Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrationspuljer og samarbejdsprojekter"

Transkript

1 Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar jui

2 Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver: Integrationsafdeingen September 2011 ISBN nr (trykt version) ISBN nr (eektronisk version) Design: Louise M. Jeppesen, keepyourdarings.com Foto: Sigurd Høyen m.f. Tryk: Rosendahs-Schutz Grafisk a/s

3 IndHOLD 4 Indedning 6 Satspujemider i ta 10 Udviking af integrationsindsatsen 1 4 Indsatsområder 16 Beskæftigese 22 Famiie og Sundhed 28 Demokrati og Detagese 34 Skoe og Uddannese 40 By og Boig 46 Aktuee Samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

4

5 Indedning januar jui Dette er den første pubikation om Integrationsafdeingens satspujemider og samarbejdsprojekter. Formået med pubikationen er at skabe overbik over og synighed om de mange gode projekter, der er med ti at videreudvike integrationsindsatsen både okat og nationat. Via satspujen er der årigt afsat mider ti konkrete projekter for at styrke integrationen. Udmøntningen af disse mider sker i et tæt samarbejde med partierne bag satspujen (Sociademokraterne, Det Radikae Venstre, Det Konservative Fokeparti, Sociaistisk Fokeparti, Venstre, Dansk Fokeparti, Libera Aiance og Kristendemokraterne). I denne pubikation beskrives de må og udfordringer, som afdeingen arbejder med inden for hvert af de fem indsatsområder. Desuden er der et tibagebik på igangsatte initiativer de sidste 1½ år samt et fremadrettet fokus på aktuee initiativer og udfordringer. Gode eksemper præsenteres øbende igennem pubikationen i form af cases indhentet fra afdeingens brede vifte af samarbejdspartnere. Tak ti ae jer, der har bidraget ti denne pubikation og tak ti ae afdeingens samarbejdspartnere, der hver dag gør en stor indsats for at styrke og videreudvike integrationsindsatsen. Integrationsafdeingens må er at sikre et maksimat udbytte af satspujemiderne og en høj kvaitet i samarbejdsprojekterne. I arbejdet med at nå dette må har afdeingen iværksat en række nye initiativer, som omtaes i denne pubikation. Bandt andet har afdeingen fokus på en effektiv vidensdeing, både i det enkete samarbejdsprojekt og på tværs, da vi kommer ængst ved at bygge videre på hinandens gode erfaringer. God æseyst Integrationsafdeingens satspujemider er opdet i fem indsatsområder: Beskæftigese, Famiie og sundhed, Demokrati og detagese, Skoe og uddannese samt By og boig. Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

6

7 Satspujemider i ta januar jui >>

8 Satspujemider Satspujemider i ta Ansøgninger Integrationsafdeingen har i perioden januar 2010 jui 2011 haft i at Ti disse pujer har afdeingen modtaget i at ca. Heraf har afdeingen givet Projekterne har fået tiskud på i at ansøgningsrunder fordet på 26 pujer ansøgninger tisagn ti nye projekter mio. kr. AKTIVE PROJEKTER I perioden januar 2010 jui 2011 støtter Integrationsafdeingen Den gennemsnitige projekt- periode for disse er Der er aktive projekter i aktive projekter i hee andet år kommuner 8 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

9 Aktive projekter fordet på indsatsområder BESKÆFTIGELSE 147 FAMILIE OG SUNDHED 79 Demokrati og detagese 136 SKOLE OG UDDANNELSE BY OG BOLIG Anta projekter Note: Fere af Integrationsafdeingens samarbejdsprojekter har et bredt integrationssigte eer er støttet af pujer, der går på tværs af fere indsatsområder. Derfor kan det samme projekt optræde under fere af indsatsområderne. Aktive projekter fordet på kommuner Anta projekter eer derover Integrationsafdeingen samarbejder med integrationsprojekter på tværs af andets kommuner. Den aktuee fordeing af samarbejdsprojekter på kommuner fremgår af kortet. Den geografiske spredning af integrationsindsatser afspejer fordeingen af nydanskere, såedes at kommuner med fest nydanskere har fest integrationsprojekter. De tre kommuner med fest integrationsprojekter er: København (164), Aarhus (39), Odense (32). Se biaget bagerst i pubikationen for en oversigt over de konkrete projekter. Note: Visse projekter kan være aktive i fere kommuner. I disse tifæde vi projektet være anført i den kommune, hvor tiskudsmodtageren har sin adresse. Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

10

11 Udviking af integrationsindsatsen januar jui >>

12 INTEGRATIONSINDSATSEN Udviking af integrationsindsatsen De projekter, der er igangsat med støtte fra satspujen, er med ti at udvike en række nye redskaber og metoder, som kan håndtere aktuee integrationsudfordringer. For eksempe har integrationsafdeingen tidigere støttet en række forsøg med mentorer for at udvike ny viden og metoder, der kan hjæpe fere nydanskere ti at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag indgår mentorordninger i gædende ovgivning. Integrationsafdeingens må er at sikre et maksimat udbytte af satspujemiderne på integrationsområdet og en høj kvaitet i de støttede samarbejdsprojekter. Ligeedes har afdeingen særigt fokus på, at de indhentede erfaringer fra projekterne kan dees og anvendes af andre, der sidder med ignende integrationsudfordringer. Integrationsafdeingen har de seneste år haft fokus på, at projekterne opstier kare succeskriterier og gennemfører en måing af effekten af indsatsen. Som ed heri ska ae ansøgere ti afdeingens pujer særskit redegøre for den forventede effekt af projektet og for, hvordan projektet kan videreføres, efter at afdeingens støtte ophører. Ved projektafsutning ska projekterne indsende regnskab og en evaueringsrapport. For at sikre en effektiv koordination af de igangsatte projekter og en systematisk evauering og formiding af de indhøstede erfaringer har integrationsafdeingen oprettet et særigt pujesekretariat. Med Pujesekretariatet er der også skabt en indgang ti afdeingen, der sikrer en hurtig, ensartet og kvaificeret håndtering af henvendeser. Integrationsafdeingen har endvidere vagt at systematisere satspujemiderne på fem strategiske indsatsområder: Beskæftigese, Famiie og sundhed, Demokrati og detagese, Skoe og uddannese samt By og boig. Under hvert indsatsområde afsættes der mider ti ansøgningspujer, som normat har 1-2 årige ansøgningsrunder. Ae har ige adgang ti at søge afdeingens ansøgningspujer. Projekterne gennemføres typisk af virksomheder, kommuner, foreninger, uddannesesinstitutioner og andre, der arbejder mårettet med integration. Størstedeen af afdeingens satspujemider udmøntes gennem ansøgningspujerne, mens enkete projekter får konkret støtte aftat i forbindese med de årige satspujeforhandinger. Det gæder for eksempe Dansk Røde Kors friviighedsarbejde og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). >> Projektsupport Afdeingen har gode erfaringer med at invitere projekter ti at detage i seminardage med fokus på bandt andet evauering og formiding. Seminardagene har også vist sig at være en gevinst i form af netværksdannese på tværs af projekterne, hviket skaber muighed for at vidensdee og udvekse erfaringer og gode idéer undervejs i projekterne. En muighed som fere af afdeingens tiskudsmodtagere efterspørger. På baggrund af de opnåede erfaringer har integrationsafdeingen udviket et projektsupportforøb, der igangsættes i efteråret Størstedeen af de projekter, som afdeingen indgår samarbejde med, vi fra 2012 bive forpigtiget ti at indgå i et projektsupportforøb. I projektsupportforøbet sames projekter inden for hvert af afdeingens indsatsområder. Fagigt igestiede projekter og afdeingens medarbejdere mødes tre gange i øbet af projekternes første eveår. På seminardagene vi projekterne bive styrket i bandt andet at arbejde mårettet med forankring, evauering og formiding. Mået med projektsupportforøbene er at bidrage ti projekter af høj kvaitet og med gode resutater. Et resutat af projektsupport- 12 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

13 forøbende forventes endvidere at være, at integrationsafdeingen får en bedre kontakt ti og føing med de enkete projekter og de erfaringer, der indhentes. >> Projekteftersyn Integrationsafdeingen har i 2011 sat fokus på, hvad der sker med samarbejdsprojekterne, når projektperioden er udøbet og hvad der ska ti for, at projektindsatser biver godt forankret. Forankring kan finde sted på mange niveauer: Det kan være videreførese af et het projekt eer af enkete aktiviteter og metoder, eer det kan være kompetenceudviking af medarbejdere og vidensdeing. De foreøbige konkusioner af den igangsatte undersøgese viser bandt andet, at det er vigtigt at indtænke forankring så tidigt i projektprocessen som muigt. Det er desuden vigtigt at få edesen aktivt invoveret i besutningen om forankring og at skabe ejerskab for projektet bandt mågruppen. meem personer, videnscentre og organisationer, der arbejder med integration. Bandt andet gør portaen det muigt at tage kontakt ti fagige nøgepersoner, der ved noget om specifikke udfordringer som eksempevis uedsagede mindreårige, boigsociat arbejde eer friviig integrationsindsats. Herudover består den samede Viden der virker indsats af udgående aktiviteter med henbik på at indsame gode erfaringer om integration, der virker. Erfaringer fra afdeingens satspujeprojekter vi fremover også bive formidet på portaen. Portaen ska ved hjæp af synighed og overskueighed medvirke ti at sikre, at der tages udgangspunkt i eksisterende viden og erfaringer, når der udvikes nyt. Integrationsviden > Viden der virker findes på adressen: Undersøgesens resutater ska bruges ti at mårette afdeingens fremadrettede samarbejde og ti at forbedre igangværende projekters kvaitet og forankringspotentiae. >> Viden der virker Partierne bag satspujen satte i 2007 fokus på formidingen af viden om, hvad der virker i integrationsindsatsen. I den forbindese bev der gennemført en undersøgese af, hvad kommunerne og andre brugere især har behov for. Satspujepartierne afsatte på den baggrund mider ti en vidensporta, Integrationsviden Viden der virker. Portaen henvender sig primært ti integrationspraktikere og tibyder én indgang ti et samet overbik over eksisterende viden, værktøjer og erfaringer inden for integrationsområdet. Derudover understøtter portaen vidensdeingen >> Udgående konsuenter Integrationsafdeingen råder over en række udgående konsuentenheder, der bistår kommuner og andre integrationsaktører med udvikingen og organiseringen af integrationsarbejdet, herunder gennemførese af konkrete udvikingsprojekter. De udgående konsuenter føger op på det okae integrationsarbejde og understøtter spredningen af de gode erfaringer og ny viden på integrationsområdet. De udgående konsuenter kan bistå kommuner, organisationer og uddannesesinstitutioner med rådgivning, konsuentbesøg, netværk og konkrete aktiviteter inden for integrationsområdet. Rådgivningen er gratis og kan rekvireres via direkte henvendese ti enhederne. De udgående konsuenters diaog med eksterne aktører anvendes aktivt i udviking og forankring af afdeingens samarbejdsprojekter. Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

14

15 IndSatSområder januar jui BeSkÆF ÆFt IGe ese FAMIIe og SUnDH DHeD DeMokr okrat I og Det etag ese Skoe og UDDAnne nnese BY og Bo oig >>

16 Indsatsområder Beskæftigese Inden for indsatsområdet Beskæftigese arbejder Integrationsafdeingen med tre overordnede må: At fere nydanskere tiknyttes arbejdsmarkedet og fasthodes i beskæftigese At styrke mangfodigheden på arbejdspadserne og at bruge fordeene ved mangfodighed ti at skabe vækst At styrke modtagesen og fasthodesen af højtuddannede arbejdskraftindvandrere og deres famiier I perioden januar 2010 ti jui 2011 har Integrationsafdeingen under indsatsområdet Beskæftigese haft i at fem ansøgningspujer og modtaget 70 ansøgninger. Afdeingen har indgået samarbejde med i at 34 nye projekter og tidet mider for ca. 28,7 mio. kr. Ansøgere ti afdeingens pujer har fortrinsvis været kommuner og virksomheder, og der har i ansøgningerne været særigt fokus på mangfodighed, fasthodese samt nydanske kvinders tiknytning ti arbejdsmarkedet. >> Igangsatte initiativer Beskæftigese er et vigtigt ed i integrationen af nydanskere i det danske samfund, og samtidig udgør nydanskere en arbejdskraftreserve, som der er brug for. Derfor arbejder integrations- afdeingen med en række initiativer, der ska styrke nydanskeres tiknytning ti arbejdsmarkedet. Initiativerne spænder ige fra at styrke mangfodigheden på arbejdspadserne over rekruttering af højtuddannet udenandsk arbejdskraft ti etnisk iværksætteri. Integrationsafdeingen har i de seneste år gennem Mangfodighedsprogrammet indhentet erfaringer fra virksomheder, der har opnået gode resutater med ansættese af nydanskere og edese af en mangfodigt sammensat medarbejderstyrke. Gennem en mårettet vidensdeing er erfaringerne bevet kanaiseret videre fra virksomhed ti virksomhed, fra eder ti eder og fra medarbejder ti medarbejder. Evaueringen af Mangfodighedsprogrammet viser, at de støttede aktiviteter på arbejdspadserne i mange tifæde har været en > 16 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

17 Beskæftigese Ta og fakta I 2010 var 49 procent af årige indvandrere fra ikke-vestige ande og 56 procent af årige efterkommere med ikke-vestig oprindese i beskæftigese. Beskæftigesesfrekvenserne bandt personer med ikke-vestig oprindese har været støt stigende fra 2001 ti 2008, hvorefter de er fadet markant. Dette er sket i takt med det generet fadende beskæftigesesniveau i ae befokningsgrupper som føge af de senere års tibagegang i konjunkturerne. 1 Den kraftigste stigning i beskæftigesesfrekvensen fra 2001 ti 2008 skete bandt indvandrerkvinder fra ikke-vestige ande fra 36 procent i 2001 ti 49 procent i 2008, hvad der svarer ti en stigning på 13 procentpoint. Ti sammenigning steg beskæftigesesfrekvensen bandt indvandrermænd fra ikke-vestige ande med 11 procentpoint fra 52 procent i 2001 ti 63 procent i Der er fortsat et stort anta virksomheder, der ikke har erfaringer med at have nydanskere ansat. I den private sektor har 33 procent af virksomhederne ingen erfaringer med nydanskere, mens den tisvarende ande for offentige arbejdspadser er 29 procent. Hovedparten af de virksomheder, der har erfaring med nydanske medarbejdere, har gode erfaringer. 3 Der er kommet mange udenandske arbejdstagere ti Danmark de senere år. De øser opgaver, som bidrager afgørende ti den økonomiske vækst i Danmark. Hvis de ikke befinder sig godt i Danmark, biver det ti en kort visit, og de rejser hurtigt videre ti andre ande. Der er derfor fokus på, at udenandske medarbejdere og deres famiier får en god modtagese her i andet, så de hurtigt fader ti, skaber sig et netværk i Danmark og ærer dansk. 1 Integrationsministeriets udændingedatabase i Danmarks Statistik, UDD06 2 Integrationsministeriets udændingedatabase i Danmarks Statistik, UDD06 3 Cartinét, Rapport om nydanskere på arbejdsmarkedet, februar 2010 Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

18 Indsatsområder Foto: Das Büro CASE Mangfodighed giver miioner på bundinjen Direktør for ISS Danmark, Maarten van Engeand Hos ISS ved man, at mangfodighed i medarbejderstaben betaer sig. Der er nemig store økonomiske gevinster forbundet med øget mangfodighed, hvis man forstår at ede det rigtigt. Det viser en banebrydende undersøgese fra 2011 gennemført med støtte fra bandt andet Integrationsministeriet. Her er det for første gang dokumenteret, at mangfodighed edt rigtigt kan føre ti en markant højere indtjening. Faktisk er indtjeningen 3,7 procentpoint højere i teams, der er sammensat af medarbejdere med forskeigt køn, kuture baggrund og ader. ISS, der har ansatte heraf nydanskere fra over 130 forskeige ande, begyndte at arbejde strategisk med mangfodighed for fire år siden. Siden da er det gået fremad på en række punkter: Sygefraværet er haveret, medarbejderomsætningen er fadet ti under det have og bundinjen er øget med 25 procent. At i at et øget overskud på 50 mio. kr., som direktør Maarten van Engeand i stor udstrækning tiskriver virksomhedens mangfodighedssatsning. Vi gør en aktiv indsats for at titrække nydanske medarbejdere, fordi det ganske enket betaer sig på bundinjen. Jeg kunne remse rigtig mange fordee op. Rekruttering af nydanskere foregår i høj grad via netværk, og det er en nem og effektiv måde at rekruttere på. Nydanskere er en attraktiv og meget oya medarbejdergruppe. Maarten van Engeand, DIREKTØR FOR ISS DANMARK 18 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

19 Beskæftigese succes. Aktiviteterne har igangsat en proces, hvor man i første omgang biver bevidst om barrierer for mangfodighed og efterføgende gennemfører konkrete initiativer, der ska give mangfodigheden bedre vikår. Erfaringerne peger også på, at der igger et potentiae i at åbne arbejdspadser op, så nydanske unge kan gennemføre praktik- og uddannesesforøb ude på arbejdspadserne og dermed efterføgende kan indgå på ige fod med etniske danskere på arbejdsmarkedet. Integrationsafdeingen har også iværksat integrationstibud for arbejdskraftindvandrere og deres medføgende famiier. Mange af initiativerne har fokus på at hjæpe de nyankomne ti at etabere netværk via arbejdspadsen, sprogcentret, kommunen eer friviige foreninger. Redskaberne er værtsfamiier, mentornetværk, netværk for medføgende ægtefæer samt kuturee og sociae aktiviteter. > Jeg synes, det har været spændende at hjæpe en edig på vej. Min mentee skue have et job, og det er vidt tifredsstiende at se det ykkes. Jeg bruger ikke mange timer på det, men jeg er med ti at skabe en stor forandring. Erhvervsmentor Gitte Høyer hjæper Lisee Rodney-Færch med jobsøgningen Erhvervsmentor Gitte Høyer, Adm. direktør i Krageund Kommunikation CASE Unikt samarbejde bringer nydanske kvinder i job Dit CV ska være personigt og ikke kun hande om eksamenspapirer. Vis dine personige styrker og gør CV et mårettet den enkete arbejdspads. Dette var bot et af de råd, som jamaicanske Lisee Rodney-Færch fik af sin erhvervsmentor Gitte Høyer fra Krageund Kommunikation i Aarhus. Med et eksamensbevis fra New York i hånden ønskede Lisee et ærerjob i Danmark, og med hjæp fra Gitte, der sev er uddannet ærer, ykkedes det Lisee at få et job på en skoe. Og det var netop de ugentige samtaer med Gitte og hendes netværk, der hjap Lisee på vej mod dette job. Lisee er ikke den eneste, der har haft stor nytte af en erhvervsmentor. Såedes er 77 procent af de detagende kvinder i projektet Erhvervs- og Netværksmentorer kommet i enten ordinær beskæftigese, øntiskudsjob eer praktik i en virksomhed. Projektet hjæper højtuddannede kvinder, der for nyigt er kommet ti Danmark, med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det gøres ved at matche famiieforsørgede udenandske kvinder med medarbejdere på det danske arbejdsmarked, der bruger en de af deres arbejdstid på at være mentor for en edig. Igennem møderne ærer kvinderne om det danske arbejdsmarked og får sig et netværk og kontakter, der kan bruges aktivt i jagten på et job. Projektet er et samarbejde meem Foreningen Nydansker, LærDansk Aarhus og Jobcenter Aarhus. Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

20 Indsatsområder Afdeingen arbejder mårettet for at fremme nydanske kvinders tiknytning ti arbejdsmarkedet. En evauering af pujen Forstærket beskæftigesesindsats over for famiiesammenførte samt fygtninge- og indvandrerkvinder peger på, at det kan ykkes at få kvinderne i beskæftigese, hvis man tager udgangspunkt i den enkete kvindes individuee situation og udfordringer og tiretteægger den beskæftigesesrettede indsats herefter. I indsatsen er der opnået gode erfaringer med at prioritere fagig og sprogig opkvaificering og med at ægge undervisningen ud i virksomhederne. Og så er et konkret og reet jobsigte afgørende for kvindernes motivation. Desuden fremgår det i evaueringen, at mentorordninger medvirker ti en stor grad af afkaring og styrkese af beskæftigesesindsatsen hos de nydanske kvinder. > Foto: fra Jeg har fået og får stadig god støtte og sparring via Etnisk Erhvervsfremme i Aarhus, hvor jeg har fået vejedning. Jeg føer mig tryg, fordi jeg atid kan få fat i en vejeder, hvis der opstår en vanskeig situation, hvor jeg har akut brug for at vide, hvad jeg ska gøre. Giang Nguyen Jensen CASE Giang Nguyen Jensen, indehaver af rejsebureauet Vietnam Traves Etnisk Erhvervsfremme skaber evedygtige virksomheder Iværksættere i en række større byer kan nu hente hjæp og vejedning hos Etnisk Erhvervsfremme. Gennem opsøgende arbejde, i eksempevis butikscentre, og via informationsmøder får vejederne hos Etnisk Erhvervsfremme kontakt ti de nydanske iværksættere, der tit har andre behov end sevstændige med dansk oprindese. Bag initiativet står et partnerskab bestående af København, Aarhus, Odense, Aaborg, Veje og Sagese Kommune, regioner, Integrationsministeriet og Erhvervs- og Økonomiministeriet repræsenteret ved Erhvervs- og Byggestyresen. Etnisk Erhvervsfremme har også ti opgave at vejede andre kommuner i forhod ti etnisk iværksætteri. Nydanske iværksættere etaberer sig ofte uden at have nok viden om drift af virksomhed og uden at have undersøgt markedet grundigt nok forinden. De har derfor ofte behov for mere vejedning om virksomhedsdrift; herunder eksempevis kundepeje, markedsføring og de forskeige myndigheders krav ti afregning af skat, moms og fødevarehygiejne. Læs mere om Etnisk Erhvervsfremme på Etnisk Erhvervsfremmes hjemmeside 20 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

21 Beskæftigese Integrationsservice, der er en af afdeingens udgående enheder, bistår kommunerne med udviking og organisering af integrationsarbejdet særigt inden for det beskæftigesesrettede område. For eksempe har Integrationsservice medvirket i metodeudvikingen af effektive beskæftigesesforøb for edige nydanskere. Gennem en opsøgende indsats bidrager Integrationsservice aktivt ti, at de udvikede metoder og erfaringer formides ti andre. Gode danskkundskaber er vigtigt for at få et arbejde. Integrationsafdeingen har bandt andet støttet projekter med fokus på sprogpraktik i samspi med danskuddannese. Sprogkursister har gennem sprogpraktik fået kendskab ti arbejdsmarkedet, danske virksomheder og uddannesesinstitutioner og fået styrket motivationen ti at ære dansk. Erfaringerne viser, at et dobbetfokus på henhodsvis sprog og beskæftigese giver en synergieffekt, der virker positivt på både detagernes sprogtiegnese og beskæftigese. Nydanskere væger ofte at etabere sig som iværksættere, men at for mange må dreje nøgen om aerede inden for de første år. Kun 30 procent af de virksomheder, der opstartes af nydanske iværksættere, eksisterer efter fem år. Det er 15 procent avere end gennemsnittet for virksomheder startet af personer med dansk oprindese. I evaueringen af pujen Forstærket beskæftigesesindsats over for famiiesammenførte samt fygtninge- og indvandrerkvinder anbefaes det, at fokus på iværksætteri for nydanske kvinder øges. Des fordi mange nydanske kvinder er interesserede i at starte egen virksomhed, des fordi et afkaringsforøb om, hvad det indebærer at bive iværksætter, for mange biver en øjenåbner og giver motivation ti uddannese eer andet arbejde. >> Fremadrettet fokus I satspujeaftaen for 2010 er der i perioden 2010 ti 2013 afsat i at 40 mio. kr. ti pujen Fasthodese af nydanskere på arbejdsmarkedet. Pujen har ti formå at styrke fasthodesen af især nyansatte nydanskere med begrænset erhvervserfaring, så de også i krisetider kan bibehode fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover ska pujen også medvirke ti at udvike metoder og værktøjer, der kan fremme arbejdsmarkedstiknytningen for nydanskere med hebredsprobemer. Som en de af afdeingens fokus på vækst og mangfodighed er der tidet støtte ti en række nye initiativer, der arbejder med at styrke fasthodesen af højtuddannede arbejdskraftindvandrere og deres famiier. Indsatsen gennemføres i samarbejde med virksomheder og kommuner. Der vi fremover fortsat være behov for at understøtte virksomhedernes modtagese af højtuddannet udenandsk arbejdskraft, igesom der vi være behov for at styrke, at de og deres famiier får sociae reationer og netværk især med etniske danskere i deres okaområde. For noge nydanske kvinder er det fortsat svært at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Kvinderne kommer i mindre grad i aktivering end andre borgere og er overrepræsenterede bandt modtagere af førtidspension. Gruppen har en række forskeige udfordringer, der gør, at jobcentrene ikke aene kan øfte opgaven. Det er derfor vigtigt at styrke nydanske kvinders arbejdsmarkedstiknytning, særigt nydanske kvinder der på grund af hebredsmæssige, sociae og beskæftigesesfagige probemer står uden for arbejdsmarkedet og er på førtidspension eer i risiko herfor. Udvagte evaueringer Evauering af Mangfodighedsprogrammet, 2010, Rambø Evauering af pujen Forstærket beskæftigesesindsats over for famiiesammenførte samt fygtninge- og indvandrerkvinder, 2010, CABI Center for Aktiv BeskæftigesesIndsats Evauering af tredje runde af Mangfodighedsprogrammet, 2011, Rambø Evauering af Virksomhedsrettede forsøgs- og udvikingsinitiativer for fygtninge, indvandrere og efterkommere, 2011, COWI Metodekataog ti en forstærket beskæftigesesindsats over for famiiesammenførte samt fygtninge- og indvandrerkvinder, 2010, CABI Center for Aktiv BeskæftigesesIndsats Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

22 Indsatsområder Famiie og sundhed Inden for indsatsområdet Famiie og sundhed arbejder integrationsafdeingen med tre overordnede må: At sikre bedre ivsvikår for traumeramte nydanskere og deres famiier At forebygge og modvirke tvangsægteskaber og ignende undertrykkese At sikre forudsætninger for et sundt og aktivt iv for nydanske famiier, børn og unge I perioden januar 2010 ti jui 2011 har Integrationsafdeingen under indsatsområdet Famiie og sundhed haft i at fire ansøgningspujer og modtaget 37 ansøgninger. Afdeingen har indgået samarbejde med i at 20 nye projekter og tidet mider for cirka 20,6 mio. kr. I forbindese med behandingen af ansøgninger under ansøgningspujen for traumatiserede har der været særigt fokus på at fremme en hehedsorienteret indsats for rehabiitering af traumatiserede fygtninge og deres famiier samt opkvaificering af professionee aktører, herunder pædagoger mv., der arbejder med traumeramte børn. Via ansøgningspujerne vedrørende æresreaterede konfikter er der givet støtte ti udviking af fagbøger om området, rådgivning ti unge samt udsusning af unge, der har haft ophod på et botibud. Satspujepartierne har også afsat mårettede mider ti de organisationer, der arbejder med disse probemstiinger. Det er bandt andet Rehabiiteringscenter for Etniske minoritetskvinder, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Dansk Fygtningehjæp og Center for Udsatte Fygtninge, som er et videns- og rådgivningscenter for traumatiserede og sekundært traumatiserede fygtninge og indvandrere under Dansk Fygtningehjæp. >> Igangsatte initiativer Integrationsafdeingens pujer og samarbejdsprojekter under indsatsområdet Famiie og sundhed dækker over initiativer for en række forskeige mågrupper: Traumatiserede fygtninge og deres famiier samt ofre for tvangsægteskaber og andre æresreaterede konfikter. > 22 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

23 Famiie og sundhed Ta og fakta Meem procent af de fygtninge, der kommer ti Danmark, kan antages at have opevet traumatiske begivenheder. 1 Opgøreser fra Sundhedsstyresen viser endvidere, at hver femte nydansker med ikke-vestig oprindese vurderes at have et mentat dårigt hebred, mens det samme gør sig gædende for en ud af ti bandt personer med dansk oprindese. 2 Noge unge nydanskere opever stærke begrænsninger i deres iv i form af socia kontro, tvangsægteskab mv. I 2010 henvendte 830 unge sig ti LOKKs rådgivning vedrørende æresreaterede konfikter procent af nydanskere fra ikke-vestige ande mener, at de har et godt hebred, mod 86 procent af personer med dansk oprindese. Når man tager højde for, at gruppen af nydanskere generet har en yngre adersprofi end personer med dansk oprindese, øges forskeen i andeen, som vurderer at have et godt hebred ti 18 procentpoint. For adersgruppen år er forskeen 30 procentpoint. 4 1 Rapport fra arbejdsgruppen om rehabiitering af traumatiserede fygtninge, Sundhedsministeriet LOKK årsberetning Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

24 Indsatsområder Foto: Bente Jæger CASE Mor er ikke syg mere I dag er 39-årige Ferizada Pasaic gad, når vækkeuret ringer, for så ska hun op og gøre rent og hjæpe beboerne på det bocenter for sindsidende, hvor hun er ansat. Men sådan har det ikke atid været. Ferizada Pasaic kom ti Danmark i begyndesen af havfemserne som krigsfygtning fra Bosnien. Krigstraumerne har fugt hende siden, og da hun i 2003 bev invoveret i en avorig biuykke fød bægret over for Ferizada, der forod sit job og isoerede sig derhjemme. Først i 2005, da hendes æge henviste hende ti Etnisk Rådgivningscenter NOOR, vendte situationen. Etnisk Rådgivningscenter NOOR arbejder med behandings- og opkvaificeringstibud ti traumeramte borgere i Københavns Kommune. På centeret hjap psykooger, sociarådgivere m.f. Ferizada på fode igen, og jobkonsuent Mirosav Rajic gav hende massiv støtte på vejen tibage ti arbejdsmarkedet. Nu arbejder Ferizada fast hver dag i et ordinært job, og det smitter af på sevværdet. Det er heer ikke gået ubemærket hen hos hendes to børn på fire og otte år, der i dag juber over, at mor ikke er syg mere, fortæer Ferizada. Læs mere om projektet om traumatiserede i beskæftigese (TRIB) på Videnscenter for tosprogethed og interkuturaitet UCC s hjemmeside Vi er en gamme indvandringskommune, der har rimeigt godt fat i probemstiingerne, når det hander om integration. Men vi har atid godt af at bive udfordret og ære nye måder at gøre tingene på. Jobkonsuent Mirosav Rajic, Etnisk Rådgivningscenter NOOR 24 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

25 Famiie og sundhed Integrationsafdeingen har under pujen Særig indsats for traumatiserede fygtninge og deres famiier indgået samarbejde med projekter om at videreudvike beskæftigesesrettede indsatser for traumatiserede nydanskere og om at videreudvike og udbrede metoder ti at sikre bedre ivsvikår for traumeramte famiier. En af konkusionerne fra samarbejdsprojekterne er, at det ofte er godt for traumatiserede nydanskere at komme ud i samfundet. Erfaringerne viser, at arbejdsmarkedet som må eer bot som et tema i undervisning og rehabiitering har en positiv effekt. Når traumatiserede nydanskere detager i individuet tiretteagte forøb, der kan føre dem tættere på et job eer en uddannese, er det med ti at bryde deres isoation og normaisere tiværesen. Traumer rammer ofte ikke bare den enkete nydansker, men kan sætte spor i hee famiien. Integrationsafdeingen har i den forbindese indgået samarbejde med projekter, der har fokus på børn i traumeramte famiier. Fokus i disse samarbejdsprojekter > CASE Det er okay at græde Det er okay at græde. Sådan ød budskabet ti traumatiserede børn i en børnehave i Geerup. Børnene skue ære at sætte ord og bieder på de føeser, de normat hoder for sig sev. Gennem tegninger og efterføgende diaog ærte børnene at udtrykke sig og håndtere de mange føeser, som ofte er tabu derhjemme, hvor forædrene ever i et føesesmæssigt kaos. Minipiotprojektet i Geerup er en de af et større projekt, hvor traumatiserede famiier ærer at forstå deres egen situation. Her får de redskaber ti at forstå deres føeser som normae reaktioner på abnorme opeveser og ivsomstændigheder. Dermed får de traumatiserede større handekraft i dagigdagen og en bedre ivskvaitet. Det sker gennem såkadt psykoedukation. Læs mere om arbejdet med psykoedukation for traumatiserede fygtninge og deres famiier på rehabiiteringscentret SYNerGAIAs hjemmeside Nu kan børnene tae om og forstå føeser på en het anden måde end før. De er bevet bedre ti både at ege og ære. Og gennem supervision har pædagogerne fået en bedre forståese for deres egen roe i arbejdet med børnene. Lene Hansen, eder af Børnehuset, Geerup Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

26 Indsatsområder CASE Kriseramte kvinder får hjæp og rådgivning Aisha frygtede, hun skue tvangsgiftes med sin fætter i Pakistan. Men hun vie giftes med den mand, hun sev havde vagt. Famiien nægtede dog at acceptere hendes vag, indti hun søgte tifugt på et krisecenter under Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). Her fik hun hjæp og rådgivning, og LOKK arrangerede konfiktmæging med Aishas famiie, så hun ti sidst bev gift med ham, hun vie have. Aisha er bot én ud af et stadigt stigende anta unge nydanske kvinder, der får hjæp og rådgivning hos LOKK om probemer med famiiens forventninger, vod eer genopdragesesrejser. Her er antaet af henvendeser steget markant fra 101 henvendeser i 2005 ti 830 i 2010 hviket tokes som et tegn på, at de unge er bevet mere bevidste om deres egne rettigheder og om muighederne for at få hjæp. LOKK gennemførte eksempevis i efteråret 2010 en informationskampagne på bandt andet andets togstationer, og i samme periode steg antaet af henvendeser mærkbart. Læs mere om arbejdet med at forebygge og afhjæpe tvangsægteskaber og ignende undertrykkese på LOKKs hjemmeside og på Rådgiveren foresog, at vi kunne mødes med min famiie, mens hun og poitiet var ti stede. Det var jeg dog temmeig bange for. Jeg frygtede virkeig, hvad min famiie kunne finde på, når de opdagede, at jeg havde søgt hjæp. Men de ovede mig, at de nok skue passe ordentigt på mig. De eneste, vi rigtig føer, vi kan stoe på, er dem fra LOKK. De har virkeig været en hjæp med deres rådgivning. Aisha (opdigtet navn), bruger af LOKKs rådgivning og krisecentre 26 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

27 Famiie og sundhed er bandt andet at skabe netværk omkring børnene, der ska sikre, at de opnår en bedre trivse og styrkes på såve det personige, fagige og sociae pan. På ængere sigt ska netværkene medvirke ti, at børnene opnår en veykket skoegang. For at forebygge tvangsægteskaber og ignende undertrykkese har afdeingen bandt andet fokus på rådgivningsinstanser, informationsindsatser og hodningsbearbejdning af både nydanske unge og deres forædre. Der er behov for en kontinuerig indsats for at ændre traditionee, patriarkaske hodninger ti famiiens ære. Indsatsen ska også skabe rum for diaog om traditionee opfatteser af famiiens ære og det enkete menneskes sevbestemmese. Afdeingen har endvidere etaberet et diaogkorps bestående af unge nydanske mænd, der sev har haft tvangsægteskab, socia kontro eer ignende tæt inde på ivet. Korpset rejser rundt i Danmark på skoer og i kubber og sætter gang i diaogen om tvangsægteskab, igestiing meem kønnene, ære, omdømme, famiiekonfikter mv. Den igangværende indsats mod æresreaterede konfikter har bandt andet betydet, at angt fere nydanske unge er bevidste om, at de kan få hjæp og derfor henvender sig ti rådgivningsinstanser. Indsatsen har også været medvirkende ti, at fere nydanske famiier får hjæp via konfiktmæging, og at nydanske unge kvinder og par får ophod på sikre bosteder, som har speciaiseret sig i at hjæpe nydanske unge udsat for æresreaterede konfikter. >> Fremadrettet fokus Arbejdet med traumatiserede nydanskere og deres famiier stier store fagige og personige krav ti de professionee aktører, kommuner, sprogcentre, behandingssteder, organisationer mv., som arbejder med disse grupper. Sevom der aerede gøres meget, er der imidertid fortsat mange udfordringer. De seneste ti år har diagnosebegrundeserne for tikendeserne af førtidspension ændret sig markant. Over havdeen af tikendeserne sker på baggrund af psykiske ideser. Nydanskere udgør en stigende ande af de nytikendte førtidspensionister, og der er fere nydanskere fra ikke-vestige ande på førtidspension end gennemsnitigt i den samede befokning i Danmark. Samtidig udgør nydanske kvinder en stadig stigende ande af de nytikendte førtidspensionister. Der er derfor behov for at styrke den hebredsmæssige indsats. Der eksisterer stadig udfordringer i forhod ti bekæmpese af tvangsægteskaber og ignende undertrykkese. Der er her behov for at styrke inddragese af nydanskere og friviige organisationer. Ligeedes vi afdeingen arbejde med at sikre opkvaificering af fagfok og samarbejdet meem myndigheder og andre aktører. Integrationsafdeingen iværksætter på baggrund af satspujeaftaen for 2011 bandt andet et fireårigt program bestående af skræddersyede kurser ti frontpersonae om æresreaterede konfikter, håndhodte forøb i kommunerne og bedre vidensdeing på området. Desuden vi der bive udarbejdet en samet nationa strategi mod tvangsægteskaber og ignende undertrykkese. Udvagte evaueringer Sutevauering af TRIB-projektet, 2010, Teori og Metodecenteret, Professionshøjskoen UCC Sutevauering af projektet om famiierettet psykoedukation for traumatiserede fygtninge, 2010, Peter Beriner Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

28 Indsatsområder Demokrati og detagese Inden for indsatsområdet Demokrati og detagese arbejder integrationsafdeingen med tre overordnede må: At styrke unges medborgerskab samt personige, sociae og demokratiske kompetencer At styrke nydanskeres engagement i friviigt arbejde At modvirke poarisering, marginaisering og ekstremisme i samfundet I perioden januar 2010 ti jui 2011 har Integrationsafdeingen under indsatsområdet Demokrati og detagese haft i at 11 ansøgningspujer og modtaget 245 ansøgninger. Afdeingen har indgået samarbejde med i at 64 nye projekter og tidet mider for cirka 67,1 mio. kr. Ansøgere ti afdeingens pujer har fortrinsvis været nationae friviigorganisationer, okae friviige foreninger og kommuner. Der har i ansøgningerne været særigt fokus på at styrke unges medborgerskab gennem aktivt, friviigt arbejde samt at styrke børn og unges detagese i idræts- og foreningsivet. Inddragese af forædre og inddragese af nye aktører og samarbejdsreationer herunder erhvervsivet i den okae indsats har også været i fokus. Udover ansøgningspujerne er der i forbindese med satspujeaftaen for 2009 også afsat mider direkte ti Dansk Røde Kors i perioden 2009 ti >> Igangsatte initiativer Et aktivt fritids- og foreningsiv har positiv betydning for nydanskeres ivskvaitet og integration i samfundet. Inden for indsatsområdet Demokrati og detagese har Integrationsafdeingen derfor fokus på demokratisk detagese, friviigt arbejde og diaog. Der arbejdes bandt andet med at styrke unges detagese i idræts- og foreningsivet, deres medborgerskab og demokratiforståese samt at forebygge modsætningsforhod, oppositionsidentiteter og marginaiseret adfærd. I Danmark er der en ang tradition for foreningsdannese og friviigt engagement. Gennem konkrete aktiviteter skabes sociae fæesskaber, der kan medvirke ti at øge sammenhængskraften i samfundet. For at få inkuderet fere nydanskere som aktive > 28 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

29 Demokrati og detagese 2010 Ta og fakta 2011 Ved kommunavaget i 2009 var vagdetagesen henhodsvis 41 procent og 32 procent bandt nydanskere fra ikke-vestige ande med og uden dansk statsborgerskab. Bandt personer med dansk oprindese var vagdetagesen 68 procent. 1 Mere end en tredjede af nydanskere med ikke-vestig oprindese har primært venner med udenandsk baggrund. Der er dog sket en markant udviking i perioden 2001 ti 2010, hvor andeen, som primært har venner med udenandsk baggrund, er fadet fra 60 procent ti 36 procent. 2 Nydanskere detager i mindre grad i foreningsivet end personer med dansk oprindese. 94 procent af personer med dansk oprindese er medem af en forening. Dette er tifædet for 76 procent af nydanskere fra en række ikke-vestige ande. 3 Nydanskere udfører i mindre grad friviigt arbejde i en forening end personer med dansk oprindese. 44 procent af personer med dansk oprindese udfører friviigt arbejde i en forening. Dette er tifædet for 26 procent af nydanskere fra en række ikke-vestige ande. 4 1 Bhatti, Yosef & Kasper Møer Hansen: Vagdetagesen ved kommunavaget 17. november 2009 beskrivende anayser af vagdetagesen baseret på registerdata, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, arbejdspapir 2010/03 2 Voxmeter: IntegrationsStatus 2. havår 2010, marts Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration: Medborgerskab i Danmark, august Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration: Medborgerskab i Danmark, august 2011 Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

30 Indsatsområder Foto: Suste Bonnén CASE Mentorer åbner døren ti det danske samfund Hakima og Margrethe Hakima Lasham Lakhrissi bev igennem KVINFOs mentornetværk matchet med Margrethe Wive. Deres første møde var en bekræftese af, hvor meget de egentig har ti fæes. De opdagede, at de begge har et barn med et handicap, at de tihører det samme poitiske parti, og at de står overfor mange af de samme udfordringer som kvinder og som mødre, der har vagt at gå ind i poitik. Margrethe har også introduceret Hakima ti centrae kontakter i hendes professionee netværk. I dag er Hakima eder af Vestegnens Indvandrer Kvindecenter og medem af Rådet for Etniske Minoriteter. KVINFO sørger for at matche mentorer og mentees, så de gensidigt kan få noget ud af mødet. Mentorer åbner døren ti det danske samfund og sætter ord på uskrevne reger på arbejdsmarkedet, uddannesessystemet og det danske samfund. Og så giver mentorforhodet muighed for at praktisere det danske sprog. For mange mentees er det første gang, de har en ængerevarende reation med etniske danskere. I 2010 bev der igangsat cirka 300 nye mentorforøb. Taene viser, at cirka hver fjerde mentee har fundet job. Læs mere om KVINFO og mentornetværket på KVINFOs hjemmeside Margrethe og jeg har snakket meget om, hvordan det er at være invoveret i poitik, og hvordan man bedst muigt taker forskeige situationer. Derudover har den indgang, jeg har fået ti professionee kontakter via Margrethes netværk, været gud værd for mig. Hakima Lasham Lakhrissi 30 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

31 Demokrati og detagese CASE Dansk Fygtningehjæp bygger bro ti foreningsivet Etniske foreninger er for mange nydanskere porten ti et aktivt medborgerskab i Danmark. Men samtidig har mange etniske foreninger brug for at bive styrket, så de bedst muigt kan varetage deres interesser og være en demokratisk indgang ti aktivt medborgerskab og engagement. I Dansk Fygtningehjæp tibyder man derfor kurser og konsuentbistand ti udvagte etniske foreninger med det sigte, at foreningerne biver mere robuste og strategiske i deres arbejde. Dansk Fygtningehjæp arbejder bandt andet på at kapacitetsopbygge etniske foreninger. Det sker ved, at bestyresesmedemmer i foreningerne ærer at arbejde strategisk med må og drift. Samtidig får de en mere professione vinke på det at drive en forening, så den bedre kan overeve og være et stabit grundag for de aktiviteter, som foreningen er sat i verden for at skabe. Læs mere om indsatsen med at styrke etniske minoritetsforeninger på Dansk Fygtningehjæps hjemmeside om friviighed Vi støtter etniske minoritetsforeninger, fordi de har fat i de etniske minoriteter, som andre foreninger og myndigheder ikke på samme måde har kontakt ti. Vi hjæper dem ti at bive kædt på ti at samarbejde med andre foreninger og myndigheder, og derfor er de et vigtigt bindeed ti resten af samfundet. Asim Latif, konsuent for friviighed og etniske minoriteter hos Dansk Fygtningehjæp Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

32 Indsatsområder detagere i det danske samfund samarbejder integrationsafdeingen med en række foreninger og organisationer om at videreføre, udvike og udbrede det vefungerende Integrationsarbejde, der aerede pågår i idræts- og foreningsivet, etniske minoritetsforeninger, friviige sociae organisationer, skoer og kommuner. En evauering af pujerne Det friviige integrationsarbejde og detagese i idræts- og foreningsivet og Venskabsfamiier og friviigt integrationsarbejde viser, at mange foreninger prioriterer arbejdet med at inddrage forædre i deres børns aktiviteter. Forædrene spier en vigtig roe for, at nydanske børn og unge kan have et aktivt fritids- og idrætsiv, og for at foreningerne kan fungere. Integrationen af nydanskere i foreningsivet er dog stadig en væsentig udfordring, og der er fortsat behov for at videreudvike indsatsen og udbrede de gode erfaringer. Som ed i dette har afdeingen i samarbejde med foreninger og friviige udarbejdet fem metodekataoger og undervisningsværktøjer, der samer og formider de gode erfaringer. Evaueringen peger også på, at samarbejdet meem foreninger og skoer er centrat. Skoer kan være stedet, hvor forskeige fritids- og idrætstibud præsenteres eksempevis i idrætstimerne, hvor børn og unge kan møde friviige fra foreningerne. Skoerne kan desuden stie faciiteter som okaer, gymnastiksa og badefaciiteter ti rådighed. Mange kommuner og okasamfund opever probemer med modsætningsforhod, oppositionsidentiteter, marginaiseret adfærd og noge gange også ekstremistiske hodninger eer adfærd. Integrationsafdeingen har derfor igangsat en række initiativer for at forebygge denne type probemer. Som de af handingspanen En fæes og tryg fremtid gennemfører Integrationsafdeingen i samarbejde med PET bandt andet en række opkvaificerende aktivi- teter for okat ansatte SSP-medarbejdere med fere med henbik på tidig forebyggese af radikaisering. En midtvejsevauering af handingspanen viser, at de tværgående og koordinerende samarbejdsreationer gør indsatsen mere mårettet og effektiv. Derudover er der på satspujen afsat mider ti at understøtte den okae indsats for øget detagese og forebyggese af forskeige former for ekstremisme på internettet. >> Fremadrettet fokus I perioden 2011 ti 2014 er der af satspujen afsat i at 30 mio. kr. ti at fremme udsatte unge nydanskeres medborgerskab. Et fremadrettet fokus for denne puje er bandt andet at få igangsat nye aktivitetsformer og samarbejdsreationer. Evaueringen af pujerne Det friviige integrationsarbejde og detagese i idræts- og foreningsivet og Venskabsfamiier og friviigt integrationsarbejde peger på, at de traditionee fritids- og foreningstibud ikke atid opeves som attraktive. Det drejer sig både om aktiviteterne og de organisatoriske rammer. Evaueringen peger desuden på, at der er behov for nye tibud som eksempevis streetaktiviteter, der kan appeere ti andre grupper af nydanske unge, samt at aktiviteterne tænkes i andre rammer end det traditionee, etaberede foreningsiv. Derudover har afdeingen særigt fokus på at sikre, at friviiggrupper i foreninger og organisationer er præget af mangfodighed. Udfordringen er des at få tydeiggjort betydningen og værdien af friviigt arbejde for den enkete nydansker og des at sikre, at organisationer og foreninger er parate ti at tage imod nydanske friviige og bruge ressourcer på at sikre, at nye nydanske friviige biver fasthodt. Udvagte evaueringer Evauering af satspujen Det friviige integrationsarbejde og detagese i idræts- og foreningsivet, 2011, LG Insight og Foreningen Nydansker Evauering af satspujen Venskabsfamiier og friviigt integrationsarbejde, 2011, LG Insight og Foreningen Nydansker Midtvejsevauering af regeringens handingspan En fæes og tryg fremtid, 2011, COWI Sammenignende anayse af friviighedsindsatsen på integrationsområdet, 2010, Oxford Research 32 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

33 Demokrati og detagese CASE Demokrati er ikke nogen sevføge 150 skoe- og gymnasieeever fra hee Danmark strømmede i marts 2011 ti Christiansborg for at fejre det danske demokrati. Det skete som kuminationen på kampagnen Demokrati Fordi. Formået var at teste demokratiet og inspirere unge ti at tage de i det samfund, de sev er med ti at skabe. Det er utroigt vigtigt, at ae børn og unge i Danmark biver bevidste om deres rettigheder og medansvar i et demokratisk samfund og hander derefter. Johanne Mortensen, Institut for Menneskerettigheder Eeverne var bandt de nominerede i en andsdækkende demokratikonkurrence, der havde modtaget mere end 90 bidrag. Forud havde de arbejdet med et nyt undervisningsmateriae om rettigheder og medansvar, igeværd og fæesskab, som er bevet godt modtaget på skoer andet over. De unge havde desuden diskuteret aktuee emner på kampagnens Facebook-side, der fik mere end 1600 tisutninger. Demokrati Fordi er gennemført i et samarbejde meem Integrationsministeriet, Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen under Undervisningsministeriet. Læs mere om Demokrati Fordi på hjemmesiden Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui

34 Indsatsområder Skoe og uddannese Inden for indsatsområdet Skoe og uddannese arbejder integrationsafdeingen med tre overordnede må: At nydanske børn fra en tidig ader sikres de bedste muigheder for at begå sig i skoesystemet At nydanske børn gennem grundskoen opnår personige og fagige kompetencer, der ruster dem ti at tage en ungdomsuddannese og detage i samfundet At nydanske unge påbegynder og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannese i samme omfang som unge med dansk oprindese I perioden januar 2010 ti jui 2011 har Integrationsafdeingen under indsatsområdet Skoe og uddannese haft i at 12 ansøgningspujer og modtaget 157 ansøgninger. Afdeingen har indgået samarbejde med i at 87 nye projekter og tidet mider for cirka 49,2 mio. kr. Ansøgere ti afdeingens pujer har fortrinsvis været skoer og kommuner. Der har i ansøgningerne været særigt fokus på aktiv inddragese af nydanske forædre samt styrkese af ressourcesynet på nydanske børn og deres forædre primært bandt ærere, pædagoger og edese. Udover ansøgningspujerne er der aktuet også afsat satspujemider ti Efterskoeforeningen, Fokehøjskoernes Forening i Danmark samt Brug for Ae Unge. >> Igangsatte initiativer De projekter på skoe- og uddannesesområdet, der er støttet via satspujen, spænder ige fra førskoeaktiviteter ti ungdomsuddanneserne. Der er gennem de seneste år opnået gode erfaringer med samarbejdet meem grundskoe og nydanske forædre. Integrationsafdeingen har bandt andet indgået samarbejde med skoer om ansættese af godt 100 skoe-hjemvejedere over hee andet. Skoe-hjemvejederen er en ressourceperson, der har ti opgave at vejede og støtte koegaer, edese og forædre på skoen om skoe-hjemsamarbejdet med nydanske forædre. Afdeingen har endvidere støttet en række metodeudvikende projekter bandt andet famiiekasser for tosprogede børn, > 34 Integrationspujer og samarbejdsprojekter

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2013-2016

Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Beskæftigesespoitik 03-06 Indsatspan 03 Indedning Beskæftigesespoitik 03-06 beskriver den overordnede poitik og strategi på baggrund af de væsentigste udfordringer på beskæftigesesområdet i Ringsted kommune

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges

Læs mere

Efteruddannelse sosu og psykiatri

Efteruddannelse sosu og psykiatri Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet

Kolding Kommune Børneområdet Koding Kommune Børneområdet Kvaitetsrapport for Daginstitutionen Under Egen 2017 Leder: Kirsten Marie Høeg Data børn tota 104 106 børn i børnehave 78 80 børn i vuggestue/småbørnsgruppe 26 26 Børn i speciagruppe

Læs mere

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011 Vision & måsætning 2011 Hvem er vi? 4 Vi er Bornhoms største amene boigorganisation. 4 Vi er et evende beboerdemokrati 4 Vi er en professione serviceorganisation. 4 Vi er okat forankret på Bornhom. 4 Vi

Læs mere

Beregning af middellevetid

Beregning af middellevetid Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,

Læs mere

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016 KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

KB Børnefodbold anno 2014

KB Børnefodbold anno 2014 KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker

Læs mere

Styrkelse af ungdomssanktionen

Styrkelse af ungdomssanktionen Styrkese af ungdomssanktionen Hvad er en ungdomssanktion? Unge på 15 17 år, der begår grovere personfarig kriminaitet eer anden avorig kriminaitet, har siden 2001 kunnet idømmes en ungdomssanktion som

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches?

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Vi du være bandt verdens bedste edere og teamcoaches? Så er Mindjuice Masteruddannese sikkert noget for dig. Her biver du trænet i kraftfud kommunikation på højt niveau, mindfuness, ekstraordinært ederskab,

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte

Læs mere

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor

Læs mere

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curricuum Ledese baseret på Purpose before profit betaer sig. Forsti dig en hverdag, hvor dine medarbejdere går på arbejde, fordi det er dybt meningsfudt. Fordi du

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

OPQ Manager Plus-rapport

OPQ Manager Plus-rapport OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

Julehandel på nettet hitter hos danskerne

Julehandel på nettet hitter hos danskerne Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

MINDJUICE ACADEMY. Dine handlinger forandrer verden. ICF-godkendt Coach Uddannelse. Grunduddannelsen. Coachuddannelsen

MINDJUICE ACADEMY. Dine handlinger forandrer verden. ICF-godkendt Coach Uddannelse. Grunduddannelsen. Coachuddannelsen MINDJUICE ACADEMY Dine handinger forandrer verden ICF-godkendt Coach Uddannese Grunduddannesen Coachuddannesen Mindjuice s Coachuddannese Mindjuice s Coachuddannese er opstået ud af mange års erfaring

Læs mere

Fra indsat til værdsat

Fra indsat til værdsat Beretning 2013 Fra indsat ti værdsat Historien om Exit går tibage ti 2006, hvor Fangekoret fra Vridsøseie Statsfængse begyndte at øve i Apostekirken på Vesterbro i København med de medemmer, der ikke ængere

Læs mere

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5

Læs mere

Virksomhedsaftale. FeSsÆed Centralskole 2017

Virksomhedsaftale. FeSsÆed Centralskole 2017 Aabenraa Kommune Virksomhedsaftae for FeSsÆed Centraskoe 2017 Fested koe Godkendt af; Chriss Maiandt-Pousen Gædende fra den:. januar 2017 Indhodsfortegnese... 2. Indedning... 3 2. Grundopysninger... 3

Læs mere

Mindjuice Speakeruddannelse

Mindjuice Speakeruddannelse Mindjuice Speakeruddannese Vi har ænge haft en drøm om at skabe en het særig uddannese i gennemsagskraft. Efter mange års erfaringer med og viden om det menneskeige potentiae er det nu endeig bevet en

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvaget's møde Torsdag den 08-12-2011 K. 16:30 Udvagsværese 1 Deta: Arne Ebsen, Pia Dam, Mogens Stampe, Jens Munk Afbud: Mette Kristensen Indhodsfortegnese Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendese

Læs mere

FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER

FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER Tværfat'g samarbejcsmøder for at v.ur.der.e, køerdinere øg wt. nytænie i'aii!jsatsep cg tibed eg dermed bar~ e vejenfør ien ø ASkede fe.famj!ifg

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,

Læs mere

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet

Kolding Kommune Børneområdet Koding Kommune Børneområdet Kvaitetsrapport for Børnehuset Hejs 2016 Leder: Hee Schneider børn tota 85 80 børn i børnehave 74 70 børn i vuggestue/småbørnsgruppe 11 10 Børn i speciagruppe 0 0 Børnenes fordeing

Læs mere

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts Vision 2015 Præsenteret ved generaforsamingen søndag den 8. marts VI ØNSKER AT MENNESKER SKAL MØDE FÆLLESSKAB VI VIL VÆRE ET INDBYDENDE, DELTAGENDE OG VARMT FÆLLESSKAB GUD ER FUNDAMENTET VI ØNSKER AT MENNESKER

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kvaitetsrapport Foesoen i soeåret 2013/2014 Gostrup Kommune Feruar 2015 1. Indedning... 3 1.1 Læsevejedning... 3 2. Sammenfattende hehedsvurdering... 4 2.1. Fremtidige handepaner... 4 2.2. Opføgning på

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes

Læs mere

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013. Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning CFU - også for undervisere ved ungdomsuddanneserne og VUC - for dig og din undervisning Kender du VIA CFU? Engang var vi bedst kendt som Amtscentraen, men siden 2008 har vi heddet VIA Center for Undervisningsmider

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Barefoots sadelsystem

Barefoots sadelsystem Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder Opsaming på Nærdemokratiudvagets diaogmøder Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

FOA Silkeborg-Skanderborg. Tlf FOA Silkeborg-Skanderborg. Dalgasgade 24, 8600 Silkeborg. Tlf

FOA Silkeborg-Skanderborg. Tlf FOA Silkeborg-Skanderborg. Dalgasgade 24, 8600 Silkeborg. Tlf 2019 Tf. 4697 2020 Dagasgade 24, 8600 Sikeborg Tf. 4697 2020 www.foa.dk/sikeborg-skanderborg FOA Sikeborg- Skanderborg er en moderne fagforening, der tibyder medemsservice af højeste kvaitet FOA forhander

Læs mere

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

Almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi

Almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi Amen fysioterapi og vederagsfri fysioterapi i Region Midtjyand Regionshuset VIBORG Indhodsfortegnese 1. Indedning 2. Generet om praksissektoren 3. Generet om fysioterapiområdet 4. Faktuet om fysioterapeutområdet

Læs mere

elkommen I 3F PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION F Æ L L E S F A G L I G T F O R B U N D

elkommen I 3F PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION F Æ L L E S F A G L I G T F O R B U N D V ekommen I 3F PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION F A G L I G T F Æ L L E S F O R B U N D Hvad får du i 3F? Overenskomst: Den rigtige øn. Feriefridage. Supperende sygeøn. Overtidstiæg. Pensionsordning.

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7 avisen 3 F K A S T R U P 2/15 juni Ryanair-kampagne styrker sammenhod i ufthavnen Side 3 Muighed for kommunaisering af skradehåndtering i København? Side 4-5 Sevvagt uddannese: Dejig at hvie kroppen og

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs Områdefornyese i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde sbs 2. arbejdsgruppemøde Aftenens program 19.00 Vekomst 19.05 Opsaming fra 1. arbejdsgruppemøde, sbs 19.15 Opæg ti gruppearbejde, sbs 19.30 Gruppearbejde

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

avis Venire 15. udgave December 2013

avis Venire 15. udgave December 2013 avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke.

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke. Vekommen som træner i HSF-Fodbodafdeing Kubben er etaberet i 1945, og har siden starten stie og roigt udvidet sit medemsta. Der er nu ca. 430 aktive spiere i HSF-fodbodafdeing. Kubben er en bredde kub,

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd

INDSTILLING Til Århus Byråd ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.

Læs mere

Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område

Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4.

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. okt. - dec. 2015 Facebook gruppe Obs Nørreå gruppe har fået en åben facebokkgruppe. Vi vi b.a. bruge den ti at gøre opmærksom på, at vi har pads ti fere spejdere.

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

FOA Silkeborg-Skanderborg. Tlf FOA Silkeborg-Skanderborg. Dalgasgade 24, 8600 Silkeborg. Tlf

FOA Silkeborg-Skanderborg. Tlf FOA Silkeborg-Skanderborg. Dalgasgade 24, 8600 Silkeborg. Tlf 2016 FOA Sikeborg-Skanderborg Tf. 4697 2020 FOA Sikeborg-Skanderborg Dagasgade 24, 8600 Sikeborg Tf. 4697 2020 www.foa.dk/sikeborg-skanderborg FOA Sikeborg- Skanderborg er en moderne fagforening, der tibyder

Læs mere

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

INTEGRATIONSHANDLEPLAN INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette

Læs mere

Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet

Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet 30.oktober 2008 Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX

MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: AUGUST 07 Miche Mandi (07) Enheder Side af 9 Indhodsfortegnese: INDHOLDSFORTEGNELSE:... LIGNINGER... 3 HVAD ER EN LIGNING?...

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Unghundens træning Planlægning af træningen

Unghundens træning Planlægning af træningen Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere