NÅR HOMO FABER SKABER SIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR HOMO FABER SKABER SIG"

Transkript

1 NÅR HOMO FABER SKABER SIG Af Kirsten Marie Rasmussen Instituttet for Fremtidsforskning

2 NÅR HOMO FABER SKABER SIG Mere end nogensinde mærker vi nu de muligheder, mennesket har i sin egenskab af at være et skabende menneske en homo faber. 1 Med nutidens teknologier særligt IT og bioteknologi er vi nu for alvor i besiddelse af redskaberne til, at gribe ind i naturens orden og omskabe os selv og vores omverden. Vi har næsten uanede muligheder for, at skabe lige præcis den fremtid vi ønsker, og netop dette sætter os i en radikalt ny situation i forhold til tidligere tider. Det er nemlig ikke længere kun et spørgsmål om, hvad der er muligt, men også hvad vi rent faktisk ønsker at gøre med vores fremtid. Dette spørgsmål bliver et stadig mere påtrængende tema, der vil få konsekvenser for erhvervsliv, politik, økonomi og samfundet i det hele taget. Det er imidlertid ikke så ligetil at finde ud af, hvad det helt præcist er vi ønsker os af fremtiden, endsige at nå til enighed om, hvad der er ønskeligt. Ofte tilbagevises til en menneskelig essens eller natur i forsøget på at udstikke en fælles referenceramme for, hvad vi vil og hvad vi ikke vil tillade i den teknologiske udvikling. Men at indfange menneskets natur og sætte den på begreb er mere vanskeligt end som så. Man kan endda med rimelighed sætte spørgsmålstegn ved om der overhovedet er tale om, at mennesket har en uforanderlig natur? I jagten på et svar på disse spørgsmål drager vi nu på en lille tidsrejse, i første omgang tilbage i tiden, til den vestlige civilisations spæde begyndelse. Tæmning af det vilde vesten I den vestlige kultur er der en lang række eksempler på, at mennesket med rationaliteten har forsøgt at omskabe sine livsbetingelser til egen fordel. Går man tilbage til den vestlige kulturs vugge, Antikken, er Homers værk Odysséen 2 en af de første manifestationer af menneskets beherskelsestrang. I det gamle eventyr tager Odysseus ud for at udforske og besejre verden og med fornuftens list overvinder han guder og mytologiske væsner. Det samme gælder for en anden af den vestlige litteraturs mest velkendte skikkelser Faust 3, der sælger sin sjæl til djævlen for at få sin umættelige videbegærlighed tilfredsstillet. Både Odysseus og Faust kan således betragtes som symboler på den vestlige civilisation og det suveræne individ 4. Bevæger vi os videre i historien, til Renæssancen, er troen på individet og dets fremtid yderligere forstærket. Sir Francis Bacon 5 var en af den tids optimistiske mænd, der som den første formulerede en videnskabsteoretisk opfattelse der byggede på en tæt sammenhæng mellem naturvidenskab og teknik. Hidtil var den tekniske udvikling foregået som det har været tilfældet i andre højkultureruden nogen egentlig baggrund i naturvidenskaben. Forventningerne var store til denne nye teknik! Man så på fremtiden med en næsten euforisk optimisme og var overbevist om, at teknikken var vejen til menneskets uforbeholdne lykke. Vi befinder os altså her ved et springende punkt i 1

3 historien, hvor sammensmeltningen af videnskab og teknik danner basis for vor tids højtudviklede teknologier. I 17-tallet følger Oplysningstiden, hvor idealer som fremskridt, demokrati og individets frigørelse for alvor kommer på dagsordenen. Naturvidenskab og teknik havde kronede dage og en styrket tro på fornuften gav mennesket fortrøstningsfulde fremtidsudsigter. Det er faktisk først i det 20. århundrede, at man kan spore de første tegn på en bredere kritik af fremskridtsoptimismen. "Problemet med vores tid er, at fremtiden ikke er, hvad den har været udtalte den franske digter Paul Valéry 6, få år efter den første store verdenskrig havde raset over Europa. Fremskridtsoptimismen havde fået sig en slem forskrækkelse, og tiltroen til teknologien var blevet sat alvorlig på prøve efter krigens rædsler. Fremtiden var kort sagt ikke, hvad den havde været i de gode gamle dage, og dette knæk i vestens optimisme har på mange måder været kendetegnende for hele det 20. århundrede. Ikke desto mindre er vi i dag vidner til kulminationen af mange af oplysningstidens grundidealer. Vi har oplevet en gennemgribende demokratisering af vores samfund i den vestlige verden. Frigørelsen af individet må siges at være væsentlig udfoldet i vores individualistiske samfund, og vi har opnået et betydeligt fremskridt i bekæmpelse af menneskelig lidelse i forbindelse med sygdomme og fattigdom. Teknologien, eller teknikken som man tidligere kaldte den, har været et vigtigt element i denne realisering af oplysningsidealerne, og som vi har set, er det en særegen vestlig rationalitet og troen på det suveræne individ, der en grundlæggende drivkraft hos det skabende menneske homo faber. Man kan næppe tale om en universel menneskelig natur, men der er påfaldende træk ved det vestlige individ som gennemsyrer den vestlige civilisation; nemlig en videbegærlighed og en drift mod at udforske livet, og ændre tingenes tilstand til det bedre. Derfor kan det være meningsfuldt, at tale om en form for vestlig menneskelig natur eller essens, som ikke er universel, men derimod knyttet til sted og, i nogen grad, tid. Efter dette historiske rejse vender vi nu blikket fremad. Næste stop fremtiden! En ny teknologisk revolution Vi er på vej mod fremtiden år Man kan betegne opfindelsen af computeren, Internettet, nanoteknologi og bioteknologi som ingredienser, der alle indgår i en ny revolution en teknologisk revolution. Udviklingen og ikke mindst sammensmeltningen af disse teknologier vil på længere sigt ændre vores liv radikalt. Med de nye levende teknologier står vi med nogle redskaber i hånden, der 2

4 får flintøksen, hjulet og dampmaskinen til at fremstå som primitive legetøjsremedier. Disse spillevende teknologier åbner for nye og helt uanede muligheder. I fremtiden vil vi have mulighed for at opgradere os selv til supermennesker med gigantisk hukommelseskapacitet og svimlende høje IQ-kvotienter. Med nanoteknologi 7 vil man, på et mikroskopisk plan, kunne manipulere livet med mikrorobotter, der med molekyler som byggeklodser, vil kunne fremstille et hvilket som helst objekt, organisk eller uorganisk. F.eks. vil det nanoteknologisk være muligt at fremstille fødevarer med fuldstændig samme smag, udseende og næringsindhold som økologisk dyrket mad. Mennesket er dermed uafhængigt af begrænsede ressourcer, dårligt vejr eller en fejlslagen høst. Desuden vil sværme af de små robotter, tilsammen kunne skabe projektioner af personer og andre genstande. En form for virtual reality, blot i fysisk form. Men hermed er det ikke slut med det nanoteknologiske eventyr. Med computere på størrelse med kropsceller kan sværme af nanorobotter rejse rundt gennem blodårene, samtidig med at de kommunikerer trådløst med hinanden og med cellerne i kroppen. På den måde kan de mikroskopiske robotter aflæse, hvad der foregår i hjernen, og sende de data de opfanger til en computer. Herefter kan man så læse en persons tanker og oplevelser. Modsat vil det også være muligt, at sende signaler til kroppens celler, til menneskets hjerne og fra en person via computeren til en andens hjerne. 8 Vejen til telepatisk kommunikation er banet! Udviklingen inden for det bioteknologiske område varsler også gennemgribende ændringer i vores fremtidige liv. Vi behøver ikke mere, at vente på at evolutionen, via tilfældige mutationer i generne, skal ændre arter, så de er mere tilpasningsdygtige. Med genmanipulation kan vi selv gå ind og designe og bestemme evolutionens retning. Dette gælder naturligvis også for vores egen art; mennesket. Man arbejder endvidere ihærdigt mod, at udvikle en kunstig intelligens(ai), som visse futurister forudser vil overgå menneskets intelligens i løbet af første halvdel af det 21 århundrede. Herefter vil man kunne overlade en mængde opgaver til computeren, som mennesket varetager i dag. Og der er ikke kun tale om opgaver af rationel art. Også udfordringer af mere kreativ og kunstnerisk karakter, vil efter al sandsynlighed blive overtaget af maskinen i fremtiden. På længere sigt kan man så opfatte mennesket som et momentant medie for intelligensen, som før eller senere vil bliver erstattet af maskinen. 9 3

5 Biochips er en anden ny opfindelse, som i fremtiden vil finde vej til markedet og ændre vores hverdag radikalt. Den lille chip gør det muligt, at kortlægge menneskets arveanlæg i mindste detalje. Det betyder blandt andet, at man kan kortlægge en persons anlæg for arvelige sygdomme og udvikle skræddersyet medicin til enten, at forbygge eller helbrede sygdomme. Biochipen vil sikkert vække stor begejstring hos registrerings- og kontrolmyndighederne, for slet ikke at tale om forsikringsselskaberne, der vil tage mod den biologiske chip med kyshånd. Høj præmie til kunder der er disponerede for kræft! Og der er mere! De børn der er født i begyndelsen af det 21. århundrede kan se frem til evigt liv. Når de bliver gamle og dør, vil det nemlig være muligt at downloade deres hjerne og lagre den elektronisk. De vil således kunne leve videre digitalt, selv når deres kroppe er døde og begravede. 10 Endvidere vil det være muligt at kopiere hjernes information, så man kan lave flere forskellige kopier af sig selv og principielt kan være flere steder på samme tid. Slut med at gå glip af noget, og ud til højre med de svære eksistentielle valg her i tilværelsen. Og nu hvor vi er i gang med de mere sci-fi-agtige visioner: I fremtiden vil man ikke se computere i traditionel forstand. De indgår som en usynlig del af borde, smykker, tøj og kroppe. Den skriftlige kommunikation vi fortrinsvis har i dag vil desuden være forsvundet til fordel for tale og gestikuleren. Virtual reality bliver en normal måde at mødes og kommunikere på. I stedet for det lange forberedelsesritual før festen kan man fluks hoppe ind i cyber-cocktail-festen, velduftende og iført en elegant aftenkjole eller som Isabella Roselini for den sags skyld! En klassisk fremtidsvision er Big Brother samfundet, hvor alt og alle bliver overvåget Umiddelbart lyder det ikke som nogen efterstræbelsesværdig samfundsform. Tænk blot på Orwell s skrækscenario i romanen Men i et overvågningssamfund behøver jo ikke nødvendigvis, at være magthaverne der overvåger undersåtterne. Overvågningen kan jo gå begge veje. En mere optimistisk udlægning af overvågningssamfundet har Nick Bostrom i sin novelle The World Han lancerer det synspunkt; at hvis det er muligt, at alle ved alt om hinanden, så er alle på en måde i samme situation. Alle er blottede og når man finder ud af, at alle andre har de samme små fejl som en selv, forsvinder blufærdigheden og vores standarder ændrer sig, så vi i virkeligheden bliver mere tolerante! Det er måske tvivlsomt om det holder, men betragtningen er interessant, fordi den bryder med det vanlige negative syn, de fleste har på overvågningssamfundet. Alle disse visioner om fremtiden kan virke noget sci-fi-agtige og tegner billedet af en fremtid, der, med nutidige øjne, kan virke både usandsynlig og absurd. Med selv om udplukket af fremtidige scenarier ikke skulle være i nøjagtig overensstemmelse med den fremtid der kommer til at udfolde sig, er de alligevel interessante i forhold til holdnings- og værdimæssige diskussioner. 4

6 Fremtiden til debat Med denne dannelsesrejse i tiden, vender vi tilbage til vores egen tid, hvor vi står overfor at skulle træffe nogle helt afgørende valg. Man kan hævde, at mennesket i dag har nået topmålet af beherskelse over naturen. Vi har i høj grad frigjort os fra den natur, vi er kommet af og vil i fremtiden kun i begrænset omfang ligge under for naturens tilfældige luner. Det er indlysende, at fremtidsudsigter, som dem vi har set ovenfor, sætter skub i en debat, der får både jubeloptimisterne, dommedagsprofeterne og de mere nuancerede debatører op af stolene. I kølvandet på informationsog bioteknologiens rasende udvikling, er der opstået omfattende konflikter af værdi- og holdningsmæssig karakter. Langt hen ad vejen synes debatten at være forudsigelig. Den politiske venstrefløj er skeptiske, mens de mere liberalt indstillede er mere begejstrede for de teknologiske landevindinger. Men faktisk kan man observere en lidt overraskende tendens inden for polemikken, der går mod den traditionelle tendens. Sagen er nemlig den, at mange filosoffer ikke regner den kunstige intelligens for nogen trussel, da de ikke mener, at den menneskelige intelligens kan overgås af maskiner. Modsat gør de mere teknisk kyndige opmærksom på risikoen for, at superintelligente computere vil udgøre en fare for mennesket, hvis vi ikke gør noget. For at undgå at mennesket bliver udkonkurreret af maskinen, må vi fremskynde vores evolution ved at optage teknologien i os selv. Bl.a. ved at opgradere vore kroppe og vores hjerner, mener nogle teknologiske forskere. 11 Dette leder hen til spørgsmålet om, hvilken betydning den teknologiske udvikling kan få for vores definition af, hvad det vil sige at være menneske. Hvor er vi på vej hen? Er vi virkelig på vej mod en posthuman fremtid, som den amerikanske politolog Francis Fukuyama skriver og advarer mod i sin seneste bog 12. Fukuyama er af den opfattelse at det er meningsfuldt at tale om en universel menneskelig natur og derfor forkert, at begynde at manipulere med mennesket. De fleste vil være enige i, at det er nyttigt, at have nogle etiske navigationspunkter i diskussionen om de levende teknologier, men spørgsmålet om disse pejlemærker nødvendigvis skal være funderet i menneskets natur, kan virke mindre indlysende. I andre dele af verden f.eks. i Asien eller den arabiske verden, har man som bekendt et helt andet syn på, hvad det vil sige at være menneske. Tager man desuden et vue over, hvad der er blevet opfattet som naturligt gennem tiderne, bare inden for vores egen vestlige kulturkreds, kan det være vanskeligt at finde en kontinuitet, der udgør en universel menneskelig natur. Finder man alligevel frem til en naturlighed ved mennesket, forstået som dets oprindelige værdier, er det ikke dermed givet, at denne naturlighed kan bruges 5

7 som legitimitetsfaktor for, hvilke mål man skal sigte efter i fremtiden. De fleste ville vel sige, at det at have et retssystem er en positiv foranstaltning, selv om det næppe kan hævdes at være naturligt i oprindelig forstand. Derfor er det problematisk at sætte naturligt lig med godt. Man behøver ikke dermed at ende i en relativisme eller holdningsløshed, hvor man ikke sætter nogen restriktioner for, hvorledes de nye teknologier skal udvikle sig i fremtiden. Men det kræver selvsagt stor anstrengelse og påpasselighed at udstikke sådanne reguleringer og retningslinier. Mange bryder sig ikke om ordet regulering og med rette. Historien har vist, hvordan f.eks. en udpræget statslig kontrol kan være undertrykkende for tusinder af mennesker. Men hvordan skal vi kunne skabe vores fremtid, hvis vi ikke må styre eller regulere den i en bestemt retning. Radikale liberalister ville sikkert henvise til markedets usynlige hånd, der vil sørge for at alle de enkeltbeslutninger, der bliver taget af de stærke individer, i sidste ende nok skal føre udviklingen i en forsvarlig retning. Spørgsmålet er om vi tør løbe an på det? Bill Joy er en af de forskere der bekymrer sig om de nye teknologiers konsekvenser i fremtiden. Han mener at det er en nødvendighed at etablere institutioner, der kan skelne mellem gode og dårlige anvendelsesmuligheder særligt for bioteknologi, både nationalt og internationalt. Joy understreger nødvendigheden af en regulering, der kan sikre, at teknologien bliver menneskets tjener og ikke dets hersker. 13 Det kan jo lyde meget fornuftigt, men at tale om intelligente maskiner som tjenere eller slaver har imidlertid affødt en anden prekær problematik. Flere har forudsagt, at man vil give maskinerne en form for rettigheder i fremtiden. Kan vi tillade os at behandle intelligente væsner, der måske oven i købet besidder kreative og emotionelle træk, som slaver, blot fordi det er maskiner og ikke rigtige mennesker? Hvad sker der med menneskets selvopfattelse, hvis computeren i fremtiden ikke blot vil blive brugt som rå muskel, men også som kreative designere og omsorgsgivere? Mennesket vil givetvis blive kastet ud i en identitetskrise. Hvad er det der gør mennesket til menneske? Hvis svaret er, at vi til forskel fra alle andre arter har en bevidsthed, tvinges vi ud i en mere nøjagtigt definition af hvad instanser som bevidsthed og tænkning egentlig er og hvorfor en computer ikke også vil kunne udvikle en bevidsthed. I fremtiden er det derfor sandsynligt, at filosofferne, i højere endnu grad, vil beskæftige sig med at definere, hvori den menneskelige essens egentlig består. I århundreder har vi været vant til, at tænke den individuelle identitet, som basis for såvel natur som samfund. Det kunne se ud til, at tiden er kommet til en redefinition af denne basis. Vores identitet er ikke givet en gang for alle. Den er en vedvarende skabelsesproces, og de nye teknologier giver os nu redskaberne til, at opspeede og få afgørende indflydelse på denne skabelsesproces. På denne måde kommer de nye teknologier til, at ændre vores verden og vores tænkning afgørende. 6

8 Man kan definere etik som debatten om, hvad et menneske er, og hvad vi derfor kan eller ikke kan tillade os. Men problemet er, at vi ikke én gang for alle kan fastsætte, hvad der er den menneskelige essens. Det må ske løbende, i takt med at mennesket forandrer og udvikler sig. Menneske, natur og liv har ikke nogen fast identitet, og låser vi dem fast i stivnede begreber, risikere vi, at udviklingen løber fra os. Verden forandrer sig, så derfor må vi udvikle vores begreber, så de ikke bliver reducerende i forhold til verden. At skride over grænser En forfriskende, om end problematisk vision om fremtidens værdigrundlag, er blevet lanceret at den franske filosof Jean-Luc Nancy. Han peger på de nye teknologier, som en mulig vej til et endelig opgør med den moderne periode. Altså en afvikling af forestillingen om det uafhængige, suveræne individ, som har stået urørt siden Renæssancen, hvor mennesket for alvor trådte i karakter som universets centrum. Hvordan denne kobling? Jo, med udbredelsen af eksempelvis organtransplantation og kloning, vil det stå klart, at mennesket ikke er det uafhængige individ, det gennem århundreder har anset sig selv for at være. Hvis jeg får transplanteret en hjerne fra et andet menneske, er jeg så stadig den jeg var før? Eller hvis der bliver lavet to kloner af mig. Hvem af os tre er så egentlig mig? På samme måde med eksemplet ovenfor vedrørende nanoteklogisk tankeoverførsel. Hvis nogen overfører deres tanker til mine hjerneceller, hvordan kan jeg så vide, at det ikke er mine egne tanker? På den måde opløses det afgrænsede individ, og hvad der er mit og dit mister sin betydning. Opnår man tilmed udødelighed ved at kunne downloade sin hjerne, vil vores opfattelse af tiden endvidere få en helt ny karakter. Har man evigheden til sin rådighed, kan man måske have svært ved at se pointen i en uafladelig fremadstræben. På paradoksal vis kan man sige, at menneskets begær efter viden og udødelighed i sidste instans ophæver det hellige individ, der stræbte efter ikke at dø. Med Nancy kan man overordnet set sige, at den teknologiske udvikling trækker i retning af en afvikling af idealet om det enkelte individs selvrealisering og dermed åbner for en ny og mere kollektivistisk orienteret etik. Således kan man pege på, at de nye teknologier former et nyt miljø for mennesket en anden natur om man vil. Denne nye naturorden er ikke nogen statisk størrelse. Det er en orden, hvor livet er foranderligt og i evig dynamisk udvikling. Dermed ikke sagt, at det er den teknologiske udvikling eller teknologien der skaber samfundet. Mennesket har gennem en lang udviklingshistorie sat nogle teknologier i spil, der har fået og vil få stor indflydelse på vores liv, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gå ind og påvirke den udvikling der er i gang. Derfor handler det ikke kun om, at forudsige hvad fremtiden vil bringe, men i lige så høj grad handler det om, at være med til at skabe fremtiden. Mennesket er i dag i besiddelse af nogle hidtil usete slagkraftige teknologiske 7

9 redskaber, hvormed vi kan omforme os selv og vores omverden, som vi ønsker det. Man kan på mange måder sige, at vi er rykket et markant stykke nærmere det mål, man gennem hele den vestlige civilisation har efterstræbt. Nemlig beherskelse af naturen og ubegrænset frihed for det suveræne individ. Som følge af den teknologiske udvikling, globalisering og erkendelsen af at verden er andet og mere end Vesten, er det muligt, at vi nu er på vej mod en ny epoke, hvor mennesket vil blive mere kollektivistisk indstillet og i højere grad vil lægge vægt på andre sider af mennesket end de rent rationelle. Den umættelige videbegærlighed derimod slipper vi nok ikke sådan lige af med. Den evige trang til at udforske livet, er måske det tætteste vi kommer en menneskelig vestlig natur. Det er en last der har (for)fulgt os siden, vi blev fordrevet fra paradisets have og blev dømt til at leve vores liv som homo faber. 8

10 NOTER 1 Homo faber (lat. homo menneske + faber håndværker) mennesket som skabende væsen der omformer sig selv og omverdenen. 2 Homer, Odyséen. Oldgræsk heltedigt. 3 Doktor Faustus (ca ). Der er udkommet faustbøger over hele Europa. De kendteste af: Christopher Marlowe (1589) Goethe (I,1808; II,1832), Thomas Mann (1947). 4 I denne kontekst egenrådig. 5 Francis Bacon ( ) engelsk filosof, essayist og statsmand. 6 Paul Valéry ( ) 7 Nano- (gr. nanos dværg) angiver en milliardedelaf en enhed. (1 nanometer =10-9 meter) 8 Ray Kurzweil, Ånden i maskinen Når computeren overgår den menneskelige intelligens 9 Jean-Michel Truong, Le successeur de pierre.(stenens efterfølger) BT technology timeline. 11 Kevin Warwick. Interview i Weekendavisen Francis Fukuyama, Our posthuman future, Farrar, Straus and Giroux, New York Bil Joy, Why the future doesn t need us, Wired Magazine,

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, 2013. 20 og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, 2013. 20 og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57 Luke Skywalker 20 og 33 år Sherlock Holmes Simba 1983 Bank Aqua forum jan 6 18:57 1 Genretræk ved science fiction fortællinger: Foregår ofte i en opdigtet fremtid. Historier der bygger videre på den videnskab

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 Lad os alle bede: Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den?

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Når tanken tændes Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN Allerede fra du læste

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk http://www.lyon-confluence.fr Mængdeindeks

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

De Okkulte. Vigtigt - Om Okkulte! Tjeneste og Belønning. Særlige Evner

De Okkulte. Vigtigt - Om Okkulte! Tjeneste og Belønning. Særlige Evner De Okkulte Rundt om på kontinentet Falthea findes der individer der har særlige evner som ingen andre end dem selv helt ved hvor kommer fra. Disse individer siges at være i kontakt med overnaturlige væsner

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

U teori Af Pia Torreck, UPTION

U teori Af Pia Torreck, UPTION U teori Af Pia Torreck, UPTION Et filosofisk bud på ny lederadfærd Det indre øjeblik, hvor store ledelsesbedrifter bliver født Find din mission dit større formål En mental erkendelsesrejse at se med friske

Læs mere

Har du et kropssprog som en vinder?

Har du et kropssprog som en vinder? Har du et kropssprog som en vinder?, mja@erhvervsbladet.dk Tirsdag den 26. februar 2008, 0:01 Ønsker du at blive taget alvorligt, så ret din ryg og se folk i øjnene. Se billederne og få succes på jobbet.

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

På togt mod det autentiske

På togt mod det autentiske På togt mod det autentiske FREMTIDENS TURSEJLADS BLIVER FOLKELIG OG DISKER OP MED EN NY TYPE SEJLERE. FREMTIDSFORSKER ANNE SKARE NIELSEN FORTÆLLER, AT DE NYE SEJLERE VIL HAVE UNIKKE OPLEVELSER, MEN DE

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvem? Mig! Livsvigtigt Hvilken af de følgende ting ville du have sværest ved at undvære?

Hvem? Mig! Livsvigtigt Hvilken af de følgende ting ville du have sværest ved at undvære? Hvem? Mig! Hvilket dyr ville du vælge til at symbolisere dig selv og hvorfor?......... Hvis du er dreng hvad synes du ville være sværest ved at være pige? Hvis du er pige hvad synes du ville være sværest

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere