SKOLENYT. med trapper, broer og søjler og så konsekvent holdt i rå og rustikke materialer. I dette rum er skolebiblioteket indrettet og det bruges

Transkript

1 November 2008 Nr. 53 SKOLENYT SKOLENYT Ved den store ombygning af Mølleskolen for 7-8 år siden fik skolen et nyt, synligt og centralt placeret bibliotek. Dengang omtalte byggeriets arkitekter biblioteket som det sted, der fremover skulle være skolens bankende hjerte og selv om det var store ord ja så har vi stadigvæk visionen om det bankende hjerte med, når vi arbejder med og vil fortælle om Mølleskolens bibliotek. Biblioteksområdet ligger sammen med skolens kantine direkte ud mod Skanderborgvej. Når man træder ind i området oplever man et meget anderledes rum med 9 meter til loftet, med trapper, broer og søjler og så konsekvent holdt i rå og rustikke materialer. I dette rum er skolebiblioteket indrettet og det bruges flittigt af skolens elever og medarbejdere. Skolebiblioteket er altid åbent og i skoletiden er det altid muligt at få hjælp og vejledning af en bibliotekar. Skolebibliotekets medarbejdere er alle lærere med en tillægsuddannelse som bibliotekar eller IT-vejleder. Hele det digitale område med adgang til databaser og Internet - er en naturlig og TEMA: SKOLEBIBLIOTEKET Godt begyndt er halvt fuldendt side 2 1 Nyt personale Venskaber for livet side 11 side 19

2 Godt begyndt er halvt fuldendt af Bodil skoleleder Munch Når så mange nye medarbejdere skal i gang et nyt sted og mange af dem med nye elever, så er det altid lidt spændende, hvordan det forløber. Men her er det gået godt. I 0. klasse har børn og voksne fundet en god rytme, og de 151 elever på 7. årgang er kommet rigtig godt i gang i de nye klasser, og det ser meget lovende ud. I kan læse om vore nye medarbejdere længere omme i bladet. Mølleskolens stab får stor ros af nyansatte for den store hjælpsomhed de møder, når de skal lære at finde rundt i dette store hus. Man kan næsten ikke få lov til at stå stille for at tænke sig om, inden man bliver kontaktet af en som spørger om man har brug for hjælp, siger en af lærerne. 2. årgang har skovskole om torsdagen, hvor hele undervisninger er forlagt til udeområdet ved spejderhytten i Gl. Rye. Indtil videre har de haft godt vejr og solskin næsten hver torsdag, og sådan håber vi det må fortsætte for dem. Eleverne tager godt fra, og de nyder den aktive læring med masser af luft og bevægelse. Lærere og pædagoger arbejder i smågrupper med teorien bag LPmodellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), og både elever og lærere har besvaret et elektronisk spørgeskema, som danner udgangspunkt for en statusbeskrivelse her på stedet, inden vi går i gang med selve arbejdet. November er mørketid, stearinlys bliver tændt, klementiner og appelsiner kommer på bordet, og det er tid til at give læringen en ordentlig skalle både i skolen og hjemme. Men det er også sæson for forældresamtaler, som jeg håber afvikles med et godt udbytte til alle tilfredshed. Planlægningen rækker langt frem, og vi har årets tema for skolefesten til juni klar. Det bliver 1950 erne, så forældre og især bedsteforældre kan godt begynde at tænke på mulige effekter og beklædningsgenstande til udlån, så vores fest kan blive så autentisk som muligt. Bodil Munch INDHOLD REDAKTION Godt begyndt er halvt fuldendt side 2 Skolens bankende hjerte side 3 Skolebiblioteket og alle de andre side 4 Med børnehaveklassen i læsehjørnet side 5 Børns læselyst side 6 De unge og Skolebiblioteket side 8 Læs, lyt og skriv med computeren side 9 Lærernes sparringspartner side 10 Nyt personale side 11 Venskaber for livet side 19 2 Ansvarshavende redaktør: Viceskoleleder Alma S. Andersen. Annemette Mouritsen, Skolebestyrelsen, Bolette Olsen, Skolebestyrelsen, Annette Rehoff Christensen, SFO. Layout: Inger Hansen Stof til SKOLENYT indleveres på skolens kontor. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæggene. Forside: Mads Clausen, Nikoline Bredahl, Sarah Poulsen fra 2C undersøger bibliotekets nye globus.

3 SKOLEBIBLIOTEKET SKOLENS bankende hjerte TEKST: Keld Virenfeldt Ved den store ombygning af Mølleskolen for 7-8 år siden fik skolen et nyt, synligt og centralt placeret bibliotek. Dengang omtalte byggeriets arkitekter biblioteket som det sted, der fremover skulle være skolens bankende hjerte og selv om det var store ord ja så har vi stadigvæk visionen om det bankende hjerte med, når vi arbejder med og vil fortælle om Mølleskolens bibliotek. Biblioteksområdet ligger sammen med skolens kantine direkte ud mod Skanderborgvej. Når man træder ind i området, oplever man et meget anderledes rum med 9 meter til loftet, med trapper, broer og søjler og så konsekvent holdt i rå og rustikke materialer. I dette rum er skolebiblioteket indrettet, og det bruges flittigt af skolens elever og medarbejdere. Skolebiblioteket er altid åbent, og i skoletiden er det altid muligt at få hjælp og vejledning af en bibliotekar. Skolebibliotekets medarbejdere er alle lærere med en tillægsuddannelse som bibliotekar eller IT-vejleder. Hele det digitale område med adgang til databaser og internet - er en naturlig og integreret del af skolebibliotekets arbejdsområde. Der er ligeledes et nært samarbejde med skolens læsevejledere. Skolebiblioteket er et undervisningsrum. Børn og unge kan søge efter informationer til deres undervisningsopgaver, og de kan bearbejde disse informationer ved arbejdspladserne i biblioteket. Her er der adgang til kopimaskine, til computere og til andet digitalt udstyr. I forhold til læseindlæringen og danskundervisningen generelt er bibliotekets mange let-læse-bøger og romaner et meget væsentligt element. Børns læseindlæring og løbende læseudvikling støttes gennem flittigt brug af bibliotekets materialer. Det kan måske bedst illustreres ved, at skolebiblioteket har næsten udlån pr. år! I litteraturundervisningen spiller biblioteket en særlig rolle, når klasserne læser forfatterskaber, tidsperioder eller skriver synopsis. Vidste du, at Mølleskolen abonnerer på følgende databaser, som du også kan bruge hjemme: Log på med dit uni-login. Vi stræber efter at give børn og unge en god oplevelse i skolens bibliotek. Udstillinger og andre aktiviteter i biblioteket har til formål at pirre nysgerrighed og lyst til at lære mere. Vi stræber også efter, at børn og unge oplever skolens bibliotek som et frirum i en travl skolehverdag. Et sted hvor man har mulighed for et finde en krog til en hyggelig og uforstyrret samtale. Et sted hvor man bare kan være sig selv, og et sted hvor man kan tjekke sine mails, chatte eller spille et spil. På de næste sider præsenteres forskellige sider af skolebibliotekets hverdag. Velkommen i Mølleskolens bibliotek. Keld Virenfeldt, afdelingsleder Kirsten Jespersen bibliotekar Peter Krukow it-vejleder Lise Thomsen it-vejleder Hanne Lind bibliotekar Claus Dinesen bibliotekar 3

4 SKOLEBIBLIOTEKET SKOLEBIBLIOTEKET, folkebiblioteket og alle de andre TEKST: Kirsten Jespersen Skolebiblioteket har mange eksterne samarbejdspartnere. En stor del af den kontakt, som skolen har med det omgivende samfund, foregår gennem skolebiblioteket. Fra ministerier og udvalg kommer informationer og tilbud til undervisningen. Museer og interesseorganisationer sender jævnligt tilbud om undervisningsmaterialer, besøg eller anden formidling, som er relevant for undervisningen. Alle disse tilbud videreformidles til lærerne via skolebibliotekets nyhedsbrev, der udkommer ca. en gang om ugen. Med folkebiblioteket samarbejder vi især om de større børns projekter. Vi informerer om projektets omfang og emne, så bibliotekarerne kan være forberedt på, at mange elever kommer og spørger om materialer indenfor et bestemt område. Endvidere er alle klasser i løbet af mellemtrinnet på besøg på folkebiblioteket, hvor de bliver informeret om muligheder og procedurer ved lån. Vi samarbejder også med de andre skolebiblioteker i kommunen. Vi mødes i skolebibliotekarkredsen ca. en gang om måneden til møder, der enten handler om valg af nye bøger til biblioteket eller som har et aktuelt, relevant tema. Vi Kirsten Jespersen klargør materialer. drøfter f.eks. bibliotekets rolle i projektarbejde eller læseindlæringen, og vi kan have besøg af konsulenter og rådgivere. Andet samarbejde kan være om materialer. Det sker jævnligt, at skolerne låner klassesæt hos hinanden. I sjældnere tilfælde låner vi enkelteksemplarer. I kommunen har vi en kørselsordning, der bringer materialer rundt mellem skolerne. Lærer Søren Holm Paulsen leder efter nogle materialer, han har bestilt. 4 I forhold til lån af materialer, er CFU (Center For Undervisningsmaterialer) en stor samarbejdspartner. Lærerne kan her låne bøger, film og andre materialer til brug i undervisningen. I løbet af et år har vi over 500 lån herfra, svarende til op mod bøger eller andre materialer, og det er biblioteket der modtager, klargør og - efter brug - afsender disse materialer.

5 SKOLEBIBLIOTEKET Med BØRNEHAVEKLASSEN i læsehjørnet TEKST: Hanne Lind Når børnene starter i 0. klasse, stifter de meget hurtigt bekendtskab med skolebiblioteket. Klassen tildeles en ugentlig time med en bibliotekar på biblioteket. Vi starter altid i læsehjørnet, hvor der læses højt. Der snakker vi også om bogens emne, indhold og illustrationer, måske fortæller børnene om bøger, de har lånt, eller vi snakker om andre ting, der vedrører børnenes skolehverdag og boglån. Børnene lærer selv at bippe bøgerne, de låner, og vi snakker med dem om, hvordan de skal passe på bøgerne derhjemme og om at få bøgerne afleveret igen. Fra 0. Klasse begynder introduktionen til bibliotekets materialer og muligheder, som fortsættes gennem det videre skoleforløb. Vi vægter dog altid samtalen, oplæsningen og mødet med litteraturen højt. Vi vil gerne pirre børnenes nysgerrighed, læse- og oplevelseslyst samtidig med, at vi underviser i relevante begreber som f.eks. genre, forfatter, illustrator Klassens dansklærer deltager i bibliotekstimen. Denne deltagelse er nødvendig, når læseprocessen tager fat, så eleverne kan få optimal hjælp og opmærksomhed. Let tal - Læsbarhed i forhold til: Antal sider Antal ord Antal lange ord (over 6 bogstaver) Antal ord i længste sætning Billedstøtte Syntaks Grammatiske konstruktioner Fortællingens sammenhæng og komplikationsgrad Lix tal Læsbarhed i forhold til: antal ord i teksten antal punktummer i teksten antal lange ord (over 6 bogstaver) (Forlagene angiver Lix - tallet i bøgerne) Mølleskolen deler desuden bøgerne op efter farver : Gul De letteste bøger Blå 2. klasse og mellemtrin Rød 2. klasse og mellemtrin Orange mellemtrin Samtidig sker en del af undervisningen på biblioteket i et samarbejde med klassens lærere på den måde, at vi her følger op på emner og temaer, der aktuelt er oppe i undervisningen. Hvis f.eks. klassen har et forløb om rim og remser, så præsenterer vi relevante bøger, og snakker med eleverne om, hvad de har lært, og supplerer måske med andre vinkler på området. Billedbøger for de yngste elever placeret i et hjørne for sig. Hermed er det nemt for børnene at finde de bøger, de gerne vil låne. Vores let- 5

6 SKOLEBIBLIOTEKET BØRNS læselyst TEKST: Kirsten Jespersen Når børnene kommer på mellemtrinnet klasse - er mange af dem stadig i gang med læseindlæringen, og en del af dem er blevet rigtig gode læsere. På biblioteket er det en stor opgave for os at støtte elever i deres personlige læseudvikling og at inspirere dem til lystlæsning. De har fortsat en ugentlig time med deres egen bibliotekar, hvor de får fortalt og læst højt. Vi præsenterer et varieret udvalg af bøger, nye og klassikere, forskellige genrer, tidsperioder og forfattere samt serier, som mange børn på dette trin er glade for at læse. Ofte anmelder og anbefaler eleverne bøger til hinanden. Vi samarbejder med lærerne om at finde de rigtige bøger til den enkelte elev og om at lave paralleller til den undervisning, der foregår i klassen. på mellemtrinnet bliver det mere og mere almindeligt, at eleverne arbejder individuelt eller i grupper med egne emner og projekter. De lærer nu, hvordan de selv kan henvende sig på biblioteket og få hjælp i deres materialesøgning. Udover fagbøgerne råder vi, til dette formål, også over en pæn stor håndbogssamling samt tre daglige aviser. Min yndlingsbog er helt klart Far på søndag. Det er Petter Lidbeck, der har skrevet den. Jeg har læst den 8 gange. Jeg sagde til mine veninder at den var mega god. Nu har de vist alle læst den. Jeg ved ikke hvorfor jeg syntes den er så god. Det er nok fordi jeg gerne vil have et lige så frit liv som hende i bogen. Der er 4 bøger i serien. Den første er Far på søndag. Den 2. bog er Vini s vinter. Den 3. i serien er Vini her og der og den sidste bog er Vini i forårshumør. Desværre har skolebiblioteket ikke de 3 sidste bøger i serien. Bibliotekstimerne minder meget om hinanden, men der er nogen jeg godt kan lide. Vi sidder og hører historier. Jeg kan lide, når historierne er gode eller spændende. Jeg kan også lide, når jeg har fundet en god bog. Jeg kan ikke sige, hvad for en af timerne der er den bedste. Det er synd for de andre timer. Jeg bruger biblioteket til at låne bøger, eller hvis jeg skal være sammen med nogen fra min parallelklasse eller sammen med min søster. Det er faktisk ret godt at bruge biblioteket. Christine 5.c Herudover underviser vi mellemtrinseleverne i brugen af bibliotekets mange andre muligheder. De lærer, hvordan bøgerne er organiseret og stillet op, og de lærer at bruge søgemaskinerne. Den mere systematiske læsning af faglitteratur er et stort område i undervisningen på mellemtrinnet, og vi lærer eleverne, hvordan de finder den rigtige fagbog til et givet emne, og om hvordan de kan vurdere en bestemt bogs egnethed. Ofte samarbejder vi med klassens lærere om at tilrettelægge læsekurser i faglig læsning. I løbet af perioden 6 Den bedste serie jeg har læst er Jack Stump-serien. Den handler om en lille dværg, som er grøn. Da den lille dværg blev ældre, fandt han to venner. De startede sammen en detektivgruppe og kommer til at opleve mange ting sammen bl.a. rotter med ak-47- geværer, et vampyrhotel og en talende kanin. Den bedste bibliotekstime var nok den gang, vi fik læst en bog op, som handlede om en dame, der ikke havde råd til at give sine børn mad, og de var så sultne. Damen blev nødt til at skære dele af sig selv og koge dem og bagefter give dem til sine børn. Til sidst skar hun det sidste af sig selv og kogte det. Nu var alle børnene helt alene. Den var god, for man vidste nemlig ikke, at hun skar i sig selv for at give børnene mad, det fandt man først ud af til sidst. Jeg bruger biblioteket til at låne bøger, som jeg ikke har der hjemme. Hvis vi ikke havde skolebiblioteket, så skulle skolen over til kommunebiblioteket. Og det ville tage lang tid. Mathias 5.c

7 SKOLEBIBLIOTEKET Den bedste bog jeg har læst er med i serien Phenomena. Det er nummer to i serien (Parados øje af Ruben Eliassen). Den handler om to elverbørn, der bliver født i en lille landsby. Deres forældre smugler dem ud af landsbyen. Hvis de ikke kommer væk, skal de arbejde i en mine til de dør. Så de kommer ud i verden og oplever mange spændende ting. Min bedste bibliotekstime var dengang, hvor vi fik historie. Den handlede om en kvinde,der havde mange børn, Men hun kunne ikke give dem mad. Så hun blev nødt til at gøre et eller andet. Hun kogte sig selv og gav kødet til børnene. ( Lidt har også ret af Bent Haller). Jeg bruger biblioteket til at låne nogle gode bøger, så jeg kan få læst lidt. Og så er det også lidt hyggeligt nogle gange. Casper 5.c På biblioteket abonnerer vi endvidere på en række databaser, hvor eleverne kan søge forskellige oplysninger. En del af disse kan også bruges hjemme, idet der kun kræves det personlige UNI-login, som er det samme som anvendes til f.eks. ElevIntra. Til elevernes brug i undervisningen har vi endvidere et antal video- og digitalkameraer, diktafoner og programmer til redigering af optagelser. Disse medier kan eleverne låne efter aftale med deres lærere. Nogle elever synes at det er spændende at kunne læse bøger på fremmedsprog, når de begynder at lære disse. Derfor har vi indrettet English Corner/Deutsche Ecke, hvor de kan låne bøger på disse sprog. I det hele taget prøver vi at gøre noget ud af forskellige former for kulturformidling. Vi laver udstillinger der er årstidsbestemte eller inspireret af begivenheder i den store verden, og vi inviterer til film eller foredrag. Udstillinger af elevarbejder fra forskellige fag, er også noget eleverne møder når de kommer i biblioteket. Min yndlingsbog er Krageungen, som Bodil Bredsdorff har skrevet. Jeg synes bogen er spændende, når Krageungen kommer til forskellige steder. Bodil Bredsdorff er meget god til at beskrive, hvordan mennesker vokser op. Bibliotekstimerne er næsten det samme hver gang. Vi får en bog læst op. Den bedste bog vi har fået læst op er den, hvor en dame ikke har nok penge til at passe sine børn, og til sidst går det galt med hende. Hun skærer kød af sig selv og giver det til børnene. ( Lidt har også ret af Bent Haller). Når vi har hørt historie, skal vi låne boger. Jeg bruger biblioteket til at låne boger, og hvis man skal sidde og vente på en anden. Jeg bruger også nogle gange bibliotekscomputeren til at søge på bøger eller forfattertitler. Anne 5.c 7

8 SKOLEBIBLIOTEKET De UNGE og SKOLEBIBLIOTEKET TEKST: Claus Dinesen Om det er oplev elsen ved en s pændende bog, et stille sted til gruppearbejde, støtte t il fremlæggelse eller et her og nu behov for hjælp t il en aktu el opga ve, så bruger de unge i overbygningen skolebib liote ket på mange måder. I overbygningen er det nødvendigt, at eleverne kan bruge biblioteket mere fleksibelt. Derfor er tilbuddet til de ældste elever anderledes og i højere grad styret af det aktuelle behov. Hver årgang har en fast bibliotekar, der støtter årgangen og den enkelte klasse. Fælles besøg på biblioteket aftales mellem klasselæreren og bibliotekaren. Den daglige kontakt med de ældste elever er typisk når der skal lånes et kamera, en bærbar PC eller headset til undervisningen. Andre gange kommer eleverne for at søge informationer om et aktuelt emne. Andre gange igen er det for at redigere en lydeller videofil. I pauserne kommer eleverne for at få oplevelser, typisk på nettet. Det kan være et on-line spil, en chat eller nyheder på ens yndlingsside. I hver pause er der en bibliotekar på biblioteket, og hun er gerne behjælpelig med at finde den helt rigtige bog. En gang om året arbejder hver klasse med en større opgave, projektopgaven. Hvor elever, i grupper, arbejder selvstændigt med et problemområde, de vil undersøge nærmere. Under hele opgaven kommer eleverne på biblioteket, hvor de søger støtte til opgaven. Eleverne efterspørger alle former for materialer, informationer og vejledning. Før og under projektopgaven tilbyder biblioteket små kurser efter behov. Hos de ældste elever er et fortsat fokus på læsningen meget vigtigt. Langt de fleste læser godt, men det er nødvendigt fortsat at læse dagligt. Nødvendigt, fordi den enkelte elev skal vedligeholde læsefærdighederne og øge læsehastigheden. Derfor er samarbejdet omkring læsning særdeles vigtigt. I dette samarbejde indgår også læsevejlederen, ressourcelærer og lærere fra støttecentret. Synopseprøven er den nye prøve i mundtlig dansk. Her skal eleverne fagligt fordybe sig i danskfaget. For at støtte arbejdet laver biblioteket hvert år i maj en udstilling af danskmaterialer og - tekster. Her kan eleverne i 9. klasse hente vejledning, når de skal forberede sig til den mundtlige prøve i dansk. Biblioteket afholder kurser for elever og lærere i denne 8 prøveform, før og under arbejdet.

9 SKOLEBIBLIOTEKET Læs, lyt og skriv med COMPUTEREN TEKST: Lise Thomsen På Mølleskolen har vi i flere år arbejdet med at støtte elever, der har læse- og skrivevanskeligheder ved at bruge it-værktøjer. Det drejer sig fx om brugen af programmet CDORD6, der kan hjælpe eleven med at få læst tekster højt og give ordforslag, når eleven skriver. Dette har medført et øget behov for at have tekster i digitaliseret form til rådighed, så eleven nemt kan finde en aktuel tekst og få den læst højt på computeren. Her er det oplagt, at skolebiblioteket bidrager, og vi har derfor søgt og fået midler fra Biblioteksstyrelsen, så vi i samarbejde med elevens lærere og vores læsevejledere kan finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe eleverne. Det handler både om, at der skal skannes tekster ind, men også om at elever og lærere skal have kendskab til portaler på nettet, hvor man kan hente indskannede tekster. For at få adgang til disse portaler, skal eleven have store læse/skrivevanskeligheder og være indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det kræver ophavsretslovens 17. Erfaringer fra tidligere projekter i Skanderborg, som Mølleskolen har deltaget i, har vist, at programmet CDORD6 også er en stor hjælp for elevers læse- og skriveudvikling i normalundervisningen. Alle elever kan have brug for at få læst en svær fagtekst op eller til at få ordforslag, når de skal skrive en tekst. Endvidere kan programmet støtte i sprogundervisningen, idet programmet også indeholder mulighed for at få læst engelske tekster højt og give ordforslag på engelsk. På hjemmesiden kan der læses mere om de tidligere projekter. For at udbrede kendskabet til programmet tilbyder skolebiblioteket kurser m.m. til lærere og elever CDORD6 og andre programmer fra Mikroværkstedet kan hentes på nettet eller købes på skolen af elever på Mølleskolen. Se hvordan på ForældreIntra. 9

10 SKOLEBIBLIOTEKET LÆRERNES sparringspartner TEKST: Keld Virenfeldt Mølleskolens bibliotek er også lærernes bibliotek. I forbindelse med lærernes møde- og forberedelseslokaler er der indrettet et område hvor pædagogisk litteratur, lærervejledninger til undervisningsmaterialer, faglige tidsskrifter og meget andet er til rådighed. Skolebiblioteket arrangerer udstillinger rettet mod lærerne. Det kan være i forhold til et bestemt fagområde eller en bestemt begivenhed eller det kan være de seneste, nyindkøbte undervisningsmidler, der præsenteres. En skolebibliotekar er tit sparringspartner for lærere, når de planlægger undervisningsforløb. Når forløbene så senere gennemføres, er aktiviteter i skolebiblioteket ofte en integreret del af undervisningen. Da skolens 4. klasser f.eks. arbejdede med eventyr, arrangerede skolebibliotekaren eventyrlæringsrum i skolebiblioteket, som indgik som en del i undervisningen. Samtidig havde mange andre børn glæde af eventyraktiviteterne på skolebiblioteket. Skolebiblioteket tilbyder også en række mini-kurser til lærere. Kurserne skal ikke erstatte lærerens undervisning eller efteruddannelse men supplere. Kurserne kan have forskelligt formål. De kan være inspirationsgivende og give gode ideer til undervisningsforløb, til projektarbejde eller som introduktion til et nyt undervisningsmateriale. 10

11 NYT PERSONALE Majbritt Mørk. Jeg er tilknyttet YX sammen med Anni B. Frederiksen. YX er en lille skøn specialklasse med 4 dejlige drenge, som jeg håber på, at jeg kan være med til at give en rigtig god skolestart. Jeg er oprindelig uddannet afspændingspædagog og motoriklærer. Senere tog jeg en pædagogisk diplomuddannelse. Derefter arbejdede jeg i Gammelgårdsskolens SFO, inden jeg så 1. august startede her på Mølleskolen. Jeg brænder for sanseintegrationen og motorikken. I de 8 år jeg har arbejdet inden for dette område, har jeg set konsekvenser hos børn med mangler og resultater ved træning af sanseintegration og motorik. Selvom Mølleskolen er en stor skole, føles det ikke sådan. Det virker som en stor skole med en masse små afdelinger. Jeg arbejder sammen med få faste kollegaer, og de har været lynhurtige til at tilbyde hjælp. Jeg er glad for at være startet, og jeg synes, det er spændende at være her. Jeg bor i Århus, hvor jeg har små gymnastikhold og babysvømning. I MIN fritid prioriterer jeg at klatre, og så vidt mulig få sneget en løbetur ind. Lene Skovby. Jeg underviser i 1.a og 1.b, har dansk, kristendom, kl. tid, billedkunst, matematik og idræt. Jeg værdsætter rigtig meget begejstringen - i undervisningen, i samværet i frikvarteret, hos børnene og kollegerne det er skønt. Det har været dejligt at møde på Mølleskolen. Jeg har boet i Ry 5 år nu og har 2 børn, hvor den ene går i børnehave og den anden netop er begyndt i 0. kl. Jeg har arbejdet som lærer siden 1995, afbrudt af barselsorlov og uddannelsesorlov. I en ledig stund ind imellem padler jeg kano, ror kajak eller spænder løbeskoene på! Anni Beese Frederiksen. Jeg er børnehaveklasseleder i YX. Jeg er 32 år og bor i Ry sammen med min mand Jeppe og vores 3 børn Nanna, Andrea og Mads. Vi har boet i Ry i 4,5 år. Jeg blev sommeren 2004 færdiguddannet som idræt og sundhedspædagog på Jydsk Pædagog-Seminarium og blev umiddelbart efter eksamen ansat som pædagog på Firkløverskolen - afdeling Låsby. Firkløverskolen er en specialskole for børn og unge med autisme/spektrumforstyrrelser og svær DAMP/ADHD. Der arbejdede jeg i 4 år og blev i sommers ansat her på Mølleskolen. Jeg er meget glad for at være på Mølleskolen og især for de søde elever, vi har i YX. Det jeg brænder for og ser som min fornemmeste opgave på Mølleskolen, er at gøre skoledagen for YX så tryg 11 og udfordrende som muligt.

12 NYT PERSONALE Jeanette Sørensen. Jeg er 34 år, uddannet pædagog og nyansat som børnehaveklasseleder her på Mølleskolen. Siden 2004 har jeg arbejdet som børnehaveklasseleder - og har i den tid været lidt omkring. Jeg er faldet rigtig godt til på skolen, der er en god stemning, og jeg oplever det som en spændende og inspirerende arbejdsplads, en skole der gerne vil følge med tiden og udvikle sig. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af mine nye kollegaer, forældre og ikke mindst af de 25 skønne børn jeg har i 0.C. Det jeg brænder for som børnehaveklasseleder er at lave en sjov, spændende og lærerig undervisning og udvikle den, så den giver børnene mulighed for at lege og samtidig lære. Vigtigst af alt: at give børnene en god oplevelse af det at gå i skole! Jeg hedder Lone Eskesen Smidt er 37 år og ansat som børnehaveklasseleder. Jeg er bosiddende i Odder med min mand og vores to børn. Jeg er uddannet i 1999 fra Jysk pædagog seminarium og har senest arbejdet som børnehaveklasseleder på Søndervangskolen i Viby. Jeg er kommet godt i gang her på Mølleskolen hvor jeg specielt synes, at udeskolen er et fantastisk tilbud, som er spændende at arbejde med og være med til at udvikle. Jeg ser frem til et godt samarbejde med børn, forældre og kollegaer. Bo Tjørnholm. Jeg blev ansat i SFO en den 1. maj 2008 som pædagog på 0. årgang. Nu er vi blevet til 1. årgang, og vi skal lære mange ting. Jeg er med i skolearbejdet 5 timer om ugen, hvor vi har naturfag, matematik og dansk. Mølleskolen er en kæmpe skole med et vældigt liv af børn, unge, lærere og pædagoger. Det giver dynamik og mangfoldighed. Karakteristisk for Mølleskolens medarbejdere er faglighed, åbenhed, nærvær og arbejdsglæde. Dette gør naturligvis, at det er en fornøjelse at være ansat her. Visioner og entusiasme præger denne skole og institution. Jeg forsøger efter bedste evne at indgå i disse kvaliteter 12 og sammenhænge og ser frem til mange gode år med børn, kolleger og forældre.

13 NYT PERSONALE Jeg hedder Kristine Bisgaard og er 27 år. Jeg blev uddannet lærer for et år siden på Silkeborg seminarium. Sidste år var jeg på en folkeskole lidt udenfor Silkeborg. Her havde jeg en almindelig 2. klasse, specialundervisning og en række støttefunktioner. Jeg synes, at arbejdet med særlige behov er spændende og udfordrende, og dette er grunden til, at jeg søgte arbejdet i specialklasserækken på Mølleskolen. Jeg har alle min timer i MA og MB, her underviser jeg bl.a. i dansk og matematik. Jeg håber at kunne være med til at lægge et solidt fundament, så børnene kan få et godt liv. Jeg oplever, at der er stor støtte fra både kollegaer og ledelse på Mølleskolen, hvilket gør det nemmere at være ny. Line Koustrup Kristensen. Jeg er 28 år og uddannet pædagog fra Peter Sabroe Seminariet i Århus i juni Efterfølgende havde jeg et kort vikariat i en integreret institution i Hasle, inden jeg gik fra på barsel og i november blev mor til vores første barn, Mads. På seminariet arbejdede jeg meget med pædagogisk idræt, krop og bevægelse og den indflydelse et øget fokus herpå, kan have på eksempelvis barnets evne til at fungere socialt. Det synes jeg er utroligt spændende og noget jeg gerne vil drage nytte af og arbejde videre med her på Mølleskolen. Vi ses! Line Både min husbond og jeg er fra Odder og omegn, men har boet sammen i Århus i 5 år. Den 1½ værelses på tredje sal, som vi boede i, blev dog ikke ved med at være lige attraktiv, og i marts i år købte vi så hus på Thorsvej her i byen. Så jeg er tilflytter og nyansat i Mølleskolens SFO 1. september. Jeg er tilknyttet 1. C, hvor jeg er med i 7 undervisningstimer om ugen. Det er jeg bare rigtig glad for. Trods en lidt rusten start efter et år på barsel, føler jeg mig nu klar til at tage de oplevelser og udfordringer, der følger med jobbet både i skoleog fritidsdelen. Jeg nyder alsidigheden i at arbejde begge steder og mener i al beskedenhed, at vi som pædagoger har meget at bidrage med i undervisningen, ligesom vi af lærerne kan lære meget, som kan bruges i SFO en. Jeg oplever Mølleskolen som et sted, hvor man vil noget - og vil mere end det vi plejer at gøre. Det tiltaler mig meget. Ny UU-vejleder. Jeg hedder Mette Bentsen og blev den 1. oktober i år ansat som vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg og skal sammen med min kollega Anders Lundby varetage vejledningen af eleverne i 6. til 9. klasse på Mølleskolen. Jeg er 43 år, og bor i Jaungyde med min familie, som tæller mand og to døtre på hhv. 3 og 14 år. Oprindelig er jeg uddannet korrespondent i engelsk og tysk, men jeg har i mange år arbejdet med studieadministration og kommer fra en stilling på socialrådgiveruddannelsen i Århus. Inden for de seneste år har jeg taget en diplomuddannelse i vejledning og har også haft studievejledning som en del af mit arbejdsområde. Jeg glæder mig meget til at komme ud i klasserne og ser frem 13 til et rigtig godt samarbejde med både kolleger, elever og forældre her på Mølleskolen.

14 NYT PERSONALE 12 HURTIGE om Mikkel Kristiansen Lavet af elever i 1.a i samarbejde med Mikkels tutor Peter Kilden Grøn Barndommens land. Tidens mælketand. Verden er ny for dit øje. Folk er to tre meter høje, så de må bøje sig ned til dig. Benny Andersen Seks elever i 1.a har svaret på tolv spørgsmål om Mikkel. Hvor høj er Mikkel? Mie og Annika: Han er vel ca. 3-4 meter. Hilal: Han er nok 20 centimeter høj. Johannes: Jeg tror han er 2.20 meter. Hvilken størrelse sko bruger Mikkel? Ali: Jeg er ikke helt sikker, men vist nok str. 20. Johannes: Sådan cirka str. 32. Mathilde: Mon ikke det er str. 42? Ej, nok mere str. 421/2. Hvor gammel er Mikkel? Hilal: Han er 50, år fordi han er stor og har skæg. Johannes: Det ser ud som om, han er ca. 44 år Mie og Anika: Det føles, som om han er 25 år, og så har han altid morgenhår Hvor bor Mikkel? Hilal: Han bor i Silkeborg, for han tager jo toget. Han bor i et rødt hus med brunt tag. Mie og Anika: Han bor i Århus i et legehus eller et højhus. Ali: Jeg tror nok, han bor lige ved siden af mig. Hvad laver Mikkels kæreste? Johannes: Hun hedder Astrid, og hun er fotomodel Mie og Anika: Hun hedder Astrid, og hun passer hus, vasker tøj og laver mad. Ellers arbejder hun nok i en tøjbutik eller i en bager. Mathilde: Hun laver noget med musik. Hvor længe har Mikkel været lærer? Mathilde: Siden han begyndte i 1. klasse Ali: Han har været lærer i 5 år. Hilal: Næsten i 2 år Hvad kan Mikkel undervise i? Johannes: Dansk, kristendom og afrikansk. Mie og Anika: Dansk, kristendom, matematik, tysk, svensk, østrigsk og italiensk. Mathilde: Dansk, klassens tid og så noget med de store elever. Hvad laver Mikkel i sin fritid? Mie og Anika: Så holder han møder, spiller computer eller leger tagfat. Hilal: Han går i hvert fald ikke til sport. Fordi når man er gammel, så går man ikke til sport Mathilde: Der laver han nye arbejdshæfter til os. Hvad er Mikkels livret? Johannes: Pasta med kødsovs. Mathildel: Kylling med kartofler Mie og Anika: Pandekager og pizza. Mikkel tegnet af Thea Mikkel tegnet af Esther 14 Hvad gør Mikkel glad? Johannes: Når vi er stille tre døgn i træk! Hilal: Når vi overrasker ham. Mie og Anika: Når vi leger godt sammen i frikvartererne og er søde ved hinanden Hvad gør Mikkel sur? Ali: Når smartboardet i klassen ikke virker. Så siger han pokkers den. Mie og Anika: Hvis der bliver smidt remoulademad på tavlen, eller hvis hans kæreste ikke gider lave mad. Johannes: Hvis vi ikke gør, som vi skal, når der er brandalarm. Hvis Mikkel var en fodboldspiller, hvem var han så? Hilal: Messi, fordi han er rigtig god. Ali: Ronaldo, fordi han er den bedste. Johannes: Det ved jeg godt nok ikke, men han ville spille med nr. 36: Selv den bedste planlægning kan ikke slå et rigtigt svineheld Mikkel Kristiansen Mikkel har svaret på tolv spørgsmål om Mikkel. Hvor høj er Mikkel? Jeg er 1.71 meter høj. Hvilken størrelse sko bruger Mikkel? Jeg bruger str. 42 1/2. Hvor gammel er Mikkel? Jeg er 27 år gammel. Hvor bor Mikkel? Jeg bor i Århus i en lejlighed Hvad laver Mikkels kæreste? Min kæreste hedder Astrid og hun er pædagog Hvor længe har Mikkel været lærer? Jeg blev uddannet sidste sommer fra lærerseminariet i Århus Hvad kan Mikkel undervise i? Mine linjefag er dansk, natur og teknik, historie og biologi. Hvad laver Mikkel i sin fritid? I min fritid vil jeg helst ud og nyde naturen eller slappe af med en god bog. Hvad er Mikkels livret? Det må være Lasagne Hvad gør Mikkel glad? Når nogen laver skæg med andre med et glimt i øjet. Hvad gør Mikkel sur? Når nogen laver skæg med andre på en træls og dum måde. Hvis Mikkel var en fodboldspiller, hvem var han så? Peter Graulund, fordi han er loyal og aldrig giver op.

15 Mette Mondrup - præsenteret af Ida, Signe og Pernille, 8.b NYT PERSONALE Vi fik Mette til engelsklærer omkring marts sidste år, og det har vi siden været rigtig glade for. Hun har bragt et godt sammenhold til klassen og hygge til engelskundervisningen. Hun er god til finde nye og spændende emner til hendes timer, og hun fortæller gerne historier fra hendes eget liv. Her er hvad folk har sagt om Mette: Hun giver altid positiv respons på opgaver og er altid i godt humør. Simone, 8.c Jeg synes hun er rigtig flink, og så snakker hun russisk. Og så er hun ikke så hård. Rikke, 8.b Hun er flink og sød. William, 8.b Jeg kan utrolig godt lide Mette. Hun er en god kollega. Thomas Nørgaard, klasselærer i 8.b Jeg elsker hende. Nicklas, 8.b Hun er ikke så krævende, hun er bare sådan: peace and love to everybody. Luna, 8.c Det er herre sejt at hun kan snakke russisk. Og så er det fantastisk at hun altid er så glad!. Emma, 8.c Hun laver et interessant undervisningsprogram. Anton, 8.c Jeg ved overhovedet ikke hvem hun er, men hun er et dejligt menneske, og jeg er bare vild med hendes entusiasme. Anne, 8.a Så alt i alt er Mette en dejlig lærer, som vi alle er rigtig glade for. Mette Mondrup underviser i engelsk på 8. årgang (8B og 8C). Resten af tiden er hun tilknyttet Sprogstøttecentret. Hej. Jeg hedder Mette Sidenius, og jeg har haft min gang på skolen siden februar I indeværende skoleår underviser jeg på mellemtrinnet i engelsk og er desuden tilknyttet Sprogstøttecentret, hvor jeg underviser i dansk som andetsprog. Jeg har altid været glad for sprog og har gennem årene primært undervist i fremmesprog (engelsk og fransk) samt dansk (som andetsprog). Jeg oplever, at børn er meget motiverede, når de skal i gang med at lære nye sprog, og at de finder stor glæde og stolthed, når de kan begynde at kommunikere på fremmede tungemål. Denne positive tilgang til fagene gør det sjovt som lærer at undervise i sprogfag. I dansk som andetsprog har man god mulighed for at gøre en forskel for de pågældende elever som har brug for en ekstra hånd til det danskfaglige felt. Den tætte kontakt man har med børnene når de kommer til os i Sprogstøttecentret, er ligeledes meget givende. Mølleskolen oplever jeg som et godt sted at være for både lærere og elever. Lærerkollegiet er stort, og der er altid mulighed for at finde kolleger, som man kan sparre med, både fagligt og socialt. Det ser jeg 15 som en stor styrke her på stedet foruden den positive holdning, der er til at arbejde sammen på kryds og tværs og dele gode erfaringer med hinanden.

16 NYT PERSONALE Jonas Nyhus Wiinholt. Jeg underviser på 1. årgang i matematik, idræt, natur/teknik og billedkunst samt på 8. årgang i matematik, idræt og geografi. Jeg vil, som lærer, gerne være en medvirkende faktor i elevernes dannelsesproces. En dannelse som skal gøre dem parate til at indgå aktivt i et demokratisk samfund. Jeg ønsker derfor at lave en undervisning, som gerne tager udgangspunkt i elevernes diskussionslyst og ytring af egne meninger. Jeg har på Mølleskolen mødt meget stor opbakning fra mine nye kolleger. Det er meget vigtigt for en ny lærer, at man altid føler sig velkommen til at spørge, hvis der er noget man er i tvivl om. Jeg har aldrig følt, at der har været nogle dumme spørgsmål. Det føles allerede som om jeg har været her længe. Jens Philipp præsenteret af Lasse og Oliver 7.B Jens lytter til hans elever og hører på hvad de gerne vil lave. Han er seriøs omkring de ting han laver men også sjov. Han har god humor. Vi har lært meget af de ting som han har lavet med os. Når vi har ham til engelsk er han super til at snakke engelsk sådan at vi forstår det. Vi har ham også til historie og der er han god til at gøre historietimerne så sjove som de nu kan blive. Jens Philipp underviser på 7. årgang i fagene dansk (7F), engelsk (7B, 7F, 7G) og historie (7B, 7F), og sløjd i 5A. Jens Anker Hansen. Jeg er uddannet i år 2000 på Århus Dag- og Aftenseminarium, med linjefagene historie og musik. Efter at have arbejdet på en efterskole på Als og i 10. klassecenteret på Vejlby Skole, er jeg nu ansat på Mølleskolen, hvor jeg er en del af teamet omkring 9. årgang, samt faglærer i specialklassen MA. Jeg er blevet godt modtaget af elever, forældre og kolleger - og ser frem til det fortsatte samarbejde. Martin Thomsen. Jeg har som ny lærer på Mølleskolen mødt en meget stor imødekommenhed blandt skolens elever og lærer. I min undervisning brænder jeg meget for naturfagene, som jeg prøver at formidle gennem mange eksperimenter og megen brug af IT. Min daglige gang har jeg primært i specialrækken, men har 16 også fysik/kemi og biologi på 7. klassetrin.

17 NYT PERSONALE Line Bøgelund Thomsen. Jeg er ikke et helt nyt ansigt på Mølleskolen. Jeg har været tilknyttet skolen en del år efterhånden, men kun som vikar og så er man jo ikke rigtig lærer! Men i sommers afsluttede jeg min lærereksamen på Silkeborg Seminarium, og så var jeg så heldig at få muligheden for at folde mine vinger ud som rigtig lærer her på skolen. Det har jeg nu været i snart tre måneder, og jeg er det for en 3. klasse på mellemtrinnet, hvor jeg underviser i dansk, historie, kristendom, billedkunst og idræt. Jeg underviser også to 7.klasser i tysk i overbygningen. Så jeg har et ben i hver lejr (afdeling), hvilket fungerer godt. Jeg har fået nogle rigtig dejlige børn på både 3. og 7. årgang. Nogle børn, der er meget motiverede og engagerede i deres arbejde, og det er jo noget af et privilegium og bestemt også med til at gøre starten for en nyuddannet lærer god. Jeg er også blevet taget varmt imod af mine kollegaer, især af mit team på årgangen, min tutor Hanne Voss og min klasselærerkompagnon, Stinne Nørregaard, som jeg får rigtig god sparring og støtte af. Der kan derfor også allerede tælles mange gode oplevelser her på skolen. Nogle af de bedste hører nok til nogle af de litteratursamtaler, jeg har haft på 3. årgang, da min kæphest i folkeskolen er litteraturfaget. Men jeg vil også gerne nævne det forløb, jeg lige har afsluttet på 3.årgang. Et forløb om gamle dage under overskriften De bedste historier. Her har vi i 3.a arbejdet med bedsteforældrenes tid og historier. Vi har fået breve fra bedsteforældrene og haft et par stykker på besøg, der har fortalt spændende historier fra bl.a. deres skolegang og 2.verdenskrig - lige så hårene rejste sig på os. Vi sluttede forløbet af med en skoledag som i gamle dage, hvor vi lærere måtte agere skrappe skolelærere. Det udløste også nogle interessante diskussioner, for hvordan er det lige med autoritetsbegrebet i skolen i dag? Diskussionerne fortsætter nok, når vi på 3. årgang efter efterårsferien skal arbejde med en litterær figur, der bestemt ikke er autoritetstro, nemlig Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Line Bøgelund Thomsen Mine afsluttende ord må derfor være: at jeg er rigtig glad for at være blevet rigtig lærer på den helt rigtige skole nemlig Mølleskolen! Stinne Marie Nørre- Stinne Marie Nørregaard. Nu varer det ikke længe, før jeg kan fejre mine første 100 dage som lærer på Mølleskolen. Det tror jeg, jeg vil gøre med hjemmebag, mørk chokolade og en meget stærk kop kaffe i godt selskab med mit team. For der er meget at fejre. Jeg møder hver dag på arbejde til et hav af glade børn, godt kollegialt samarbejde, ny inspiration, høj faglighed, humor, fællesskab og en masse andet som gør det dejligt at være på Mølleskolen. Der er altid hjælp at hente enten hos ledelse, kolleger eller elever, hvis jeg har brug for nye ideer, hjælp til at løse en opgave, et svar på et spørgsmål om stort eller småt, eller jeg simpelthen bare ikke lige kan finde et stykke kridt. På mindre end 100 dage, har jeg faktisk lært dobbelt så mange børn og voksne i byen at kende, som da jeg flyttede hertil for 3 år siden! Det er da værd at fejre. Det meste af dagen bevæger jeg mig rundt på mellemtrinsgangen 17 og i musiklokalerne. Jeg er hovedsagligt på 3. årgang, men har også timer i 2. og 4. klasse. Jeg nyder at være en del af de kære børns hverdag og give dem udfordringer, ny viden og forhåbentlig en masse gode oplevelser. Og på en god skoledag skal der være plads til både alvor og leg. Som fx da vi i 3. klasse tilbragte en dag i den gamle skole, hvor drengene mødte med vandkæmmet hår, seler og lædertasker, og pigerne med fletninger, nederdele og rene negle. Jeg ser frem til mange gode år her på Mølleskolen og i nærmeste fremtid til at fejre mine 100 første vellykkede og gode dage!

18 NYT PERSONALE Rasmus Groth Eriksen. Mine arbejdsområdet findes primært på 7.årgang dog med en enkelt afstikker i 8.a. På 7. årgang er jeg klasselærer for 7.d, som jeg underviser i dansk, geografi, historie og tysk. Disse er ligeledes mine linjefag. Arbejdet i skolens ældste klasser har altid tiltalt mig meget. Dels på grund af det faglige niveau, men samtidig også at kunne være en del af, samt medvirke til dannelsen af eleverne udi et ungdoms- og senere voksenliv. På 7. årgang har man med elever at gøre, der befinder sig et sted mellem barndommen og ungdomslivet og som gennemgår en stor udvikling. Denne overgangsfase finder jeg som lærer udfordrende, men samtidig også utrolig spændende at være med til. Som lærer lægger jeg meget vægt på den enkelte elevs holdningsdannelse og personlige stillingtagen et element jeg forsøger at implementere i min undervisning. Derudover tiltaler det musisk/lyriske arbejde i f.eks. danskfaget mig meget. Jeg føler, at jeg er kommet rigtig godt i gang med mit arbejde her på Mølleskolen. Elever, kolleger og forældre har taget rigtig pænt imod mig, hvilket har medført, at jeg efter nu tre måneders ansættelse allerede føler mig meget veltilpas på skolen et meget vigtigt element som nyuddannet lærer på en ny arbejdsplads. Linda K Erichsen. Jeg er et af de mange nye ansigter, som har fået sin gang her på Mølleskolen efter sommerferien. Jeg har fået den gode opgave at være en af klasselærerne i 4. C, og af den grund tilbringer jeg en stor del af min timer netop her. Derudover byder mit skema på en hel del engelsktimer både på mellemtrinnet og i overbygningen. Det er jeg glad for, jeg synes rigtig godt om at undervise i engelsk og er lidt småtosset med sproget. Indtil videre har den første tid på Mølleskolen været spændende og travl. Det er en stor skole med en god dynamik, og der er mange spændende initiativer i gang. De elever, jeg har mødt her på skolen, har været imødekommende og meget villige til at lære. Det er jo rigtig skønt, og det har været med til at give mig en god start her på skolen. Skal vi bytte drømme? Onsdag den 26. november kl STORE SAL, MØLLESKOLEN Dørene åbnes kl. 19. Billetsalg ved indgangen. 18 Voksne: 35 kr. Børn u/16 år: 20 kr. Øl og vand kan købes.

19 Det lød okay fedt med de der venskaber for livet af Stinne Andreasen journaliststuderende (tidligere elev på Mølleskolen) Strut med de numser. Skidegodt. I danser jo smukt, råber ni elever fra husholdningsskolen i munden på hinanden fra et vindue på fjerde sal, mens de klapper og pifter ned mod gæsterne på gårdspladsen. I gården myldrer 68 elever fra Mølleskolens 8. årgang i Ry omkring og prøver at klappe i hænderne på de rigtige tidspunkter. En, to tre, klask. En, to, tre, stød numserne sammen, kommanderer en lærer fra husholdningsskolen, hvorefter 68 teenagebagdele rammer hinanden i højlydte klask til pulsen fra Michael Jacksons: Don t stop till you get enough. Skal vi røre ved drengene, spørger en pige med tyk øjenmakeup oprørt, mens hun sender skeptiske blikke til sin makker af hankøn. De skal røre ved drengene. Sådan danser man her på SilkeborgSkolen, der på papiret er en husholdningsskole, selvom skolens Menneskepyramide Cecilie Ventzel (nederst t.h.) kæmper sammen med klassens piger om at lave en pyramide, der 19 er flottere end drengenes. elever kalder den en efterskole. Og i dag har SilkeborgSkolen inviteret 8.-klasserne fra Ry på besøg for at øge deres interesse for efterskolelivet. Menneskepyramider og mudrede knæ Seriøst, det er altså virkelig hårdt at bære én både på røven og skulderbladene, udbryder 14-årige Cecilie Ventzel fra sin plads nederst i en tre lag høj menneskepyramide. Hun trækker læberne ud i et bredt smil, som afslører et sæt grå togskinner i over- og undermund. Øjnene og håret er kastanjefarvede, og den slanke overkrop er dækket af en grå hættetrøje. Cecilie Ventzel har set frem til dagens arrangement. Hun er nemlig blandt de få elever fra 8.årgang i Ry, som endnu ikke ved, om de vil på efterskole, gymnasium eller noget helt tredje efter 9. klasse. Sammen med vennerne fra 8.E leger Cecilie Ventzel nu akrobat på Silkeborg Skolens regnvåde og mudrede badmintonbane i det fri. Super flot pyramide, tøser. I har forstået, at akrobatik ikke handler om råstyrke men derimod om kropsspænding og balance, roser læreren fra husholdningsskolen. En flok drenge fra klassen skuler misundeligt mod pigernes pyramide, som er højere end deres egen. En fyr med langt, lyst hår tager tilløb og springer op på ryggen af sin kammerat, som vakler et par skridt under vægten. Dét her, det er sgu balance, råber den langhårede fyr til stor morskab for resten af drengeflokken. Drenge har ellers ikke altid været velkomne på SilkeborgSkolen, som ved sin start i 1902 var en skole, hvor unge piger uddannede sig til husmødre. Her lærte de at rulle duge, gøre rent, lave mad og passe børn. I 1999 ændrede skolen (fortsættes næste side)

20 Det lød okay fedt med de der venskaber for livet navn til SilkeborgSkolen. Sundhed og Sport i Søhøjlandet, og siden har den huset godt 80 elever fra 10.klasse med interesse i sport og sund kost. Hakkede løg og - fingre Sund kost er også på programmet onsdag formiddag, da 8.E befinder sig i SilkeborgSkolens køkken. En stærk lugt af løg nedkæmper duften af de bagte kyllingelår, som 8.D tilberedte for en time siden. Skal vi gemme enderne af løgene til det der fjong, spørger 14-årige Marcus Vendelbo, som har bundet et gråt forklæde over sin røde fodbold-t-shirt og sine sorte shorts. Kokken nikker. Men det hedder fond - ikke fjong, understreger han. Sammen med kammeraten Gustav er Marcus i fuld gang med at hakke rødløg, som blandet med bulgur, agurk, tomat og persille skal udgøre en sund bulgursalat. Eller guldbursalat, som en rødhåret pige kalder det. Pas på fingrene Trods stor koncentration måtte både Marcus Vendelbo (billedet) og en kammerat fra 8.E have plaster på, da de hakkede grøntsager til frokosten Fuck du er syg til at hakke løg, Gulle. Har du prøvet det før, spørger Marcus Vendelbo sin kammerat, som allerede er adskillige fintsnittede rødløg foran ham. Marcus sætter tempoet op; han vil ikke stå tilbage for lynsnitteren Gustav. Kniven smutter, og han skærer sig i venstre tommeltot, så blodet pibler frem. Men en blødende finger hindrer ikke Marcus i at fortsætte hakkerikapløbet. Først da den skrappe løglugt får hans øjne til at løbe i vand, lægger han kniven på køkkenbordet og forsøger med fedtede løgsaftfingre at gnubbe tårerne væk. Tricket er at blinke med øjnene. Du må endelig ikke gnide i dem, siger kokken. Men for sent. Tårerne strømmer ud af Marcus øjenhuler med fornyet styrke. Marcus Vendelbo er ligesom Cecilie Ventzel ikke afklaret med, hvad han skal efter 9. klasse. Derfor er han glad for at få et indtryk af efterskolelivet i dag. For selvom SilkeborgSkolen formelt hedder en husholdningsskole, adskiller den sig kun fra efterskoler ved at være forpligtet til, at mindst en tredjedel af undervisningen skal handle om kost og sundhed. Farvel - og på gensyn Hvis I er ligeglade med idræt og sund mad, skal I ikke gå på SilkeborgSkolen, siger husholdningsskolens viceforstander, Carsten Mathiasen, til de 68 elever, som er samlet i spisesalen, før turen går tilbage til Ry. Han opfordrer de unge til at læse om landets 250 efterskoler på For på efterskoler bliver I ikke kun klogere fagligt. I bygger unikke venskaber, som varer livet ud, slutter Carsten Mathiasen. Fødder tramper, og stole skraber over trægulvet, da Cecilie Ventzel, Marcus Vendelbo og kammeraterne forlader spisesalen for at pakke tasker 20 og sportstøj før hjemturen. Jeg er i hvert fald ikke blevet skræmt væk i dag. Jeg har nærmere fået mere lyst til at komme på efterskole, fortæller Cecilie på vej ud. Hun vil dog ikke starte på Silkeborg- Skolen, for Cecilie drømmer om at gå et sted, hvor hun kan have sin hest med. Efter forsmagen i Silkeborg vil hun nu besøge forskellige skoler med rideundervisning på Efterskolernes Dag den 28. september. Jeg kunne måske godt finde på at starte på SilkeborgSkolen. Jeg er ikke sikker. Men det har været fedt at få et indtryk af, hvad man laver herude, siger Marcus til en kammerat, da de sjosker over skolens gårdsplads med kurs mod togstationen. Ja det lød okay fedt med de der unikke venskaber for livet, svarer vennen. Fra tagvinduet på fjerde sal bøjer tre elever fra husholdningsskolen sig ud over vindueskarmen og råber efter gæsterne fra Ry: Faarvel. På gensyn om to år.