Selvevalueringsrapport 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsrapport 2014"

Transkript

1 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 04 Den lange udgave Jan Coermann August 04 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative tilbagemeldinger på skolens værdier i hverdagen og udbyttet af undervisningen på linjerne i forhold til skolens læringsmål. Desuden gennemfører vi en forældretilfredshedsundersøgelse.

2 Selvevalueringsrapport 04 Evalueringens design Loven Evalueringens sigte Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Valg af evalueringsmodel 4 Evalueringens design 4 Evalueringens faser 4 Tidsplan 5 Data og databehandling 5 Kvantitative data 6 Læringsmål 6 Kvalitative data Performance Art 5 Science 7 Adventuresport 8 Global 0 Media Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen Data 04 Data 0 5 Særligt tema: Værdigrundlaget 7 Data 04 7 Forældretilfredshedsundersøgelsen 5 Evalueringens design 5 Data 6 Linjeundervisning 6 Kontaktlærer 45 Tilfredshed i øvrigt 49 Behandling af data og konklusioner 6 Udbytte af linjeundervisningen 6 Adventure 6 Performance 6 Media 6 Global 64 Science Explorer 64 Art Explorer 65 Kontaktlærer og familie 66 Værdigrundlaget 66 Skolen som helhed 66 Afrunding 66

3 Evalueringens design Loven Lovbekendtgørelse nr. 508 af 0. maj 00, paragraf 7 7. Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Stk.. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen. Stk.. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v. Stk.4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning. Evalueringens sigte. Udvikling og læring. Selve evalueringsprocessen har et læringsperspektiv for deltagerne samt et udviklingsperspektiv for skolen i en forventning om, at få redskaber til udvikling af vores skoletilbud. Disse redskaber skulle gerne begynde at tegne sig i afrapporteringen, men kræver en efterfølgende bearbejdelse i skolens pædagogiske fora.. Sigtet er at undersøge om eleverne oplever at blive styrket inden for de mål der er beskrevet gennem skolens læringsmål.. Evalueringsprocessen tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget og skal understøtte bestræbelserne på at give værdigrundlagets begreber kød og blod, at gøre dem operative. 4. Afrapporteringen vil efterfølgende være tilgængelig på skolen hjemmeside. Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Skolens værdigrundlag er følgende: Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv.samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. Natur og kultur På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natu r. Vi vægter bevidsthed om egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund. Værdigrundlaget danner grundlag for en samfundsanalyse, der kan beskrives gennem følgende grundvilkår: Globalisering, værdirelativisme, kulturpluralisme, individualisme. Der bruges ikke i denne sammenhæng mere tid på at redegøre for denne analyse og tilhørende begreber.

4 Analysen fører til en beskrivelse af skolens overordnede læringsmål, der beskrives gennem følgende kompetenceområder: Faglig kompetence, indhold og metode Samarbejdskompetence Handlekompetence Læringskompetence Formidlingskompetence Kreativ kompetence Elevens kompetence til at anvende en faglig viden i konkrete sammenhænge. Indhold handler om faktuel viden og metodiske faglige værktøjer. Elevens kompetence til at navigere i samarbejdets sociale dimensioner. Kan eleven skabe plads til andre, sætte sig ind i andres syn, besidder eleven empatiske evner, er eleven hjælpsom? Elevens kompetence til at træffe et valg. Derunder en bevidsthed om beslutningsgrundlagets forskellige afsæt og betydning. Kan eleven både foretage saglige analyser og handle mere intuitivt? Har eleven pondus til at gennemføre sin beslutning? Elevens kompetence til at lære. Dette handler både om viden om sine egen motivation og vilkår for læring, samt at kunne handle for at sikre disse vilkår. Elevens kommunikative kompetencer. Kan eleven formulere sig i skrift og tale og kan eleven anlægge forskellige strategier for formidling afhængig af stof, målgruppe og sammenhæng? Elevens evne til at finde kreative løsningsstrategier. Kan eleven arbejde på tværs af fag og finde inspiration til nye løsninger i fremmede fagområder? Evalueringsspørgsmålet lyder derfor som følger: Opnår Flakkebjerg Efterskole at gennemføre skoleåret i overensstemmelse med skolens værdier? og Opnår Flakkebjerg Efterskole at styrke eleverne indenfor faglig-, samarbejds-, handlings-, lærings- og formidlingsog kreativ kompetence gennem undervisningen på skolens linier? Valg af evalueringsmodel Det første spørgsmål undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsning og åbne besvarelser. Det andet spørgsmål belyses både gennem spørgeskema og en deliberativ samtale på linjerne. Forældretilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelser ift læringsmål og enkelte andre spørgsmål, som vi ønsker at undersøge dette år. Evalueringens design Bestyrelsen har overdraget ansvaret for selvevalueringen til forstanderen. Som tovholdere for evalueringen fungerer Jan Coermann, forstander. Evalueringens faser. Til selve evalueringen arrangeres en konference. Dette gøres for at give dagen et særligt præg, der skal hjælpe medarbejdere og elever til at løfte sig ud af dagligdagens trummerum.. Til evalueringskonferencen udfylder eleverne et spørgeskema. Ad denne vej får vi en mængde kvantitative data der kan understøtte den viden vi får af selve konferencens kvalitative ytringer. Dagen indledes af moderator. Derefter arbejdes der i grupper på linjerne. Gruppearbejdet afsluttes med et skriftligt resume af debat og konklusioner.. Tovholderne indsamler evalueringskonferencens data og foretager den analyse der skal ligge til grund for den afsluttende rapport. Rapporten behandles derefter på pædagogiske møder og i skolens bestyrelse. 4

5 Tidsplan April: Maj Juni - september: Pædagogisk udvalg indkalder til evalueringskonferencen. Evalueringskonferencen og databehandling Afrapportering og debriefing. Data og databehandling Om kvantitative data Eleverne har med udgangspunkt i læringsmålene skulle svarer på spørgsmål om deres udbytte af undervisningen på linierne. Spørgeskemaet blev udarbejdet i Ask & Act. 07 ud af 4 elever svarede på undersøgelsen, det svarer til 86 %. Om de kvalitative data Det vi vil. Linjelærerne fremlægger målet med undervisningen på deres linje. 5 minutter. Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.. Gruppevis drøftelse af, hvad man anser som særlig vigtigt i denne målsætning. 5 minutter - Hvad anser I som nøgleordene i den beskrivelse af målene med undervisningen lærerne har givet? - Hvad anser i som det vigtigste, mindre vigtigt og hvad er I evt helt uenige skal være et mål med linjeundervisningen? - Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen?. Grupperne fremlægger deres behandling af linjens mål med undervisningen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 5 minutter Det vi gør. Linjelærerne præsenterer i overskrifter årsplanen for de projekter og aktiviteter linjen har været igennem i skoleårets løb. 0 minutter Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.. Gruppevis drøftelse af, hvordan årsplanen har fungeret i forhold til de mål lærerne har beskrevet for linjen. 0 minutter. - Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen? - Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes? - Hvad er det der skal forbedres? - Hvordan har I oplevet kontinuiteten, sammenhængen, mellem projekterne?. Grupperne fremlægger deres behandling af årsplanen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 5 minutter Det vi kan. Linjen videre med ideudvikling af nye projekter, aktiviteter og temaer der kan styrke linjens målsætninger. 5

6 Procent Kvantitative data Læringsmål. Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence? Læringskompetence: Læringskompetence beskriver dine evner til at lære nyt og din bevidsthed om hvordan du bedst lærer Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har lyst til at lære nyt. 07,88 0,7 4,00.Jeg er udholdende og koncentreret. 07,07 0,86,00.Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 07,55 0,70 4,00 4.Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig. 07,76 0,75 4,00 5.Jeg er åben for at lære på nye måder. 07,88 0,79 4,00 6.Jeg tager ansvar for min egen læring. 07,5 0,74 4,00 7.Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 07,75 0,8 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har lyst til at lære nyt. 0,0% 0,9% 9,9% 49,5% 9,6% 07 Jeg er udholdende og koncentreret. 0,0% 9,9% 7,4% 9,0%,7% 07 Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 0,0%,7% 45,8% 4,% 8,4% 07 Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig.,9%,9% 6,% 58,9%,% 07 Jeg er åben for at lære på nye måder. 0,9% 0,9% 9,9% 45,8%,4% 07 Jeg tager ansvar for min egen læring. 0,0% 7,5% 40,% 44,9% 7,5% 07 Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 0,9%,9% 9,% 7,4% 0,6% 07 N 6

7 Procent. Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence? Faglig kompetence: Faglig kompetence beskriver din faglige (skolefag) og tværfaglige (linjefag, eks.performance) viden og dine evner til at anvende denne viden i virkeligheden Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 07 4,0 0,67 4,00.Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 07,9 0,66 4,00.Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 07,7 0,7 4,00 4.Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 07,6 0,74 4,00 5.Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 07,90 0,80 4,00 6.Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 07,45 0,7,00 7.Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse 07,50 0,95 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 0,0%,7% 0,% 66,4% 9,6% 07 Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 0,0%,7% 5,9% 66,4% 4,0% 07 Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 0,9% 0,9% 4,6% 5,4%,% 07 Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 0,0%,8% 45,8% 8,%,% 07 Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 0,0% 4,7%,4% 49,5%,4% 07 Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 0,0% 4,7% 54,%,7% 8,4% 07 Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse,9%,%,8% 9,% 4,0% 07 N 7

8 Procent. Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence? Samarbejdskompetence: Samarbejdskompetence beskriver din indsigt i dine styrker og udfordringer i at samarbejde og din evne til at anvende denne indsigt i relevante sammenhænge Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 07,64 0,70 4,00.Jeg lytter til andre mennesker. 07,79 0,67 4,00.Jeg hjælper med at løse konflikter. 07,57 0,67 4,00 4.Jeg kan bede om og give hjælp. 07,6 0,70 4,00 5.Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 07,8 0,80 4,00 6.Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 07,54 0,66 4,00 7.Jeg kan lide at arbejde sammen med andre. 07,78 0,87 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 0,9% 0,9% 40,% 48,6% 9,% 07 Jeg lytter til andre mennesker. 0,0% 0,0% 5,5% 50,5% 4,0% 07 Jeg hjælper med at løse konflikter. 0,0%,8% 44,9% 44,9% 7,5% 07 Jeg kan bede om og give hjælp. 0,0%,8% 4,% 44,9% 0,% 07 Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 0,0%,9% 6,4% 8,%,4% 07 Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 0,9%,9% 4,9% 48,6% 4,7% 07 Jeg kan lide at arbejde sammen med andre.,9%,9% 4,6% 40,%,5% 07 N 8

9 Procent 4. Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer? Formidlingskompetence: Formidlingskompetence beskriver dine evner til at kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til det der skal formidles, målgruppen og den sammenhæng kommunikationen indgår i Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 07 4,06 0,67 4,00.Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 07,78 0,66 4,00.Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 07,54 0,69 4,00 4.Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 07,57 0,67,00 5.Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 07,67 0,78 4,00 6.Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) 07,9 0,86,00 7.Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 07,5 0,6,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 0,0% 0,0% 9,6% 55,% 5,% 07 Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 0,0% 0,9%,7% 54,%,% 07 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 0,0%,7% 45,8% 4,0% 7,5% 07 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 0,0% 0,9% 50,5% 9,% 9,% 07 Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 0,0%,9% 46,7%,6% 7,8% 07 Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.),7% 8,4% 50,5% 9,9% 7,5% 07 Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 0,0% 0,9% 5,% 9,% 6,5% 07 N 9

10 Procent 5. Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer? Handlekompetence: Handlekompetence beskriver dine evner til at handle på baggrund af en relevant analyse af dine muligheder. Det beskriver din indsigt i dine muligheder for, at øve indflydelse på dit eget liv og på dine omgivelser lokalt, nationalt og globalt Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 07,57 0,6 4,00.Jeg fører gerne an, når det skal handles. 07,8 0,7,00.Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 07,7 0,7,00 4.Jeg kan overskue komplekse opgaver. 07,44 0,76,00 5.Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 07,44 0,75,00 6.Jeg kan motivere mig selv. 07,5 0,79 4,00 7.Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 07,5 0,7,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 0,0%,8% 4,% 50,5% 4,7% 07 Jeg fører gerne an, når det skal handles. 0,0% 8,4% 5,4%,6% 6,5% 07 Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 0,0% 8,4% 5,%,7% 6,5% 07 Jeg kan overskue komplekse opgaver. 0,0% 8,4% 47,7% 5,5% 8,4% 07 Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 0,0% 6,5% 5,%,8% 9,% 07 Jeg kan motivere mig selv. 0,9% 7,5% 8,% 44,9% 8,4% 07 Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 0,0%,7% 48,6% 8,% 9,% 07 N 0

11 Procent 6. Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer? Kreativ kompetence: Kreativ kompetence handler bl.a. om at kunne bruge sin viden på nye måder, at kunne arbejde på tværs af f ag, skabe nye ideer og løsninger som har værdi for andre, samt tænke ud af boksen, at tænke det utænkelige Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 07,75 0,68 4,00.Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 07,7 0,59 4,00.Jeg kan omsætte ideer til handling. 07,75 0,7 4,00 4.Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 07,60 0,65 4,00 5.Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 07,5 0,74,00 6.Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 07,88 0,76 4,00 7.Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 07,58 0,68 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 0,0% 0,9% 6,4% 49,5%,% 07 Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 0,0% 0,0% 4,6% 57,9% 7,5% 07 Jeg kan omsætte ideer til handling. 0,0%,9% 5,5% 48,6% 4,0% 07 Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 0,0% 0,9% 46,7% 4,9% 8,4% 07 Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 0,0% 5,6% 45,8% 9,% 9,% 07 Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 0,9% 0,9% 7,% 5,4% 9,6% 07 Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 0,0%,9% 47,7% 4,% 9,% 07 N

12 Gennemsn it 7. Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen?. Meget utilfreds. Utilfreds. Ved ikke 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds Media.75 Global 4. Sport.8 Science Art Performance Total Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Jeg går på Gennemsnit Total Performance Art Science Sport Global Media 4,0,75 4,00 4,5,8 4,,75 N

13 Kvalitative data Performance Lidt om sammenhæng Sammenhæng har været nøgleordet for selvevalueringen på Performance. Tingene skal give mening og eleverne vil gerne vide hvorfor og hvordan inden de kastes ud i det. Et par citater fra evalueringen lyder således: Selvstændig produktion af en Performance skal være et endemål og ikke være noget man starter med. Her var der tale om at det samlede årsforløb bygges op således, at elever følte at de blev kastet ud på dybt vand for tidligt og stod alene med selvstændige produktioner. Derimo d ønsker de, at de til sidst i afgangsprojektet og de sidste linieuger kunne arbejde selvstændigt og det foregående var et forberedende arbejde mod selvstændige produktioner. kropslig improvisation og improvisation, vil gerne have tips i forbindelse med øvelserne. Dvs. Når vi laver en øvelse så skal der være noget teknik vi skal tænke over. Radiodrama: Igen: mere teori om hvordan man arbejder dramatisk uden krop. Sammenhæng mellem teknik, teori og praksis var nøgleordet. De følte at de nogengange sto d i en øvelse eller et projekt uden at have de fornødne værktøjer. Højdepunkter fra året. At eleverne ønsker sammenhæng ses også i de højdepunkter de har fremhævet fra året. Her er linieugerne samt linieturene blevet fremhævet som særlig lærerige. Drømmestykket, Intet - sammenhold og samarbejde. Det var gode oplevelser - succesoplevelse Berlin - vi lærte hinanden og kende på en ny måde og blive præsenteret for nyt teater og workshops. Drømmestykket og Intet - der var meget tekstarbejde og det var fedt Hjemme ved Marianne - det var hyggeligt København og turene i det hele taget har været gode. Det har været inspirerende at se andre lave teater. Radiodrama - vi fik lov at finpudse Drømmestykket og Intet - fordi der var manuskriptarbejde Turene ud ad huset har gjort at vi ikke bare sidder fast i vores eget. Turene ud ad huset - godt for sammenholdet fordi vi var tvunget til at hænge ud med dem fra Performance. Vores egne forestillingerne - har været fede - bl.a. pga. opbakningen fra resten af skolen har været fantastisk Berlin - det var bare en fed tur og workshoppen på teatret var fed. Godt sammensat program med både performancerelevant og hygge Radiodrama. Maskeworkshop - Meget teaterteknisk og hang godt sammen med cabaretstykket. Alle de store forestillinger vi har lavet - elsker at være på scenen og at andre ser mig fortælle en sej historie. Turene ud ad huset - det var bare sjovt! Berlin: det var hyggeligt at være der og se teater Stykkerne: det er fedt at stå på scenen. Citaterne taler for sig selv.

14 Hvad kan vi gøre for at skabe mere sammenhæng? Vi spurgte eleverne hvad vi kan gøre til næste år for at skabe mere sammenhæng i forløbet. Opgaven var, at de skulle komme med idéer til hvilke forløb der kunne være spændende og derefter sætte dem ind i en rækkefølge på årsplan. Det kom der to årsplaner ud af: Årsplaner:. spørge eleverne hvad de gerne vil og hvad de forventer. Lær-hinanden-at-kende-øvelser. Hvad laver vi og hvorfor? 4. Improteater a. Improteknikker b. Teatersport 5. Hvordan bliver man tryg på en scene? 6. Kropsarbejde - kropslige udtryk 7. Basis teaterteknikker 8. Karakterarbejde 9. Se forestillinger få inspiration a. analysere film og stykker 0. Manuskript og tekstarbejde a. noteteknikker. Teaterworkshops. Teknikker omkring de forskellige genre. Samarbejde med de andre linjer - f.eks. film med MEDIA 4. Både Store og små forestillinger 5. En uge hvor vi byttede linjer Anden årsplan. Øvelser hvor vi griner. Teatersport/Impro. Skuespilteknikker 4. Dialogarbejde 5. Kropslig udtryk 6. Mere Impro/teatersport 7. Elementteater 8. Koregrafier 9. Yoga 0. Nyfortolkning af gamle stykker. Mere karakterarbejde. Teater med aktuelle emner. Forumteater 4. Musical 5. Lyrik 6. Dialoger/monologer 7. Filmskuespil 8. samarbejde med andre linjer 9. Sceneteknisk arbejde - lys, lyd osv 0. Radiodrama. Site-specific. Afgangsprojekt som et ugeforløb

15 Art Ny elevdag: Fællesskabende opgave Fællestegninger hvor alle bidrager til tegninger. Sjov opgave, men resultatet er ikke nødvendigvis noget man er så glad for eller føler ejerskab for. Århus linietur uge 6 Elevernes respons til linieturen er, at den ligger godt i uge 6. Der er lidt grænseoverskridende, at skulle af sted på tur så hurtigt, fordi vi ikke kender hinanden så godt. Men man kommer til at kende hinanden og at turen er rigtigt god for det sociale sammenhold på holdet. Vi så større udstilling er om dagen og det var passende. Nogle gange er man på hårdt arbejde for at forstå kunst. Der er fint at også der var plads til spontane besøg. Det er godt med Fællesspisning om aftenen. Perleplade graffiti. (Selvstændig opgave i Århus) God opgave men skulle have nogle mere klare rammer. Hyggeligt at sidde og lave. Blandende tilbagemeldinger. Måske et emne eller tema. Strammes op. Billedtavler: Den første større billedeopave på linien. En opgave med fokus på den enkelte elev: en slags identitesopgave med fagene dansk og billedkunst får god respons fra eleverne. Kunsthistoie: Første linieuge var temaet kunsthistorie. Her var opgaven at vælge en kunstner og fordybe sig i stilart, genere og teknik samt at formidle. Elevernes bemærkninger: En stor tilferdasstillene at kunne kopiere, Godt med indføring i kunsthistorie, Fremlæggelse var godt, Godt med engelsk opgave. Nogle elever ønsker at kunne fortolke mere, Føler ikke helt der er ens eget billede når opgaven er så stram. Portrætfoto:. linieuge var en fotoopgave med temaet portrætfoto. Eleverne skulle vælge en model og følge denne over - dage i modellens miljø. Der er oplæg og feedback fra gæstelærer. Elevernes bemærkninger: Elever er længe væk fra skolen. Undervisning ud af huset er godt, men ikke for længe. Frihed under ansvar er en god udfordring. Dejligt at kunne fordybe sig. Ligge når vejret er bedre og lysere. Lærer meget teknik og lærer sit kamera bedre at kende. Linieuger uge 7 og 8 Her var programmet portættegning og instalationskunst, samt et b esøg på udstillinger i København med fælles overnatning hos Mia (elev) i hendes hjem i København. Elevernes bemærkninger: Portræt tegning var en god opgave, godt med undervisning i teknink, godt at fordybe sig. Rigtigt god tur til København. Godt for det sociale godt at gøre noget sammen uden for skolen Alt i alt, to lidt store opgaver som kunne godt være lidt krævende, nogen var glade for det, for andre var det lidt for meget. Linietur til Berlin Til denne tur er elevbemærkningerne følgende: Fed tur, rigtig art tur, godt socialt, fed by. Godt med Lotte ( vores kontakt i Berlin. Kunst og kulturformidler) og hendes program og kunsterbesøg. Ide til næste år. workshop hos en kunstner. Nogle af de elever som ikke har været i byen tidligere efterlyste at opleve lidt flere sights i Berlin, feks. Reighstag, det jødiske monument osv. Vores tur til Berlin faldt i år sammen med maj. Her besøgte vi (sammen med de andre linier fra F.E.) en park og at område af byen med stor maj aktivitet Elevernes bemærkninger Spændende at opleve. Godt at hygge og slappe lidt af og hygge med de andre. Godt at opleve. maj kultur. Byen i centrum. Enkelte synes det var en lang og ligegyldig dag med for meget gøjl og fulde mennesker. Andet:

16 Forældredag: Elev og forældre lavede en fællesopgave. Hyggeligt at forældre oplevede `art* Fællesdag med performance: Danse, filme, tegne. Små hurtige opgaver. Elevbemærkninger: Pas på det ikke bliver for spacy. Tegneopgave var godt. Ønsker: Små opgaver Gerne flere klassiske små opgaver Tegneopgaver. Små kurser. Gerne mere teknisk undervisning. Gerne mere engelsk og art integreret. Godt at have en skitsebog. Dette skal vi indføre fra skoleårets start og gøre det til en del af vores linjekultur. Bemærkning til praktiske opgaver. Når det bliver for grimt er det ikke sjovt mere. (man skal opleve en eller anden tilfredshed med det man laver)

17 Science Det vi vil Projektundervisning er godt, men et ønske om en større andel almindelige undervisning. Men, det bærende skal stadig være projektundervisningsformen, da det er derfor en del vælger at vores skole. Desuden er det med til at styrke valget af ungdomsuddannelse. Det styrker også bevidstheden om egen rolle i grupper. Årsplan: Der er generel konsensus om at emnevalgende og indholdet er dækkende og spændende. Men, der var flere der mente at vi godt kan på finde noget andet i ste det for energimessen, da de følte de ikke fik så meget indhold ud af det, men det var ok at formidle til andre. Undervisning: Eleverne føler at de generelt er blevet godt oplært i den naturvidenskabelige metode. Men, det står klart at vi kan arbejde mere med begreberne og strukturen i undersøgelserne. Det vi gør Vandprojekt: Der er enighed om at balancen mellem teori og praksis blev forskudt for meget mod praksis. Derfor var det svært at holde gejsten oppe. Det kan derfor konkluderes at vi skal sørge for at det praktiske skal tones ned og det teoretiske op. Ideen med at lave film, fjerner fra meget energi fra selv projektet og ønskes tonet ned. Industriprojekt: Stor begejstring. Eneste bemærkning er at mentor projektet skal ændres. Men, når vi fremlægger de ting som vi vil ændre næste år, er der enighed om at det vil afhjælpe de problemer der var med at få kontakt og få brugt mentorerne ordentligt. Energimesse: Der udtales blandede holdninger til det at arbejde sammen med sport. Messeformatet er godt, men det bliver brugt for meget tid på det i forhold til publikumstilslutningen og engagementet fra publikum. Undervisning: Gerne mere laboratorietid og mere matematik løbende. Også gerne mere anvendt matematik. Det vi kan Ingen generel konsensus, men disse punkter var der en del der mente. Gerne flere spektakulære forsøg. Gerne flere piger. Mere orden i lokalerne. Gerne flere konkurrencer.

18 Adventuresport Mål med linjen: At udforske kroppen fysisk og mentalt - Hvordan har vi arbejdet med det? o Bibtest, fordrag med at presse sig selv, lissstilssygdomme, strandturen, klatring, vandretur, triatlon - Hvad har det resulteret i for din personlige udvikling? o Skabt trykhed ved udfordringer i vand, o Kommet i bedre form er et stort mål o Især linjeturene har ført os sammen o Træning på mountainbike har givet sammenhold o Bedre forståelse af ens krop (fysisk psygisk) forstår sig selv bedre o Fagligt har vi arbejdet meget med kroppen og fået en forståelse af opbygningen. o Redningsøvelser i kajak, udfordre sig selv på mountainbiken o I vintersessonen skal vi ikke være bange for at spille boldspil o At se hinanden i forskellige pressede situationer det skaber sammenhold o Vi har lært på mange andre måder end via en bog o Maxpulstest, bibtest skal give et resultat se hvordan formen udvikler sig o DM i mountainbike var meget grænseoverskridende for rigtig mange - positivt At sammenkæde naturfaglig undervisning, fysisk udfordring, samarbejde gennem sportsgrene. - Har du oplevet en sammenhæng mellem de overskrifter? o Der er mange sammenhænge i vores linjeture o Løbeteknikker samarbejde ml. Gruppemedlemmer (hvornår skal man tage tesen) o - Har det givet mening at sammenkæde disse overskrifter hvordan? - Nøglepunkter for mål på Sportlinjen: - En forståelse for brugen af kroppen giver motivation for at dyrke sport - Socialt samvær om at være fysiske sammen Sammenhold! - Årsplanen: Hvilke aktiviteter har været særligt fedt - Kajakpolo En sport hvor alle starter på samme niveau - Vi skal forberedes bedre på aktiviteter ud af huset eleven føler ikke at være god nok i sportsgrenen Hvad skal vi fjerne - ændre: - Løbeprojekt skal der arbejdes med men ikke smides væk Der skal følges op på projektet hele vejen. - Fysikrapporter overblikket skal være bedre mindre fokus på rapporter, flere lektier i bøger, rodede overblik, lav en guideline. - Fremlæggelser motivere rapport og fremlæggelser skal være der i alle projekter - Google-Drev skal vi beholde bruges til deling - Energi-messen gav ikke mening. Linjen var bare sciencelinje Har projekterne en sammenhæng: - Gennemgik teori og praksis ved hvert projekt SUPER GODT -

19 Hvad skal vi gøre til næste år: - Skab en rød tråd igennem projekter/linjeuger hverdagens undervisning - Vigtige områder linjen skal bygges op om o Anatomi, fysiologi, diskutere ny forskning, Adventureaktiviteterne, Overlevelsestur (primitiv) Linjetur, lejerliv (bål, mad) - Hvordan lærer I bedst? o Vi starter timen med en leg, aktivitet, 5 min. Køl af i timen individuelt, arbejde bedst i projekter i samarbejde med andre, lærer bedst under pres, aktivitet skaber læring, Læse i en bog, Gruppearbejde er en svær udfordring da det forbedre sociale og faglige færdigheder Er der noget vi kan gøre bedre for at fastholde eleverne? - At man skal kunne skifte linje snakke med lærer og forstander Man skal føle sig hørt o Grunden skal være pga. fag, socialt, hvis man ikke fungere godt med læreren - Skifte familie værelse - Mere familietid I familietiden kommer der gode snakke - Flere store aktiviteter/events Er der noget skolen kan gøre anderledes for at fremme trivslen på skolen? - Nej det er der ikke. Det er eleverne selv der kan gøre meget mere.

20 Global Tilkendegivelser vi er særligt opmærksomme på i året evaluering. Det vi som lærere i tale sætter så meget vigtig ses tydeligt i elevernes både mundtlige og skriftlige tilbagemelding. Eleverne tillægger det stor værdi at: Vi har meget undervisning hvor mødet med andre mennesker spiller en stor rolle. Vi har arbejdet med den aktuelle situation i verden og fået en større forståelse Vi har fået indsigt i andre kulturer Eleverne savner i undervisningen/ foreslår som styrkelse at: Mere grundviden om politiske værdier og normer Mere debat om dansk politik Møde flere mennesker med helt forskellig baggrund og værdi sæt Mere geopolitisk grundviden Metoder Eleverne lægger vægt på / anbefaler: Ture ud af huset selv de små styrker fællesskabet Gerne små projekter Variation i fremlæggelser er meget vigtigt Global som klasse Årets forældre evaluering har været meget på linje med elevernes dog har forældrene påpeget At de oplever at deres børn har brugt mange recourcer på spørgsmålet om at være ude eller inde i fællesskabet.

21 Media Vi har haft en god og konstruktiv evaluerende snak i plenum, hvor vores elever har udtrykt følgende; Det er vigtigt at man får redskaberne til at udtrykke sig. Det er også rigtig vigtigt at man kender til målgrupper og forskellige kommunikationssituationer. Det skal også i fremtiden være med i målsætningerne på Media. Samtidig vigtigt at kunne formidle på en hensigtsmæssig måde, så man kan komme ud over scenekanten og deltage i samfundet. Hvad er lykkedes i år? Igen i år har gyserprojektet været en stor succes. Eleverne nævner tiden og professionalismen i projektet som det bedste. At kunne udvikle fra manus til færdig film har været godt. Hver gang vi har været ude af huset, har kreativiteten blomstret. Det har styrk et fællesskabet på linjen. Fotoforløbet var rigtig godt. Elever synes det var dejligt at få undervisning af en der beskæftiger sig med det professionelt. Det satte virkelig motivationen i gang. Ideen med Efter Flakkebjerg-dokumentar var rigtig velvalgt. Vi tænkte jo alle sammen på, hvad sker der, når vi er færdige? Til revidering og nye tiltag? Vi vil gerne lave noget senere på året om foto måske advanced og kunstneriske udtryksformer. Vi vil gerne ud, hvor vi ser mere på pressefotos. Mere på tværs af linjerne. Vi skal lave journalistik med Global og foto med Art. Det kunne være sjovt at få photoshopforløb og stopmotion. Radio og lyd savner vi. Mere lydredigering også musik. Året i sin helhed: Frafaldet skyldes at efterskole ikke er for alle. FE har ikke gjort noget galt. Hjemve har fyldt meget for dem der er stoppet. Det har været personligt. Jeg har i hvert fald fået den støtte jeg har brug fo r Være bedre til at oplyse om hvordan det er at gå på efterskole inden man starter. Man skal være afklaret med sine personlige forhold inden man starter. Kontaktlærer: Vi kender hinanden rigtig godt, og vi ser hinanden hele tiden. Det er smart og vi er me re trygge. Familielærer det er rart at være adskilt i lærer-elev -forholdet. Det kan dog være svært at få fat i familielæreren. Det er svært at tale om personlige ting med sin klasselærer. De obligatoriske aftner i yggdrasil er lidt for ærgerlige. Kulturarrangementerne er for kedelige. Europa-parlamentsaftnen var virkelige irrelevant. Mange af dem er lidt for Global-orienteret. Morgenløb er overflødigt og unødvendigt. Men det er en fin måde at starte op på de første par uger, fordi det skaber sammenhold Rengøringsfirma til at gøre ordentligt rent! Her er vammelt. Så måske en gang hver anden måned Det er rigtig dejligt at være sammen med sin klasse en hel dag, og der er ro på. Der må gerne tænkes i at bifagsdage blandes rundt. Og så skal klassenavnene være tydeligere. Det er alt for forvirrende At lave noget sammen som efterskole er rigtig vigtigt. Familieturen var vellykket! Lave noget der bygger op til et event, kan skabe fællesskabet allerede i starten af året Flere familiedysts Familieaftnerne er bedst hvis det er forberedt men øv at folk ikke dukker op! Familielæreren skal forberede sammen med familien

22 Gennemsnit Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen Data 04. Kontaktlærerspørgsmål Lærerne på Flakkebjerg Efterskole debatterer i øjeblikket om vi kan løse vores kontaktlærerfunktion bedre. Målet med at have kontaktlærere er følgende: At eleven føler sig tryg på skolen. At eleven føler sig set og hørt af en voksen der har et ansvar for eleven. At eleven bliver vejledt og instrueret i at finde sig tilrette i kostskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver. At eleven får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). At eleven får mulighed for at reflektere over sine mål med efterskoleopholdet og sine valg og handlinger i den forbindelse. Du vil kunne hjælpe os meget i afklaringen om det rigtige at gøre ved at svare på nedenstående spørgsmål på en skala fra 0 til 0, hvor 0 "er slet ikke" og 0 er "I meget høj grad" Serienavn I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. Spørgsmål Gennemsnit N I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? 7,60 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? 7,46 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). 7, 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. 7,0 07

23 Procent 6. Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? 4.6% 4.0% 7.8% 4.7% 5 0.9% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Navn Meget god God Ok 4 Dårlig 5 Meget dårlig 7. Min relation til min kontaktlærer har været præget af ( er slet ikke og 0 meget) 5.9%.8% 6.5%.7% 7.8% 6.% 5.9% 5.% 4 0.9%.8%.7% 5.9% 0.% 7.8% 7.8% 8.7%.% 4.9% 0.9%.7%.8% 4.0%.7% 4.0% 6.% 8.7% 4.0% 5.9%.9%.7% 5.0% 0.% 5.0%.4%.% 7.8% %.7% 4.7%.% 6.5%.% 0.8% 5.0% 4.0% 8 9 0% 0% 40% 60% 80% 00% 0 Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Tillid 07 7,5,04 8,00.Fortrolighed 07 7,0,06 8,00.Gensidig interesse 07 7,5, 8,00 4.Handling når der var behov 07 7,,9 7,00 5.Respekt 07 8,0,7 8,00

24 8. Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? 0.0% 8.% 6.8% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Navn For ofte Passende For sjældent

25 Data 0 Oversigt N=00 Udgivet: Sammenligningsgruppe: Alle svarpersoner I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føl er dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig, -0? avg: 4,87 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver, -0? avg: 4,56 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan), -0. avg: 4,95 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse, -0. avg: 4,6 Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? Svar Antal Procent 0% 40% 60% 80% 00%. Meget god,00%. God,00%. Ok 7 7,00% 4. Dårlig 6 6,00% 5. Meget dårlig 5 5,00% I alt 00 00%

26 Min relation til min kontaktlærer har været præget af ( er slet ikke og 0 mege t) (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: ) ) ) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 0) I alt Tillid (avg: 6,5) Fortrolighed (avg: 6,7) Gensidig interesse (avg: 6,) Handling når der var behov (avg: 6,) Respekt (avg: 7,8) 00% 00% 00% 00% 00% I alt 6% 6% 6% 6% % 0% % 5% 0% 8% Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? Svar Antal Procent 0% 40% 60% 80% 00%. For ofte 5 5,00%. Passende 66 66,00%. For sjældent 9 9,00% I alt 00 00%

27 Særligt tema: Værdigrundlaget Data 04 Værdierne 04. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? er slet ikke og 0 er i højeste grad Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkel tes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. 0.0% 0.9% 0.9% 4.9% 5 5.6% 6 8.4% 7 5.9% 8 9.9% 9 8.0% 0 8.4% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? er slet ikke og 0 er i højeste grad 07 7,78,56 8,00

28 . Begrund gerne din vurdering om individ og fællesskab Skolen gør meget for fælleskabet, men jeg tror at hvis eleverne ikke er med på at gøre en indsats, gør det ikke nogen forskel. Jeg synes ikke pladsen til at udvikle sig som individ er her. Man vokser som fællesskab. Eller mere som gruppe. Ofte bygger de her fællesskaber/grupper på noget helt forkert. Der har manglet en del deltagelse i arrangementer, undervisning osv. fra elevernes side. Det har været rigtig frustrerende at møde op til et arrangement, hvor kun halvdelen var der. Der mangler noget motivation. Jeg mener, at flakkebjerg efterskole lever rigtig godt op til deres værdigrundlag i forhold til individ og fællesskab. Jeg føler selv at jeg har udviklet mig meget i forhold social forståelse og min adfærd i en større gruppe(fællesskab) Der har været mange team bulding opgaver hvor man lærte hinanden at kende. Jeg havde en følelse af at kunne samarbejde med de t fleste mennesker på skolen uden de største problemer. jeg synes vi har et godt fællesskab Jeg tror at skolen hjælper meget med at gøre man til at føle fællesskab til andre i skolen. Der har været nogle enkelte problemer med grupperinger. Det kan man dog ikke undgå, men har jeg oplevet det meget mere end før. jeg tror dog også at det har meget at gøre med vores generation. Der kunne godt tages initiativ til flere fælles arrangementer, men når der endelig gør, er det i top jeg synes skolen gøre alt den kan for at hold dens ideaer. Jeg synes at vi har et godt fællesskab på skolen Jeg føler at jeg er blevet virkelig meget bedre til at empatisere med andre mennesker og være i et fællesskab På linjen og uden for skoletiden har lærere - og elever, været gode til at indrage alle. Jeg syntes virkelig jeg har udviklet mig meget både socialt og fagligt, og det var det jeg håbede da jeg startede på flakken, og det har jeg virkelig! Det er en fantastisk skole og deres personale er så skønne, og man føler sig virkelig tryk omkring dem! jah Jeg mangler nogengange at føle, at HELE skolen holder sammen. Det er meget grupperet og jeg savner den der fuldendte følelse af fællesskab, og at alle respektere hinanden, og føler sig ligeværdig. Jeg oplever enormt meget fællesskab på skolen, men det er begrænset hvo r mange der er med, og det er skabt af eleverne - ikke skolen og lærerne. Jeg har lært sindssygt meget på Flakkebjerg Efterskole. Især socialt og i et større fællesskab. Men også som et enkelt indivi d. det er som om lærene aldrig holder fri, selvom de ikke er på arbejde kan de stadig godt skælde en ud over et eller andet som de så en gøre, syntes bare at når lærene har fri så skal de holde fri og lade være med at blande sig i elevernes hverdag.. På flakkebjerg efterskole er der plads til alle, og skolelederne går meget op i at vi alle står sammen, som et lille samfund, altså et fællesskab. man har det godt sammen med stort set alle de andre, og der er ikke rigtig nogen som man ikke kan snakke med, selvom det ikke lige er dem man har mest tilfælles med. Der er plads til alle og man føler sig i et fællesskab uden at du skal ændre dig Flakkebjerg Efterskole forsøger generelt at holde fælleskabet tilgængeligt for alle, og sørger for at alle bidrager til det. Jeg synes at F.E. har været gode til at løse konflikter, når der har været noget i vejen. Lærerne for en til at føle sig tryg, og jeg synes at eleverne har et godt fællesskab. Der bliver ikke gjord noget ved det når man ikke møder op til timerne. Og man føler sig ikke som en vigtig del af fællesskabe t hvis det er lige meget om man er der eller ej. Denne værdi er blevet brugt en del gange som argumenter for, hvorfor man gør ting på skolen, og oftest har det givet mening. Alle er ikke ligefrem hjertevenner/veninder, og der jo altid nogen man slet ikke får snakket med. vi laver langt mere gruppe arbejde end på min gamle skole og man for derfor et bedre fælleskab

29 Jeg synes at flakke lever op til dette, men jeg ville ønske at man kunne mærke det mere i hverdagen - især nu når skolen lægger så meget vægt på dette i skolens værdigrundlag. Det jeg kan se på efterskolen er at alle er en den af den og alle har det godt. Man ved også hvornår man skal hjælpe hinanden. Skolen gør en god indstats, men er ikke så gode eller har svært ved at aktivere eller motivere eleverne. Jeg synes at der blev gjort en masse fra skolen og dens ansatte, for at man følte sig som en del af fællesskabet. Desværre havde jeg de t bare ikke altid sådan. Jeg har udviklet mig, men ikke i de rammer jeg havde forestillet mig om fællesskabet på Flakkebjerg. Det at gå på efterskole er jeg glad for, at jeg gjorde. Dog føler jeg ikke at efterskolelivet levede op til mine forventninger... men det ligger nok mere i mig end i Flakke... Det er et godt budskab at sende at det er en selv, altså individets der skal tage initiativ, men måske har I lagt lidt for meget vægt på det. Det er rigtig fedt, at vi kan stå for nogle ting selv, men jeg synes det ville være rart, hvis I bare havde lidt traditioner, og at lærerne nogle gange også skulle arrangere noget. (Temaweekender, udflugter, temafester ect.) Så det ikke kun er os elever der skal bruge alt vores tid på det. Jeg havde forestillet mig, at efterskole var et sted, hvor der var en masse arrangementer og temaaftner, så fællesskabet kunne blive større, men fordi vi elever skulle sørge for det selv. HVER ENESTE GANG, blev der ikke lige så meget som jeg håbede. Og derfor bliver det fællesskab i gerne vil have ikke lige så stort som det kunne havde blevet, Hvis I, lærer, også arrangere t noget en gang imellem og havde nogle traditioner. Skolen har levet helt op til disse værdier, jeg tvivler på at individerne har. På trods af det sociale fællesskab, som fornys hvert år, har jeg haft et suverænt år på Flakkebjerg Efterskole, med dejlige, mindeværdige omgivelser og for det meste dygtige, erfarne lærere. Skolen er åbent over for kreativitet og projekter, så hvis du inderligt brænder for et fag som jeg gjorde, vil det være oplagt at gøre det officelt på Flakkebjerg Efterskole. JEg giver den 9, fordi jeg synes at skolen er rigtigt god til at få lagt vægt på folks forståelse for fællesskabet, og individets betydning. jeg synes flakkebjerg skoles fælleskab har fået mig til at tage mig meget sammen i forskellige sammenhænge f.eks. med at reng øre mit egne ting og selv tage mig sammen fordi der ikke er nogle der gør det for mig.? Jeg føler slet ikke at der har været et fællesskab. Man har meget kun været sig selv, og man kan ikke snakke med alle på skol en. Der er mange som hurtigt fandt sig en gruppe, og så har de ikke rykket sig siden. De ender i at det er svært at komme ind på de mennesker i en gruppe, da de føler at de ikke har brug for at lære andre at kende. Det hele er nok lidt overfladisk på Flakkebjerg. Jeg synes lidt for tit at jeg mest oplever de negative sider af de respektive værdier, fx. Synes jeg det er svært at få fred, og udfolde mig, men jeg synes heller ikke fælleskabet fungere helt optimalt. Det er nok mest min egen og andre elevers skyld..

30 . I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? er slet ikke og 0 er i højeste grad Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv. Samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. 0.0% 0.0% 0.0% 4.8% 5 8.4% 6 4.7% 7.% 8 4.% 9 5.5% 0.% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? er slet ikke og 0 er i højeste grad 07 8,05,54 8,00

31 4. Begrund gerne din vurdering om skole og samfund Mængden af demokrati og samfundsfag lever op til det jeg tidligere havde hørt om skolen. Jeg synes, at skolen er god til at informere om den ydre verden, men at vi bliver oplyst for lidt på skolen ang. tænkere, regler osv. Jeg mener ikke at jeg har lært særlig meget om demokrati, men muligheden har været der, jeg har bare ikke haft interresen. Syntes vores FE-ting har fungeret godt. vi får for få ting at vide til samling Man er altid en del af samfundet i skolen Jeg har fået et godt indblik i samfundet, men det faglige kunne blive meeget bedre.. jeg synes skolen gøre alt den kan for at hold dens ideaer. Vi hører rigtig meget af hvad der sker i samfundet skolen følger tiden og prøver at stille vores behov til nye ting i samfundet som der sker. Med samlinger i Yggdrasil og kulturarrangementer har man som elev gjort sig mere opmærksom på samfundet og dets udfordringer. jah Jeg synes der bliver lagt vægt på samfundet i form af nyheder til samling, projekter som tour de future, europaparlementet osv. Vi er gode til at diskutere og have meninger på flakke, det er fedt! Også ting som FE-ting, at vi fik indført dreng-pige sovning osv gør, at jeg synes samspillet mellem skolen og samfundet fungerer :) Skolen siger de har et demokratisk samfund, og det lever de virkelig op til. Jeg føler i hvert fald at jeg kan blive hørt og set. Og jeg tror mange andre også har det på den måde. Vi lever i vores eget lille samfund. meget godt jeg har udvidet mine sociale evner en hel del og har fået massere af gode oplevelser med andre folk vi høre rigtig meget om hvad der sker ude i verden når vi er til f. eks. samling, og vi deltager også i lokale arrangementer en gang i mellem. Alle har lov til at sige sin mening og skolen tænker og overvejer dine meninger Vi hører ofte om internationale begivenheder til samling eller F.E. ting, og bliver spurgt om vores mening, i forsøget på at starte debat. Også selve afholdelsen af F.E. ting, viser at skolen vil give eleverne indflydelse. F.E.-ting synes jeg er smart. Det for eleverne til at føle os vigtigere i forhold til skolen, for vi kan alle sige vores mening og bestemme over det sted vi er til hverdag. Det viser den demokrariske del af skolen. Vi bliver tit orienteret om, hvad der foregår i resten af verdenen, så vi ikke bare lever i vores egen lille verden. Man slapper for meget af på efterskole, så man får ikke rigtig lavet ligeså meget jeg synes det er meget nemt at få sin mening hørt og at bestemme forandringer Jeg elsker den måde FEtinget fungerer på og jeg syntes det er en god måde at forberede os på at skulle kunne arbejde med andre. Alle kulturaftenerne, samlingerne, horisont, daglig undervisning, Tour de future osv. Alt dette har været med til at opfylde værdigrundlaget Vi har haft mange samfundsfaglige projekter og er gennem året blevet meget oplyst om samfundet osv. a synes at det var røv ligegyldig at vi skulle høre det om europa parlementet og alle de andre røv lig e gyldige røde/kommunistiske holdninger der har været

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan.

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. På Efterskolen Østergård evaluerer vi løbende elevernes udbytte af deres efterskoleophold. Arrangementer, emneuger og særlige forløb

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere