Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge

Transkript

1 Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst ved Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge.. I perioden fra / til /

2 Kære kollega Velkommen til den intern medicinske blok i din hoveduddannelse til Almen mecdicin. Almen medicin og intern medicin er traditionelt nært beslægtede specialer og har et stort antal lighedspunkter. Samarbejdet er tæt, og vil i fremtiden blive tættere, med tiltag som shared care og opgave overførsel til almen praksis ved behandlingen af de store folkesygdomme som f. eks. diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Det almenmedicinske behandlingsgrundlag hviler på et nuanceret kendskab til de medicinske sygdommes kontinuum. I almen medicin vil du opnå kendskab til sygdommenes tidlige manifestationer, mens forståelsen af de komplicerede tilstande opnås ved din ansættelse i intern medicinsk afdeling. Opholdet tjener også til at du opnår en personlig viden om afgrænsningen af, hvad der kan behandles i almen praksis, og hvornår der skal henvises til medicinske specialafdelinger. Under uddannelsesforløbet er det vigtigt at du får kendskab til procedurer og undersøgelser, du selv vil skulle henvise til ved udredningsforløb i almen praksis. Sygdomme præsenterer sig anderledes i hospitalsregi end i almen praksis. De erfaringer du opnår på en intern medicinsk afdeling om behandling af medicinske sygdomme, giver dig både et personligt erfaringsgrundlag og styrker tillige din faglighed, sikkerhed og professionelle håndtering af patienter du har brug for som praktiserende læge. Din intern medicinske ansættelse sikrer at du står fagligt rustet til at håndtere de intern medicinske sygdomme i praksis, og at du får et specielt fokus på snitfladen mellem almen praksis og de intern medicinske specialer. Mestringen af den intern medicinske terminologi er en forudsætning for at du kan formulere en klinisk problemstilling klart og præcist for kolleger. Denne kompetence er central for samarbejdet mellem almen praksis og sygehusafdelingen. Kommunikation mellem almen praksis og sekundærsektoren kan altid forbedres. Når du skal modtage patienter fra almen praksis kan du undre dig over kvaliteten af henvisningerne. Mål der skal evalueres og godkendes under din ansættelse i Intern Medicin # 44: Ødemer 45: Akutte tilstande # 48: Brystsmerter # 49: Diabetes Mellitus # 50: Dyspepsi # 51: Dyspnø # 55: Lipotymi # 56: Lymfeknudesvulst # 57: Neurologiske symptomer # 58: Neurologiske anfaldsfænomener #117: Hud som sygdomsmarkør 2

3 Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen i Almen medicin kan findes på sundhedsstyrelsens hjemmeside på: nnelse/laege/maalbeskrivelser%20i%20speciallaegeuddannelsen/almen_medicin.as px Her kan du læse mere om det overordnede formål for introduktionsstillingen samt noget om lærings og evalueringsmetoder. Her står også noget om de kurser, som hører til stillingen. Uddannelsesprogram, logbog og evluering. I dette uddannelsesprogram kan du læse lidt om den eller de afdelinger som indgår i din stilling. Der er et skema over de kompetencer, du skal tilegne dig og evalueres i. Af skemaet fremgår forslag til opnåelese af dine kompetencer. Din netbaserede logbog, hvortil du skal invitere Uddannelsesansvarlige vejlder er et vigtigt redskab når du skal lægge din dokumenterre og evaluere din individuelle uddannelsesplan. Kompetenceevalueringer Den individuelle uddannelsesplan. Det er vigtigt straks i starten af introduktionsstillingen at lægge en plan for hvornår og hvordan du helt præcist skal tilegne dig og evalueres i de forskellige kompetencer. Den plan laves i et samarbejde mellem dig og din vejleder og det er denne plan, som er din individuelle uddannelsesplan. Der kan naturligvis undervejs være behov for at revidere og justere den individuelle uddannelsesplan. Måske er der kompetencer, som viser sig særligt vanskelige, og hvor det viser sig nødvendigt at gennemføre evalueringer flere gange. I de fleste tilfælde vil man starte med at lægge den individuelle plan for nogle måneder ad gangen og så ved vejledersamtalerne løbende justere den. Planlægning er vigtig, hvis målene skal nås inden for et halvt år. Ved vejledermøderne fører I kontrol med, at kompetencemålinger finder sted i henhold til planen. Uddannelsessøgendes kompetenceudvikling foregår i forskelligt tempo, og de enkelte mål vil nås meget individuelt, afhængig af den enkeltes arbejdsopgaver. Men det er vigtigt at holde sig målene for øje og komme i gang med de forskellige opgaver i god tid. Din vejleder kan hjælpe dig med at overholde tidsfrister og handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Du er selv ansvarlig for progressionen i din professionelle udvikling, som løbende vurderes af din vejleder. 3

4 Forbered altid dine vejledersamtaler: Introduktionssamtale: Inden samtalen, er det vigtigt at du: Sætter dig grundigt ind i både målbeskrivelse og uddannelsesprogrammet. Forsøger selv at strukturere de relevante kompetencer: Hvad kan du allerede? Hvad synes du skal læres nu og hvorfor? Hvad synes du kan læres i de funktioner du har lige nu? osv. Hvilke kompetencer kan du allerede, hvilke kan evalueres. Du skal bruge din uddannelsestid fokuseret. Du lærer ikke ved kun at beskæftige dig med kompetencer du kender. Under samtalen, er det vigtigt at I gennemgår dit oplæg og udarbejder en detalieret individuel uddannelsesplan: Med en generel oversigt over hele forløbet i afdelingen. For den nærmeste periode. Fastsætter lærings og evalueringsstrategi. Aftaler hvornår dato I mødes næste gang. Efter samtalen, er det vigtigt at uddannelsesplanen kopieres til og godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Evalueringssamtale efter hver 2-3 måneder eller før ved behov. Inden samtalen, er det vigtigt at du: Med reference til din detaljerede uddannelsesplan for den mellemliggende periode gennemgår og evaluere din kompetenceudvikling. Hvis du mangler kompetencer for perioden - så reflekter over hvorfor? Skaber overblik over forløbet af opnåede kompetencer hhv. endnu ikke opnåede kompetencer. På baggrund af ovenstående udarbejder forslag til revision af uddannelsesplan for næste periode og forsøger selv at strukturere de relevante kompetencer? Hvad kan du allerede? Hvad synes du skal læres nu og hvorfor? Hvad synes du kan læres i de funktioner du har lige nu? osv. Sørger for at din portefølje er opdateret. Under samtalen, er det vigtigt at I gennemgår dit oplæg og reviderer: Uddannelsesplanen med en generel oversigt over hele forløbet i afdelingen En detaljeret uddannelsesplan for den nærmeste periode Fastsætter lærings og evalueringsstrategi Fastlægger status for kursusaktivitet Aftaler hvornår dato I mødes næste gang. Efter samtalen, er det vigtigt at den nye uddannelsesplan kopieres til og godkendes af uddannelsesansvarlige overlæge. 4

5 Slutevalueringssamtale: Inden samtalen, er det vigtigt at du: ajourfører din portefølje udfører evalueringen af afdelingen gennemgår din samlede portefølje VIGTIGT! SIKRER UDFYLDELSE AF: Logbog for godkendte kompetencekort Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen Aflever dokumenterne til din Uddannelsesansvarlige overlæge til signatur. Efter attestation gives kopi til sekretariatet til opbevaring i din personalesag i afdlingen for din sikkerhed hvis du skulle miste originalen. Disse dokumenter udgør den samlede og nødvendige dokumentation for at din uddannelse kan godkendes og danne grundlag for godkendelse af speciallægeanerkendelsen. 5

6 Lokale rammer Afdelingsbeskrivelse og generelle forhold er detaljeret beskrevet i Introduktion til Medicinsk afdeling Roskilde, som udsendes inden ansættelse og som findes på det fælles W drev på sygehusets server: W:\MEDICINSK AFDELING\Introduktion af nye læger\intro MASTER.doc Herfra kan nævnes: Medicinsk Afdeling har 68 senge og modtager gennemsnitligt 23 akutte patienter samlet for Med. afd., Kard., afd. og Onk/Hæm.. afd. pr. døgn. Afdelingen har ambulante konsultationer pr. år, og hører derfor til blandt landets største medicinske afdelinger. Fra den 1. januar 2006 er Hæmatologisk, Onkologisk og Dermatologisk afdeling blevet skilt ud som selvstændige afsnit, dog med fælles vagtlag og fra 1. januar 2009 blev Kardiologisk afdeling selvstændig. Grenspecialerne er infektionsmedicin, lungemedicin/allergologi og nefrologi. Afdelingerne består af tre sengeafsnit og dertil hørende ambulatorier samt et peritoneal- og hæmodialyseafsnit. Derudover er der et medicinsk daghospital. Det tilstræbes at patienter med grenspecialerelation hovedsageligt tilknyttes de grenpecialiserede afsnit. Bloklæger i Almen medicinsk Hoveduddannelse tilknyttes almindeligvis to afsnit under ansættelsesforløbet, heriblandt det akutte visitationsafsnit AVA/B92 og Diagnostisk Enhed. Der planlægges med én månedlig retur dag til praksis og én uddannelsesdag således at disse kan bruges til korte fokuserede ophold. 6

7 Planlægning for opnåelse af kompetencer for - Navn Læringsstrategier i form af varetagelse af praktisk arbejde, selvstudium, portefølje og læringsdagbog Evaluering foretages samlet ved vejledersamtaler og godkendes i logbog på Nr. Emne Mål Metoder til kompetencevurdering. Afdeling/Afsnit, hvor evaluering f.eks kan gennemføres Tidsplan for opnåelse noteres Noter (f.eks. kontaktperson) 44 Kunne håndtere patienter med ødemer 45 Akutte tilstande Redegøre for, hvilke sygdomme og tilstande der kan give ødemer, og kunne planlægge udrednings- og behandlingsprogram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Kunne diagnosticere, akutte behandlingskrævende tilstande ved:: svær kredsløbspåvirkning AMI respirationsinsufficiens kramper anafylaksi forgiftning sepsis/meningitis påvirket bevidsthedsniveau apopleksi akut metabolisk tilstand Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Modtagelse AVA Kardiologisk og Hjertesvigts- klinik Nefrologisk Lunge Neurologisk Modtagelse AVA Nefrologisk Lunge Neurologisk 7

8 48 Kunne håndtere patienter med brystsmerter Kunne diagnosticere og visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Modtagelse AVA Kardiologisk Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiologisk rubricering Redegøre for alder og risikofaktorers betydning Patient transporter Lunge Hjertesvigts klinik Lungemed. Amb. Redegøre for psykologiske mekanismer Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myogene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores 49 Kunne håndtere patienter med diabetes mellitus Kunne diagnosticere og behandle diabetes mellitus type I og II og det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sunhedsvæsen Kunne diagnosticere og visitere ketoacidose og henvise Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Udd. dag(e) i Endokrinologisk amb. i Køge Modtagelse AVA Kunne behandle hyper- og hypoglycæmi Nefrologisk Kunne informere og rådgive om patientuddannelse enten i primær- eller sekundærsektor Lunge Kunne diagnosticere og visitere diabetiske senkomplikationer 8

9 50 Kunne håndtere patienter med dyspepsi Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspepsi Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet Vagtarbejde Stuegang Modtagelse AVA Nefrologisk Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi Lunge Redegøre for diagnostiske tests for heliobacter pylori Kunne iværksætte eradicationsbehandling Kunne informere og rådgive vedrørende sygdom og årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol og medicin 51 Kunne håndtere patienter med dyspnoe Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspnoea som følge af: KOL hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykologiske årsager lungeemboli Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Ambulatorie funktion Modtagelse AVA Kardiologisk afd. og amb. Nefrologisk afd., amb. og dialyse Lunge afd. og amb. Onk/Hæm Kunne udføre, tolke og agere på lungefunktionsundersøgelser og EKG 9

10 55 Kunne håndtere patienter med lipothymi Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydreringsfforstyrrelser metaboliske forstyrrelser medicinbivirkninger forgiftning anæmi pludselig opstået blødning funktionelle Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Modtagelse AVA Kardiologisk Geriatri 56 Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Ambulatorie funktion Modtagelse AVA Lunge afd. og amb. Onk/Hæm 57 Kunne håndtere patienter med neurologiske symptomer Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme: Apoplexi og sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Funktion for Neurologisk vagthavende Udd. dag(e) i Neurologisk afd. Modtagelse AVA Kardiologisk Nefrologisk Lunge Onk/Hæm Geriatri 10

11 58 Kunne håndtere patienter med neurologiske anfaldsfænomener Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med neurologiske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager Vagtarbejde Stuegang Tilsyn Funktion for Neurologisk vagthavende Udd. dag(e) i Neurologisk afd. Modtagelse AVA Kardiologisk Nefrologisk Lunge 117 Huden som sygdomsmarkør Kunne udrede patienten og iværksætte behandling eller visitere tilstande, der kan give hudsymptomer pga.: infektiøse sygdomme (virale/septiske) allergi autoimmune manifestationer anæmi icterus porfyri Vagtarbejde Stuegang Udd. dag i Dermatologisk afd. eller hos privat praktiserende Dermatolog Følge Dermatologisk vagthavende Kunne skelne de harmløse og forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- og behandlingskrævende symptomer Allergi amb. Supplerende kommentarer kan skrives her: 11

12 Diverse blanketter og bilag 12

13 Bilag A. Introduktionssamtale Introduktionssamtalen gennemføres senest 2 uger efter tiltrædelsen af stillingen. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den yngre læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. Skemaet udfyldes af den yngre læge og vejlederen i fællesskab. 1) Yngre læges navn: Uddannelsesstilling Stillingsnummer: Ansættelsesperiode fra: til: Afdeling/praksis: Sygehus: Vejleders navn: Uddannelsestrin: Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor: 1) Opbevares på uddannelsesstedet og af den yngre læge. 13

14 (Introduktionssamtale) Under samtalen indgår følgende punkter: Omtale af introduktionsmateriale og introduktionen på uddannelsesstedet Drøftelse af den yngre læges hidtidige uddannelsesforløb med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder Gennemgang af målbeskrivelse for specialet/uddannelsesniveauet Gennemgang af checkliste Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennemførelse Aftale om samarbejdsrelation mellem vejleder og yngre læge Omtale af afdelingsinstruks Orientering om uddannelsesstedets etiske retningslinier, kvalitetssikring, systematiserede undervisning samt administrative forhold Drøftelse af den yngre læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige, ønsker Udfærdigelse af uddannelsesplan 14

15 Bilag AP Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. 1) 1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb: 2. Den yngre læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Justeringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Yngre læge Vejleder/praksistutor Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge 1) Opbevares af den yngre læge. Bilag B 15

16 Justeringssamtale Justeringssamtalen gennemføres hver 3. måned i ansættelsen. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den yngre læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. Skemaet udfyldes af den yngre læge og vejlederen i fællesskab. 1) Yngre læges navn: Uddannelsesstilling Stillingsnummer: Ansættelsesperiode fra: til: Afdeling/praksis: Sygehus: Vejleders navn: Uddannelsestrin: Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor: 1) Opbevares på uddannelsesstedet og af den yngre læge. (Justeringssamtale) Under samtalen indgår følgende punkter: 16

17 Gennemgang og opdatering af den ved introduktionssamtalen udfærdigede uddannelsesplan med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder Gennemgang af checklisten Det hidtidige samarbejde mellem den yngre læge og vejlederen, herunder justeringer og opdatering af samtalehyppighed m.m. Uddannelseselementets gennemførlighed indenfor de givne rammer. Skønnes dette ikke muligt, se kap. 9 i vejledningen om evaluering Den yngre læges videre karriereplanlægning (se nedenfor) 17

18 Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: Stærke og svage sider i det kliniske arbejde Drøftelse af den yngre læges teoretiske kundskaber Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner Kursusdeltagelse Forskningsdeltagelse Samarbejdsrelationer Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 18

19 Bilag BP. Opfølgning af uddannelsesplanen indgået i forbindelse med introduktionssamtalen Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, checklister m.v. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. 1) 1. Hvilke punkter er aftalt som særlige indsatsområder i det videre forløb frem til næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen: 2. Den yngre læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Yngre læge Vejleder/praksistutor Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge 1) Opbevares af den yngre læge. 19

20 Bilag C Slutevalueringssamtale Slutevalueringssamtalen gennemføres indenfor den sidste måned af ansættelsesperioden. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den yngre læge samt den uddannelses-ansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. Skemaet udfyldes af den yngre læge og vejlederen i fællesskab. 1) Yngre læge læges navn: Uddannelsesstilling Stillingsnummer: Ansættelsesperiode fra: til: Afdeling/praksis: Sygehus: Vejleders navn: Uddannelsestrin: Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor: 1) Opbevares på uddannelsesstedet og af den yngre læge. 20

21 (Slutevalueringssamtale) Ved samtalen: 1 udfærdiges den sammenfattende bedømmelse 2 gennemdrøftes den yngre læges fremtidige uddannelsesforhold 3 drøftes den yngre læges evaluering af uddannelsesstedet 21

22 Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: 1 Stærke og svage sider i det kliniske arbejde 2 Drøftelse af den yngre læges teoretiske kundskaber 3 Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner 4 Organisatorisk arbejde 5 Kursusdeltagelse 6 Forskningsdeltagelse 7 Samarbejdsrelationer 8 Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 22

23 Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse Læge.. CPR -.. har som delelement af den kliniske basisuddannelse eller har som introduktionsuddannelse / delelement af hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Almen Medicin gennemført Ansættelse ved.. (Uddannelsesstedets navn og afd.) i perioden fra: til:.. Stillingsnummer Det attesteres, at: Den uddannelsessøgende læge har haft funktion i det anførte tidsrum. Det bekræftes samtidig, at der ikke har været sygefravær mv. der overstiger 10 % af uddannelsesdelen. Sted og dato... Uddannelsesansvarlig overlæges underskrift.. Uddannelsesansvarlig overlæges stempel 23

24 Sundhedsstyrelsens evalueringsskema, Bilag E DEN YNGRE LÆGES VURDERING AF UDDANNELSESSTEDETS UDDANNELSESFUNKTION Dette skema til orienterting. Ved afslutning på uddannelsesforløbet udfærdiges skemaet på hvortil der er udleveret adgangskode fra HR afdelingen ved starten af ansættelsen. Skemaet og en kopi heraf afleveres på uddannelsesstedet ved stillingsophør. Fra uddannelsesstedet sendes materialet herefter til henholdsvis sygehusledelsen og videreuddannelsesudvalget. Oplysningerne indgår sammen med andre evalueringer i den løbende kvalitetsmonitorering af speciallægeuddannelsen. Stillingsart: Reservelæge i introduktionsstilling i intern medicin Hospital Afdeling Afdelingens påtegning Ansættelsesperiode Vejleder Uddannelsesansvarlig overlæge 24

25 Svarene angives med tal (1-9) i felterne til højre Skriv tal A. INTRODUKTION 1. Hvordan vurderer du kvaliteten af introduktionen på uddannelsesstedet? (LAV: 1, HØJ: 9) Fulgte du introduktionsprogrammet? (SLET IKKE: 1, JA FULDSTÆNDIGT: 9) 1 9 B. UDDANNELSESPROGRAM 3. Hvordan vurderer du kvaliteten af uddannelsesprogrammet? (LAV: 1, HØJ: 9) Svarer indholdet til målbeskrivelsens krav? (SLET IKKE: 1, JA ABSOLUT: 9) Svarede uddannelsesforløbet til uddannelsesprogrammet? (SLET IKKE: 1, JA ABSOLUT: 9) Har du indfriet checklistens delpunkter? (SLET IKKE: 1, JA ABSOLUT: 9) 1 9 C. VEJLEDER 7. Hvordan var kvaliteten af vejlederens indsats i forhold til din uddannelse? (LAV: 1, HØJ: 9) Anvendtes samtaleindholdet (og uddannelsesplanen)? (SLET IKKE: 1, JA ABSOLUT: 9) Hvordan var graden af supervision? (FOR LAV: 1, IDEEL: 9) Var vejlederen tilstede i tilstrækkeligt omfang? (SLET IKKE: 1, JA ABSOLUT: 9) Anviste vejlederen dig uddannelsesrelevante arbejdsområder? (SLET IKKE: 1, JA ABSOLUT: 9) 1 9 C. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE 12. Hvordan vurderer du graden af selvstændighed i det kliniske arbejde? (LAV: 1, HØJ: 9) Hvordan vurderer du arbejdsbyrden? (LAV: 1, EXTEM: 9) Var arbejdet tilrettelagt med rimelig hensyntagen til uddannelsen? (SLET IKKE: 1, JA ABSOLUT: 9) 15. Hvordan var vagthyppigheden i forhold til vagtens uddannelsesværdi? (FOR LAV: 1, FOR HØJ: 9) Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af vagtarbejdet? (LAV: 1, HØJ: 9) Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af dagarbejdet? (LAV: 1, HØJ: 9) 1 9 E. ØVRIGE FORHOLD 18. Deltog du i forskning/kvalitetsudviklingsarbejde? (SLET IKKE: 1, MEGET: 9) Deltog du i administrativt arbejde? (SLET IKKE: 1, MEGET: 9) Deltog du i afdelingens formaliserede undervisning? (SLET IKKE: 1, JA, ALT: 9) Underviste du selv? (SLET IKKE: 1, MEGET: 9) Hvordan vurderer du afdelingens uddannelsesmiljø/prioritering? (LAV: 1, HØJ: 9) 1 9 D. SAMLET VURDERING 23. Hvordan vurderer du uddannelsesstedets samlede uddannelsesindsats? (LAV: 1, HØJ: 9) Hvordan vurderer du dit samlede uddannelsesudbytte under ansættelsen? (RINGE: 1, HØJ: 9)

26 Kommentarer til uddannelsesstedet - Ris og Ros: 26