Det gamle København Historier om Strandvejen
|
|
- Dagmar Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det gamle København Historier om Strandvejen Journalist Jørgen Larsen har i mange år skrevet klummer om personer, bygninger, gader og stræder København. Med udgangspunkt i Berlingskes store arkivsamling, fortæller han her anekdoter om Strandvejen og steder omkring og langs kystvejen. Af Jørgen Larsen. Redigeret: September 2012
2 03 Betaling for kørsel på Strandvejen 08 Familien skal på skovtur 10 Bommanden på Strandvejen 10 Nu er det kildetid 14 Tuborg i Hellerup 2
3 Betaling for kørsel på Strandvejen Hele sommeren igennem var der fra begyndelsen af 1800-tallet livlig trafik på Strandvejen. I en lang række snoede alle tænkelige former for hestekøretøjer sig fra Trianglen mod nord først på dagen og den modsatte vej hen under aften. Københavnerne var som besatte af tanken om at komme ud af byen. Ud forbi Svanemøllen til skoven og den friske strand, og enkelte havde måske oven i købet planer om at Et udateret billede af den kendte tankstation på Strandvejen, der er tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og opført i slutte dagen med en svømmetur i Øresund. Men det var nu kun de allermest vovede og moderne. Strandvejen er en gammel vej. Den havde eksisteret så længe, nogen kunne huske. Og mere til. Ret beset havde den været kendt siden middelalderen, hvor den bar betegnelsen»adelsvejen, der fører ad Helsingør til«. Den havde gennem århundreder blot ligget hen som en almindelig grusvej, og nogle steder snævrede den sig oven i købet ind til et smalt hjulspor. Men den havde stået for trafikpresset. 3
4 Det var nemlig kun enkelte bønder og fiskere, der brugte den, og deres klager behøvede myndighederne ikke tage alvorligt. Men nu var situationen en anden. Amtmanden, der havde ansvaret, skrev ind til hovedstaden, at vognene på de store skovtursdage ikke skulle tælles i hundreder, men i tusinder. Og helt galt var det i»kildetiden«dagene juni og juli. En far går tur med datter og hund langs Strandvejen i julen Da var byens porte åbne hele natten, og vrimlen af mennesker på Strandvejen var så enorm, at de mange kroer og værtshuse ikke slog til. Den heftige trafik gjorde naturligvis den gamle elendige vej endnu mere umulig at køre på. Ofte måtte bønderne, som skulle fjerne gødning fra staldene i hovedstaden, tømme deres vogne i Hellerup, fordi de ikke kunne køre på den smattede og opblødte lervej. Klagerne regnede ned over den stakkels amtmand. Men han kunne ikke gøre noget. Hverken amtet eller regeringen så sig i stand til at ofre penge på en udbygning af vejen. Da meldte en driftig sadelmager ved navn Randel sig med en løsning. Han tilbød at stille sig i spidsen for en gennemført renovering af vejen finansieret af egen lomme på betingelse af, at han efterfølgende fik lov at opkræve penge for kørsel og ridning på vejen. Samtidig lovede han at sørge for vanding af vejen to gange dagligt for at dæmpe støvgenerne i sommerperioden. Bompenge kendte man til i forvejen rundt om i landet. Men man havde aldrig set et lignende privat initiativ. I Berlingske Tidende kunne man efterfølgende læse, at der fra den 24. juni 1825 ville blive opsat en spærrebom ved Slukefter, og at der ved passage skulle betales et beløb til bommanden. Forpligtelsen ville vare indtil videre, stod der lakonisk i avisartiklen. Det holdt stik. Der 4
5 gik nemlig præcis 90 år, før de vejfarende ikke længere skulle op med pungen for at komme forbi det lille bomhus i Slukefter mellem Frederikkevej og Strandparksvej. Først i 1915, da biltrafikken var blevet så massiv, at det ikke længere var praktisk muligt at stoppe hvert enkelt køretøj, forsvandt bompengene fra Strandvejen. I de sidste mange år var det amtet, som havde økonomisk glæde af ordningen. Det var ikke blot en besparelse, da bompengene endelig forsvandt, men også i allerhøjeste grad en lettelse for trafikanterne. De evindelige lange rækker af hestevogne og ridende i begge retninger, som ventede på at blive betjent og få lov til at komme igennem, gjorde folk rasende. Der blev skældt ud og diskuteret om den ene og den anden takst, og skænderierne tog naturligvis fra tid til anden en korporlig vending. Ventetiden kunne være ulidelig, men så var det befriende, at der netop her i de landlige omgivelser lå et fortræffeligt værtshus, som til fulde levede op til stedets navn: Slukefter. Det var blevet berømt for specialiteten, gammelt øl med pind, og det smagte efter en til, og en til. Begrebet promillekørsel kendte man ikke. Og det var derfor et yndet første stop på vejen ud af byen eller en allersidste pause, før man passerede Svanemøllen og inden længe kunne se hovedstadens høje huse i horisonten. Og standse måtte man under alle omstændigheder. Det krævede bommanden. Folk flokkes langs Strandvejen for at få en plads i solen. Billedet er fra Grundlovsdag Bommanden på Strandvejen DEN 31. MARTS 1915 var en festdag for alle vejfarende i og omkring København. De sidste bomme blev nemlig fjernet, og fra da af kunne enhver køre ud og ind af byen uden at betale afgift til bommanden. Det var en sejr for trafikanterne, men kampen havde været hård og lang. I anden 5
6 halvdel af 1700-tallet blev det indført ved lov, at alle rejsende på Sjælland og Fyn skulle betale en afgift, hver gang de kom til en bom. Og det gjorde de ofte, for vejbomme var der alle vegne. De indsamlede beløb blev angiveligt brugt til at vedligeholde landevejene, men systemet var omtrent lige så forhadt som de toldafgifter, bønder og handelsmænd skulle betale ved byens porte for at få lov til at fragte fødevarer og andre livsnødvendigheder ind til hovedstadens befolkning. Betaling af bompenge var imidlertid en beslutning, kongen i sin visdom havde truffet, og ingen drømte naturligvis om at spørge om borgernes mening. Systemet var besværligt at administrere, og ude på landet blev bommene efterhånden fjernet. Men omkring København udviklede bompengene sig til en så vigtig indtægtskilde for de offentlige kasser, at amtet i lang tid kæmpede imod anlæggelsen af en jernbane mellem hovedstaden og Klampenborg. Toget ville ganske vist have masser af passagerer, men det ville indebære et alvorligt indtægtstab for bommanden i Hellerup. Han sad i et hyggeligt lille hus ved det populære udskænkningssted Slukefter og opkrævede penge af alle, der agtede at køre på Strandvejen. Og det var der i sagens natur mange, der gjorde i sommertiden, når københavnerne havde travlt med at 6
7 komme ud til skov og strand. Bomhuset ved Slukefter var i mange år den bedste pengemaskine af samtlige syv bomhuse i Københavns Amt. Det overgik endog bomhusene på Roskildevej ved Damhuskroen og på Lyngbyvej ved Emdrup Sø og den nuværende Bomhusvej, hvor der også var livlig trafik. Det var i sig selv bemærkelsesværdigt, for Strandvejen i den kendte form var blevet etableret på privat initiativ. En sadelmager med det fornemme navn Johan Gottlieb Randel havde i 1825 tilbudt at anlægge en moderne kørevej langs kysten fra Østerport til Klampenborg. Her havde der altid ligget en smal jordvej, man hverken kunne køre på om sommeren eller om vinteren. I tørvejr bevægede de vejfarende sig rundt i en støvsky, og hvis det regnede, sank vognenes hjul ned i bundløst mudder. Og i det pæne Hellerup havde villaejerne det ikke godt med, at bønderne, som fragtede gødning fra hovedstaden hjem til deres marker, smed lasten af på halvvejen, når deres tungt lastede vogne satte sig fast. Men Randel ville for egen regning og risiko etablere en moderne kørevej på betingelse af, at han bagefter måtte opkræve en takst, som svarede til den, der i øvrigt blev opkrævet i amtet. Det kunne Rentekammeret, som passede på de offentlige midler, helt gå ind for, og da kongen havde tænkt sig om, sagde også han ja. Men havde det tidligere været svært at køre på vejen, blev det nu i en periode helt umuligt. Randel løb ind i den ene økonomiske krise efter den anden. Alle klagede også kongen, som en dag var havnet i en kø på den halvfærdige vej og hverken kunne komme frem eller tilbage. Han sendte amtmanden en majestætisk hilsen, som ikke var til at tage fejl af, og pålagde ham, at der»når for fremtiden nogen vej under Din jurisdiktion lægges under reparation, således at samme ikke kan befares, derom i forvejen sker offentlig bekendtgørelse til efterretning for alle vejfarende. Befalende Dig Gud!«Da vejen var færdig, fandt de lokale beboere det såre uretfærdigt, at de skulle betale bompenge, hver gang de var ude i et lille ærinde. Og så måtte man lave undtagelser for nogle af bønderne i Hellerup. Tidligere havde der været klager over Strandvejens elendige beskaffenhed. Det var slut, for nu var den en ren fornøjelse at køre på, men så begyndte klagerne til gengæld over den langsomme betjening ved bommen. Det tog en evig tid at komme igennem på de store udflugtsdage. Særlig galt var det om aftenen, når man var træt eller utilpas og trængte til hurtigt at komme hjem efter en lang dag i skoven. Ofte var der kun en enkelt mand til at passe bommen, og hestevognene holdt i kø op langs kysten så langt øjet kunne række. 7
8 Dertil kom uklarhed om, hvordan taksterne skulle beregnes for de forskellige typer vogne. Da de første benzindrevne biler efter 1900 begyndte at køre rundt mellem ryttere, cyklister og hestevogne, blev det helt umuligt at styre systemet med bompenge, som hørte en fjern fortid til. Nu var den folkelige modstand så overvældende, at den radikale regering med støtte af Socialdemokratiet i Folketinget fik vedtaget at fjerne alle vejbomme om København. De skulle være væk 1. april Og det har de været siden. Familien skal på skovtur Dengang det kun var de velhavende, der havde råd til en vogn, når familien skulle af sted på den årlige skovtur, blev afstanden mellem hovedstaden og Dyrehaven i Klampenborg betragtet som en betydelig rejse. Men af sted måtte man, og var der ikke penge til at entrere med en kaperkusk på Trianglen, måtte turen tilbagelægges til fods. 8
9 Enkelte valgte at sejle, for i tallet var der fast rutetrafik med hjuldamper langs øresundskysten. Også det var imidlertid en bekostelig udgift. Måske er det derfor, at skoven i Charlottenlund, som ikke ligger helt så langt væk, midt i 1800-tallet gik hen og blev en hård konkurrent til Dyrehavsbakken som københavnernes yndede udflugtsmål. Det begyndte skikkeligt med, at der om sommeren blev rejst nogle telte, hvor gæsterne kunne brygge kaffe og tømme de medbragte kurve for flasker og madpakker, og det endte som en helt lille forlystelsesindustri med gynger og karruseller. I dag er det meste glemt, men et enkelt navn er gået over i historien. Det er etablissementet»over Stalden«, som i mere end 100 år trak folk til fra nær og fjern, for det var et gemytligt sted, hvor almindelige mennesker kunne more sig, selv om både konen og ungerne var til stede. Historien begynder med, at den forhenværende løjtnant Wiglar ved kavaleriet i 1820erne fik lov til at bygge en hestestald til de mange gæster, der besøgte traktørstedet»constantia«, i landsbyen Hellerup. Løjtnanten var selv faldet af hesten og havde slået sig så slemt, at han ikke kunne fortsætte i krigstjenesten. Men han mistede ikke modet. I 1828 fik han bevilling til at drive værtshus, og så gik det stærkt. Hestestalden blev udvidet, og på etagen oven over indrettede han beværtning. Navnet gav nærmest sig selv, og det blev hurtigt et populært mål for tidens rigmandssønner, selv om det var forbudt at ride i skoven. I»Over Stalden«var der nemlig tænkt på både hest og rytter, og beliggenheden omtrent på hjørnet af Strandvejen og den primitive skovvej, som i dag er Jægersborg Allé, var fremragende. Alligevel gik det galt for Wiglar. Han havde mere sans for at passe heste end at drive forretning, og så blev traktørstedet overladt til madam Lardelli. Hun var enke efter en konditor med italienske aner inde fra byen, og hun vidste, hvad folk ville have. Skovridergården, hvor "Over Stalden" engang lå. Billedet her er fra
10 Underholdning måtte der til, og hun engagerede nogle yndefulde damer, der kunne synge viser om ulykkelig kærlighed og spille på harpe. Det var overordentlig virkningsfuldt, og slet ikke så vulgært, som det der foregik rundt om i teltene, hvor de optrædende sangerinder havde meget mere end sang på repertoiret.»over Stalden«var som sagt et pænt sted for pæne mennesker med gode manerer. Da konditorenken trak sig tilbage, gik bevillingen videre til»niels Husar«, som egentlig hed Nielsen. Han moderniserede og udvidede det nu vidt berømte etablissement, og for at der skulle være noget for enhver smag, indrettede han tillige en kro for kuske og beridere. Et lille stykke vej længere inde i skoven lå Charlottenlund Slot, som i 1863 var blevet overdraget kronprins Frederik som sommerresidens. Her gik han i mere end 40 år og ventede på at blive konge, mens han med interesse iagttog det folkelige liv, der udspillede sig i skoven. Desværre blev slottets bygninger udvidet med Kavalergårde omkring 1880, og så måtte»over Stalden«flytte til den modsatte side af alléen. Her havde de mange telte med det tvivlsomme ry været placeret hver eneste sommer, men de rykkede nu til Grøndalssletten, hvor det muntre liv fortsatte til så stor forargelse, at husejerne i den lokale tingbog blev gjort opmærksom på forbuddet mod at drive forretning med utugt i området op til skoven. Nu hed restauratøren Fugmann, men også under hans ledelse fortsatte succesen. Syngepigerne underholdt, imens der blev spist og drukket. Og for at ingen skulle være i tvivl om stedets høje moral, blev der rejst et gyldent gitter mellem scenen og serveringslokalet. Nok se og høre, men ikke røre. Samkvem mellem de optrædende og publikum ville han ikke vide af, og Fugmann passede på sine sangerinder, som var de anbragt i et nonnekloster. Omkring Første Verdenskrig var»over Stalden«en betydelig revyscene, men derefter gik det ned ad bakke. Bygningen blev revet ned i 1936, og på grunden ud mod Strandvejen opførtes Skovriderkroen. Nu er det kildetid Dagene omkring sankthans var engang noget, man med længsel så hen til hele året. Og efterhånden som de nærmede sig, herskede der en underlig løssluppen stemning i byen. For nu var det kildetid, og det betød, at den årlige skovtur stod for døren. Sociale forskelle forsvandt umærkeligt, for både rig og fattig skulle i Dyrehaven, hvor der var plads til alle samfundsklasser, og hvor man jo vidste af erfaring, at 10
11 lystigheden gik højt. Men som altid var der selvfølgelig også gamle gnavpotter, som var inderligt imod den slags tøjeri. De havde med egne ører hørt, hvad der foregik ude skoven, og at det mest af alt tog sig ud som en hedensk fest for guderne Bakkus og Venus. Noget var der om snakken, men det var naturligvis netop derfor, at turen ud til Kirsten Pils Kilde for mange var årets højdepunkt, hvor man for en stund kunne lægge alle hverdagens pligter til side. Der blev gjort forberedelser i god tid, og endelig oprandt dagen. Bugnende madkurve var forsvarligt pakket, og de nødvendige drikkevarer til en lang strabadserende tur ad støvede veje Dyrehavsbakken ved Dyrehaven, der opstod som "kildemarked" omkring Kirsten Pils hellige og er verdens ældste forlystelsespark sikkert anbragt inden for rækkevidde. Rigelige mængder af forfriskninger måtte der til. Det var en del af ritualet. Enkelte gik til fods ad den støvede Strandvej, men de fleste kørte i åbne kapervogne, som fra tidlig morgen holdt parat uden for byens porte. Det var omegnens bønder, der påtog sig transporten, og der var gode penge at tjene. For når man skulle i skoven, var der ingen smalle steder. Så måtte man spare en anden dag. Der var en trængsel af heste, mennesker og vogne af enhver slags, og hovedstaden blev næsten tømt for indbyggere på de store udflugtsdage. Allerede tidligt i 1800-tallet fremkom de første fantasifulde ideer til en kollektiv løsning af trafikproblemet, da nogle foreslog at grave en kanal hele vejen ud til Dyrehaven. Så kunne man transportere en masse mennesker på en gang i fladbundede pramme, som blev trukket af heste, der gik inde på bredden. Det var lidt tosset, når man kunne sejle på Øresund. Og da nationen havde fået sit første dampskib, Caledonia, i 1819, blev der rutefart mellem Toldboden og Klampenborg. Det var en succes, og en snes år senere blev stort set hele den danske dampskibsflåde sat ind på Øresundstrafikken i kildetiden. På det tidspunkt var der ikke mange københavnere, der tænkte på at aflægge Kirsten Pils Kilde et besøg for at drikke af vandet med de magiske egenskaber. 11
12 Den svenske bokser Ingemar Johansson fik en modtagelse i K øbenhavn,som var en verdensmester vær dig, skriver Berlingske Tidendeonsdag de n 19. august Et sted mellem 20 og overværede den opvisningskamp mod broderen Rolf, som han gav på Bakkens Friluftsscene. Man foretrak sine egne medbragte drikkevarer og stolede ubetinget på deres magiske virkning. Men i tidligere århundreder var kilden virkelig blevet besøgt af syge og vanskabte invalider, og særligt sankthansaften havde vandet en vidunderlig helbredende kraft. Det var der masser af historier, som kunne bekræfte. Lige siden kilden blev opdaget i 1583, var folk stimlet sammen, og helt af sig selv var der med tiden opstået et kildemarked med forskellige forlystelser, hvoraf nogle ikke var aldeles uskyldige. En teltplads ved kilden kunne erhverves mod en afgift til Gentofte-Lyngby Hospital, og bevillingen skulle søges hvert år. Hospitalet var stødt på en guldåre. For der var linedansere og udenlandske gøglere og taskenspillere i hobetal. Her kunne 12
13 man se fremmedartede vilde dyr som aber, løver og tigre ja, selv en elefant er blevet vist frem ligesom en kalv med to haler og to hoveder. I et vokskabinet kunne man opleve alverdens berømte stormænd: Generaler, konger og kejsere, men også berygtede tyve og mordere. Der var luftballoner og gynger, marionetteater og pantomime og overalt bajadser og tusindkunstnere, som trak folk til med råben og skrigen. Og kunstberidere af begge køn med vajende fjer i hatten, og endelig de mange visesangere, hvoraf nogle var ganske tilforladelige og andre med et repertoire så upassende, at anstændige folk måtte fly. I 1793 Havde kildemarkedet udviklet sig fra en enkelt midsommeraften til en tre ugers periode, der strakte sig fra sankthans til langt ind i juli. I den tid stod byens porte åbne om natten, men her satte myndighederne også grænsen for»de uordener og den usædelighed, som efter temmelig almindelige klager skal foregå ved Dyrehavens kilde.«ingen kunne undgå at bemærke, at der blandt muntre gøglere og glade gæster også var en hoben sminkede skovnymfer, som vimsede omkring i mørket og gjorde anslag mod moralen ved Kirsten Pils hellige kilde. Men sådan var det overalt, hvor der var mange mennesker til stede. Efterhånden forsvandt det gamle kildemarked, og Dyrehavsbakken udviklede sig til en forlystelsespark af en helt anden karakter. Men netop i år bliver der gjort et forsøg på at skrue tiden 150 år tilbage til den gang, københavnerne valfartede ud i den grønne skov for at slå gækken løs. Det foregår fra på lørdag og otte dage frem i en stor lysning mellem træerne ved Fortunvejen og Kirsten Pils Kilde. Kildemarkedet udviklede sig senere til det, som vi kender som Dyrehavsbakken. Her en tur med rutchebanen i
14 Tuborg i Hellerup I 120 år har landets største ølflaske tronet ved Strandvejen i Hellerup som et vartegn for den gode danske øl. Flasken blev konstrueret af smarte folk med sans for reklame, og den var udsigtstårn på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, som blev afholdt i 1888 på det gamle voldanlæg, der nu er en del af Tivoli, Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard. Udstillingspavillonerne blev revet ned, da festen var forbi, men flasken blev reddet. Den blev flyttet ud til det nye bryggeri nord for byen, hvor den naturligvis også rettelig hørte hjemme, men hvor den også gav anledning til en del forvirring. For herude havde man været bekendt med navnet Store Tuborg, så længe nogen kunne huske, og det havde intet med den velvoksne reklamebajer at gøre, selv om mange i sagens natur hævdede, at nu kunne en Tuborg ikke blive større. Lille og Sore Tuborg var i første halvdel af 1800-tallet et par nydelige landstæder ved Strandvejen, hvor nogle af hovedstadens velhavende familier lå på landet, og det største af husene havde oven i købet været Grundtvigs sommerbolig. Det var herude i det åbne terræn, han havde inviteret til vennemøder med flere end deltagere, og det var på Store Tuborg, grundtvigianismen fødtes som en selvstændig kirkelig bevægelse. Men det var også her, digterpræsten døde mæt af dage i 18Historien om Tuborg rækker imidlertid meget længere tilbage. Omkring 1690 byggede en mand, der hed Jonas Thue et beskedent lille hus i Ryvangen. Det blev købt og solgt et par gange, og under navnet Tueborg eller Thuesborg var det i 1700-tallet et velbesøgt værtshus. For Strandvejen, som tidligere havde ligget øde hen, var nu blevet et mylder af mennesker. Tuborg Bryggerier i Hellerup stiftet i 1873 af Carl Frederik Tietgen. Billedet er fra
15 Den gamle tappehal i Hellerup, som lukkede ned i 1979, hvor dette billede er fra. Tuborg lukkede endeligt for bryggeriet i Hellerup i Der var nemlig fundet en kilde med fortryllende egenskaber på den grund i nabolaget, hvor Københavns fattighospital, Gammel Vartov, i sin tid havde ligget. Både raske og syge mennesker kom i stimer for at drikke af vandet, og så måtte de naturligvis også have noget kraftigere at styrke sig på, indtil den helbredende kraft begyndte at virke. Traktørstedet i Jonas Thues gamle hus var blot en af mange gæstgivergårde, og særlig stor var søgningen i kildetiden omkring Sankt Hans, hvor hovedstadens porte i hele seks nætter blev holdt åbne om natten. De fleste københavnere skulle naturligvis til Klampenborg for at more sig i Dyrehaven, og hvor der også var en helbredende kilde, men mange af skovtursgæsterne nåede aldrig længere end til et af værtshusene i Hellerup. 15
16 Det må have været en god forretning, for i tidens løb blev Thues lille traktørsted udvidet betragteligt ved opkøb af nabogrundene, og på de efterhånden vidtstrakte jorder opførtes allerede i 1700-tallet et par anselige ejendomme, Store Tuborg og Lille Tuborg. Endnu var der i mange år til stadighed udskænkning, men efterhånden som husene blev overtaget af velhavende borgerfamilier fra hovedstaden, blev de indrettet til private landsteder. Da Grundtvig var død, rådede familiens gode ven, etatsråd C.F. Tietgen, digterpræstens enke til at sælge Store Tuborg. For i løbet af kort tid ville den pragtfulde havudsigt fra ejendommen forsvinde. I tilknytning til en ny havn var det netop blevet besluttet at oprette et industrianlæg med navnet Tuborgs Fabrikker på den store åbne grund mellem Strandvejen og kysten. Der var planer om en gødningsfabrik og en svovl- syrefabrik, men også om et bryggeri og et glasværk. Og så skulle der bygges boliger i nærheden til de mange arbejdere og en skole til deres børn. Der skulle være fast færgefart over Øresund mellem Tuborg Havn og Skåne, og der var næsten ingen grænser for idérigdommen. Konsortiet løb imidlertid ind i økonomiske problemer, og i virkeligheden var det kun bryggeriet, der blev en succes. Men det var til gengæld også en virksomhed, der leverede et produkt lige efter københavnernes smag, og Tuborg blev i løbet af få år en alvorlig konkurrent for brygger Jacobsens Carlsberg ude i Valby. Dertil kom, at havnen lige uden for døren gjorde det nærliggende at satse på eksport af stærkt luksusøl til oversøiske lande. For at forsyne det helt nære hjemmemarked med frisktappet øl opførte bryggeriet allerede i 1883 Tuborg-pavillonen. En moderne ølhal med glasfacader og udendørs servering i godt vejr. Den blev et tilløbsstykke og et udflugtsmål for de vejfarende, for her flød øllet i rigelige mængder, og priserne var til at betale. I 1925 havde biltrafikken så småt lagt beslag på Strandvejen. Folk ville hellere have benzin end øl, og så blev pavillonen lavet om til tankstation. På det tidspunkt havde direktøren for bryggeriet for længst etableret sig privat i Store Tuborg på den modsatte side af vejen. Ejendommen med det historiske navn til minde om Jonas Thue sluttede sine dage som alderdomsbolig, og i 1967 blev den revet ned. Grunden skulle bruges til en udvidelse af Strandvejen. 16
Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereDet blev vinter det blev vår mange gange.
1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs merePrædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække
1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du
Læs mereDet gamle København. Bilernes indtog
Det gamle København ilernes indtog Journalist Jørgen Larsen har i mange år skrevet klummer om personer, bygninger, gader og stræder i København. Med udgangspunkt i erlingskes store arkivsamling fortæller
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereDen tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.
Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereLight Island! Skovtur!
Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereKlaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereMen Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.
Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereTekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen
1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereAlt forandres LÆSEPRØVE
Alt forandres LÆSEPRØVE Joan Bach Ludvigsen LÆSEPRØVE Alt forandres Noveller To par Han vidste, hvad hun ville sige, så snart de var gået derfra. Når de var kommet ud af opgangen og havde gået et par minutter
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereJeg kender Jesus -3. Jesus kan alt
Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus
Læs mereSpørgsmål til Karen Blixen
Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?
Læs merePalmesøndag 20. marts 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,
Læs mereEndnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på
Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereHelenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650
nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:
Læs merePå Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.
1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs merefile:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...
1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereTekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]
Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereLuftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom
Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereDen jødiske bydel og shopping
Den jødiske bydel og shopping Lørdag stod den på den jødiske bydel Kazimierz. Vi havde diskuteret om vi skulle have været taget til Auschwitz for at opleve den del, men efter lidt læsning på nettet fandt
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereMarimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma
Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.
1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde
Læs mereJeg bygger kirken -5
Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,
Læs mere16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016
Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det
Læs mereHvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling
Side 1 af 5 Hvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling Bestyrelsens beretning om 2015 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 15. marts 2016 i Strandens Forsamlingshus. Bestyrelsesmøder:
Læs mereRøvergården. Evald Tang Kristensen
Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereEN HILSEN TIL DANMARK
Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereJeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.
Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget
Læs mereDen gyldne sten.indd 3
Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag Den gyldne sten.indd 3 Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag, 2005 Korskærvej 25, 7000 Fredericia Omslagstegning: Caroline O Neal Tilrettelægning: Thomas B.
Læs mereTuren til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.
Turen til Sverige. Efter mere en et halvt års forberedelse på en tur til Sverige var dagen kommet den 30 maj og 4 dage frem, vejr meldingen forud for turen var lidt spændende, der skulle være gode dage
Læs mereVelkommen tilbage til skolen!
ildeskolenyt! - f jo O Velkommen tilbage til skolen! Godt Nytår! En dejlig juleferie er overstået og vi skal i gang med anden halvdel af skoleåret 2007-2008. Januar 2008 8. årgang nummer 1 Kildeskolen
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereLejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.
Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder
Læs mereHvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,
MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.
Læs mereRoms fontæner og pinjer
Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.
Læs mereHarzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove
Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod
Læs mereSt. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen
St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen Aftenens taler ved Randbøldal Borgerforenings Skt. Hans Bål, var pastor ved Randbøl Kirke, Helle Pahus, der her forøger at få styr
Læs mereTekst & foto: Bifrost
Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereKartoffel Karl og det store kartoffeleventyr
Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store
Læs mereJa, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.
PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs merePå rejse med musikken
Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi
Læs mereNick, Ninja og Mongoaberne!
Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereSagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013
Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereNr. 6: At involvere sine børn
Nr. 6: At involvere sine børn Januar 2018: Der er før kommet hjælp fra børnene. Blandt andet stod en datter for at male køkkenet. Foto: Abelone Glahn Selvom vi var kommet bemærkelsesværdigt langt med saneringen
Læs mereKære Dig. Tillykke med fødselsdagen.
Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel
Læs mereLad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.
Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne
Læs mereKort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.
Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereDen frygtelige pest og kampen mod den
Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var
Læs merePrædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mereAlvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda
Alvilda Alvilda Familien Fortunas Tivoli Valdemar har glædet sig, vildt og længe. Den by, han bor i, er så kedelig, den er alt for lille, alt for stille og alt for pæn. Valdemar elsker lys og larm, fest
Læs mereVi fiskede fra Vorupør...
Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se
Læs mereMed Jesus i båden - påske
Med Jesus i båden - påske Jesus tilgiver Mål: Forklar børnene, at Jesus altid elsker os og ønsker at tilgive os alle vore fejl. Tekst: Joh. 21, 1-19 (Peter bliver tilgivet). Visualisering: Pynt rummet
Læs mere10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7
10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes
Læs mereSommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.
Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på
Læs mere