Erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi hvad betyder det for de unge? Karin Topsø Larsen, ph.d. studerende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi hvad betyder det for de unge? Karin Topsø Larsen, ph.d. studerende"

Transkript

1 Erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi hvad betyder det for de unge? Karin Topsø Larsen, ph.d. studerende

2 Problemstillinger De EUD-uddannede udgør den største gruppe beskæftigede på lokale arbejdsmarkeder Fremskrivninger viser stigende behov for erhvervsuddannede også i yderområder (ikke vækst, men erstatning af tabt arbejdsstyrke) EUD-systemet er udfordret: færre søger ind, højt frafald Dertil er lokale udbud af EUD truet nogle steder /faldende lokal diversitet* truer især arbejdsmarkeder uden for byerne Vi ved meget lidt om sammenhæng mellem unges uddannelsesvalg og mobilitetskrav i EUD uddannelserne Hvad betyder den høje grad af geografisk kompleksitet på EUD for uddannelsesvalg?

3 Store geografiske forskelle på gymnasier og erhvervsskolers oplande

4 Tilgange: ulig udvikling og transitionsgeografier Nationale uddannelsespolitikker på tværs af ulig udvikling Erhvervsuddannelsessystemet er udviklet da den industrielle produktionsøkonomi var den dominerende. Nu marginaliseret Marginaliseringens økonomiske, politiske og sociale dimensioner set i et geografisk perspektiv. Steders mulighedsstrukturer varierer EUDs institutionsstruktur og udbudsstruktur påvirker unges mulighedsrum hvilke muligheder ser de, hvilke barrierer oplever de? Udgangspunkt i EUD systemets (geografiske) overgang.

5 Mine metoder Review af tidligere forskning af reformer set i et geografisk perspektiv Mixed method research Kvantitative data Register data: Den regionale model for Erhverv og Beskæftigelse (CRT) (DKs Statistik) Skabt `ungdomsårgang følger de unge og deres flyttemønstre Kvalitative data Interviews med unge de unges egne konstruktioner af deres mulighedsrum med udgangspunkt i transitioner

6

7 Statistiske resultater - 1 Bekræftet: unge fra `yderområder opnår uddannelse på højde med resten af landet. Dog: færre ufaglærte, flere faglærte, flere MVU, færre LVU. Bekræftet: efter fraflytning bor uforholdsmæssigt mange ufaglærte fortsat i hjemkommunen, når de er i slutningen af 20erne (Kohorte = 17 % ufaglært, bosat i hjemkommune = 29 %). Uforholdsmæssigt mange med videregående uddannelser er fraflyttet (60-80 %) Faglærte: opnået uddannelse: 25 % faglærte i byer, 36 % faglærte i yderkommuner og landkommuner. Heraf bor % fortsat i hjemkommune = vigtigt grundlag for lokal udvikling. De fleste ufaglærte har været i gang med en erhvervsuddannelse. Stort potentiale er gået tabt både personligt og regional udviklingsmæssigt. Kønsmæssige forskelle. Kvinder er mere socialt mobile og dermed mere geografisk mobile. De er IKKE mere geografisk mobile i sig selv.

8 Statistiske resultater - 2 På det gymnasiale og videregående uddannelsesområde er skabt en velfungerende social og geografisk mobilitets-motorvej for unge ud af yderområder og mod byerne. Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed udgør vejens belægning, men den understøttes af økonomiske, politiske, sociale og diskursmæssige dimensioner Og hvad med på erhvervsuddannelsesområdet?

9 De unges egne forståelser af deres mulighedsrum og -veje Interviewundersøgelse struktur 24 interviews: år 10 Bornholm, 14 Nordjylland 8 grundforløb, 16 hovedforløb 14 mænd, 10 kvinder Tekniske, merkantile og sosu-fag Indhold Transitions- og uddannelsesnarativer: Dertil spørger til: Den unges ressourcebaggrund (families uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning) Udvikling af faglig identitet Stedstilknytning Lokale og supra-lokale netværk og relationer (mobilitetsressourcer) Vejledning

10 Resultater Overraskende hvor stor forskel på GF og HF transitionsprocesser. større fokus på Analyse ud fra typologi om orienteringspræferencer i uddannelsesvalget Gruppe 1: mobilitetspræference i overgang til GF Gruppe 2 og 3 kan ligne hinanden på GF. Udskiller sig først endeligt i overgangen fra GF til HF. Gruppe 2: lokal præference i overgang til GF og mellem GF og HF Gruppe 3: faglig præference i overgang mellem GF og HF

11 Gruppe 1 præference for mobilitet Ønsker at komme væk fra opvækstområde (fastlåst social rolle, forældreudfordringer, ikke urbaniseringstiltrækning) Vælger fag der ikke udbydes lokalt (1-2 steder region) (kvotebelagt) Skolehjem fra GF ungdomsbolig fra HF Vigtigt med faglig indlejring (`lost in transition ) Er meget afhængige af erhvervsskolernes praktikpladskontakter Er meget afhængige af vejledningssystemet meget unge (16-17 år)

12 Gruppe 2 lokal præference To undergrupper 1) bevidst tilvalg af det lokalområde de er opvokset i 2) ubevidste om at de begrænser sig til det lokale uddannelsesudbud GF - vælger fag der udbydes lokalt de 12 mest udbredte 1) Tilvælger at blive boende hjemme/ tætte relationer til mor eller venner 2) Er overbevist om, at faget `passer HF vælger fag der udbydes lokalt Nogle finder en faglig indlejring og igangsætter faglig identitetsproces. Målrettet og dedikeret praktikpladssøgning Andre søger fra fag til fag skifter, når de ikke kan finde praktikplads. Udfordres af mættede praktikpladsmarkeder. Passive og håbefulde. Udfordrer ikke deres valg.

13 Gruppe 3 fag præference Har forestilling fra start om et specifikt fag (= de andre). Bruger GF til yderligere afklaring skifter GF undervejs, hvis nødvendigt Er gerne mobile for at opnå rette HF + praktikplads Vælger gerne mere specifikke fag lokale, regionale, de små fag Har bevidste strategier for at søge praktikplads arbejdsdreng, stort geografisk søgefelt, praktikpladscenter, aktiv praktikpladssøgning, skaber direkte kontakt til ønskede praktiksteder Gode til at sætte ord på faget og dets indhold OG på dem selv og deres egne ønsker og kompetencer

14 Ressource karakteristika Ikke deterministisk, men klare tendenser Gr : forældre er faglærte, eller har kontakt til arbejdsmarked, eller/og har en udtalt arbejdsmæssig faglig indlejring Gr. 3 drenge referer til snakke med far og hans faglighed. Dog ikke samme fag. Gr. 2: forældre er ufaglærte eller/og har ingen kontakt med arbejdsmarkedet. Gr. 2: flere enlige mødre uden kontakt til fædrene. Søskende er uden for arbejdsmarkedet. Stor uvidenhed om forældres fag

15 Stedstilknytning Gr. 1 (mobilitetspræference) ønsker at fraflytte Gr. 2 (lokal præference) og 3 (fagpræference) ønsker at blive boende Gr. 2 er ikke mere knyttet til stedet end gruppe 3, men de er ikke `fagligt indlejret. Kan ikke se formål med at flytte efter andre uddannelser eller praktikplads (konkurrence mod lokale unge) Overordnet: fraflytning er en proces, faglig tilknytning erstatter stedstilknytning og faglig identitet skaber et ikke-lokalt mulighedsrum fremmer mobilitet

16 Konklusioner 1 At gennemføre en erhvervsuddannelse fordrer supra-lokal orientering og mobilitet Erhvervsuddannelsessystemet fungerer som mobilitetsfremmer og udvider de unges mulighedsrum ud af lokalområdet for de inkluderede Men ekskluderer unge, der ikke har mobilitetskapacitet hvornår italesættes erhvervsuddannelsessystemets geografiske kompleksitet? Diskurs: de unge bliver beskyldt for immobilitiet: kan det være rigtigt, at det er de mest udsatte i et stort, komplekst system, der skal bære byrden af dens systemiske udfordringer?

17 Konklusioner 2 Gruppe 1: Mobilitetspræference De unge er meget unge. Store krav til beslutninger, egen identitetsudvikling og mobilitet i en tidlig alder. Har brug for vejledning og støtte til at flytte hjemmefra og er 100 % afhængig af hjælp fra skole til praktikplads. Gruppe 3: Fag præference Udfordres af stop undervejs grundet mangel på praktikpladser, men de skal nok klare sig

18 Konklusioner 3 Gruppe 2: lokal præference Genkendt fra andre studier som udfordrede. Personligt afklaring. Langt fra social baggrund til et fag. Faglig indlejring er en langvarig proces. Tid, ikke eksklusion. Det er ikke deres tilknytning til sted, der forhindrer dem i at være mobile, det er manglen på faglig afklaring. Særlige forløb målrettet denne gruppe. Set i perspektiv fra yderområder Diskurs: `omvendt social mobilitet - gymnasiets unge skal over i erhvervsuddannelsessystemet Behov for at italesætte fortsat social (og geografisk ) mobilitet fra ufaglærte forældre til faglærte børn som et led i uddannelsespolitikken.

19 Perspektiver EUD reform skift i elevstrømme, fastholde de uafklarede GF2s udbudsgeografi - oplandsgeografi Behov for samarbejdspakker for unge ikke deres ansvar af udbuddet er geografisk komplekst

20 Spørgsmål?

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger

Læs mere

Laboured Learning. Erhvervsuddannelsessystemet og de unge i de danske landdistrikter

Laboured Learning. Erhvervsuddannelsessystemet og de unge i de danske landdistrikter Laboured Learning Erhvervsuddannelsessystemet og de unge i de danske landdistrikter Baggrund: Polariseret udvikling i Danmark Hidtil fokus på adgang til højtuddannede Til trods for lokale arbejdsmarkedsstrukturer

Læs mere

Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder. Campus Bornholm:

Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder. Campus Bornholm: Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder Campus Bornholm: 24.03.2015 Problemstillinger De EUD-uddannede udgør den største gruppe på lokale arbejdsmarkeder EUD-systemet er udfordret: færre søger

Læs mere

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning Karin Topsø Larsen 6.3.2013 UTA-udvalg Fakta Ph.d. er en forskeruddannelse på 3 år (½ år undervisning, ½ år selv på kursus,

Læs mere

Fag, sted og ungdom -Erhvervsuddannelsessystemet i de danske yderområder. Karin Topsø Larsen ph.d. studerende

Fag, sted og ungdom -Erhvervsuddannelsessystemet i de danske yderområder. Karin Topsø Larsen ph.d. studerende Fag, sted og ungdom -Erhvervsuddannelsessystemet i de danske yderområder Karin Topsø Larsen ph.d. studerende Oversigt 1) Introduktion til projektet 2) Lidt teoretisk baggrund 3) Foreløbige kvantitative

Læs mere

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Karin Topsø Larsen Ph.d. studerende Local and Regional Development Institut for Planlægning Aalborg Universitet Introduktion til mig og til opgaven

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Videregående uddannelser og regional udvikling

Videregående uddannelser og regional udvikling Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Videregående uddannelser og regional udvikling 4. november 2015, Udvalget for

Læs mere

Program: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv

Program: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv Program: 15.: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv 15.3: Anders Hedetoft (CRT): Det bornholmske arbejdsmarked 16.: Pause / Forfriskninger

Læs mere

Unges orienteringer i erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi

Unges orienteringer i erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi NOTAT 2/2 Unges orienteringer i erhvervsuddannelsessystemets komplekse geografi Interviewundersøgelse blandt unge fra Vendsyssel og Bornholm Af Karin Topsø Larsen 22.06.2017 2 Titel: NOTAT 2/2 Unges orienteringer

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og

Læs mere

Unge og erhvervsuddannelsessystemet i Danmarks udfordrede lokalområder

Unge og erhvervsuddannelsessystemet i Danmarks udfordrede lokalområder Unge og erhvervsuddannelsessystemet i Danmarks udfordrede lokalområder Casestudier fra Region Nordjylland og Bornholm Karin Topsø Larsen 01-12-2015 Center for Regional- og Turismeforskning 2 Titel: Unge

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Det kompetente Nordjylland

Det kompetente Nordjylland Beskrivelse af indsatsområde til den regionale udviklingsplan RUP2012 Det kompetente Nordjylland Regional Udviklingsplan 2012 Beskrivelse af indsatsområdet Det kompetente Nordjylland Region Nordjylland

Læs mere

De tre siloer i praksis - et lokalt perspektiv

De tre siloer i praksis - et lokalt perspektiv De tre siloer i praksis - et lokalt perspektiv Steffen Lund, Direktør EUC Jens Folman, Arbejdsmarkedschef Jobcenter Kalundborg Side 1 Beskæftigelsesudviklingen Medico/sundhed 2010-2014 Side 2 Kalundborg

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

Uddybende tal til Region Sjælland

Uddybende tal til Region Sjælland Uddybende tal til Region Sjælland 27.10.2017 Unge fra Køge Bugt, der ikke kommer videre på ordinær uddannelse Et bredere udbud af grundforløb i Campus Køge vil give flere muligheder for de unge, der ikke

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Laboured Learning. Investigating challenged localities through a geography of vocational education systems

Laboured Learning. Investigating challenged localities through a geography of vocational education systems Laboured Learning Investigating challenged localities through a geography of vocational education systems Baggrund: Polariseret udvikling i Danmark Hidtil fokus på adgang til højtuddannede Til trods for

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv

Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne

Læs mere

CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1.

CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1. CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1. april 2016, 05:00 Del: Tusindvis af unge fra provinsbyer har mere end 20 kilometer

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Flere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse

Flere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet

Læs mere

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse

Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse BYDÆKKENDE NETVÆRK for Uddannelsesansvarlige. Københavns Kommune, SUF Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Af Jannik Bay Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Af Jannik Bay Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening. ANALYSE Børn af akademikere holder sig væk fra håndværkeruddannelser Fredag den 10. november 2017 I velstillede kommuner med mange akademikere for eksempel i whisky-bæltet vælger de færreste unge at uddanne

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D

V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Januar 2018 INDHOLD OPFØLGNINGSNOTAT VEDRØRENDE VALG AF PÆDAGOGUDDANNELSEN OG BESLÆGTEDE UDDANNELSER 4 3 Kortlægning af førskoleområdet

Læs mere

Hvordan får vi alle med?

Hvordan får vi alle med? Hvordan får vi alle med? Fokus er på risikoen for frafald hos de unge som ikke alene er frafald på baggrund af et forkert valg men også er et frafald på baggrund af et svært liv. Hvorfor falder de unge

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.

Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. I det følgende gennemgås baggrunden for og nødvendigheden af - Naalakkersuisuts reformarbejde på uddannelsesområdet.

Læs mere

Herning, den 19. september Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med gymnasiereformen

Herning, den 19. september Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med gymnasiereformen 1 - Ansøgning til Region Midt om udbud af 2-årig HF.pd Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg Herning, den 19. september 2016 Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser

Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Mellem forventningens glæde og det svære valg elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse

Mellem forventningens glæde og det svære valg elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse Mellem forventningens glæde og det svære valg 2109 elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse Mellem forventningens glæde og det svære valg 2.109 elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse

Læs mere

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Dagsorden 1. Beskæftigelsesområdet

Læs mere

4 Flere unge i erhvervsuddannelser på Bornholm

4 Flere unge i erhvervsuddannelser på Bornholm Åbent punkt 4 Flere unge i erhvervsuddannelser på Bornholm 15.03.00G01-0006 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Børne- og Skoleudvalget 29-08-2017 4 Hvem beslutter Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere