ÅRSSKRIFT. - en beretning om året der gik

Transkript

1 ÅRSSKRIFT en beretning om året der gik

2 Den kst. formand beretter Det er med blandende følelser jeg som konstitueret formand skriver disse linjer til årets beretning for For jeg var som bekendt slet ikke formand i det pågældende år. Det blev jeg først som følge af Finn Lillelund Christensens tragiske og alt for tidlige bortgang lige efter årsskiftet. Så følelsen af, at jeg her er lidt med på et afbud så at sige, kan nok ikke undgås, selv om jeg som næstformand i bestyrelsen sammen med de øvrige folkevalgte, da også spillede en central rolle i foreningens virke. Det var Finn, der stod i spidsen for Ungdomsskoleforeningen i Et år hvor det interessevaretagende og organisatoriske arbejde igen fyldte en del i foreningen. Fx var Finn primus motor i processen med at få revitaliseret samarbejdsrelationen med Ungdomsringen. En proces, der kulminerede i september med underskrivelsen af en ny samarbejdsaftale mellem de to organisationer. En aftale, som skal ses som et grundlag for et mere forpligtende samarbejde, og som formaliserer arbejdet mere bl.a. med en tværgående gruppe fra den politiske og daglige ledelse, som mødes med jævne mellemrum. Det konkrete samarbejde på fx Folkemødet 2015 kan ses som både forløber og resultat af den proces. Strategien om at forfølge rollen som interessevaretager for skoleformen har videre udfoldet sig i Ungdomsskoleforeningen er blevet inviteret med i flere ministerielle udvalg og andre grupper, hvor vi har kunnet tale skolernes sag og i mange tilfælde også blot synliggjort, at vi kan spille en central rolle i mange af de udfordringer, Danmark står med. Et andet fokusområde for foreningen har været at skabe synergi mellem foreningens indsatser, og få dem til at spille endnu bedre sammen. Fx fik vi via driftsmidler fra ministeriet en sum til at lave et inspirationshæfte om samspillet med ungdomsskole, folkeskole og fritidsliv. Et tema som så gik igen i netværksmøder, blev benyttet ifm. med vores aktiviteter på Folkemødet og genstand for et temahæfte i bladet Ungdomsskolen. En massiv synliggørelse af skoleformens mangeartede indsatser og centrale rolle som brobygger mellem unges skole- og fritidsliv, så det er kun naturligt at Ungdomsskoleforeningen er inviteret med i MBULs hurtigt arbejdende skole-fritidsudvalg, som blev nedsat her ved årsskiftet. Og vi har forberedt os godt, med medlemmernes hjælp. Derfor vil jeg gerne slutte af med at takke medlemsskolerne for jeres opbakning. I de forskellige netværk, hvor man ikke blot inspirerer hinanden, men også giver bestyrelsen og sekretariat uvurderlig viden, om hvad der sker i ungdomsskoleverdenen. Når sekretariatet står og efterspørger gode cases - til tider med snævre deadlines. Og ikke mindst, når I møder talrigt frem til foreningens konferencer og er med til at signalere, at ungdomsskolen vil udvikling. Også en tak til mine øvrige bestyrelseskolleger og til ansatte på sekretariatet, som i dagligdagen knokler med at omsætte bestyrelsens visioner til praktiske løsninger. 2 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2015

3 FOLKE- MØDET 2015 Ungdomsskoleforeningen var repræsenteret på Folkemødet på Bornholm i juni måned. En politisk og organisatorisk fætter-og-kusinefest siger onde tunger, men det ændrer ikke på, at det er et vigtigt forum at skaffe og pleje kontakter i. De mere politisk orienterede efterårskonferencer, som foreningen har arrangeret de senere år, har flittigt udnyttet mange af de kontakter, der første gang er knyttet på Folkemødet. Derfor er det godt, at ungdomsskolen er bredt repræsenteret på mødet, og foreningen samarbejdede på kryds og tværs i bedste ungdomsskoletradition om arrangementer. Fx havde vi allieret os med Anne Sofie fra Hedensted Ungdomsskole, som holdt åbningstalen på Speakers Corner om ungeindflydelse. Under temaet Samtale bygger bro arrangerede vi sammen med Ungdomsringen et debatmøde. samtale bygger bro Vi var inviteret til at bidrage i DUFs arrangement om ungdommens aktuelle udfordringer, og endelig satte Ungdomsskoleforeningen fokus på det pres unges fritidsliv er kommet under grundet bl.a. en længere skoledag et tema, der senere gik igen i bladet og en særlig publikation. Som noget nyt og på forsøgsbasis blev flere af arrangementerne videooptaget og lagt på nettet, så også de medlemmer, der ikke var på Bornholm, kunne være med alligevel. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

4 Interessevaretagelse INTERVIEW LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, BESTYRELSESMEDLEM???! Du har i 2015 aktivt deltaget i interessevaretagelsen i Ungdomsskoleforeningens regi og på foreningens vegne været med til møder i ministeriet mv. Hvorfor det? Vi har i bestyrelsen længe været opmærksom på, at opgaven med at pleje interesser og repræsenterer skoleformen greb om sig. Så var det naturligt, at hele bestyrelsen i højere grad bidrog, så alt ikke skulle varetages af formandsskabet alene eller af den daglige ledelse. Os, der har vores daglige gang ude på en ungdomsskole, har desuden en anden tilgang til at levendegøre de fortællinger fra virkeligheden, vi bringer videre og de løsningsforslag, vi kommer med, medens sekretariatet tænker mere strategisk. På den måde supplerer vi hinanden godt. Gøre det, vi er bedst til som det hedder på nudansk. Du var med i følgegruppen på EVAs evaluering af 10. kl. Hvad kom der ud af det set med ungdomsskoleøjne? Vigtigst er at få synliggjort sektoren og dens muligheder.!! Da vi så udspillet til undersøgelsen i sommeren 2015 ringede alarmklokkerne. Vi i ungdomsskolen ved, at 10. skoleår for mange unge er et vigtigt år, der hjælper dem både fagligt og modner dem til at træffe de rigtige uddannelsesvalg senere hen. Men vi er også bevidst om, at mange beslutningstagere blot ser det som et forlængende, forsinkende og fordyrende år i processen for at få unge ud på arbejdsmarkedet. Derfor er der vigtigt, at holde skarpt øje på, hvilke strømninger, der er på området. Vi fra Ungdomsskoleforeningen gik da også ind med forbedringsforslag til undersøgelsens rammer og senere har vi givet konstruktiv kritik på resultaterne. Den endelige rapport foreligger ikke endnu, den er blevet forsinket men vi tror, at man lytter til de kritiske røster. Du var også en del af delegationen, der var med til hilse-på-mødet med den nye minister. Hvad var på dagsorden? Ja, nu blev det jo mere et tak-for-sidstmøde for vores vedkommende, da vi jo allerede havde mødt Ellen Trane Nørby som minister på efterårskonferencen. Finn, Ejnar og jeg valgte at sætte fokus på ungdomsskolernes roller i forbindelse med reformen, vores erfaringer og de ønsker, vi kunne have til en given revision, fx omkring valgfag. Nogle gange giver det simpelthen bedre mening at lægge et valgfag på et skævt tidspunkt, hvis det for alvor skal kunne blive anderledes og interessant for unge. Vi synliggjorde også ungdomsskolens heltidsundervisnings betydning i indsatsen overfor udsatte unge og de behov, der er kommet på det område. Fx ønsket om at optage unge fra en tidligere årgang end vi kan i dag. Og så berørte vi en masse andre emner: radikalisering, turboforløb, flygtningeopgaven mv. Vigtigst er at få synliggjort sektoren og dens muligheder, at komme ind på lystavlen, så at sige, så vi bliver tænkt med fra start. 4 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2015

5 INTERVIEW EJNAR BO PEDERSEN, SEKRETARIATSCHEF???! Du var med på årets Sorø-møde i august. Hvad får ungdomsskolerne og deres forening ud af det? Det er en stor ære at blive inviteret, ikke mindst når det er en personlig invitation blandt kun ca. 100 andre uddannelsesfolk. Den her gang var vi mange med fra det folkeoplysende landskab og fra de frie skoler, så der var gode muligheder for at pleje og udvide netværk. Både Per Christensen fra Odense der ligesom jeg var med for 2. år i træk og jeg, ser det dog mindst lige så meget som en anerkendelse af skoleformen. Og når nu Ministeren - der ovenikøbet har fået et bredere ressort med både børn og ligestilling også - kalder, så kommer man altså. Det er rigtig godt for skoleformen at blive introduceret i første bølge, og det er ingen selvfølge. Deltagerkredsen fornys jo år efter år. Hvad var årets tema? Og de vigtigste budskaber? Mødet fandt jo sted i lidt af en brydningstid, idet den nye Regering kun delvist overtager den tidligere regerings dagsorden. Vi fik lejlighed til at understrege, at ungdomsskolen er kommunens mest fleksible partner lokalt og har bred erfaring med bl.a. udskolingsproblematikker og med udsatte unge og unge med fx indlæringsvanskeligheder i dansk og matematik. Problematikker, der kan betyde, at de ikke opnår karakteren 2 i afgangsprøven, og dermed ikke erklæres uddannelsesparate. Samspillet mellem skole og fritid er også vigtigt og centralt for børnene og for ungdomsskolerne, idet megen læring her kan understøtte undervisningen i skolen.!! Du nævnte før Sorø som et sted, hvor man netværker. Kan du løfte sløret? Ja og nej. Ikke at det er hemmeligt, men der er rent faktisk en form for et fortrolighedsrum. Vi mødte nye embedsmænd, også fra områder, som ikke i det daglige beskæftiger sig med ungdomsskolen - endsige tænker ungdomsskole. Det betød fx også, at vi fik vores formand repræsenteret i udskolingsudvalget. Sorø-mødet fungere også som en slags early warning, hvor nye idéer og tiltag luftes helt uformelt. Det er uhyre vigtigt for skoleformen, for Ungdomsskoleforeningen og for sekretariatet, der så kan forberede sig på at skule bistå med oplysninger og cases på bestemte felter. Det er rigtig godt for skoleformen at blive introduceret i første bølge, og det er ingen selvfølge. Deltagerkredsen fornys jo år efter år. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

6 Dokumentationsindsatsen for at skabe et retvisende billede af skoleformens indsatser både kvantitativt og kvalitativ er nu samlet under begrebet Doku:SEN. Arbejdet med den traditionelle ungdomsskolestatistik for begyndte allerede i foråret 2015 med oprettelse af en indberetningsplatform samt klargøring til indkaldelse af data fra ungdomsskolerne. Dette sker både gennem LARA-administrationssystemet, som stadig er det mest udbredte, men i år skulle der også tages hensyn til den voksende gruppe af ungdomsskoler, der benytter Feliks-systemet. Før sommerferien blev vejledningen udsendt til skolerne. Som noget nyt tilbød Ungdomsskoleforeningen ungdomsskolekredsene at komme ud og afholde statistikcamps, i stedet for centrale kurser. 7 kredse ud af 9 tog imod tilbuddet. Idéen bag campene er at lave en kombination af kursus og workshop, hvor det ideelt set er muligt for deltagerne på selve dagen at færdigøre sin statistikindberetning for året. Målet er både mere stringente indberetninger set på landsplan, men også at lette arbejdsbyrden både for skoler og sekretariat. I løbet af efteråret blev data indberettet, ydet support til skoler og gennemført rykkerprocedure. Doku:SENs andet spor - Evaluering- og Narrativdelen - bevægede sig i 2015 ind i en ny fase, hvor den gik fra at være et pilotprojekt til på sigt at blive et fast etableret element, der supplerer statistikken med en mere kvalitativ og narrativ dokumentation bl.a. gennem indsatsteori. Pilotprojektet afsluttedes i januar med en erfaringsdag, og der blev i foråret udgivet en slutrapport, ligesom materialer fra deltagende ungdomsskoler samt materialer fra Ungdomsskoleforeningens afholdte fem dokusentorier er uploaded på foreningens hjemmeside til inspiration for alle ungdomsskoler. Hertil er der oprettet er særligt undersite. Nogle af deltagerne i pilotprojektet udtalte ifm. afslutningen til bladet Ungdomsskolen, at Doku:SEN og indsatsteorien ikke blot havde bistået dem i bagudrettet at kunne sætte ord på ungdomsskolens virksomhed, men også fremadrettet havde understøttet udvikling af en ny organisering og givet et fagligt løft. I marts 2015 startede det første rigtige hold efter pilotprojektet, hvor 11 ungdomsskoler deltog. De ungdomsskoler, der deltog i pilotprojektet deltog som buddies, for at inspirere og lære fra sig ud fra deres erfaringer. Ungdomsskolerne har arbejdet flittigt med materialet igennem hele året. LU-kredsen Midt- og Vestjylland blev så inspireret, at de inviterede Ungdomsskoleforeningen til at undervise i Doku:SEN Evaluering og Narrativer hen over efteråret Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2015

7 NET- VÆRK I regi af Ungdomsskoleforeningen var der i 2015 fire aktive netværk, nemlig: Almen netværket HU/UTA netværket Ungdomsskoleklubnetværk Storby-netværket Temaerne skolereformen og demokrati er blevet lagt ind i Almennetværkets arbejde, da det gav bedst mening og er med til at sikre den fornødne volumen i erfaringsudveklingen. Og det er netop princippet i netværksarbejdet i foreningen. Netværkene er medlemsbårne de opstår, når et tilstrækkeligt stort antal medlemmer oplever et behov, for så at lukke ned igen eller evt. blive slået sammen beslægtede temaer, når behov og interesse daler. 362 ansatte fra medlemsskolerne er tilknyttet et eller flere af netværkene i Ungdomsskoleforeningen, 18 netværksmøder er blevet afholdt, med så forskellige temaer som fx: Centralisering af klubvirksomhed Klubaktiviteter til asylansøgere Klubber i landzoner Ungdomsskoleindsatser for unge, der ikke opnår karakteren 2 Opfølgning på HU-projektet Praktikproblematikker Realkompetencer Kommunikation med unge Ungeinvolvering Reform af folkeskolen kommunerne og partnerskaber i den åbne skole Kombineret ungdomsuddannelse tværgående samarbejder med bl.a. produktionsskoler og VUC 10. kl. netværket har i 2015 været på standby. I stedet blev der for de til netværket tilmeldte sammen med Landsforeningen for 10. kl.-skoler sidst på året arrangeret et temamøde om udskoling, med fokus på signaler fra ministeriets udvalg for en bedre udskoling. Mødet måtte af praktiske årsager flyttes til tidligt i januar Ungdomsskoleforeningen servicerer Danske Ungdomsskoleelevers netværk med sekretariatsservice af forskellig art, fx kontakt med ministerium og råd, afholdelse af årsplanlægnings- og evalueringsmøder for tovholdere og unge, udsendelser mv. Koda-aftale I regi af ungdomsskoleklubnetværket henvendte en række medlemsskoler sig til sekretariatet med et problem, som foreningen blev opfordret til at gøre noget ved: nemlig det at flere ungdomsskoler ikke længere var dækket af nogen KODA-Gramex-aftale. Ungdomsskoleforeningen indgik i en dialog med KODA, og fik som medlemsservice sat en aftale sammen, der flugter med den Ungdomsringen har, så der ikke opstod nogen konkurrencesituation. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

8 SoL-følgegruppe Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling KL Skole og forældre Skolelederforeningen LU Uddannelsesforbundet Caseskolerne i SoL Horsens Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole Randers Ungdomsskole Ung Egedal Ungdomsskolen Kolding UngNord i Odense UngNorddjurs SoL SAMARBEJDE OM LÆRING I det ministerielt støttede projekt Samarbejde om Læring i den åbne skole eller SoL i det daglige arbejdede de syv caseskoler videre med at undersøge, hvilken læring de unge opnår via ungdomsskoleaktiviter i den åbne skole og komme med bud på organiseringsformer. Ungdomsskoleforeningens andel var overordnet at samle, analysere, systematisere og sammenskrive skolernes individuelle erfaringer til en samlet vidensbase for skoleformen, som andre ungdomsskoler som folkeskoler og kommuner kan lade sig inspirere af. Over året gennemførtes en række interviews med ledere og medarbejdere ude på caseskolerne, i folkeskolerne og de kommunale forvaltninger, ligesom en til lejligheden nedsat følgegruppe fik mulighed for at kommentere og kvalificere projektet. I september samledes 91 ungdomsskolefolk til midtvejskonferencen Fremtidens åbne skole i et nyt samarbejde i Nyborg for at høre om de foreløbige resultater; ligesom SoL-projekterne løbende har været belyst i en artikelserie i Ungdomsskolebladet med 9 artikler. 8 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2015

9 KONFERENCER OG KURSER Ungdomsskoleforeningen udbød i 2015 ni kursus- eller konferencearrangementer, hvoraf to måtte aflyses grundet for få tilmeldte. Foreningens arrangementer bør som minimum hvile i sig selv økonomisk, og helst gerne bidrage til løndækning til medarbejdere. Et nemlig kurset for nye knallertundervisere - blev alligevel gennemført trods tvivlsom økonomi. Der skyldes, at kurset er obligatorisk før en medarbejder må påbegynde at undervise, og at nogle ungdomsskoler således er afhængige af at kurset blev gennemført. Af andre arrangementer kan nævnes: Konferencen Ungdomsskolen og radikalisering nye udfordringer til kerneværdierne i marts. Konferencen blev til på baggrund af det tragiske terrorangreb i København i februar og satte fokus på, hvordan vi som ungdomsskoler kan revitalisere skoleformens tradition for at arbejde for en demokratisk orienteret ungdom i den nutidige kontekst. Blandt oplægsholdere var også medarbejdere fra ungdomsskoler, der allerede arbejdede i feltet med radikaliseringstruede. Over to dage i oktober var 53 kursister samlet i Nyborg til Ungdomsskolesekretærkursus. Det var tredje år i træk, at foreningen havde fokus på denne målgruppe. Temaer var bl.a. motivation på arbejdspladsen, nyt fra hjerneforskningen, administrationssystemer, ungdomsskoledata og samtalesaloner i ungdomsskolen. Efterårskonferencen bar titlen Frihed og Forskellighed inspireret af en udtalelse, den nye minister for undervisning var kommet med kort efter sin tiltræden. Målet var at tage temperaturen på, hvordan ungdomsskolerne kan bidrage til at indfri nogle af de målsætninger den nye regering havde opstillet på unge og undervisningsområdet og modsat vej, hvordan politikere på Christiansborg og lokalt i kommunerne - kan sætte de bedste rammer for, at skoleformen kan arbejde herfor. Temaerne var mange: skolereform, åben skole, restgrupper, udskoling og 10. kl.-samarbejde. Ud over indlæg fra ministeren selv, havde konferencen besøg fra KL, DEA, EVA og bød på en perlerække af gode praksiserfaringer fra ungdomsskoler selv. Konferencen fandt sted i København. Det er en nødvendighed, hvis vi gerne vil i dialog med toppolitikere, embedsfolk og centrale organisationer. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

10 KOMMUNIKATIONON Bladet Ungdomsskolen Bladet er en vital del af foreningens kommunikationsstrategi. Indadtil deler det viden, inspirerer ungdomsskoler imellem, stimulerer en landsdækkende ungdomsskoledebat og giver identitet. Udadtil giver bladet en synlighed, som er vigtig for et forholdsvis lille område. Både når Ungdomsskolebladet lander på fx en embedsmands eller politikers bord, men også når vi lader dem få ordet via interview eller indlæg. Bladet udkom i gange i et oplag på 1856 eksemplarer, en lille nedgang fra året før. I 2015 blev det delvist opvejet af et bedre annoncesalg, men det er en usikker strategi på sigt, så vi kan kun opfordre til øget brug. Hjemmeside og nyhedsbreve I efteråret gik Ungdomsskoleforeningen i luften med en ny hjemmeside. Et længe næret ønske, om at give foreningens cyberprofil en overhaling, gik således i opfyldelse. Den gamle hjemmeside blev lavet i Typo3, hvilket ikke længere helt levede op til vores ønsker om lækkerheds-faktor og da materialer, som skulle uploades i forbindelse med SoL-projektet krævede nye tekniske standarder, var tiden inde til en gennemgribende omlægning. I løbet af året udsendte Ungdomsskoleforeningen 30 nyhedsbreve og 38 Ungepakkens nyhedsbreve. Publikationen Et aktivt fritidsliv med ungdomsskolen! I november udgav Ungdomsskoleforeningen en publikation, der satte fokus på samspillet mellem ungdomsskole, folkeskole og fritidslivet ikke mindst i en reformtid, hvor fritiden kan komme lidt under pres. Hæftet er både et inspirations- og debathæfte, med gode eksempler fra en lang række af ungdomsskoler og debatskabende indlæg fra andre organisationer som DUF, Skole og Forældre og Ungdomsringen. Publikationen ligger om e-publikation på hjemmesiden og blev finansieret via driftslignende tilskud fra MBUL. 10 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2015

11 UNGDOMSSKOLEFORENINGEN I TAL Tips- og lottomidler 1,73 % Øvrige projektmidler 23,34 % Driftslign. tilskud fra MBUL 14,54 % Blad: salg + annoncer 7,21 % Deltagerbetaling 17,42 % Kontingent 35,76 % Medlemsudvalg så på beregningsmodel Omsætning: kr ,- Kontingent: kr ,- Driftslign. tilskud fra MBUL: kr ,- Øvrige projektmidler: kr ,- Bladet Ungdomsskolen: oplag 1857, 10 udgaver Kurser og konferencer: 436 deltagere BESTYRELSE 2015 Formand Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn Ungdomsskole Næstformand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive Kasserer Jørgen Sams, KKU Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Lise Zaar, Hvidovre Ungdomsskole Per L. M. Christensen, UngVest - Odense Hans Mosegaard, Vejle Ungdomsskole Efter en debat på sidste års landsmøde lovede bestyrelsen at nedsætte et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for en ny model for fordeling af medlemskontingentet. Årsagen hertil var, at den eksisterende model er baseret på statistikindberetninger for områder, der i sin tid var centrale for mange ungdomsskoler, men som over tid fylder mindre og mindre i det samlede billede. Det medførte utilsigtede og uhensigtsmæssige skævheder, i det færre skoler skulle deles om beregningsgrundlaget på områder i nedgang, mens nye virksomhedsområder for skoleformen slet ikke talte med. Mao. beregningsmodellen afspejlede mere ungdomsskolen af i går end anno I efteråret inviterede sekretariatet åbent medlemsskolerne til at deltage i udvalgets arbejde. Ud fra tilkendegivelserne blev der nedsat et udvalg, der tog hensyn til forskellige typer af ungdomsskoler: landkommune, provinsby, storby, fritidsprofil, uddannelsesprofil, og - for også at sikre indsigt i og sammenhæng med foreningens økonomi - repræsentanter med baggrund som kritisk revisor og en bestyrelsesskole. SEKRETARIATET 2014 Ejnar Bo Pedersen, sekretariatschef Christina Bremholm, økonomiog administrativ medarbejder Mette Lund Andersen, sekretariatsmedarbejder Louise V. Hansen, konsulent Mikael Hansen, konsulent Søren Hanmann Larsen, konsulent Mads Søndergaard Thomsen, projektkoordinator Janni Kristensen, praktikant tilknyttet SoL Bjarne Mouridsen, redaktør af blad Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

12 Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf , fax ung@ungdomsskoleforeningen.dk