Grøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010
|
|
- Svend Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Frugtkvalitet af æblesorter DJF Havebrug nr. 178 maj 2010
2 2 det jordbrugsvidenskabelige Vi skal spise mere frugt og grønt af hensyn til vores generelle folkesundhed. Det har været budskabet i kampagner som 6 om dagen ( Det er vigtigt, at forbrugerne opnår et større kendskab til frugtkvaliteten af de forskellige æblesorter, således at de kan vælge den rette sort efter deres smag til et givet formål. Hvad er frugtkvalitet? Frugtkvalitet kan ikke defineres entydigt, da det afhænger af en lang række forskellige forhold. Blandt andet er det vigtigt, hvem der definerer frugtkvalitet (frugtavler, forbruger, salgsorganisation mv.) og hvad der tænkes på i relation til kvalitet (spisekvalitet, ernæringskvalitet, holdbarhed, mv.). I et forbrugerperspektiv kan god frugtkvalitet af et æble beskrives som: Alle de egenskaber, der medvirker til tilfredshed med frugtkvaliteten, og her tænkes på egenskaber i bred forstand som spisekvalitet, men også miljøhensyn, emballage, pris m.v. Smagsoplevelsen af de forskellige sorter spiller naturligvis en væsentlig rolle for forbrugerpræferencen. Typer af frugtkvalitet En type frugtkvalitet er den, der kan bestemmes ved kemiske og fysiske frugtanalyser. Ved de kemiske frugtanalyser får man et mål for frugternes indholdsstoffer, det kan være sukkerstoffer, frugtsyrer, vitaminer mv. Den fysiske analyse angiver en værdi for frugternes hårdhed (fasthed). En anden type frugtkvalitet er smagskvaliteten. Et smagspanel bestående af trænede dommere kan bestemme de forskellige smagsegenskaber. Dette er en vigtig metode til at definere frugtens spiseegenskaber. Dommerne giver de forskellige smagsegenskaber karakterer, og på denne måde får man et objektivt indryk af, hvordan forbrugerne vil opfatte frugtkvaliteten. Spisekvaliteten er en vigtig egenskab, idet den er et udtryk for den måde, hvorpå den overordnede smagskvalitet bedømmes. Ved karaktergivning af spisekvaliteten indgår alle de sensoriske egenskaber som frugtkødets konsistens og smag. Ved Institut for Havebrugsproduktion, Årslev, har vi mange års erfaring i at undersøge de 2 omtalte typer kvalitet af forskellige æblesorter. Der udføres frugtanalyser for sukker- og syreindhold, samt fasthed. Et smagspanel bedømmer de forskellige smagsegenskaber. Oftest bedømmes smagsegenskaberne flere gange i løbet af æblesortens spiseperiode. På det tidspunkt, hvor der gives højest karakter for spisekvalitet, betegnes sorten som optimalt spisemoden, og på dette tidspunkt udføres frugtanalyserne i laboratoriet. Æblesorter Denne Grøn Viden omhandler bestemmelse af frugtkvaliteten af æblesorter. Følgende almindeligt dyrkede æblesorter (i Danmark) indgik:, Dommerne bedømte følgende egenskaber: Skrællen Tykkelse Sprødhed konsistens Saftighed Fasthed Sprødhed smag Syrlighed Æblesmag Æblets friskhed Æblets modenhed Æblets spisekvalitet 1= Meget tynd, 3= Lidt tynd, 5 = Hverken tynd eller tyk, 7= Lidt tyk, 9= Meget tyk 1 = Meget sprød, 3= Lidt sprød, 5= Hverken sprød eller sej, 7= Lidt sej, 9= Meget sej 1= Meget saftig, 3= Lidt saftig, 5= Hverken saftig eller tør, 7= Lidt tør, 9= Meget tør 1= Meget fast, 3= Lidt fast, 5= Hverken fast eller blød, 7= Lidt blød, 9= Meget blød 1 = Meget sprød, 3= Lidt sprød, 5= Hverkten sprød eller melet, 7= Lidt melet, 9= Meget melet 1 = Meget sur, 3= Lidt sur, 5= Hverken sur eller sød, 7= Lidt sød, 9= Meget sød 1= Uden æblearoma, 3= Lidt æblearoma, 5= Middel æblearoma, 7= Nogen æblearoma, 9= Meget æblearoma 1 = Meget frisk, 3 =Lidt frisk, 5 Hverken frisk eller parfumeret, 7 = Lidt parfumeret, 9 = Meget parfumeret 1= Meget umoden, 3= Lidt umoden, 5= Moden, 7= Lidt overmoden 9= Meget overmoden 1= Meget dårlig spisekvalitet, 3= Dårlig, 5= Middel, 7= God, 9= Meget god spisekvalitet
3 det jordbrugsvidenskabelige 3 Sunrise, Summerred, (rød), Amorosa (rød Aroma), (rød), Cox s Orange, Holsteiner Cox, Elstar og Elshof, Gala, Gloster, samt Jonagoldkloner (blandt andet Jonagored). Udførelse af frugtanalyser Frugtanalyser af ovennævnte sorter blev så vidt muligt foretaget 1-2 uger efter, at sortens spisekvalitet toppede, og sorten blev bedømt optimalt spisemoden. Frugtanalyser blev udført i 3 år på æbler dyrket ved Institut for Havebrugsproduktion. Sukkerindhold: Æblernes sukkerindhold blev målt med et refraktometer (opløseligt tørstof = Brix, der angives i vægtprocent, % w/w). Syreindhold: Blev fundet ved at titrere æblesaft med NaOH. Syreindholdet er udregnet som gram æblesyre pr. 100 gram æble (%). Forholdet sukkerindhold/syreindhold blev udregnet. Det har vist sig, at netop dette forhold i høj grad angiver smagsindtrykket (sødmen/syrligheden) af æblet. Fasthed: Æblesorternes fasthed blev målt med et bordmonteret penetrometer. Fastheden udtrykkes ved det maksimale tryk (kg), der blev brugt til at presse en metalcylinder med en diameter på 11 mm ned i et æble, hvor skrællen forinden var fjernet. Smagsbedømmelser Smagskvaliteten blev bedømt af et smagspanel, bestående af 8 trænede dommere (medarbejdere) fra Institut for Havebrugsproduktion. En sort blev, som tidligere nævnt, bedømt flere gange i løbet af dens spiseperiode for at få viden om spiseperiodens længde og hvornår sorten var optimalt spisemoden. Sorten var optimalt spisemoden på den dato, hvor spisekvaliteten fik højest karakter. Til statistiske beregninger blev benyttet et datasæt, bestående af gennemsnitstal fra den dato, hvor karakteren for spisekvalitet toppede (for hver sort og år). Hvis den samme højeste gennemsnitskarakter for en sort fremkom på flere datoer det samme år, blev brugt data for den dato, hvor højeste gennemsnitskarakter for spisekvalitet optrådte første gang. Karaktergivning Alle smagsegenskaberne blev bedømt objektivt, minus egenskaben spisekvalitet, som blev bedømt subjektivt. Spisekvaliteten er (som tidligere nævnt) et udtryk for, hvor godt dommerne syntes om sorten, når alle smagsegenskaberne blev taget i betragtning (både konsistens og smag). Smagsbedømmelserne gennemførtes i 3 år. Karaktergivning af de forskellige smagsegenskaber foregik efter en 1 9 skala, se nedenfor. Inddeling af æblesorter på baggrund af frugtanalyser Æblesorterne kan på grundlag af sukker/syre forholdet inddeles i 4 grupper. Gruppe 1: Syrlige sorter. Gruppe 2: Harmoniske sorter. Gruppe 3: Søde sorter. Gruppe 4: Meget søde sorter (tabel 1). Sorternes placering i grupperne er rimeligt stabil, men der blev dog fundet en lille sortsvariation blandt årene. Kun 2 sorter varierede en enkelt gruppe mellem årene, nemlig Holsteiner Cox (skiftede mellem gruppe 1 og 2) og (tilhørte enten gruppe 2 eller gruppe 3). De fleste sorter, der er almindeligt dyrkede i Danmark (6 8), må betegnes som harmoniske mht. sukker/syre indholdet i æblerne. Bemærk, at grænseværdierne for grupperne varierede lidt afhængig af året, fordi sukkerog syreindholdet også varierede lidt for de enkelte sorter fra år til år. Det skyldes hovedsageligt forskelle i vejrforholdene i dyrkningsperioden imellem de forskellige år. Desuden kan en forklaring være, at de enkelte sorter måske blev bedømt som optimalt modne ved forskelligt indhold af sukker og syre i de forskellige år. Analyser af optimalt modne frugter kan for en sort således være udført på forskelligt modenhedsstadie de forskellige år. Fasthed: Sorterne kan deles i 4 grupper afhængig af, hvor faste de blev målt til at være (tabel 2): Gruppe 1: Var bløde sorter. Gruppe 2: Lidt bløde sorter. Gruppe 3: Middelfaste. Gruppe 4: Meget faste sorter. Det blev valgt at fastholde gruppernes grænseværdier i de 3 år, med det resultat at 9 sorter (Elstar,, Cox s Orange, Gloster, Holsteiner Cox, Gala,, Sunrise og ) skiftede en enkelt gruppe mellem årene.
4 4 det jordbrugsvidenskabelige Tabel 1. Inddeling af æblesorter baseret på sukker/syre forholdet År Gruppe 1 Syrlige sorter Gruppe 2 Harmoniske sorter Gruppe 3 Søde sorter Gruppe 4 Meget søde sorter 1 Sukker/syre <14 Sukker/syre Sukker/syre Sukker/syre >23 Summerred Amorosa Gloster Gala Elstar Holsteiner Cox Sunrise 2 Sukker/syre <14 Sukker/syre Sukker/syre Sukker/syre > 25,5 Holsteiner Cox Amorosa Gloster Gala Summerred Cox Orange Elstar Sunrise 3 Sukker/syre <14 Sukker/syre Sukker/syre Sukker/syre >25 Amorosa Gloster Gala Cox Orange Elstar NB! Summerred, Holsteiner Cox, Sunrise og blev kun undersøgt i 2 år. Tabel 2. Inddeling af æblesorter baseret på målt fasthed. År Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe Bløde Fasthed <4,3 kg Lidt bløde Fasthed 4,3-5,2 kg Elstar Cox s Orange Amorosa Middelfaste Fasthed 5,3-7,0 kg Gloster Summerred Holsteiner Cox Gala Sunrise Meget faste Fasthed >7,0 kg Amorosa Elstar Cox s Orange Summerred Gala Gloster Sunrise Holsteiner Cox Amorosa Elstar Gala Cox s Orange Gloster NB! Summerred, Holsteiner Cox, og Sunrise blev kun undersøgt i 2 år Sorten Amorosa skiftede dog to grupper, mellem gruppe 1 og 3. Det sidste forsøgsår blev alle sorter placeret i gruppe 2 eller 3, så i dette år var fasthedsvariationen mellem de målte æblesorter ganske lille. Forskellen i gruppetilhørsforhold fra år til år kan, som nævnt tidligere, skyldes, at forskellige vejr- og vækstforhold i de enkelte år resulterede i forskellig fasthed for de enkelte sorter og/eller, at der blev analyseret på lidt forskelligt modenhedsstadie de enkelte år. Et gruppeskift på en enkelt gruppe mellem årene er ikke mistænkeligt stort, men må betragtes som en normal variation. (Resultater af frugtanalyser i form af gennemsnitstal (af 3 år) findes i tabel 4). Smagsegenskaber og frugtanalyser Resultaterne af dommernes vurdering af smagsegenskaberne ses i tabel 3. Der er udført frugtanalyser som tidligere beskrevet, og gennemsnitsresultaterne findes i tabel 4. Yderligere omtale af resultater i tabel 3 og 4 findes i sortsbeskrivelserne. Beskrivelse af æblesorters frugtkvalitet De her omtalte æblesorter har alle en spisekvalitet, som er over middelgod (>5,0), og selvom der er en del variation mellem sorterne, var der ikke statistisk sikker forskel på sorternes spisekvalitet (tabel 3).
5 det jordbrugsvidenskabelige 5 Tabel 3. Æblesorters frugtkvalitet bedømt af et smagspanel, gns. 3 år Egenskab bedømt af smagspanel Skræl konsistens smag Overordnet indtryk af hele æblet Sort Tykkelse Sprødhed Saftighed Fasthed Sprødhed Syrlighed Æblesmag (aroma) Friskhed Modenhed Spisekvalitet Amorosa 6,2 a 6,1 a 2,9 d 4,0 bcd 3,0 de 4,9 7,2 a 3,1 4,7 6,8 Cox s Orange 5,8 a 6,2 a 5,2 a 4,8 abc 5,3 a 5,3 6,5 ab 4,8 5,1 5,7 6,4 abc 6,1 a 5,0 ab 3,2 d 3,5 cde 4,9 7,2 a 4,4 5,4 5,7 Elshof 4,4 bcd 4,4 bcd 4,2 bc 4,6 bc 3,8 bcd 5,8 6,7 ab 3,8 5,2 6,7 Elstar 4,4 bcd 5,1 abc 4,9 abc 4,9 abc 4,5 abc 5,5 6,4 ab 3,6 5,3 6,6 Gala 5,4 abc 5,1 abc 4,8 abc 4,0 bcd 4,9 ab 6,6 5,3 d 5,0 5,8 5,6 Gloster 5,0 abc 4,9 abcd 5,1 a 5,3 ab 5,0 ab 5,6 5,4 d 5,0 5,7 5,4 5,3 abc 5,4 ab 2,9 d 3,9 cd 3,1 de 5,7 5,1 d 3,6 5,1 6,2 Holsteiner Cox 4,1 cd 4,0 cd 4,0 ab 5,0 abc 4,9 ab 4,4 6,8 ab 4,0 5,4 5,6 5,5 ab 6,1 a 5,3 a 4,6 bcd 5,1 ab 4,3 5,6 cd 4,3 5,0 5,2 Jonagored 5,3 abc 5,3 ab 4,1 c 4,7 abc 4,8 ab 6,3 6,5 ab 4,4 5,3 6,5 Summerred 5,4 abc 5,9 a 4,5 abc 6,1 a 4,5 abc 4,2 6,4 bc 3,2 5,1 5,8 Sunrise 3,3 d 3,8 d 2,6 d 4,1 bcd 2,4 e 6,1 5,5 d 3,5 5,2 7,1 Gennemsnit (signifikans) 5,1 (*) 5,2 (*) 4,3 (**) 4,5 (*) 4,2 (**) 4,1 (ns) 6,3 (**) 4,1 (ns) 5,2 (ns) 6,2 (ns) LSD0.05 1,3 1,3 0,9 1,4 1,2 0,8 I parantes: Signifikansniveau: *=p>0,05, **=p>0,01; ns = ikke signifikant Forskelligt bogstav efter tal i samme kolonne betyder, at der er statistisk sikkerhed for, at tallene er forskellige LSD: Angiver mindste statistisk sikre forskel på 2 gennemsnitstal Tabel 4. Æblesorters frugtkvalitet målt ved analyser, gns. 3 år Egenskab målt ved analyse Sort Sukker, % Æblesyre, % Sukker/Syre Fasthed, kg Amorosa 12,8 0,83 ab 15,5 ef 4,6 def Cox s Orange 14,5 0,88 a 16,7 def 5,8 cd 13,0 0,82 ab 16,1 def 7,1 ab Elshof 14,8 0,77 ab 19,4 bcde 4,0 f Elstar 16,1 0,77 ab 20,9 bcd 4,6 ef Gala 12,4 0,40 d 31,1 a 5,7 cde Gloster 12,9 0,57 c 22,5 b 5,8 cd 11,5 0,69 bc 16,9 cdef 6,1 bc Holsteiner Cox 13,0 0,88 a 14,9 5,5 cde 13,5 0,92 a 14,9 ef 4,8 def Jonagored 14,4 0,67 bc 21,6 b 4,8 def Summerred 11,5 0,87 a 13,2 f 4,0 f Sunrise 11,7 0,70 bc 16,9 cdef 7,5 a Gennemsnit (signifikans) 13,3 (ns) 0,75 (**) 18,7 (**) 5,4 (**) LSD ,17 4,8 1,2 I parentes er nævnt den uge/ de uger, hvor smagspanelet gav de højeste karakterer for spisekvalitet. I denne uge/de uger betegnes sortens spisekvalitet som optimal. Brugsperioden vil oftest være længere end den angivne periode for optimal spisekvalitet. I beskrivelserne af de enkelte sorter er kun nævnt egenskaber, der blev fundet væsentlige.
6 6 det jordbrugsvidenskabelige Tabel 5. Signifikante korrelationskoefficienter af smagsbedømmelse - og analyse-data af æblesorter, gns. 3 år. Skrællens tykkelse Skrællens sprødhed saftighed fasthed sprødhed smag aroma Frugtens friskhed Frugtens modenhed Frugtens spisekvalitet Skrællens tykkelse - Skrællens sprødhed 0,87/*** - saftighed.. - fasthed.. 0,36/* - sprødhed.. 0,68/*** 0,71/*** - smag aroma ,38/* - Frugtens friskhed.. 0,61/*** 0,61/*** 0,50/*** 0,36/*. - Frugtens modenhed.. 0,52/***. 0,59/***.. 0,47/* - Frugtens spisekvalitet.. 0,60/***. 0,35/*.. -0,49/** -0,40/** - Målt sukker ,34/*... Målt syre ,61/***.... Udregnet sukker/syre ,60/***. 0,42/**.. Målt fasthed... -0,40/* /Signifikansniveau:.= ikke signifikant, *=p>0,05, **=p>0,01, ***=p>0,001 Amorosa (optimal spisekvalitet: Uge 39 47) Æblerne har en lidt tyk og sej skræl. Æblerne er meget saftige og sprøde. De er meget aromatiske og friske. Sorten hører til gruppen af sorter, der har et Harmonisk afstemt sukker/syreforhold. Cox s Orange (optimal spisekvalitet: Uge 44 50) Æblerne har en lidt tyk og sej skræl. Frugtkødet er middelfast, undertiden lidt blødt, det er lidt tørt med tendens til at blive lidt melet. Frugtkødet har en god aroma og indholdet af syre er højt. Sorten hører til gruppen af sorter, der har et Harmonisk afstemt sukker/syreforhold. (optimal spisekvalitet: Uge 36 40) Æblerne har en lidt sej skræl. Frugtkødet er fast og meget aromatisk. Syreindholdet højt. Sorten hører til gruppen af sorter, der har et Harmonisk afstemt sukker/syreforhold. Elshof/Elstar (optimal spisekvalitet: Uge 45 51) Æblerne er lidt bløde og meget aromatiske. De indeholder forholdsvis meget såvel sukker som syre, og opfattes som friske. Sorten hører til gruppen af sorter, der har et Harmonisk afstemt sukker/ syreforhold. Gala (optimal spisekvalitet: Uge 49-04) Æblerne har en mild aroma, smagen er lidt sødlig, hvilket skyldes et lavt syreindhold. Resultatet er et meget højt sukker/ syreforhold. Sorten er da også den eneste af de her omtalte sorter, der hører til gruppen af Meget søde sorter. Æblernes fasthed er omkring middel til lidt bløde.
7 det jordbrugsvidenskabelige 7 Målt sukker Målt syre Udregnet sukker/ syre Målt fasthed Skrællens tykkelse Skrællens sprødhed saftighed fasthed sprødhed smag aroma Frugtens friskhed Frugtens modenhed Frugtens spisekvalitet Målt sukker - Målt syre. - Udregnet sukker/syre. -0,88/*** - Målt fasthed -0,32/*.. - Gloster (optimal spisekvalitet: Uge 51-06) Æblernes frugtkød er middelsaftigt, og har en mild æblesmag. De indeholder hverken meget sukker eller syre, hvilket giver et forholdsvis højt sukker/syreforhold. Dette betyder, at sorten hører til de Søde sorter. Æblerne er middelfaste til lidt bløde. (optimal spisekvalitet: Uge 39 44) Æblerne er meget saftige, sprøde og faste. De er lidt syrlige og har en meget karakteristisk æblesmag. De har et forholdsvis lavt sukkerindhold og et middelhøjt syreindhold hvilket henfører dem til gruppen med et Harmonisk afstemt sukker/syreforhold. Holsteiner Cox (optimal spisekvalitet: Uge 49-50) Æblerne minder smagsmæssigt om Cox s Orange, men skrællen er mere sprød og ikke så tyk. Frugtkødet er også middelfast til lidt blødt. Æblet har forholdsvis meget æblesmag. Hører til gruppen af sorter, der har et Harmonisk afstemt sukker/syreforhold. (optimal spisekvalitet: Uge 44-47) Æblerne har en forholdsvis tyk og sej skræl. Frugtkødet er lidt tørt og har tendens til at være lidt blødt. Indholdet af sukker og syre er højt. Sorten hører til gruppen af sorter, der har et Harmonisk afstemt sukker/syreforhold. Jonagored (optimal spisekvalitet: Uge 49-04) Æblerne er lidt bløde, lidt saftige og sprøde, samt har lidt æblesmag. De har et forholdsvis højt sukkerindhold og lavt syreindhold medfører, at sorten ofte hører til gruppen af Søde sorter. Summerred (optimal spisekvalitet: Uge 39-41) Æblerne har en lidt sej skræl. Frugtkødet er blødt. Æblerne har middel æblesmag og opfattes som værende i besiddelse af friskhed. Sorten har et forholdsvis lavt sukkerindhold og højt syreindhold, og hører som eneste sort til gruppen af Syrlige sorter. Sunrise (optimal spisekvalitet: Uge 38-41) Æblerne har en meget tynd og sprød skræl. Frugtkødet er meget saftigt og sprødt. Smagen er mild aromatisk, sorten hører til gruppen af sorter, der har et Harmonisk afstemt sukker/syreforhold.
8 Resume Der er i 3 år bestemt frugtkvalitet af følgende dansk dyrkede æblesorter:, Sunrise, Summerred, Rød, Amorosa, Rød, Cox s Orange, Elstar, Elshof, Gala, Gloster og diverse Jonagoldkloner. Frugtkvaliteten er bestemt ved fysiske og kemiske analyser samt ved hjælp af et smagspanel. Æblesorterne dækker perioden fra tidligt modnende (spiseklare) sorter som og Sunrise over tidlige efterårssorter som og Amorosa, til de senere efterårssorter og Cox s Orange, og endelig vintersorterne Gloster og. Resultaterne af frugtkvaliteten varierer for de enkelte sorter lidt fra år til år. Generelt er sorternes frugtkvalitet ved optimal spisemodenhed karakteristisk på hver sin måde. Således er frugter af sorten Summerred noget bløde, mens og Sunrise har faste frugter. Frugter af Summerred er syrlige, mens frugter af Gala er søde i smagen. De fleste sorter dyrket herhjemme er dog hverken søde eller syrlige i smagen, men har et harmonisk afstemt forhold mellem indholdet af sukker og syre. Alle bedømte sorter har en æblesmag over middel. Meget aromatiske er især sorterne Aroma og Elshof. Alle sorterne har en god spisekvalitet. Spisekvaliteten vurderes af smagspanelet og er et udtryk for, hvor godt dommerne syntes om sorten, når alle smagsegenskaberne blev taget i betragtning (både konsistens og smag). Spisekvaliteten får specielt høj bedømmelse hos sorter, der tillige er friske, saftige og sprøde. Forfatter Birka Falk Kühn Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Publikationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet kan downloades på Claus Bo Andreasen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk DigiSource Danmark A/S ISSN
Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mereGrøn Viden. Lagring af æblesorterne Aroma og Elstar ved lav iltkoncentration (ULO) Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr.
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Lagring af æblesorterne Aroma og Elstar ved lav iltkoncentration (ULO) Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 I Danmark varer sæsonen for plukning af spiseæbler fra
Læs mereFrugtrunden. Stampetoften Etableret 4. oktober 2015
Frugtrunden Stampetoften Etableret 4. oktober 2015 Blomme Opal Æble Elstar Pære Coloree De Juillet Kirsebær Lapins Blomme Ouillins Reine Claude Æble Gul Gråsten Æble Cox Orange Pære Clara Frijs Æble Cox
Læs mereSLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.
SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen
Læs mereGrøn Viden. Plukketidspunkt for æbler. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Havebrug nr. 163 December 2004
Grøn Viden Plukketidspunkt for æbler Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Forbrugernes forventninger til æblers spisekvalitet omfatter størrelse, farve, aroma (duft), fasthed, sprødhed, sødhed, surhed og
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereSkurvresistente æblesorter
Havebrug nr. 45 Oktober 22 Skurvresistente æblesorter Birka Falk Kühn, Afdeling for Prydplanter of Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereBlindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen 20-26 år Dato for smagning: 11.
20. april 2009 Blindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen 20-26 år Dato for smagning: 11. april 2009 Testede produkter: Cirli Æblemost Cox Æblemost
Læs mereØkologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereKampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning
Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud
Læs mereTest af paneret og frossen fisk
Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereÆblesorters anvendelses egenskaber. Resultater af tests ved Pometet Ved Lektor Torben B Toldam-Andersen og Maren Korsgaard.
Æblesorters anvendelses egenskaber. Resultater af tests ved Pometet Ved Lektor Torben B Toldam-Andersen og Maren Korsgaard. Spisekvalitet Det mest saftige æble var Gul Gråsten, dernæst sorterne Elshof,
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereRapport 15. december 2017
Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Maskering af ornelugt og -smag i pulled pork Version 1 LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag Det er tidligere vist, at flere krydderier kan
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereKredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Dessertost
Dommervejledning for Dessertost Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Karakterskalaens definition... 4 Definition af karakterskala... 4 Vægtningstabel... 4 Liste over fejlbemærkninger...
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 28. AUGUST 2012 ÆBLET SOM RÅVARE. MERETE EDELENBOS, INSTITUT FOR FØDEVARE Merete.edelenbos@agrsci.dk
1 AARHUS ÆBLET SOM RÅVARE MERETE EDELENBOS, INSTITUT FOR FØDEVARE Merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold Æblets kvalitetsegenskaber Sensorisk beskrivelse Hvilke faktorer påvirker æblets kvalitet Sort Dyrkning
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereÆblesaft er æblesaft - eller? Ph.D. Jens-Otto Andersen Biodynamisk Forskningsforening
Æblesaft er æblesaft - eller? Ph.D. Jens-Otto Andersen Biodynamisk Forskningsforening Er der tilbagevendende forskelle mellem konventionelle og økologiske produkter? Mellem økologiske og biodynamiske produkter?
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,
Læs mereSlutfedning af kødkvægstyrekalve
Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereEn verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave
En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave 29-10-2016 Beskrivelse af forløbet og foto fra aktiviteterne. På stuernes- og naturvejlederens blogs på www.brobækhus.dk kan du se flere beskrivelser
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereÆbleproduktion vil i fremtiden være kendetegnet ved anvendelse af så få pesticider som
Perspektiver for skurvresistente æble sorter. Birka Falk Kühn Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer Æbleproduktion vil i fremtiden være kendetegnet ved anvendelse
Læs mereFødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent
Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i
Læs mereForbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereAfgørende faktorer for succes med pakning
8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise
Læs mereChili og Jalapeños i haven
Apache Cap.annuum 5 cm lang middelstærk chili. Først grøn så dybrød. Stort udbytte som modner fra midt august. Utrolig rigtbærende og tidlig høstudbytte. En lav sort, som egner sig bedst til krukke, hvor
Læs mereSpis et æble, pluk en blomme
Frugttræer Et æble om dagen holder lægen væk. Det gør en pære vel sagtens også. Men hvorfor nøjes med et stykke frugt om dagen. Med kun nogle ganske få frugttræer i haven kan man ofte høste nok til fl
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereBeskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk
Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk Ahrista Ahrista kommer fra et forskningsinstitut i Ahrensburg i Tyskland, og er en
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereÆblesorter og deres anvendelse.
Æblesorter og deres anvendelse. Dette dokument er et forsøg på at lave en smule guide igennem junglen af æbler der på markedet i de danske butikker. Der vil være mange sorter som ikke er nævnt og som måske
Læs mereGENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare
ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereFrisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske?
25.FEBRUAR 2014 Frisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske? Merete Edelenbos, lektor, PhD Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereDen Forheksede Store Pandekage Smagedag
Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Opskrifter De gule majspandekager - 15 små 100 g mel 100 g fint majsmel 1 tsk fint salt 1 tsk karry 4 ½ dl letmælk 50 g fintsnittet porre. (Se tips) 150 g kogte
Læs mereVare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr.
Bryggerhest er en ravfarvet ale med et strejf af Jalapeno. Den har jalapenoens aromatiske karakter, men er ikke stærk og passer godt til krydrede retter - helt specielt til det mexicanske køkken. 27-01
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereArbejdshæfte. Sæt ord på maden smag og konsistens Introduktion til æbleopskrifter. 4 stk. Æbleopskrifter. Æbleværksted. Vi guider Vælg det rette æble
Arbejdshæfte Sæt ord på maden smag og konsistens Introduktion til æbleopskrifter 4 stk. Æbleopskrifter Æbleværksted Vi guider Vælg det rette æble Inspiration til andre råvarer end æbler Eksempler på de
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereTætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereForbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2010 til december 2010. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 194.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereIntro Design of Experiments
Intro Design of Experiments OH no: 1 Faktorer, niveauer, behandlinger og gentagelser Styrbare faktorer Faktorer Styrbare (controllable) faktorer Støjfaktorer (nuisance factors) Kvalitative Kvantitative
Læs mereFlydende frugt og bær Sådan laver du frugtdrikke
Flydende frugt og bær Sådan laver du frugtdrikke Smoothie, shake, most og saft Frugt og bær er sundt både at spise og drikke. De sundeste drikke laves i blenderen, for her drikker man hele frugten. Smoothie
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen
Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx161-MATn/A-24052016 Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret
Læs merePlanter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereWeingut Domtalhof "Wein vom Roten Hang"
Vin er livslyst Vin er sansefuldt Vin skal opleves Vin er harmoni med naturen Vores mål er at producere høj kvalitet fine frugtagtige vine med en karakteristisk terroir. Intensivt arbejde i vingården og
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få
Læs mereHvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske
Læs mereBedre udnyttelse af produktionen og mindre spild
Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Merete Edelenbos, Marianne Bertelsen, og Hinrich Holthusen Institut for Fødevare, Aarhus Universitet merete.edelenbos@food.au.dk ProtectFruit er støttet
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereHvad bruges maden til
Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner
Læs mere