Hjertesvigt Patientforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjertesvigt Patientforløb"

Transkript

1 Hjertesvigt Patientforløb hjertesvigtklinik Kirsten V. Mikkelsen, Funktionsansavrlig overlæge Hjertesvigtklinik kardiologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

2 Hjertesvigt en sygdom med mange ansigter Slutstadiet af andre hjertesygdomme En sygdom med faser der kræver en differentieret sundhedsfaglig tilgang En sygdom, der kræver en teambaseret indsats

3

4 De 4 hjertekamre og hjerteklapper

5 Højre og venstre kranspulsårer

6 Kronisk hjerteinsufficiens Ca lever med diagnosen diagnosen hjertesvigt (A diagnose) i DK. Ca har hjertesvigt uden at vide det. Rapport Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. December 2010

7 NydiagnosFceret hjertesvigt (CHF) Ca får diagnosen årligt i DK Rapport Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. December 2010 Gennemsnitsalderen for dem, der rammes af hjertesvigt, er 72 år for mænd og 78 år for kvinder.

8 Risikoen for at få CHF sfger med alderen Lloyd-Jones et al Circulation 2002 Cumulative risk Cumulative risk % % Men Women Ca. 20% af befolkningen udvikler hjertesvigt i løbet af deres levetid

9 Hjertesvigt organisa8on og kvalitet Hjertesvigt er en alvorlig, kronisk sygdom, der griber drasfsk ind i den enkeltes liv, hvad enten man selv er ramt, eller en af de nærmeste er. HjertesvigtpaFenter følges typisk i Hjertesvigtklinikker på Hospital med team funkfon med læger, specialsygeplejersker og med samarbejde med terapiafdeling og diæfster - ca. 30 klinikker i DK. Tilbydes udredning og et rehabiliteringsprogram med pafentundervisning omkring sygdom og behandling, indsflling af behandling, fysisk træning, vejledning om livssfl og ernæring. Krav Fl håndtering af hjertesvigt er anført specifikt i Den Danske Kvalitetsmodel og i Dansk Hjertesvigt Database (Fdligere NIP) Hjerteforeningen lancerede maj 2014 en femårig kampagne, som sæter fokus på hjertesvigt.

10 Hjertesvigt i DK Hjertesvigt er nu en af de hyppigste årsager Fl indlæggelse Der er godt indlæggelser årligt pga. hjertesvigt. Indlæggelserne er fordelt på personer, hvor indlæggelser er førstegangsindlæggelser. En hjertesvigtpafent er indlagt i gennemsnit 6,5 dage om året, og samlet er hjertesvigt årsag Fl knap sengedage om året. Ser man på de indlæggelser, fordeler de indlagte pafenter sig i aldersgrupper således: 75+ år: ca. 60 % år: ca. 23 % år: ca. 16% <25 år: ca. 1 % En indlæggelse for hjertesvigt koster i gennemsnit kroner. Behandlingen af hjertesvigt anslås at beløbe sig Fl en Fl to procent af de samlede sundhedsudgi_er.

11 Hjertesvigt Defini&oner: RedukFon af hjertets formåen med objekfve påviselige ændringer i hjertets anatomi eller funkfon i hvile. HF- ref (reduceret EF) HF- pef (bevaret EF) Klinisk syndrom karakteriseret ved komplekse patofysiologiske mekanismer. Kardinal symptomer: - dyspnø (åndenød). - abnorm trætbarhed ved fysisk akfvitet. - væskeretenfon stase - væske på lungerne pleura eksudat - væske i lungehulen ascites - væske i bughulen perifere/deklive ødemer - hævede ben

12 Hvordan sflles diagnosen Mange Flstande giver åndenød- som er hovedsymptomet ved hjertesvigt: Rygerlunger Overvægt Dårlig form Man kan kun udelukke/sflle diagnosen hjertesvigt ved at Flbyde ekkokardiografi (ultralyd af hjertesvigt) Egen læge eller en hospitalsafdeling kan henvise Fl udredning i et pakkeforløb. Pakkeforløbet starter med henvisningen, der angiver begrundet mistanke om hjertesvigt og følges op med udredning, diagnose, behandling og rehabilitering. Der indledes med ekkokardiografi enten på hospital eller hos prakfserende speciallæge i kardiologi, senest 7 hverdage e_er henvisning er modtaget.

13 Diagnosen hjertesvigt Kræver billede dokumentafon - I det daglige EKKOKARDIOGRAFI Svigtende pumpefunktion HF-rEF Bevaret pumpe, men højt fyldningstryk HF-pEF

14 Ved kronisk hjertesvigt kan hjertemusklen være enten stiv eller slap Den systoliske funktion kontraktionsevnen bedømmes i klinisk praksis ved venstre ventrikels Uddrivningsfraktion (engelsk: Ejection fraction - i daglig tale "EF"), som beregnes ved at dividere slagvolumenet med det slutdiastoliske volumen -"hvor meget drives der ud af hovedkammeret pr hjerteslag. Hvis EF er reduceret til 2/3 af det normale taler man om systolisk hjertesvigt (EF 40%) Der er ikke et tilsvarende enkelt mål for diastolisk funktion

15 Iskæmisk hjertesygdom Hypertension Klapsygdom Dilateret kardiomyopati Hjerteinsufficiens Årsager Hypertrofisk kardiomyopati Takykardiudløst Aflejringsygdom Senfølger til myokarditis Toksisk påvirkning Medfødt hjertesygdom Hos ca.30% kan man ikke umiddelbart identificere årsagen

16 Hjertesvigt og NYHA- klasser gradering e;er grad af åndenød NYHA I j Ingen begrænsning ved almindelig akfvitet NYHA II Symptomer ved moderat Fl hård fysisk akfvitet NYHA III Symptomer ved letere fysisk anstrengelse som fx at tage tøj af og på, rede seng, gå i bad, gang på trapper til mindre end anden sal NYHA IV Symptomer i hvile

17 Sådan oplever pafenterne det o_est men med stor varia8on

18 Aglaring af symptomer Høje venstresidige fyldningstryk - FunkFonsdyspnø - Ortopnø (man kan ikke få vejret, når man ligger ned) Høje højresidige fyldningstryk - Ascites (væske i bughulen) - Kvalme hurfg mæthed - Ubehag ved foroverbøjning Hypoperfusion (lav gennemblødning) - Træthed - Cerebrale symptomer- træghed, uklar - Kølige ekstremiteter

19 Klinisk klassifikation baseret på symptomer og kliniske fund Vævsgennemblødning Tør & varm Tør & kold Våd & varm Våd & kold Lungestase Stabile Oftest ambulante ustabile

20 Aspekter i et Hjertesvigt forløb Sørg for at have en plan Plan for medicinsk behandling DiagnosFsk aglaring: iskæmitest (årforkalkningssygdom) Holtermonitorering (registrering af hjerterytme) (Evt hjertekateriasafon og biopsi) Revaskularisering (PCI, CABG) Rehabilitering med pafentundervisning, kompetenceudvikling, træning, kostvejledning Elektromekanisk behandling (ICD, CRT) TransplantaFon/ Assist device (LVAD) StøTe og omsorg Der kommer et Fdspunkt hvor alle muligheder er udtømte

21 Hjertesvigt en progredierende sygdom

22 Landevindinger indenfor behandling af hjertesvigt Evidensbaseret behandling med klasse IA rekommendafon: Blokering af Renin Angionsin aldosteron systemet: acehæmmere- angiotensin II hæmmere Betablokkere Aldosteronantagonister Sinusknudehæmmer ICD- hjertestøder/hjertestarter CRT- synkronisering og dermed opfmering af pumpefunkfon. Udvikling og implementering af internafonale guidelines Udvikling og implementering af Hjertesvigtklinikker lokalt med mulighed for tæt kontakt og opfølgning.

23 The predicted effects on survival of sequentially adding medications and an ICD for a heart failure patient with an annual mortality of 20% Adding an ACE inhibitor (ACEI), a β-blocker, an aldosterone (Aldo) blocker, and an ICD decreases the annual mortality by 70% (20% to 6%) Levy W C et al. Circulation 2006;113: Copyright American Heart Association

24 Nøglebudskaber I Kronisk hjertesvigt udgør et meget bredt klinisk spektrum, fra tavs hjertesvigt til invaliderende hjertesvigt, hvilket vanskeliggør diagnosticering. Anamnese, objektiv undersøgelse og simple test er af beskeden værdi. Ekkokardiografi er uomgængelig i udredningen af patienten suspekt for hjertesvigt. Forekomsten af kronisk hjertesvigt og behovet for hospitalisering har været markant stigende, hvilket belaster hospitalsvæsenet betragteligt. Dødeligheden ved kronisk hjertesvigt er på niveau med maligne sygdomme. Jo tidligere man kommer i behandling, des større er chance er der for flere og bedre leveår med hjertesvigt.

25 Svigtende pumpe Svigtende pumpe er karakteriseret ved Fltagende højt fyldningstryk (preload- en sfv ballon) og faldende slagvolumen

26 Faktorer af betydning for hjertets minutvolumen Minutvolumen cardiac output slagvolumen X hjertefrekvens Fyldningstryk Preload kontrakflitet Perifer modstand A;erload

27 Kroppen kompenserer Når hjertes pumpefunkfon rammes, reagerer kroppen blandt andet ved at: øge pulsen trække blodkarrene sammen 8lbageholde væske i kroppen DeTe sker for at øge blodtrykket, så gennemblødningen af kroppens organer opretholdes. Denne mekanisme foregår automafsk, idet kroppen udskiller og akfverer hormoner. Kroppens reakfon er en her og nu kompensafon, men er samfdig en øget belastning for hjertet, som er uhensigtsmæssig på langt sigt.

28 Det svigtende hjerte Hvis kontrakfonsevnen a_ager (EF bliver mindre), kræves en større fyldning af hjertet for at uddrive det samme slagvolumen. Man kan kompensere for en a_agende kontrakflitet gennem en forøgelse af hjertefrekvensen og ved at øge fyldningen af hjertet i fyldningsfasen - diastolisk fyldning. En øgning af pulsen agorter fyldningsfasens varighed og sammen med en større fyldning øges på længere sigt det diastoliske fyldningstryk,det øgede fyldningdtryk medfører gradvist Fltagende lungestase og ledsagende åndenød i sfgende grad. Hvis - eller når - højre hjertehalvdel bliver medinddraget i hjertesvigtet, fører det øgede fyldningstryk Fl et øget venetryk og dermed Fl perifere ødemer

29 Behandlingsprincip Kun ved akut svigt eller dekompenseret kronisk svigt refraktært for reduktion i preload og afterload Stimulere pumpeevnen Inotropibehandling Reducere afterload Vasodilatation Reducere preload Venodilation Diuretisk behandling Aflastning af hjertet

30 Neurohormonal aktivering Natriuretiske peptider Renin- Angiotensin-Aldosteron Endothelin katekolaminer Vasodilatation Natriurese/Diurese Antifibrotisk antimitogen Vasokonstriktion Natrium og vand retention, Hypertrofi Fibrose, Acceleret apoptose, Sympaticus aktivering Ace-hæmmer, ARB Spirix, inspra Betablokkere

31 Nøglebudskaber - II Ved kronisk hjertesvigt ændres venstre ventrikels geometri/ arkitektur pga. remodelleringsprocesser som omfatter infarktekspansion, regional hypertrofi og ventrikeldilatation. Som en konsekvens af myokardieskaden aktiveres det sympatiske nervesystem og renin-angiotensin-aldosteron systemet (RAAS), hvilket på lang sigt er skadeligt. Den neuroendokrine-dysaktivering kan i et vist omfang modvirkes af de natriuretiske peptider ANP og BNP og ved hjertesvigt behandling.

32 Behandlingsoversigt Livsforlængende, hjertestyrkende behandling medicin i måldoser mekanisk behandling Symptom lindring Medicinsk behandling Samtaler og støte/trøst - netværk PaFentundervisning- kompetenceudvikling

33 Livsforlængende, hjertestyrkende behandling Man starter med medicin i små doser. Dosis opjusteres gradvist med sigte på at nå en internafonalt fastsat mål dosis. IndsFlling af behandling varer typisk 6 mdr. Justeringen fortsæter også selvom det umiddelbart går godt. Startes i for store doser eller øges dosis for hurfgt - tolereres behandlingen dårligt. PaFenterne kan opleve svimmelhed, forværret træthed (puls og blodtryks effekt- her og nu effekt) og/eller der kan ske en ikke hensigtsmæssig påvirkning af nyrefunkfonen. Meget vigfgt at informere om behandlingens langfdssigte. Det er ikke en her og nu mirakel kur- men på lang sigt styrker behandlingen hjertet og stabiliserer og udskyder Fdspunkt for terminalt hjertesvigt

34 Medicinsk hjertesvigt behandling Grundbehandling: Ace-hæmmer Beta-blokker Spirix/inspra (NYHA II eller højere) Suppleres ofte med: Diuretika Procorolan Angiotensin II hæmmer (ARB) Digoxin. Isodur Isodur og hydralazin

35 Renin Angiotensin Aldosteron System Renin stimulus: Renal hypoperfusion Nedsat clorid tilbud i macula densa Øget ß1- adrenerg aktivitet

36 ACE- hæmmer Klasseeffekt Engangsdosering Fuld dosis Reducerer morbiditet (sygelighed) med 25-40% Reducerer mortalitet (dødelighed) med 25-30% Reducerer død pga progredierende CHF

37 ARB Ikke dokumenteret klasseeffekt. - candesartan (atacand) eller eller valsartan (Diovan) eller losartan - Start dosis candesartan 4 mg. Måldosis 32 mg x 1 - Start dosis valsartan 40 mg. Måldosis 160 mg x 2. kun losartan får generelt Flskud derfor er det tvunget 1. førstevalg. Måldosis 150 mg x1. AlternaFv ved ACE- hæmmer intolerans ved HF ( NYHA II- IV). Supplement Fl Fl pafenter der på ACE- hæmmer og beta- blokker behandling er i NYHA II- IV, hvis de ikke tåler spironolakton eller eplerenone. Behandles med ACE- hæmmet, beta- blokker og ARB skal der ikke behandles med spironolakton.

38 Beta- blokkere Ikke- klasseeffekt. Hæmning af sympafcus akfvering. Tillæg Fl ACE- hæmmer +/- diurefka. Start med lille dosis gå langsomt fremad. Stabile ptér i NYHA- klasse II- III og IV. Hindrer primært arytmi død. Reducerer mortalitet med 35%. Reducerer morbiditeten med 35%.

39 Beta-blokkere, der er testet i hjertesvigtsstudier

40 Beta-blokker behandling Effektiv men besværlig klinisk bedring måneder klinisk forværring Suppler med diuretika i denne fase I klinisk praksis 0 opnår 1 2 kun halvdelen 3 4 af patienterne en passende 9 10 pulsfald på den betablokker dosis de ender på

41 Aktiverer RAAS samt sympatikus Vanddrivende medicin Diure8ka Beskeden evidens for prognoseændring Men er der et væskeproblem virker det prompte!!! Man skal passe på med både at over og underdosere!!! Hold øge med vægten dagligt og væsketal regelmæssigt

42 DiureFka behandling Loop-diuretika Furosemid (Furix, Diureal, Lasix) Bumetanid (Burinex) Thiazid Bendroflumethiazid (Centyl) Hydrochlorothiazid (Dichlotride) Evt thiazidlignende stof metolazon (zaroxolyn). Kalium-besparende Spironolacton (Spirix, Spiron, Hexalacton) Eplerenone (Inspra)

43 Diure&ka Furosemid- furix overvej retard præparat ved behov for lav dosis. ski_ Fl burinex ved furix resistens. Thiazider Centyl m. KCl sammen med furix- potenferer effekten hvis ikke prøv med zaroxylin- specialist opgave med tæt monitorering Spironolakton spirix (RAAS blokade) ikke diurefske doser - NYHA II- IV og EF< 35% (50) mg - Reducerer morbiditet og mortalitet med 35 og 30% e_er 2-3 mdr. - Bivirkninger: gynækomasf (10%), hyperkaliæmi (1%)

44 Bivirkninger ved diuretika Ø Loop diuretika + thiazid Hypokaliæmi, hyponatriæmi, lyssensibilisering Hypotension. Rebound væskertention ved seponering Appetitløshed, kvalme, muskelsvaghed, hyperurikæmi.! Spironolacton Hyperkaliæmi, gynækomasti,menstruationsforstyrrelser, dyspepsi, diarre, kvalme, opkastning

45 Sammenfatning Diure8ka ved hjertesvigt Ø Ved mild CHF ingen eller thiazid diuretika Ø Diuretika behov er sjældent statisk Ø Overvej brug af loop diuretika i Retard form Ø Overvej kombinationer af diuretika Ø Hyppig kontrol af elektrolytter og kreatinin Ø Begræns salt og væskeindtag

46 Aldosteron receptor blokade Spirix og Inspra (spirix)

47 Aldosteron receptor blokade

48 Aldosteron antagonist Anbefaling af generel brug af aldosteronantagonister er rykket op i NYHA klasse II. Bør ikke startes ved kreatininniveau over 170 mikromol/l. Acehæmmer/ARB behandling har højeste prioritet. Lavdosis spironolakton 25 mg (50 mg). Ved bivirkninger søges enkelttilskud til eplerenone Inspra (bevilges) Kreatinin skal monitoreres tæt og behandlingen pauseres ved diarre og dehydrering og stigende creatinin.

49 Digoxin Lindrer symptomerne for de sygeste Hospitaliseringer (%) Placebo Digoxin Måneder

50 Ivabradin- Procoralan en sinusknudehæmmer PaFenter i sinusrytme med fortsate symptomer (NYHA II- IV) trods opfmal hjertesvigtbehandling. EF skal være < 35% på hjertesvigtbehandling. Hjertefrekvens skal være over 75 (70)/min (hvile) uden anden årsag. I klinisk praksis opnår kun halvdelen af pafenterne en passende pulsfald på den betablokker dosis de ender på. PaFenter der oplever ortostafske symptomer, er let inkompenseret og samfdig har påskyndet sinusrytme og som ikke tåler yderligere betablokker pt., har o_e glæde af at opstarte procoralan som supplement Fl betablokker. I mere stabil fase kan e_erfølgende søges opnået en højere dosis af betablokker. Anden årsag Fl sinustakykardi skal overvejes inden opstart f.eks. Thyrotoxikose, hypovolæmi, infekfon og anæmi. Behandlingen reducerer antallet af hospitaliseringer og dødelighed

51 Primary endpoint: composite of CV death or hospitalization for heart failure Cumulative frequency (%) HR (95% CI), 0.82 ( ) p< Placebo - 18% 20 Ivabradine Swedberg K, et al. Lancet 2010;376: Months

52 Nøglebudskaber III Behandlingen af kronisk hjertesvigt er primært medicinsk. Supplerende behandling og undersøgelser afhænger af årsagen til hjertesvigt og anden komorbiditet. Målet for behandlingen er at forbedre prognosen og lindre symptomerne. ACE-hæmmere, beta-blokkere og spironolakton er grundstenene i moderne behandling. ARB kan gives ved ACE-hæmmer intolerans eller ved symptomer trods ACE-hæmmer og beta-blokker behandling, hvis der ikke også gives aldosteronantagonist. Procorolan lægges oven på ved sinusrytme frekvens over 75 i hvile, hvor det vurderes der ikke kan øges yderligere i betablokker eller der allerede gives fuld betablokker dosis. Digoxin kan gives til i NYHA III/IV ved sinusrytme og i alle NYHA klasser ved afli. Diuretika bruges ved væskeretention. Behovet er sjældent statisk.

53 Klinisk klassifikation af akut hjertesvigt Hypertensivt akut hjertesvigt (11%) Lungeødem (16%) Akut dekompenseret kronisk hjertesvigt (65%) AKS og hjertesvigt * Kardiogent Shock (4%) Højresidig hjertesvigt (4%) * Tal for denne kombination ikke angivet

54 Forværret/dekompenseret kronisk HF O_est tale om gradvist forværret Flstand under pågående HF- behandling. Pa&enterne er præget af: - væskeretenfon: lungestase og perifere ødemer. - lavt blodtryk med dårlig perifer cirkulafon Den akuge forværring kan skyldes &lstødende sygdom: infek8on, nefropa8, anæmi, AKS,arytmi, thyreoidea sygdom Indlæggelsesårsager Arytmier InfekFoner Kompliance Angina pectoris Seponering af ACE- hæmmer DiureFka overdosering Digoxin forgi_ning Manglende socialt netværk

55 Behandling af dekompenseret hjertesvigt typisk lidt kold og våd Patientens BT, vævsperfusion ( warm or cold ) og hydreringsgrad ( wet or dry ) er af central betydning for den medicinske behandling. Er det kliniske billede præget af symptomafsk hypotension: - pauser ACE- hæmmer/arb. - Reducer eller seponer evt. betablokker. Er det kliniske billede præget af væskeretenion: - start eller intensiver diurefsk behandling. - er BT > 100 mmhg systolisk, så start NTG- infusion (vasodilatafon). Er hjertefrekvensen Fl strækkeligt reguleret? Behandling af udløsende årsag (infek8on, nefropa8, anæmi.) Husk at lægge opfølgningsplan - på sigt skal HF behandlingen genoptages og den diurefske behandling skal reduceres/seponeres (obs gælder ikke spirix).

56 Mekanisk behandling af hjertesvigt biventrikulær pacemaker - CRT Behandling med CRT er en yderst effektiv behandling, hos en stor del af de symptomatiske patienter med moderat til svær hjertesvigt og et breddeøget QRS kompleks. Der ses eklatant effekt på mortalitet og morbiditet: Markant færre indlæggelser Bedre fysisk formåen (rykker ½-1 NYHA klasse) Bedre livskvalitet Hjertestørrelsen formindskes Pumpefunktion forbedres op til 18 måneder efter anlæggelse

57 Forudsigelse af CRT effekt CRT er en yderst effekfv behandling, hvor der ses eklatant effekt på mortalitet og morbiditet hos en stor del af de symptomafske pafenter med moderat Fl svær hjertesvigt. Evidensen er stærkest: ved sinusrytme lavere EF venstresidigt grenblok, dilateret venstre ventrikel og en QRS varighed >150 ms med venstresidig grenbloksmønster Betydelige hjertesvigt symptomer. Effekten er størst ved dilateret kardiomyopa8 på ikke iskæmisk basis

58 Udvælgelse af pafenter Fl CRT Så opfmal hjertesvigtbehandling som muligt Moderat nedsat pumpefunkfon på behandling (EF 35%) Sinusrytme Fortsat symptomer på hjertesvigt Breddeøget QRS- kompleks: QRS 150 ms ved NYHA klasse II- IV QRS 120 ms henvises Fl yderlige vurdering på center.

59 Venstresidigt grenbloksmønster

60 CRT princip Formålet med behandlingen er at resynkronisere kontraktionen af venstre ventrikel ved konventionel endokardial pacing af højre ventrikel og epikardiel pacing af venstre ventrikel via en paceelektrode indført i en sidegren til sinus coronarius. Ved behandlingen resynkroniseres de to hjertekamre, idet ledningen i højre forkammer mærker hjertets egen forkammerimpuls og via pacemakeren sender signal til både højre og venstre hjertekammer om samtidigt at trække sig sammen.

61 Problemer ved CRT behandling Manglende respons kan ses hos op mod 30 % af pafenterne som CRT behandles. hos ca. 5 % kan sinus coronarius elektroden ikke placeres. Ca. 10% oplever device- relaterede komplikafoner. Rapportering om 0.5% dødsfald i relafon Fl proceduren. OBS fremmedlegeme- infekfonsrisiko

62 Hvem skal Flbydes en Hjertestarter ICD Iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt med svært nedsat pumpefunkfon på opfmal hjertesvigtbehandling primær profylakse Hjertesvigt med ondartet rytmeforstyrrelse (ventrikulær takykardi) sekundær profylakse Danish en dansk undersøgelser som tester om pafenter med hjertesvigt på ikke iskæmisk basis har glæde af en primær profylakfsk ICD.

63 Implanteret ICD ICD registrerer her ventrikulær takykardi.(ondartet tyrme fra hovedkammer) Er programmeret til AntiTakykardiPacing (ATP). Rytmeforstyrrelsen brydes uden stød. Kan også være programmeret til at give stød, hvis ATP ikke er effektiv. Ved flimmer sætter hjertet i stå og der indtræder hjertestop. Registrerer ICD flimmer er den altid programmeret til at give Stød, med mindre man ønsker den ikke skal give stød terminal hjertesvigt.

64 HjertetransplantaFon Assist Device Ved terminalt hjertesvigt Mekaniske hjerter af typen HeartMates er ofte sidste udkald for patienter med hjertesvigt, når et donorhjerte lader vente på sig. På Rigshospitalet er implantation af mekaniske hjerter et behandlingstilbud, der har eksisteret i 16 år forbeholdt de sværest syge hjertepatienter. Godt 60 patienter er opereret. HeartMate II er en pumpe, der pumper blodet kontinuerligt og uden puls rundt i kroppen. Den indsættes lige under hjertet, og fra pumpen udgår et kabel (driveline) på maven, som forbindes med en systemkontrol (controller), som kan bæres i et mavebælte, hvortil der kobles eksterne batterier, der bæres i en sele.

65 Venstre ventrikel assist device (LVAD) Som bro Fl hjertetransplantafon Som desfnafonsterapi Tromboserisiko InfekFonsrisiko Aggressiv hjertesvigtbehandling fortsat Høj risiko for arytmi (svær CHF- evt indsflling af pumpe) Overveje ICD- ikke standard Alle pafenter følges på RH af specielt team. Pumpen kører konfnuerligt indsflles så hjerte aflastes opfmalt

66 Heart mate II (LVAD) Pumpen placeres i maveregionen Forbindes til hjertet med rørsystem Et kabel føres ud gennem huden til en styreenhed, Styreenhed kører på net strøm og er forbundet med 2 batterier. Ladestation

67 HjertetransplantaFon Gennemført gennem godt 35 år Første gang i 1968 i Sydafrika Første transplantation RH 1990 Århus 1994 Mere end 600 patienter er blevet hjertetransplanteret i Danmark siden 1990 Der foretages hjertetransplantationer årligt i DK Tilbydes, når det er eneste mulighed for at leve mere end 1-2 år. Højrisiko procedure - nøje udvælgelse Forudgås af langvarig udredning Kræves tæt kontrol efterfølgende

68 HjertetransplantaFon Langtidsresultaterne er gode. imunosuprimerende behandling guidet af biopsier. De første uger-måneder er den mest kritiske periode. Er man i live 1 år efter transplantation lever man i gennemsnit 15 år. 15% dør i løbet af det første år % er døde efter 10 år.

69 Motion gør livet rart at leve Livskvalitet Sover bedre Bedre humør Man stresser af Bedre koncentration Klarer sig fysisk bedre Ikke så hurtigt træt Regelmæssig træning har vist positiv effekt på den maksimale iltoptagelse, arbejdskapaciteten, det autonome nervesystems aktivitet og endotelfunktionen

70 Fysisk træning Alle pafenter med nydiagnosfceret hjertesvigt har lovmæssigt krav om 12 ugers træning 2 gange ugentligt fysisk træning er i nogle studier vist at kunne reducere dødelighed og antallet af hospitalsindlæggelser. Fysisk træning medfører stafsfsk signifikant bedre livskvalitet og funkfonsniveau. Opstart af træning bør forudgås af sikkerhedstest med registrering af puls, blodtryk og Ekg. Læs Sundhedstyrrelsens NaFonale klinisk retningslinje for hjerterehabilitering 2013 VigFgt at den fysiske træning fortsæter livslangt. For de vægtruede vigfgt med proteinflbud umiddelbart e_er træning kakaomælk/skummetmælk.

71 Gode råd om livssfl vej dig dagligt begræns dit væskeindtag Fl maximalt 1,5-2 liter om dagen specielt når der er behov for vanddrivende medicin. spis kun mad med lavt salfndhold hvil dig i løbet af dagen tag din medicin som ordineret undgå rygning mofoner regelmæssigt følg Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser

72 Hverdagen for hjertesvigt pafenter For mange er det en psykisk belastning af få hjertesvigt. I starten bruges meget Fd på hospitalsbesøg og behandlingskontrol. Bekymring om symptomer, om medicinen og om risikoen for at dø. Mange tanker omkring årsag Fl sygdom og hvorfor sygdommen kom nu. Trods dete, og især takket være medicinen, kan mange pafenter stadig leve et godt liv. Nogle er meget stabile - nogle er meget ustabile. Ca. en tredjedel af pafenterne er fortsat erhvervsakfve, når de udvikler hjertesvigt, og ca. halvdelen kan genoptage arbejde og socialt liv, men måske på et lidt lavere niveau end Fdligere. Blandt pafenter, der ender med at være i NYHA- klasse I og II, vil mange kunne genoptage deres arbejde. PaFenter, der bliver ved at have svære symptomer (NYHA- klasse III og IV), har enten ikke kræ_er Fl at arbejde eller kan kun arbejde på delfd. Arbejdet skal kunne FlreTelæges individuelt og må hverken være fysisk eller psykisk belastende.

73 Kost og vægt PaFenter med hjertesvigt har et øget protein- og kaloriebehov. Pt. i NYHA klasse II- IV anbefales dagligt at spise 1,2 1,5 g. protein pr kg kropsvægt, svarende Fl mellem g for en person, der vejer 70 kg. Voksende evidens for at indtagelse af fede fisk/fiskeolie kan være med Fl at forbedre overlevelsen blandt hjertesvigtspafenter. WHO anbefaler at du max. får 6 g salt om dagen. For pt.i NYHA klasse I- II uden behov for diurefka er der ingen væskerestrikfon. Hos pafenter med svær Fl meget svær (NYHA klasse III- IV) hjertesvigt med væskeophobning, bør det daglige væskeindtag ikke oversfge 1,2-1,5 liter. ECS anbefaler vægtredukfon ved BMI over 30. Amerikanske anbefalinger indbefater ikke vægtab med mindre BMI er over 40. Bedste overlevelse ses ved et BMI på mellem 30 og 32

74 VægTab Ufrivilligt vægtab er en stærk prædiktor for øget dødelighed blandt hjertesvigtspafenter. kardial kakeksi som 6% ufrivilligt vægtab (som ikke er væske) over en periode på 6 måneder. Rammer 15-30% Ved kardiel kakeksi mistes både muskelmasse, total fedtmasse og knoglemineral densitet. Giver en væsentlig forværring af prognosen og det sfller særlige krav Fl kosfndtaget. Hyppige energitæte små målfder Fokus bør være på at dække energibehovet, hvilket bl.a. kan opnås ved øget indtag af fedt (øget energidensitet). Det er ikke dokumenteret i literaturen, om dete bør være i form af mætet eller umætet fedt. Mad til patienter med hjertesvigt, februar 2011, Hjerteforeningen. Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

75 Mekanismer for vægtab ved hjertesvigt Ændringer i metabolismen: pafenter med hjertesvigt har signifikant højere hvilestofski_e, og at dete øges med øget sværhedsgrad af sygdommen. Nedsat optagelse af næringsstoffer: En række fysiologiske ændringer i fordøjelsessystemet fører Fl nedsat optagelse af både fedt og protein samt vitaminer og mineraler. U&lstrækkeligt kos&ndtag: Mange hjertesvigtpafenter er småtspisende på grund af kvalme, appeftløshed eller madlede. - ødemer i de indre organer (lever, mavesæk, tarm etc.) - obs8pa8on: fysisk inakfvitet eller indtag af medicin som diurefka. Inflamma&on og oxida&v stress: Hos svært syge ses hormonelle forandringer og et højere hormonelt stressrespons og inflammafon, som også medfører appeftløshed.

76 Bevar overblikket Beslut før problemet opstår Plan for medicinsk behandling Invasiv udredning/revaskularisering Elektromekanisk behandling Transplantation, heartmate Vær forberedt på at der kommer et tidspunkt hvor alle muligheder er udtømte

77 Behandlingsmål over Fd Symptom kontrol Uayængighed Reduceret morbiditet (hospitalisering) Reduceret dødeliged VigFgst Mindre vigfgt

78 Forskellige behandlingsmål Overlevelse Symptomlindring I II III IV NYHA-klasse

79 Heart Failure Risk Calculator 13 variable

80 Udregning af forventet prognose Eur Heart J (2013) 34 (19):

81 Heart Failure Risk Calculator baseret på 13 parametre Meta- Analysis Global Group in Chronic Heart Failure Pa&ent Results PaFent reference mikkelsen Age 78 Gender Female Diabetes Yes COPD Yes Heart failure diagnosed within the last 18 months Yes Current smoker Yes NYHA class 3 Receives beta blockers Yes Receives ACEi/ARB Yes BMI 35 Systolic blood pressure 95 Crea&nine Ejec&on frac&on Integer Risk of dying Risk of dying Score 35 within 1 year: 36.9% within 3 years: 69.2% Eur Heart J (2013) 34 (19):

82 PaFent Reference Hansen Jensen Age Gender Male Male Diabetes No No COPD No No Heart failure diagnosed within the last 18 months Yes Current smoker No No NYHA class 2 3 Receives beta blockers Yes no Receives ACEi/ARB Yes no BMI Yes Systolic blood pressure CreaFnine EjecFon fracfon Sum point Mortalitetsrisiko 1 år 6,3% 13.4% Mortalitetsrisiko 3 år 16% 31,6%

83 Hjertesvigt Har enorm stor indvirkning på overlevelse og livskvalitet. Risikoen for at dø bliver betydeligt mindre, når pafenten får den rete behandling. E_er nogle måneder, når behandlingen er iværksat, falder dødeligheden Fl ca. 5 procent om året. Moderne hjertesvigtbehandling øger overlevelsen med 1 år. 1- års mortaliteten er ca. 20% e_er diagnosen er sfllet. Op mod 50% 1- års mortalitet blandt de mest syge. Ca. halvdelen af alle CHF pafenter er døde e_er 4 år. Men dete gennemsnitstal siger ikke meget for den enkelte pafent.

84 Forskelle i Fdsfaktor for og svingninger i funkfonstab

85 WHO s definifon af paliafv indsats Flbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræ_er livet og opfater døden som en naturlig proces Flstræber hverken at fremskynde eller udsæte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter Flbyder en støtefunkfon for at hjælpe pafenten Fl at leve så akfvt som muligt indfl døden Flbyder en støtefunkfon Fl familien under pafentens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret Flnærmelse for at imødekomme behovene hos pafenterne og deres familier, inklusive støte i sorgen om nødvendigt har Fl formål at fremme livskvaliteten og kan også have posifv indvirkning på sygdommens forløb kan indsænes 8dligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikafoner

86 Hjertesvigt den pallia8ve fase organiseres i 3 niveauer En Fdlig palliafv fase, hvor der er fokus på behandling af den kroniske sygdom (varer typisk år) Chronic disease management En sen palliafv fase med understøtende behandling og palliafon (varer typisk måneder) Suppor8ve and Pallia8ve Care Phase En terminal fase (varer typisk dage Fl uger) Terminal Care Phase

87 Tidsfaser i pafen orløbet Det behøver ikke være et enten eller scenarie

88 Vælg strategi

89

90 Sygdomsprogression e8ske krav og medinddragelse Åbenhed om prognose, forventninger og behandlingstiltag Patienten skal naturligvis have viden om sygdommens alvorlighed Samtale omkring livskvalitet vs livslængde Give køb på dokumenteret behandling Forberede forløbet Tale om/iværksætte inaktivering ICD Snak om genoplivning når det vurderes, at der er hastig progression af tilstanden Numerisk forudsigelse har kun mening for grupper Specielt svært for hjertesvigtpatienter Hvis patienten insisterer, så giv brede skøn uden at opgive håb

91 Hvad skal man sige, hvis patienten ikke spørger?

92 Der var en ting min mor frygtede, og det var at skulle dø på et hospital.. Det er intimt at dø og det er uværdigt, at tre andre patienter og deres Pårørende kan komme og beskue den døende kæmpe sig igennem de sidste timer. Det havde gjort dybt indtryk på hende. Hver gang hun ikke fik hjælp af maskinerne, svævede hun mod døden, og den smerte hun gennemgik, hver gang maskinerne hjalp hende tilbage til igen, oplevede vi som et voldsomt overgreb. Nu lå hun her, mens hendes største frygt var ved at blive en realitet.

93 Den sidste Fd TerminalFlskud Kontakt Fl paliafvt team og Hospice Død i hjemmet Åben indlæggelse Undgå diagnosfsk og terapeufsk overkill Samtale med præsten Lindring: AnxiolyFka,Morfika,Hjemmeilt, intermiterende inotropi,prednisolon

94 AfsluTende bemærkning om palliafv fase PaFenterne har komplekse problemsfllinger, det tager Fd at håndtere og/eller løse Indsatsen kan udelukkende ydes, hvis der er afsat Flstrækkelig Fd og ressourcer At vi betragter det som en fælles udfordring ligegyldigt hvor i systemet vi befinder os At palliafon får samme opmærksomhed og presfge, som livreddende og livsforlængende behandling - vi skal kunne rumme hele forløbet som sundhedsprofessionelle.

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Lars Videbæk Hjertesvigtklinikken Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerteinsufficiens Hjertesvigt Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Holdtimer Forår 2011 Niels Henrik Vinther Krarup Opgave 1 Peter er 60 år gammel, og har haft en blodprop i hjertet. Han klager nu overtræthed træthed, åndenødved

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig? Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens 1. Diuretika + kaliumtilskud 2.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hjertesygdom og seksualitet

Hjertesygdom og seksualitet Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Guide. Sådan får du et sundt hjerte. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Fakta om hjertesvigt. Tegn på hjertesygdom

Guide. Sådan får du et sundt hjerte. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Fakta om hjertesvigt. Tegn på hjertesygdom Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan får du et sundt hjerte Tegn på hjertesygdom Fakta om hjertesvigt Hjertesygdom INDHOLD: Vi overser tegn på hjertesygdom...4-5

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Væskeudskillelse og diure.ka

Væskeudskillelse og diure.ka Væskeudskillelse og diure.ka DSG årsmøde, marts 2011 Disposi.on Hvilke faktorer er bestemmende for væskeudskillelse? Hvordan påvirker diure.ka væskeudskillelsen? 1 Hvilke af nedenstående faktorer kan være

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

DILATERET KARDIOMYOPATI

DILATERET KARDIOMYOPATI Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere