|
|
- Minna Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk Sprogsekretariat: Vedtægt og virksomhed Allan Karker Sprog i Norden, 1989, s Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Nordisk Sprogsekretariat: Vedtægt og virksomhed Af Allan Karker I det nordiske sprogsamarbejdes historie danner den 1. juli 1978 epoke. Med virkning fra denne dato oprettede Nordisk Ministerråd et nyt organ som skulle virke sammen med og ved siden af de allerede eksisterende sprognævn. Arbejdsgrundlaget for dette nye organ, Nordisk Sprogsekretariat, er en instruks som Ministerrådet vedtog den 1 7. august 1977 og som stadig gælder. Denne instruks, der er gengivet i sin helhed nedenfor side 9 ff, er udtryk for en politisk målsætning som de berørte parter kan være helt eller delvis uenige i, men som de ikke har ret til at modarbejde ex officio. I vedtægten har Ministerrådet fastslået eksistensen af sprognævn for alle de hjemmehørende sprog i Norden (og antagelig derved bidraget til at sikre deres fortsatte eksistens) og har pålagt dem at samarbejde gennem Sprogsekretariatet for derved at bevare og styrke sprogfællesskabet og fremme den nordiske sprogforståelse ( 1 ). De hjemmehørende sprog i Norden er (i alfabetisk orden) dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk (bokmål og nynorsk), samisk og svensk. Disse 8 sprog er i styrelsen for Nordisk Sprogsekretariat repræsenteret af 12 medlemmer( 5). Fire af sprogene har således faet tildelt dobbelt repræsentation; og det er repræsentanterne for de samme fire sprog som udgør arbejdsudvalget ( 8). Styrelsen skal træde sammen mindst en gang om året ( 7), men vedtægten forudser implicit (og økonomiske hensyn dikterer faktisk) at dette sædvanligvis er identisk med højst en gang om året. For den samlede styrelses vedkommende tillader instruksen uenighed som finder sin demokratiske afgørelse ved flertalsbeslutning( 7). Derimod har arbejdsudvalget pligt til at forlige sig, 5
3 idet alle beslutninger skal være enstemmige ( 8); det anser jeg for at være en god beskyttelse af et eventuelt mindretal. Når vedtægten taler om sprogfællesskabet i Norden og den nordiske sprogforståelse ( 1), sigter den givetvis ikke blot på forholdet mellem dansk, norsk og svensk, som jo udgør det egentlige (primære) sprogfællesskab, men også på det sekundære fællesskab hvor dansk, norsk og svensk gør tjeneste som hjælpesprog. At netop disse tre sprog er repræsenteret i ----arbejdsudvalget er derfor ikke overraskende; nien det er bemærkelsesværdigt at et af de sprog som hører til det sekundære fællesskab har adgang til samme position, nemlig finsk ( 8: «en medlem från.. Forskningscentralen for de inhemska språken i Finland>>). Denne disposition kan begrundes med det særlige samspil mellem finsk og svensk både i Finland og i Sverige, men Ministerrådet har nok tillige ønsket at tildele det fjerde «store» sprog i Norden samme politiske rolle som de tre andre. Herved falder der imidlertid i øjnene at kun fire af de fem suveræne stater i Norden er repræsenteret i arbejdsudvalget. Personlig så jeg gerne at også repræsentanten for islandsk fik sæde i arbejdsudvalget, men det forudsætter at Ministerrådet vil bevilge de nødvendige ekstra midler. Tyngdepunktet i Sprogsekretariatets virksomhed har hidtil ligget og vil sikkert altid ligge i de tre skandinaviske sprog: svensk, norsk og dansk. Men Sprogsekretariatet har også eller kan i hvert fald have en vigtig funktion i forhold til de mindre sprog, specielt dem som tales i ikke-suveræne områder. Eksempelvis har Sprogsekretariatet støttet indførelsen af den nye nordsamiske ortografi på svenske landkort og har udtalt sig positivt om et udkast til en norsk lov der sikrer samernes sproglige rettigheder, ligesom Sprogsekretariatet har tilsluttet sig et forslag om at kvænsk (dvs. finsk) i Norge far samme valgstatus i grundskolen som samisk. Udtalelser af just denne type er ikke direkte omtalt i vedtægten. Men de falder uden tvivl inden for rammen af 2, sidste stykke. Samme paragraf indeholder i øvrigt en specifikation af de opgaver der omfattes af den generelle bestemmelse i 1. Trods begrænsede personresurser har Sprogsekretariatet gjort en indsats på alle de nævnte felter, mindst dog 6
4 ved samarbejde med massemedierne( 2 d): Her er først i 1988 indgået en aftale med Nordisk Råds tidsskrift Nordisk Kontakt om en regelmæssig sprogrubrik, ligesom Sprogsekretariatet er gået ind i et samarbejde med Bokklubben Norden som forlægger for 6 tosprogede ordlister; og i november 1988 arrangerede Sprogsekretariatet en nordisk konference om tv-tekstning. De omtalte små bilaterale ordlister mellem dansk, norsk og svensk (jf. 2 e) udkom alle i 1988/89. De bygger på eksisterende undersøgelser over de hyppigste ord i hvert af sprogene og medtager af dette vokabular kun de ord som fra nabosprogets synsvinkel er vanskelige at forstå; ideen er at om man lærer sig disse ord, vil man have dækket omkring 90% af det almindelige sprogs ordforråd. Selvom en vis skepsis er på sin plads, er ideen nok værd at prøve; om nødvendigt kan ordlisterne senere udbygges. I fortsættelse af Ministerrådets konference i 1987 om nabosprogsundervisningen i dansk/norsk/svensk i den videregående skole har Sprogsekretariatet sidst i 1988 holdt en konference som var helliget finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk og samisk. Den tjente til at kortlægge problemer vedrørende disse sprog som modersmål i uddannelsessektoren og de vanskeligheder som findes i deres forhold til de tre skandinaviske sprog. Denne opgave hører til 2 g, men den har forbindelse med 2 b. Her agter Sprogsekretariatet at iværksætte en dybtgående undersøgelse af den faktiske sprogforståelse i Norden, eksemplificeret ved kommunikationen på nordiske møder i officielle organer, i brancheorganisationer og i andre sammenslutninger. Fil.kand. Ulla Borestam er engageret til at lede undersøgelsen, som ventes tilendebragt i En mindre omfattende undersøgelse af gymnasielærernes holdning til nabosprogsundervisning i Skandinavien og det svensksprogede Finland er nær ved at være afsluttet; den er udført at Johannes Dalsgaard, tidligere dansk lektor ved Stockholms universitet. Dette leder over til 2 c: Nabosprogsundervisningen. Et initiativ som Sprogsekretariatet har taget med henblik på brevveksling mellem skoleklasser i Norden vil, ligesom læ- 7
5 rer- og elevudvekslinger, efter politisk beslutning hovedsagelig blive overdraget til foreningerne Norden. Derimod vil Nordisk Sprogsekretariat få en funktion som sekretariat for en politisk besluttet efteruddannelsesvirksomhed i form af bilaterale kurser for lærere i de tre skandinaviske sprog dels som nabosprog (dvs. integreret i modersmålsundervisningen), dels som fremmedsprog. Sprogsekretariatet vil selv igangsætte faste efteruddannelseskurser i nabosprogsmetodik på grundlag af erfaringer fra en konference i maj 1988 for metodiklærere ved svenske lærerhøjskoler. Yderligere har Sprogsekretariatet planer om at arrangere mindst et årligt kursus i internordisk kommunikation for medarbejdere ved nordiske institutioner. Endelig vil Sprogsekretariatet, på baggrund af erfaringer fra konferencer i Reykjavik og København 1987 om undervisningen i de tre skandinaviske sprog, arbejde for at der oprettes en ny stilling som konsulent ved Nordens Hus i Reykjavik; konsulenten skal 'i samarbejde med Sprogsekretariatet bistå de lærere som underviser i et skandinavisk sprog med at fremskaffe undervisningsmidler, arrangere efteruddannelse i Skandinavien, formidle lærer- og elevudveksling med Skandinavien osv. I forhold til opgaven under 2 a vil Sprogsekretariatet så vidt muligt gøre sin indflydelse gældende når der skal skabes ny terminologi inden for hele fagområder med bred kontakt til almensproget. Her er chancen for en nordisk harmonisering sikkert størst. Derimod har anbefaling af enkeltstående fællesskandinaviske afløsningsord for fremmede (især engelske) betegnelser ringere gennemslagskraft i almenheden; dels kommer anbefalingen ofte for sent, dels er det ofte vanskeligt at nå til enighed. Denne vanskelighed har en vis forbindelse med forholdet mellem Sprogsekretariatet og de enkelte sprognævn. Før Sprogsekretariatet blev oprettet, var der nogen tvivl om og bekymring for de politiske hensigter; men kommissionsbetænkningen fra 1977 erklærede utvetydigt: <<Att sekretariatet skall varajåmstållt med nåmnderna, och inte overordnat, måste sårskilt betonas» (Nordisk utredningsserie A 1977:1, side 29). Det blev i den politiske instruks til at «Språksekreta- 8
6 riatet år ett organ for samarbete mellan språknåmnderna>> ( l ), og jeg tror ikke at nogen ønsker det anderledes. Men når det gælder enkeltstående sprogspørgsmål af den slags som nævnes i 2 a: «språk- och termfrågor som ror mer ån ett nordiskt språk>>, så viser det sig at det forum som udgøres af arbejdsudvalget og de nordiske sekretærer har et usikkert mandat: Det hænder at arbejdsudvalgets enstemmige forslag om en fællesskandinavisk betegnelse - enstemmig i henhold til 8 - bliver underkendt af et eller flere af de nationale sprognævn, som sætter hensynet til tradition eller tendenser i modersmålet højere end det nordiske argument (jf. Sprog i Norden 1979, s. 33 og 57-80). Denne side afsprogsekretariåtets virksomhed anser jeg dog ikke for den vigtigste. Den største betydning tillægger jeg de opgaver som hovedsagelig eller helt ligger uden for de nationale sprognævns virkefelt, og hvor Sprogsekretariatet derfor kan øve en (ikke hierarkisk overordnet, men) overgribende indflydelse. Jeg tænker især på nabosprogsundervisningen i videste forstand ( 2 c-g) som middel til at fremme sprogfællesskabet og sprogforståelsen og på spørgsmål om sprogenes retsstilling i Norden. Instruktion for Nordiska språksekretariatet Nordiska språksekretariatet inråttades genom beslut av Nordiske ministerrådet (undervisnings- och kulturministrarna) den 14 mars 1977 med anledning av Nordiske rådets rekommendation nr 6/1976. Instruktionen år faststålld av ministerrådet den 17 augusti 1977 och tråder i kraft den 1 juli Nordiska språksekretariatet har till åndamål att verka for att bevara och forstårka den språkliga gemenskapen i Norden och fråmja den nordiska språkforståelsen. Språksekretariatet år ett organ for samarbete mellan språknåmnderna och motsvarande organ i de nordiska lånderna. Det skall åven verka for samarbete mellan andra språk- och terminologiorgan i Norden. 9
7 2 Språksekretariatet har sårskilt till uppgift att a) vara rådgivande och koordinerande organ i språk- och termfrågor som ror mer ån ett nordiskt språk, b) ta initiativ till utredningar och forskningsprojekt av gemensamt nordiskt intresse rorande t.ex. språkvård, terminologi, nordisk språkforståelse och grannspråksundervisning samt verka for att dessa frågor uppmårksammas i universitets- och h6gskoleutbildningen, c) folja utvecklingen av grannspråksundervisningen på alla utbildningsnivåer i de nordiska låndema, d) samverka med massmediema - radio och television, press och bokforlag om åtgårder for att fråmja den nordiska språkforståelsen. Hårvid skall sekretariatet bland annat e) ta initiativ till och medverka vid utarbetandet av ordbocker och ordlistor mellan olika språk i Norden, f) medverka till att resultaten av utredningar, terminologiarbete m.m. publiceras på låmpligt sått, g) anordna nordiska moten, konferenser och seminarer i språkfrågor. Sekretariatet kan på begåran eller på eget initiativ avge yttranden och rekommendationer til myndigheter, organisationer, foretag m.fl. samt till enskilda personer. 3 Medel for sekretariatets verksamhet anvisas av Nordiska ministerrådet inom ramen for den for de nordiska låndema gemensamma budgeten for nordiskt kulturellt samarbete. Sekretariatet rar for sårskilda åndamål uppbåra bidrag från annat håll. Sekretariatets råkenskapsår år kalenderåret. Sekretariatets råkenskaper skall granskas av statlig revisionsmyndighet i det land dår sekretariatet ar placerat. 4 Språksekretariatet leds av en styrelse. Till sekretariatet knyts personal i den omfattning som Nordiska ministerrådet beståmmer. 10
8 Sekretariatet bistås dessutom av personal vid Dansk Sprognævn, Forskningscentralen for de inhemska språken i Finland, Norsk språkråd och Svenska språknamnden. Sekretariatets kansli placeras i anslutning till något av de nationella språkvårdsorganen i Danmark, Norge eller Sverige. Ministerrådet beslutar om kansliets placering. 5 Styrelsen består av tolv medlemmar, som skall representera danska, finska, fåroiska, gronlåndska, islåndska, norska, samiska och svenska språken. Medlemmerna utses av Nordiska ministerrådet efter forslag av respektive språknamnd eller motsvarande organ enligt foljande sammanstållning. Språk Antal Utses efter forslag av medl. Danska 2 Dansk Sprognævn Finska 2 Forskningscentralen for de inhemska språken i Finland ( 1) Sverigefinska språknamnden ( 1) Faroiska Gronlandska Fr6oska parsetur Føroya Landsrådets sprog- og retskrivningsudvalg Islåndska 1 1slensk målnefnd Norska 2 Norsk språkråd (1 representant for bokmål och 1 representant for nynorsk) Samiska Såmi Giellalavdegoddi (Samiska språknamnden) Svenska 2 Svenska språknamnden ( 1) Forskningscentralen for de inhemska språken i Finland ( 1) For varje medlem utses på samma satt en suppleant. Medlemmar och suppleanter utses for tre år i sander. Avgår medlem under mandatperioden utses ny medlem for den återstående delen av perioden. Detsamma galler suppleanter. 11
9 Styrelsen utser inom sig ordforande och vice ordforande bland representanterna for Dansk Sprognævn, Forskningscentralen for de inhemska språken i Finland, Norsk språkråd och Svenska språknåmnden. 6 Styrelsen har inseende over sekretariatets alla angelågenheter. Styrelsen fastståller riktlinjer for sekretariatets verksamhet och tillser att dessa riktlinjer foljs samt att styrelsens beslut i ovrigt verkstålls. 7 Styrelsen sammantråder på kallelse av ordforanden eller når minst fem medlemmar begår det. Styrelsen skall dock sammantråda minst en gång om året. Styrelsen år beslutfor når minst sju medlemmar, dåribland ordforanden eller vice ordforanden, år nårvarande. Som styrelsens beslut galler den mening varom de flesta forenar sig. Vid lika rostetal galler den mening som ordforanden bitråder. Vid styrelsens sammantråden fors protokoll. 8 Styrelsen utser inom sig ett arbetsutskott bestående av en medlem från resp. Dansk Sprognævn, Forskningscentralen for de inhemska språken i Finland, Norsk språkråd och Svenska språknåmnden, dåribland ordforanden, som tillika år ordforande i arbetsutskottet. For varje medlem utses en suppleant. Arbetsutskottet år beslutfort når samtliga medlemmar år nårvarande. Arbetsutskottets beslut skall vara enhålliga. Protokoll från arbetsutskottets mote kommer att tillstållas samtliga styrelsemedlemmar. 9 Styrelsen far i arbetsordning eller genom sårskilt beslut overlåmna åt arbetsutskottet, åt ordforanden eller åt tjånsteman vid sekretariatet att fatta beslut på sekretariatets våg- 12
10 nar. Sådant overlamnande far dock inte avse arenden som galler forslag till eller faststållande av instruktion, arbetsordning eller budget. 10 Styrelsen har att varje år till Nordiska ministerrådet avge framstållning om anslag for verksamheten. Vid utgången av varje kalenderår skall styrelsen till ministerrådet avge en berattelse over verksamheten under året. 11 Sekretariatets personal anstålls av styrelsen. Riktlinjer for personalens avlonings- och anstållningsforhållanden meddelas av Nordiska ministerrådet med utgångspunkt i overenskommeisen den 31 januari 1974 mellan Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige om de anstålldas rattsstållning vid Nordiska institutioner. 12 Denna instruktion tråder i kraft den 1 juli Instruktionen galler tills vidare, dock langst till utgången av år Forslag till åndringar i instruktionen skall i god tid dessforinnan inges till Nordiska ministerrådet. 13
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs merePolitisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee
Politisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og
Læs mereSprog i Norden. Titel: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde. Henrik Hagemann. Forfatter: Kilde:
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde Henrik Hagemann Sprog i Norden, 1994, s. 109-114 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereMission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden
Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for
Læs merePostboks 8107 Dep N-0032 Oslo 1. Njalsgade 80 DK-2300 København S. Siirnås strandvåg 25 SF Helsingfors. Debesartrøl\ FR-100 Torshavn
Nordisk språksekretariat Dansk Sprognævn Finska språkbyrån Føroyska målnevndin islensk målnefnd Norsk språkråd Oqaasiliortut/ Grønlands Sprognævn Samisk språknemnd Postboks 8107 Dep N-0032 Oslo 1 Njalsgade
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk Sprogråd 2002 Henrik Holmberg Sprog i Norden, 2003, s. 117-124 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd Betingelser
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 45-51 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereat børnerettighedsperspektivet integreres systematisk i ministerrådets virksomhed, på justits- og menneskerettighedsområderne
BETÄNKANDE ÖVER MEDLEMSFÖRSLAG s betänkande över om att förstärka barnrättsperspektivet i det nordiska samarbetet 1. Udvalgets forslag föreslår att Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd, at børnerettighedsperspektivet
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereHåller språken ihop Norden?
Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereDansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1
Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglig opdagelse sproglig opdragelse. Nabosprog i et didaktisk. perspektiv. Forfatter: Henrik Møller.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglig opdagelse sproglig opdragelse. Nabosprog i et didaktisk perspektiv Henrik Møller Sprog i Norden, 2000, s. 62-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereNordisk som mål blålys eller nordlys?
S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog
Læs mereReferat. 35/13 Godkendelse af dagsorden. 36/13 Betænkning over meddelelse ang. Rek. *8/2010-Udvisning af nordiske medborgere (første og anden at-sats)
Nordisk Råd Mødegruppe Medborgar- och konsumentutskottet, MK Mødetid 25. juni 2013 Mødested Flensburg Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0400 Fax +45 3311 1870 nordisk-rad@norden.org www.norden.org
Læs mereSÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ
Nr 49 Tilläggsprotokoll till avtalet den 20 december 1951 (SÖ 1952: 44) mellan Sverige, Danmark och Norge rörande samarbete på luftfartens område Köpenhamn den 3 mars 2000 Regeringen beslutade den 12 augusti
Læs mereFagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet
Sigurjón Mýrdal sigurjon.myrdal@mrn.is Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet NORDISKA LÄRARORGANISATIONERS SAMRÅD Styrelsemöte, Reykjavík 29.11.2016 NLS
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereNORDISK SOMMERSKOLE august 2019
NORDISK SOMMERSKOLE 9. 23. august 2019 Kunne du tænke dig at komme på Nordisk Sommerskole? Her får du mulighed for at møde andre lærerstuderende fra Norden og få kompetencer til at undervise i og med nabosprog.
Læs mereBeslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm.
Nordisk Ministerråd Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org sreferat
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereNordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.
Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har
Læs mereNabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik Guðrún Kvaran Sprog i Norden, 2011, s. 31-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereCSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling
CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling Teknik Ekonomi Miljö TEM utför konsultuppdrag, bedriver tvärvetenskaplig miljöforskning och håller utbildningar, allt inom hållbarhetsområdet.
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereSprog i Norden. Titel: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri. Henning Spang-Hanssen.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri Henning Spang-Hanssen Sprog i Norden, 1972, s. 73-78 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merePerlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!
Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Af Monica C. Madsen Et intensivt sprogbad på fem dage, hvor lærerstuderende fra hele
Læs mereVirksomhetsplan 2016 2018
Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder
Læs mereDato: 6. januar Vedtægter for The Greater Copenhagen & Skåne Committee
Vedtægter for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1 Den overordnede målsætning med The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Bro over dansk-finsk sprogkløft? Poul Lindegård Hjorth Sprog i Norden, 1975, s. 67-75 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereEkspertgruppen Nordens Sprogråd
Ekspertgruppen Nordens Sprogråd Referat fra møde 1/2014 København den 22. august 2014 Til stede Danmark Finland Færøerne Hanne Schilling (suppleant) Mari Bergroth (suppleant) Vár í Ólavsstovu Katrin Næs
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereNordisk venskab genom ipad. Kursus i Garðabær 25. september 27. september 2013
Nordisk venskab genom ipad Kursus i Garðabær 25. september 27. september 2013 Projektets shifte At udvikle samarbejde mellem lærere og børne i daginstitutioner i venskabsbyerne Garðabær, Asker, Eslöv og
Læs mereLexicoNordica Titel: Forfatter: Ordbogsbrug i Norden Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 15, 2008, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereV E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT
J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk
Læs mereANTRA CARLSEN. Etiken i praktiken Nordisk Konferens inom specialundervisning för vuxna
ANTRA CARLSEN Etiken i praktiken Nordisk Konferens inom specialundervisning för vuxna Agenda NMR:s vision för samarbete Samarbetsprogram för MR-U Fokus för NVL 2015 2017, synergier mellan nordiska och
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) fra 2015 Indledning De nordiske lande har en lang tradition for et tillidsbaseret
Læs mereOrdbogssamarbejde i Norden
Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden
Læs mereNordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org
Kultur i Norden Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat tosa@norden.org 1 Agenda Det nordiska samarbetet Nordiskt samarbetet kring kultur Bidrag till kommuner Kunskap om möjligheter
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereLexicoNordica. Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s.
LexicoNordica Titel: Forfatter: Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s. 9-12 URL: https://tidsskrift.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereVirksomhetsplan
Virksomhetsplan 2019 2021 Vedtaget af præsidiet for Nordisk Spejderkonference, 13. maj 2018. Præsidiet for Nordisk Spejderkonference 2018 har besluttet at hvis målene for en aktivitet ikke er beskrevet
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereVejens konstruktion. Vejens konstruktion
Ordförande og sekreterare gruppen Land DK FI NO SE IS Rolf Johansen Vegvesen Peter Ekdahl Rambøll Ordförande Mads Jegsen Nynas Matti Vehviläinen Vägförvaltningen Haraldur Sigursteinsson Vegagerðin Sekretærere
Læs mereEksperter fra hele Norden hjælper med at styrke sprogsamarbejdet. Ekspertgruppen foran Schæffergården. Foto: Monica C. Madsen
Eksperter fra hele Norden hjælper med at styrke sprogsamarbejdet Ekspertgruppen foran Schæffergården. Foto: Monica C. Madsen Nordisk Sprogkoordination (NOSK) får i 2017-2018 hjælp til at styrke det nordiske
Læs mereProgram. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation
Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereUtskottet för tillväxt och utveckling i Nordens betänkande över Harmonisering av branschregler samt validering för underlättad mobilitet
BETÄNKANDE ÖVER MEDDELANDE OM REKOMMENDATION Rek. 19/2016/tillväxt D 2017 Tidigare nummer Behandlas i A 1665/tillväxt Utskottet för tillväxt och utveckling i Norden Utskottet för tillväxt och utveckling
Læs mereNordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier
Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet
Læs mereSprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nabosprog i undervisningen Lis Madsen Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 107-114 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne og Netværket for
Læs mereReferat fra møde 2/14 i Ekspertgruppen Nordens Sprogråd København den 29. oktober 2014
Referat fra møde 2/14 i Ekspertgruppen Nordens Sprogråd København den 29. oktober 2014 Mødeleder: Guðni Olgeirsson (suppleant, Island) Punkt 1) Godkendelse af referat fra møde 1 i 2014 den 22. august Sprogkoordinationen
Læs mereFåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen.
NORDISK I NORSKFAGET kartofler og hybelkaniner i skolen. Nabosprogsundervisningens vilkår en lille tilstandsrapport. 1 I 2006 skete der noget enestående. Fem nordiske kultur- og undervisningsministre samt
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: (tidl. j.nr. 1877)
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2009-0132 (tidl. j.nr. 1877) Klager: Resurs Bank AB Box 22209 250 25 Helsingborg v/advokat Hugo Wernbro, Malmö Indklagede: EDOCO Ltd. Carpenter Court, 1 Maple Road Bramhall,
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereVind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)
Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt
Læs mereMEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogene, skolen og læreruddannelsen Jørn Lund Sprog i Norden, 1987, s. 83-88 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereDansk Grammatik Eksamen
Dansk Grammatik Eksamen 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Dansk Grammatik Eksamen Forholdsord viser, hvor ting eller personer er i forhold til hinanden. Det er ord som: på, i, langs, mellem, bag, til, mod osv. Eksempler:
Læs mereLand 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1
Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereMEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Danmark MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland Retningslinjer
Læs mereLexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereSammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004
Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,
Læs mereNordisk Ministerråd Strategier og politik
Strategier og politik Bente Stærk Levnedsmiddelrådgiver, cand.brom. Reykjavik 28. januar 2005 Hvad er Norden? Fem länder Danmark Finland Island Norge Sverige och de tre självstyrande områdena Färöarna
Læs mereNordisk Allkunst Danmark 2015
Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker
Læs mereNordicom-Information 35 (2013) 3-4
Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi
Læs mereNotat om dansk sprogpolitik
Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Læs mereBilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi
REFERAT Nordisk Ministerråd Till MR-NER Från Nordisk Ministerråds sekretariat Ämne Godkänt referat Bodö 2006 Telm+45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 Godkänt referat fra MR-NERs møde den 7.-8. september 2006
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk og de andre nordiske sprog på Island Peter Søby Kristensen Sprog i Norden, 1977, s. 43-52 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereNye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011
2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,
Læs mereDOKUMENT 15. Redegørelse om opfølgningen på Sprogdeklarationen (baseret på landerapporter) Nordisk Råd
DOKUMENT 15 Redegørelse om opfølgningen på Sprogdeklarationen (baseret på landerapporter) Den 1. november 2006 vedtog Ministerrådet for Uddannelse og Forskning (MR-U), Deklaration om nordisk sprogpolitik,
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogpolitik Eiríkur Rögnvaldsson Sprog i Norden, 1988, s. 56-63 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereProgram NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden!
Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014 Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Konferencen har fokus på udvikling af konkrete talentprojekter, opbygning af talentmiljøer på skolerne, samt udarbejdelse
Læs mereINTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN
INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE
UDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE Fra: Helskov, Niels Modtaget: 20-03-2003 10: 15:57 Til: UM - Komcenter Cc: danishembassy@pronet.hu, Official Mailbox, Dublin Embassy,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereBertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:
Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske
Læs mereBliv sprogpilot og styrk nabosprogsundervisningen: Den bedste investering i mine 10 år som lærer
Bliv sprogpilot og styrk nabosprogsundervisningen: Den bedste investering i mine 10 år som lærer Hvert år uddannes 30 nye sprogpiloter, som arbejder entusiastisk i grundskoler og gymnasier over hele Norden
Læs mereRekommandation 23/2017 vedr. digitalisering i Norden
SVAR PÅ REKOMMANDATION 23/2017 Rekommandation 23/2017 vedr. digitalisering i Norden Nordiska rådet rekommenderar Nordiska ministerrådet att arbeta för att Norden blir världsledande inom 5G med god täckning
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogsamarbejde i Norden 2001 Henrik Holmberg Sprog i Norden, 2002, s. 153-159 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk Sprogråd Betingelser
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Den Danske Ordbogs tekstkorpus og spordhunde Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 138-142 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden,
Læs mereAnsökningsblankett för projektmedel från Nordiska ministerrådets Arktiska Samarbetsprogram 2006-08
Ansökningsblankett för projektmedel från Nordiska ministerrådets Arktiska Samarbetsprogram 2006-08 Ifylld blankett skickas till adressen nedan. Journalnr.: 1. Projektnamn (även på engelska): Indsamling,
Læs mereSvar Rek. 15/2016, Øget og bæredygtig turisme i Norden
MEDDELELSE TIL NORDISK RÅD Svar Rek. 15/2016, Øget og bæredygtig turisme i Norden 1. Rekommandation Rekommandationen har følgende ordlyd: Nordisk råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at igångsätta en
Læs mereKlart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereRegister til Sprog i Norden 1970-79
Register til Sprog i Norden 1970-79 Registret omfatter de ti årgange af Sprog i Norden der hidtil er udsendt. De årlige beretninger om sprognævnene og samarbejdet imellem dem er ikke taget med, ej heller
Læs mereBeslutning: Medborger- og Forbrugerudvalget godkendt udkast til dagsorden.
Nordisk Råd J-Nr: 05-952-07 Dato: 22. september 2006 Referat fra møde i Medborger- og Forbrugerudvalget onsdag den 20. september kl. 09.30 12.00 & kl. 13.00 15.30 i Lahti, Finland Lokale: Sibeliushuset,
Læs mereIndbydelse til aktiv medvirken giver ekstra udbytte af symposiet!
Indbydelse til aktiv medvirken giver ekstra udbytte af symposiet! Hold indlæg ved Symposiet og bliv tilknyttet en aktiv temagruppe Tag som indlægsholder del i gratis seminarrække før Symposiet Bliver samtidigt
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. april 2010 (OR. en) 7763/10 Interinstitutionel sag: 2009/0168 (CNS) AELE 10 SCHENGEN 29 JAI 245
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. april 2010 (OR. en) 7763/10 Interinstitutionel sag: 2009/0168 (CNS) AELE 10 SCHENGEN 29 JAI 245 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE
Læs mereBeslutningsreferat. Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd Mødegruppe Arbejdsudvalget under Embedsmandskomiteen for Miljøspørgsmål, AU Mødetid 22. februar 2013 Mødested København sreferat Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200
Læs mereVerksomhedsplan for temagruppen Långsiktig Kompetensförsörjning - revideret efteråret Utskott och arbetsområde
Verksomhedsplan for temagruppen Långsiktig Kompetensförsörjning - revideret efteråret 2011 1. Utskott och arbetsområde 1. Utskottets namn: Långsiktig kompetensförsörjning 2. Konkretiserat arbetsområde
Læs mereSprog i Norden. Sproglovgivning i Norden og Danmark? Sabine Kirchmeier-Andersen. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sproglovgivning i Norden og Danmark? Sabine Kirchmeier-Andersen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 53-61 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne
Læs mere