Sprog i Norden. Store og små sprog. Titel: Forfatter: Jørn Lund. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s [i hæftet: s ] URL:
|
|
- Bo Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Store og små sprog Jørn Lund Sprog i Norden, 2012, s [i hæftet: s ] Dansk Sprognævn Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Store og små sprog Jørn Lund Denne artikel handler om store og små sprog, om stærke sprog og svage sprog, om rige sprog og fattige sprog, om sprog med lang radius og kort radius, om sprog mellem mennesker og i mennesker. Nogle sprog er indiskutabelt store, stærke, rige og langtrækkende, engelsk fx Andre er indiskutabelt små og svage og har kort aktionsradius, det thailandske sprog mlabri for at tage et eksempel, der er velbeskrevet af den danske sprogforsker Jørgen Rischel (Rischel, 2007). Men mlabri kan udmærket være et rigt sprog, et kulturbærende sprog med stor udtrykskraft. Alligevel vil man nok uvilkårligt karakterisere det som et lille sprog. Vigdís Finnbogadóttir protesterede engang over, at islandsk blev kaldt et lille sprog. Hun opfatter det som lige så stort som andre. At karakterisere sproget som lille er overfladisk. Islandsk er et stærkt kulturudtryk og fastholder forbindelsen mellem nutid og fortid. Storhed og størrelse er ikke det samme. Store og små sprog Lad os nu se, hvordan opgørelsen over store og små sprog kan se ud: [Language Percent of World Population Mandarin 12.44% Spanish 4.85% English 4.83% Arabic 3.25% Hindi 2.68% Bengali 2.66% Portuguese 2.62% Russian 2.12% Japanese 1.80% German 1.33% Javanese 1.25% Others 61.17%] Kilde: Der må skelnes mellem opgørelser, der alene ser på antallet af dem, der har det pågældende sprog som modersmål/hovedsprog, og de opgørelser der ser på antallet af dem, der har det pågældende sprog som andetsprog eller behersker det som mere end et sekundært fremmedsprog. Engelsk bliver et større sprog, hvis man optæller alle med bare en nogenlunde beherskelse af sproget. Språk i Norden
3 Man kan også rangordne sprogs størrelse ved at se på antallet af brugere på nettet: Kilde: Man har også aktuelle målinger af internetbrugere i de europæiske lande. Det kan diskuteres, om en stor udbredelse i sig selv styrker nationalsproget eller måske omvendt fremmer udbredelsen af engelsk. Men man må antage, at en stor udbredelse i et sprogområde formodentlig også afspejler, at det pågældende lands hovedsprog er det mest anvendte på nettet. 2 Språk i Norden 2012
4 Internet and Facebook Usage in Europe EUROPE Population ( 2012 Est. ) Internet Users, 30-June-12 Penetration (% Population) Users % in Europe Facebook 31-Dec-12 Albania 3,002,859 1,471, % 0.3 % 1,097,800 Andorra 85,082 68, % 0.0 % 34,540 Austria 8,219,743 6,559, % 1.3 % 2,915,240 Belarus 9,643,566 4,436, % 0.9 % 533,360 Belgium 10,438,353 8,489, % 1.6 % 4,922,260 Bosnia-Herzegovina 3,879,296 2,327, % 0.4 % 1,345,020 Bulgaria 7,037,935 3,589, % 0.7 % 2,522,120 Croatia 4,480,043 3,167, % 0.6 % 1,595,760 Cyprus 1,138, , % 0.1 % 582,600 Czech Republic 10,177,300 7,426, % 1.4 % 3,834,620 Denmark 5,543,453 4,989, % 1.0 % 3,037,700 Estonia 1,274, , % 0.2 % 501,680 Faroe Islands 49,483 39, % 0.0 % 31,820 Finland 5,262,930 4,703, % 0.9 % 2,287,960 France 65,630,692 52,228, % 10.1 % 25,624,760 Germany 81,305,856 67,483, % 13.0 % 25,332,440 Gibraltar 29,034 20, % 0.0 % 21,700 Greece 10,767,827 5,706, % 1.1 % 3,845,820 Guernsey & Alderney 65,345 48, % 0.0 % 2,620 Hungary 9,958,453 6,516, % 1.3 % 4,265,960 Iceland 313, , % 0.1 % 227,000 Ireland 4,722,028 3,627, % 0.7 % 2,183,760 Italy 61,261,254 35,800, % 6.9 % 23,202,640 Jersey 94,949 45, % 0.0 % 32,760 Kosovo 1,836, , % 0.1 % n/a Latvia 2,191,580 1,570, % 0.3 % 414,520 Liechtenstein 36,713 31, % 0.0 % 12,780 Lithuania 3,525,761 2,293, % 0.4 % 1,118,500 Luxembourg 509, , % 0.1 % 227,520 Macedonia 2,082,370 1,180, % 0.2 % 962,780 Malta 409, , % 0.1 % 217,040 Man, Isle of 85,421 39, % 0.0 % 39,380 Moldova 3,656,843 1,639, % 0.3 % 285,640 Monaco 30,510 30, % 0.0 % 36,220 Språk i Norden
5 Montenegro 657, , % 0.1 % 306,260 Netherlands 16,730,632 15,549, % 3.0 % 7,554,940 Norway 4,707,270 4,560, % 0.9 % 2,771,480 Poland 38,415,284 24,940, % 4.8 % 9,863,380 Portugal 10,781,459 5,950, % 1.1 % 4,663,060 Romania 21,848,504 9,642, % 1.9 % 5,374,980 Russia 142,517,670 67,982, % 13.1 % 7,963,400 San Marino 32,140 17, % 0.0 % 9,420 Serbia 7,276,604 4,107, % 0.8 % 3,377,340 Slovakia 5,483,088 4,337, % 0.8 % 2,032,200 Slovenia 1,996,617 1,440, % 0.3 % 730,160 Spain 47,042,984 31,606, % 6.1 % 17,590,500 Svalbard & Jan Mayen 2,191 n/a n/a n/a n/a Sweden 9,103,788 8,441, % 1.6 % 4,950,160 Switzerland 7,925,517 6,509, % 1.3 % 3,055,800 Turkey 79,749,461 36,455, % 7.0 % 32,131,260 Ukraine 44,854,065 15,300, % 3.0 % 2,312,920 United Kingdom 63,047,162 52,731, % 10.2 % 32,950,400 Vatican City State % 0.0 % 20 TOTAL EUROPE 820,918, ,512, % % 250,934,000 NOTES: (1) The European Internet Stats (preliminary) were updated for June 30, (2) Facebook subscriber data is for December 31, (3) Detailed data for individual countries can be found by clicking on each country name. (4) The population numbers are for mid-year 2012 based mainly on data contained in U.S. Census Bureau. (5) The usage numbers come from various sources, mainly from statistics published by Nielsen Online, ITU, Facebook, GfK, and other trustworthy sources. (6) Data may be cited, giving due credit and establishing an active link back to InternetWorld Stats. (7) For definitions and help, see the site surfing guide. Copyright 2013, Miniwatts Marketing Group. All rights reserved worldwide. Kilde: Ser vi på internetudbredelsen i Norden, ser tallene således ud: Sverige: 9,1 mio. indbyggere, 8.7 mio. internetbrugere: 92,4 % Danmark: 5,5 mio. indbyggere, 4.8 mio. internetbrugere: 85,9 % Finland: 5.2 mio. indbyggere, 4.5 mio. internetbrugere: 85,2 % Norge: 4,7 mio. indbyggere, 4.4 mio. internetbrugere: 94,4 % Island: indbyggere, internetbrugere, 97 % Færøerne: indbyggere, internetbrugere: 76,1 % 4 Språk i Norden 2012
6 Stærkere og svagere sprog Mere interessant end dette kan være de forskellige sprogs relative styrke. Dansk blev i en avisartikel sommeren 2011 udnævnt til at være verdens 18. stærkeste sprog, selv om dansk blandt verdens ca sprog rangordnes som mellem nr. 90 og 100, når der foretages opgørelser over, hvor mange der har et givet sprog som førstesprog. Sprogmanden Ole Stig Andersen inddrog som begrundelse momenter som forældres valg af sprog, når de taler med deres børn, han påpegede betydningen af, hvor mange bøger og film der udkommer på sproget, ligesom han så på brugen af sprog inden for sektorer som handel og økonomi. Nu er placeringen som nr. 18 efter min mening mildt sagt diskutabel, men det er sådan set relevant ikke bare at tælle hoveder, når man vurderer et sprogs styrke. Mange momenter kan inddrages: sprogets officielle status sprogets placering i medier, specielt nyhedsmedier sprogets anvendelighed i specielt nye medier tale- og skriftsprog eller kun talesprog befolkningens uddannelsesniveau prestigeforhold politisk opbakning folkelig opbakning sproglig opmærksomhed nationalfølelse/patriotisme kodificering, dokumentation og flere momenter kan føjes til. Sidste punkt i min oversigt over momenter rummede ordene kodificering og dokumentation. Der er ingen tvivl om, at det styrker et sprog at være velbeskrevet og altså i vore dage at være fyldigt repræsenteret på internettet. En af grundene til, at Ivar Aasen midt i 1800-tallet præsterede det kolossale arbejde i løbet af få år at etablere en stor grammatik over det norske folkesprog og en stor ordbog over samme, var naturligvis, at han ville styrke landsmålet og vise Språk i Norden
7 dets rigdom. Og når irsk, et sprog der efterhånden kun blev brugt af ganske få, blev udstyret med omfattende beskrivelser og normeringer, var det for at kunne bruge sproget i den irske nation building og gøre det gangbart og operativt i moderne medier og derpå kunne der oprettes radio og tv på irsk. EFNIL, den europæiske organisation for nationale sproginstitutioner, iværksatte i 2003 projektet ELM (European Language Monitor), der skulle udforme et pilotprojekt for et sprogbarometer, populært sagt et redskab til måling af nationalsprogenes styrke og resistens. Man fandt frem til flg. indikatorer: Sprogets status i landet, fx som administrationssprog; sproglove og sproglige lovreguleringer Borgerretigheder, statsborgerskab og sprogkrav, fx sprogtest og sproglige mindretalsrettigheder Nationalsprogenes status i uddannelsessektoren fra grundskolen til universitetet Fremmedsprogenes status i uddannelsessektoren fra grundskolen til universitetet Minoritetssprogenes status i uddannelsessektoren fra grundskolen til universitetet Sproget i erhvervslivet, fx som koncernsprog, i websider og årsrapporter Sproget i medierne, aviser, radio og tv Sprogets internationale status, fx som undervisningsfag i andre lande Sproget i voksenuddannelserne Sproget i national og regional politik, den offentlige administration og juridiske institutioner Sprogets status som officielt sprog i andre lande Sproget i kulturinstitutionerne Sprogbrug i familie og fritid Her i Norden kan vi konstatere, at de lande, der forholdsvis sent har vundet deres suverænitet, generelt har en større opmærksomhed over for sproget som nationalsymbol, end de gamle suveræne stater som Sverige og Danmark. Har man været sprogligt undertrykt eller ikke været herre i eget hus, skærpes den sproglige opmærksomhed. Men presset mod selv store sprog kan være så 6 Språk i Norden 2012
8 stærkt, at de taber domæne. Det ser man aktuelt mange eksempler på i Kina, som praktiserer massiv sprogundertrykkelse. Den politiske interesse for at styrke hovedsproget i de nordiske lande er nok mindst i Danmark, større i Norge og Sverige, endnu større på Færøerne, i Grønland og Island. Men der kan være langt fra ord til handling. Mht. Åland og Finland gør særlige forhold sig gældende. Den finlandssvenske befolkning, som sprogligt er meget opmærksom, er under et vist pres, ligesom svenskundervisningen i Finland. Fremkomsten af de sande finner har ikke gjort situationen lettere. I Danmark er Dansk Folkeparti det mest sprogpatriotiske parti, hvad der ikke har gjort det lettere at føre en afbalanceret sprogpolitik. Når islandsk har kunnet overleve, skyldes det ikke antallet af islandsktalende, som i flere århundreder var under , men netop at sprogstørrelse og sprogstyrke ikke er identiske størrelser, og at man scorer højt på de momenter, jeg har listet op ovenfor. Og når nynorsk foreløbig har kunnet leve i mere end 150 år, understøttet af en mangfoldighed af talte dialekter, skyldes det heller ikke alene antallet af nynorskbrugere, men også de oplistede momenter og den regionale bevidsthed, der adskiller nordmænd fra fx danskere. Danskere spørger straks hinanden om, hvad de laver, arbejder med. Nordmænd spørger hinanden om, hvor de kommer fra. Sådan set kunne de jo bare høre efter. Sproglige udtryksmuligheder Et sprog med mange udtryks- og nuanceringsmuligheder er i en vis forstand større end et, der kun har få. I den forbindelse sammenligner man traditionelt antallet af ord i de største ordbøger over de sammenlignede sprog. Den metode er dog behæftet med mange og alvorlige problemer. Hvornår er der tale om et ord med mange betydninger, og hvornår er der tale om flere ord? Har vi fx fået et nyt ord eller en ny betydning, når mus nu også kan bruges i forbindelse med computernavigation? Ordbegrebet kan håndteres på mange måder, og ordforrådet er i mange sprog umuligt at gøre op, fordi man let danner nye ord, fx ved sammensætninger og spontandannelser. Antallet af ord i ordbøger afspejler i højere grad mængden af ressourcer og leksikografer, der var været involveret i ordbogsarbejdet end sprogenes forråd af ord og udtrykspotentiale. Lars Brink har i en spændstig afhandling (Brink,1979) konstateret, at man i det gamle dialektsamfund havde brug for lige så mange, men naturligvis andre ord, end dem, man betjener sig af de moderne samfund. Sprogene afspejler forskellige verdener. Individuelle sproghistorier Et aktuelt vidnesbyrd om sprog som spejl af to verdener har den danske for- Språk i Norden
9 lægger Johannes Riis leveret i artiklen Glæden ved at være tosproget. Han er født i 1950 og vokset op på øen Mors i Limfjorden, et sted, hvor dialekterne efter danske forhold har vist sig forholdsvis resistente. Hans far havde en større gård, og Johannes blev hurtigt inddraget som medhjælper, når han da ikke var i skole. I underskolen var der skolegang hver anden dag, og i skolen talte eleverne dialekt, men lærte at skrive rigsdansk uden at opfatte det som noget problem. På centralskolen talte eleverne også dialekt, og først efter 7. klasse var der en lærer, der sagde, at eleverne muligvis måtte indstille sig på, at en enkelt lærer eller to kunne finde på at forlange, at de talte rigsdansk. Men heller ikke på realskolen stillede man særlige krav til sproget. Dialekten kunne helt frem til gymnasietiden anvendes både hjemme og i skolen, indtil han selv op til gymnasieårene ville forberede sig på, at der var en verden uden for Mors, og i gymnasieårene blev det lokale standarddansk skolesproget, mens hjemmesproget fortsat var og er dialekten. Tanken om at tale rigsdansk med forældre, brødre og fætre er nærmest umulig. Johannes Riis lægger vægt på at have en forbindelse tilbage til min tidligste barndom og den livsform, jeg var en af de sidste til at vokse op under, og som nu kun er historie.... jeg er tosproget og regner med at være det min tid ud (...). Der var altså en klar arbejdsdeling mellem de to sprog; at kalde det ene rigere og mere udtryksfuldt end det andet lader sig ikke gøre. Men naturligvis er Riis morsingbomål præget af ikke at have været anvendt i det daglige i 40 år, det er blevet gammeldags dialekt. Men hans to sprog afspejler to verdener. Den historie har paralleller i alle sprogsamfund, som er under pres fra et ekspanderende sprog og er for så vidt genkendelig i alle de nordiske sprogsamfund, måske undtagen det islandske. Stafetløbet Når sproget overleveres fra én generation til den næste, er det aldrig helt det samme sprog. Hver generation danner nye ord, og ordenes betydninger kan forskydes, umærkbart eller mærkbart. Det er en almindelig reaktion hos den ældre generation, at sproglige ændringer er af det onde. Mange opfatter nye udtaleformer som mislykkede forsøg på at ramme deres egen udtale, men hele næste generation kan have dannet nye mønstre. Betydningsudviklinger kritiseres normalt også, selv om fænomenet altid har gjort sig gældende. Ordene bjørnetjeneste og forfordele har eksempelvis fået nye betydninger i dansk, og det går ikke stille for sig. Kultur- og materialudviklingen fører uvægerlig til dannelse og optaget af nye ord, og selv om accepten af dette er større, kan det give anledning til skepsis hos den ældre generation. Den yngre generation er generelt mere tolerant og lader de ældre have deres sprog i fred. Selv om 8 Språk i Norden 2012
10 sprogene ændrer sig, bliver de ved at hedde islandsk, norsk, dansk, svensk, færøsk osv.; de højfrekvente ord, funktionsordene er kittet i sproget og ikke på samme måde underlagt forandringens lov. Morfologi og syntaks ændrer sig heller ikke så meget over tid som udtale og ordforråd. Litteraturen udfolder en bred vifte af sproglige udtryk og kan bygge bro mellem generationerne og sikre en fælles referenceramme. Den sprogudvikling, der føres an af digtere og essayister, er et godt alternativ til den almindelige, mere markedsstyrede sprogudvikling. Men hvor meget skal unge mennesker have med i bagagen af ældre litteratur? I Danmark er bølgerne gået højt siden 1970, da det såkaldte udvidede tekstbegreb indførtes i danskundervisningen. Vi har haft hidsige debatter om litterære, historiske og kunstkanoner. Det har sat litteratur, historie og kunst på dagsordenen, og det er godt. Mindre væsentligt er det, om man er tilhænger eller modstander af en kanon. I en skolesammenhæng er en kanon unødvendig, hvis man har gode læse- og læreplaner. Men hvis tekstvalget er frit, kan det let gå ud over det ældre stof. Efter min mening må man kende sin egen kulturelle baggrund, hvis man skal være udfarende og uforskrækket over andre kulturer. Hvis man ikke har et kulturelt fundament, bliver man bare omkringfarende. På samme måde er et godt fundament i modersmålet afgørende for udbyttet af at møde andre sprog og åbne sin verden. Summary This article is about large and small languages, strong and weak languages, rich and poor languages, languages with wide radii, languages with narrow radii and languages between people and languages in people. A distinction needs to be made between the number of people who have a certain language as their native language, and the number of people who speak this language as a second language. But the size and the strength of a language are not identical; factors such as a language s national status as being the official language, whether a language is seen as a national symbol, or how a language is represented by different types of media, for example the Internet, can determine a language s strength. A language also changes: new generations bring with them new words, which enter the vocabulary. Furthermore, one can also talk bilingualism within a language, whereby dialect and the standard form create two linguistic worlds. Språk i Norden
11 Litteratur: Brink, Lars 1979: Ordforrådets omfang og vækst. I: Børnenes sprog sprogene omkring børn. København: Hans Reitzel, Rischel, Jørgen 2007: Mlabri and Mon-Khmer, udg. af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Emneord: store og små sprog, sprogs størrelse, dansk Jørn Lund, professor, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab indtil 2011, medlem af Ekspertgruppen Nordens Sprogråd, formand for Dansk Sprognævn 10 Språk i Norden 2012
L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereDansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents
Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket
Læs mereMaintenance Documentation for maintenance
Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første
Læs mereKosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse
Dansk standard DS/EN ISO 24442 1. udgave 2012-02-01 Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Cosmetics Sun protection test methods In vivo determination of
Læs mereTekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III
Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 9908/A1 1. udgave 2011-06-08 Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Technical specifications for centrifugal pumps Class III Amendment 1 DS/EN ISO 9908/A1
Læs merePapir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen
Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534
Læs mereCold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape
Dansk standard DS/EN 10140 3. udgave 2009-06-02 Koldvalset båndstål Tolerancer for dimensioner og form Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape DS/EN 10140 København DS projekt:
Læs merePulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn
Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning
Læs mereKrydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur
Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;
Læs mereEuropean Social Survey. Introduktion til ESS
European Social Survey Den europæiske samfundsundersøgelse Introduktion til ESS Torben Fridberg National Coordinator tf@sfi.dk 1 Formål med ESS 1. At følge ændringer i de europæiske befolkningers holdninger,
Læs merePlast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode
Dansk standard DS/EN ISO 1133-1 1. udgave 2012-01-25 Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode Plastics Determination of the melt mass-flow
Læs mereLampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler
Dansk standard Tillæg DS/EN 60061-1/A41 (elektronisk) 1. udgave 2010-06-24 Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Lamp caps and holders together
Læs mereMaskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav
Dansk standard Tillæg DS/EN 60204-1/A1 1. udgave 2009-03-13 Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav Safety of machinery Electrical equipment of machines Part 1: General requirements
Læs mereMajs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele korn)
Dansk standard DS/EN ISO 6540 1. udgave 2010-06-23 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 6540:2010 Majs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele
Læs merePeter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys
Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man
Læs mereDansk standard DS/EN Loft ladders Requirements, marking and testing. 1. udgave
Dansk standard DS/EN 14975 1. udgave 2007-02-26 Loftstiger Krav, mærkning og prøvning Loft ladders Requirements, marking and testing DS/EN 14975 København DS projekt: 55746 ICS: 97.145 Første del af denne
Læs mereMiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse
Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København
Læs mereMalinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger
Dansk standard DS/EN ISO 13076 1. udgave 2012-08-10 Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Paints and varnishes Lighting and procedure for visual assessments of coatings
Læs mereCentrale strømforsyningssystemer
Dansk Standard DS/EN 50171 1. udgave 2001-08-29 Centrale strømforsyningssystemer Central power supply systems DS/EN 50171 København DS projekt: 30769 ICS: 29.200 Deskriptorer: belysning til nødudgang,elektriske
Læs merePalmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold
Dansk standard DS/EN ISO 17932 2. udgave 2011-11-07 Palmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold Palm oil Determination of the deterioration
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereLegepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
Dansk standard DS/EN 1176-11 2. udgave 2009-04-22 Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Playground equipment and surfacing
Læs mereElektrostatik Del 4-1: Standardprøvningsmetoder. anvendelser Gulvbelægningers og monterede gulves elektrostatiske egenskaber
Dansk standard Tillæg DS/EN 61340-4-1:2004/A1:2015 1. udgave 2015-06-23 Elektrostatik Del 4-1: Standardprøvningsmetoder for specifikke anvendelser Gulvbelægningers og monterede gulves elektrostatiske egenskaber
Læs mereGeometriske produktspecifikationer (GPS) Længdemåleudstyr højdemålere Design og metrologiske karakteristika
Dansk standard DS/EN ISO 13225 1. udgave 2012-05-23 Geometriske produktspecifikationer (GPS) Længdemåleudstyr højdemålere Design og metrologiske karakteristika Geometrical product specifications (GPS)
Læs mereWc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner
Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del
Læs mereDansk standard DS/EN Weibull analysis. 1. udgave
Dansk standard DS/EN 61649 1. udgave 2008-12-10 Weilbull-analyse Weibull analysis DS/EN 61649 København DS projekt: M219606 ICS: 03.120.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN, hvilket
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereSlanger og rør af gummi og plast Måling af fleksibilitet og stivhed Del 2: Bøjeprøvning ved lavere temperaturer end rumtemperatur
Dansk standard DS/EN ISO 10619-2 1. udgave 2012-01-24 Slanger og rør af gummi og plast Måling af fleksibilitet og stivhed Del 2: Bøjeprøvning ved lavere temperaturer end rumtemperatur Rubber and plastics
Læs mereEurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler
Dansk standard Tillæg DS/EN 1997-1/A1 1. udgave 2014-02-03 Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Eurocode 7: Geotechnical design Part 1: General rules DS/EN 1997-1/A1 København DS projekt: M267839
Læs mereAkustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger
Dansk standard DS/EN ISO 11957 2. udgave 2009-09-22 Akustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger Acoustics Determination of sound insulation performance of cabins Laboratory and in situ
Læs mereTeknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler
Dansk Standard DS/EN ISO 10628 1. udgave Godkendelsesblad Godkendt:2001-04-06 Teknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler Flow diagrams for process plants General rules DANSK STANDARD
Læs mereBordtennis Del 2: Netstolper Krav og prøvningsmetoder
Dansk standard DS/EN 14468-2:2015 2. udgave 2015-04-29 Bordtennis Del 2: Netstolper Krav og prøvningsmetoder Table tennis Part 2: Posts for net assemblies Requirements and test methods DS/EN 14468-2:2015
Læs mereFritidsbåde Komfurer til flydende brændsel
Dansk standard DS/EN ISO 14895 1. udgave 2003-04-11 Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Small craft Liquid-fuelled galley stoves DS/EN ISO 14895 København DS projekt: 47074 ICS: 47.080 Deskriptorer:
Læs mereKøkkengrej Grafiske symboler (piktogrammer)
Dansk standard DS/EN 14916 1. udgave 2005-11-14 Køkkengrej Grafiske symboler (piktogrammer) Domestic cookware Graphical symbols (pictograms) DS/EN 14916 København DS projekt: 55114 ICS: 01.080.20; 97.040.60
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereSolcelleanlæg Termer, definitioner og symboler
DS-information DS/CLC/TS 61836 1. udgave 2009-06-26 Solcelleanlæg Termer, definitioner og symboler Solar photovoltaic energy systems Terms, definitions and symbols DS/CLC/TS 61836 København DS projekt:
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereFacility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler
Dansk standard DS/EN 15221-2 2. udgave 2008-06-30 Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Facility Management Part 2: Guidance on how to prepare Facility Management
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:
Læs mereDansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12
Dansk standard DS/EN 13429 3. udgave 2006-10-12 Emballage Genbrug Packaging Reuse DS/EN 13429 København DS projekt: M215981 ICS: 13.030.50; 55.020 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN,
Læs mereDansk standard DS/EN Risk management Risk assessment techniques. 1. udgave
Dansk standard DS/EN 31010 1. udgave 2010-05-20 Risikoledelse Teknikker til risikovurdering Risk management Risk assessment techniques DS/EN 31010 København DS projekt: M231261 ICS: 03.100.01 Første del
Læs mereMalinger og lakker Bestemmelse af bestandighed mod cykliske korrosionsbetingelser Del 1: Vådt (salttåge)/tørt/fugtigt
Dansk standard DS/EN ISO 11997-1 1. udgave 2006-03-06 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 11997-1:2006 Malinger og lakker Bestemmelse af bestandighed mod cykliske
Læs mereSkovbrugs- og havebrugsmaskiner Vibrationsprøvning af bærbare håndholdte maskiner med forbrændingsmotor Vibrationer ved håndtagene
Dansk standard DS/EN ISO 22867 3. udgave 2012-01-25 Skovbrugs- og havebrugsmaskiner Vibrationsprøvning af bærbare håndholdte maskiner med forbrændingsmotor Vibrationer ved håndtagene Forestry and gardening
Læs mereInternationale regler for certificering af frø
Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt
Læs mereTemperature Electromotive force (EMF) tables for pure-element thermocouple combinations
Dansk standard DS/EN 62460 1. udgave 2008-10-14 Temperatur Elektromotorisk kraft (EMF) Tabeller for kombinationer af rene termoelementer Temperature Electromotive force (EMF) tables for pure-element thermocouple
Læs mereAkustik Deklarering og verificering af støj fra maskiner og udstyr
Dansk standard DS/EN ISO 4871 2. udgave 2009-09-09 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 4871:2009 Akustik Deklarering og verificering af støj fra maskiner og udstyr
Læs mereDS-information DS/CEN/TS 14159
DS-information DS/CEN/TS 14159 2. udgave 2007-06-18 Textilgulvbelægninger Krav til tolerancer for (lineære) dimensioner for tæpper, løbere, tæppefliser, væg til væg-tæpper og til tolerancer for mønsterrapporter
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereStearinlys Produktsikkerhedsmærkning
Dansk standard DS/EN 15494 1. udgave 2007-11-12 Stearinlys Produktsikkerhedsmærkning Candles Product safety labels DS/EN 15494 København DS projekt: M212730 ICS: 13.120; 97.180 Første del af denne publikations
Læs mereStyring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper
Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and
Læs mereBEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?
BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI? Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse KIGHOSTEEPIDEMI I 2016/17 SPÆDBØRN RELATIVT MINDRE
Læs mereMobil og bærbar DVB-T/H-radiotilslutning Del 2: Grænsefladeoverensstemmelsesprøvning
Dansk standard DS/EN 62002-2 1. udgave 2006-12-12 Mobil og bærbar DVB-T/H-radiotilslutning Del 2: Grænsefladeoverensstemmelsesprøvning Mobile and portable DVB-T/H radio access Part 2: Interface conformance
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mereLampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler
Dansk standard Tillæg DS/EN 60061-1/A47 (elektronisk) 1. udgave 2012-04-23 Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Lamp caps and holders together
Læs mereRumfartssystemer Ordliste
Dansk standard DS/EN 16601-00-01:2015 1. udgave 2015-07-03 Rumfartssystemer Ordliste Space systems Glossary of terms DS/EN 16601-00-01:2015 København DS projekt: M274977 ICS: 01.040.49; 49.140 Første del
Læs mereRotordynamiske pumper Godkendelsesprøvning af hydraulisk ydeevne Klasse 1, 2 og 3
Dansk standard DS/EN ISO 9906 2. udgave 2012-06-08 Rotordynamiske pumper Godkendelsesprøvning af hydraulisk ydeevne Klasse 1, 2 og 3 Rotodynamic pumps Hydraulic performance acceptance tests Grades 1, 2
Læs mereStørrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi
Dansk standard DS/EN 80000-13 1. udgave 2008-08-22 Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi Quantities and units Part 13: Information science and technology DS/EN 80000-13 København
Læs mereHalvlederelementer Mekaniske og klimatiske prøvningsmetoder Del 33: Accelereret fugtbestandighed Objektiv autoklav
Dansk standard DS/EN 60749-33 1. udgave 2004-04-29 Halvlederelementer Mekaniske og klimatiske prøvningsmetoder Del 33: Accelereret fugtbestandighed Objektiv autoklav Semiconductor devices Mechanical and
Læs mereMiljømærkning Egendeklaration af miljøpåstande (Type II miljømærkning)
Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 14021/A1 1. udgave 2012-02-08 Miljømærkning Egendeklaration af miljøpåstande (Type II miljømærkning) Environmental labels and declarations Self-declared environmental claims
Læs merePackaging Flexible plastic/metal laminate tubes Dimensions and tolerances of nozzle S 13
Dansk standard DS/EN 14979 1. udgave 2006-03-31 Emballage Fleksible laminattuber af plast/metal Dimensioner og tolerancer for dyse S 13 Packaging Flexible plastic/metal laminate tubes Dimensions and tolerances
Læs mereTandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder
Dansk standard DS/EN ISO 20126 2. udgave 2012-04-18 Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder Dentistry Manual toothbrushes General requirements and test methods DS/EN ISO 20126
Læs mereTilsatsmaterialer til svejsning Pulverfyldte elektroder til metallysbuesvejsning
Dansk standard DS/EN ISO 12153 1. udgave 2012-06-08 Tilsatsmaterialer til svejsning Pulverfyldte elektroder til metallysbuesvejsning med eller uden beskyttelsesgas af nikkel og nikkellegeringer Klassifikation
Læs mereLiming materials Determination of the breakdown of granulated calcium and calcium/magnesium carbonates under the influence of water
Dansk standard DS/EN 15704 1. udgave 2009-01-23 Jordbrugskalk Bestemmelse af nedbrydning af granuleret calcium- og calcium/magnesiumcarbonater påvirket af vand Liming materials Determination of the breakdown
Læs mereNYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD
,3 Bruxelles, den 2. juli 2002 NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD 'HQ I UVWH HXURS LVNH UDSSRUW RP NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU OLYVODQJ O ULQJ IRUHOLJJHUQX+HULXQGHUV JHVNYDOLWHWHQDIOLYVODQJO
Læs mereGlasfiberarmeret plast Bestemmelse af hårdhed ved hjælp af Barcol-hårdhedsmåler
Dansk standard DS/EN 59:2016 2. udgave 2016-02-26 Glasfiberarmeret plast Bestemmelse af hårdhed ved hjælp af Barcol-hårdhedsmåler Glass reinforced plastics Determination of indentation hardness by means
Læs mereGødning Ekstraktion af vandopløseligt calcium, magnesium, natrium og svovl i form af sulfat
Dansk standard DS/EN 15961 1. udgave 2012-01-06 Gødning Ekstraktion af vandopløseligt calcium, magnesium, natrium og svovl i form af sulfat Fertilizers Extraction of water-soluble calcium, magnesium, sodium
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereFaste modstande til brug i elektronisk udstyr Del 1: Generisk specifikation
Dansk standard Tillæg DS/EN 60115-1:2011/ A11:2015 1. udgave 2015-05-18 Faste modstande til brug i elektronisk udstyr Del 1: Generisk specifikation Fixed resistors for use in electronic equipment Part
Læs mereVindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem
Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindtræf 2011 Christian Kjaer Adm. direktør European Wind Energy Association Vestas technology R&D, Århus 5. November 2011 Outline Vindkraft ift. anden
Læs mereSpecifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure
Dansk standard DS/EN ISO 15612 2. udgave 2005-12-22 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Specification
Læs merePrøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko
Dansk standard DS/EN 846-4 + A1 2. udgave 2002-12-04 Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko Methods of test for ancillary components
Læs mereControl technology Rules for the designation of measuring instruments
Dansk standard DS/EN 62419 1. udgave 2009-03-10 Styringsteknologi Regler for benævnelse af måleinstrumenter Control technology Rules for the designation of measuring instruments DS/EN 62419 København DS
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom
INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.
Læs mereDykkerudstyr Svømmefødder med åben hæl Krav og prøvningsmetoder
Dansk standard DS/EN 16804:2015 1. udgave 2016-01-05 Dykkerudstyr Svømmefødder med åben hæl Krav og prøvningsmetoder Diving equipment Diving open heel fins Requirements and test methods DS/EN 16804:2015
Læs mereSteel castings Austenitic manganese steel castings
Dansk standard DS/EN 10349 1. udgave 2009-11-05 Stålstøbegods Austenitisk manganstålstøbegods Steel castings Austenitic manganese steel castings DS/EN 10349 København DS projekt: M220956 ICS: 77.140.80
Læs mereTrækonstruktioner Bestemmelse af dyblers brudmoment
Dansk standard DS/EN 409 2. udgave 2009-06-24 Trækonstruktioner Bestemmelse af dyblers brudmoment Timber structures Test methods Determination of the yield moment of dowel type fasteners DS/EN 409 København
Læs mereVinduer og døre Vandtæthed Klassifikation
Dansk Standard DS/EN 12208 1. udgave Godkendt:2000-12-29 Vinduer og døre Vandtæthed Klassifikation Windows and doors Watertightness Classification DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse forbudt Kollegievej
Læs mereGrænseflade for digital lyd Del 1: Generelt
Dansk standard Tillæg DS/EN 60958-1/A1 1. udgave 2014-09-02 Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt Digital audio interface Part 1: General DS/EN 60958-1/A1 København DS projekt: M277911 ICS: 33.160.30
Læs mereGrænseflade for digital lyd Del 1: Generelt
Dansk standard DS/EN 60958-1 3. udgave 2008-10-31 Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt Digital audio interface Part 1: General DS/EN 60958-1 København DS projekt: M222433 ICS: 33.160.30 Første del
Læs mereSuperledning Del 10: Måling af kritisk temperatur Kritisk temperatur for sammensatte superledere målt ved en modstandsmetode
Dansk standard DS/EN 61788-10 2. udgave 2006-12-11 Superledning Del 10: Måling af kritisk temperatur Kritisk temperatur for sammensatte superledere målt ved en modstandsmetode Superconductivity Part 10:
Læs mereUdstyr til tilslutning af belysningsarmaturer til husholdningsbrug o.l. Del 2: Normblade for DCL
Dansk standard DS/EN 61995-2 1. udgave 2009-06-10 Udstyr til tilslutning af belysningsarmaturer til husholdningsbrug o.l. Del 2: Normblade for DCL Devices for the connection of luminaires for household
Læs mereIntegration af virksomhedens styringssystem Del 1: Modeller og terminologi
Dansk standard DS/EN 62264-1 1. udgave 2008-02-01 Integration af virksomhedens styringssystem Del 1: Modeller og terminologi Enterprise-control system integration DS/EN 62264-1 København DS projekt: M222179
Læs mereEmballage Glasemballage Dybe BVS-lukninger til ikke-mousserende vine
Dansk standard DS/EN 16293 1. udgave 2013-04-03 Emballage Glasemballage Dybe BVS-lukninger til ikke-mousserende vine Packaging Glass Packaging Deep BVS finishes for still wines DS/EN 16293 København DS
Læs merePackaging Requirements for the use of European Standards in the field of packaging and packaging waste
Dansk standard DS/EN 13427 3. udgave 2006-10-12 Emballage Krav til anvendelsen af europæiske standarder for emballage og emballageaffald Packaging Requirements for the use of European Standards in the
Læs mereEUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association
EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt
Læs mereEurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle laster Snelast
Dansk standard DS/EN 1991-1-3 2. udgave 2007-06-22 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle laster Snelast Eurocode 1 Actions on structures Part 1-3: General actions - Snow loads DS/EN
Læs mereAluminium og aluminiumlegeringer Ekstruderede/strengpressede stænger, rør og profiler Del 9: Profiler, form- og dimensionstolerancer
Dansk standard DS/EN 755-9:2016 3. udgave 2016-06-16 Aluminium og aluminiumlegeringer Ekstruderede/strengpressede stænger, rør og profiler Del 9: Profiler, form- og dimensionstolerancer Aluminium and aluminium
Læs mereHvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?
Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible
Læs mereLoftstiger Krav, mærkning og prøvning
Dansk standard DS/EN 14975 + A1 2. udgave 2010-08-26 Loftstiger Krav, mærkning og prøvning Loft ladders Requirements, marking and testing DS/EN 14975 + A1 København DS projekt: M249560 ICS: 97.145 Første
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereHjælpemidler til personer med funktionsevnenedsættelse Klassifikation og terminologi
Dansk standard DS/EN ISO 9999 6. udgave 2007-12-19 Hjælpemidler til personer med funktionsevnenedsættelse Klassifikation og terminologi Assistive products for persons with disability Classification and
Læs mereCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8501-4:2007#
Dansk standard DS/EN ISO 8501-4 1. udgave 2007-01-29 Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignende produkter Visuel vurdering af overfladens renhed Del 4: Karakterisering af overfladens
Læs mereLavspændingssikringer Del 1: Generelle krav
Dansk standard DS/EN 60269-1 3. udgave 2007-06-19 Lavspændingssikringer Del 1: Generelle krav Low-voltage fuses Part 1: General requirements DS/EN 60269-1 København DS projekt: M205966 ICS: 29.120.50 Første
Læs mereIkke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik
Dansk Standard DS/EN 1779 2. udgave 2001-10-26 Ikke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik Non-destructive testing Leak testing Criteria for method and technique selection
Læs mereBogstavsymboler til brug i elektroteknologi Del 2: Telekommunikation og elektronik
Dansk standard DS/EN 60027-2 1. udgave 2007-05-15 Bogstavsymboler til brug i elektroteknologi Del 2: Telekommunikation og elektronik Letter symbols to be used in electrical technology Part 2: Telecommunications
Læs mereLedelse af pålidelighedsaktiviteter Del 3-11: Anvendelsesvejledning Pålidelighedscentreret vedligehold (RCM)
Dansk standard DS/EN 60300-3-11 1. udgave 2009-12-10 Ledelse af pålidelighedsaktiviteter Del 3-11: Anvendelsesvejledning Pålidelighedscentreret vedligehold (RCM) Dependability management Part 3-11: Application
Læs mere