Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf , dr@fgb.
|
|
- Mathias Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf , dr@fgb.dk
2 Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har brug for at komme op og trække luft, har flere unge grønlændere på efterskole i Danmark brug for et åndehul for at kunne gennemføre deres efterskoleforløb og hermed opnå det sociale og faglige udbytte, som efterskoleoplevelsen giver andre unge. Formål Formålet med Allu er at sikre, at grønlandske unge på efterskole i Danmark gennemfører deres efterskoleophold og tilegner sig viden og erfaring, de kan bruge efterfølgende, så de er bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 20 % af de 300 grønlandske unge, der hvert år er på efterskole i Danmark, afbryder deres ophold. Frafaldet blandt grønlandske elever er både højere end den danske frafaldsprocent og har siden 2005 været stigende. 1 Efterskoleophold er en vigtig del af den grønlandske uddannelsesstrategi, da det er med til at ruste de unge til at gennemføre en uddannelse efterfølgende. At støtte unge til uddannelse er nødvendigt i den aktuelle situation, hvor 62 % af unge mellem 16 og 18 år er uden arbejde eller tilknytning til uddannelsessystemet i Grønland. Der er behov for, at et tilbagevendende tilbud udvikles og iværksættes, så flere grønlandske unge gennemfører deres efterskoleophold. Projektet er et pilotprojekt, som skal sikre, at de unge, som normalt ikke ville gennemføre deres efterskoleforløb, og de unge som ville være blevet socialt marginaliseret, får et åndehul fra efterskolehverdagens udfordringer. Projektet er blevet til efter anbefaling i rapporten Grønlandske Unge på Efterskole i Danmark (2014) gennemført af Efterskoleforeningen på bestilling af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling ved Grønlands Selvstyre. Baggrund De danske efterskoler udgør som nævnt en vigtig del af Grønlands uddannelsesstrategi, fordi grønlandske unge skal kvalificeres til at kunne gennemføre en uddannelse, som i langt de fleste tilfælde foregår på dansk, også i Grønland. Mange skoler og uddannelsesvejledere er gode til at få de unge på efterskole i Danmark. 1 Efterskoleforeningen; Grønlandske unge på Efterskole i Danmark, 2014
3 Hvert år vælger ca. 300 unge grønlændere således at tage på efterskole i Danmark. Det svarer til ikke mindre end 45 % af en grønlandsk ungdomsårgang. 2 På gymnasiet i Nuuk vurderer ledelsen, at de elever, som har gennemført et efterskoleophold i Danmark, er bedre rustede både fagligt og socialt til at gennemføre gymnasiet. 3 Det betyder, at et succesfuldt efterskoleophold er en måde at sikre, at de unge ikke havner i den meget kedelige og nævnte statistik; at 62 % af de grønlandske unge mellem 16 og 18 år er uden tilknytning til uddannelsessystemet. De unge, der vender tilbage til Grønland pga. et afbrudt efterskoleophold, bliver nemt en del af statistikken. 3 Der skal derfor gøres en særlig indsats for at løse de udfordringer, som en relativ stor gruppe af grønlandske unge møder på deres efterskoleophold i Danmark. Det er en indsats, som skal gøres, mens de unge er på efterskole, og således en indsats, der skal ske i Danmark. Vi har i Foreningen Grønlandske Børn tidligere haft succes med at afholde weekender for grønlandske efterskoleelever i Danmark (skoleåret 2010/11). Weekendaktiviteterne fungerede som et åndehul fra efterskolehverdagen. I praksis betød det en øget trivsel for de unge, der deltog i projektet. De kunne efterfølgende fortælle, at weekenderne gav fornyet energi og var medvirkende til, at 90 % af de deltagende gennemførte deres efterskoleophold. Mål At i alt 80 grønlandske unge på efterskole i Danmark, der er i risiko for at afbryde deres efterskoleophold, deltager i projektet (20 unge det første år, 60 unge det andet år). At 75 % af de deltagende unge gennemfører deres efterskoleophold At de unge oplever, at deres deltagelse i projektet har haft betydning for, at de har gennemført efterskoleopholdet At de unge på deres respektive efterskoler går fra en perifer til en mere integreret del af det sociale fællesskab At de unge oplever, at de har fået udvidet deres netværk, som gavner dem her og nu men også på sigt i Grønland (fx i uddannelsessammenhæng, hvor de fleste skal flytte fra deres hjembyer for at uddanne sig) At de unge har en plan for deres videre uddannelsesforløb At Foreningen Grønlandske Børn udvikler en bæredygtig model med henblik på at kunne fortsætte og udbrede projektet 2 Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi; Uddannelse for alle, Efterskoleforeningen; Grønlandske unge på Efterskole i Danmark, 2014
4 Projektideen 4 Projektet løber over en to-årig projektperiode (to skoleår), hvor der udvikles og afprøves en model for, hvordan sårbare grønlandske efterskoleelever kan styrkes til at gennemføre et efterskoleophold i Danmark og få et godt udbytte af deres ophold. I projektets første år deltager ca. 20 unge. Her udvikles og afprøves de konkrete aktiviteter med de unge, se nedenfor. I projektets andet år skaleres projektet op til den størrelse, det skal fortsætte i efterfølgende deltagelse af ca. 60 elever. Den udviklede model tilpasses, og der etableres de nødvendige samarbejdsrelationer og økonomiske forudsætninger for, at projektet fortsat er levedygtigt efter projektperioden. Projektet består dels af 4 weekender i løbet af skoleåret i Danmark, dels af løbende opfølgning imellem weekenderne. En gruppe frivillige tilknyttes projektet og får til opgave at planlægge og gennemføre weekenderne, som udgør projektets omdrejningspunkt, ligesom de skal tilrettelægge og gennemføre den løbende opfølgning med de unge. De frivillige skal (i samråd med projektlederen) i den forbindelse sikre, at aktiviteterne samlet set skaber et frirum, hvor der er fokus på, at de unge opbygger et grønlandsk netværk under efterskoleopholdet etablerer et sprogfællesskab for de unge styrker de unges sociale kompetencer i en grønlandsk og tryg sammenhæng gør de unge i stand til at tackle integrationsproblemer på deres respektive efterskoler skaber et pusterum, så de unge har bedre overskud til at tackle efterskolehverdagen og får det nødvendige faglige og sociale udbytte af opholdet møder positive rollemodeller - i form af de frivillige - for de unge, der skal give inspiration til at gennemføre efterskoleforløbet og i det hele taget at tage en uddannelse tackler almindelige ungdomsproblemer i et kulturnært fællesskab Den løbende opfølgning forestiller vi os skal indbefatte brug af Facebook, besøg på efterskolerne og en form for mentorordning, hvor de unge får deres egen frivillig, som de kan have særlig kontakt med. På den måde kommer weekenderne ikke til at stå alene. I stedet bliver de en del af en koordineret indsats, hvor de unge ikke efterlades alene på deres efterskoler imellem weekenderne. Den endelige udformning af denne del af projektet udvikles i samarbejde med de frivillige. Weekenderne forventes at blive afholdt på efterskoler i Jylland, hvor langt størstedelen af de unge er på efterskole. Målgruppe Målgruppen er sårbare unge, der forventes at afbryde deres efterskoleophold før tid. I Grønland gør en række sociale forhold, at en tredjedel af børn og unge mistrives. 4 En stor del af de unge, som er i risiko for at afbryde efterskoleopholdet, vil uundgåeligt være i mistrivsel, allerede inden de kommer på efterskole i Danmark og er derfor potentielt dårligt rustede til at tackle sproglige, faglige og sociale udfordringer på efterskolen. Disse unge hører til projektets målgruppe. 4 SFI; Børn i Grønland, 2008
5 Projektets samarbejdspartnere vil bistå med at finde de unge, der er målgruppen for projektet. De unge vil således blive genkendt på efterskolerne og af De Grønlandske Huse. På efterskolerne vil lærerne kigge efter danskkundskaber og social integration. Hos De Grønlandske Huse vil man holde øje med de unge, som ikke har god kontakt til deres værtsfamilier, børn som kommer fra grønlandske institutioner og plejefamilier samt andre unge i risikogruppe for udsathed. Det første år skal pilotprojektet rumme 20 af de unge, som vurderes at være i risiko for at afbryde deres efterskoleophold. I projektets andet år er der plads til 60 unge i samme målgruppe. 5
6 Projekt opstart 2015 Individuelle mentorforløb 2016 Proces evaluering 2016 Individuelle mentorforløb Forløb 6 Fase 1 Pilotprojekt Pilotprojekt Fase 2 April - juli August September November Februar April August September November Februar Marts April Maj Frivilligrekruttering Etablering af samarbejde med efterskoler Efterskolestart Frivilliguddannelse Visitation af unge til projektet 1. weekendtur 2. weekendtur 3. weekendtur 4. weekendtur Etablering af samarbejde med flere efterskoler Frivilligrekruttering Efterskolestart Frivilliguddannelse Visitation af unge 1. weekendtur 2. weekendtur 3. weekendtur Slutevaluering 4. weekendtur Rekruttering af frivillige til fase 3 begynder Evalueringsrapport offentliggøres Tilbud i drift Fase 3 Tilbuddet driftes efter ovenstående model. Et økonomisk samarbejde indgås med relevante samarbejdspartenere.
7 Organisering Foreningen Grønlandske Børn er projektansvarlige for Allu og har som sådan ansvar for projektets fremdrift, økonomi og at sikre at de ønskede resultater opnås. 7 Projektets aktiviteter for de unge planlægges og afholdes af en frivilliggruppe bestående af to frivillige projektledere og 8-10 frivillige, der fungerer som rollemodeller for de unge. De frivillige får et stort råderum at planlægge aktiviteter i, da det er formålet, at de frivillige skal føle ejerskab for projektet. Projektlederen står dog i vidt omfang til rådighed for sparring og udvikling for frivilliggruppen. Samtidig skal projektlederen gennem projektets første to år udvikle en bæredygtig model for det videre tilbud, herunder den økonomiske del samt samarbejdsfeltet generelt. I opbygningen af frivilliggruppen vil vi lægge vægt på grønlandske sprogkompetencer, personlig motivation for at tage ansvar for projektet og evnen til at fungere som rollemodel. De to frivillige projektledere vil blive rekrutteret både i forhold til deres organisatoriske evner og deres engagement for projektet. Der forventes en vis erfaring i arbejdet med unge og aktivitetsplanlægning, men de vil også i vid grad kunne få sparring af projektlederen under modeludviklingen. Den resterende gruppe af frivillige vil også blive rekrutteret ud fra et ønske om, at nogle har potentiale til at være projektledere for forlængelsen af projektet. Det skal sikre projektets bæredygtighed over tid, så viden kan blive overleveret fra år til år. En af projektets større udfordringer er lade frivillige drive det meste af projektet. Vi har ca. 30 frivillige tilknyttet vores projekter i Danmark og har således allerede flere års erfaringer med at inddrage frivillige. Vi har også et stort netværk, vi kan trække på med henblik på at rekruttere de frivillige. Under pilotprojektet vil projektlederen følge de frivillige tæt, så de får den sparring, de måtte have brug for. Som nævnt i målgruppebeskrivelsen har flere af de unge tunge oplevelser i bagagen, hvilket de frivillige skal være rustede til at tackle. Vi uddanner derfor vores frivillige til at indgå i relation med unge, som lider af omsorgssvigt. Vi holder derudover løbende frivilligmøder og gennemfører også individuelle samtaler med de frivillige med henblik på at støtte og sparre. Samarbejdspartnere Vi samarbejder med en række aktører, som alle har en stærk interesse i grønlandske unges trivsel, og at de unge gennemfører deres efterskoleforløb: Efterskoleforeningen Vi samarbejder allerede nu med Efterskoleforeningen om at finde de efterskoler, som vil være særligt interesserede i at indgå i et samarbejde. Det er også Efterskoleforeningen, som eksplicit har opfordret til, at vi bør være med til at løse nogle af de udfordringer, som grønlandske elever oplever i forbindelse med deres efterskoleophold i Danmark.
8 De Grønlandske Huse De Grønlandske huse i København, Aarhus, Aalborg og Odense er allerede en del af strukturen omkring grønlandske efterskoleelever i Danmark. Her tager man sig bl.a. af kontakt til værtsfamilier og flybilletter i forbindelse med ud- og hjemrejse. FGB har allerede et godt samarbejde med De Grønlandske Huse. I projektets første år vil de unge blive rekrutteret fra de jyske efterskoler, da det er her størstedelen af de unge er på efterskole. Vi har derfor indledt dialog med De Grønlandske Huse i Aalborg og Aarhus, som er meget positivt stemte over for projektet. 8 Efterskoler Vi arbejder på at få et konkret samarbejde med en håndfuld efterskoler. Allerede nu er der en god dialog omkring projektet med bl.a. Tjele Efterskole, som har flere grønlandske elever og har indgående kendskab til gruppens særlige udfordringer. Avalak Avalak er organisation for Grønlandske Studerende i Danmark. Organisationen har også kendskab til unge grønlænderes særlige udfordringer på skoleophold i Danmark. Derudover kan foreningen bidrage med viden om konkrete værktøjer for grønlandske studerende der føler sig marginaliserede på de enkelte efterskoler. Vi har en forventning om, at vi gennem Avalak kan rekruttere flere frivillige til projektet. Evaluering Dette projekt er ikke kun vigtigt, fordi det kan gøre en forskel for grønlandske unge her og nu. Projektet er også vigtigt, fordi det skal danne grundlag for en model til at fortsætte projektet i form af at mere permanent tilbud. Evalueringen skal altså ikke kun vurdere projektets umiddelbare succeskriterier, men også fungere som pejlemærke for det kommende tilbud. Evalueringen vil dels være en procesevaluering samt en slutevaluering. Procesevalueringen har til hensigt at identificere behov for justeringer i projektet undervejs. Evalueringen skal foregå i et tæt samarbejde med de frivillige og de deltagende unge. På den måde får projektets frivillige større ejerskab for evalueringsmetoderne, og de kan bruge evalueringerne til løbende at skabe mærkbare forandringer for de unge. Slutevalueringen samler resultaterne for de to projektår. Evalueringen vil vurdere i hvilket omfang, projektet lever op til de opstillede mål. Den vil hovedsageligt tage udgangspunkt i elevernes oplevelser af deres efterskoleophold i Danmark og deres udbytte af projektet. Derudover vil lærere og andre interessenter blive inddraget i det omfang, det synes formålstjenesteligt og muligt. Der udarbejdes en afsluttende slutevaluering på 5-7 sider til offentliggørelse. Derudover er det et mål, at der foreligger en model for videreførelsen af projektet i form af en projektbeskrivelse, og at der i foråret 2015 indgås de relevante samarbejdsaftaler for at kunne videreføre projektet fra august 2015.
9 Fremtidssikring af projektet 9 Som nævnt tidligere vil vi med projektet udvikle en model, som vi kan bruge fremadrettet til at nå de ca. 60 unge, som hvert år afbryder deres efterskoleophold. Vi vil under udviklingen af modellen arbejde for at gøre projektet bæredygtigt. Dette vil vi gøre ved i høj grad at lade frivillige drive projektet, ikke alene for at reducere udgifterne, men fordi det er vores overbevisning, at dette er en opgave, som frivillige kan løfte, og hvor det frivillige engagement og muligheden for at være rollemodel er afgørende. Desuden vil vi indgå samarbejde med efterskoler, der kan huse weekenderne. Endvidere vil vi søge at økonomisk indgå samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, når vi ved afslutningen af skoleåret 2015/16 kan vise, at de unge, der har deltaget i Allu, gennemfører deres efterskoleophold med et udbytte, der kvalificerer til at påbegynde en uddannelse. Om Foreningen Grønlandske Børn I Foreningen Grønlandske Børn har vi en vision om, at alle grønlandske børn og unge i Grønland og Danmark skal leve et værdigt liv med mulighed for en positiv udvikling i respekt for deres rettigheder. Derfor gennemfører vi aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på de børn og unge, som er særligt sårbare. Vores projekter er fagligt velfunderede, og vi bestræber os på at løse konkrete problemer for børn og unge. FGB gennemfører projekter både i Grønland og i Danmark. I Danmark har vi erfaringer med en helhedsorienteret indsats overfor udsatte grønlandske børn og deres familier. I den forbindelse har weekendture og familiekolonier spillet en vigtig rolle som omdrejningspunkt for det socialpædagogiske arbejde. Et eksempel er vores permanente satspuljefinansierede tilbud Et bedre liv i Danmark, hvor vi modtager 6,1 mio. kr. årligt. Her har weekendturene skabt et tæt sammenhold mellem børnene og fungeret som udgangspunkt for den øvrige indsats. Udover Et Bedre Liv har vi mødregrupper for grønlandske mødre i Aalborg, Esbjerg og København samt en mentoruddannelse for 7 unge mønsterbrydere, der er i gang med en uddannelse i at blive mentorer for grønlandske børn. I Grønland har vi blandt andet fokus på at styrke sårbare unge i klasse i deres skolegang og motivere til at blive i uddannelsessystemet. Erfaringer fra arbejdet med unge i både Grønland og Danmark bringes naturligvis i spil i relation til dette projekt.
PROJEKT ALLU KORT FORTALT
SLUTEVALUERING Allu er et tilbud til grønlandske efterskoleelever i Danmark. Allu blev igangsat i august 2015 og er foreløbigt planlagt til at vare i to skoleår. Projektet gennemføres med støtte fra Den
Læs mereSTATUSRAPPORT FOR PULJEN:
STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen
Læs mereOrientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere
Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er
Læs mereTalent for ledelse i fremtidens folkeskole. Slutrapport
Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Slutrapport Århus 19. september 2012 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Projektet talent for ledelse i fremtidens folkeskole er gennemført i henhold til
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereProjektbeskrivelse - Skifteholdet
Projektbeskrivelse - Skifteholdet Fastholdelse af marginaliserede unge, så de påbegynder og gennemfører ungdomsuddannelse. Kvalitativ udvikling af partnerskab mellem unge og virksomheder, herunder metodeudvikling
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereSæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål
PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.
Læs mereEn mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd
En mentor har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG Vestsjælland Syd En mentor kan hjælpe en ung på rette vej... MENTOR I RINGSTED Frafaldet på ungdomsuddannelserne er for stort. Alt for
Læs mereEVALUERING AF ALLU - Et netværk for grønlandske efterskoleelever
EVALUERING AF ALLU - Et netværk for grønlandske efterskoleelever Evalueringsnotat til Den A.P. Møllerske Støttefond juni 2018 Gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERINGSNOTAT
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereDemokratiske Iværksættere Indhold
Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder
Læs mereEvaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides
Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereUddannelsesvejledning
Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereProjektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus
Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereUddannelsesHusets Mentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereVI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereEvaluering af projektet Uddannelsesklar-parat
Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Projektets målgruppe, metode og formål Formålet med projektet har været at afklare og motivere ikke uddannelsesparate ledige i alderen 18 til 40 år, herunder
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereKom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013
Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i
Læs mereProjektbeskrivelse. Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune
#BREVFLET# Projektbeskrivelse Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune 1. Formål og baggrund I Aalborg kommune er der fra kommunal og de frivillige/private aktørers side bred enighed om, at projektets
Læs mereTværfagligt bygdeudviklingsprojekt. - Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering
Tværfagligt bygdeudviklingsprojekt - Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering Baggrund for projektet Projektet blev en realitet i kraft af undertegnedes tværfaglige samarbejde omkring unge
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereLG Insight Kort evalueringsbeskrivelse
LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse Evaluering af aktiviteter under initiativet Player Social Responsibility, Spillerforeningen Baggrund Spillerforeningen i Danmark har i fem år gennemført kampagner
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af de første tre skoleår Evalueringen er udarbejdet af DEFACTUM Region Midtjylland i samarbejde med Region Sjælland Introduktion til efterskolen
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år Evalueringen er udarbejdet af Region Sjælland i samarbejde med DEFACTUM Region Midtjylland Introduktion til
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Virksomhedsmentorer Uddannelse og netværk Projektperiode : 1. marts
Læs mereUdtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere
Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 6 Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere.
Læs mereNyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 I dette nyhedsbrev: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Tre NNS-dage i august Videndelingsbanken på www.nynordiskskole.dk Rammerne for anden ansøgningsrunde
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Opkvalificering og fastholdelse til uddannelse Unge-Indsats. Afklaring
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereUngdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK 15. MAY 2019 Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal og Egedal kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen/anden samarbejdspart...3 2 Data vedrørende
Læs mereHÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og
Læs mereEvalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010
Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereProjekt Intensive Vejledningsforløb
Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereVelkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg
Velkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg Film fra FGB Vi starter med en film: http://www.fgb.dk/film-om-moedet-mellem-groenland-ogdanmark/ Projektets faser 1.10 2013 28.2 2014 Udvikling
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereAnsøgning om støtte. til projekt:
Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereBliv frivillig mentor
Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi
Læs merePILOTPROJEKT JOB FORUDE
PILOTPROJEKT JOB FORUDE VEJEN FRA LEDIGHED GENNEM AFKLARING OG UDVIKLING TIL ARBEJDSMARKEDET. November 2017 INDHOLD Baggrund Formål Konsulentens rolle Forløbet Forventede effekter Aktiviteter i projektperioden
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereHvad er trivsel Ved trivsel forstår vi at eleverne befinder sig godt, udvikler sig positivt og generelt har et godt og positivt livsmod.
Antimobbe-strategi Formål I værdigrundlaget for Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole står der blandt andet: Det er vigtigt, at eleven gennem sit ophold på skolen styrker sit livsmod. For at skabe størst
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereBørn/unge i rusmiddelfamilier er en risikogruppe. Børn/unge i rusmiddelfamilier får ofte ikke den hjælp de har brug for
BRUS-kommunerne Hvorfor BRUS? Børn/unge i rusmiddelfamilier er en risikogruppe Børn/unge i rusmiddelfamilier får ofte ikke den hjælp de har brug for Den mere målrettede hjælp er ofte betinget af: 1. Individuel
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereBILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4
BILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4 JANUAR 2017 1. ORGANISERING AF PROJEKTET Projektet etableres med tre grupper: Arbejdsgruppen har til formål at følge pilotprojektet og levere input til
Læs mereAnja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt
Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereHej Lone, Vedhæftet findes tre projektansøgninger til Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år fra Hovedstadens Svømmeklub.
From: Lone Frandsen Sent: 17. august 2016 14:07 To: Lone Frandsen Subject: Ansøgning Unge i front Attachments: Ansøgningsskema projekt 2016 - Valgfag, praktik og mentorforløb.pdf AppServerName: KKEDOC4
Læs mereAnsøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus
Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereARBEJDSDOKUMENT DEN SOCIALE KAPITALFONDS MENTORMODEL Professionel sparring til programvirksomheder på frivillig basis
ARBEJDSDOKUMENT DEN SOCIALE KAPITALFONDS MENTORMODEL Professionel sparring til programvirksomheder på frivillig basis BEHOV OG BAGGRUND Den Sociale Kapitalfond oplever, at virksomhederne, når de har været
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereHvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole?
Hvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole? Et materiale til sorggruppeledere i skoler Årligt mister 1.400 skolebørn deres mor eller far, og sammenlagt lever 12.000
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereProjektbeskrivelse: Udarbejdet dato: januar 2015
Projektbeskrivelse: Projektnavn: Spisevenner og vågetjeneste koordineret indsats til forebyggelse og afhjælpning af ensomhed hos ældre i Halsnæs Kommune Udarbejdet dato: januar 2015 Projektleder: Frivilligcenter
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mere