Hjertesvigt Patientforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjertesvigt Patientforløb"

Transkript

1 Hjertesvigt Patientforløb hjertesvigtklinik Kirsten V. Mikkelsen, Funktionsansavrlig overlæge Hjertesvigtklinik kardiologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

2 Hjertesvigt en sygdom med mange ansigter Slutstadiet af andre hjertesygdomme En sygdom med faser der kræver en differentieret sundhedsfaglig tilgang En sygdom, der kræver en teambaseret indsats

3

4 De 4 hjertekamre og hjerteklapper

5 Højre og venstre kranspulsårer

6 Kronisk hjerteinsufficiens Ca lever med diagnosen diagnosen hjertesvigt (A diagnose) i DK. Ca har hjertesvigt uden at vide det. Rapport Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. December 2010

7 NydiagnosFceret hjertesvigt (CHF) Ca får diagnosen årligt i DK Rapport Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. December 2010 Gennemsnitsalderen for dem, der rammes af hjertesvigt, er 72 år for mænd og 78 år for kvinder.

8 Risikoen for at få CHF sfger med alderen Lloyd-Jones et al Circulation 2002 Cumulative risk Cumulative risk % % Men Women Ca. 20% af befolkningen udvikler hjertesvigt i løbet af deres levetid

9 Hjertesvigt organisa8on og kvalitet Hjertesvigt er en alvorlig, kronisk sygdom, der griber drasfsk ind i den enkeltes liv, hvad enten man selv er ramt, eller en af de nærmeste er. HjertesvigtpaFenter følges typisk i Hjertesvigtklinikker på Hospital med team funkfon med læger, specialsygeplejersker og med samarbejde med terapiafdeling og diæfster - ca. 30 klinikker i DK. Tilbydes udredning og et rehabiliteringsprogram med pafentundervisning omkring sygdom og behandling, indsflling af behandling, fysisk træning, vejledning om livssfl og ernæring. Krav Fl håndtering af hjertesvigt er anført specifikt i Den Danske Kvalitetsmodel og i Dansk Hjertesvigt Database (Fdligere NIP) Hjerteforeningen lancerede maj 2014 en femårig kampagne, som sæter fokus på hjertesvigt.

10 Hjertesvigt i DK Hjertesvigt er nu en af de hyppigste årsager Fl indlæggelse Der er godt indlæggelser årligt pga. hjertesvigt. Indlæggelserne er fordelt på personer, hvor indlæggelser er førstegangsindlæggelser. En hjertesvigtpafent er indlagt i gennemsnit 6,5 dage om året, og samlet er hjertesvigt årsag Fl knap sengedage om året. Ser man på de indlæggelser, fordeler de indlagte pafenter sig i aldersgrupper således: 75+ år: ca. 60 % år: ca. 23 % år: ca. 16% <25 år: ca. 1 % En indlæggelse for hjertesvigt koster i gennemsnit kroner. Behandlingen af hjertesvigt anslås at beløbe sig Fl en Fl to procent af de samlede sundhedsudgi_er.

11 Hjertesvigt Defini&oner: RedukFon af hjertets formåen med objekfve påviselige ændringer i hjertets anatomi eller funkfon i hvile. HF- ref (reduceret EF) HF- pef (bevaret EF) Klinisk syndrom karakteriseret ved komplekse patofysiologiske mekanismer. Kardinal symptomer: - dyspnø (åndenød). - abnorm trætbarhed ved fysisk akfvitet. - væskeretenfon stase - væske på lungerne pleura eksudat - væske i lungehulen ascites - væske i bughulen perifere/deklive ødemer - hævede ben

12 Hvordan sflles diagnosen Mange Flstande giver åndenød- som er hovedsymptomet ved hjertesvigt: Rygerlunger Overvægt Dårlig form Man kan kun udelukke/sflle diagnosen hjertesvigt ved at Flbyde ekkokardiografi (ultralyd af hjertesvigt) Egen læge eller en hospitalsafdeling kan henvise Fl udredning i et pakkeforløb. Pakkeforløbet starter med henvisningen, der angiver begrundet mistanke om hjertesvigt og følges op med udredning, diagnose, behandling og rehabilitering. Der indledes med ekkokardiografi enten på hospital eller hos prakfserende speciallæge i kardiologi, senest 7 hverdage e_er henvisning er modtaget.

13 Diagnosen hjertesvigt Kræver billede dokumentafon - I det daglige EKKOKARDIOGRAFI Svigtende pumpefunktion HF-rEF Bevaret pumpe, men højt fyldningstryk HF-pEF

14 Ved kronisk hjertesvigt kan hjertemusklen være enten stiv eller slap Den systoliske funktion kontraktionsevnen bedømmes i klinisk praksis ved venstre ventrikels Uddrivningsfraktion (engelsk: Ejection fraction - i daglig tale "EF"), som beregnes ved at dividere slagvolumenet med det slutdiastoliske volumen -"hvor meget drives der ud af hovedkammeret pr hjerteslag. Hvis EF er reduceret til 2/3 af det normale taler man om systolisk hjertesvigt (EF 40%) Der er ikke et tilsvarende enkelt mål for diastolisk funktion

15 Iskæmisk hjertesygdom Hypertension Klapsygdom Dilateret kardiomyopati Hjerteinsufficiens Årsager Hypertrofisk kardiomyopati Takykardiudløst Aflejringsygdom Senfølger til myokarditis Toksisk påvirkning Medfødt hjertesygdom Hos ca.30% kan man ikke umiddelbart identificere årsagen

16 Hjertesvigt og NYHA- klasser gradering e;er grad af åndenød NYHA I j Ingen begrænsning ved almindelig akfvitet NYHA II Symptomer ved moderat Fl hård fysisk akfvitet NYHA III Symptomer ved letere fysisk anstrengelse som fx at tage tøj af og på, rede seng, gå i bad, gang på trapper til mindre end anden sal NYHA IV Symptomer i hvile

17 Sådan oplever pafenterne det o_est men med stor varia8on

18 Aglaring af symptomer Høje venstresidige fyldningstryk - FunkFonsdyspnø - Ortopnø (man kan ikke få vejret, når man ligger ned) Høje højresidige fyldningstryk - Ascites (væske i bughulen) - Kvalme hurfg mæthed - Ubehag ved foroverbøjning Hypoperfusion (lav gennemblødning) - Træthed - Cerebrale symptomer- træghed, uklar - Kølige ekstremiteter

19 Klinisk klassifikation baseret på symptomer og kliniske fund Vævsgennemblødning Tør & varm Tør & kold Våd & varm Våd & kold Lungestase Stabile Oftest ambulante ustabile

20 Aspekter i et Hjertesvigt forløb Sørg for at have en plan Plan for medicinsk behandling DiagnosFsk aglaring: iskæmitest (årforkalkningssygdom) Holtermonitorering (registrering af hjerterytme) (Evt hjertekateriasafon og biopsi) Revaskularisering (PCI, CABG) Rehabilitering med pafentundervisning, kompetenceudvikling, træning, kostvejledning Elektromekanisk behandling (ICD, CRT) TransplantaFon/ Assist device (LVAD) StøTe og omsorg Der kommer et Fdspunkt hvor alle muligheder er udtømte

21 Hjertesvigt en progredierende sygdom

22 Landevindinger indenfor behandling af hjertesvigt Evidensbaseret behandling med klasse IA rekommendafon: Blokering af Renin Angionsin aldosteron systemet: acehæmmere- angiotensin II hæmmere Betablokkere Aldosteronantagonister Sinusknudehæmmer ICD- hjertestøder/hjertestarter CRT- synkronisering og dermed opfmering af pumpefunkfon. Udvikling og implementering af internafonale guidelines Udvikling og implementering af Hjertesvigtklinikker lokalt med mulighed for tæt kontakt og opfølgning.

23 The predicted effects on survival of sequentially adding medications and an ICD for a heart failure patient with an annual mortality of 20% Adding an ACE inhibitor (ACEI), a β-blocker, an aldosterone (Aldo) blocker, and an ICD decreases the annual mortality by 70% (20% to 6%) Levy W C et al. Circulation 2006;113: Copyright American Heart Association

24 Nøglebudskaber I Kronisk hjertesvigt udgør et meget bredt klinisk spektrum, fra tavs hjertesvigt til invaliderende hjertesvigt, hvilket vanskeliggør diagnosticering. Anamnese, objektiv undersøgelse og simple test er af beskeden værdi. Ekkokardiografi er uomgængelig i udredningen af patienten suspekt for hjertesvigt. Forekomsten af kronisk hjertesvigt og behovet for hospitalisering har været markant stigende, hvilket belaster hospitalsvæsenet betragteligt. Dødeligheden ved kronisk hjertesvigt er på niveau med maligne sygdomme. Jo tidligere man kommer i behandling, des større er chance er der for flere og bedre leveår med hjertesvigt.

25 Svigtende pumpe Svigtende pumpe er karakteriseret ved Fltagende højt fyldningstryk (preload- en sfv ballon) og faldende slagvolumen

26 Faktorer af betydning for hjertets minutvolumen Minutvolumen cardiac output slagvolumen X hjertefrekvens Fyldningstryk Preload kontrakflitet Perifer modstand A;erload

27 Kroppen kompenserer Når hjertes pumpefunkfon rammes, reagerer kroppen blandt andet ved at: øge pulsen trække blodkarrene sammen 8lbageholde væske i kroppen DeTe sker for at øge blodtrykket, så gennemblødningen af kroppens organer opretholdes. Denne mekanisme foregår automafsk, idet kroppen udskiller og akfverer hormoner. Kroppens reakfon er en her og nu kompensafon, men er samfdig en øget belastning for hjertet, som er uhensigtsmæssig på langt sigt.

28 Det svigtende hjerte Hvis kontrakfonsevnen a_ager (EF bliver mindre), kræves en større fyldning af hjertet for at uddrive det samme slagvolumen. Man kan kompensere for en a_agende kontrakflitet gennem en forøgelse af hjertefrekvensen og ved at øge fyldningen af hjertet i fyldningsfasen - diastolisk fyldning. En øgning af pulsen agorter fyldningsfasens varighed og sammen med en større fyldning øges på længere sigt det diastoliske fyldningstryk,det øgede fyldningdtryk medfører gradvist Fltagende lungestase og ledsagende åndenød i sfgende grad. Hvis - eller når - højre hjertehalvdel bliver medinddraget i hjertesvigtet, fører det øgede fyldningstryk Fl et øget venetryk og dermed Fl perifere ødemer

29 Behandlingsprincip Kun ved akut svigt eller dekompenseret kronisk svigt refraktært for reduktion i preload og afterload Stimulere pumpeevnen Inotropibehandling Reducere afterload Vasodilatation Reducere preload Venodilation Diuretisk behandling Aflastning af hjertet

30 Neurohormonal aktivering Natriuretiske peptider Renin- Angiotensin-Aldosteron Endothelin katekolaminer Vasodilatation Natriurese/Diurese Antifibrotisk antimitogen Vasokonstriktion Natrium og vand retention, Hypertrofi Fibrose, Acceleret apoptose, Sympaticus aktivering Ace-hæmmer, ARB Spirix, inspra Betablokkere

31 Nøglebudskaber - II Ved kronisk hjertesvigt ændres venstre ventrikels geometri/ arkitektur pga. remodelleringsprocesser som omfatter infarktekspansion, regional hypertrofi og ventrikeldilatation. Som en konsekvens af myokardieskaden aktiveres det sympatiske nervesystem og renin-angiotensin-aldosteron systemet (RAAS), hvilket på lang sigt er skadeligt. Den neuroendokrine-dysaktivering kan i et vist omfang modvirkes af de natriuretiske peptider ANP og BNP og ved hjertesvigt behandling.

32 Behandlingsoversigt Livsforlængende, hjertestyrkende behandling medicin i måldoser mekanisk behandling Symptom lindring Medicinsk behandling Samtaler og støte/trøst - netværk PaFentundervisning- kompetenceudvikling

33 Livsforlængende, hjertestyrkende behandling Man starter med medicin i små doser. Dosis opjusteres gradvist med sigte på at nå en internafonalt fastsat mål dosis. IndsFlling af behandling varer typisk 6 mdr. Justeringen fortsæter også selvom det umiddelbart går godt. Startes i for store doser eller øges dosis for hurfgt - tolereres behandlingen dårligt. PaFenterne kan opleve svimmelhed, forværret træthed (puls og blodtryks effekt- her og nu effekt) og/eller der kan ske en ikke hensigtsmæssig påvirkning af nyrefunkfonen. Meget vigfgt at informere om behandlingens langfdssigte. Det er ikke en her og nu mirakel kur- men på lang sigt styrker behandlingen hjertet og stabiliserer og udskyder Fdspunkt for terminalt hjertesvigt

34 Medicinsk hjertesvigt behandling Grundbehandling: Ace-hæmmer Beta-blokker Spirix/inspra (NYHA II eller højere) Suppleres ofte med: Diuretika Procorolan Angiotensin II hæmmer (ARB) Digoxin. Isodur Isodur og hydralazin

35 Renin Angiotensin Aldosteron System Renin stimulus: Renal hypoperfusion Nedsat clorid tilbud i macula densa Øget ß1- adrenerg aktivitet

36 ACE- hæmmer Klasseeffekt Engangsdosering Fuld dosis Reducerer morbiditet (sygelighed) med 25-40% Reducerer mortalitet (dødelighed) med 25-30% Reducerer død pga progredierende CHF

37 ARB Ikke dokumenteret klasseeffekt. - candesartan (atacand) eller eller valsartan (Diovan) eller losartan - Start dosis candesartan 4 mg. Måldosis 32 mg x 1 - Start dosis valsartan 40 mg. Måldosis 160 mg x 2. kun losartan får generelt Flskud derfor er det tvunget 1. førstevalg. Måldosis 150 mg x1. AlternaFv ved ACE- hæmmer intolerans ved HF ( NYHA II- IV). Supplement Fl Fl pafenter der på ACE- hæmmer og beta- blokker behandling er i NYHA II- IV, hvis de ikke tåler spironolakton eller eplerenone. Behandles med ACE- hæmmet, beta- blokker og ARB skal der ikke behandles med spironolakton.

38 Beta- blokkere Ikke- klasseeffekt. Hæmning af sympafcus akfvering. Tillæg Fl ACE- hæmmer +/- diurefka. Start med lille dosis gå langsomt fremad. Stabile ptér i NYHA- klasse II- III og IV. Hindrer primært arytmi død. Reducerer mortalitet med 35%. Reducerer morbiditeten med 35%.

39 Beta-blokkere, der er testet i hjertesvigtsstudier

40 Beta-blokker behandling Effektiv men besværlig klinisk bedring måneder klinisk forværring Suppler med diuretika i denne fase I klinisk praksis 0 opnår 1 2 kun halvdelen 3 4 af patienterne en passende 9 10 pulsfald på den betablokker dosis de ender på

41 Aktiverer RAAS samt sympatikus Vanddrivende medicin Diure8ka Beskeden evidens for prognoseændring Men er der et væskeproblem virker det prompte!!! Man skal passe på med både at over og underdosere!!! Hold øge med vægten dagligt og væsketal regelmæssigt

42 DiureFka behandling Loop-diuretika Furosemid (Furix, Diureal, Lasix) Bumetanid (Burinex) Thiazid Bendroflumethiazid (Centyl) Hydrochlorothiazid (Dichlotride) Evt thiazidlignende stof metolazon (zaroxolyn). Kalium-besparende Spironolacton (Spirix, Spiron, Hexalacton) Eplerenone (Inspra)

43 Diure&ka Furosemid- furix overvej retard præparat ved behov for lav dosis. ski_ Fl burinex ved furix resistens. Thiazider Centyl m. KCl sammen med furix- potenferer effekten hvis ikke prøv med zaroxylin- specialist opgave med tæt monitorering Spironolakton spirix (RAAS blokade) ikke diurefske doser - NYHA II- IV og EF< 35% (50) mg - Reducerer morbiditet og mortalitet med 35 og 30% e_er 2-3 mdr. - Bivirkninger: gynækomasf (10%), hyperkaliæmi (1%)

44 Bivirkninger ved diuretika Ø Loop diuretika + thiazid Hypokaliæmi, hyponatriæmi, lyssensibilisering Hypotension. Rebound væskertention ved seponering Appetitløshed, kvalme, muskelsvaghed, hyperurikæmi.! Spironolacton Hyperkaliæmi, gynækomasti,menstruationsforstyrrelser, dyspepsi, diarre, kvalme, opkastning

45 Sammenfatning Diure8ka ved hjertesvigt Ø Ved mild CHF ingen eller thiazid diuretika Ø Diuretika behov er sjældent statisk Ø Overvej brug af loop diuretika i Retard form Ø Overvej kombinationer af diuretika Ø Hyppig kontrol af elektrolytter og kreatinin Ø Begræns salt og væskeindtag

46 Aldosteron receptor blokade Spirix og Inspra (spirix)

47 Aldosteron receptor blokade

48 Aldosteron antagonist Anbefaling af generel brug af aldosteronantagonister er rykket op i NYHA klasse II. Bør ikke startes ved kreatininniveau over 170 mikromol/l. Acehæmmer/ARB behandling har højeste prioritet. Lavdosis spironolakton 25 mg (50 mg). Ved bivirkninger søges enkelttilskud til eplerenone Inspra (bevilges) Kreatinin skal monitoreres tæt og behandlingen pauseres ved diarre og dehydrering og stigende creatinin.

49 Digoxin Lindrer symptomerne for de sygeste Hospitaliseringer (%) Placebo Digoxin Måneder

50 Ivabradin- Procoralan en sinusknudehæmmer PaFenter i sinusrytme med fortsate symptomer (NYHA II- IV) trods opfmal hjertesvigtbehandling. EF skal være < 35% på hjertesvigtbehandling. Hjertefrekvens skal være over 75 (70)/min (hvile) uden anden årsag. I klinisk praksis opnår kun halvdelen af pafenterne en passende pulsfald på den betablokker dosis de ender på. PaFenter der oplever ortostafske symptomer, er let inkompenseret og samfdig har påskyndet sinusrytme og som ikke tåler yderligere betablokker pt., har o_e glæde af at opstarte procoralan som supplement Fl betablokker. I mere stabil fase kan e_erfølgende søges opnået en højere dosis af betablokker. Anden årsag Fl sinustakykardi skal overvejes inden opstart f.eks. Thyrotoxikose, hypovolæmi, infekfon og anæmi. Behandlingen reducerer antallet af hospitaliseringer og dødelighed

51 Primary endpoint: composite of CV death or hospitalization for heart failure Cumulative frequency (%) HR (95% CI), 0.82 ( ) p< Placebo - 18% 20 Ivabradine Swedberg K, et al. Lancet 2010;376: Months

52 Nøglebudskaber III Behandlingen af kronisk hjertesvigt er primært medicinsk. Supplerende behandling og undersøgelser afhænger af årsagen til hjertesvigt og anden komorbiditet. Målet for behandlingen er at forbedre prognosen og lindre symptomerne. ACE-hæmmere, beta-blokkere og spironolakton er grundstenene i moderne behandling. ARB kan gives ved ACE-hæmmer intolerans eller ved symptomer trods ACE-hæmmer og beta-blokker behandling, hvis der ikke også gives aldosteronantagonist. Procorolan lægges oven på ved sinusrytme frekvens over 75 i hvile, hvor det vurderes der ikke kan øges yderligere i betablokker eller der allerede gives fuld betablokker dosis. Digoxin kan gives til i NYHA III/IV ved sinusrytme og i alle NYHA klasser ved afli. Diuretika bruges ved væskeretention. Behovet er sjældent statisk.

53 Klinisk klassifikation af akut hjertesvigt Hypertensivt akut hjertesvigt (11%) Lungeødem (16%) Akut dekompenseret kronisk hjertesvigt (65%) AKS og hjertesvigt * Kardiogent Shock (4%) Højresidig hjertesvigt (4%) * Tal for denne kombination ikke angivet

54 Forværret/dekompenseret kronisk HF O_est tale om gradvist forværret Flstand under pågående HF- behandling. Pa&enterne er præget af: - væskeretenfon: lungestase og perifere ødemer. - lavt blodtryk med dårlig perifer cirkulafon Den akuge forværring kan skyldes &lstødende sygdom: infek8on, nefropa8, anæmi, AKS,arytmi, thyreoidea sygdom Indlæggelsesårsager Arytmier InfekFoner Kompliance Angina pectoris Seponering af ACE- hæmmer DiureFka overdosering Digoxin forgi_ning Manglende socialt netværk

55 Behandling af dekompenseret hjertesvigt typisk lidt kold og våd Patientens BT, vævsperfusion ( warm or cold ) og hydreringsgrad ( wet or dry ) er af central betydning for den medicinske behandling. Er det kliniske billede præget af symptomafsk hypotension: - pauser ACE- hæmmer/arb. - Reducer eller seponer evt. betablokker. Er det kliniske billede præget af væskeretenion: - start eller intensiver diurefsk behandling. - er BT > 100 mmhg systolisk, så start NTG- infusion (vasodilatafon). Er hjertefrekvensen Fl strækkeligt reguleret? Behandling af udløsende årsag (infek8on, nefropa8, anæmi.) Husk at lægge opfølgningsplan - på sigt skal HF behandlingen genoptages og den diurefske behandling skal reduceres/seponeres (obs gælder ikke spirix).

56 Mekanisk behandling af hjertesvigt biventrikulær pacemaker - CRT Behandling med CRT er en yderst effektiv behandling, hos en stor del af de symptomatiske patienter med moderat til svær hjertesvigt og et breddeøget QRS kompleks. Der ses eklatant effekt på mortalitet og morbiditet: Markant færre indlæggelser Bedre fysisk formåen (rykker ½-1 NYHA klasse) Bedre livskvalitet Hjertestørrelsen formindskes Pumpefunktion forbedres op til 18 måneder efter anlæggelse

57 Forudsigelse af CRT effekt CRT er en yderst effekfv behandling, hvor der ses eklatant effekt på mortalitet og morbiditet hos en stor del af de symptomafske pafenter med moderat Fl svær hjertesvigt. Evidensen er stærkest: ved sinusrytme lavere EF venstresidigt grenblok, dilateret venstre ventrikel og en QRS varighed >150 ms med venstresidig grenbloksmønster Betydelige hjertesvigt symptomer. Effekten er størst ved dilateret kardiomyopa8 på ikke iskæmisk basis

58 Udvælgelse af pafenter Fl CRT Så opfmal hjertesvigtbehandling som muligt Moderat nedsat pumpefunkfon på behandling (EF 35%) Sinusrytme Fortsat symptomer på hjertesvigt Breddeøget QRS- kompleks: QRS 150 ms ved NYHA klasse II- IV QRS 120 ms henvises Fl yderlige vurdering på center.

59 Venstresidigt grenbloksmønster

60 CRT princip Formålet med behandlingen er at resynkronisere kontraktionen af venstre ventrikel ved konventionel endokardial pacing af højre ventrikel og epikardiel pacing af venstre ventrikel via en paceelektrode indført i en sidegren til sinus coronarius. Ved behandlingen resynkroniseres de to hjertekamre, idet ledningen i højre forkammer mærker hjertets egen forkammerimpuls og via pacemakeren sender signal til både højre og venstre hjertekammer om samtidigt at trække sig sammen.

61 Problemer ved CRT behandling Manglende respons kan ses hos op mod 30 % af pafenterne som CRT behandles. hos ca. 5 % kan sinus coronarius elektroden ikke placeres. Ca. 10% oplever device- relaterede komplikafoner. Rapportering om 0.5% dødsfald i relafon Fl proceduren. OBS fremmedlegeme- infekfonsrisiko

62 Hvem skal Flbydes en Hjertestarter ICD Iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt med svært nedsat pumpefunkfon på opfmal hjertesvigtbehandling primær profylakse Hjertesvigt med ondartet rytmeforstyrrelse (ventrikulær takykardi) sekundær profylakse Danish en dansk undersøgelser som tester om pafenter med hjertesvigt på ikke iskæmisk basis har glæde af en primær profylakfsk ICD.

63 Implanteret ICD ICD registrerer her ventrikulær takykardi.(ondartet tyrme fra hovedkammer) Er programmeret til AntiTakykardiPacing (ATP). Rytmeforstyrrelsen brydes uden stød. Kan også være programmeret til at give stød, hvis ATP ikke er effektiv. Ved flimmer sætter hjertet i stå og der indtræder hjertestop. Registrerer ICD flimmer er den altid programmeret til at give Stød, med mindre man ønsker den ikke skal give stød terminal hjertesvigt.

64 HjertetransplantaFon Assist Device Ved terminalt hjertesvigt Mekaniske hjerter af typen HeartMates er ofte sidste udkald for patienter med hjertesvigt, når et donorhjerte lader vente på sig. På Rigshospitalet er implantation af mekaniske hjerter et behandlingstilbud, der har eksisteret i 16 år forbeholdt de sværest syge hjertepatienter. Godt 60 patienter er opereret. HeartMate II er en pumpe, der pumper blodet kontinuerligt og uden puls rundt i kroppen. Den indsættes lige under hjertet, og fra pumpen udgår et kabel (driveline) på maven, som forbindes med en systemkontrol (controller), som kan bæres i et mavebælte, hvortil der kobles eksterne batterier, der bæres i en sele.

65 Venstre ventrikel assist device (LVAD) Som bro Fl hjertetransplantafon Som desfnafonsterapi Tromboserisiko InfekFonsrisiko Aggressiv hjertesvigtbehandling fortsat Høj risiko for arytmi (svær CHF- evt indsflling af pumpe) Overveje ICD- ikke standard Alle pafenter følges på RH af specielt team. Pumpen kører konfnuerligt indsflles så hjerte aflastes opfmalt

66 Heart mate II (LVAD) Pumpen placeres i maveregionen Forbindes til hjertet med rørsystem Et kabel føres ud gennem huden til en styreenhed, Styreenhed kører på net strøm og er forbundet med 2 batterier. Ladestation

67 HjertetransplantaFon Gennemført gennem godt 35 år Første gang i 1968 i Sydafrika Første transplantation RH 1990 Århus 1994 Mere end 600 patienter er blevet hjertetransplanteret i Danmark siden 1990 Der foretages hjertetransplantationer årligt i DK Tilbydes, når det er eneste mulighed for at leve mere end 1-2 år. Højrisiko procedure - nøje udvælgelse Forudgås af langvarig udredning Kræves tæt kontrol efterfølgende

68 HjertetransplantaFon Langtidsresultaterne er gode. imunosuprimerende behandling guidet af biopsier. De første uger-måneder er den mest kritiske periode. Er man i live 1 år efter transplantation lever man i gennemsnit 15 år. 15% dør i løbet af det første år % er døde efter 10 år.

69 Motion gør livet rart at leve Livskvalitet Sover bedre Bedre humør Man stresser af Bedre koncentration Klarer sig fysisk bedre Ikke så hurtigt træt Regelmæssig træning har vist positiv effekt på den maksimale iltoptagelse, arbejdskapaciteten, det autonome nervesystems aktivitet og endotelfunktionen

70 Fysisk træning Alle pafenter med nydiagnosfceret hjertesvigt har lovmæssigt krav om 12 ugers træning 2 gange ugentligt fysisk træning er i nogle studier vist at kunne reducere dødelighed og antallet af hospitalsindlæggelser. Fysisk træning medfører stafsfsk signifikant bedre livskvalitet og funkfonsniveau. Opstart af træning bør forudgås af sikkerhedstest med registrering af puls, blodtryk og Ekg. Læs Sundhedstyrrelsens NaFonale klinisk retningslinje for hjerterehabilitering 2013 VigFgt at den fysiske træning fortsæter livslangt. For de vægtruede vigfgt med proteinflbud umiddelbart e_er træning kakaomælk/skummetmælk.

71 Gode råd om livssfl vej dig dagligt begræns dit væskeindtag Fl maximalt 1,5-2 liter om dagen specielt når der er behov for vanddrivende medicin. spis kun mad med lavt salfndhold hvil dig i løbet af dagen tag din medicin som ordineret undgå rygning mofoner regelmæssigt følg Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser

72 Hverdagen for hjertesvigt pafenter For mange er det en psykisk belastning af få hjertesvigt. I starten bruges meget Fd på hospitalsbesøg og behandlingskontrol. Bekymring om symptomer, om medicinen og om risikoen for at dø. Mange tanker omkring årsag Fl sygdom og hvorfor sygdommen kom nu. Trods dete, og især takket være medicinen, kan mange pafenter stadig leve et godt liv. Nogle er meget stabile - nogle er meget ustabile. Ca. en tredjedel af pafenterne er fortsat erhvervsakfve, når de udvikler hjertesvigt, og ca. halvdelen kan genoptage arbejde og socialt liv, men måske på et lidt lavere niveau end Fdligere. Blandt pafenter, der ender med at være i NYHA- klasse I og II, vil mange kunne genoptage deres arbejde. PaFenter, der bliver ved at have svære symptomer (NYHA- klasse III og IV), har enten ikke kræ_er Fl at arbejde eller kan kun arbejde på delfd. Arbejdet skal kunne FlreTelæges individuelt og må hverken være fysisk eller psykisk belastende.

73 Kost og vægt PaFenter med hjertesvigt har et øget protein- og kaloriebehov. Pt. i NYHA klasse II- IV anbefales dagligt at spise 1,2 1,5 g. protein pr kg kropsvægt, svarende Fl mellem g for en person, der vejer 70 kg. Voksende evidens for at indtagelse af fede fisk/fiskeolie kan være med Fl at forbedre overlevelsen blandt hjertesvigtspafenter. WHO anbefaler at du max. får 6 g salt om dagen. For pt.i NYHA klasse I- II uden behov for diurefka er der ingen væskerestrikfon. Hos pafenter med svær Fl meget svær (NYHA klasse III- IV) hjertesvigt med væskeophobning, bør det daglige væskeindtag ikke oversfge 1,2-1,5 liter. ECS anbefaler vægtredukfon ved BMI over 30. Amerikanske anbefalinger indbefater ikke vægtab med mindre BMI er over 40. Bedste overlevelse ses ved et BMI på mellem 30 og 32

74 VægTab Ufrivilligt vægtab er en stærk prædiktor for øget dødelighed blandt hjertesvigtspafenter. kardial kakeksi som 6% ufrivilligt vægtab (som ikke er væske) over en periode på 6 måneder. Rammer 15-30% Ved kardiel kakeksi mistes både muskelmasse, total fedtmasse og knoglemineral densitet. Giver en væsentlig forværring af prognosen og det sfller særlige krav Fl kosfndtaget. Hyppige energitæte små målfder Fokus bør være på at dække energibehovet, hvilket bl.a. kan opnås ved øget indtag af fedt (øget energidensitet). Det er ikke dokumenteret i literaturen, om dete bør være i form af mætet eller umætet fedt. Mad til patienter med hjertesvigt, februar 2011, Hjerteforeningen. Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

75 Mekanismer for vægtab ved hjertesvigt Ændringer i metabolismen: pafenter med hjertesvigt har signifikant højere hvilestofski_e, og at dete øges med øget sværhedsgrad af sygdommen. Nedsat optagelse af næringsstoffer: En række fysiologiske ændringer i fordøjelsessystemet fører Fl nedsat optagelse af både fedt og protein samt vitaminer og mineraler. U&lstrækkeligt kos&ndtag: Mange hjertesvigtpafenter er småtspisende på grund af kvalme, appeftløshed eller madlede. - ødemer i de indre organer (lever, mavesæk, tarm etc.) - obs8pa8on: fysisk inakfvitet eller indtag af medicin som diurefka. Inflamma&on og oxida&v stress: Hos svært syge ses hormonelle forandringer og et højere hormonelt stressrespons og inflammafon, som også medfører appeftløshed.

76 Bevar overblikket Beslut før problemet opstår Plan for medicinsk behandling Invasiv udredning/revaskularisering Elektromekanisk behandling Transplantation, heartmate Vær forberedt på at der kommer et tidspunkt hvor alle muligheder er udtømte

77 Behandlingsmål over Fd Symptom kontrol Uayængighed Reduceret morbiditet (hospitalisering) Reduceret dødeliged VigFgst Mindre vigfgt

78 Forskellige behandlingsmål Overlevelse Symptomlindring I II III IV NYHA-klasse

79 Heart Failure Risk Calculator 13 variable

80 Udregning af forventet prognose Eur Heart J (2013) 34 (19):

81 Heart Failure Risk Calculator baseret på 13 parametre Meta- Analysis Global Group in Chronic Heart Failure Pa&ent Results PaFent reference mikkelsen Age 78 Gender Female Diabetes Yes COPD Yes Heart failure diagnosed within the last 18 months Yes Current smoker Yes NYHA class 3 Receives beta blockers Yes Receives ACEi/ARB Yes BMI 35 Systolic blood pressure 95 Crea&nine Ejec&on frac&on Integer Risk of dying Risk of dying Score 35 within 1 year: 36.9% within 3 years: 69.2% Eur Heart J (2013) 34 (19):

82 PaFent Reference Hansen Jensen Age Gender Male Male Diabetes No No COPD No No Heart failure diagnosed within the last 18 months Yes Current smoker No No NYHA class 2 3 Receives beta blockers Yes no Receives ACEi/ARB Yes no BMI Yes Systolic blood pressure CreaFnine EjecFon fracfon Sum point Mortalitetsrisiko 1 år 6,3% 13.4% Mortalitetsrisiko 3 år 16% 31,6%

83 Hjertesvigt Har enorm stor indvirkning på overlevelse og livskvalitet. Risikoen for at dø bliver betydeligt mindre, når pafenten får den rete behandling. E_er nogle måneder, når behandlingen er iværksat, falder dødeligheden Fl ca. 5 procent om året. Moderne hjertesvigtbehandling øger overlevelsen med 1 år. 1- års mortaliteten er ca. 20% e_er diagnosen er sfllet. Op mod 50% 1- års mortalitet blandt de mest syge. Ca. halvdelen af alle CHF pafenter er døde e_er 4 år. Men dete gennemsnitstal siger ikke meget for den enkelte pafent.

84 Forskelle i Fdsfaktor for og svingninger i funkfonstab

85 WHO s definifon af paliafv indsats Flbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræ_er livet og opfater døden som en naturlig proces Flstræber hverken at fremskynde eller udsæte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter Flbyder en støtefunkfon for at hjælpe pafenten Fl at leve så akfvt som muligt indfl døden Flbyder en støtefunkfon Fl familien under pafentens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret Flnærmelse for at imødekomme behovene hos pafenterne og deres familier, inklusive støte i sorgen om nødvendigt har Fl formål at fremme livskvaliteten og kan også have posifv indvirkning på sygdommens forløb kan indsænes 8dligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikafoner

86 Hjertesvigt den pallia8ve fase organiseres i 3 niveauer En Fdlig palliafv fase, hvor der er fokus på behandling af den kroniske sygdom (varer typisk år) Chronic disease management En sen palliafv fase med understøtende behandling og palliafon (varer typisk måneder) Suppor8ve and Pallia8ve Care Phase En terminal fase (varer typisk dage Fl uger) Terminal Care Phase

87 Tidsfaser i pafen orløbet Det behøver ikke være et enten eller scenarie

88 Vælg strategi

89

90 Sygdomsprogression e8ske krav og medinddragelse Åbenhed om prognose, forventninger og behandlingstiltag Patienten skal naturligvis have viden om sygdommens alvorlighed Samtale omkring livskvalitet vs livslængde Give køb på dokumenteret behandling Forberede forløbet Tale om/iværksætte inaktivering ICD Snak om genoplivning når det vurderes, at der er hastig progression af tilstanden Numerisk forudsigelse har kun mening for grupper Specielt svært for hjertesvigtpatienter Hvis patienten insisterer, så giv brede skøn uden at opgive håb

91 Hvad skal man sige, hvis patienten ikke spørger?

92 Der var en ting min mor frygtede, og det var at skulle dø på et hospital.. Det er intimt at dø og det er uværdigt, at tre andre patienter og deres Pårørende kan komme og beskue den døende kæmpe sig igennem de sidste timer. Det havde gjort dybt indtryk på hende. Hver gang hun ikke fik hjælp af maskinerne, svævede hun mod døden, og den smerte hun gennemgik, hver gang maskinerne hjalp hende tilbage til igen, oplevede vi som et voldsomt overgreb. Nu lå hun her, mens hendes største frygt var ved at blive en realitet.

93 Den sidste Fd TerminalFlskud Kontakt Fl paliafvt team og Hospice Død i hjemmet Åben indlæggelse Undgå diagnosfsk og terapeufsk overkill Samtale med præsten Lindring: AnxiolyFka,Morfika,Hjemmeilt, intermiterende inotropi,prednisolon

94 AfsluTende bemærkning om palliafv fase PaFenterne har komplekse problemsfllinger, det tager Fd at håndtere og/eller løse Indsatsen kan udelukkende ydes, hvis der er afsat Flstrækkelig Fd og ressourcer At vi betragter det som en fælles udfordring ligegyldigt hvor i systemet vi befinder os At palliafon får samme opmærksomhed og presfge, som livreddende og livsforlængende behandling - vi skal kunne rumme hele forløbet som sundhedsprofessionelle.

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version):

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker,

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Kampagner i Hjerteforeningen. Fredag den 4. april 2014

Kampagner i Hjerteforeningen. Fredag den 4. april 2014 Kampagner i Hjerteforeningen Fredag den 4. april 2014 Agenda Præsentation af os alle sammen Om kampagner og kampagnearbejde fra Hauser Plads Ny hjertesvigtkampagne Lokale aktiviteter i forbindelse med

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

HEART FAILURE. Hjertesvigt

HEART FAILURE. Hjertesvigt 5 HEART FAILURE Hjertesvigt Sådan kan dr. Raths Cellular Health anbefalinger hjælpe patienter med hjertesvigt og supplerende behandling Fakta om hjertesvigt Dr. Raths anbefalinger vedrørende cellesundhed

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere