Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital"

Transkript

1 Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011

2 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt grundlag kombinerer klinisk, farmakolisk, epidemiolisk sundhedsøkonomisk ekspertise med henblik på at fremme en rationel, sikker økonomisk anvendelse af lægemidler. Klinisk farmakoli omfatter funktioner i relation til klinisk service, forskning undervisning, disse funktioner udgør i realiteten en integreret enhed. Der er således tale om et udpræget tværfagligt speciale, som skal bidrage til at sikre en optimal anvendelse af lægemidler såvel fra patientens perspektiv som fra samfundets perspektiv. Således vil ethvert lægemiddelforbrugende speciale være omfattet af klinisk farmakoli klinisk farmakoli er et speciale med en bred berøringsflade. Specialets videnskabelige selskab hedder DSKF (Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli). Der henvises til for yderligere oplysninger. For at begynde speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli kræves dokumenteret dansk ret til selvstændigt virke som læge. Den klinisk farmakoliske speciallægeuddannelse er berammet til 5 år består af introduktionsuddannelsen (12 måneder) hoveduddannelsen (48 måneder). Formål med hoveduddannelsen Det vigtigste formål med hoveduddannelsen er at sikre at du opnår de kompetencer, der tilsammen forudsættes for at kunne løse de r, man forventer, at en speciallæge i klinisk farmakoli kan klare. Du skal opnå kompetencer indenfor de 7 roller som henholdsvis medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel. Disse roller er beskrevet nærmere i målbeskrivelsen. Med hensyn til de overordnede beskrivelser retningslinier vedrørende læringsstrategi, evalueringsstrategi uddannelse henvises ligeledes til målbeskrivelsen. I målbeskrivelsen porteføljen er anført hvilke minimumkompetencer, der kræves for at få anerkendt et introduktionsforløb. Der kan ikke afviges fra disse. Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 2

3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet. Hoveduddannelsens opbygning Hoveduddannelsesforløb ved Klinisk Farmakolisk Afdeling, Århus Sygehus, er opbygget omkring 4 forløb måneders ansættelse på intern medicinsk afdeling,hvorunder der skal opnås kompetencer svarende til en introduktionsstilling i intern medicin måneders ansættelse på Klinisk Farmakolisk Afdeling (KFA), Århus Sygehus med funktion i KFAs satellitafdeling på Aalborg Sygehus med 50% funktionstid hvert sted måneders ansættelse ved KFA, under hvilken der skal opnås de resterende klinisk farmakoliske kompetencer, der kræves for speciallægeanerkendelse i Klinisk Farmakoli måneders ansættelser ved bred intern medicinsk afdeling med grenspecialer, hvorunder der opnås intern medicinske kompetencer udover de, der erhverves i løbet af introduktionsuddannelsen. Den klinisk farmakoliske uddannelse ved Klinisk Farmakolisk Afdeling, Århus Sygehus Aalborg Sygehus Uddannelsens opbygning Uddannelsesprrammet er tilrettelagt således, at du på den ene side kan opnå de relevante kompetencer, du på den anden side løbende kan bidrage til løsning af afdelingens driftsr indenfor lægemiddelrådgivning, undervisning forskning. Første periode er den uddannelsessøgende læge gennemsnitligt 2 dage om ugen på satellitfunktionen på Aalborg Sygehus, mens 3 dage er på KFA. Den ene dag med KFA som arbejdssted er tirsdag, da afdelingens faste møder ligger denne dag. Dagene med funktion på Aalborg Sygehus er sammenfaldende med tilstedeværelsen af den overlæge i klinisk farmakoli, der er tilknyttet satellitfunktionen. I forbindelse med funktion på Aalborg Sygehus er der til hver tid mulighed for at kontakte dels den vagthavende speciallæge dels at kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge, såfremt den til satellitfunktionen tilknyttede overlæge skulle have ikke planlagt forfald. I 2. periode er der alene arbejdsplads på KFA. Afdelingens organisation I Region Nord er det lægelige speciale repræsenteret ved Klinisk Farmakolisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Afdelingens klinisk farmakoliske lægelige normering er to honorarlønnede overlæger, som tillige er hhv. professor lektor i Klinisk Farmakoli ved Farmakolisk Institut, Aarhus Universitet, tre halvtids overlæger, 2 introduktionsstillinger i klinisk farmakoli 2 hoveduddannelsesstillinger i klinisk farmakoli. Klinisk Farmakolisk Afdeling er hovedelementet i Klinisk Farmakolisk Center (KFC), som er et samarbejde mellem Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 3

4 Aarhus Universitet Regionerne Midtjylland Nordjylland.. Det øvrige videnskabelige personale består af 4 kliniske lektorer i farmakoterapi en klinisk assistent tilknyttet professoratet i Klinisk Farmakoli. Der er gennem KFC et naturligt tæt fagligt samarbejde med Farmakolisk Institut, Aarhus Universitet. I Aalborg har den kliniske overlæge den uddannelsessøgende læge tæt samarbejde med centerchef for hoved hjertecenteret, der er speciallæge i kardioli, den kliniske lektor i farmakoli, der er speciallæge i hæmatoli, centerets sundhedsøkonomer de lokale kliniske farmaceuter. Afdelingens arbejdstilrettelæggelse Arbejdet er tilrettelagt som dagtjeneste uden vagt. Den vigtigste daglige arbejdsfunktion er lægemiddelrådgivning. Som uddannelsessøgende deltager man i vagtrotationen ved Lægemiddelrådgivningen, som er åben for henvendelser på hverdage mellem Afdelingens aktiviteter o Individuel Lægemiddelrådgivning Lægemiddelrådgivningen ved Klinisk Farmakolisk Afdeling besvarer forespørgsler om konkrete kliniske problemstillinger ved behandling med lægemidler. På baggrund af litteratur- databasesøgninger fremsendes dokumenterede besvarelser. Det tilstræbes at langt hovedparten besvares indenfor 48 timer spørgsmål, der kræver større udredninger, indenfor 1-2 uger. I akutte situationer er der naturligvis mulighed for hastebesvarelser. Rådgivning kan bl.a. omfatte farmakolisk lovgivning, medicinering af gravide/ammende eller spørgsmål vedrørende interaktioner, bivirkninger, dosering, farmakokinetik farmakodynamik. Rådgivningen tilbydes vederlagsfrit til alle læger i Regionerne Midtjylland Nordjylland o Sygehusrelateret rådgivning Lægemiddelkomitearbejde Der er regionale lægemiddelkomiteer i regionerne Midtjylland Nordjylland. En af overlægerne i Klinisk Farmakoli har plads heri. De regionale lægemiddelkomiteer rådgives af en række specialistgrupper indenfor de terapeutiske hovedgrupper. Der foretages sagsbehandling på relevante emner til diskussion i dels de regionale lægemiddelkomiteer dels i de to regioners specialistgrupper. Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 4

5 Uddannelsessøgende læger i Klinisk Farmakoli vil blive inddraget i lægemiddelkomitearbejdet arbejdet i specialistgrupperne i videst muligt omfang. GCP Klinisk Farmakolisk Afdeling har sæde i formandskabet for GCP-enheden ved Århus Universitetshospital Uddannelsessøgende læger vil blive inddraget ad hoc omkring GCP-relaterede spørgsmål. Afdelingsrelaterede aktiviteter Der afholdes møder med specifikke sygehusafdelinger omkring konkret farmakoliske problemstillinger så som gennemgang af en hel afdelings medicinforbrug eller gennemgang af en afdelings forbrug af særlige grupper af lægemidler, for eksempel antibiotika eller analgetika Særligt omfattende problemstillinger søges løst gennem projektarbejde. Desuden tilbydes undervisning til interesserede afdelinger eller ved staff-meetings. Uddannelsessøgende læger vil blive inddraget i dette samarbejde. o Lægemiddelrådgivning i primærsektoren KFA deltager i udarbejdelsen af struktureret information rådgivning om rationel farmakoterapi til læger i de to regioners primærsektorer. Herudover afholdes undervisning emnerelaterede samarbejder for grupper af alment praktiserende læger. Uddannelsessøgende læger vil blive inddraget heri. o Lægemiddelrådgivning til forvaltning/regionerne KFA rådgiver forvaltninger amtslige myndigheder i de to regioner vedrørende klinisk farmakoliske problemstillinger, eksempelvis mulige indsatsområder, anbefalinger, medicinforbrug, intervention vurdering af dokumentation. Afdelingen indgår i ad hoc grupper nedsat til belysning af specifikke problemstillinger indenfor anvendelse af lægemidler. Uddannelsessøgende læger vil blive inddraget i dette samarbejde. o Lægemiddelhøringer Lægemiddelhøringer er møder arrangeret af KFC, der vedrører aktuelle farmakoterapeutiske problemstillinger. De giver en bred, veldokumenteret orientering, herunder om forhold mellem ønskede uønskede virkninger, indikationsområder samt økonomiske, epidemioliske andre aspekter. Lægemiddelhøringer henvender sig til alle interesserede, såsom ordinerende læger andet Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 5

6 sundhedspersonale, lægemiddelkomiteer, sundhedspolitikere, administratorer, patienter presse. Høringerne afholdes to gange årligt. I forbindelse med hver høring sendes referat til lægekredsforeningernes blade i regionen. Uddannelsessøgende deltager i planlægning gennemførelse af lægemiddelhøringerne. o Undervisning Klinisk Farmakolisk Afdeling, Århus Universitetshospital er som anført tilknyttet Farmakolisk Institut, Aarhus Universitet. Uddannelsessøgende læger deltager i undervisningen af medicinstuderende, tandlægestuderende, molekylærmedicinere studerende i medicinalkemi, der varetages af Farmakolisk Institut. Desuden er der god mulighed for deltagelse i undervisning af yngre læger under uddannelse i almen medicin undervisning af andre sundhedsfaglige grupper i lægemiddelrelaterede emner. o Forskning KFC er meget forskningsaktiv på et internationalt højt niveau med hovedvægt inden for endokrinolisk, kardiovaskulær klinisk farmakoli. Uddannelsessøgende forventes at være forskningsaktive indenfor et klinisk farmakolisk relateret område. o Faste møder Der henvises til bilag 1. Funktioner på Aalborg Sygehus Forbrugsgennemgang på afdelingsniveau i samarbejde med sundhedsøkonom, dialmøder med afdelingsledelserne, deltagelse i Region Nords specialistgruppemøder, løbende samarbejde med klinisk farmaci primærsektoren gennem den lokale lægemiddelenhed.. Introduktionsprrammet Der henvises til bilag 2. Vejleder Det overordnede ansvar for din uddannelse varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge på de afdelinger, hvor du er aktuelt er ansat. Ved begge de to forløb hvor Klinisk Farmakolisk Afdeling, Århus Sygehus, indgår, er den uddannelsesansvarlige overlæge Birgitte Brock Krarup. Lægen i hoveduddannelsesstilling får tildelt en vejleder, der i det konkrete tilfælde bliver overlæge Birgitte Klindt Poulsen. Der afholdes fælles vejledermøder med den uddannelsesansvarlige overlæge, den interne vejleder den uddannelsessøgende læge ved starten af ansættelsen hver 3. måned herefter. Ansvaret for afholdelse af de fælles vejledermøder pålægger den uddannelsesansvarlige overlæge. Det tilstræbes at introduktionssamtalen holdes indenfor de første 2 uger. Ved introduktionssamtalen laves en uddannelsesplan, som skal Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 6

7 godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge/vejlederen. Der holdes justeringssamtale efter 6 måneder, i forbindelse med 6 måneders ansættelser d efter 3 måneder. I det forløb, hvor ansættelsen finder sted på både KFA Aalborg Sygehus afholdes vejledning månedligt med den interne vejleder. I evaluerer sammen hvilke kompetencer du har tilegnet dig, planlægger det videre uddannelsesforløb justerer undervejs i forløbet. Du skal sikre dig at du får kompetencerne godkendt efterhånden som de bliver opnået. Ved slutevalueringen tages stilling til om målene er nået uddannelsen dermed kan godkendes. Det evalueres ligeledes om afdelingen lever op til uddannelsesprrammet. Evalueringerne følger Sundhedsstyrelsens Vejledning evaluering i den lægevidenskabelige videreuddannelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal godkende uddannelseselementet. Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 7

8 3. Præsentation af kompetenceudvikling. Målbeskrivelsen for hoveduddannelsen beskriver hvilke mål der skal opnås i løbet af hoveduddannelsesstillingen. Nedenstående uddannelsesprram beskriver hvorledes kompetencerne erhverves vurderes på herværende afdeling. Prrammet er opbygget efter følgende skabelon: Kompetencer Hentet direkte fra målbeskrivelsen Evalueringsstrategi Beskriver hvorledes den erhvervede kompetence vurderes Uddannelsesprram Beskriver hvorledes kompetencen opnås på denne afdeling Uddannelsesplan Justeringer individuelle aftaler i forhold til den uddannelsessøgendes kompetencer Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 8

9 Kompetenceområder Klinisk Farmakolisk Afdeling (KFA)/Aalborg Sygehus (AAS) Medicinsk ekspert Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Deltage i tværfaglige problemorienterede terapeutiske konferencer (AAS KFA) Gennemføre en evidensbaseret evaluering af et medikamentelt standardsortiment (AAS) mesterlære gruppediskussion mesterlære gruppediskussion struktureret vejledersamtale bedømmelse af bedømmelse af struktureret vejledersamtale Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 9

10 Kunne deltage i dele af planlægning, design, initiering, organisering, koordinering, gennemførelse, analyse, fortolkning rapportering af et lægemiddelrelateret projekt (AAS/KFA) Herunder mindst et af følgende et klinisk lægemiddelforsøg et epidemiolisk lægemiddelstudie et farmakoøkonomisk lægemiddelstudie et basalfarmakolisk studie mesterlære kurser struktureret observation bedømmelse af godkendte kurser Kritisk vurdere lægemiddelrelateret markedsførings- dokumentationsmateriale fra medicinindustrien (AAS/KFA) herunder Summary of Product Characteristics, SPC mesterlære selvstudium struktureret observation bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 10

11 Kommunikator Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Udvise respekt for patientens anskuelser Mesterlære Struktureret klinisk arbejde Etablere kontakt kommunikere i en form præget af tillid, empati, situationsbevidsthed situationsfornemmelse i forhold til patienter, pårørende, kolleger, andet sundhedspersonale øvrige samarbejdspartnere (AAS) Indsamle relevante kliniske oplysninger til brug for lægemiddelrådgivning (AAS/KFA). Formidle indsamlet viden til patienter, kolleger, studerende, andet sundhedspersonale andre samarbejdspartnere (AAS KFA) Herunder Herunder o integrere samtaleteknikker personligt nærvær i kommunikationssituationen o afdække krav forventninger til kommunikationen o disponere styre en samtale i forhold til tid formål o koordinere forestå indsamlingen af dokumentation baggrundsviden til brug for rådgivningssager vedrørende lægemidler mesterlære kursus feedback mesterlære mesterlære kursus struktureret observation godkendt kursus struktureret observation bedømmelse af struktureret observation bedømmelse af godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 11

12 Samarbejder Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Fastlægge lægemiddelterapeutiske behandlingsplaner i samarbejde med medlemmer af et tværfagligt behandlingsteam (AAS KFA) mesterlære gruppediskussion feedback 360-graders evaluering bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 12

13 Leder/administrator Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Aktivt deltage i afdelingskonference (AAS KFA) fremlægge patienthistorie Varetage konferencefremlægning opfølgning på konference beslutninger Mesterlære tværfagligt kursus Struktureret Fokusere på væsentligt problemstillinger, identificere problempatienter (AAS) Mesterlære Afdelingsundervisning Struktureret 360-graders evaluering Udforme skriftlige arbejdsinstrukser (AAS) bedømmelse af Varetage arbejdsplanlægning, herunder arbejdsfordeling, vagtplaner instrukser for arbejdsr (AAS KFA) bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 13

14 Sundhedsfremmer Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Rådgive om rygning, alkohol, overvægt, kost motion (AAS KFA) Mesterlære Afdelingsundervisning Selvstudium Struktureret Arbejde for at fremme forståelsen for, betydningen af implementeringen af rationel farmakoterapeutisk adfærd (AAS) feedback refleksion gruppediskussion observation Bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 14

15 Akademiker Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Holde sig ajour med den nyeste viden inden for klinisk farmakoli (AAS KFA) Foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur (AAS KFA) Og/eller gruppediskussion kursus Vejledersamtale Og/eller Bedømmelse af Bedømmelse af godkendt kursus Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dial refleksion for at optimere læring hos sig selv andre (AAS) refleksion feedback videnformidling gruppediskussion vejledersamtale Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 15

16 Identificere forskningsrelevante områder (AAS/KFA) Og/eller videnformidling gruppediskussion observation Bedømmelse af Redegøre for relevante etiske overvejelser i forbindelse med den videnskabelige undersøgelse (KFA) videnformidling gruppediskussion kursus observation Bedømmelse af godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 16

17 Professionel Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Vurdere egen faglige formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov (AAS KFA) Tilegne sig et overblik over den almindelige interne medicinske patients medicinering i den aktuelle situation fremdrage det væsentlige (AAS) Mesterlære Afdelingsundervisning Teoretisk kursus Mesterlære Afdelingsundervisning 360-graders evaluering Godkendt kursus 360-graders evaluering Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis (AAS) Herunder opbevaring videregivelse af oplysninger indhente informeret samtykke indhente fuldmagt overholde tavshedspligt håndtere ressourceallokering håndtere interessekonflikter klarlægge interessekonflikter i samarbejdssituationer hvor kommercielle interesser er involveret mesterlære refleksion feedback gruppediskussion struktureret observation Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 17

18 Kompetenceområder Klinisk Farmakolisk Afdeling II Medicinsk ekspert Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Vurdere den kliniske effekt af parakliniske tegn på lægemidlers virkninger, bivirkninger interaktioner Kursus observation Godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 18

19 Rådgive om diagnostik behandling af akutte kroniske lægemiddelforgiftninger andre toksikoliske problemstillinger herunder rådgive om lægemiddelanalyser i denne sammenhæng Kursus Gruppediskussion Videnformidling Opgave observation Godkendt kursus Bedømmelse af Rådgive i generelle specifikke lægemiddelrelaterede sundhedsfaglige problemstillinger vedrørende lægemidlers anvendelse herunder rådgive vedrørende farmakodynamik farmakokinetik farmakenomik lægemiddelmetabolisme lægemiddelinteraktioner særlige patientpopulationer: o børn, o gravide ammende o ældre o patienter med organsvigt mesterlære selvstudium specialespecifikke kurser analyse tværfaglige projekter gruppediskussion videnformidling audit struktureret observation bedømmelse af /projekter godkendte kurser Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 19

20 Forestå en individualiseret farmakoterapi på baggrund af den enkelte patients fænotypiske genotypiske karakteristika med relevans for lægemiddelbehandling mesterlære selvstudium kursus struktureret observation godkendt kursus Rådgive beslutningstagere i sundhedssystemet i lægemiddelrelaterede problemstillinger mesterlære gruppediskussion tværfaglige projekter struktureret observation bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 20

21 Varetage funktioner i lægemiddelkomitearbejde mesterlære gruppediskussion struktureret observation bedømmelse af Rådgive om individuel farmakolisk behandling ved hjælp af lægemiddelkoncentrationsmåling er (TDM) Herunder kunne applicere integrere farmakokinetisk, farmakodynamisk farmakenetisk viden i udøvelsen fortolkningen af TDM rådgive vejlede om lægemiddelkoncentrationsmålinger angive en strategi for rationel anvendelse af TDM for et givet lægemiddel mesterlære kursus godkendt kursus audit struktureret observation bedømmelse af Kritisk vurdere farmakodynamiske, farmakokinetiske, farmakoepidemioliske, farmakoøkonomiske sammenlignende lægemiddelforsøg Herunder vurdere metodoli effekt sikkerhed økonomi kursus selvstudium godkendt kursus struktureret vejledersamtale bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 21

22 Rådgive vejlede i forbindelse med forhold vedrørende lægemiddellovgivning nationalt, EU, internationalt Herunder rådgive vedrørende Geneva-, Sydney-, Helsinki- Tokyo-deklarationerne GCP- ICH-GCP regler Udstedelse af markedsføringstilladelse Bivirkningsregistrering Lægemiddelforbrugsstatistikker kursus selvstudium godkendt kursus struktureret observation Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 22

23 Kommunikator Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Inddrage patientens perspektiv i diagnostiske terapeutiske beslutninger Formidle lægemiddelrelateret viden til offentligheden, medier beslutningstagere Mesterlære feedback videnformidling Struktureret klinisk arbejde struktureret observation bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 23

24 Samarbejder Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Etablere udvikle samarbejdsrelationer, med udgangspunkt i gensidig respekt, i forhold til kolleger, andet sundhedspersonale andre samarbejdspartnere Herunder udnytte menneskelige ressourcer i tværfaglige teams i forhold til r relateret til patientvaretagelse, videnskabelige problemstillinger, uddannelsesmæssige eller administrative r - samtidigt bidrage med sin egen faglige ekspertise mesterlære gruppediskussion feedback 360-graders evaluering bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 24

25 Leder/administrator Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Identificere påtage sig lægelige arbejdsr hvori der indgår en ledelsesfunktion Herunder mindst et af følgende kursusledelse organisation tværfaglige diskussionsfora lægemiddelkomitearbejde undervisningsplanlægning ledelse af tværfagligt samarbejde mesterlære feedback refleksion vurdering af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 25

26 Motivere engagere medarbejdere samarbejdspartnere Udnytte prioritere ressourcer i forhold til rådgivningsfunktioner, uddannelse forskning Administrere egne ressourcer egen tid i forhold til at afbalancere rådgivning, økonomiske aspekter, andre aktiviteter egen livskvalitet mesterlære feedback refleksion gruppediskussion feedback refleksion gruppediskussion mesterlære feedback refleksion gruppediskussion observation observation Bedømmelse af Vejledersamtale Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 26

27 Sundhedsfremmer Arbejde for rådgive om hvorledes sundheden kan fremmes hos den enkelte patient, i patientpopulationer i samfundet ud fra evidensbaseret viden om forebyggelse feedback refleksion gruppediskussion videnformidling observation Bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 27

28 Arbejde for at bibringe lægemiddelmarkedet en øget gennemsigtighed Identificere sundhedsrelaterede områder med over- underbehandling feedback refleksion gruppediskussion feedback refleksion gruppediskussion observation Bedømmelse af observation Bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 28

29 Akademiker Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 29

30 Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Foretage en evidensbaseret vurdering af klinisk lægemiddelpraksis Formidle faglig klinisk farmakolisk information på baggrund af viden om læring kompetenceudvikling gruppediskussion videnformidling gruppediskussion kursus Vejledersamtale Bedømmelse af observation Bedømmelse af godkendt kursus Udvælge hensigtsmæssige læringsstrategier ved uddannelse af studerende, yngre læger, kolleger andre faggrupper, herunder overveje rammerne for undervisningen videnformidling gruppediskussion kursus observation Bedømmelse af godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 30

31 Bidrage til udvikling af klinisk viden Herunder formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget speciale påvise tilstedeværende manglende viden omkring problemstillingen gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling fortolke litteraturens resultater kritisk anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser videnformidling gruppediskussion kursus Bedømmelse af godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 31

32 Bidrage til udvikling af videnskabelig viden Og/eller videnformidling gruppediskussion observation Bedømmelse af Anvende grundlæggende videnskabsteori i relation til klinisk teoretisk forskning refleksion videnformidling gruppediskussion observation Bedømmelse af Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 32

33 Professionel Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Etablere, fastholde afslutte en professionel relation, herunder tage ansvar for egen virksomhed praktisere i overensstemmelse med det faglige, lovgivningsmæssige etiske kodeks som læger er bundet af Løbende evaluere viden færdigheder erkende egne personlige faglige etiske grænser Herunder anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde udvikle faglig kompetence opnå en balance mellem personlige faglige roller personligt ansvar erkende egnen styrke begrænsning inddrage andre kompetente kræfter i løsning mesterlære refleksion feedback gruppediskussion mesterlære refleksion feedback gruppediskussion struktureret observation struktureret vejldersamtale Anvende relevante administrative regler love i sundhedssystemet med henblik på retningslinjer for egen arbejdspraksis mesterlære refleksion feedback gruppediskussion struktureret observation Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 33

34 Kompetenceområder Intern Medicin, 1. år. Medicinsk ekspert Generelle kliniske kompetencer Enkelte af disse mål bliver gentaget under mål der vedrør specifikke sygdomme under andre roller som fx Kommunikator er her uddybet præciseret i henblik på at konkretisere god internmedicinsk standard. Disse målbeskrivelser, læringsmetoder evalueringsmetoder er direkte kopieret fra målbeskrivelser i den intern medicinske uddannelse. Alle introduktionskompetencer er overført disse tænkes opnået ved ansættelse på en intern medicinsk afdeling som har introduktionsstillinger i intern medicin Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Optage anamnese, som er fyldestgørende i relation til Sætte en ramme for samtalen strukturere den patientens problemer på Anvende åbne spørgsmål fulgt af biomedicinske, sociale hensigtsmæssige lukkede spørgsmål psykoliske områder svarende til god internmedicinsk standard Sikre fakta ved eksplorative spørgsmål Opsummere afstemme med patienten Lytte til varetage patientens anskuelser Bedømme nødvendigt brug af tolk Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 34

35 Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Gennemføre objektiv Redegøre for anatomisk undersøgelse, der opfylder fysiolisk basis for normale vejledersamtale kravene til god intern medicinsk patoliske kliniske fund standard Anvende relevant tilstrækkelig medicinsk diagnostik på en måde, der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Bruge undersøgelsesinstrumenter på en hensigtsmæssig måde Forklare undersøgelsen for patienten gennemføre den med mindst mulige gene Spore afsløre afvigelser fra struktur funktion, herunder diskrete manifestationer af sygdom Systematisere fundene Redegøre for biokemisk, fysisk fysiolisk basis for prøver i internmedicinsk klinisk arbejde Redegøre for fysisk baggrund til almindelige billeddiagnostiske undersøgelser i internmedicinsk klinisk arbejde Vælge relevante prøver på en problemorienteret måde vejledersamtale Audit af journaler Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 35

36 Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Opsøge anvende information, Opsøge anvende databaser, der er nødvendig for afdelingens retningslinjer, tidsskrifter, patientvaretagelsen, på en måde mv. Afdelingsundervis der opfylder kravene til god Fremlægge klinisk problemstilling for ning intern medicinsk standard erfarne kolleger Fortolke anvende de opnåede data i patientbehandlingen på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Opstille en problemorienteret undersøgelsesplan ved almindelige symptomkomplekser inden for intern medicin Opstille sandsynlig diagnose motivere differentialdiagnoser Afdelingsundervis ning Audit af journaler Træffe kliniske beslutninger på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Redegøre for principper i Evidence Based Medicine Være fleksibel, herunder parat til at revurdere diagnostisk strategi diagnose, handle på det Anvende afdelingens retningslinier Selvstudier Afdelingsundervis ning vejledersamtale Audit af journaler Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 36

37 Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Vurdere den enkelte patients Fastlægge risikofaktorer for den Struktureret prnose i relation til relevante enkelte patient risikofaktorer den givne Udvikle en ikke diskriminerende Afdelingsundervis behandling på en måde der holdning til alle patienter erkende ning opfylder kravene til god intern deres individuelle behov medicinsk standard Rådgive om ønskelige forandringer af livsstil, herunder fx vægtreduktion, ophøre med rygning begrænsning af alkoholforbrug Vurdere tage højde for den enkelte patients evne indstilling til at gennemføre en behandling (compliance) Vurdere følge op på behandlingen på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Forklare udredning, fund diagnose sikre sig patientens forståelse Informere om bedst mulige behandling sikre sig patientens forståelse Vælge hensigtsmæssige prøver undersøgelser til opfølgning Vælge evidensbaseret optimalt tidsinterval til opfølgning Være bevidst om anvende afdelingens retningslinjer til opfølgning Afdelingsundervis ning Afdelingsundervis ning Audit af journaler Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 37

38 Specielle kliniske færdigheder Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle akut hyplykæmi Diagnosticere initialt behandle akut nyreinsufficiens Kunne gennemføre: Initial diagnostik behandling, samt kunne visitere ikke-diabetiske patienter Udredning behandling akut ved indlæggelse af diabetespatienter information om forholdsregler i forhold til motorkørsel maskinbetjening Enkel justering af igangværende diabetesbehandling. Kunne gennemføre: Iværksættelse af undersøgelser mhp. differentialdiagnostik mellem post-, renal - prerenal uræmi Gennemføre initial behandling heraf. Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus interview Audit af journaler Godkendt kursus interview Audit af journaler Godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 38

39 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Udrede behandle akut Kunne gennemføre: Udredning behandling. urinvejsinfektion / pyelonefrit Differentialdiagnostik til skelnen mellem cystitis den komplicerende urosepsis Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus interview Audit af journaler Godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 39

40 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle akut Kunne gennemføre: kronisk kardiel Differentialdiagnostik til skelnen mellem akut kronisk højre venstresidigt inkompensation hjertesvigt Initial diagnostik behandling af akut kardient lungeødem Fokuseret klinisk ophold Teoretisk kursus Færdighedskursus interview Audit af journaler Godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 40

41 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere farmakolisk Kunne gennemføre: initialt behandle akutte Relevant initial farmakoterapi hæmodynamisk betydende arrytmier Diagnosticere, behandle visitere dyb venetrombose, herunder farmakolisk ikkefarmakolisk behandling Kunne gennemføre: diagnostik initial behandling, herunder non-farmakolisk foretage henvisning til relevant afdeling Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus Teoretisk kursus Afdelingsundervis ning interview Audit af journaler Godkendt kursus Ikke-struktureret vejledersamtale Audit af journaler Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 41

42 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle Kunne gennemføre: apoplexia cerebri (herunder TCI Akut diagnostik SAH) Initial understøttende behandling, herunder relevant behandling af forhøjet blodtryk blodglucose Identifikation af patienter med potentielt akut neurokirurgisk behandlingsbehov Afdelingsundervis ning interview Audit af journaler Varetage initial diagnostik behandling af bevidsthedspåvirkning Kunne gennemføre: Identifikation af grad af bevidsthedspåvirkning Anvende Glasgow Coma Scale Tentative diagnostik Opstille prioritere udredningsprram Afdelingsundervis ning interview Audit af journaler Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 42

43 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle Kunne gennemføre: Diagnostik behandling, herunder forgiftninger kunne visitere til monitorering af ukomplicerede forgiftninger med: Paracetamol Benzodiazepin Morfika Salicylat Fokuseret klinisk ophold Læringsdagb interview Audit af journaler Diagnosticere, initialt behandle visitere akut konfusion hos ældre Angive årsager til konfusion i orbindelse med sygdom Udrede ved mistanke om subduralt hæmatom Ikke-struktureret Afdelingsundervis ning vejledersamtale Audit af journaler Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 43

44 Kompetenceområder Intern Medicinsk Afdeling II Medicinsk ekspert Specielle kliniske færdigheder Efter endt hoveduddanelseuddannelse skal lægen kunne: Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) koma akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 44

45 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved elektrolyt- syre/baseforstyrrelser Herunder hyper- hypokaliæmi hyper- hyponatriæmi hyper- hypokalkæmi hyper- hypofosfatæmi hypomagnesiæmi metabolisk acidose alkalose Afdelingsundervis ning Kursus Audit af journaler interview Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 45

46 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere, initialtbehandle visitere den akutte hjertepatient iværksætte relevante undersøgelser,herunder: af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, taky-arytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær PTCA anvende indikationer for thoraxrøntgen, CT-skanning, MR-skanning af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt bestille tolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus Teoretisk kursus 360-graders evaluering Audit af journaler Godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 46

47 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom Udrede behandle ved hypertension angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer angive årsager risikofaktorer iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering udrede behandle specielt ved o essentiel hypertension o sekundær hypertension o hypertensiv krise o hypertension i forbindelse med graviditet forebygge komplikationer Afdelingsundervis ning Opgaver Teoretisk kursus Afdelingsundervis ning Audit af journaler Bedømmelse af Godkendt kursus Audit af journaler interview Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 47

48 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Udrede behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) o udrede behandle alle akut dårlige patienter ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre o akut behandling med bl.a. ilt farmaka o bedømmelse af A-punktur klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/pefr måling o udredning for risikofaktorer komplikationer o vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af lungefunktion (rygestop) o opstilling af konkret plan for rygestop Afdelingsundervis ning Kursus Audit af journaler eller interview Godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 48

49 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Udrede behandle astma, herunder visitere til intensiv terapi o udrede behandle alle akut dårlige patienter alle ambulante patienter med let til moderat svær sygdom, herunder udføre o akut behandling med ilt farmaka o vurdering af klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o PEFR måling, spirometri o diagnostik mhp. klassificering af sværhedsgrad type af astma (allergisk/non-allergisk) o udredning for risikofaktorer komplikationer o lave medicinsk behandlingsplan af kronisk astma stadie 1-3 Afdelingsundervis ning Kursus Audit af journaler eller interview Godkendt kursus Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 49

50 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni Diagnosticere behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektorat-undersøgelser (incl TB) undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux vurdere tilstødende komplikationer (akutte sene) anvende overordnede principper for antibiotisk behandling visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre diagnostik behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling visitere til intensiv terapi opspore focus rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi udføre relevant monitorering vurdere behov for invasiv sanering af focus Diagnosticering behandling af DIC Kardiovaskulær stabilisering Vurdering af den immuninkompetente patient Afdelingsundervis ning Kursus Afdelingsundervis ning Læringsdagb Audit af journaler eller interview Godkendt kursus Audit af journaler Gennemgang af læringsdagb Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 50

51 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere, initialt behandle Have kendskab til: visitere meningitis Initial diagnostik behandling Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase Undersøgelser til mikrobiolisk diagnostik Tolkning af mikroskopi-svar Antibiotisk behandling Plan for monitorering Information differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol Afdelingsundervis ning Læringsdagb Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus interview Audit af journaler interview Audit af journaler Gennemgang af læringsdagb Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 51

52 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Udrede behandle gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit Udrede behandle dyspepsi ulcussygdom differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi udrede behandle pyrosis udrede behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastning) herunder neuroliske metaboliske tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi diagnosticere, initiere behandling om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus Audit af journaler Gennemgang af læringsdagb Audit af journaler Gennemgang af læringsdagb Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 52

53 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkning Iværksætte initial diagnostik farmakolisk behandling, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol Kunne skelne mellem nociceptive propioceptive smertetilstande Kunne skelne mellem akutte kroniske smertetilstande Initiere monitorere relevant farmakoterapeutisk smertebehandling i henhold til ovenstående Afdelingsundervis ning Læringsdagb Teoretisk kursus Afdelingsundervis ning Kursus interview Audit af journaler Gennemgang af læringsdagb Audit af journaler Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 53

54 5. Obligatoriske teoretiske kurser 5.1 Generelle kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence inden for kommunikation, ledelse, administration, samarbejde pædagik etableres følgende tværfaglige kurser: Kursus i Ledelse, Administration Samarbejde 2 (LAS 2) dage Gennemføres 1. halvår af hoveduddannelsen Kursus i Ledelse, Administration Samarbejde 3 (LAS 3) 4 dage Gennemgøres sidste del af hoveduddannelsen 5.2 Specialespecifikke teoretiske kurser Samlet varighed af kursusrækken: 28 dage/ 196 timer Tidsmæssig indplacering: Inden for de 48 måneders ansættelse i hoveduddannelsesforløbet. Rationalet: Herværende kursusrække er udvalgt med specifikt henblik på at understøtte indlæringen af kompetencerne i kompetencekatalet. Der er lagt særlig fokus på kompetencerne som medicinsk ekspert akademiker, da disse kompetencer repræsenter fagets kerneydelser: rådgivning i forhold vedrørende lægemidler. For at kunne udføre denne funktion på speciallægeniveau er det imperativt at sikre at den uddannelsessøgende har gennemgået et forløb som systematisk understøtter indlæringen af kompetencer som medicinsk ekspert akademiker. Det er Dansk Selskab for Klinisk Farmakolis opfattelse at dette er sikret med nedennævnte kursusrække. Målet: Målet med den specialespecifikke kursusrække er at understøtte indlæringen af kompetencerne i kompetencekatalet, primært kompetencerne som medicinsk ekspert akademiker hvorfor der henvises i afsnit 2. Evaluering: Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli har fravalgt en direkte evaluering af tillært viden i forbindelse med de enkelte kurser. Evalueringen af de enkelte kurser finder sted på et reaktionsniveau med efterfølgende systematisk analyse med det formål at forbedre tilpasse de enkelte kurser på en løbende basis. Videntillæring i forbindelse med de specialespecifikke kurser evalueres som en integreret del af kompetenceevalueringen som anført under nærmere beskrevet i herværende målbeskrivelse. 5.3 Forskningstræningsmodul Anbefalet varighed: Sammenlagt 20 dage./148 timer Tidsmæssig indplacering: Inden for de sidste 36 måneders ansættelse i hoveduddannelsesstillingen, d afsluttet mindst 6 måneder for hoveduddannelsens afslutning. Mål: Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 54

55 Forskningstræningsmodulet er specielt rettet mod træning af akademikerrollen, mod udvikling af en professionel tilgang til at løse sundhedsvæsenets r. Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere udvikle ny viden, samt til at speciallægen kan anvende formidle denne viden til kritisk vurdering af etableret praksis inden for eget speciale tilgrænsende specialer. Den overordnede tidsmæssige ramme, der er afsat til et forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen, er tyve dage. Ti dage til teoretisk kursusvirksomhed ti dage til praktisk virksomhed. Indholdet i den teoretiske kursusvirksomhed kan variere regionerne imellem, men den skal altid have et omfang af mindst 10 dage. Den resterende del af forskningstræningsmodulet indgår som en integreret del af det kliniske teoretiske arbejde. Disse 10 dage benyttes til et selvstændigt projekt. For den enkelte læge har forskningstræningsmodulet således et samlet omfang af 148 timer svarende til 20 normale arbejdsdage fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning evaluering. Der skal altid indgås en individuel aftale om gennemførelse af forskningstræningsmodulet. Aftalen indgås mellem den uddannelsessøgende læge hovedvejleder eller praksistutor. Aftalen skal godkendes af den vejleder, der er udpeget til forskningstræningsmodulet. Hvor det er aftalt, kan der være personsammenfald. Evalueringsmetode: Samlet evaluering af såvel forløbet som den afsluttende afrapportering. Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 55

56 6. Læringsstrategi Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli december 2006 beskriver detaljeret de anbefalede læringsmetoder. Disse er opsummeret i de 12 punkter, som er refereret nedenfor. - Mesterlære: er i moderne forstand en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling i en specifik social struktur foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. - Afdelingsundervisning: er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. - Opgave: er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx Internet, til belysning af et problem. Der vil typisk være tale om et analysearbejde baseret på MTV eller EBM principper. Der kan så indgå egentlige litteraturstudier, samt analyser af organisatorisk karakter med horisontale vertikale analyser af organisation, kommunikation ressourceallokering. Mindre r som udarbejdelse af instrukser. Der kan så gives en mindre omfattende f. eks. relateret til behandlingen af specifik patient. Alle disse r afsluttes enten med en skriftlig rapport eller en mundtlig fremlæggelse. I begge tilfælde evalueres præstationen fællesskab med den uddannelsessøgendes vejleder. Disse rs karakter vil være af væsentligt mindre omfang end projekter som er egnet til at indgå i det obligatoriske forskertræningsmodul. Opgaverne vil typisk kunne løses i løbet af dage til maksimalt få uger. - Selvstudium: er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. - Gruppediskussion: Er formelle som uformelle kollegiale faglige aktiviteter som diskuteres internt eller eksternt i fora af uddannelsessøgende læger det være sig med eller uden tilstedeværelse af speciallæger. For eksempel faste journal-clubs - Refleksion: er den uddannelsessøgendes bevidste tænkning over læring handlinger. - Feedback: er refleksion ledet af en anden person for eksempel vejleder eller andre uddannelsessøgende læger. Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 56

57 - Videnformidling: er systematisk at formidle faglig viden mundtligt eller skriftligt til kolleger eller andet sundhedspersonale. - Kursus: er læringsramme for formaliseret teoretisk videnformidling eller læring af praktiske færdigheder. - Fokuseret klinisk ophold: er korterevarende ophold, af højst 4 ugers varighed, på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 57

58 7. Evalueringsstrategi Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli beskriver de anbefalede evalueringsstrategier der henvises hertil for nærmere uddybning. Evalueringsstrategierne for de enkelte kompetencer fremgår af præsentationen af kompetenceudviklingen. 8. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsessøgende skal ved afslutning af forløbet selv evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet dets læringsrammer. Til dette bruges standardskema, der efter uddannelsen sendes til sekretær Lissi Bach, Klinisk Farmakolisk Afdeling. Ansvarlig for den lægelige videreuddannelse på Klinisk Farmakolisk Afdeling er Birgitte Brock Krarup. Se desuden afsnit 2, Vejleder. 9. Vejledning i den lægelige videreuddannelse. Vejledningen er baseret på samtalesystemet som angivet i vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsen 1998 (www.sst.dk). Det overordnede ansvar for din uddannelse varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge Birgitte Brock Krarup. Udover de tre nedanførte planlagte samtaler, vil der være et naturligt løbende behov for samtaler med vejleder af kortere varighed, ca. 1 gang om måneden, hvor man gennemgår lben mindre justeringer i læringsprocessen kan foretages. Din første samtale med vejlederen vil blive afholdt: Midtvejssamtalen (justeringsssamtale) med vejlederen vil blive afholdt: Slutsamtalen med vejlederen vil blive afholdt: Uddannelsesprram/hoveduddannelsesstilling 58

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for læger i hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram/introduktionsstilling/Udkast2/22-04-04/ 1 1. Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli April 2015 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Uddannelsesprogram. Afdelingen for Klinisk Biokemi & Farmakologi Odense Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Afdelingen for Klinisk Biokemi & Farmakologi Odense Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Afdelingen for Klinisk Biokemi & Farmakologi Odense Universitetshospital Ikrafttrædelse: 1. februar 2010 1. Indledning Klinisk farmakologi

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002200 Afdelingsnavn Klinisk Farmakologisk afsnit Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Fredericia

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Lungemedicinsk

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere