fysiske rum, men en slags social mikrokosmos, der består af en række positioner, som konkrete folk indtager. I disse felter er der forskellige kapitalformer på spil såsom økonomisk, social eller kulturel kapital. I ethvert felt er der en social strid om feltets anerkendte kapitalformer og definitioner af disse. Deltagerne optager forskellige sociale positioner i feltet, som er defineret af deres relative besiddelser af de anerkendte kapitalformer. Det betyder også, at man har forskellige muligheder for at opnå kapital og derigennem bestemme og forhandle definitionen af kapital og bedømme andres kapital. Felter er ifølge Laura Gilliam den kontekst, hvor den mest grundlæggende konstruktion af identitet foregår Konstruktioner som f.eks. køn, etnicitet og generationer er positioner, der har fået en objektiveret karakter over tid, fordi de genkendes i kropstegn og indlejres i krop og sind, og derfra får en konstrueret karakter af essens. Det er gennem erfaringer med en specifik position, og dens strid om kapital, at man bliver til som person. De positionerede erfaringer indlejres i den enkelte person, og de fungerer heri som en ramme for den måde, hvorpå den enkelte aktør oplever, tænker og handler. Disse subjektive strukturer kalder Bourdieu for habitus. Igennem disse erfaringer indlejres feltets mønstre, logik og fornuft, samt ens egen relative position i feltets strid om kapital, og konstruerer dermed én selv som person. Habitusbegrebet kan være med til at give en forståelse af, hvorfor der kan være stor forskel på den nominelle identiet som Ilsø-elev og så den faktiske identitet som Ilsø-elev. Identiteten som Ilsø-elev indlejres nok i de enkelte elever, men den indgår i elevens samlede habitus, som igen har indvirkninger på elevens forhandlinger af position. Gilliam bruger habitusbegrebet til at påpege, hvorledes etniske minoritetsdrenge selv bidrager til reproduktionen af deres stigmatiserede position i det danske samfund. Hun understreger, at habitusbegrebet ikke skal opfattes som mekanisk og determinerer ikke praksis. Habitus begrebet giver mere eller mindre dispositioner for, hvordan vi skal handle i en given situation. Hun påpeger, at de etniske minoritetsbørn hun fulgte, på en og samme gang handlede i forhold til, hvilken adfærd de mere eller mindre ureflekteret havde erfaret som fornuftige ud fra deres position i uddannelsesfeltet, og samtidig synes de at være bevidste om, hvorledes de kunne forbedre deres position i klasserummet. Når Gilliam alligevel påpeger, at etniske minoritetsdrenge reproducerer deres stigmatiserede position, er det fordi hun samtidig understreger, at vi med vores identitetsforståelse er med til at reproducere vores sociale position. Over tid erhverver vi de kendetegn, de egenskaber, den kropsliggørelse og de relationer til andre, 18

19 der hører til den position, som identiteten refererer til. Denne forståelse ligger fint i tråd med, at fællesskabsfølelsen omkring en gruppeidentifikation nok er forestillet, men den er ikke imaginær. Vi internaliserer de identifikationer, vi har af os selv, såvel som dem andre kategoriserer os med på det subjektive plan. Disse bliver en del af de mentale kategorier, som vi tænker med og handler i forhold til. Når jeg tog udgangspunkt i Zaid og hans identificering af sig selv som fodboldspiller, så er denne identitet ikke knyttet til en varig social position i samme grad som f.eks. køn, alder, etnicitet e.l. Ikke desto mindre var Zaids identitet som fodboldspiller betydningsfuld for ham i hans forhandling af status og identitet på skolen. Gilliam pointerer, at folk oftest ikke erfarer eksistensen af felter, men møder omverdenen i en række af mindre kontekster, eller hvad hun, med henvisning til Holland, Lachicotte, Skinner og Cain, kalder Kulturelle verdner Med dette menes et mindre betydnings- og praksisområde, der er placeret indenfor, eller på tværs af felter, og som er struktureret socialt af disse felters kapitalforståelse. Efterskolen kan således forstås som en sådan kulturel verden, der er struktureret af det større uddannelsesfelt. I lighed med forståelsen af begrebet kulturel verden er efterskolen struktureret omkring relationer mellem positioner med mere eller mindre kapital, dermed magt og status. Efterskolen er befolket med bestemte figurer og karakterer og fællesskaber, som udfører relevante aktiviteter, ligesom de indeholder bestemte historier, dramaer, narrativer m.m., der beskriver de selvfølgelige og usædvanlige hændelser i konteksten. Spillet om kapital og de kapitalstærke positioner er medieret af eksempelvis narrativer om den gode lærer, den gode undervisning og den gode elev, der giver beskrivelser af normer og idealer og plots for succes og fiasko på efterskolen. Heri er det omkring kontekstspecifikke positioner, gennem deltagelse i mindre fællesskaber på skolen, og ved hjælp af forskellige symbolsystemer, der knytter sig til de mindre fællesskaber rundt på efterskolen, at man konstruerer sig selv og sine forskellige identiteter. Således lærer man, at blive elev og lærer, dreng og pige på en skolerelevant måde, i den praksis der foregår indenfor efterskolerammerne, og i den strid om status og identitet der hertil foregår. Gilliam pointerer, at de objektiverede og habituerede positioner som køn, etnicitet, alder m.m., samt forskellige krydsninger af dette, ofte går på tværs af forskellige kulturelle verdner, og er medbestemmende til mere kontekstspecifikke roller Det betyder også, at en ung mand som Zaid i forskellige kontekster på efterskolen kunne være hhv. fodboldspiller, én af drengene fra drengegang 19

20 syd, Ilsø-elev osv. Disse kontekstspecifikke identiteter skifter, og de er til tider modstridende, men ikke desto mindre er de baseret på indlejrede dispositioner i hans habitus. Som jeg tidligere har været inde på, pointerer Gilliam, at den etniske og den nationale diskurs er dominerende i forhold til andre fælles identiteter Ikke desto mindre lykkedes det til en vis grad for Zaid, bevidst eller ubevidst at fortrænge sin etniske identitetsbaggrund. I hvert fald fyldte Zaids etniske minoritetsbaggrund ikke særlig meget hverken hos de andre elever eller i hans egen selvfremstilling. Det forestillede efterskolefælleskab Som jeg allerede har indikeret, må bevidste fællesskaber betragtes som forestillede, hvad enten der er tale om fællesskabet omkring identiteten som Ilsø-elev, eller der er tale om det fællesskab, som Zaid oplevede omkring foldbold på Ilsø Efterskole. Antropologen Anthon Paul Cohen beskriver i bogen The symbolic construction of community (1985) hvordan fællesskaber, eller kollektive identiteter i det hele taget, skal ses som værende symbolske konstruktioner. Således skal de forskellige fællesskaber på efterskolen, også betragtes som symbolske konstruktioner med dertilhørende tilkendegivelser af lighed medlemmerne imellem. Selv om denne lighed således skal opfattes som værende en forestillet lighed, så må den, som jeg tidligere har understreget, ikke misforstås som værende imaginær Cohen lægger i sin fremstilling i bogen vægt på, at fællesskabet ikke består i social struktur eller i udøvelsen af social adfærd, men at det snarere består i tænkningen heraf. Hertil fører han tre argumenter: For det første genererer symboler en fælles følelse af at høre sammen Som jeg allerede har været inde på, var der flere elever, der overfor mig nævnte fodboldkampe og gymnastikopvisninger som eksempler på oplevelser, hvor de havde haft en stærk følelse af fællesskabet. Således var sådanne begivenheder med til at symbolisere elevernes oplevelse af fællesskab. Jeg oplevede også, hvordan ritualer kunne komme til at virke som symboler på fællesskabet. F.eks. var eleverne samlet hver morgen til morgensamling. Her blev der sunget et par sange fra DGI-sangbogen, der var nogle praktiske beskeder, og en lærer fortalte typisk en historie, læste et digt e.l. Umiddelbart forekom det mig, at eleverne ikke var interesserede i at synge sammen, men da jeg i mit interview med eleven Morten spurgte ind til, hvad der kunne være et tegn på, at man har et godt fællesskab, nævnte han blandt andre ting, at det var, når der var mange der sang med i fællessang. Viceforstanderen Niels 20

21 fortalte mig i mit interview med ham, om hvorledes man på skolen brugte morgensang i en strategi til at opbygge et fællesskab. 5/10 Interview med Niels Når vi synger morgensang er, det i og for sig også på længere sigt, for at skabe en eller anden form for fællesskabsfølelse. Det kan godt være, at mange af dem, hvis du spurgte dem nu, så vil de have svært ved at se, at det havde noget som helst formål at sidde der nu, og tilmed skulle have sangbogen med, og det var bare råddent. Men vi kan jo se det, når de kommer tilbage, så er det netop det med at komme ind, og vi skal helst Når vi har gamle elever på besøg, så skal vi helst have én der kan spille klaver, for så skal de ind og synge, for det er i virkeligheden så dejligt. Det betyder meget. For det andet pointerer Cohen, at fællesskabet i sig selv er en symbolsk konstruktion, som folk benytter sig af både retorisk og strategisk Når skolen ansporer en nominel identitet til det at være Ilsø-elev gennem deres PR-materiale, og skriver hvilket fællesskab de ønsker på efterskolen, så er det et eksempel på det. Fællesskabet som en symbolsk konstruktion leder således tankerne mod integrationsbegrebet. I lighed med integrationsbegrebet er fællesskabsbegrebet ideologisk og siger ikke bare noget om, hvordan tingene er, men også noget om hvordan de burde være. Den nominelle dimension af efterskolefællesskabet, som den Pernille fremstillede, siger således måske i højere grad noget om, forestillingen om hvordan fællesskabet burde være, end om hvordan tingene er. Dette bekræfter mig således i, at fællesskabet er en symbolsk konstruktion. Det er heri interessant at se på, hvordan det ikke bare er fællesskabet, der er en symbolsk konstruktion, men det er også grænsen for fællesskabet, der er en symbolsk konstruktion. Endelig pointerer Cohen, at medlemskab af et lokalt fællesskab indebærer, at man deler den samme fornemmelse for ting, og at man deler et fælles symbolsk domæne. ællesskabet omkring identiteten som Ilsø-elev spænder over forskellige betydninger. Pernille har eksempelvis en helt anden opfattelse af det at være Ilsø-elev, end den Najaanguaq og Ivalu giver udtryk for. Efterskolefællesskabet skal som tidligere nævnt opfattes som en maske af lighed, som alle kan bære (Jenkins 2006). Det betyder af den grund ikke, at fællesskabet medfører en lokal konsensus om værdier eller en ensretning af adfærd. Cohen understreger, at det væsentlige ikke er at folk ser eller forstår ting på samme måde, men at deres fælles symboler lader dem tro, at de gør det. 21

22 Sammenfatning Med en forståelse af efterskolefællesskabet som et forestillet fællesskab understreges det, at fællesskabet på Ilsø Efterskole er en symbolsk konstruktion. Fælleskabet konstrueres i et dialektisk sammenspil med elevernes identifikationer. Den enkelte elevs oplevelse af fællesskab er knyttet til en gruppeidentitet, hvori der lægges vægt på lighederne mellem eleverne. Disse ligheder bliver i særlig grad nærværende for eleverne, når de møder det, de er forskellige fra, som f.eks. når der spilles bold mod andre skoler e.l. I elevernes kollektive identificering af sig selv, som værende elev på Ilsø Efterskole, bliver det tydeligt, at det fællesskab, der er omkring denne kollektive identitet, skal forstås som en symbolsk konstruktion. Interviewuddraget med Pernille, viste således, at der var forskel på fællesskabets nominelle dimension og den faktiske dimension. Hvor efterskolefællesskabet ofte blev italesat som et hvor alle snakker med alle, så viste det sig, at dette ikke var tilfældet. Således blev det tydeligt, at efterskolefællesskabet snarere skulle forstås i tænkning end i handling. Forskellen mellem den nominelle dimension og den faktiske dimension af fællesskabet skal forklares med elevernes forskellige positioner i det sociale rum. De har med hver deres habitus forskellige forudsætninger for at indgå i det sociale liv og for at forhandle sig til status. Anderson, B. (2001). Forestillede Fællesskaber. Roskilde Universitetsforlag Berger, P. & Luckmann, T. (1966). Institutionalization. I: The social identity (S ). Penguin Books Cohen, A. P. (1985). The symbolic construction of community. London: Tavistock Publications Gilliam, L. (2009). De umulige børn og det ordentlige menneske. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Goffman, E. (1967). Karakteristiske træk ved den totale institution. I: Goffman, E. Anstalt og menneske. Viborg: Jørgen Paludans Forlag. Goffman, E. (2009). Stigma. Samfundslitteratur Hastrup, K. (Red.) (2003). Ind i Verden. En Grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. Jenkins, R. (2009). Social identitet. Århus: Academica. Oettingen, A. V., Andersen, C. H., Hansen, N. B. & Komischke-Konnerup, L. (2011). Dannelse Der Virker efterskolens pædagogik. Århus: Forlaget Klim (Kasper Hvekolund Overgaard er cand. pæd. i antropologi og ansat som efterskolelærer på Tolne Efterskole ) 22

23 En didaktik for samværsdimensionen i efterskolen Af Lisbeth Baad Petersen Indledning Fællesskab og samvær har en væsentlig rolle i et efterskoleophold. Jeg er efterskolelærer og er i mit arbejde generelt meget optaget af selve samværsdimensionen i efterskolen. Med samværsdimensionen mener jeg det ikke-skemalagte samvær. Det er ofte her, jeg oplever, at jeg må tænke mig om en ekstra gang i forhold til det pædagogiske arbejde, vi udfører, og det er også her, jeg oplever de fleste frustrationer. Efterskolen bygger grundlæggende på det pædagogiske paradoks; at eleverne af egen fri vilje vælger at indgå i et forpligtende fællesskab præget af en forholdsvis høj grad af disciplin og tvang. Lige præcis det spændingsfelt, det paradoks, er ofte udgangspunktet for mine refleksioner. Lad mig give et konkret eksempel fra min egen skoles praksis: En elev er en aften kommet for sent til sit elevhus og kvitteres med en løbetur på tre kilometer. I det daglige er en sådan løbetur en del af undervisningen om mandagen. Indholdet i en straf, givet for overtrædelse af en regel opsat omkring elevens fritid på skolen, bliver altså lig med en del af indholdet i elevens undervisningstid, 23

24 og man kan spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt. Vi er som skole konsekvente i forhold til vores regelsæt, og i denne situation vælger læreren altså at give en straf. Med udgangspunkt i ovenstående praksiseksempel, ser jeg følgende problemstillinger: Er det rimeligt og pædagogisk hensigtsmæssigt, at indholdet i en straf er lig med indholdet i en del af undervisningen? Er det særligt didaktisk velovervejet? Eller kan situationen i virkeligheden også karakteriseres som undervisning, da man kan argumentere for, at opdragelse er undervisning? Og i givet fald; giver det mening, at en løbetur i forskellige undervisningssituationer bruges både som straf og som noget, man gerne vil motivere eleven til at gøre mere? I hvor høj grad kan en fælles pædagogisk praksis i et lærerkollegium bære, at metoden er personafhængig, eller er det netop altafgørende? Og er det at give eleven en straf en hensigtsmæssig måde at sanktionere på, set i forhold til elevens dannelsesprojekt? Hvilken overordnet didaktik ligger egentlig til grund for eksemplet? Det har ifølge undersøgelser 2 vist sig, at man ikke har en decideret didaktik for samværsdimensionen i efterskolen (Oettingen, Alexander Von m.fl., 2011). De ovenfor skitserede problemstillinger og inspirationen fra disse undersøgelser har dannet udgangspunkt for min problemformulering:. Er det muligt at formulere en didaktik med henblik på at kvalificere samværs-dimensionen i efterskolen? Efterskolen en dannelsesinstitution I skolen beskæftiger vi os overordnet med både dannelse og uddannelse. Dannel-sesaspektet er i efterskolen særligt i fokus. Her er der fokus på både det at lære og det at leve, og lærerens rolle er at medvirke til elevens dannelse, såvel som dennes uddannelse. Den tyske filosof, Wilhelm Von Humboldt ( ), pegede i sin tid på, at dannelsesteorier må bevæge sig i vekselvirkningen mellem mennesket og verden (Oettingen, 2010, s. 81). Den tyske didaktiker, Wolfgang Klafki (f. 1927), har i sin teori om kategorial dannelse bygget videre på denne forestilling. Han tager ud-gangspunkt i, at barnet er både skabt (et objekt) og skabende (et subjekt), og at praksis foregår i spændingsfeltet herimellem. 2 Bogen Dannelse der virker Efterskolens pædagogik bygger på en almenpædagogisk og dannelsesteoretisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution (Oettingen m.fl., 2011). 24

25 Dannelse er Kategorial dannelse i den dobbelte forstand, at en virkelighed har åbnet sig kategorialt for mennesket, og at mennesket selv netop derved takket være de kategoriale indsigter, erfaringer, oplevelser, det selv har gennemført er blevet åbnet for denne virkelighed (Jank og Meyer, 2006, s. 177). Det centrale i ovenstående citat er det dialektiske forhold mellem subjekt og objekt. Det objektive også kaldet det materiale aspekt bliver levendegjort og får betydning i mødet med det subjektive det formale aspekt i menneskets møde med sagen. På den ene side handler dannelse om at udvikle almenmenneskelige evner og på den anden side at få indsigt i et alment indhold. For Klafki udgør de almenmennes-kelige evner evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Tre essen-tielle evner for et myndigt menneske, der er i stand til at tage sit liv på sig, vise medansvar for et fælles liv og engagere sig solidarisk i forhold til andre (Oettingen, 2010, s. 84). Didaktiske dimensioner i efterskolen Med Klafkis dannelseteori og begreber i baghovedet, vil jeg nu forsøge at bevæge mig nærmere en dannelsesdidaktik for efterskolen. Tidl. Professor i pædagogik, Dietrich Benner (f. 1941), tager som Klafki også udgangspunkt i den Humboldske vekselvirkningsteori dog ud fra en forståelse af praksis (Oettingen, 2010, s. 86). Det er efterskolens sigte, at eleverne lærer både i og uden for den skemalagte undervisning 3, og Benner koncentrerer sig i sin forståelse af didaktik ikke kun om faget eller undervisningen, men hans udgangspunkt er derimod, hvilken didaktik almendannelsen har brug for. Derfor er han særligt relevant i forhold til efterskolen. Benner skelner overordnet mellem tre didaktiske dimensioner; hhv. en disciplinerende og strukturerende dimension (hverdagens faste struktur og rammer), en normsættende, opdragende dimension (det undervisende samvær) og en vejledende dimension (vekselvirkningen mellem elev og lærer, en yderligere dimension i elevens myndighedsproces) (Oettingen m.fl. 2011, s ). 3 Efterskolens lovgrundlag fra 2006: Skolerne skal tilbyde undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig undervisning og demokratisk dannelse (Oettingen m.fl., 2011, s. 14) 25

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Hvad skal vi med de frie kostskoler?

Hvad skal vi med de frie kostskoler? Hvad skal vi med de frie kostskoler? - fragmenter til spørgsmålet om efterskolens og højskolens samfundsmæssige betydning Af Leo Komischke-Konnerup De frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvad er god undervisning?

Hvad er god undervisning? Hvad er god undervisning? Undervisning er en planlagt interaktion mellem undervisende og lærende med henblik på at opbygge saglige, sociale og personlige kompetencer i skolens kontekst (Jank og Meyer 2006,

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Undervisning af elever med en migrationshistorie

Undervisning af elever med en migrationshistorie Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere