Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Transkript

1 Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København

2 UNESCO om UBU En vision om at alle lærer at deltage engageret, og bidrage kompetent til en sikker og retfærdig verden med et godt liv for alle En opfordring til udvikling af UBU Respekt for forskelle

3 Bæredygtig udvikling Fra miljø og energi til bæredygtig udvikling: Fra affald og forurening til produktion og forbrug Fra naturviden og tekniske delløsninger til helhedsorientering og samfundsudvikling På arbejdspladsen: ikke kun virksomheden i nærmiljøet, men også de ansattes arbejdsmiljø og slutbrugernes perspektiv. Bæredygtig udvikling handler om et styrket alment hensyn: Hvad er godt for andre, et andet sted på et andet tidspunkt? Der er nogenlunde enighed om problemerne/udfordringerne, men ikke om løsningerne: Hvor meget skal der gøres? Af hvem? Hvor hurtigt? Hvordan? Hvilken form for bæredygtig udvikling er ønskelig? Clean tech færdigheder og/eller kompetente, engagerede medarbejdere? 3

4 4 Vigtige kompetencer Overveje mål og værdier Tværfaglighed Tænke i fremtid Kreativ problemløsning Deltagelse Initiativrig Balancere bæredygtighed og udvikling I stand til at medtænke langsigtet fremtid Forstå lokal global samspil Kunne arbejde med multi-faktorelle dynamikker Kunne håndtere risici og usikkerhed Samarbejde Planlægning Kritisk vurdering Lokal forståelse og tilpasning Kombinere videnskabelig og erfaringsbaseret viden

5 Bæredygtig udviklingskompetence Viden og indsigt - handlingsorienteret Samrbejdssevne Bæredygtig udviklingskompetence Visionær og kritisk tænkning Engagement, vilje og gå-op-mod

6 Uddannelse for bæredygtig udvikling Udvikle befolkningens demokratiske handlekompetence i forhold til BU = engageret, kompetent medvirken til at udvikle bæredygtige løsninger Udvikling af uddannelser og undervisning i retning af: Aktiv eksperimenteren Tværfaglighed Eksemplarisk læring dvs. forstå det abstrakte gennem det konkrete Handlekompetence gennem deltagelse og læring udenfor skolen Dilemma pædagogik, kritisk refleksion af viden, værdier og praksisser Transformativ læring gennem mødet med det anderledes og fremmede og kritisk analyse af egen viden og normer 6

7 UBU som også andet end clean-tech undervisning Reproduktion af standarder for miljøhensyn > bæredygtig innovationskompetence Fra innovation som noget rent teknisk > innovation som også noget organisatorisk, økonomisk og kulturelt såvel som mål og vilkår Fra faglig kompetence til også tværfaglig og social handlekompetence Eksempel: Bæredygtigt produktudvikling mange aktører i samspil Eksempel: Indenfor virksomheden: ledelse, afdelinger, kollegaer, eksterne samarbejdspartnere Fra generel viden om tekniske løsninger til kompetence til at udvikle løsninger der tager højde for de særlige lokale forhold.

8 UBU indenfor industriens uddannelser Modsat udfordring end på boglige uddannelser: Styrke i praksisnærhed og kobling til virkeligheden udenfor skolen (virksomheden) Vægt på miljøtekniske kvalifikationer Udfordring mht. øget abstrakt kompleksitet og opøvelse af de mere generelle kompetencer Deltagernes motivation: UBU som problem og mulighed

9 Gider vi? Deltagelse og bæredygtig udvikling er hurraord Men usynlige problemer i fremtiden for andre samt fokus på affald, afkald og fravær af destruktion er ikke ligefrem motiverende Dertil kommer en række bastante barrierer Erfaring: Smarte trick gør det ikke! Miljøpsykologiens råd: Kend og fjern barriererne! Tanker Følelser Erfaringer Værdier Barrierer Hverdagen Andre mennesker Vilkår Forhold til samfundet

10 Motivation på arbejdspladsen Ledelsens signaler, grundig kommunikation samt ressourcer (tid og penge) er vigtige for motivationen Miljøtiltag som element i en bredere anlagt involvering virker bedre og dog... Medarbejderne er positive overfor idémøder og miniworkshops og kan godt komme med ideer Uddelegering af ansvar, konkurrencer og økonomiske incitamenter motiverer Fællesskabsfølelse fremmer involvering og involvering fællesskabsfølelse Men uenigheder, fornuftigt håndteret, kan også føre til engagement, læring og udvikling. Kontrolsystemer motiverer også, men kan også skabe modstand Anerkendelse gennem synliggørelse Spørgsmål: Kan jeres uddannelser gøre noget lignende?

11 Whole school approach Gradvis omstilling Helhedsorientering Indhold Metoder Skolehverdagen Skolen som teknisk-fysisk enhed Ledelse

12 Studerendes motivation som udfordring Lærerens som grøn ildsjæl: Eksempel fra ernærings- og husholdningsseminarium: De studerende som ligeglade og skeptiske De studerende som optaget af at lære pensum og bestå De studerende som fastlåste deltagere i lærerens projekt Pointe: Tidlig og reel deltagelse. + integration i hovedforløb Ikke BU, men UBU som motiverende: Eksempel: Summercamp på Middelgrundsfortet Tværgående teams som konkurrerer om reel udviklingsopgave Intensivt, workshop med lærerstøtte og ekstern evaluering

13 Fokus på almindelige produkter Afdæk og fortæl historien bag de ting, vi producerer, køber og bruger Eks. dekonstruktion af happy meal

14 Fokus på hverdagens praksisser Hverdagslivets praksisser er selvfølgelige, men hvorfor gør vi, som vi gør? Fx hygiejnepraksis eller varmepraksis

15 Design to improve life INDEX har udviklet forløb for gymnasier, der engagerer og involverer den enkelte elev og bygger på innovation og entreprenørskab, kreativitet, nytænkning, tværfaglighed, kommunikation og nye måder at lære på.

16 Autentisk læring udenfor skolen Ud og se og tal med folk Eks. Forbrugertjenesten på vestforbrænding

17 Global dialog og samarbejde Fra lokal til lokal-global læring Eks. KTS valgfag: Kulturforståelse i multinationale virksomheder

18 Dilemma bearbejdning I stedet for at fortrænge dilemmaer, så gøre det acceptable og til en kilde til fælles refleksion og læring: Sætte ord på værdier/valg/etik Eks. Frijsenborg Efterskole: Medborgerskabsprøve med drøftelse af dilemmaer

19 RCE-Danmark Et nationalt netværk til udvikling og kvalificering af uddannelse for bæredygtig udvikling Åben for alle organisationer/institutioner der arbejder med UBU I dag 38 partnere: Universiteter, professionshøjskoler, regioner, kommuner, virksomheder, forsyningsselskaber, NGO er m.fl. Gensidig læring og udvikling Med i globalt FN netværk af Regional Centre of Expertise (RCE) Støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning og Uddannelsesministeriet Se mere: