thomas bo jensen ikaros press exner inger og johannes Ex_ indd 2 30/04/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "thomas bo jensen ikaros press exner inger og johannes Ex_170412.indd 2 30/04/12 11.44"

Transkript

1 exner

2 thomas bo jensen ikaros press exner inger og johannes Ex_ indd 2 30/04/

3 Ex_ indd 3 30/04/

4 Forord 6 Indledning Arkitektur som livsproces 8 Baggrund : Søndag den 18. februar En ny begyndelse 20 En inkluderende kirke 34 Som et levende væsen 60 Murværkets mysterier 80 Værk : De første skridt 98 Rasmussens hus 98 Exners hus 99 Sct. Clemens Kirke 106 Midtsjællands Efterskole 116 Landskabelige bygninger 118 Fiskerhuset i Vangså 118 Hald Ege Kirke 122 Haslev Seminarium 132 Kubiske kirker 138 Nørrelandskirken 138 Præstebro Kirke 148 Islev Kirke 156 Boliger og sommerhuse 166 Amtstuegården 166 Johannes Christensens hus 170 Knud Baagøs sommerhus 174 Torben Gjerløffs sommerhus 176 Søren Nordentofts hus 178 Betonkirken og glaskirken 182 Gug Kirke 182 Tibble Kyrka 190 Koldinghus Kort oprids af slottets historie 194 Begyndelsen 196 Det første forslag 200 Kompromiset 202 Museum 204 Jens Nielsen Museum 204 To fuldmurede kirker 210 Nørre Uttrup Kirke 210 Sædden Kirke 216 Indhold Ex_ indd 4 30/04/

5 Bygninger for børn 222 Nørrelandskirkens Børnehus og Fritidshjem 222 Skrødstrup Efterskole 224 Børnehaven Pyramiden 224 Koldinghus Christian 4.s Kirkesal 226 Tilpasningens kunst 232 Frederik 9.s gravmæle 232 Sct. Pauls Sognegård 236 Fredens Kirkes Sognegård 240 Tjæreborg Kirkes kapeller 242 Christianskirkens Sognegård 244 Kristrup Sognegård 246 Christiansgården 248 Trinitatiskomplekset 250 Trinitatis Kirke 250 Rundetårns top 252 Trinitatis Kirkeplads 254 Trinitatis Sognegård 255 Koldinghus Slotskontorerne 260 Christian 3.s og dronning Dorotheas Kapel 261 Ruinsalens rumlige idé 264 Slotsfacaden og barokkens overgange 267 Det konstruktive princip 270 Lad græsset gro! 274 Flot som et slot 277 Genbrug 280 Gudmund Karstofts gård 280 Mortens hus 282 Moderne landsbykirker 292 Lyng Kirke 292 Virklund Kirke 298 Skæring Kirke 304 Koldinghus Kongens Tårn 310 Kronprinsens Tårn 312 Trompetertårnet 314 Klokketårnet 316 Dronningens Tårn 318 Caféen og slotsgården 322 At konfronteres med det forgængelige 324 To Klosterkirker 326 Opstandelseskirken 326 Ølby Kirke 334 Sidste værker 340 Klooster Ter Apel 340 Bruuns Arkade 348 Appendiks : Noter 354 Register 358 Litteratur 360 Værkfortegnelse 362 Illustrationer 363 Moldaviske tagformer 284 Elsted Sognegård 285 Næsby Sognegård 288 Mølholm Sognegård 290 Ex_ indd 5 30/04/

6 Inger og Johannes Exners samlede arkitekturproduktion står som en af de mest særprægede bedrifter i nyere dansk arkitekturhistorie. Igennem deres mere end 50 år lange karriere har parret stædigt forfulgt og findyrket egne impulser og ideer. De har søgt inspiration i helt andre terræner end flertallet af deres danske kolleger. Det være sig efterkrigstidens Tyskland, der var i gang med en gigantisk genopbygningsopgave, men som tømt for den udvandrede Bauhaus-avantgarde var faldet ud af det internationale rampelys. Eller glemte steder som Polen, Moldavien, Rumænien og Bulgarien, på jagt efter nogle af de østlige spor, som har påvirket de gamle danske kirker. Og i stedet for at nærstudere den hæderkronede danske funktionalisme brugte de fritiden på lange traveture langs den jyske vestkyst, på vandreture i Lapland eller på at rode med deres faldefærdige fis kerhus på en forblæst ødemark i Vangså. De tilhører derfor på samme tid deres generation af arki tekter og har taget del i de debatter, som har præget den og har stået uden for, idet de altid har forfulgt deres egne faglige mål. Inger og Johannes har dyrket især to områder: kirkebyggeri og restaurering. Men deres produktion har også afkastet en lang række arbejder inden for andre områder af arkitekturen. Allerede fra begyndelsen af deres karriere udvikler parret en særlig holdning til restaurering og transformation af eksisterende bygninger. Grundholdningen er, at enhver bygning må forstås som en levende organisme, hvis naturlige udviklingsproces hverken kan standses eller tilbageføres, uden at det får alvorlige konsekvenser for dens autenticitet og fortælleværdi. I forlængelse af dette har det for dem aldrig givet mening at tale om bygningsværker som afsluttede værker. Arkitekturen er jo et procesforløb, ikke noget fikseret. Det afsluttede værk findes ikke, det giver ikke mening, som Johannes Exner lakonisk formulerer det. Arkitekturen er ikke statisk, men udvikler sig lag på lag over tid. Derfor må arkitektens værker altid forholde sig med en åben gestus imod fremtiden. Skønheden ligger ikke i de udtryk, vi tilfældigvis kan opfinde nu og her, men derimod i summen af de mange overlejrende lag af forandringer, tilføjelser og slid, som husene og byerne består af. Disse grundholdninger løber som en konstant understrøm igennem hele Inger og Johannes Exners virke. På det metodiske plan har reglen været altid at trænge helt til bunds i de problemstillinger, opgaverne rejser. Fra kirkebyggeriet kommer besættelsen af at dykke dybt ned til roden i de historiske aner i håb om at finde bedre løsninger på nutidens fordringer, end en snæver samtidsoptik i Exners øjne til enhver tid vil være i stand til at fremmane. Fra restaureringen kommer interessen for at kende håndværket og lære materialernes egenskaber og sprog at kende, helt ned til træets fibre eller til de molekylære forbindelser i mørtel, kalk og maling. På udtrykssiden giver dette sig til kende i en mesterlig behandling af materialerne og deres stofligheder, hvad enten det er træ, beton, stål eller murværk, der er på tale. Det viser sig også i de konstruktive forhold, der som hovedregel altid er blotlagt og derfor klart kan aflæses. Det slår også ud i den måde, hvorpå bygningerne går i dialog med deres omgivelser, i særdeleshed lyset og nedbøren. Store skyggegivende tagflader, der beretter om solens position og vandets bevægelser. Monumentale nedløbsrør, der ender i strittende, vandspyende tragte med tilknyttede bassiner. Lys, der trænger ind ad sprækker langs gulve eller lofter. Store åbninger, små åbninger, sjældent placeret konventionelt for harmoniens skyld og altid adresseret til de indre rumligheder. Alt dette gør Exners arkitektur til en moderne architecture parlante, en talende arkitektur, der tydeligt beretter om sin konstruktive natur, sine materialers egenart og sit samspil med omverdenen og de klimatiske vilkår. Den stærkt personlige og meget stedspecifikke tilgang til arkitekturen har dog ikke betydet, at Exners er gået fri af tidens tendenser. Det karske udgangspunkt i 1960 erne har mange berøringsflader med samtidige strømninger i f.eks. skandinavisk og tysk arkitektur. Den gradvist mere frigjorte og fabulerende udtryksfuldhed i 1970 erne og 1980 erne forløber parallelt med den internationale postmodernisme, som ønskede at bryde med modernismens strenge regelsæt. Hos Exners bliver der skruet op for farverne, og der kommer mere Schwung over konstruktionerne, særligt i anvendelsen af støbejern, limtræ og andre formbare materialer. Tagformerne bliver stadig mere ekspres- Arkitektur som livsproces 8 Ex_ indd 8 30/04/

7 Ex_ indd 9 30/04/

8 sive, og murene nærmer sig en tilstand af opløsning. Indgangspartierne bliver mere markerede, mens formerne begynder at ordne sig i symmetrier. Det, som tidligere forekom at være en arkitektur bygget indefra og ud, synes nu afløst af det modsatte, helt i tråd med tidens generelle behov for individualitet. De tidligere plusord som strenghed og homogenitet erstattes af ord som kompleksitet og formglæde og inspirationerne fra historisk arkitektur står i kø for at blive fortolket og omsat. Således også i Exners arkitektur, hvor et gradvist mere frigjort og dekorativt udtryk flugter med postmodernismens kulmination i slutningen af 1980 erne. Men det må fastslås, at bagved farverne og de kapriciøse former forbliver den konstruktive logik og aflæselighed intakt, ja den forstærkes sågar. Alt kan begrundes med enten statiske, klimamæssige eller andre funktionelle fordringer. Det pyntelige i Exners arkitektur er ikke blot form for formens egen skyld, men er altid til stede for at illustrere eller tydeliggøre et byggeteknisk problem eller en specifik funktion. Det er også udtryk for en fascination af skønheden i kræfternes organiske forløb, således som det kan ses i træets vækstformer. De krogede tilia cordata lindetræer i parrets egen have, som Johannes gennem eksakte beskæringer har presset til grænsen for deres statiske formåen, står som et sindbillede på de store laminerede træsøjler i Koldinghus, hvis slanke former på tilsvarende vis synes spændt op til det yderste. Det kunne have været gjort enklere, men hvis statikkens principper skal tale deres tydelige sprog, kræves i Exners øjne en form for accentuering eller poetisk analogi, som en af deres helte, John Ruskin, kaldte det, tilsvarende de slanke søjlers spindelvævsagtige forgreninger i en gotisk katedral. Det er denne trang til at fortælle historier med deres arkitektur, som Inger og Johannes Exner altid har været optaget af. Historier, der kan fange folks opmærksomhed og gøre arkitekturens bygningsfysiske vilkår forståelige for alle. Hvis man tilmed har lidt kendskab til arkitekturhistorien, så finder man i Exners huse myriader af historiske referencer, som føjer yderligere dimensioner til fortællingen. Som åbne opslagsværker beretter de om erfaringer og sammenhænge, som har været vigtige for Exners at give videre. Det, der ved første øjekast kan synes for privat, kompliceret eller pyntet, vil for den tålmodige iagttager vise sig ladet med betydning. Det er denne betydningsladning, som Exners bygninger bliver stadig rigere på, efterhånden som parret lærer at beherske deres fag. Hvor de tidligere bygninger står som monumenter over en rendyrket enkelhed, præget af få, råt bearbejdede materialer, så er den sene del af produktionen karakteriseret ved mere sammensatte, farverige og detaljerede kompositioner. Bagom det hele genfindes imidlertid den samme bestræbelse på at skabe bygninger med tæt kontakt til omgivelserne, tyngdekraften, vejrliget og ikke mindst til de daglige brugere af husene. Af samme grund har Exners aldrig opfattet deres bygninger som fuldendte på indvielsesdagen. Det er først, når patina og slid gennem en årrække har påvirket bygningen, at den begynder at falde på plads og blive en del af historien. Arkitekturen er en åben livsproces, der udvikler sig over tid. En bygnings fulde potentiale vil derfor først vise sig, når den igennem hverdagens brug og slitage har fået sin egen historie. I Inger og Johannes Exners optik bekræfter arkitekturen derfor først sit virkelige værd, når den har vist sig modstandsdygtighed over for tidens uforudsigelige påvirkninger. Der er ikke den bygning, det hjørne, det motiv Inger og Johannes Exner ikke kan redegøre for ned i mindste detalje. Intet er tilfældigt, alt er gennemovervejet og kan begrundes med historien, teorien, materialet, håndværket, byggeteknikken, lyden, luften, lyset og regnen. Den tætte og ofte kritiske dialog imellem forfatteren og arkitekterne har givet anledning til mange intense diskussioner. Det er i høj grad takket være denne dialog, at det meget omfattende og facetterede materiale har kunnet sorteres og omsættes til en sammenhængende helhed. Det har tidligt i processen stået klart, at Inger og Johannes Exners produktion ikke bør skilles ad. Ligesom deres privatliv altid har været dybt infiltreret i deres arbejde, er der en kausal sammenhæng imellem deres livsholdninger, teorier og værker, hvad enten det er en ny kirke, en bolig eller en restaureringssag, der har skullet gennemføres. Det har derfor været naturligt dels at forene det biografiske stof med det monografiske, dels at behandle værkerne under en samlet fremstilling. Det er mit håb, at bogen vil give læseren en tilsvarende opfattelse som den, jeg har fået gennem disse studier nemlig at Inger og Johannes Exners arkitektur rummer en enestående rigdom og dybde, der i nogen grad har været undervurderet, men som ikke desto mindre vil kunne inspirere enhver med interesse for arkitektur. 10 Ex_ indd 10 30/04/

9 Ex_ indd 11 30/04/

10 ningspunkt for efterkrigstidens mest reformivrige kirkebyggere. Således også for Inger og Johannes Exner, som med deres anden kirke, Nørrelandskirken, brød radikalt med deres første, nærmest fuldkomne kirke. Det ydre blev skrællet ind til benet, og kræfterne blev koncentreret om udformningen af det indre. Det forekommer os betydningsfuldt skriver Johannes Exner i en tekst fra 1973 om Nørrelandskirken, at man genoptager analysen af den protestantiske kirkebygnings problematik, og at man indtil videre undlader barokkens raffinering af arkitektur og ydre lækre arkitekturdetal jer, men snarere lader det ydre blive af demonstrativt enkel, prunkløs form, som mange måske nok vil synes er kedelig eller grim, men som i sit indre søger at afklare den protestantiske kirkebygning. Som hjælp hertil kan peges på blandt andet de tanker, der ligger i circumstantesbegrebet [ ] som må vedrøre kristne hovedsynspunkter om fællesskab og næstekærlighed. 37 Kombinationen af det grimme ydre og det subtilt koreograferede indre kommer i særdeleshed til udtryk i de tre kubiske murstenskirker fra 1960 erne, Nørrelandskirken, Præstebro Kirke og Islev Kirke. Nørrelandskirkens store karske murstensklods fremstår udadtil tør og nøgen, helt uden forsøg på at konkurrere med det præcist koreograferede indre. Endnu mere dramatisk forekommer denne kontrast i Islev Kirke, hvis distinkte og sparsomt sitrende lysindfald opfylder rummet med en enorm kraft, der går gennem marv og ben. Heller ikke Præstebro Kirkes kedelige murstenskube afslører noget om kirkens indvendige rigdom. Her anvendes circumstantesprincippet kontrolleret, alt imens den store nedhængte stålkuppel sender himmellyset durk ned imod alteret, omkring hvilket opmærksomheden fortættes. Kun den omsorgsfulde omgang med murværket fortæller, at det er de samme arkitekter, som stod for Sct. Clemens Kirke i Randers. Alt er forandret. Springet fra type til liturgi er foretaget, og Danmark er for alvor kommet på Axel Rappes landkort. To subtilt koreograferede kirkerum fra Inger og Johannes Exners hånd. Til venstre, Præstebro Kirke set fra kirkerummets diagonale indgangsakse. Til højre, Islev Kirke set fra kirkerummets hovedindgang, hvor man først passerer under orgelpulpituret og derpå bevæger sig diagonalt gennem kirkerummet mod alteret. Ex_ indd 52 30/04/

11 Ex_ indd 53 30/04/

12 Koldinghus versus Castelvecchio For at illustrere, hvor radikalt Veneziacharteret var i en samtidig dansk kontekst, kan man kaste et blik på restaureringen af Sønderborg Slot, som stod på i årene Sønderborg Slot har en lang og dramatisk historie, der strækker sig tilbage til det 12. århundrede. Det har været forsvarsværk, middelalderborg og skiftevis været på de slesvigske hertugers og de danske kongers hænder. Det har været ombygget et utal af gange og er derfor bærer af en rig historie. En historie, der dog ved to tidligere tilfælde blev noget reduceret. Først med kong Christian 3.s og dronning Dorotheas ombygning fra til et firfløjet slot i renæssancestil, dernæst med amtmand von Platens ombygning fra til et stærkt forenklet barokslot med ensartede vinduesforløb. I perioden herefter har slottet gennemgået en omskiftelig tilværelse præget af de slesvigske krige og af skiftende ejere. Restaureringen fra blev udført af de kgl. bygningsinspektører Peter Koch og Jørgen Stærmose. Under deres ledelse blev det besluttet at føre slottet tilbage til barokudgaven fra Fagdelingen blev genoprettet, der blev udført kopier af de gamle vinduer og anlagt nye ensartede tage. Mange gådefulde historiske spor blev under denne proces fjernet. De gennemgribende reparationer af murværket blev udført med mursten, der i format og nuancer svarede til slottets eksisterende munkesten, og endelig blev hele murværket ensartet omfuget. Resultatet blev en homogen helhed, der gjorde det yderst vanskeligt at skelne nyt fra gammelt. Slottet havde fået en ny identitet, men fortælleværdien var blevet reduceret. Det var en restaurering, der ikke tog hensyn til teksten i Veneziacharteret, formuleret samme år, som arbejdet i Sønderborg blev påbegyndt. Men Peter Koch ( ), som var fætter til Mogens Koch, og hvis far sammen med Carl Petersen havde været en af hovedkræfterne bag klassicismens rehabilitering i 1910 erne og 1920 erne, har antagelig blot haft et andet ståsted end de nye tanker, Veneziacharteret proklamerede. Således minder facaderne på Sønderborg Slot f.eks. om Kay Fiskers Hornbækhus (1923), der med den barok-klassicistiske regelmæssighed i vinduesrytmen blev et ikon for den generation af arkitekter, Peter Koch tilhørte. Det handlede for Peter Koch ikke om bevaring af de mange lag, men derimod (i lighed med Christian 3.s og von Platens tidligere ombygninger) at give slottet en fast form og en entydig identitet. Ex_ indd 64 30/04/

13 65 Johannes Exners fotografier af Sønderborg Slot, taget i januar Restaureringen er tilstræbt udført med mindst mulig forskel på nyt og gammelt, hvilket kan ses af de nye gamle munkesten, indfældet omkring vinduerne. Denne metode irriterer Johannes Exner, fordi det sår tvivl om de historiske lags alder og ægthed. Det ødelægger i hans øjne bygningens troværdighed. Modstående side: Inger og Johannes besøgte Carlo Scarpas Castelvecchio i 1986, hvorfra de tre fotografier nedenfor stammer. Scarpas strategi er ikke adskillelse, men derimod sammensplejsning af det eksisterende og det tilføjede. Han skærer fra, lægger til og dækker til, alt efter situationen. Johannes Exner er kritisk over for denne metode, som han kalder dekadent. Hans fotografier afslører dog samtidig en fascination af værkets detaljer og sammenhænge. Restaureringen af Koldinghus blev påbegyndt omtrent samtidig med, at det nyrestaurerede Sønderborg Slot blev indviet. Koldinghus adskiller sig fra Sønderborg Slot ved, at Exners har arbejdet med en klar adskillelse af nyt og gammelt, og at ruinkarakteren er søgt bevaret. De har ligeledes værnet om de mange uensartede og skæve detaljer, hvad enten de repræsenterer noget originalt fra en af hovedperioderne eller er kommet til ved en af de senere restaureringer. Det er forbløffende, at to så store restaureringsprojekter, igangsat så tæt på hinanden og begge med staten som bygherre, har kunnet få så forskellige udfald. Hvis man skal finde et bedre sammenligningsgrundlag for Koldinghus, så er det mere oplagt at søge uden for landets grænser, nemlig til Castelvecchio i Verona. Den italienske arkitekt Carlo Scarpa ( ) påbegyndte sin restaurering af Castelvecchio i 1958, seks år før arbejdet på Sønderborg Slot blev påbegyndt. Castelvecchio repræsenterer en af de nye fremadrettede restaureringspraksisser, der blomstrede op efter anden verdenskrig, og som fik sit talerør gennem Veneziacharteret i Både i omfang og radikalitet kan denne restaurering sammenlignes med Koldinghus. Metoderne derimod er afgørende forskellige. Scarpa har ligesom Exners prioriteret klare forskelle imellem de originale og de tilføjede dele. Men Scarpa afholder sig ikke fra at redigere i originalsubstansen for at få sit æstetiske projekt til at virke. Stål- og betonelementer skærer sig direkte ind i de oprindelige konstruktioner uden tanke på, om de tilføjede dele skal kunne fjernes igen. Det er yderst gennemført som helhed og uhyre raffineret i stoflighed og detalje. Det er i høj grad et moderne restaureringsprojekt, som vedkender sig de historiske levninger i den forstand, at de udgør et modspil, man kan skære og redigere i til fordel for det samlede resultat. Det er en værkorienteret tilgang, hvor der af ruinerne fra fortiden rejser sig et nyt værk, der er så gennemkomponeret, at det ikke står til at ændre. Johannes Exner bøjer sig for Scarpas kunstneriske talent, men er meget kritisk over for hans restaureringsmetode: Scarpa er dekadent en udpræget æstetiker. Arkitekturen er jo et procesforløb. Ikke noget fikseret. 16 Den afgørende forskel på de to positioner er, at Exner lader fortælleværdien og fordringen om autenticitet gå forud for æstetikken, mens Scarpa går omvendt til værks med et deraf følgende mere afslappet forhold til det eksisterende. Ex_ indd 65 30/04/

14 I en tekst fra 1992 har Johannes Exner forsøgt at navngive tegnestuens metode som proceshistorisk bygningspleje, med hvilken det tilstræbes at være helt realistisk : Man anerkender, at al arkitektur, også den historiske, rent faktisk er involveret i et kontinuert historisk procesforløb, som sætter i gang straks efter, at bygningen er skabt. [ ] Under procesforløbet søges bygningens historiske autenticitet opretholdt eller styrket ved bevarelse af historisk betydningsfulde overflader, strukturer, bygningsdele, rester, spor, tilføjelser m.m. [ ] Subtraktioner af værdifulde eller neutrale tilføjelser bør derfor reduceres til et minimum, mens additioner, udført reversible, accepteres som løsning på nye aktuelle nødvendigheder og behov. Med denne holdning betragtes bygningen ikke som en passiv museumsgenstand, men som et dynamisk væsen. Arkitekten må som følge heraf acceptere, at hans tilføjelser kan blive uaktuelle og måske engang fjernet. Derfor må hans adderinger etableres uskadelige over for bygningens originalitet og autenticitet. Det vil sige, de skal være reversible. 17 Der er altså forskel på den måde, hvorpå additioner kan foretages. I Castelvecchio er der lagt et tykt lag puds eller stukkatur på de gamle mure. Stålprofiler, natursten og in-situ-støbte betondele er tæt integreret i den eksisterende konstruktion. Det er udført med permanens for øje. I modsætning til dette er alle tilføjelser på Koldinghus udført således, at de til hver en tid kan fjernes igen, kun efterladende sig minimale spor der, hvor de punktvist er naglet fast til de eksisterende mure. Alle overgange mellem nyt og gammelt består således af luft, som Johannes Exner plejer at sige. Foruden det bevaringsmæssige perspektiv ligger der en yderligere pointe heri, som taler ind i nutiden, hvor muligheden for genanvendelse i et ressourceperspektiv er blevet stærkt aktualiseret. Bl.a. gennem et begreb som design for disassembly, hvor arkitekturen og dens byggematerialer betragtes ud fra et cyklisk genanvendelsesperspektiv snarere end et fastlåst værkorienteret. 18 Hovedgrebet har også muliggjort, skriver Johannes Exner i 1989 om Koldinghus, at nye tilføjede bygningsdele let har kunnet defineres, målsættes, tegnes og fremstilles rationelt på fabrik som præfabrikerede elementer. Det har endvidere klargjort leveringsbetingelser og prissætning. 19 I Koldinghus er alle tilføjede dele således udført som præfabrikerede elementer, der efterfølgende er monteret på stedet. Johannes Exner er dog realist og erkender, at ikke alle indgreb kan gennemføres lige distinkt reversible. Men principielt bør størst mulig reversibilitet altid søges gennemført, skriver han i 1989 og fortsætter: Det vil tillige åbne for tanker, der appellerer til dyberegående studier og forståelse af bygningen, og åbne for nye inspirationer til tekniske og arkitektoniske løsninger, alt sammen baseret på den pågældende bygnings procesforløb, originalitet, autenticitet og identitet. Også i reversibilitetstanken bekræftes disse vigtige begrebers betydning for historiske bygningers procesforløb og fortidige og fremtidige livsforløb. 20 Det kan undertiden blive nødvendigt at gribe ind i det eksisterende materiale. Men hvis man fjerner noget, så skal det i Exners øjne gennemtænkes, og der skal helst være en gevinst forbundet dermed. I ruinsalen på Koldinghus var der eksempelvis behov for at hugge hul i muren for at forbinde to rum i underetagen i sydfløjen. Der var i forvejen en tilmuret åbning kronet med et gammelt muret buestik, som man passende kunne genåbne, mente bygherren. Men Inger og Johannes vægrede sig derved. Der fortælles en vældig historie dér, pointerer 66 Ex_ indd 66 30/04/

15 I Koldinghus er alle tilføjede dele klart adskilt fra ruinen, som overalt fremstår as found. Alle sporene i det eksisterende murværk er derved ikke alene bevaret, men også blotlagt. Herved er fortælleværdien i de mange historiske lag lige så rig som i 1972, da Exners påbegyndte deres arbejde. Modstående side: På grænsen mellem sydfløjen og østfløjen står en stor tyk mur. For at skaffe adgang imellem fløjene var der behov for at hugge et hul i muren. I stedet for at vælge den oplagte løsning at fjerne de resterende sten fra udfyldningen i en oprindelig passage valgte Exners at hugge et nyt hul ved siden af. Herved blev fortælleværdien i den oprindelige, men siden tilmurede åbning, bevaret. Øverst ses den oprindelige åbning, hvor nogle løstsiddende sten blev fjernet for at give plads til at trække ledninger under byggeperioden. Nederst ses den nye groft udhuggede åbning, som ikke er bredere end, at murværket kan opretholde sin bæreevne uden behov for tilført armering over åbningen. Eksemplet med de to åbninger, den forhenværende og den nye, stiller uværgerligt spørgsmålstegn ved Exners insisteren på det reversible. Den gamle åbning er tilmuret reversibelt, dvs. man kan nemt fjerne fyldningen og dermed genskabe den oprindelige åbning. Men Exners har valgt fortælleværdien frem for genskabelsen. Hvis kommende generationer vedblivende følger Exners holdninger, vil Exners tilføjelser aldrig blive fjernet uanset hvad man måtte mene om dem. Desuden er de udført så detaljeret og omhyggeligt, at alene tanken om at fjerne det hele igen for at vende tilbage til ruinen, er absurd. Exners idé om det reversible må altså først og fremmest ses som en symbolsk gestus, der skal anskueliggøre en livsfilosofi og et restaureringsprincip. Om det en dag vil blive fjernet er tvivlsomt. I givet fald ville det da blive gennemført af folk, der ikke deler Exners holdninger og gad vide hvad der så ville ske med ruinen. En fuldkommen genopførelse af Frederik 4.s slot måske? Den mulighed må Scarpas irreversible metode siges at være en sikring imod. Ex_ indd 67 30/04/

16 Murstenen er et universelt byggemateriale, udbredt overalt på kloden, hvor der er lerforekomster. Et præfabrikeret byggeelement med fast form, som igennem årtusinder er blevet nøje tilpasset menneskets fysiognomi og håndens størrelse. Skønt murstenen er industrielt fremstillet, er der ikke to sten, som er helt ens. Lerets beskaffenhed, karakteren af det tilførte grus, forskellige fremstillings- og brændingsteknikker giver et uensartet præg, som ikke alene er geografisk og kulturelt bestemt, men også kan iagttages sten for sten i samme brænding. Murstenens medfødte ujævnheder har fra begyndelsen nødvendiggjort brugen af et bindemiddel, indlagt imellem stenene under stablingen. Den plastiske mørtel sikrer, at de ujævne og porøse sten ikke knækker under vægten fra de andre sten. Den sikrer samtidig, at murværket under opmuringen kan tilpasses faste modulsystemer. Hvor murstenenes form er givet på forhånd, bestemmes mørtelens form først under selve murerarbejdet. Forholdet imellem den industrielle form og den håndgjorte fuge er måske netop det, der gør, at murstenen, trods hård konkurrence fra andre byggematerialer, er så sejlivet en størrelse. Det håndgjorte er med til at sikre, at det menneskelige øje kan holde ud at se på murværket i det lange løb. Billedhuggeren Ole Videbæk har sammenlignet murværkets fuger med en tone frembragt af et traditionelt analogt musikinstrument. Fordi en sådan tone ikke er en ren tone, men derimod tonen plus en mængde overtoner, får den en dybde, der modvirker, at øret trættes. 1 Jo mere det murede byggeri forsøger at imitere det industrielle byggeris ensartethed, desto mere enstonigt og trættende vil det forekomme for det menneskelige øje. En anden vigtig faktor, som er vanskeligere at indregne, er sporene af tidens gang. Med sin porøse overflade har teglstenen en meget patinamodtagelig overflade, der bevirker, at den efter relativt kort tid vil afspejle tiden. Fordi teglstenen kan stå ude i al slags vejr og klare sig over meget lang tid uden vedligeholdelse, udgør den en ret præcis tidsindikator, som enhver kan aflæse med det blotte øje. Teglstenen kan med andre ord opfattes som materialiseret tid. Det er bl.a. dette forhold, som er baggrunden for Inger og Johannes Exners store forkærlighed for tegl. Teglstenen tydeliggør arkitekturens karakter af en fortløbende livsproces, der giver dybde i synet på tilværelsen. I dens ru overflade lagres tiden og dermed erindringen om de foregående generationers liv og slid. Dertil kommer, at de små mursten nemt kan fjernes eller udskiftes med nye mursten ved reparationer og ombygninger. De nye sten vil typisk have andre nuancer eller formater, hvorved forskellige tidsperioder kan aflæses side om side. Murværkets kulturhistoriske rødder rækker imidlertid endnu længere ned. Den tyske arkitekt Gottfried Semper ( ) havde den opfattelse, at murværkets forbandt rummer reminiscenser af urgamle væveteknikker, symboliseret i fugesystemets flettede karakter. Da man i forhistorisk tid gik fra flettede vægge til mere holdbare murede vægge, var der i Sempers øjne en rest, som blev tilbage. Forbandtets sirlige fletværk af fuger og mursten, varieret i det uendelige, var et synligt bevis for kulturhistoriens kontinuitet og sammenhæng, mente han. 2 Anskuet gennem disse briller er murværkets kulturelle erindringskraft langt stærkere, end graden af slid og patina angiver. En af Inger og Johannes inspirationskilder, den tyske arkitekt Rudolf Schwarz ( ), gik endnu dybere i sin murværksteori. Han sammenlignede jordens sedimenter, dvs. de gennem millioner af år aflejrede lag på lag, med murværkets skifter af sten og fuger. 3 Med samme logik, som jordens sedimenter har bundfældet sig, forekom det ham, var murværkets lagdelte struktur opbygget. For Schwarz repræsenterede murværket således en naturlig fortsættelse af jordens geologiske processer. At teglsten gennem årtusinder tilmed er blevet fremstillet af råstoffer hentet fra jordens sedimentære aflejringer, føjer blot endnu et aspekt til Schwarz tanker. Murværkets mysterier Ex_ indd 80 30/04/

17 Ex_ indd 81 30/04/

18 Ex_ indd /04/

19 Ex_ indd /04/

20 Ex_ indd /04/

21 Sct. Clemens Kirke, Randers Fra foråret 1958, hvor Inger og Johannes Exner sammen med Knud Erik Larsen vinder konkurrencen om Sct. Clemens Kirke, og frem til indvielsen af kirken i 1963 gennemgår parret en mental udvikling, der bringer dem på stor afstand af netop denne kirkes udformning. Den meget positive modtagelse af kirken, som primært bliver fremhævet for dens smukke ydre, bekræfter desuden Exners i, at de har svigtet på de indre linjer. Ikke at de har sjusket med indholdet eller nedprioriteret udformningen af det, slet ikke. Nej, det handler derimod om den måde, hvorpå de har løst de liturgiske fordringer, som et kirkerum stiller. Her har de, i stedet for at spørge nærmere ind til selve kirkehandlingen og til den liturgi, den danske folkekirke hviler på, blot gentaget et hævdvundet planprincip, kendt fra middelalderens langkirker. 6 Kort efter kirkens indvielse hælder arkitekturkritikeren Nils-Ole Lund salt i såret, idet han i en ellers meget rosende anmeldelse funderer over, at man i den nyere danske tradition gør en dyd ud af klarhed og enkelhed, og at man af vane handskes bedre med den ydre arkitektoniske form end med det indre rum. Man har desuden på fornuftig vis søgt at løse funktionerne og derpå iklædt dem en form, der hviler på idealer som selvfølgelighed og naturlighed. Sct. Clemens har blændingsproblemer, påpeger Lund, og de sekundære rum får en tilfældig form præget af, at de blev tilovers, fordi de er lagt ned i den bastion under kirkerummet, der på grund af terrænfaldet levner et areal til fri afbenyttelse. Men hvad der tabes i rumudformningen, konkluderer Lund, vindes i eksteriøret, som til gengæld kan rejse sig med en stor klar form. 7 Nils-Ole Lunds bemærkninger bekræfter Exners i deres nye målsætning om, at de fremover vil bygge kirker med hovedvægt på interiøret og med et mere groft ydre, der ærligt afspejler det indre, således som de f.eks. så på deres studierejse i efteråret 1958, hvor især arkitekten Rudolf Schwarz firskårne St. Anna kirke i Düren fremprovokerede disse tanker. Ex_ indd /04/

22 Ex_ indd /04/

23 Hald Ege Kirke, Viborg På foranledning af en kreds af ildsjæle fra Hald Ege blev Inger og Johannes i 1963 bedt om at lave et skitseforslag til en selvbyggerkirke, der skulle opføres på et areal langs den gamle egeskov. På grunden lå en bronzealderhøj, som skulle bevares og medtænkes i anlægget, der også skulle rumme en kirkegård. Som følge af et uhyre begrænset budget foreslog arkitekterne kirken opført af billige gasbetonsten eller pladsstøbte betonsten, som også er nemme at håndtere for selvbyggere. Arkitekterne mødte hurtigt frem med det overraskende forslag at anlægge to 130 meter lange parallelle mure langs skovbrynet samt tilføje et stort halvcirkelslag omkring bronzealderhøjen til brug for kirkegården. Imellem de to lange mure skulle der fra øst mod vest i nævnte rækkefølge anlægges et tårn med have, et rektangulært kapel, en kvadratisk gårdsplads, et smalt anneks, en aflang parkeringsplads, en præstebolig og en gårdhave. Indkørsel skulle ske langs skovbrynet, og muren skulle kun brydes to steder ved parkeringspladsen samt ved gårdspladsen, der skulle fungere som kirkens offentlige samlingspunkt. På grund af et svagt stigende terræn fra vest mod øst skulle murene tillige trappe op undervejs og ved hvert hak tilføjes et skår, hvorfra man kunne kigge ind bag murene. Tagene skulle konstrueres af sortmalede gitterspær af grantræ og beklædes med bølgeeternit. De lange mure skulle ligeledes dækkes med bølgeeternit, mens gulvene og gårdspladsen skulle belægges med sveller fra Thisted-Fjerritslev-jernbanen, som netop var under afvikling. Bortset fra det sidste svellerne fra den nedlagte jernbane, som byggeudvalget var bekymrede for var for præget af tjære og oliespild så sagde man på en studs ja tak til hele pakken. Det var for byggeudvalget afgørende, at de kunne se sig selv og andre frivillige fra menigheden på byggepladsen uden at være alt for afhængige af professionelle håndværkere. Ligeledes spillede det ind, at anlægget havde en form for prunkløs højtidelighed, som tiltalte den kristne selvbyggermenighed. Der var således ingen modstand imod projektet, men tværtimod stor opbakning til, at det skulle gennemføres så hurtigt som muligt. Straks efter Kirkeministeriets godkendelse af skitseprojektet oktober 1964 blev byggeriets første etape sat i gang, og året efter fulgte anden etape, der betød, at man kunne holde gudstjenester fra og med 1. oktober Tredje og sidste etape annekset Ex_ indd /04/

24 Mens byggeriet af Sct. Clemens Kirke står på, lykkes det for Inger og Johannes at blive engageret til hele tre betydningsfulde kirkeopgaver, som giver dem muligheden for i praksis at afprøve deres ideer om circumstantes. I april 1961 bliver de udråbt som vindere af konkurrencen om en ny stor kirke i Holstebro, og året efter bliver de bedt om at tegne en ny kirke i Islev. Inden Holstebro-konkurrencen bliver de tillige bedt om at udarbejde et skitseforslag til en ny kirke i Herlev, men den proces sættes dog først i gang lidt senere. Selvom der går otte-ni år, før alle tre kirker er indviet, så er de alle præget af det tankesæt, som Inger og Johannes var optaget af i tiden efter deres rejse i Vesteuropa i efteråret De ville væk fra langkirken og hen imod en mere demokratisk rumform, hvor menigheden ser hinanden i øjnene og er i tættere kontakt med præsten. Og de ville lægge hovedkræfterne i udformningen af kirkerummet og tillade det ydre at stå mere groft og rudimentært. De ville bygge indefra og ud, ikke omvendt. Og frem for formen, ville de dyrke stofligheden og lyset. Nørrelandskirken, Holstebro Igennem tre måneder i vinteren og foråret 1961 arbejdede Inger og Johannes intensivt på deres konkurrenceforslag til Nørrelandskirken. Projektet var næsten færdigtegnet, da de kom i tvivl om projektet, der var bygget op over en ellipseformet kirkesal. Tre dage før konkurrencens deadline stod det dem pludselig klart, hvordan projektet burde udformes. De besluttede sig dog for at færdiggøre det første, gennemarbejdede forslag, men forsøgte samtidig at nå at få tegnet det nye. Det blev tegnet som små skitser på kvadreret papir, som efterfølgende blev opfotograferet til de krævede størrelser og begge forslag blev indsendt rettidigt. Inger og Johannes følte sig overbeviste om, at det nye forslag var det rigtige, og stor var glæden naturligvis, da de fik meddelelsen om, at deres alternative skitseforslag havde vundet 1. præmie. Dette skitseforslag blev også udgangspunktet for den endelige kirke, som efter et byggeforløb på godt 4 år blev indviet 21. september Kubiske kirker Ex_ indd /04/

25 Ex_ indd /04/

26 Præstebro Kirke, Herlev Inger og Johannes blev tilknyttet som arkitekter for en ny kirke i Præstebro Sogn i Herlev allerede i 1960, men de første skitser så dog først dagens lys i 1962, hvor man havde fundet en passende grund. Det første forslag tog som den nuværende kirke udgangspunkt i et stort, kubisk kirkerum omkranset af menighedssale og sekundære rum. Men tagkonstruktionen var anderledes markant, idet der fra to diagonalt placerede hjørner rejste sig to karakteristiske spidser, hvorfra der var udspændt en serie stålwirer. Wirerne dannede et hængende net, som skulle sprøjtes med beton, hvorved der dannedes en tagform, der indefra gav mindelser om en omvendt kuppel. Men da planerne om højhuset ved det nye Herlev Sygehus lige overfor kom for en dag, ændrede arkitekterne til bygherrens ærgrelse projektet. Spidserne, som ragede relativt lidt op, ville imidlertid i sammenligning med den enormt høje patientbygning, 125 m, give kirken et forkert og anstrengt himmelstræbende udseende. Således forsvarer Johannes Exner beslutningen i Præstebro sogns Kirkenyt. Det ville være en kirke, som gav udtryk for at være bygget udefra i stedet for indefra, som det nu er søgt gjort. 2 Præstebro Kirke er bygget på den grundtanke, at man skal igennem kirkesalen, uanset hvilket ærinde man har i kirken. Den kvadratiske kirkesal rejser sig, lidt forskudt fra midten, op fra en rektangulær bygning i ét plan med fladt tag. Indgangen og våbenhuset er anlagt i bygningens sydøstlige hjørne med adgang fra Tornerosevej. Fra våben huset, hvorfra der er diagonalt udsyn gennem kirkesalen, kan man enten gå ned til møderummet i kælderen, eller man kan som daglig gæst gå imod kontorlokalerne via to søjlegange, som flankerer kirkesalen. Salens gulv er nedsænket tre trin, svarende til en siddehøjde på kanten af søjlegangen. Det sænkede niveau øger fornemmelsen af at træde ud i et stort højloftet rum. Det første, man uvilkårligt bemærker, er den store nedhængte ovenlyskuppel eller dagslysekrone, som Exners kalder den, der sender ovenlys direkte ned på det centralt placerede alterparti. Lyset forstærkes via ned- Ex_ indd /04/

27 Ex_ indd /04/

28 Når øjnene har vænnet sig til kirkesalens svage lys, bemærkes først de fantastiske murflader, der vibrerer i baggrunden som urolige keramiske strukturer af en overvældende, sanselig styrke. Man bemærker dernæst loftets nedhængte tømmerkonstruktion, som rager fire meter ned i rummet. Et retningsløst rumgitter i et retningsløst rum, som Johannes Exner udtrykker det. Målt i forhold til Nørrelandskirkens rolige loftsflade, så er denne loftsform mere dominerende. Men den har til gengæld en tektonisk klarhed i sin konstruktive opbygning, der giver et meget taktilt modspil til murværkets lige så tydelige tektonik. Og så er det en billigere og mere ærlig loftsudformning end den plane loftsflade, som kræver meget store skjulte dragere. Man undgår heller ikke at bemærke det meget fabulerende orgel, der på dekorativt udskårne, rødmalede stålsøjler er løftet op over salens indgangsparti. Orgelets organisk udskårne frontplader og orgelpiberne er malet i en blåviolet farve skala, der skal fremhæve orgelets progressive tonalitet. I forhold til de foregående kirkers mere diskrete Mogens Koch-inspirerede orgler er her tale om en ny udvikling i Exners orgelpraksis, som går imod en mere fri fantasi, der ikke længere forsøger at underordne sig rummet. Det rødmalede stål går igen i kirkebænkene og på knæfaldet, mens prædikestolens podie og alter bordet er i tegl. Bænkene orienterer sig som i Præstebro og Nørrelandskirken omkring alteret i tråd med Johannes Exners ideer om circumstantes -princippet, beskrevet i kapitlet Den inkluderende kirke. En foldevæg mod naborummet eller det såkaldte pejserum muliggør en udvidelse af salen ved særlige lejligheder. Den nedhængte loftskonstruktion er samlet på byggepladsen og ved hjælp af kraner løftet på plads. De 16 fødder, fire på hver side af konstruktionen, hviler i hver sit hul i muren. Det dunkle kirkerum har en meget stærk atmosfære, præget af de rå og karakterfulde materialer, der synes næsten levende. Dette karaktertræk er understreget af de bølgende rækker af levende lys, hvis sodaflejringer på væggene afmærker tidens langsomme gang. Ex_ indd /04/

29 Kirkens udearealer er tilplantet med birketræer en direkte reference til Lewerentz Markuskyrkan i Björkhagen (birkehaven) ved Stockholm. På grundens sydlige trekant er opført en serie små, buttede spejderhytter og en stor udendørs pejs, opmuret på tilsvarende vis som kirken. I dette formindskede format kan man for alvor se virkningen af det grove murværk, idet der er flere hjørner og nicher, som skal tilpasses med ekstra mørtel. Hytterne er desuden med til at give anlægget et klosteragtigt præg, som i det hele taget udgør en væsentlig grundstemning for kirken. Islev Kirke er kulminationen på den særlige murværkspraksis udviklet af Exners igennem 1960 erne. Men det er i lige så høj grad en kulmination på Exners tidlige tanker om kirken og dens rum og stemninger. Et spartansk, robust og præcist gennemført mesterværk, der kun vil vinde i styrke og omdømme, som tiden går. Ex_ indd /04/

30 Ex_ indd /04/

31 Ex_ indd /04/

32 Under arbejdet med de tre kubiske murstenskirker tilflyder der Exners to nye kirkeopgaver, som begge kalder på andre materialer end tegl. I det modernistiske Täby, en forstad til Stockholm, er tegl ikke fremherskende. Her blandt bydelens rette linjer og facader synes en længe næret idé om en stram glaskirke at være mere oplagt. Ligeledes giver mødet med Aalborgforstaden Gug, hvis elementbyggeri helt igennem er præget af Aalborg Portlands tilstedeværelse, ikke indtryk af, at teglsten er det rette svar på en ny kirke. Dette vækker en trang hos arkitekterne til at forsøge at transformere sproget i de kubiske murstenskirker til en lige så gennemført variant i beton. At tænke på betonen ligesom tegl. Det ender med at blive Islev Kirkes tre sammenkædede, successivt forhøjede murstenskasser, som bliver forlægget for Gug Kirke. Gug Kirke, Aalborg , 1996 Det første forslag til Gug Kirke er væsensforskelligt fra det endelige forslag. Udgangspunktet var en udnyttelse af betonens plasticitet. Forslaget domineres af et højt, slankt, skibsformet betonvolumen, der afsluttes i den smalleste ende med en parabelformet betonskive adskilt fra hovedbygningen med smalle lodrette lyssprækker. Til venstre for dette et noget højere foldet betontårn. Resten af anlægget præges af en modernistisk længebygning og en kantet, pladsomkransende mur. Da byggeriet kom i gang i 1971, var det imidlertid et helt andet projekt, der blev taget afsæt i: et stort kubisk betonvolumen som kirkesal og tre mindre blokke i faldende højder rummende mødesale og diverse birumsfaciliteter. De fire betonblokke er kædet sammen ved hjælp af smalle glasovergange, der fra oven og fra siderne leder lys ind i rummene. Facaderne og de bærende skillevægge er jernbeton, støbt på stedet. Det bærende system består endvidere af præfabrikerede betonbjælker udformet som dobbelte T-profiler. Indervæggene er beklædt med isolerende letbetonplader, og de lette skillevægge er opført i letbetonblokke, som kan fjernes efter behov. Behandlingen af betonoverfladerne er et kapitel for sig. Ydervæggene er støbt på stedet med simpel bræddeforskalling. Men i stedet for som normalt at anlægge bræddeforskallingen vandret eller lodret er den orienteret diagonalt på fladerne. Det giver en markant effekt, som afhængigt af vejr- og lysforhold fremkalder meget varierede udtryk. Fra de klare skyggetegninger ved solens skrå indstråling til den dramatiske virkning efter regnskyl, hvor vandets aflejringer understreger formen. Den diagonale forskalling er i princippet den eneste ekstraordinære effekt, der er tilført kirkens ydre, som tegner sig med simple primærformer. Et stort bugtet trappelandskab med krumme, lodret bræddeforskallede betonmure præger kirkens forplads et sandt mekka for folk, der holder af betonens materialitet og formmuligheder. Betonkirken og glaskirken Ex_ indd /04/

33 Ex_ indd /04/

34 Det er et højst originalt rum, som med garanti ikke findes tilsvarende noget andet sted i verden. Den gensidige befrugtning imellem nyt og gammelt, imellem det grove og det fine, det grimme og det skønne har en meget stærk virkning. Den anelsesfulde fornemmelse for fortidens ekstravagance og det tvetydige forhold imellem ude og inde, som gadelamperne og fortovene skaber, er med til at skabe denne unikke sammenhæng, som for den moderne iagttager rækker dybere og er langt mere sanselig end en rekonstruktion. Og så er det oven i købet en langt billigere løsning, end hvis man skulle rekonstruere alle rummets oprindelige detaljer. Det er et rum, der har noget både til intellektet og til hjertet. Man behøver hverken at være bygningsarkæolog, kunsthistoriker eller arkitekt for at opleve det. Enhver kan stille sig på balkonen, falde lidt i staver og derpå fornemme, hvorledes nuancerne i fortællingen langsomt meddeler sig. Christian 4.s Kirkesal bliver af og til brugt til receptioner, koncerter eller udstillinger, men rummet synes i sig selv at være den stærkeste udstillingsgenstand. Christian 4.s Kirkesal gjorde det tydeligt, hvad arkitekternes hensigt med restaureringen af Koldinghus i udgangspunktet var. Men kigger man nærmere på det første forslag fra 1973 til ruindelens istandsættelse, så er der dog en væsentlig forskel. De simple, industrielle stålelementer, der spillede ind i de tidlige overvejelser, er i Christian 4.s Kirkesal afløst af nogle langt mere gennemdesignede objekter. Det behøver man blot at kigge på lysekronerne for at konstatere. Men det ses også i den søjle bårne træbalkon, hvis snedkermæssige udførelse er anderledes sofistikeret i detaljerne, end det første forslags mere interimistiske formsprog lagde op til. Hvis man retter blikket lidt bagud i Exners egen produktion, til perioden fra , så ser man en tilsvarende udvikling, eller modning om man vil, i arkitekternes arbejde. Eksempelvis er Sædden Kirke, som blev indviet i 1978, rig på forfinede og sine steder ganske dekorative detaljer, som ikke sås tidligere i Exners arbejder. Det er også i denne periode, hvor de begynder at få øjnene op for barokken, som de ellers tidligere har betragtet som lovlig dekadent. Det kan således konstateres, at deres kirkesal på Koldinghus ikke alene blev motiveret af, at offentligheden skulle imponeres, men også af, at arkitekternes egne interesser havde flyttet sig på de syv år, der gik fra det første forslag og til Christian 4.s Kirkesals indvielse i Christian 4.s Kirkesal. Plantegningen med de indtegnede stjernelysekroner samt skitser til gadelamper, bolte og møtrikker. Modstående side: Murenes enorme tyngde og deres forrevne og changerende overflader skaber maksimal kontrast til de tilføjede dele. Lamperne og de spinkle lysekroner kan fjernes på en eftermiddag, og så står kun det nøgne rum tilbage. 230 Ex_ indd /04/

35 231 Ex_ indd /04/

36 Ufatteligt uvedkommende her og uden relation til rummenes karakter. 1 Sådan beskriver Johannes Exner den vejledning til indretning af slottets sydvestlige hjørne, som findes i Boligministeriets Betænkning om Koldinghus. Man foreslog her at indsætte tre etager: én til skiftende udstillinger, én til opsætning af Ahrenfeldts paneler og én til kontorer. 2 I netop dette hjørne var der flere spor efter Christian 3.s og dronning Dorotheas slotskapel, som spændte over de to nederste etager. Dette rum er af særlig historisk interesse, idet det var landets første protestantiske kirkerum. Kong Christian 3., som havde indført reformationen i Danmark i 1536, havde selv indrettet rummet efter grundige teologiske studier og personlig korrespondance med bl.a. Martin Luther. I Christian 4.s tid blev kapellet nedlagt og underdelt i to etager. Øverst indrettedes en kongelig stue med kamin, nederst etableredes et slotsbageri med to store stenovne. Herfra førtes en stor skorsten op langs nordvæggen, hvor den forsynede de ovenliggende rum med overskudsvarme. I Frederik 4.s periode menes denne rumdeling at være blevet fastholdt. 3 Der er fortsat spor efter kapellets fire høje, slanke vinduer, Christian 3.s private pulpitur og bageriets skorsten. Frederik 4.s æra har sat sig spor i form af de ensartede barokvinduer, der brutalt er blevet indpasset i det tidligere kapels høje vinduesnicher. Som et ekstra lag i denne fortælling kan lægges brandens hærgen og ruinperiodens yderligere erodering i løbet af de ca. 170 år, murene stod uden tag. I Exners øjne var det derfor en alvorlig sag blot at etablere en stabel rum, der ikke tog hensyn til hjørnets særlige historie. På samme måde forholdt det sig med hele sydfløjen og det stærkt nedbrudte sydøstlige hjørne. Her foreslog Betænkningen en tilsvarende etageinddeling, svarende til den oprindelige. Sydfløjen skulle have restaurant og cafeteria i kælderetagen og bibliotek, kontorer og udstillingslokaler i stueetagen. På første sal skulle Den hvide Sal indpasses, idet man for at give plads til en rekonstruktion af Christian 4.s dansesal i vestfløjen blev nødt til at flytte Den hvide Sal. På anden sal skulle der indrettes kontorgang. I sydøsthjørnet foresloges indretning af depoter, køkken og kontorer på de tre etager. Sydfløjen gik tidligere under navnet kongefløjen. Her havde Christian 3. og dronning Dorothea indrettet deres bolig på første sal, hvorfra der via en åbning, der stadig er rester fra, var direkte adgang til kapellet. I stueetagen havde kongens lensmand sine faciliteter, mens hoffet holdt til på anden sal. Denne indretning blev i hovedtræk fastholdt af alle de følgende regenter frem til branden i En lang række spor efter de mange ombygninger, herunder rester af pejse, skorstene og adskillige gådefulde tilmuringer, buer og knaster vidner om en lang og indholdsrig historie, som man i Exners øjne gør både huset og samfundet uret ved at negligere. Det var det, de havde forsøgt at vise med deres første forslag fra 1973, hvor de imidlertid tog helt fejl af offentlighedens og myndighedernes syn på deres vision for slottet. Man var ikke klar til en så simpel og interimistisk løsning. Man ville have mere slot for pengene! Udfordringen bestod nu i at fastholde den kompromisløse tilgang til bygningens historiske fortælleværdi, fremsat i deres fempunktserklæring i 1973, og samtidig skabe nogle rum, der kunne betage den årvågne og kritiske offentlighed. Koldinghus Ex_ indd /04/

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Lade ved Sostrup Slot

Lade ved Sostrup Slot Arkitekttegnestue KalmarKastanje Sostrup Slot ligger i Gjerrild Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1599-1606. Pejlemærker for brugerforeninger til Sostrupladen kunne være: Borgerforening

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORTIDEN I FREMTIDEN. Jens Andrew Baumann, Baumann Arkitekter 22. august 2013

AT ARBEJDE MED FORTIDEN I FREMTIDEN. Jens Andrew Baumann, Baumann Arkitekter 22. august 2013 AT ARBEJDE MED FORTIDEN I FREMTIDEN Jens Andrew Baumann, Baumann Arkitekter 22. august 2013 OBJEKT REGISTRERING/DOKUMENTATION FORTOLKNING (RESTAURERINGS)HOLDNING ABSTRAKTION FORM & TILFØJELSE FORNYELSENS

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence 6 GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence Lunden Pavillonen Orangeriet Historie og nutid Plassering Miljø og atmosfære Historiens

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand REGNVANDSSYSTEMER - tagrender med stil VMZINC regnvandssystemer er en smagfuld og elegant løsning, når det drejer sig om montering af tagrender

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

F O R S L A G T I L K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Vinderup Kirke- og kulturhus - rev.1d3. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Vinderup Kirke- og kulturhus - rev.1d3. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P NORD - Nyt Kirke- og Kulturhus - KIRKEHAVE m. bålsted,

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/9 Sveriges-turen startede med et ganske kort kig i Annestad, der ligger lige, når man kommer over med

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

VMZINC regnvandssystemer

VMZINC regnvandssystemer REGNVANDSSYSTEMER VMZINC regnvandssystemer - zink til vand Sådan køber du regnvandssystemerne fra VMZINC: Er du nu blevet inspireret til at montere regnvandssystemerne fra VMZINC på dit hus, så kontakt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Skifer i fibercement. En smuk og tidløs løsning. www.cembrit.dk

Skifer i fibercement. En smuk og tidløs løsning. www.cembrit.dk Skifer i fibercement En smuk og tidløs løsning www.cembrit.dk Enkelhed fremhæver bygningens arkitektur Med et skifertag i fibercement får du en tagløsning præget af elegance og enkelhed. Du får et tag,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Som om det altid har været en del af vores by, ligger Skuespilhuset unikt placeret ved havnebassinet på Kvæsthusmolen

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

PLAN + OPSTALTER 1:100

PLAN + OPSTALTER 1:100 INTRO: Pavillonen er den første i en serie på tre pavilloner, med hver deres unikke tema, som skal opføres i Gl. Holtegaards bakokhave de næste tre år. Temaet for denne pavillon er Orangeri. Beskæftigelsen

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Grand Vue Holtegaard

Grand Vue Holtegaard Grand Vue Holtegaard Grand Vue Holtegaard indfinder sig arkitektonisk midt i symmetrien i Gl. Holtegaard komplekset, nærmere betegnet placeret imellem hovedbygningen og det barokke haveanlæg. Med forslaget

Læs mere

ARKITEKTONISK KULTURARV HVAD OG HVORDAN FORSVARE, FORSTÆRKE OG FORMIDLE. En intro til fagområdets teoretikere

ARKITEKTONISK KULTURARV HVAD OG HVORDAN FORSVARE, FORSTÆRKE OG FORMIDLE. En intro til fagområdets teoretikere ARKITEKTONISK KULTURARV HVAD OG HVORDAN FORSVARE, FORSTÆRKE OG FORMIDLE En intro til fagområdets teoretikere Grith Bech-Nielsen cand.arch., Ph.D. VIA University College Afdeling for Forskning & Udvikling

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Sidder I lige nu og drømmer om et fritidshus, der kan rumme alle jeres ønsker - så kan Grønbo hjælpe jer.... et

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

CEMBRIT SKIFERTAG. Cembrit Skifertag. En smuk og tidløs løsning

CEMBRIT SKIFERTAG. Cembrit Skifertag. En smuk og tidløs løsning Cembrit Skifertag En smuk og tidløs løsning Cembrit 40 x 40 Diagonal Skifer Sortblå Enkelhed fremhæver bygningens arkitektur Med et skifertag i fibercement får du en tagløsning præget af elegance og enkelhed.

Læs mere

EN BEVÆGELSE I LANDSKABET - NYT MARITIMT VIDENCENTER I TUNGEVÅGEN

EN BEVÆGELSE I LANDSKABET - NYT MARITIMT VIDENCENTER I TUNGEVÅGEN EN EVÆGELSE I LANDSKAET - NYT MARITIMT VIDENENTER I TUNGEVÅGEN 0.0 +2.5 0.0 A +5.0 PLADS FOR AD, FISKE OG ANKOMST MED ÅD TUNGENES FYR +5.5 +7.5 0.0 +2.5 +5.5 +5.0 NYT MARITIMT VITENSENTER 0.0 TUNGEVIKA

Læs mere

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark CASE Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark Arkitekt/ designer: STUDIOBAKI LAVENERGIHUS MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Villaen i København er opbygget af færdige, præfabrikerede skræddersyede

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere