Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Januar

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskrivelse af specialet Specialets udbredning Fremtiden Uddannelsens opbygning Hvorfor vælge geriatri Kurser Forskningstræning geriatrisk forskning Lærings- evalueringsmetoder Målbeskrivelse Medicinsk ekspert: Geriatri Medicinsk ekspert: Endokrinoli Medicinsk ekspert: Gastroenteroli Medicinsk ekspert: Hæmatoli Medicinsk ekspert: Infektionsmedicin Medicinsk ekspert: Kardioli Medicinsk ekspert: Lungemedicin Medicinsk ekspert: Nefroli Medicinsk ekspert: Reumatoli Medicinsk ekspert: Øvrige fælleskompetencer Kommunikator Samarbejder Administrator/Leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel

3 1. Indledning Den praktiske planlægning af uddannelsen i de tre uddannelsesregioner fremgår af de regionale uddannelsesprrammer. Målbeskrivelsen skal anvendes sammen med den individuelle portefølje, som indeholder: Den personlige uddannelsesplan Beskrivelse af afdelingen uddannelsesforhold Notater om klinisk vejledning supervision Den uddannelsessøgendes løbende notater vedrørende udvalgte patientforløb litteraturliste Lb Portefølje Liste til registrering af godkendte mål 3

4 2. Beskrivelse af specialet Geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte kroniske sygdomme, men så med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme aldersforandringer. Det geriatriske speciale arbejder tværfagligt på sygehusene har et nært samarbejde med de praktiserende læger den kommunale sektor, specielt hjemmeplejen. Det geriatriske speciale kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper. Specialet beskæftiger sig med hele det intern medicinske område med områder inden for en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende specialer er de øvrige intern medicinske specialer, gerontopsykiatri, neuroli ortopædkirurgi. Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af akutte kroniske lidelser, aldersforandringer som følge af denne kompleksitet ofte afledte fysiske eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer. Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser, gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år. Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder foregår derfor i et tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod at genoprette fysisk psykisk formåen sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed. Dette nødvendiggør bidrag fra læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter eventuelt diætist socialrådgiver. Symptomerne ved sygdomme hos ældre er på grund af kombinationen af multipatoli alderdomssvækkelse ofte atypiske ytrer sig tit ved aftagende færdigheder. Den geriatriske indsats består i at identificere årsagen til færdighedstabet om muligt at iværksætte relevant undersøgelse behandling med henblik på restitution. Et færdighedstab kan udvikles gradvist, patienten kan henvises til elektiv undersøgelse i ambulatorium, daghospital eller eventuel sengeafsnit. For en del patienter vil færdighedstabet indtræde gradvist, afsløre sig ved pludselige akutte problemer som f.eks: Fald, feber, væskemangel m.m. Karakteristisk for den syge ældre er et stort plejebehov, der oftest nødvendiggør indlæggelse, geriatriske patienter udgør derfor en stor del af akutte indlæggelser i de medicinske afdelinger. Det er vigtigt at identificere den geriatriske patient, idet undersøgelse, behandling genoptræning skal foregå samtidigt for at forebygge yderligere færdighedstab. Det er så vigtigt at være opmærksom på, at den ældres homeostase er svækket, følsomheden overfor sygdom er stor. Den ældre patient tåler derfor dårligt forsinkelser i diagnostik behandling. Restitutionen er på grund af organernes reducerede reservekapacitet længere end hos den ukomplicerede intern medicinske patient. Indlæggelsestiderne for geriatriske patienter er derfor længere end i generelle intern medicinske afdelinger. 4

5 Geriatrisk behandling er evidensbaseret, vigtige effektparametre er forbedret funktionsniveau, mindre afhængighed, færre genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser reduceret mortalitet. Størstedelen af de geriatriske patienter kan udskrives til en selvstændig tilværelse efter endt behandling. 3. Specialets udbredning Der er 21 geriatriske afdelinger i Danmark. Primo 2002 var ansat 39 overlæger registreret 54 speciallæger. Der er på nuværende tidspunkt ingen praktiserende speciallæger i geriatri. De geriatriske afdelinger modtager patienter efter henvisning fra praktiserende læger andre hospitalsafdelinger. Patienter modtages akut, subakut elektivt. Fordelingen mellem de tre grupper varierer afdelingerne imellem. Uddannelsesafdelingerne råder over stationære senge, daghospitaler, ambulatorier de fleste steder geriatriske teams med funktion uden for hospitalsafdelingerne. Specialet er repræsenteret ved de tre universiteter med ét professorat 2 kliniske lektorater ved Københavns Universitet, 1 klinisk lektorat ved Århus Universitet 2 kliniske lektorater ved Syddansk Universitet i Odense.. 4. Fremtiden Den danske befolkning udgjorde i personer, heraf er ældre end 65 år ældre end 80 år. Mortaliteten blandt de ældste har over en årrække været faldende med index 100 år 2000 vil gruppen af 80+ årige være steget til 105% i år 2010, 115% i år 2020, 169% i år procent år 80+ år årstal Figur 1: Fremskrivning af den danske befolkning på baggrund af data fra Danmarks Statistik. År 2000 er INDEX 100 Målgruppen for specialet intern medicin:geriatri vil således vokse betydeligt, i fremtidens sygehusvæsen skal speciallægen i intern medicin:geriatri være tilstede repræsenteret i alle de funktionsbærende enheder der modtager ældre medicinske patienter. 5

6 Behovet for geriatriske speciallæger vil stige betydeligt, med den stigende lægelige specialisering vil sundhedsvæsenet have et stort behov patienterne efterspørge geriatriske speciallæger som mestrer at løse en flerhed af medicinske funktionsmæssige problemer. 5. Uddannelsens opbygning Arbejdet med den geriatriske patient kræver en bred medicinsk viden kompetence. Udover commontrunk kompetencerne kræves særlig viden om sygdomme hos ældre patienter inden for flere af de medicinske specialer, psykiatri, neuroli, dermatoli uroli. Disse krav fremgår af målbeskrivelsen. Den uddannelsessøgende skal tidligt i hoveduddannelsen tilegne sig den geriatriske arbejdsmetode, som den er beskrevet i målet Geriatrisk vurdering. Den uddannelsessøgende skal opnå kendskab til erfaring med geriatriens forskellige organisationsformer arbejdsmåder. Den uddannelsessøgende skal derfor arbejde med akutte, subakutte elektive geriatriske patienter i både stationære sengesafsnit, daghospitaler, ambulatorier geriatriske teams, som beskrevet i målet Geriatriske organisationsformer. Den samlede varighed af hoveduddannelsen common-trunk vil være 60 måneder. Erhvervelsen af de enkelte mål kompetencer i common-trunk i hoveduddannelsen sker løbende samtidigt. Rækkefølgen for opfyldelse af de enkelte mål i hoveduddannelsen vil være individuel afhængig af den enkeltes uddannelsesforløb, rækkefølgen skal fremgå af den individuelle uddannelsesplan. Selvom uddannelsen er målstyret, er tiden en væsentlig parameter for kompetenceudviklingen, som først fremmest sker igennem det daglige kliniske arbejde. 6. Hvorfor vælge geriatri Specialet skal vælges af læger, som finder det fagligt spændende udfordrende at beskæftige sig med hele det intern medicinske sygdomspanorama, som har interesse for sygdomme hos ældre, som ikke har en nihilistisk holdning til aldring svækkelse som har interesse for et tværfagligt samarbejde med sundhedsvæsenets andre personalegrupper. Specialets bredde gør, at mulighederne for at opdyrke praktisere interesseområder er stor. 7. Dansk Selskab for Geriatri (www.danskselskabforgeriatri.dk) Specialets videnskabelige selskab er Dansk Selskab for Geriatri. Selskabet afholder videnskabelige møder er medarrangør af Nordisk Kongres i Gerontoli som afholdes hvert andet år på skift i den nordiske lande. 6

7 Det forventes, at uddannelsessøgende kommende speciallæger engagerer sig i selskabets arbejde, for dels at opbygge eget netværk, dels at bidrage til specialets forsatte udvikling. 8. Kurser Den uddannelsessøgende skal deltage i en række kurser. 8.1: De tværfaglige kurser er obligatoriske for alle specialer: Kursus i kommunikationstræning Kursus i ledelse, administration samarbejde Kursus i pædagik 8.2: Kurser fælles for de medicinske specialer: Kursus i rationel klinisk beslutningsterapi Kursus i rationel farmakoterapi medikamentel iatrenese Kursus i psykiatri neuroli for intern medicinere Kursus i den ældre patient Kursus i akut medicin intensiv terapi Kursus i onkoli for intern medicinere 8.3: Kurser specifikke for intern medicin : geriatri: (max 210 timer, incl. fælleskurser) Gerontoli (4 dage) o Formålet er at den uddannelsessøgende skal opnå nyeste viden om: demrafi, normal aldring, aldringens psykoli, teorier om aldring, molekylær gerontoli, herunder møde forskere inden for disse områder få kendskab til gerontolisk metode, litteratur forskningsmiljøer. o Lovgivning for ældreområdet o Samordning imellem primær- sekundær sektor Geriatrisk vurdering rehabilitering (4 dage) o Formålet er at den uddannelsessøgende skal opnå teoretisk viden om arbejdsredskabet geriatrisk vurdering (assesment), viden om geriatrisk rehabilitering, viden om fysiske psykiske måleredskaber o Formålet er at træne de uddannelsessøgende i brugen af måleredsredskaber udøvelse af geriatrisk vurdering. Sygdomme hos den ældre patient (4 + 4 dage) o Formålet er at den uddannelsessøgende skal opnå nyeste viden om diagnostik behandling af sygdomme funktionstab hos ældre: instabilitet, fald, demens, delirium, iatrenese, polyfarmaci, bevægeapparatet, cardioli, dermatoli, endokrinoli, gastroenteroli, neuroli, onkoli, uroli o Formålet er ved praktiske øvelser at træne den uddannelsessøgende i identifikation behandling af sygdomme hos den geriatriske patient. De speciale specifikke kurser afholdes som landsdækkende kurser fordelt over en periode på 3 år. Kurserne tilrettelægges af Dansk Selskab for Geriatri. 9. Forskningstræning geriatrisk forskning Forskningstræning skal skabe baggrund for udvikling bevarelse af et vidensbaseret sundhedsvæsen. Forskningstræningen skal sikre: at alle speciallæger har kompetence til at identificere overføre relevante forskningsresultater til sundhedsvæsenets drift. at alle speciallæger har erhvervet færdigheder til en livslang løbende opretholdelse af vidensniveauet 7

8 Forskningstræningen er en integreret del af hoveduddannelsen skal være klinisk speciale orienteret. Forskningstræning omfatter formulering af et projekt, udarbejdelse af protokol, gennemførelse af projektet afsluttende mundtlig skriftlig afrapportering. Der er ikke krav om publikation. Den samlede tidsramme er 12 uger. Ugerne vil typisk være spredt over en længere periode i hoveduddannelsen. Hovedvejleder udpeger sammen med den uddannelsessøgende en vejleder for forskningstræningen. Aftalerne skal fremgå af uddannelsesplanen. Specialets uddannelsesgivende afdelinger udarbejder hvert år i regi af Dansk Selskab for Geriatri et idékatal over projekter. Samme projekt kan etableres ved flere afdelinger. Samarbejde er tilladt, men den enkelte uddannelsessøgendes bidrag skal fremgå tydeligt. Afrapportering kan foregå ved møde arrangeret af Dansk Selskab for Geriatri. Der er særdeles gode muligheder for at deltage i, eller selv at arbejde med egentlige forskningsprojekter. I tilslutning til de tre universitetsafdelinger findes tværfaglige forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af den normale aldring sygdomme hos gamle. Ved flere af de geriatriske afdelinger foregår ligeledes klinisk forskning. Et forskningsprojekt vil ofte kunne erstatte den obligatoriske forskningstræning. 10. Lærings- evalueringsmetoder 10.1 Kolonnen anviser forskellige læringsmuligheder. Ikke alle læringsmetoder skal benyttes. Kombinationen af læringsmetoder vil fremgå af den enkeltes uddannelsesplan. Afdelingsinstruks anvende eksisterende afdelingsinstruks Fokuseret klinisk ophold er et kortere ophold i andre afdelinger mhp. opnåelse af særlige delkompetencer. Kursus deltagelse i obligatorisk kursus (common-trunk / speciale specifikt). Portefølje den uddannelsessøgendes redskab til systematisering dokumentation af læring erhvervelse af kompetencer. Læringsdagb den uddannelsessøgendes egne notater til f.eks. registrering af kliniske forløb som kan indgå i de løbende r med vejleder. i klinisk arbejde: Den uddannelsessøgende deltager i det daglige arbejde. i moderne forstand er reflekterende læring med erfarne kolleger/vejleder under udførelse af arbejde. Den uddannelsessøgende skal demonstrere stigende kompetence prressionen skal være synlig, ved at den uddannelsessøgende efterhånden kan arbejde selvstændigt, påtage sig ansvar vejlede andre. 8

9 er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. Det omfatter læsning af faglitteratur, lærebøger, faglige møder kongres deltagelse. Dokumenteres i porteføljens litteraturliste. Udarbejdelse af skriftligt materiale: læring gennem udarbejdelse af skriftligt materiale (instruks-, informations-, eller undervisningsmateriale). Varetage undervisning læring gennem undervisning af andre. Dokumenteres i porteføljen Kolonnen evaluering angiver på hvilken måde det enkelte mål skal evalueres. Målet godkendes som en helhed. Datoen for slutevalueringen skal fremgå af porteføljen. Ved løbende kontakt refleksion med vejlederen vurderer denne bredden prressionen i den uddannelsessøgendes kompetencer. Formålet med den løbende kontakt er at give den uddannelsessøgende feed-back på læring vejlede den uddannelsessøgende hen imod den endelige målopfyldelse. Rammer vilkår for den løbende kontakt imellem uddannelsessøgende vejleder fremgår af den enkeltes uddannelsesprram. Evalueringsmåder: : Uddannelsessøgende vejleder gennemgår en række patientjournaler hvor den uddannelsessøgende har været ansvarlig for patientforløbet. : Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder at kursisten har opfyldt kursets mål : Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere denne færdighedsniveau. Evalueringen skal være aftalt imellem vejleder uddannelsessøgende. : En aftalt imellem uddannelsessøgende vejleder der afhandler i forvejen definerede områder. Samtalen er ikke en overhøring, men den uddannelsessøgende skal igennem fremlæggelse, refleksion, diskussion demonstrere de krævede kompetencer. Samtalen kan tage udgangspunkt i: Patientcase: Et patientforløb som den uddannelsessøgende har haft ansvar for. Patientforløb beskrevet i portefølje. Den uddannelsessøgende udvælger et antal patientforløb, som fremlægges til evaluering. Foreliggende journalmateriale skal indgå i evalueringen. Litteraturliste : Den uddannelsessøgende skal løbende udbygge sin teoretiske viden. Dette dokumenteres med en litteraturliste, som relaterer sig til emneområderne for de enkelte mål. Listen kan omfatter kapitler fra lærebøger, tidsskriftartikler, Cochrane reviews m.m. Den uddannelsessøgende skal i sit kliniske arbejde demonstrere kendskab til den relevante litteratur. Litteraturlisten skal have et passende omfang. 9

10 360-graders evaluering: Er en evaluering der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere, mod i forvejen opstillede kriterier Bedømmelse af opgave: Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave 10.3 Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. 10

11 Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Gennemføre fortløbende vejlederr. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige 11

12 overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 12

13 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprram - Sikrer prram for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende vejlederr - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder

14 11. Målbeskrivelse Målene beskriver inden for 7 roller de fælles minimumskompetencer som alle geriatriske speciallæger skal besidde Den medicinske ekspertfunktion i geriatri kan ikke defineres i relation til beherskelse af monopatoliske problemstillinger. Den geriatriske specialist har derfor først opnået sin kompetence, når de 7 roller efter behov kan inddrages demonstreres. Målbeskrivelsen afstikker de overordnede retningslinier for uddannelsen. De danner baggrund for udarbejdelse af de regionale uddannelsesprrammer, som skal indeholde oplysninger om den praktiske udformning af uddannelsen i de enkelte regioner. Uddannelsesprrammet beskriver endvidere de regionale vilkår for uddannelse, læringsrammer samt kliniske vejlederes funktioner. Målbeskrivelsen er opstillet i skemaform. Skemaets første kolonne angiver det mål der skal beherskes evalueres. I næste kolonne er angivet konkretiseringer, dvs. eksempler på hvad det pågældende mål blandt andet indeholder. Alle konkretiseringer skal kunnes, men de skal nødvendigvis ikke alle specifikt evalueres. Evalueringen sker på hele målet. De mål som ikke kan læres i de geriatriske afdelinger er angivet i nedenstående tabel 11.2 Endokrinoli No. 2, Gastroenteroli No. 5, 9, 10, 11, Hæmatoli No. 3, Infektionsmedicin No. 2, 3, Kardioli No. 1, 2, 3, 4, 5, 8, 10, 12, Lungemedicin No. 2, Nefroli No. 2, Fælleskompetencer No. 1, 2, 3, 6, 9, 10, 12, 13 Det er forventeligt, at den uddannelsessøgende livsvarigt selv supplerer sine kompetencer udover de her beskrevne minimumskompetencer. 14

15 11.1 Medicinsk ekspert: Geriatri Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Redegøre for gerontoliens centrale områder Konkretisering af mål Redegøre for: Aldringsmodeller teorier Sociale konsekvenser af aldring Demrafi Sundheds- samfundsøkonomiske forhold i relation til aldring Mestring Seksualitet Boformer Kursus Gerontoli Varetage undervisning Bedømmelse af opgave Udføre geriatrisk vurdering (assessment), herunder helhedsorienteret diagnostik omfattende somatik, psyke, færdigheder sociale forhold Anvende lovgivning, bekendtgørelser cirkulærer i relation til ældre Angive sammenspillet imellem patoli, sygdom, funktionstab sociale forhold Redegøre for det teoretiske grundlag for geriatrisk vurdering Stille prnose Udføre fysiske psykiske funktionstest Iværksætte støtteforanstaltninger ved funktionstab Planlægge, udføre, lede evaluere tværfaglig behandling Formidle tværsektorielt samarbejde Vurdere ernæringsstatus Fortolke handle på lovgivning, bekendtgørelser cirkulærer vedrørende: patienters rettigheder sygehusbehandling tvangsforanstaltninger værgemål kørekort genoptræning tilsyn med plejeboliger rådgivning af patienter, pårørende sundhedspersonale deltagelse i formidling af samarbejde med offentlige myndigheder i klinisk arbejde Kursus Geriatrisk vurdering rehabilitering Varetage undervisning i klinisk arbejde Kursus Gerontoli Og Afdelingsinstruks Varetage undervisning Struktureret vejleder

16 Gennemføre rationel farmakoterapi hos ældre Redegøre for farmakokinetik farmakodynamik Redegøre for interaktion, bivirkninger, compliance polyfarmaci Udføre evidensbaseret medicin justering Identificere medicinbivirkninger hos den gamle patient Søge medicintilskud i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Kursus i rationel farmakoterapi medikamentel iatrenese Varetage undervisning Udarbejdelse af skriftligt materiale Struktureret vejleder audit på patientjournaler Identificere iatrene årsager til sygdom funktionstab forebygge iatrenese i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Varetage undervisning Struktureret vejleder audit på patientjournaler Diagnosticere behandle ernærings mangler hos den ældre patient Angive betydningen af kostens sammensætning Regulere væske elektrolytter Angive betydning af sporstoffer vitaminer Ordinere kosttilskud Behandle ernæringsproblemer Ordinere profylakse i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient 16

17 Udrede behandle ved fald svimmelhed hos den ældre patient Udrede, behandle visitere den ældre patient med funktionstab Diagnosticere behandle infektioner hos den ældre patient udrede årsager behandle, herunder: o iværksætte tværfagligt samarbejde omkring udredning behandling o iværksætte sekundær tertiær profylakse overfor patient miljø angive årsager til fysisk funktionstab o sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet aldersforandringer o aldersbetinget funktionstab angive årsager til knitiv dysfunktion o i forbindelse med sygdom o symptomer ved delirium o symptomer ved demens o symptomer ved depression o symptomer ved subduralt hæmatom iværksætte initial diagnostik behandling, herunder o forebygge behandle delirium o iværksætte behandling ved fysisk funktions tab o forebygge funktionstab i forbindelse med sygdom o udrede ved mistanke om subduralt hæmatom o visitatere ved mistanke om depression/demens o diagnosticere behandle o de hyppigste infektioner hos ældre o asymptomatisk bakteriuri iværksætte relevant vaccination Audit af journaler Audit af journaler Audit af journaler 17

18 Diagnosticere behandle apoplexia cerebri hos den ældre patient Angive årsager forekomst Angive risikofaktorer Forklare relation imellem læsion symptom Stille prnose Undersøge, herunder neurolisk undersøgelse Redegøre for behandling specielt rehabilitering Redegøre for komplikationer Redegøre for profylakse i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Diagnosticere behandle bevægeapparatets lidelser hos den ældre patient Redegøre for: Degenerative lidelser i columna led Spinalstenose Frakturer Artrit Kæmpecelle arteritis / polymyalgia rheumatica Iværksætte profylakse i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Struktureret vejleder audit på patientjournaler Diagnosticere, behandle forebygge delirium hos den ældre patient Redegøre for: Årsager forekomst Symptomer risikofaktorer Differentialdiagnoser Patoli Stille prnose Undersøge Behandl Varetage komplikationer Iværksætte profylakse i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Bedømmelse af opgave 18

19 Diagnosticere behandle demens hos den ældre patient Redegøre for: Årsager forekomst Symptomer risikofaktorer Differentialdiagnoser Patoli Stille prnose Undersøge Behandle Varetage komplikationer Tolke knitive test Iværksætte profylakse i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Bedømmelse af opgave Diagnosticere behandle de hyppigste dermatoliske lidelser hos den ældre patient Diagnosticere behandle endokrinoliske lidelser hos den ældre patient Differentialdiagnosticere: Venøse sår Arterielle sår Decubitus Udføre kompressionsbehandling Diagnosticere, behandle visitere ved behov.: osteoporose diabetes mellitus hyperparathyroidisme osteomalaci hyperthyroidisme hypothyroidisme Iværksætte profylakse i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Afdelingsinstruks Og/eller Fokuseret ophold i dermatolisk ambulatorium / speciallæge praksis i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Bedømmelse af opgave Strukturet observation i Bedømmelse af opgave 19

20 Diagnosticere behandle gastroenteroliske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) Diagnosticere behandle hjerte- / kredsløbslidelser hos den ældre patient Diagnosticere behandle instabilitet fald hos den ældre patient Diagnosticere, behandle visitere ved behov. Gastrointestinal blødning Ulcuslidelser Galdevejslidelser Divertikel sygdom Diarré Obstipation Incontinentia alvi Akut abdomen Diagnosticere, behandle visitere ved behov. hypertensio arterialis iskæmisk hjertesygdom inkompensatio cordis lipothymi klaplidelser ledningsforstyrrelser ortostatisk hypotension sinus caroticus syndrom venøs insufficiens Iværksætte profylakse Redegøre for: Årsager forekomst Symptomer risikofaktorer Differentialdiagnoser Patoli Prnose Undersøge Behandle Varetage komplikationer Iværksætte profylakse Udføre gang- stabilitetsanalyse Vurdere syn i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Varetage undervisning Strukturet observation i Bedømmelse af opgave Strukturet observation i Bedømmelse af opgave Strukturet observation i Bedømmelse af opgave 20

21 Diagnosticere behandle neuroliske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv apoplexi demens) Diagnosticere onkoliske lidelser hos den ældre patient Diagnosticere behandle psykiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv demens delirium): Diagnosticere, behandle visitere ved behov. Parkinsonisme Estrapyramidale symptomer Neuropati Spinalstenose Subduralt hæmatom Udrede på mistanke om onkoliske lidelser i: bryst hjerne hæmatoli kønsorganer lunger mave- tarmkanal urinveje, herunder redegøre for epidemioli prnose for nævnte former for kræft hos ældre Diagnosticere, behandle visitere ved behov. Depression Psykoser Neuroser Angst Sorg tab i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Strukturet observation i Bedømmelse af opgave Strukturet observation i Bedømmelse af opgave Strukturet observation i Bedømmelse af opgave 21

22 Diagnosticere uroliske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) Diagnosticere, behandle visitere ved behov. incontinentia urinaria infektioner i urinvejene hypertrofia prostata blæredysfunktion senil vaginitis katerisation af urinveje profylakse i klinisk arbejde Kursus Sygdomme hos den ældre patient Udarbejdelse af skriftligt materiale afdelingsinstruks Strukturet observation i Bedømmelse af opgave 11.2 Medicinsk ekspert: Endokrinoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer Konkretisering af mål udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlingsplan for vægttab kontrol Og/eller Læringsdagb Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM) inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Læringsdagb 22

23 Mål Konkretisering af mål Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi Læringsdagb iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol Læringsdagb Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut binyreinsufficiens Udrede behandle osteoporose Visitere nye patienter til videre diagnostik behandling ved endokrinol o risikovurdere o behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante livsstilsændringer o smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter o vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose Læringsdagb Læringsdagb 23

24 Mål Konkretisering af mål Iværksætte initial diagnostik Udføre behandling, samt visitere til o start af behandling endokrinol ved o enkel justering af igangværende behandling hypothyreose Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose 11.3 Medicinsk ekspert: Gastroenteroli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Læringsdagb Læringsdagb Mål Udrede behandle gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit Konkretisering af mål differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi udrede behandle pyrosis Læringsdagb 24

25 Mål Konkretisering af mål Udrede behandle udrede behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, dyspepsi ulcussygdom NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastning) herunder neuroliske metaboliske tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi diagnosticere, initiere behandling om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation Læringsdagb Diagnosticere, initialt behandle visitere ved malabsorption iværksætte initial diagnostik behandling af o cøliaki o eksokrin pancreasinsufficiens o laktosemalabsorption visitere til gastroenterol/hepatol tolke undersøgelsessvar o anæmi- sporstofblodprøver o fæces for fedt o laktosemalabsorptionstest Læringsdagb Differentialdiagnosticere be diaré, akut eller kronisk Udrede behandle colon irritabile angive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré iværksætte diagnostik behandling, herunder korrigering af væske- elektrolyttab foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré angive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom, mikroskopisk kolit diversionskolit, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb angive diagnostiske kriterier Læringsdagb 25

26 Mål Konkretisering af mål Udrede, initialt behandle angive akutte kroniske årsager visitere ved obstipation iværksætte relevant diagnostik, herunder: o sigmoideoskopi koloskopi o røntgenundersøgelse af colon, colon transittidsbestemmelse, defækrafi udføre rektal eksploration initiere behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb Udrede, initialt behandle vi ved gastrointestinal blødning differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikkelivstruende, medicinske/kirurgiske) iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser udføre rektal eksploration udføre ano-rektoskopi behandle samt visitere til kirurg Læringsdagb Udrede, initialt behandle vi ved icterus kolestase differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb Diagnosticere, behandle vi ved levercirrose, herunder beh akutte komplikationer iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken-Blakemore sonde Læringsdagb 26

27 Mål Konkretisering af mål udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandling af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning) iværksætte behandling af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol Udrede, initialt behandle vi ved akut subakut leverpåvir differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftning, se ) o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb Udrede, initialt behandle vi ved infektiøse tilstande i levere differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prnose o smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner Læringsdagb 27

28 Mål Konkretisering af mål Udrede visitere ved vedvare transaminaseforhøjelse (transaminasæmi angive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol Læringsdagb Udrede visitere ved galdeste galdeobstruktion iværksætte initial diagnostik af kolecystit kolangit, samt visitere til gastroenterol/hepatol eller kirurg Læringsdagb 11.4 Medicinsk ekspert: Hæmatoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi Konkretisering af mål angive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandling samt visitere til hæmatol o mangelanæmier, (jern-, folinsyre- vitamin B12 mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandling både symptomatisk mhp. 28

29 Mål Konkretisering af mål ved polycytæmia vera grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdosering af vitamin K-antagonister/ heparinanaler, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppression) o DIC TTP behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant afvejning af differentialdiagnoser vurdere indikationer kontraindikationer for behandling med trombocyt-infusioner frisk frosset plasma Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist udrede behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist Fokuseret klinisk ophold Kursus 29

30 Mål Konkretisering af mål Udrede, behandle eller visitere o reaktiv/infektiøs lymfadenopati til relevant afdeling ved o malignt lymfom lymfadenopati o anden malign sygdom Udrede splenomegali visitere til relevant behandling gennemføre initial diagnostik af: o hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) o infektiøse/andre årsager Gennemføre initial diagnostik visitere ved paraproteinæmi gennemføre initial diagnostik af: o moklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) o myelomatose o malignt lymfom gennemføre klinisk laboratoriemæssig kontrol af MGUS visitere til relevant specialist 11.5 Medicinsk ekspert: Infektionsmedicin Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål 30

31 Mål Konkretisering af mål Diagnosticere behandle opspore focus sepsis, herunder visitere til rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostisk infektionsmedicinsk afdeling tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination ved svær sepsis iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi udføre relevant monitorering vurdere behov for invasiv sanering af focus Læringsdagb Diagnosticere behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit Diagnosticere, initialt behandle visitere ved importeret febersygdom Diagnosticere behandle systemiske virusinfektioner opspore focus rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit udføre relevant monitorering foranstalte relevant isolation iværksætte relevant forebyggende behandling kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret meningit rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, herunder for malaria tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling udføre relevant monitorering iværksætte relevant understøttende behandling visitere til infektionsmedicinsk specialafdeling rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV EBV tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling iværksætte relevant understøttende behandling udføre primær sekundær forebyggelse, især af HIV infektion Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb 31

32 Mål Konkretisering af mål Diagnosticere, behandle visitere ved infektioner i led, knler hud rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostik tolke svar iværksætte relevant behandling, så af sekundære bakterielle infektioner iværksætte relevant understøttende behandling tolke billeddiagnostiske fund henvise til infektionsmedicinsk specialafdeling ved svære infektioner, især hos HIV-positive patienter Læringsdagb 11.6 Medicinsk ekspert: Kardioli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Diagnosticere behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DC-konvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll) Konkretisering af mål udføre differential diagnostik akut behandling udføre akut DC-konvertering anlægge Zoll-pacing Færdighedskursus Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, takyarytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock o anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device o anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus 32

33 Mål Konkretisering af mål PTCA o anvende indikationer for thorax-røntgen, CTskanning, MR-skanning o af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese o anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut invasiv behandling 33

34 Mål Konkretisering af mål Diagnosticere, initialt behandle visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik, observation behandling Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik behandling Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom angive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi 34

35 Mål Konkretisering af mål henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering Opgaver Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer Udrede årsager til behandle kronisk hjerteinsufficiens Opgaver Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling visitere til kardiol differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv Udrede årsager til behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, udføre ortostatisk blodtryksmåling 35

36 Mål Konkretisering af mål kardial synkope Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension henvise til trykmåling Varetage præventiv kardioli rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandling Varetage den hjerteopererede patient angive kardioliske problemstillinger efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandling Varetage hjerterehabilitering angive betydningen af rehabilitering efter akut myokardieinfarkt, hjerteoperation ved hjerteinsufficiens anvise anvende et adekvat rehabiliteringsprram 36

37 Mål Konkretisering af mål Udføre præoperativ angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved hjerterisikovurdering ekstrakardial operation optimere medikamentel behandling præoperativt risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandling 37

38 11.7 Medicinsk ekspert: Lungemedicin Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Udrede behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Udrede behandle astma, herunder visitere til intensiv terapi Konkretisering af mål udrede behandle alle akut dårlige patienter ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre o akut behandling med bl.a. ilt farmaka o bedømmelse af A-punktur klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/pefr måling o udredning for risikofaktorer komplikationer o vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af lungefunktion (rygestop) o opstilling af konkret plan for rygestop udrede behandle alle akut dårlige patienter alle ambulante patienter med let til moderat svær sygdom, herunder udføre o akut behandling med ilt farmaka o vurdering af klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o PEFR måling, spirometri o diagnostik mhp. klassificering af sværhedsgrad type af astma (allergisk/non-allergisk) o udredning for risikofaktorer komplikationer o lave medicinsk behandlingsplan af kronisk astma stadie 1-3 Kursus Kursus Diagnosticere behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektoratundersøgelser (incl TB) undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux vurdere tilstødende komplikationer (akutte sene) anvende overordnede principper for antibiotisk behandling visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre diagnostik behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling visitere til intensiv terapi Kursus Diagnosticere visitere ved lungeinfiltrat/pleuraeffusion iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) behandling, samt visitere til lungemediciner udføre pleuracentese 38

Uddannelsesprogram. intern medicin:geriatri

Uddannelsesprogram. intern medicin:geriatri Uddannelsesprram http://www.danskselskabforgeriatri.dk/undersider/grunduddannelse/uddannelsesprr... Page 1 of 41 Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved medicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Læs mere

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. ( Common trunk )

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. ( Common trunk ) Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer ( Common trunk ) Sundhedsstyrelsen Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 UDGANGSPUNKTET I PATIENTENS BEHOV...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli...4

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

! " Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1

!  Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1 ! " Uddannelsesprram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1 $%&'(%)&'* + &,) -',%((%&./%),0%&0'-&'''1 $2,%23,%1'20,',%%)04&,)* 2)5,6,'3(&,)1$2'7)$2' 8 -',%((%&./%),0%&0'-&'''1

Læs mere

Intern medicin: reumatologi. Uddannelsesprogram

Intern medicin: reumatologi. Uddannelsesprogram Intern medicin: reumatoli Uddannelsesprram Reumatolisk afdeling, Gråsten Medicinsk afdeling, Sønderborg Sygehus Rygcenteret, Give Sygehus Reumatolisk afdeling C, Odense Universitetshospital INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Juli Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Juli Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Juli 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion

Læs mere

Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år

Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år Uddannelsesprram for hoveduddannelsesstilling i intern medicin:lungemedicin i Region Nord Stilling ved Lungemedicinsk afd. B Århus Universitetshospital Århus Sygehus kombineret med Medicinsk afd. Holstebro

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

intern medicin:geriatri

intern medicin:geriatri Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital 1. Indledning Specialet

Læs mere

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI Forløb Odense - Uddannelsesprram for (Uddannelses søgende læge) SEPTEMBER 2009 kol-od-kol HUDD aug'09.doc Sept 2009 Side 1. INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BESKRIVELSE

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Sundhedsstyrelsen Dansk Cardiolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledni...3 1.1 Beskrivelse af specialet...3 1.2. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Skejby Sygehuse

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Skejby Sygehuse Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli på Holstebro Skejby Sygehuse Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiolisk afdeling, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Gastroenterolisk Selskab Dansk Selskab for Hepatoli Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse

Læs mere

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2005 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd., Hjørring

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd., Hjørring Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Kardiolisk afd. S, Medicinsk afd., Hjørring Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens

Læs mere

PORTEFØLJE. for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI

PORTEFØLJE. for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI PORTEFØLJE for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN i INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI Indholdsfortegnelse Forord Side 1. Logbog til registrering af opnåede kompetencer 4 2. Bevis over gennemgåede og godkendte kurser 42 3.

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd.

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd. Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Kardiolisk afd. S, Medicinsk afd., Sygehus Viborg Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Målbeskrivelse. Intern medicin: Geriatri. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Geriatri

Målbeskrivelse. Intern medicin: Geriatri. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Geriatri Målbeskrivelse Intern medicin: Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri August 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT A... 3 BESKRIVELSE AF SPECIALET, INTERN MEDICIN:GERIATRI...

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri. Geriatrisk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Kardiologisk Afdeling

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri. Geriatrisk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Kardiologisk Afdeling Uddannelsesprram Hoveduddannelsen i Intern edicin, Geriatri Geriatrisk Afdeling edicinsk Gastroenterolisk Afdeling Kardiolisk Afdeling Aalborg Sygehus 2004 Ole B. F. Nielsen, Bent Jacobsen, Eva Korup (Sekr.

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Hæmatolisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af specialet. 3 Hvorfor vælge specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg)

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg) Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Viborg - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Redigeret Januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri

UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri Horsens-blokken Februar 2008 Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 2 1. INDLEDNING Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli i Region Nord Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Endelig udgave 17. januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Beskrivelse af specialet

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab Maj 2004 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale,

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 4 AFSNIT

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Holstebro - Aalborg)

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Holstebro - Aalborg) Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Holstebro - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for læger i hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram/introduktionsstilling/Udkast2/22-04-04/ 1 1. Indledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri

UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri Randers-blokkene April 2008 Geriatri Randers-blokkene 2 1. INDLEDNING Tillykke med din uddannelsesstilling i Intern

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på:

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på: 1 af 10 Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi For samlet uddannelsesforløb på: Medicinsk afdeling Regionshospitalet i Viborg og Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aarhus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Intern Medicin: Geriatri

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Intern Medicin: Geriatri Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin: Geriatri Geriatrisk afdeling, AUH, Aarhus Sygehus Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Godkendt den 17. september 2013 i DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin. Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin. Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q Uddannelsesprram for Navn: Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q SLB Kolding Sygehus Medicinsk afdeling 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere