Selvevalueringsrapport 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsrapport 2014"

Transkript

1 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 04 Den lange udgave Jan Coermann August 04 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative tilbagemeldinger på skolens værdier i hverdagen og udbyttet af undervisningen på linjerne i forhold til skolens læringsmål. Desuden gennemfører vi en forældretilfredshedsundersøgelse.

2 Selvevalueringsrapport 04 Evalueringens design Loven Evalueringens sigte Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Valg af evalueringsmodel 4 Evalueringens design 4 Evalueringens faser 4 Tidsplan 5 Data og databehandling 5 Kvantitative data 6 Læringsmål 6 Kvalitative data Performance Art 5 Science 7 Adventuresport 8 Global 0 Media Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen Data 04 Data 0 5 Særligt tema: Værdigrundlaget 7 Data 04 7 Forældretilfredshedsundersøgelsen 5 Evalueringens design 5 Data 6 Linjeundervisning 6 Kontaktlærer 45 Tilfredshed i øvrigt 49 Behandling af data og konklusioner 6 Udbytte af linjeundervisningen 6 Adventure 6 Performance 6 Media 6 Global 64 Science Explorer 64 Art Explorer 65 Kontaktlærer og familie 66 Værdigrundlaget 66 Skolen som helhed 66 Afrunding 66

3 Evalueringens design Loven Lovbekendtgørelse nr. 508 af 0. maj 00, paragraf 7 7. Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Stk.. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen. Stk.. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v. Stk.4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning. Evalueringens sigte. Udvikling og læring. Selve evalueringsprocessen har et læringsperspektiv for deltagerne samt et udviklingsperspektiv for skolen i en forventning om, at få redskaber til udvikling af vores skoletilbud. Disse redskaber skulle gerne begynde at tegne sig i afrapporteringen, men kræver en efterfølgende bearbejdelse i skolens pædagogiske fora.. Sigtet er at undersøge om eleverne oplever at blive styrket inden for de mål der er beskrevet gennem skolens læringsmål.. Evalueringsprocessen tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget og skal understøtte bestræbelserne på at give værdigrundlagets begreber kød og blod, at gøre dem operative. 4. Afrapporteringen vil efterfølgende være tilgængelig på skolen hjemmeside. Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Skolens værdigrundlag er følgende: Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv.samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. Natur og kultur På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natu r. Vi vægter bevidsthed om egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund. Værdigrundlaget danner grundlag for en samfundsanalyse, der kan beskrives gennem følgende grundvilkår: Globalisering, værdirelativisme, kulturpluralisme, individualisme. Der bruges ikke i denne sammenhæng mere tid på at redegøre for denne analyse og tilhørende begreber.

4 Analysen fører til en beskrivelse af skolens overordnede læringsmål, der beskrives gennem følgende kompetenceområder: Faglig kompetence, indhold og metode Samarbejdskompetence Handlekompetence Læringskompetence Formidlingskompetence Kreativ kompetence Elevens kompetence til at anvende en faglig viden i konkrete sammenhænge. Indhold handler om faktuel viden og metodiske faglige værktøjer. Elevens kompetence til at navigere i samarbejdets sociale dimensioner. Kan eleven skabe plads til andre, sætte sig ind i andres syn, besidder eleven empatiske evner, er eleven hjælpsom? Elevens kompetence til at træffe et valg. Derunder en bevidsthed om beslutningsgrundlagets forskellige afsæt og betydning. Kan eleven både foretage saglige analyser og handle mere intuitivt? Har eleven pondus til at gennemføre sin beslutning? Elevens kompetence til at lære. Dette handler både om viden om sine egen motivation og vilkår for læring, samt at kunne handle for at sikre disse vilkår. Elevens kommunikative kompetencer. Kan eleven formulere sig i skrift og tale og kan eleven anlægge forskellige strategier for formidling afhængig af stof, målgruppe og sammenhæng? Elevens evne til at finde kreative løsningsstrategier. Kan eleven arbejde på tværs af fag og finde inspiration til nye løsninger i fremmede fagområder? Evalueringsspørgsmålet lyder derfor som følger: Opnår Flakkebjerg Efterskole at gennemføre skoleåret i overensstemmelse med skolens værdier? og Opnår Flakkebjerg Efterskole at styrke eleverne indenfor faglig-, samarbejds-, handlings-, lærings- og formidlingsog kreativ kompetence gennem undervisningen på skolens linier? Valg af evalueringsmodel Det første spørgsmål undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsning og åbne besvarelser. Det andet spørgsmål belyses både gennem spørgeskema og en deliberativ samtale på linjerne. Forældretilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelser ift læringsmål og enkelte andre spørgsmål, som vi ønsker at undersøge dette år. Evalueringens design Bestyrelsen har overdraget ansvaret for selvevalueringen til forstanderen. Som tovholdere for evalueringen fungerer Jan Coermann, forstander. Evalueringens faser. Til selve evalueringen arrangeres en konference. Dette gøres for at give dagen et særligt præg, der skal hjælpe medarbejdere og elever til at løfte sig ud af dagligdagens trummerum.. Til evalueringskonferencen udfylder eleverne et spørgeskema. Ad denne vej får vi en mængde kvantitative data der kan understøtte den viden vi får af selve konferencens kvalitative ytringer. Dagen indledes af moderator. Derefter arbejdes der i grupper på linjerne. Gruppearbejdet afsluttes med et skriftligt resume af debat og konklusioner.. Tovholderne indsamler evalueringskonferencens data og foretager den analyse der skal ligge til grund for den afsluttende rapport. Rapporten behandles derefter på pædagogiske møder og i skolens bestyrelse. 4

5 Tidsplan April: Maj Juni - september: Pædagogisk udvalg indkalder til evalueringskonferencen. Evalueringskonferencen og databehandling Afrapportering og debriefing. Data og databehandling Om kvantitative data Eleverne har med udgangspunkt i læringsmålene skulle svarer på spørgsmål om deres udbytte af undervisningen på linierne. Spørgeskemaet blev udarbejdet i Ask & Act. 07 ud af 4 elever svarede på undersøgelsen, det svarer til 86 %. Om de kvalitative data Det vi vil. Linjelærerne fremlægger målet med undervisningen på deres linje. 5 minutter. Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.. Gruppevis drøftelse af, hvad man anser som særlig vigtigt i denne målsætning. 5 minutter - Hvad anser I som nøgleordene i den beskrivelse af målene med undervisningen lærerne har givet? - Hvad anser i som det vigtigste, mindre vigtigt og hvad er I evt helt uenige skal være et mål med linjeundervisningen? - Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen?. Grupperne fremlægger deres behandling af linjens mål med undervisningen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 5 minutter Det vi gør. Linjelærerne præsenterer i overskrifter årsplanen for de projekter og aktiviteter linjen har været igennem i skoleårets løb. 0 minutter Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.. Gruppevis drøftelse af, hvordan årsplanen har fungeret i forhold til de mål lærerne har beskrevet for linjen. 0 minutter. - Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen? - Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes? - Hvad er det der skal forbedres? - Hvordan har I oplevet kontinuiteten, sammenhængen, mellem projekterne?. Grupperne fremlægger deres behandling af årsplanen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 5 minutter Det vi kan. Linjen videre med ideudvikling af nye projekter, aktiviteter og temaer der kan styrke linjens målsætninger. 5

6 Procent Kvantitative data Læringsmål. Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence? Læringskompetence: Læringskompetence beskriver dine evner til at lære nyt og din bevidsthed om hvordan du bedst lærer Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har lyst til at lære nyt. 07,88 0,7 4,00.Jeg er udholdende og koncentreret. 07,07 0,86,00.Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 07,55 0,70 4,00 4.Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig. 07,76 0,75 4,00 5.Jeg er åben for at lære på nye måder. 07,88 0,79 4,00 6.Jeg tager ansvar for min egen læring. 07,5 0,74 4,00 7.Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 07,75 0,8 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har lyst til at lære nyt. 0,0% 0,9% 9,9% 49,5% 9,6% 07 Jeg er udholdende og koncentreret. 0,0% 9,9% 7,4% 9,0%,7% 07 Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 0,0%,7% 45,8% 4,% 8,4% 07 Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig.,9%,9% 6,% 58,9%,% 07 Jeg er åben for at lære på nye måder. 0,9% 0,9% 9,9% 45,8%,4% 07 Jeg tager ansvar for min egen læring. 0,0% 7,5% 40,% 44,9% 7,5% 07 Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 0,9%,9% 9,% 7,4% 0,6% 07 N 6

7 Procent. Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence? Faglig kompetence: Faglig kompetence beskriver din faglige (skolefag) og tværfaglige (linjefag, eks.performance) viden og dine evner til at anvende denne viden i virkeligheden Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 07 4,0 0,67 4,00.Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 07,9 0,66 4,00.Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 07,7 0,7 4,00 4.Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 07,6 0,74 4,00 5.Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 07,90 0,80 4,00 6.Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 07,45 0,7,00 7.Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse 07,50 0,95 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 0,0%,7% 0,% 66,4% 9,6% 07 Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 0,0%,7% 5,9% 66,4% 4,0% 07 Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 0,9% 0,9% 4,6% 5,4%,% 07 Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 0,0%,8% 45,8% 8,%,% 07 Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 0,0% 4,7%,4% 49,5%,4% 07 Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 0,0% 4,7% 54,%,7% 8,4% 07 Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse,9%,%,8% 9,% 4,0% 07 N 7

8 Procent. Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence? Samarbejdskompetence: Samarbejdskompetence beskriver din indsigt i dine styrker og udfordringer i at samarbejde og din evne til at anvende denne indsigt i relevante sammenhænge Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 07,64 0,70 4,00.Jeg lytter til andre mennesker. 07,79 0,67 4,00.Jeg hjælper med at løse konflikter. 07,57 0,67 4,00 4.Jeg kan bede om og give hjælp. 07,6 0,70 4,00 5.Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 07,8 0,80 4,00 6.Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 07,54 0,66 4,00 7.Jeg kan lide at arbejde sammen med andre. 07,78 0,87 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 0,9% 0,9% 40,% 48,6% 9,% 07 Jeg lytter til andre mennesker. 0,0% 0,0% 5,5% 50,5% 4,0% 07 Jeg hjælper med at løse konflikter. 0,0%,8% 44,9% 44,9% 7,5% 07 Jeg kan bede om og give hjælp. 0,0%,8% 4,% 44,9% 0,% 07 Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 0,0%,9% 6,4% 8,%,4% 07 Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 0,9%,9% 4,9% 48,6% 4,7% 07 Jeg kan lide at arbejde sammen med andre.,9%,9% 4,6% 40,%,5% 07 N 8

9 Procent 4. Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer? Formidlingskompetence: Formidlingskompetence beskriver dine evner til at kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til det der skal formidles, målgruppen og den sammenhæng kommunikationen indgår i Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 07 4,06 0,67 4,00.Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 07,78 0,66 4,00.Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 07,54 0,69 4,00 4.Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 07,57 0,67,00 5.Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 07,67 0,78 4,00 6.Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) 07,9 0,86,00 7.Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 07,5 0,6,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 0,0% 0,0% 9,6% 55,% 5,% 07 Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 0,0% 0,9%,7% 54,%,% 07 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 0,0%,7% 45,8% 4,0% 7,5% 07 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 0,0% 0,9% 50,5% 9,% 9,% 07 Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 0,0%,9% 46,7%,6% 7,8% 07 Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.),7% 8,4% 50,5% 9,9% 7,5% 07 Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 0,0% 0,9% 5,% 9,% 6,5% 07 N 9

10 Procent 5. Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer? Handlekompetence: Handlekompetence beskriver dine evner til at handle på baggrund af en relevant analyse af dine muligheder. Det beskriver din indsigt i dine muligheder for, at øve indflydelse på dit eget liv og på dine omgivelser lokalt, nationalt og globalt Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 07,57 0,6 4,00.Jeg fører gerne an, når det skal handles. 07,8 0,7,00.Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 07,7 0,7,00 4.Jeg kan overskue komplekse opgaver. 07,44 0,76,00 5.Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 07,44 0,75,00 6.Jeg kan motivere mig selv. 07,5 0,79 4,00 7.Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 07,5 0,7,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 0,0%,8% 4,% 50,5% 4,7% 07 Jeg fører gerne an, når det skal handles. 0,0% 8,4% 5,4%,6% 6,5% 07 Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 0,0% 8,4% 5,%,7% 6,5% 07 Jeg kan overskue komplekse opgaver. 0,0% 8,4% 47,7% 5,5% 8,4% 07 Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 0,0% 6,5% 5,%,8% 9,% 07 Jeg kan motivere mig selv. 0,9% 7,5% 8,% 44,9% 8,4% 07 Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 0,0%,7% 48,6% 8,% 9,% 07 N 0

11 Procent 6. Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer? Kreativ kompetence: Kreativ kompetence handler bl.a. om at kunne bruge sin viden på nye måder, at kunne arbejde på tværs af f ag, skabe nye ideer og løsninger som har værdi for andre, samt tænke ud af boksen, at tænke det utænkelige Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 07,75 0,68 4,00.Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 07,7 0,59 4,00.Jeg kan omsætte ideer til handling. 07,75 0,7 4,00 4.Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 07,60 0,65 4,00 5.Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 07,5 0,74,00 6.Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 07,88 0,76 4,00 7.Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 07,58 0,68 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 0,0% 0,9% 6,4% 49,5%,% 07 Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 0,0% 0,0% 4,6% 57,9% 7,5% 07 Jeg kan omsætte ideer til handling. 0,0%,9% 5,5% 48,6% 4,0% 07 Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 0,0% 0,9% 46,7% 4,9% 8,4% 07 Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 0,0% 5,6% 45,8% 9,% 9,% 07 Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 0,9% 0,9% 7,% 5,4% 9,6% 07 Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 0,0%,9% 47,7% 4,% 9,% 07 N

12 Gennemsn it 7. Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen?. Meget utilfreds. Utilfreds. Ved ikke 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds Media.75 Global 4. Sport.8 Science Art Performance Total Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Jeg går på Gennemsnit Total Performance Art Science Sport Global Media 4,0,75 4,00 4,5,8 4,,75 N

13 Kvalitative data Performance Lidt om sammenhæng Sammenhæng har været nøgleordet for selvevalueringen på Performance. Tingene skal give mening og eleverne vil gerne vide hvorfor og hvordan inden de kastes ud i det. Et par citater fra evalueringen lyder således: Selvstændig produktion af en Performance skal være et endemål og ikke være noget man starter med. Her var der tale om at det samlede årsforløb bygges op således, at elever følte at de blev kastet ud på dybt vand for tidligt og stod alene med selvstændige produktioner. Derimo d ønsker de, at de til sidst i afgangsprojektet og de sidste linieuger kunne arbejde selvstændigt og det foregående var et forberedende arbejde mod selvstændige produktioner. kropslig improvisation og improvisation, vil gerne have tips i forbindelse med øvelserne. Dvs. Når vi laver en øvelse så skal der være noget teknik vi skal tænke over. Radiodrama: Igen: mere teori om hvordan man arbejder dramatisk uden krop. Sammenhæng mellem teknik, teori og praksis var nøgleordet. De følte at de nogengange sto d i en øvelse eller et projekt uden at have de fornødne værktøjer. Højdepunkter fra året. At eleverne ønsker sammenhæng ses også i de højdepunkter de har fremhævet fra året. Her er linieugerne samt linieturene blevet fremhævet som særlig lærerige. Drømmestykket, Intet - sammenhold og samarbejde. Det var gode oplevelser - succesoplevelse Berlin - vi lærte hinanden og kende på en ny måde og blive præsenteret for nyt teater og workshops. Drømmestykket og Intet - der var meget tekstarbejde og det var fedt Hjemme ved Marianne - det var hyggeligt København og turene i det hele taget har været gode. Det har været inspirerende at se andre lave teater. Radiodrama - vi fik lov at finpudse Drømmestykket og Intet - fordi der var manuskriptarbejde Turene ud ad huset har gjort at vi ikke bare sidder fast i vores eget. Turene ud ad huset - godt for sammenholdet fordi vi var tvunget til at hænge ud med dem fra Performance. Vores egne forestillingerne - har været fede - bl.a. pga. opbakningen fra resten af skolen har været fantastisk Berlin - det var bare en fed tur og workshoppen på teatret var fed. Godt sammensat program med både performancerelevant og hygge Radiodrama. Maskeworkshop - Meget teaterteknisk og hang godt sammen med cabaretstykket. Alle de store forestillinger vi har lavet - elsker at være på scenen og at andre ser mig fortælle en sej historie. Turene ud ad huset - det var bare sjovt! Berlin: det var hyggeligt at være der og se teater Stykkerne: det er fedt at stå på scenen. Citaterne taler for sig selv.

14 Hvad kan vi gøre for at skabe mere sammenhæng? Vi spurgte eleverne hvad vi kan gøre til næste år for at skabe mere sammenhæng i forløbet. Opgaven var, at de skulle komme med idéer til hvilke forløb der kunne være spændende og derefter sætte dem ind i en rækkefølge på årsplan. Det kom der to årsplaner ud af: Årsplaner:. spørge eleverne hvad de gerne vil og hvad de forventer. Lær-hinanden-at-kende-øvelser. Hvad laver vi og hvorfor? 4. Improteater a. Improteknikker b. Teatersport 5. Hvordan bliver man tryg på en scene? 6. Kropsarbejde - kropslige udtryk 7. Basis teaterteknikker 8. Karakterarbejde 9. Se forestillinger få inspiration a. analysere film og stykker 0. Manuskript og tekstarbejde a. noteteknikker. Teaterworkshops. Teknikker omkring de forskellige genre. Samarbejde med de andre linjer - f.eks. film med MEDIA 4. Både Store og små forestillinger 5. En uge hvor vi byttede linjer Anden årsplan. Øvelser hvor vi griner. Teatersport/Impro. Skuespilteknikker 4. Dialogarbejde 5. Kropslig udtryk 6. Mere Impro/teatersport 7. Elementteater 8. Koregrafier 9. Yoga 0. Nyfortolkning af gamle stykker. Mere karakterarbejde. Teater med aktuelle emner. Forumteater 4. Musical 5. Lyrik 6. Dialoger/monologer 7. Filmskuespil 8. samarbejde med andre linjer 9. Sceneteknisk arbejde - lys, lyd osv 0. Radiodrama. Site-specific. Afgangsprojekt som et ugeforløb

15 Art Ny elevdag: Fællesskabende opgave Fællestegninger hvor alle bidrager til tegninger. Sjov opgave, men resultatet er ikke nødvendigvis noget man er så glad for eller føler ejerskab for. Århus linietur uge 6 Elevernes respons til linieturen er, at den ligger godt i uge 6. Der er lidt grænseoverskridende, at skulle af sted på tur så hurtigt, fordi vi ikke kender hinanden så godt. Men man kommer til at kende hinanden og at turen er rigtigt god for det sociale sammenhold på holdet. Vi så større udstilling er om dagen og det var passende. Nogle gange er man på hårdt arbejde for at forstå kunst. Der er fint at også der var plads til spontane besøg. Det er godt med Fællesspisning om aftenen. Perleplade graffiti. (Selvstændig opgave i Århus) God opgave men skulle have nogle mere klare rammer. Hyggeligt at sidde og lave. Blandende tilbagemeldinger. Måske et emne eller tema. Strammes op. Billedtavler: Den første større billedeopave på linien. En opgave med fokus på den enkelte elev: en slags identitesopgave med fagene dansk og billedkunst får god respons fra eleverne. Kunsthistoie: Første linieuge var temaet kunsthistorie. Her var opgaven at vælge en kunstner og fordybe sig i stilart, genere og teknik samt at formidle. Elevernes bemærkninger: En stor tilferdasstillene at kunne kopiere, Godt med indføring i kunsthistorie, Fremlæggelse var godt, Godt med engelsk opgave. Nogle elever ønsker at kunne fortolke mere, Føler ikke helt der er ens eget billede når opgaven er så stram. Portrætfoto:. linieuge var en fotoopgave med temaet portrætfoto. Eleverne skulle vælge en model og følge denne over - dage i modellens miljø. Der er oplæg og feedback fra gæstelærer. Elevernes bemærkninger: Elever er længe væk fra skolen. Undervisning ud af huset er godt, men ikke for længe. Frihed under ansvar er en god udfordring. Dejligt at kunne fordybe sig. Ligge når vejret er bedre og lysere. Lærer meget teknik og lærer sit kamera bedre at kende. Linieuger uge 7 og 8 Her var programmet portættegning og instalationskunst, samt et b esøg på udstillinger i København med fælles overnatning hos Mia (elev) i hendes hjem i København. Elevernes bemærkninger: Portræt tegning var en god opgave, godt med undervisning i teknink, godt at fordybe sig. Rigtigt god tur til København. Godt for det sociale godt at gøre noget sammen uden for skolen Alt i alt, to lidt store opgaver som kunne godt være lidt krævende, nogen var glade for det, for andre var det lidt for meget. Linietur til Berlin Til denne tur er elevbemærkningerne følgende: Fed tur, rigtig art tur, godt socialt, fed by. Godt med Lotte ( vores kontakt i Berlin. Kunst og kulturformidler) og hendes program og kunsterbesøg. Ide til næste år. workshop hos en kunstner. Nogle af de elever som ikke har været i byen tidligere efterlyste at opleve lidt flere sights i Berlin, feks. Reighstag, det jødiske monument osv. Vores tur til Berlin faldt i år sammen med maj. Her besøgte vi (sammen med de andre linier fra F.E.) en park og at område af byen med stor maj aktivitet Elevernes bemærkninger Spændende at opleve. Godt at hygge og slappe lidt af og hygge med de andre. Godt at opleve. maj kultur. Byen i centrum. Enkelte synes det var en lang og ligegyldig dag med for meget gøjl og fulde mennesker. Andet:

16 Forældredag: Elev og forældre lavede en fællesopgave. Hyggeligt at forældre oplevede `art* Fællesdag med performance: Danse, filme, tegne. Små hurtige opgaver. Elevbemærkninger: Pas på det ikke bliver for spacy. Tegneopgave var godt. Ønsker: Små opgaver Gerne flere klassiske små opgaver Tegneopgaver. Små kurser. Gerne mere teknisk undervisning. Gerne mere engelsk og art integreret. Godt at have en skitsebog. Dette skal vi indføre fra skoleårets start og gøre det til en del af vores linjekultur. Bemærkning til praktiske opgaver. Når det bliver for grimt er det ikke sjovt mere. (man skal opleve en eller anden tilfredshed med det man laver)

17 Science Det vi vil Projektundervisning er godt, men et ønske om en større andel almindelige undervisning. Men, det bærende skal stadig være projektundervisningsformen, da det er derfor en del vælger at vores skole. Desuden er det med til at styrke valget af ungdomsuddannelse. Det styrker også bevidstheden om egen rolle i grupper. Årsplan: Der er generel konsensus om at emnevalgende og indholdet er dækkende og spændende. Men, der var flere der mente at vi godt kan på finde noget andet i ste det for energimessen, da de følte de ikke fik så meget indhold ud af det, men det var ok at formidle til andre. Undervisning: Eleverne føler at de generelt er blevet godt oplært i den naturvidenskabelige metode. Men, det står klart at vi kan arbejde mere med begreberne og strukturen i undersøgelserne. Det vi gør Vandprojekt: Der er enighed om at balancen mellem teori og praksis blev forskudt for meget mod praksis. Derfor var det svært at holde gejsten oppe. Det kan derfor konkluderes at vi skal sørge for at det praktiske skal tones ned og det teoretiske op. Ideen med at lave film, fjerner fra meget energi fra selv projektet og ønskes tonet ned. Industriprojekt: Stor begejstring. Eneste bemærkning er at mentor projektet skal ændres. Men, når vi fremlægger de ting som vi vil ændre næste år, er der enighed om at det vil afhjælpe de problemer der var med at få kontakt og få brugt mentorerne ordentligt. Energimesse: Der udtales blandede holdninger til det at arbejde sammen med sport. Messeformatet er godt, men det bliver brugt for meget tid på det i forhold til publikumstilslutningen og engagementet fra publikum. Undervisning: Gerne mere laboratorietid og mere matematik løbende. Også gerne mere anvendt matematik. Det vi kan Ingen generel konsensus, men disse punkter var der en del der mente. Gerne flere spektakulære forsøg. Gerne flere piger. Mere orden i lokalerne. Gerne flere konkurrencer.

18 Adventuresport Mål med linjen: At udforske kroppen fysisk og mentalt - Hvordan har vi arbejdet med det? o Bibtest, fordrag med at presse sig selv, lissstilssygdomme, strandturen, klatring, vandretur, triatlon - Hvad har det resulteret i for din personlige udvikling? o Skabt trykhed ved udfordringer i vand, o Kommet i bedre form er et stort mål o Især linjeturene har ført os sammen o Træning på mountainbike har givet sammenhold o Bedre forståelse af ens krop (fysisk psygisk) forstår sig selv bedre o Fagligt har vi arbejdet meget med kroppen og fået en forståelse af opbygningen. o Redningsøvelser i kajak, udfordre sig selv på mountainbiken o I vintersessonen skal vi ikke være bange for at spille boldspil o At se hinanden i forskellige pressede situationer det skaber sammenhold o Vi har lært på mange andre måder end via en bog o Maxpulstest, bibtest skal give et resultat se hvordan formen udvikler sig o DM i mountainbike var meget grænseoverskridende for rigtig mange - positivt At sammenkæde naturfaglig undervisning, fysisk udfordring, samarbejde gennem sportsgrene. - Har du oplevet en sammenhæng mellem de overskrifter? o Der er mange sammenhænge i vores linjeture o Løbeteknikker samarbejde ml. Gruppemedlemmer (hvornår skal man tage tesen) o - Har det givet mening at sammenkæde disse overskrifter hvordan? - Nøglepunkter for mål på Sportlinjen: - En forståelse for brugen af kroppen giver motivation for at dyrke sport - Socialt samvær om at være fysiske sammen Sammenhold! - Årsplanen: Hvilke aktiviteter har været særligt fedt - Kajakpolo En sport hvor alle starter på samme niveau - Vi skal forberedes bedre på aktiviteter ud af huset eleven føler ikke at være god nok i sportsgrenen Hvad skal vi fjerne - ændre: - Løbeprojekt skal der arbejdes med men ikke smides væk Der skal følges op på projektet hele vejen. - Fysikrapporter overblikket skal være bedre mindre fokus på rapporter, flere lektier i bøger, rodede overblik, lav en guideline. - Fremlæggelser motivere rapport og fremlæggelser skal være der i alle projekter - Google-Drev skal vi beholde bruges til deling - Energi-messen gav ikke mening. Linjen var bare sciencelinje Har projekterne en sammenhæng: - Gennemgik teori og praksis ved hvert projekt SUPER GODT -

19 Hvad skal vi gøre til næste år: - Skab en rød tråd igennem projekter/linjeuger hverdagens undervisning - Vigtige områder linjen skal bygges op om o Anatomi, fysiologi, diskutere ny forskning, Adventureaktiviteterne, Overlevelsestur (primitiv) Linjetur, lejerliv (bål, mad) - Hvordan lærer I bedst? o Vi starter timen med en leg, aktivitet, 5 min. Køl af i timen individuelt, arbejde bedst i projekter i samarbejde med andre, lærer bedst under pres, aktivitet skaber læring, Læse i en bog, Gruppearbejde er en svær udfordring da det forbedre sociale og faglige færdigheder Er der noget vi kan gøre bedre for at fastholde eleverne? - At man skal kunne skifte linje snakke med lærer og forstander Man skal føle sig hørt o Grunden skal være pga. fag, socialt, hvis man ikke fungere godt med læreren - Skifte familie værelse - Mere familietid I familietiden kommer der gode snakke - Flere store aktiviteter/events Er der noget skolen kan gøre anderledes for at fremme trivslen på skolen? - Nej det er der ikke. Det er eleverne selv der kan gøre meget mere.

20 Global Tilkendegivelser vi er særligt opmærksomme på i året evaluering. Det vi som lærere i tale sætter så meget vigtig ses tydeligt i elevernes både mundtlige og skriftlige tilbagemelding. Eleverne tillægger det stor værdi at: Vi har meget undervisning hvor mødet med andre mennesker spiller en stor rolle. Vi har arbejdet med den aktuelle situation i verden og fået en større forståelse Vi har fået indsigt i andre kulturer Eleverne savner i undervisningen/ foreslår som styrkelse at: Mere grundviden om politiske værdier og normer Mere debat om dansk politik Møde flere mennesker med helt forskellig baggrund og værdi sæt Mere geopolitisk grundviden Metoder Eleverne lægger vægt på / anbefaler: Ture ud af huset selv de små styrker fællesskabet Gerne små projekter Variation i fremlæggelser er meget vigtigt Global som klasse Årets forældre evaluering har været meget på linje med elevernes dog har forældrene påpeget At de oplever at deres børn har brugt mange recourcer på spørgsmålet om at være ude eller inde i fællesskabet.

21 Media Vi har haft en god og konstruktiv evaluerende snak i plenum, hvor vores elever har udtrykt følgende; Det er vigtigt at man får redskaberne til at udtrykke sig. Det er også rigtig vigtigt at man kender til målgrupper og forskellige kommunikationssituationer. Det skal også i fremtiden være med i målsætningerne på Media. Samtidig vigtigt at kunne formidle på en hensigtsmæssig måde, så man kan komme ud over scenekanten og deltage i samfundet. Hvad er lykkedes i år? Igen i år har gyserprojektet været en stor succes. Eleverne nævner tiden og professionalismen i projektet som det bedste. At kunne udvikle fra manus til færdig film har været godt. Hver gang vi har været ude af huset, har kreativiteten blomstret. Det har styrk et fællesskabet på linjen. Fotoforløbet var rigtig godt. Elever synes det var dejligt at få undervisning af en der beskæftiger sig med det professionelt. Det satte virkelig motivationen i gang. Ideen med Efter Flakkebjerg-dokumentar var rigtig velvalgt. Vi tænkte jo alle sammen på, hvad sker der, når vi er færdige? Til revidering og nye tiltag? Vi vil gerne lave noget senere på året om foto måske advanced og kunstneriske udtryksformer. Vi vil gerne ud, hvor vi ser mere på pressefotos. Mere på tværs af linjerne. Vi skal lave journalistik med Global og foto med Art. Det kunne være sjovt at få photoshopforløb og stopmotion. Radio og lyd savner vi. Mere lydredigering også musik. Året i sin helhed: Frafaldet skyldes at efterskole ikke er for alle. FE har ikke gjort noget galt. Hjemve har fyldt meget for dem der er stoppet. Det har været personligt. Jeg har i hvert fald fået den støtte jeg har brug fo r Være bedre til at oplyse om hvordan det er at gå på efterskole inden man starter. Man skal være afklaret med sine personlige forhold inden man starter. Kontaktlærer: Vi kender hinanden rigtig godt, og vi ser hinanden hele tiden. Det er smart og vi er me re trygge. Familielærer det er rart at være adskilt i lærer-elev -forholdet. Det kan dog være svært at få fat i familielæreren. Det er svært at tale om personlige ting med sin klasselærer. De obligatoriske aftner i yggdrasil er lidt for ærgerlige. Kulturarrangementerne er for kedelige. Europa-parlamentsaftnen var virkelige irrelevant. Mange af dem er lidt for Global-orienteret. Morgenløb er overflødigt og unødvendigt. Men det er en fin måde at starte op på de første par uger, fordi det skaber sammenhold Rengøringsfirma til at gøre ordentligt rent! Her er vammelt. Så måske en gang hver anden måned Det er rigtig dejligt at være sammen med sin klasse en hel dag, og der er ro på. Der må gerne tænkes i at bifagsdage blandes rundt. Og så skal klassenavnene være tydeligere. Det er alt for forvirrende At lave noget sammen som efterskole er rigtig vigtigt. Familieturen var vellykket! Lave noget der bygger op til et event, kan skabe fællesskabet allerede i starten af året Flere familiedysts Familieaftnerne er bedst hvis det er forberedt men øv at folk ikke dukker op! Familielæreren skal forberede sammen med familien

22 Gennemsnit Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen Data 04. Kontaktlærerspørgsmål Lærerne på Flakkebjerg Efterskole debatterer i øjeblikket om vi kan løse vores kontaktlærerfunktion bedre. Målet med at have kontaktlærere er følgende: At eleven føler sig tryg på skolen. At eleven føler sig set og hørt af en voksen der har et ansvar for eleven. At eleven bliver vejledt og instrueret i at finde sig tilrette i kostskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver. At eleven får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). At eleven får mulighed for at reflektere over sine mål med efterskoleopholdet og sine valg og handlinger i den forbindelse. Du vil kunne hjælpe os meget i afklaringen om det rigtige at gøre ved at svare på nedenstående spørgsmål på en skala fra 0 til 0, hvor 0 "er slet ikke" og 0 er "I meget høj grad" Serienavn I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. Spørgsmål Gennemsnit N I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? 7,60 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? 7,46 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). 7, 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. 7,0 07

23 Procent 6. Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? 4.6% 4.0% 7.8% 4.7% 5 0.9% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Navn Meget god God Ok 4 Dårlig 5 Meget dårlig 7. Min relation til min kontaktlærer har været præget af ( er slet ikke og 0 meget) 5.9%.8% 6.5%.7% 7.8% 6.% 5.9% 5.% 4 0.9%.8%.7% 5.9% 0.% 7.8% 7.8% 8.7%.% 4.9% 0.9%.7%.8% 4.0%.7% 4.0% 6.% 8.7% 4.0% 5.9%.9%.7% 5.0% 0.% 5.0%.4%.% 7.8% %.7% 4.7%.% 6.5%.% 0.8% 5.0% 4.0% 8 9 0% 0% 40% 60% 80% 00% 0 Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Tillid 07 7,5,04 8,00.Fortrolighed 07 7,0,06 8,00.Gensidig interesse 07 7,5, 8,00 4.Handling når der var behov 07 7,,9 7,00 5.Respekt 07 8,0,7 8,00

24 8. Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? 0.0% 8.% 6.8% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Navn For ofte Passende For sjældent

25 Data 0 Oversigt N=00 Udgivet: Sammenligningsgruppe: Alle svarpersoner I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føl er dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig, -0? avg: 4,87 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver, -0? avg: 4,56 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan), -0. avg: 4,95 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse, -0. avg: 4,6 Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? Svar Antal Procent 0% 40% 60% 80% 00%. Meget god,00%. God,00%. Ok 7 7,00% 4. Dårlig 6 6,00% 5. Meget dårlig 5 5,00% I alt 00 00%

26 Min relation til min kontaktlærer har været præget af ( er slet ikke og 0 mege t) (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: ) ) ) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 0) I alt Tillid (avg: 6,5) Fortrolighed (avg: 6,7) Gensidig interesse (avg: 6,) Handling når der var behov (avg: 6,) Respekt (avg: 7,8) 00% 00% 00% 00% 00% I alt 6% 6% 6% 6% % 0% % 5% 0% 8% Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? Svar Antal Procent 0% 40% 60% 80% 00%. For ofte 5 5,00%. Passende 66 66,00%. For sjældent 9 9,00% I alt 00 00%

27 Særligt tema: Værdigrundlaget Data 04 Værdierne 04. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? er slet ikke og 0 er i højeste grad Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkel tes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. 0.0% 0.9% 0.9% 4.9% 5 5.6% 6 8.4% 7 5.9% 8 9.9% 9 8.0% 0 8.4% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? er slet ikke og 0 er i højeste grad 07 7,78,56 8,00

28 . Begrund gerne din vurdering om individ og fællesskab Skolen gør meget for fælleskabet, men jeg tror at hvis eleverne ikke er med på at gøre en indsats, gør det ikke nogen forskel. Jeg synes ikke pladsen til at udvikle sig som individ er her. Man vokser som fællesskab. Eller mere som gruppe. Ofte bygger de her fællesskaber/grupper på noget helt forkert. Der har manglet en del deltagelse i arrangementer, undervisning osv. fra elevernes side. Det har været rigtig frustrerende at møde op til et arrangement, hvor kun halvdelen var der. Der mangler noget motivation. Jeg mener, at flakkebjerg efterskole lever rigtig godt op til deres værdigrundlag i forhold til individ og fællesskab. Jeg føler selv at jeg har udviklet mig meget i forhold social forståelse og min adfærd i en større gruppe(fællesskab) Der har været mange team bulding opgaver hvor man lærte hinanden at kende. Jeg havde en følelse af at kunne samarbejde med de t fleste mennesker på skolen uden de største problemer. jeg synes vi har et godt fællesskab Jeg tror at skolen hjælper meget med at gøre man til at føle fællesskab til andre i skolen. Der har været nogle enkelte problemer med grupperinger. Det kan man dog ikke undgå, men har jeg oplevet det meget mere end før. jeg tror dog også at det har meget at gøre med vores generation. Der kunne godt tages initiativ til flere fælles arrangementer, men når der endelig gør, er det i top jeg synes skolen gøre alt den kan for at hold dens ideaer. Jeg synes at vi har et godt fællesskab på skolen Jeg føler at jeg er blevet virkelig meget bedre til at empatisere med andre mennesker og være i et fællesskab På linjen og uden for skoletiden har lærere - og elever, været gode til at indrage alle. Jeg syntes virkelig jeg har udviklet mig meget både socialt og fagligt, og det var det jeg håbede da jeg startede på flakken, og det har jeg virkelig! Det er en fantastisk skole og deres personale er så skønne, og man føler sig virkelig tryk omkring dem! jah Jeg mangler nogengange at føle, at HELE skolen holder sammen. Det er meget grupperet og jeg savner den der fuldendte følelse af fællesskab, og at alle respektere hinanden, og føler sig ligeværdig. Jeg oplever enormt meget fællesskab på skolen, men det er begrænset hvo r mange der er med, og det er skabt af eleverne - ikke skolen og lærerne. Jeg har lært sindssygt meget på Flakkebjerg Efterskole. Især socialt og i et større fællesskab. Men også som et enkelt indivi d. det er som om lærene aldrig holder fri, selvom de ikke er på arbejde kan de stadig godt skælde en ud over et eller andet som de så en gøre, syntes bare at når lærene har fri så skal de holde fri og lade være med at blande sig i elevernes hverdag.. På flakkebjerg efterskole er der plads til alle, og skolelederne går meget op i at vi alle står sammen, som et lille samfund, altså et fællesskab. man har det godt sammen med stort set alle de andre, og der er ikke rigtig nogen som man ikke kan snakke med, selvom det ikke lige er dem man har mest tilfælles med. Der er plads til alle og man føler sig i et fællesskab uden at du skal ændre dig Flakkebjerg Efterskole forsøger generelt at holde fælleskabet tilgængeligt for alle, og sørger for at alle bidrager til det. Jeg synes at F.E. har været gode til at løse konflikter, når der har været noget i vejen. Lærerne for en til at føle sig tryg, og jeg synes at eleverne har et godt fællesskab. Der bliver ikke gjord noget ved det når man ikke møder op til timerne. Og man føler sig ikke som en vigtig del af fællesskabe t hvis det er lige meget om man er der eller ej. Denne værdi er blevet brugt en del gange som argumenter for, hvorfor man gør ting på skolen, og oftest har det givet mening. Alle er ikke ligefrem hjertevenner/veninder, og der jo altid nogen man slet ikke får snakket med. vi laver langt mere gruppe arbejde end på min gamle skole og man for derfor et bedre fælleskab

29 Jeg synes at flakke lever op til dette, men jeg ville ønske at man kunne mærke det mere i hverdagen - især nu når skolen lægger så meget vægt på dette i skolens værdigrundlag. Det jeg kan se på efterskolen er at alle er en den af den og alle har det godt. Man ved også hvornår man skal hjælpe hinanden. Skolen gør en god indstats, men er ikke så gode eller har svært ved at aktivere eller motivere eleverne. Jeg synes at der blev gjort en masse fra skolen og dens ansatte, for at man følte sig som en del af fællesskabet. Desværre havde jeg de t bare ikke altid sådan. Jeg har udviklet mig, men ikke i de rammer jeg havde forestillet mig om fællesskabet på Flakkebjerg. Det at gå på efterskole er jeg glad for, at jeg gjorde. Dog føler jeg ikke at efterskolelivet levede op til mine forventninger... men det ligger nok mere i mig end i Flakke... Det er et godt budskab at sende at det er en selv, altså individets der skal tage initiativ, men måske har I lagt lidt for meget vægt på det. Det er rigtig fedt, at vi kan stå for nogle ting selv, men jeg synes det ville være rart, hvis I bare havde lidt traditioner, og at lærerne nogle gange også skulle arrangere noget. (Temaweekender, udflugter, temafester ect.) Så det ikke kun er os elever der skal bruge alt vores tid på det. Jeg havde forestillet mig, at efterskole var et sted, hvor der var en masse arrangementer og temaaftner, så fællesskabet kunne blive større, men fordi vi elever skulle sørge for det selv. HVER ENESTE GANG, blev der ikke lige så meget som jeg håbede. Og derfor bliver det fællesskab i gerne vil have ikke lige så stort som det kunne havde blevet, Hvis I, lærer, også arrangere t noget en gang imellem og havde nogle traditioner. Skolen har levet helt op til disse værdier, jeg tvivler på at individerne har. På trods af det sociale fællesskab, som fornys hvert år, har jeg haft et suverænt år på Flakkebjerg Efterskole, med dejlige, mindeværdige omgivelser og for det meste dygtige, erfarne lærere. Skolen er åbent over for kreativitet og projekter, så hvis du inderligt brænder for et fag som jeg gjorde, vil det være oplagt at gøre det officelt på Flakkebjerg Efterskole. JEg giver den 9, fordi jeg synes at skolen er rigtigt god til at få lagt vægt på folks forståelse for fællesskabet, og individets betydning. jeg synes flakkebjerg skoles fælleskab har fået mig til at tage mig meget sammen i forskellige sammenhænge f.eks. med at reng øre mit egne ting og selv tage mig sammen fordi der ikke er nogle der gør det for mig.? Jeg føler slet ikke at der har været et fællesskab. Man har meget kun været sig selv, og man kan ikke snakke med alle på skol en. Der er mange som hurtigt fandt sig en gruppe, og så har de ikke rykket sig siden. De ender i at det er svært at komme ind på de mennesker i en gruppe, da de føler at de ikke har brug for at lære andre at kende. Det hele er nok lidt overfladisk på Flakkebjerg. Jeg synes lidt for tit at jeg mest oplever de negative sider af de respektive værdier, fx. Synes jeg det er svært at få fred, og udfolde mig, men jeg synes heller ikke fælleskabet fungere helt optimalt. Det er nok mest min egen og andre elevers skyld..

30 . I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? er slet ikke og 0 er i højeste grad Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv. Samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. 0.0% 0.0% 0.0% 4.8% 5 8.4% 6 4.7% 7.% 8 4.% 9 5.5% 0.% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? er slet ikke og 0 er i højeste grad 07 8,05,54 8,00

31 4. Begrund gerne din vurdering om skole og samfund Mængden af demokrati og samfundsfag lever op til det jeg tidligere havde hørt om skolen. Jeg synes, at skolen er god til at informere om den ydre verden, men at vi bliver oplyst for lidt på skolen ang. tænkere, regler osv. Jeg mener ikke at jeg har lært særlig meget om demokrati, men muligheden har været der, jeg har bare ikke haft interresen. Syntes vores FE-ting har fungeret godt. vi får for få ting at vide til samling Man er altid en del af samfundet i skolen Jeg har fået et godt indblik i samfundet, men det faglige kunne blive meeget bedre.. jeg synes skolen gøre alt den kan for at hold dens ideaer. Vi hører rigtig meget af hvad der sker i samfundet skolen følger tiden og prøver at stille vores behov til nye ting i samfundet som der sker. Med samlinger i Yggdrasil og kulturarrangementer har man som elev gjort sig mere opmærksom på samfundet og dets udfordringer. jah Jeg synes der bliver lagt vægt på samfundet i form af nyheder til samling, projekter som tour de future, europaparlementet osv. Vi er gode til at diskutere og have meninger på flakke, det er fedt! Også ting som FE-ting, at vi fik indført dreng-pige sovning osv gør, at jeg synes samspillet mellem skolen og samfundet fungerer :) Skolen siger de har et demokratisk samfund, og det lever de virkelig op til. Jeg føler i hvert fald at jeg kan blive hørt og set. Og jeg tror mange andre også har det på den måde. Vi lever i vores eget lille samfund. meget godt jeg har udvidet mine sociale evner en hel del og har fået massere af gode oplevelser med andre folk vi høre rigtig meget om hvad der sker ude i verden når vi er til f. eks. samling, og vi deltager også i lokale arrangementer en gang i mellem. Alle har lov til at sige sin mening og skolen tænker og overvejer dine meninger Vi hører ofte om internationale begivenheder til samling eller F.E. ting, og bliver spurgt om vores mening, i forsøget på at starte debat. Også selve afholdelsen af F.E. ting, viser at skolen vil give eleverne indflydelse. F.E.-ting synes jeg er smart. Det for eleverne til at føle os vigtigere i forhold til skolen, for vi kan alle sige vores mening og bestemme over det sted vi er til hverdag. Det viser den demokrariske del af skolen. Vi bliver tit orienteret om, hvad der foregår i resten af verdenen, så vi ikke bare lever i vores egen lille verden. Man slapper for meget af på efterskole, så man får ikke rigtig lavet ligeså meget jeg synes det er meget nemt at få sin mening hørt og at bestemme forandringer Jeg elsker den måde FEtinget fungerer på og jeg syntes det er en god måde at forberede os på at skulle kunne arbejde med andre. Alle kulturaftenerne, samlingerne, horisont, daglig undervisning, Tour de future osv. Alt dette har været med til at opfylde værdigrundlaget Vi har haft mange samfundsfaglige projekter og er gennem året blevet meget oplyst om samfundet osv. a synes at det var røv ligegyldig at vi skulle høre det om europa parlementet og alle de andre røv lig e gyldige røde/kommunistiske holdninger der har været

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2015

Selvevalueringsrapport 2015 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 2015 Den lange udgave Jan Coermann November 2015 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge!

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Østskolen 7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Linier på Østskolen I den nye folkeskolereform, som Østskolen er i fuld gang med at implementere, satses der på at fastholde og udvikle folkeskolens

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC)

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Filurens KKCs fritidstilbud:...

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

SELVEVALUERING 2007-2008

SELVEVALUERING 2007-2008 SELVEVALUERING 2007-2008 Bestyrelsens gennemgang af resultaterne den 16. juni 2008 Bestyrelsen lagde vægt på, at selvevalueringen om arbejdsglæde, trivsel og velvære i meget stor grad viser, at elever,

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere