Elektrolytter. SOPU Dag Nov. Dec AMU medicinadministration Dag 2. Irene Werner Carlsen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektrolytter. SOPU Dag 2 18.11.2014. Nov. Dec. 2014. AMU medicinadministration Dag 2. Irene Werner Carlsen 1"

Transkript

1 - AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d /11 og 1-2-3/ AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d /11 og 1-2-3/ Opsamling fra I går: Skriv 3 ting ned, der var væsentlig for dit udbytte fra dagen i går (2 min). Gå rundt blandt hinanden, fortæl og lyt til hinandens udbytte. Skriv nye imput ned (5 min). Opsamling: Hvad var væsentlig læring fra dagen i går. SOPU Program Speciel farmakologi 1. Elektrolytter 2. Gr.C Hjerte og kredsløb (C01 C10) 3. Gr.B Bloddannende organer (B01 B6) 4. Gr.R Respirationsorganerne (R01 R07) 5. Gr.J Infektionssygdomme, systemiske midler (J01 J07) Dagens mål : At øge handlekompetencen gennem tilegnet viden om lægemidlers virkninger og bivirkninger mod hhv. GR. C. hjerte-karsygdomme, Gr. B. Sygdomme i blod og bloddannende organer. At øge handlekompetencen gennem tilegnet viden om lægemidler brugt ved lungesygdomme (astma og KOL) og brugt ved infektionsdsygdomme Gr. J At få skabt mulighed for refleksion over egen praksis i arbejdet med medicinadministration og håndtering. Elektrolytter Elektrolytter: En elektrolyt er et stof, det opløst i vand er elektrisk ladede partikler. I vandet er elektrolytterne frit bevægelige og derfor elektrisk ledende. Vigtige elektrolytter i organismen: Natrium (Na+) Kalium (Ka+) Calsium (Ca+): 1

2 Elektrolytter: Natrium (Na+): Findes fortrinsvis i væsken udenfor cellerne (ekstracellulært). Har betydning for opretholdelsen af blodvolumen (vaskulært) og væsken mellem cellerne (intercellulært), hydreringstilstanden. Har kun lille betydning for nervernes impulsoverledning. Elektrolytter: Kalium (Ka+): Findes fortrinsvis inde i cellerne (intracellulært). Har betydning for vand- og elektrolytindholdet inde i cellen. Har stor betydning for impulsoverledningen i nerverne, især i hjertet. Elektrolytter: Calsium (Ca+): Indgår som bestanddel i knogler og tænder. Calsiunionerne ( Ca+ ) indgår i blodets størkningsproces. Har desuden betydning for nerveimpulserne, muskelkontraktioner, hjertefunktion. Natrium Kalium Calsium Vigtige elektrolytter i organismen: Mangelsymptomer Muskelkramper, Apati, nedsat appetit Muskelsvækkelse, unormal hjertefunktion, åndedrætsbesvær Paræstesier og kramper i ansigt, samt på hænder og fødder, Muskelsvaghed, symptomer fra hjertet. Symptomer på overdosering Højt blodtryk Muskelsvækkelse (incl hjertet), død Dyspeptiske gener, nyrestensdannelser, træthed, muskelsvag-hed, svækket bevidsthedsniveau, kramper, ændring i hjertets overledningsevne. Årsag Hypercalcæmi (for meget Ca + i blodet ) -øget nedbrydning af knoglevæv (sengeleje, kræft i knoglerne) -øget udskillelse af PTH (parathyreodea-hormon) -overdosering med D-vitaminer Hypocalcæmi (for lidt Ca + i blodet) -mangelfuld funktion af glandula parathyreodea -malabsorption -nedsat nyrefunktion -mange blodtransfusioner i træk -hyperventilation alkalose (baseforgiftning) Pause Symptomer -dyspepsi, mavesår, obstipation -Nyresten (smerter, hæmaturi), nedsat nyrefunktion pga. forkalkning i nyrevævet. -knoglesmerter og spontanfraktur -træthed, muskelsvaghed, svækket bevidsthedsniveau og evt. kramper. -Ændringer i hjertets overledning med risiko for hjertestop -paræstesier ved mund, næse, i hænder og fødder -kramper i hænder og fødder -symptomer fra hjertet, risiko for stop -muskelsvaghed, gangbesvær og knoglesmerter -osteoporose 2

3 C Hjerte og kredsløb Hjertets anatomi Regulering af hjerte og kredsløb Røntgen af thorax med pacemaker De elektriske impulser som styrer hjertets arbejde og koordinere sammentrækningerne udgår fra sinusknuden Herfra passerer de gennem væggen i højre forkammer til AV knuden og sendes derfra videre til hjertekamrene Det vasomotoriske center regulerer puls og BT BT registreres i nogle nerveceller i arterien til hjernen og i aortabuen Blodets indhold af ilt og kuldioxid registreres i de store arterier på halsen og i aortabuen 3

4 Definition: Arteriosklerose,1 åreforkalkning Tilstand hvor lumen i de større arterier mindskes på grund af inflammation og aflejring af kolesterol og siden kalk. Disponerende faktorer: Rygning - Overvægt Hypertension - Diabetes, type 2 Animalsk fedt i kosten - Stress Dyslipidæmi - Arv Manglende motion - Køn og alder Forekomst: Ansvarlig for ca dødsfald årligt i Danmark Årsag: Komplikationer Hjerte: tilfælde årligt: Arteriosklerose,1 åreforkalkning Angina pectoris, akut myokardie infarkt, hypertension Hjerne: tilfælde årligt: Apoplexi Ben: tilfælde årligt: Claudiocatio Angina pectoris,1 Årsag: Opstår når hjertet ikke får tilstrækkeligt ilt, oftest på grund af arteriosklerotiske forandringer i koronarkarrene Symptomer: Smerter bag brystbenet, evt. strålende ud i venstre arm eller op i halsen. Dyspnøe, angst, svedende, hjertebanken Forløb: Ustabil angina pectoris: Når smerterne opstår i hvile eller ved minimal anstrengelse. Blodprop i hjertet Angina pectoris,2 Behandling: Anfald: Medicin: Nitrater eller andet som nedsætter hjertets iltforbrug (beta-blokkere, calciumantagonister) Kirurgi: Ballondilatation evt. efterfulgt af stent som udvider blodkarret permanent. Bypass operation. 4

5 Årsag: Akut myokardie infarkt,1 Aflukning af koronararterie med efterfølgende nekrose af hjertemusklen. Symptomer: Smerter i brystet, med udstråling til venstre arm og halsen. Dyspnøe, svedfrembrud, kvalme, opkastning, angst. Komplikationer: Rytmeforstyrrelser. Hurtig eller uregelmæssig puls, atrieflimmer Hjerteinsufficiens, kardiogent shock Akut myokardie infarkt,2 Behandling: Smertebehandling: Morfin Iltbehandling Re-perfusionsbehandling: Opløse blodprop, ballondilatation Antitrombotisk behandling: Hjertemagnyl, AK-behandling Beta-blokkere: Forlænger livet ved hjerteinsufficiens ACE-hæmmere, ved hjerteinsufficiens Statiner, ved forhøjet kolesterol Nitrater, ved fortsat smerter Årsag: Hjerteinsufficiens Dårlig pumpefunktion af venstre eller højre hjertehalvdel, skyldes: Blodprop i hjertet Åreforkalkning, forhøjet blodtryk, medfødt hjertesygdom, lungesygdom Symptomer: Højresidig: Ødemer Venstresidig: Åndedrætsbesvær (dyspnø), lungeødem Behandling: Diuretika, ACE-hæmmere, betablokkere, digoxin Årsag: Hypertension, 1 Def: Systolisk BT over 140 eller diastolisk over 90 mm Hg For det meste (95% af tilfældene) kendes årsagen ikke, i de sidste 5% kan det skyldes sygdomme i nyrerne, binyrerne eller arterierne. Arteriosklerose og stress disponerer til forhøjet BT Symptomer: I mange tilfælde har patienten ingen symptomer. Hovedpine, svimmelhed, træthed. Næseblod Behandling: Hypertension, 2 Def: Systolisk BT over 140 eller diastolisk over 90 mm Hg Formålet er at forebygge udviklingen af komplikationerne Mål: Systolisk under 140 og diastolisk under 90 mm Hg (ved diabetes eller nyresygdom 130/85 mm Hg) Første valgs præperat: Thiazid, beta-blokker, calciumantagonist, ACE-hæmmere Ved utilstrækkelig effekt kombineres præparaterne Komplikationer: Slagtilfælde (apoplexia cerebri). Blodprop i hjertet og hjertesvigt. Pludselig død. Nyresvigt. Forhøjet kolesterol, 1 Total kolesterol over 5,0 eller LDL over 3,0 mmol/l Blodets fedtstoffer (lipider) opdeles i: Kolesterol, som i blodet bindes til forskellige proteiner. Afhængig af disse proteiners størrelse, opdeles kolesterolkomplekset i: LDL (som fremmer arteriosklerose) og HDL (som hæmmer arteriosklerose) Triglycerider (som fremmer arteriosklerose) Årsager: Arvelig disposition Symptomer: Sædvanligvis ingen; kan give aflejringer i hud, led og indre organer. 5

6 Behandling: Diæt Forhøjet kolesterol, 2 Total kolesterol over 5,0 eller LDL over 3,0 mmol/l Medicinsk behandling. I dag anvendes især statiner til at sænke LDL Diæt og især medicin kan hæmme og endda mindske arteriosklerotiske forandringer Komplikationer: Forøger risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Rygere, overvægtige, mænd, patienter med forhøjet blodtryk eller diabetes har en mangedoblet risiko. Hjertemedicin Digoxin Midler mod angina pectoris Betablokkerende midler Diuretika Calciumantagonister ACE-hæmmere Angiotensin II - antagonister Statiner Digoxin, 1 Øger hjertets kontraktion Nedsætter ledningshastigheden Nedsætter frekvensen i sinusknuden Digoxin Uregelmæssig hjerteaktion (fx atrie-flimmer) Hjerteinsufficiens. Dosering: Lavt terapeutisk indeks Doseres individuelt afhængig af vægt og nyrefunktion Mætningsdosis 1. døgn efterfulgt fra 2. døgn af vedligeholdelsesdosis Dosis nedsættes ved lever- og nyresvigt Bivirkning: Digoxin, 2 Atrieflimmer er en uregelmæssig rytme på over 400 pr. minut Hyppige, ca. 20% af alle behandlede Madlede stigende til kvalme (opkastning, diarré) Synsforstyrrelse: Gulsyn Konfusion Rytmeforstyrrelse: Ventrikulære ekstraslag, blok (ses især ved overdosering) Forgiftninger: Symptomer: Kvalme, opkastning, diarré, synsforstyrrelser (gulsyn), rytmeforstyrrelse, død Interaktioner: Hypokaliæmi øger risiko for ekstraslag Nitrater Hurtigt virkende: Nitroglycerin Forlænger virkning: Imdur, Cardopax Udvider de store vener, således at der strømmer mindre blod til hjertet og dets arbejde dermed bliver mindre; eventuel udvidelse af koronarkar De hurtigt virkende anvendes ved angina pectoris anfald; præparater med forlænget virkning anvendes forebyggende. Bivirkning: Hovedpine, rødmen og eventuel blodtryksfald Risiko for tilvænning af præparaterne med forlænget virkning, hvis der ikke holdes pause i 12 timer pr. døgn Diuretika, 1 Thiazider: Centyl Loop-diuretika: Diural, Furix, Lasix Kaliumbesparende; Spiron Kombinationer: Sparkal, Spirix, Spiron Hæmmer reabsorptionen af NaCl, hvorved salt og vand udskilles Thiazider har en effekt på ca. 10% Loop-diuretika har en effekt på ca % Kaliumbesparende har en effekt på ca. 2-5% Thiazider: Har en svag kardilaterende effekt Kaliumbesparende: Hæmmer hormonet aldosteron Ødemer (højresidig hjertesvigt) Lungestase (venstresidig hjertesvigt) Hypertension Kronisk nyreinsufficiens 6

7 Bivirkning: Diuretika, 2 Thiazider: Centyl Loop-diuretika: Diural, Furix, Lasix Kaliumbesparende; Spiron Kombinationer: Sparkal, Spirix, Spiron Elektrolytforstyrrelser; vigtigst er hypokaliæmi (giver træthed, muskelsvaghed, appetitløshed, kvalme, diarré, svimmelhed). Hypotension Kaliumbesparende: Gynækomasti og blødningsforstyrrelse Interaktioner: Nedsætter virkningen af sulfonylurinstof (antidiabetika) Virkningen af Digoxin øges ved hypokaliæmi Beta-blokkere, 1 Non-selektive: Propranolol, Sotalol, Timacar, beta1-selektive: Selo-Zok, Atenor, Metoprolol, Atenolol Blokerer de beta-adrenerge receptorer. Hjertet har overvejende beta1-receptorer, blokering af disse fører til lavere puls og nedsat slagvolumen, og dermed mindre iltbehov. Forhøjet blodtryk Hjertearytmi og hjerteinsufficiens Efter en blodprop i hjertet Angina pectoris (forebyggende) Forhøjet stofskifte Migræne Grøn stær Bivirkninger: Beta-blokkere, 2 Non-selektive: Propranolol, Sotalol, Timacar beta1-selektive: Selo-Zok, Atenor, Metoprolol, Atenolol Træthed og svimmelhed ses hyppigt Søvnforstyrrelser, mareridt, depression Kvalme og diarré Lav puls, hjerteinsufficiens, kolde fingre og tæer Bronkospasme ved kronisk obstruktiv lungesygdom Pludselig ophør kan give høj puls, hovedpine, brystsmerter Interaktioner: Slører symptomerne på hypoglykæmi Præparater som nedsætter hjertets pumpefunktion og ledningsevne Calciumantagonister Isoptin, Norvasc, Adalat, Cardizem, Cardil Blokerer transporten af calcium i blodkar og hjertets muskelceller. Hypertension Hjertearytmi Efter en blodprop i hjertet Angina pectoris (forebyggende) Bivirkninger: Hovedpine, ødemer, rødmen Interaktioner: Stor variation mellem enkelte præparater 7

8 ACE-hæmmere Corodil, Odrik, Triatec, Coversyl Hæmmer dannelsen af angiotensin II, det betyder at blodkarrene udvides og nyrerne øger udskillelsen af natrium og vand. Hypertension Venstresidig hjertesvigt (lungestase) Forebyggelse af nefropati hos diabetikere Bivirkninger: Hoste Ortostatisk hypotension Interaktioner: Øger koncentrationen af kalium ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika Øger koncentrationen af lithium Angiotensin II antagonister Cozaar, Atacand, Diovan Blokerer angiotensin II - receptorerne, således at blodkarrene dilateres og udskillelsen af natrium og vand øges. Hypertension Hjertesvigt Bivirkninger: Ortostatisk hypotension, svimmelhed Statiner Zarator, Zocor, Simvastatin, Pravacol, Crestor Forhøjet kolesterol, som ikke kan normaliseres ved diæt. Forebyggende ved iskæmisk hjertesygdom Hæmmer et enzym, som er nødvendigt i dannelsen af kolesterol Bivirkninger: Få og sjældne: Udslet, kvalme Muskelsmerter Forhøjet BT Hjertemedicin Hjertesvigt Diuretika + + Betablokkere Calciumantagonister Acehæmmere A IIantagonist Angina pectoris Rytme forstyrrelse (+) Digoxin + + Nitrater + Pause B Bloddannende organer (B01 B6) Midler mod sygdomme i blod og bloddannende organer 8

9 Definition: Hæmostase De processer der har til formål at standse blødninger. Processerne: Karkontraktion: Væggen i blodkarrene trækker sig sammen og forhindre at blodet kan løbe ud Trombedannelse: Blodpladerne (trombocytterne) aktiveres og klæber sammen Koagulation: Dannelse af fibrin, som er lange tynde tråde der holder trombocytterne og erytrocytterne sammen i en prop Funktion: Proces som danner fibrintråde Koagulation Processen kræver 12 forskellige koagulationsfaktorer (faktor I-XIII). Koagulationsfaktorerne dannes i leveren, men kræver tilstedeværelse af vitamin K Fibrin Trombin Fibrinogen Protrombin Andre koagulationsfaktorer Midler til trombosebehandling og profylakse Vitamin K-antagonister K Heparin Fibrinolytika Antifibrinolytika Trombocyt-hæmmere Indvirkning på: Koagulation Fremmer: Virkningsmekanismer Koagulationsfaktorerne (V, VII-XI,XIII) Hæmmer: Vitamin K-antagonister (Marcumar, Maravan) Fibrinolyse: Fremmer: Fibrinolytika (Strepytokinase m.fl) Hæmmer: Anti-fibrinolytika (Cyklokapron) Trombedannelse: Fremmer: Aktiverede trombocytter Hæmmer: Trombocytfunktionshæmmere (fx acetylsalicylsyre) Vitamin K-antagonister, II Hæmmer gendannelsen af vitamin K, som er nødvendig i forbindelse med syntesen af koagulationsfaktorer Fibrin Trombin Fibrinogen Protrombin Vitamin K-antagonist Andre koagulationsfaktorer Vitamin K-antagonister, I Marcoumar, Marevan Indikation: Behandling af tilstande med en blodprop i: Dybe vener i benene (venetrombose) Lungerne (lungemeboli) Hjertet (akut myokardie infarkt) Hjernen (infarkt i hjernen) Forebyggende: Før operationer Atrieflimmer, kunstige hjerteklapper Behandlingen styres altid af blodets koagulationstid, som måles ved en blodprøve 9

10 Vitamin K-antagonister, III Bivirkning: Blødninger fra sår og slimhinder Allergi Interaktioner: Interaktion med meget medicin: Antibiotika, NSAID, midler til nervesystemet, hjerte-kar, mave-tarm mm. Grøntsager med vitamin K (rosenkål, broccoli, grønkål mm) Kinetik: Maksimal virkning efter timer, derfor starter man samtidig behandling med heparin i 3 4 dage Dosering sker individuelt Vedligeholdelsesdosis styres af INR, der normalt ligger mellem 2,0 3,0 INR: er en måling for den tid det tager blodet at størkne. Normalt ligger INR mellem 2,0 og 3,0 arb. Enh/liter. Ved for lav INR ses manglende behandlings effekt og tendens til blodpropper og behov for mere medicin. Ved for høj INR ses for kraftig effekt og risiko for spontane blødninger, hvilket er en akut livstruende tilstand Hepariner, II Heparin stimulerer antitrombin, som inaktiverer koagulationsfaktorerne Heparin (i mindre grad lavmolekylært heparin) hæmmer endvidere trombin Lavmolekylært(LMWH): Klexane, Fragmin, Inohep Ufraktioneret: Heparin Fibrin Heparin Trombin Fibrinogen Protrombin Andre koagulationsfaktorer Heparin bindes endvidere til antitrombin og hæmmer herved de fleste aktiverede koagulationsfaktorer Hepariner, 1 Som vitamin K-antagonister Gennemskylning af katetre Ved start af behandling med vitamin K- antagonister (som først har maksimal virkning efter 2-3 dage) Bivirkning: Blødninger fra sår og slimhinder Kinetik: Injiceres intravenøst eller subkutant, aldrig intramuskulært pga. risiko for hæmatom Lavmolekylære hepariner doseres forskelligt Fibrinolytika, 1 Fibrinolytika accelerer omdannelsen af plasminogen til plasmin Streptase, Metalyse, Actilyse, Rapilysin Plasminogen Fibrinolytika Fibrin Plasmin ensym til nedbrydning af fibrin og propper opløses Peptider og aminosyre Fibrinolytika, 2 Korttids-højdosisbehandling AMI (med mindre end 12 timers symptomer) Lungeemboli (store livstruende) Akut iskæmisk apoplexi (med mindre end 3 timers symptomer) Akut arteriel eller venøse tromboemboli Bivirkning: Blødninger Allergiske reaktioner (især ved behandling med streptokinase, da det udvindes af streptokokker): Feber, urticaria, brochospasme 10

11 Antifibrinolytika Hæmmer aktiveringen af plasminogen og i høje doser også plasmin Cyklokapron Plasminogen Cyklokapron Fibrin Plasmin Indikation: Blødningstendens efter operation, hæmofili og ved invaliderende menstruationsblødning. Peptider og aminosyre Trombocythæmmere Hæmmer blodpladernes evne til at klæbe sammen Stofferne i gruppen har forskellig virkningsmekanisme Persantin anbefales ofte i kombination med Hjertemagnyl Akut myokardieinfarkt, angina pectoris, andre tilstande med risiko for dannelse af blodpropper Midlerne har kun ringe virkning ved forebyggelse af venøse blodpropper. Bivirkning: Gastrointestinale gener (smerter, kvalme, diarré) Allergi Plavix giver risiko for blødningstendens Hjertemagnyl, Persantin, Pavix Gruppeøvelse Find på Jeres medbragte medicinskema de præparater, der gives for lidelser ved hjertekredsløb. Vælg 1eller 2 medicinskemaer fra gruppen: Ud fra kendskabet til konkret patient skriver I følgende ned: Konkret indikation på ordinationen? Forventet effekt hos patienten? Bivirkninger du vil være opmærksom på? Mulige interaktioner? Observationer og evt. kontroller, som lægen kan have interesse i? FROKOST Fortæl, hvad I har drøftet undervejs i fælles opsamling R Respirations- organerne (R01 07) Sympatomimetika: = Adrenargika Ved behandling af astma benyttes overvejende de specifikke beta-2 præparater, der virker bronkiedilaterende. Bivirkninger: Ved alm brug: Tremor og hovedpine og tackycardi (hurtig puls). OBS irritation i mund og svælg, husk at skulle mund efter indtagelse af inhalator. 11

12 Antikolinergika: Bruges kun som inhalationer: Hæmmer parasympaticus og derved sammentrækningen af bronkierne. Bivirkninger er få: Mundtørhed, Obs: Svamp i munden. Forsigtighed bør udvises ved forstyrrelser af hjerterytmen, glaukom og prostatahyperplasi Glucocorticoiderne: (steroid) Hæmmer antigen-antistofreaktionen, og den antiinflamatoriske proces. Steoider er binyrebarkshormon med mange og alvorlige bivirkninger, når det bruges systemisk. Bivirkninger ved inhalation: Halsirritation og hæshed. Ændret inhalationsteknik eller præparatskift inden for gruppen kan reducere generne. Der er ikke påvirkning af binyrebarkfunktionen ved lavdosis og middeldosisbehandling OBS: svampeinfektion i mund og svælg Astma, behandling I Principperne i behandling af astma er afhængig af sværhedsgraden: I II III IV Beta 2 -ago., korttidsvirk. Astmagrad Inhalationssteroid Beta 2 -ago., langtidsvirk. Prednisolon Astma Trin 1: Anfaldsvis astma Symptombehandling med kortvarende virkende beta2-sympatomimetika Trin 2: Let vedvarende astma Symptombehandling som ved trin Vedligeholdelsesbehandling med lavdosis inhalationssteoid Trin 3: Moderat vedvarende astma Symptombehandling med korttidsvirkende inhalation med beta2- sympatomimetika.vedligeholdelsesbehan dling med middelvirkende inhalationssteoid suppleret med langtidsvirkende beta2-sympatomimetika Trin 4: Svær vedvarende astma Symptombehandling med korttidsvirkende inhalation med beta2- sympatomimetikavedligeholdelsesbehan dling med med høj dosis inhalationssteoid suppleret med langtidsvirkende beta2-agonist og leukotrien-antagonist.langtidsbehandling med systemisk (tabletbehandling) med glucokorticoid må overvejes. KOL Trin 1: Bronciedilaterende midler Sympatomimetika, parasympatolytika, theofyllaminer Trin 2: Prednisolon (Ved kortvarigt, akut og ved svær forværring) Trin 3: Antibiotika ved febrile og purulente symptomer Trin 4: Diuretika ved hjerteinsuffiens Ilt ved respirationsinsuffiens Influenza- og pneumokokvaccination Øvelse - Drøft i grupper: Hvornår bruges antihistaminer? R Antihistaminer Hvad bruges histamin til i kroppen? Hvad er forskellen på Infektion? Inflamation? Allergi? 12

13 Overfølsomhed : Antihistaminer til systemisk brug: (H1-receptor-blokerende) R06 sederende nonsederende Kombinationspræparater( non-sederende H1-antagonister og vasokonstriktorer) Histamin: Histamin er et stof, der findes: i kroppens bindevæv i nogle af de hvide blodlegemer i lokale områder i hjernen. Histamin findes derfor i hele kroppen, særligt rigeligt omkring blodkar. Histaminreceptorer kan indeles i H-1 og H-2 receptorer, hvilket giver histaminet forskellig virkning afhængig af, hvilke celler der stimuleres. H-1 receptorer findes på de fleste celler i kroppen, der ved påvirkning af histamin spiller en særlig rolle ved betændelsesog irritationsprocesser samt ved allergiske reaktioner. H-1 receptorer, spiller en særlig rolle ved betændelses- og irritationsprocesser samt ved allergiske reaktioner. Hvordan: Ved mødet med et antigen frigøres histamin og det vil sætte følgende proces i gang: udvide kapillærerne øget blodgennemstrømning fremmer udvandring af de hvide blodlegemer, de fagocyterende celler og af antistoffer til det angrebne sted. påvirkning af sensoriske nerver kløe, nysen slimproduktion. Symptomer på en betændelsesreaktion: rødme pga. den øgede blodtilførelse hævelse pga. den øgede blodmængde varme pga. den øgede blodtilstrømning smerter pga. hævelsen trange pladsforhold funktionstab da vævet nu er optaget af at bekæmpe de fremmede /antigenerne. Histaminet fremmer denne proces og dermed også symptomerne. 13

14 En betændelsesreaktion er normalt tilpasset i styrke efter de indkommende mikroorganismer og andre antigener, men under tiden reagerer kroppen unødvendigt voldsomt, som også påvirker normalt væv. En sådan reaktion kaldes en allergisk reaktion. Der er stor forskel på histaminets frigørelse og virkning forskellige steder i kroppen, hvilket kan forklare antihistaminernes forskellige effekter i kroppen og på de forskellige tilstande. H-1 receptor blokere: (Antihistaminer) Anvendes ved allergiske reaktioner, transportsyge og ved behov for sedering (sløvende effekt som er en følgevirkning ved visse antihistaminer). Disse antihistaminer bremser irritationsprocessen og dermed symptomerne herpå. Den bedste effekt af denne behandling opnås ved indgivelse før histaminfrigørelse (profylaktisk) OBS: Hører hjemme under Gr.A midler mod syrerelaterede sygdomme. H-2 receptorer, der får de syreroducerende celler i mavesækken til at lave mere mavesyre. Den syrestimulerende effekt af histamin kan kun påvirkes via H-2 receptorerne. H-2 receptor blokere: også kaldet sekretionshæmmende midler, idet de hæmmer mavesækkens syreproduktion både under faste og ved indtagelse af føde. Gives derfor ved visse mavesårssygdomme. H-2 receptorerne lader sig ikke påvirke af de antiallergiske antihistaminer, (H-1 blokkerne). J Infektionssygdomme, systemiske midler Antimikrobielle midler Antimikrobielle (antibiotica) midler kan være produceret af mikroorganismer, fx. pennicilln. De kan være fremstillet kemisk fx. sulfonamider, eller en blanding heraf. Disse midler adskiller sig fra desinfektionsmidler ved at være delvist skadelige på mikroorganismerne uden af skade værtsorganismen væsentligt. 14

15 Ud fra virkemåde indeles midlerne i følgende grupper: Midler som ødelægger bakteriens cellevæg Midler som hæmmer proteinsyntesen Midler med virkning på den cytoplasmatiske membran Midler med virkning på DNA- og/eller RNAsyntesen Antimetabolitter (lægemidler der angriber bateriernes omdannelsesstoffer) Observation af virkning: Bedring af de kliniske symptomer på infektion skal ske indenfor 2-3 døgn, ellers må diagnose og behandling tages op til revision mhp.: Resistensudvikling (modstandsdygtighed) Superinfektioner* Abcesdannelse (byld) Utilstrækkelig optagelse af medicinen Drug fever* En allergisk betinget reaktion Bivirkninger ved antibiotisk behandling inddeles i: Toksiske af forskellig art afhængig af undergruppe/type Allergiske, som kan forekomme ved alle midler (anafylaktisk shock, drug fever) Biologiske : Resitensudvikling hos mikroorganismerne Ændring af normal flora på hud, slimhinder og tarm med gener og sjældent alvorlige tiltande til følge. Anafylaktisk shock Begyndelsessymptomerne (initialsymptomer)er alment ubehag, tryggende fornemmelse i maven, abdominalsmerter, koliksmerter, varmefornemmelse, rødme af hud, kløe, hosten og nysen. I svære tilfælde kan tilstanden udvikles hurtigt og ubehandlet føre til døden pga. svært blodtryksfald. Dette kan ske i løbet af få minutter (mindre end 5 min.). Behandling ved anafylaktisk chok: Adrenalin dybt intramuskulært Ved risiko for udvikling af anafylaktisk shock f.eks ved indgift af pennicillin, B- vit., proteinkoncentrater og serumbehandling, skal adrenalin, sprøjte og kanyle være ved hånden. Efter adrenalinbehandlingen kan denne suppleres med antihistaminer og/eller glukokortoider for at forebygge eftervirkninger. 15

16 Anafylaktisk shock kan i sjældne tilfælde indtræde senere, hvor det vil være mindre akut og umiddelbart livstruende. Hvis patienten udvikler udslet på kroppen efter opstart med ny medicin, skal videre indtagelse straks hindres indtil lægen har tilset pt., da en sådan allergisk reaktion langsomt kan udvikle sig til anafylaktisk shock. Antimikrobielle midler (midler mod bakterier, antibiotika ): J01 Betalactamantibiotika (Hæmmer cellevægssyntesen, rammer celler i vækst) Penicilliner (meget potente og ugiftige) benzylpenicillin (smalspektret) phenoxymethylpennicillin pennicillinasestabile Penniciliner med virkning på også gramnegative stave (udvidet spektrum) Pennicilliner kombinere tmed Beta-lactamasehæmmere Cefalosporiner (mere effektive end penicillin ved specielle infektioner) Monobactamer (smalspektret antibiotikum) Carbapenener (bredt sprektum v. flere infektioner) Sulfonamider og trimethroprim Sulfonamider (relativt bredsprekteret) Timethroprim (især urinvejsinfektion, landtidsbehl.) J Infektionssygdomme, systemiske midler Markrolider (eryrtomycin): Visse infektioner, velegnet ved pennicillinallegi. Clindamycin: Alternativ til makrolider og cefalosporine hos pennicillinallergikere Tetracycliner: Meget bredsprekteret Aminoglycosider (gentamicin): Ved alvorlige systemiske infektioner Flourquinoloner: Meget bredsprektret Nitrofurantoiner : udskilles gennem nyrerne og giver antibakterielt virksomme koncentrationer i urinen (ikke behandles over 2 uger) Urinvejdsdecinficerende midler Methenamin: virker kun ved sur urin, anvendes til langvarig anvendelse, især hos patienter med kateter à demeure (Andre midler): Vancomycin (Smalspektret) Fucidin (Smalsperktret)Bruges ved alvorlige infekt. Med ennicilinresistens Metronidazo: Især på anaerobe bakt.samt på visse infektioner i urinrør og skede) OBS interaktion med alkohol. J Infektionssygdomme, systemiske midler Midler til systemiske svampeinfektioner (Antimykotika: J02 systemisk brug ( både til dermatologiske og systemiske mykoser) (lokal anvendelse hører under Gr. D dermatologiske midler) Tuberkulostatica J04 Antivirale midler (virusmidler): J05 mod herpes mod retrovirus (HIV infektion) midler mod influena mod hepatitis Immunsera og immunglobuliner J06 Vacciner J07 Evaluering af dagen 16

Kvalitet i medicinhåndtering

Kvalitet i medicinhåndtering Kvalitet i medicinhåndtering Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burinex 2 mg tabletter. Bumetanid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burinex 2 mg tabletter. Bumetanid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Burinex 2 mg tabletter Bumetanid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage Burinex, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver 19. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Buventol Easyhaler, inhalationspulver 0. D.SP.NR. 9297 1. LÆGEMIDLETS NAVN Buventol Easyhaler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Salbutamolsulfat svarende til 100

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE HJERDYL

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE HJERDYL INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Hjerdyl 75 mg, tabletter Acetylsalicylsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Tag

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

12,5 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter

12,5 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter Indlægsseddel: Information til brugeren Losartankalium Actavis 12,5 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter Losartankalium Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere