Diagnostik og behandling af myelomatose. Retningslinje 2011 fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik og behandling af myelomatose. Retningslinje 2011 fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG)"

Transkript

1 Diagnostik og behandling af myelomatose Retningslinje 2011 fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG)

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Indledning Klinisk præsentation Diagnostik Prognosticering Indikation for behandling Monitorering af behandlingseffekt, responsvurdering og kriterier for recidiv Primær behandling...18 Yngre patienter egnet til højdosis kemoterapi...18 Ældre patienter ikke egnet til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte Relapsbehandling...24 Gentagelse af primær behandling...24 Thalidomid...25 Bortezomib...26 Lenalidomid...26 Kombinations behandling med nye stoffer og cytostatika...27 Refraktær sygdom Behandling og profylakse af knoglesygdommen...30 Bisfosfonatbehandling...30 Nefrotoksicitet...31 Bisfosfonat-associeret osteonekrose af kæben (BON) Strålebehandling Vertebroplastik og kyphoplastik...36 Kontraindikationer for vertebro- og kyphoplastik Smertebehandling Komplikationer...43 Nyreinsufficiens...43 Hyperviskositet...44 Perifer neuropati...44 Amyloidose...45 Venøs tromboemboli...45 Anæmi...45 Infektioner Bortezomib og Thalidomid Induceret Perifer Neuropati (BIPN, TIPN) Medullært tværsnitssyndrom Solitært plasmacytom

3 1. Baggrund DMSG retningslinjer er udfærdiget af et udvalg under DMSG. Retningslinjerne er evidensbaserede og revideres årligt. Før publikation har revisioner af retningslinjen været gennemarbejdet på DMSG plenummøder og været i høring på samtlige hæmatologiske afdelinger i Danmark. DMSG udvalget for udfærdigelse af retningslinjerne består af: Overlæge Henrik Gregersen, Aalborg Sygehus Overlæge Niels Frost Andersen, Aarhus Sygehus Overlæge Torben Plesner, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Overlæge Per Trøllund Pedersen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Overlæge Peter Gimsing, Rigshospitalet Overlæge Niels-Aage Tøffner Clausen, Herlev Sygehus Overlæge Annette Vangsted, Roskilde Sygehus Afdelingslæge Bo Amdi Jensen, Odense Universitetshospital Overlæge Niels Abildgaard (formand for udvalget), Odense Universitetshospital Retningslinjerne publiceres on-line på DMSG hjemmeside Retningslinjerne er opbygget i kapitler med selvstændige referencer. Inddelingen fremgår af indholdsfortegnelsen på første side, hvorfra der også kan linkes direkte til de enkelte kapitler. Der er ved de enkelte anbefalinger omkring behandling anført evidens niveauer i henhold til følgende oversigt Evidens/Styrke Evidensniveau 1a og 1b Styrke A Evidensniveau 2a, 2b og 3 Styrke B Evidensniveau 4 Styrke C Publikationstype Randomiserede, kontrollerede studier Kontrollerede, ikke randomiserede studier Mindre serier Oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel 3

4 2. Indledning Myelomatose er den næsthyppigste hæmatologiske neoplasi i Danmark med ca. 300 nydiagnosticerede tilfælde om året. Myelomatose er en inkurabel men behandlingsfølsom sygdom, og der ses hos mange patienter langvarige, symptomfrie remissioner. Prognosen ved myelomatose er forbedret indenfor de sidste 2 årtier, hvorfor prævalensen i befolkningen er stigende. Den forbedrede prognose skyldes indførelsen af højdosis kemoterapi med stamcellestøtte i begyndelsen af 1990 erne, og senere tilkomst af behandling med thalidomid, bortezomib og lenalidomid, samt forbedret understøttende behandling (1,2). Prognosen ved myelomatose i Danmark er ikke præcist kendt, men den Landsdækkende Danske Myelomatose Database vil i de kommende år give vigtige informationer herom. Den mediane alder ved diagnosen er ca. 70 år, og incidensen stiger med alderen. Prævalensen af myelomatose er derfor også stigende på grund af den stigende middellevealder i befolkningen. Myelomatose forekommer lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder, men køns-ratio er tæt på 1. Solitært myelom (plasmacytom) er en lokaliseret malign plasmacelle sygdom, modsat myelomatose, som er dissemineret sygdom i knoglemarven. Afgrænsningen er essentiel, idet solitært myelom skal behandles med strålebehandling med kurativt sigte. MGUS (monoklonal gammopathi af ukendt betydning) er en godartet, men præmalign tilstand og regnes som et forstadium til myelomatose. Prævalensen af MGUS er høj og stigende med alderen. MGUS forekommer hos mere end 3% af personer over 70 år. Andre associerede klonale plasmacellesygdomme er primær AL amyloidose, POEMS syndrom og plasmacelle leukæmi. Disse andre sygdomme fordrer i de fleste tilfælde samme udredningsprogram, som myelomatose, for at sikre korrekt diagnose. Referencer: 1. Lenhoff,S., Hjorth,M., Holmberg,E., Turesson,I., Westin,J., Nielsen,J.L., Wisloff,F., Brinch,L., Carlson,K., Carlsson,M. et al. Impact on survival of high-dose therapy with autologous stem cell support in patients younger than 60 years with newly diagnosed multiple myeloma: a population-based study. Nordic Myeloma Study Group. Blood, 2000; 95: Kumar,S.K., Rajkumar,S.V., Dispenzieri,A., Lacy,M.Q., Hayman,S.R., Buadi,F.K., Zeldenrust,S.R., Dingli,D., Russell,S.J., Lust,J.A. et al Improved survival in multiple myeloma and the impact of novel therapies. Blood, 2008; 111:

5 3. Klinisk præsentation Myelomatose er en malign plasmacelle proliferation, som primært er lokaliseret til knoglemarven. Sygdommen har en karakteristisk men ofte kompleks klinisk præsentation og symptomatologi (1). Symptomerne og det kliniske billede kan være relateret til graden af knoglemarvsinfiltration medførende knoglemarvsinsufficiens (anæmi, thrombocytopeni, leukopeni) og hæmmet B- lymfocytfunktion medførende hypogammaglobulinæmi. Op mod 80% af patienterne har knoglesygdom med osteolytiske destruktioner, osteoporose, patologiske frakturer, herunder vertebrale sammenfald, eller kombinationer heraf, ved diagnosen. Den patologiske påvirkning af knoglerne kan også vise sig ved hyperkalkæmi. Den maligne plasmacelle, også kaldet myelomcellen, danner hos mere end 95% af patienterne et monoklonalt protein, M-komponenten, som enten udgøres af et komplet immunglobulin eller dele heraf. Myelomatose inddeles således i subtyper efter typen af den producerede M-komponent. IgGmyelomatose er hyppigst forekommende (ca 60%), efterfulgt af IgA-myelomatose (ca 20%) og letkæde myelomatose (kappa eller lambda, ca. 20%), mens sub-typerne IgM, IgE og IgD er sjældent forekommende. Forekomsten af isoleret tung-kæde myelomatose er nærmest kasuistisk. Non-sekretorisk myelomatose (<3%) betegner den sub-type, hvor der ikke kan påvises en M- komponent ved protein-elektroforese i serum eller urin. Hos op mod 80% af disse patienter kan der dog påvises en klonal overvægt af kappa eller lambda frie kæder i serum ved et mere sensitivt immunoassay (2,3). Det er således kun hos ganske få patienter med myelomatose, at der ikke kan påvises tegn på monoklonal sygdom i serum eller urin. De maligne plasmaceller udtrykker hos disse patienter også en klonal let-kæde i cytoplasmaet, men proteinet secerneres ikke fra cellerne. Hos nogle patienter med myelomatose er den kliniske præsentation og symptombilledet betinget af M-komponenten. Det kan dreje sig om nyreinsufficiens (myelomnyrer), amyloidose, hæmorrhagisk diatese, hyperviskositet, polyneuropathi, kryoglobulinæmi, eller autoimmune fænomener, f.eks. immunhæmolyse. Mistanke om myelomatose bør opstå ved tilstedeværelse af ét eller flere af følgende symptomer og kliniske fund: Knoglesmerter, patologisk fraktur, vertebralt sammenfald Anæmi, evt. ledsaget af thrombocytopeni eller mere sjældent leukopeni Nyresvigt Hyperkalkæmi (dehydratio, obstipation, konfusion) Øget infektionstendens (hypogammaglobulinæmi) Påvist M-komponent i serum eller urin Symptomer på hyperviskositet (cerebralia, synsforsyrrelser, slimhindeblødning, incompensatio cordis) Mistanke om myelomatose rejses ofte efter påvisning af en M-komponent i serum. M-komponenten kan typisk være påvist efter fund af en kraftig forhøjet blodsænkning (B-SR). Analyse af 5

6 blodsænkningen anvendes stadig ofte som screeningsanalyse for inflammatorisk sygdom i bl.a. almen praksis, og det er velkendt, at en komplet immunglobulin M-komponent i serum kan være årsag til en kraftig forhøjet blodsænkning. Omvendt er blodsænkningsundersøgelse imidlertid ikke en god screeningsundersøgelse ved mistanke om myelomatose, idet såvel sensitiviteten som specificiteten er lav. Referencer: 1. Kyle,R.A., Gertz,M.A., Witzig,T.E., Lust,J.A., Lacy,M.Q., Dispenzieri,A., Fonseca,R., Rajkumar,S.V., Offord,J.R., Larson,D.R. et al. Review of 1027 patients with newly diagnosed multiple myeloma. Mayo Clin.Proc., 2003; 78: Bradwell,A.R., Carr-Smith,H.D., Mead,G.P., Tang,L.X., Showell,P.J., Drayson,M.T., and Drew,R. Highly sensitive, automated immunoassay for immunoglobulin free light chains in serum and urine. Clin.Chem., 2001; 47: Drayson,M., Tang,L.X., Drew,R., Mead,G.P., Carr-Smith,H., and Bradwell,A.R. Serum free light-chain measurements for identifying and monitoring patients with nonsecretory multiple myeloma. Blood, 2001; 97:

7 4. Diagnostik Der har historisk set været anvendt forskellige diagnostiske kriterier for myelomatose. I Danmark har der fra 2005 været anvendt de diagnostiske kriterier, som anbefales fra International Myeloma Working Group (1) (Tabel 1). Det er disse kriterier, som anvendes ved registrering af patienter i den Landsdækkende Myelomatose Database, som er en del af den fælles hæmatologiske database (Hæmobasen). Diagnosen myelomatose baseres på fund ved knoglemarvsundersøgelse, evt. histologisk biopsi fra påvist tumor, samt undersøgelse for M komponent i serum og urin. Dertil kommer en vurdering af om myelomatosen er symptomatisk og/eller udviser tegn på skadelig organpåvirkning, hvilket er afgørende for, om der er behandlingsindikation (se senere afsnit om indikation for behandling). Diagnostiske kriterier Tabel 1. Diagnostiske kriterier for MGUS og myelomatose MGUS Asymptomatisk myelomatose Symptomatisk myelomatose M-komponent i serum af IgA/IgG type <30 g/l og Klonale plasmaceller i knoglemarv <10% og Ingen symptomer eller opfyldte ROTI-kriterier (tabel 4) og Ingen holdepunkter for anden B-celle sygdom, primær AL-amyloidose, eller let-kæde, tung-kæde eller immunglobulinassocieret vævsbeskadigelse* M-komponent i serum af IgA/IgG type >30 g/l og/eller Klonale plasmaceller i knoglemarv >10% og Ingen symptomer eller opfyldte ROTI-kriterier (tabel 4) M-komponent i serum og/eller urin uanset koncentration# og Klonale plasmaceller i knoglemarv uanset antal eller i histologisk biopsi fra tumor og Holdepunkt for myelomatoserelateret organ eller vævspåvirkning = ROTI-kriterier (tabel 4) *MGUS med M-komponent relateret polyneuropathi (hyppigst ved IgM M-komponent) udgør en særlig type af MGUS og definerer ikke myelomatose. #Ved non-sekretorisk myelomatose er der ikke påviselig M-komponent i blod eller urin ved elektroforese, men serum frie lette kæder (FLC) vil oftest vise abnorm ratio. Undersøgelser ved diagnosen Rekommandationer: 7

8 Følgende undersøgelser anbefales ved diagnostisk mistanke om myelomatose: Basale parakliniske undersøgelser, herunder blod- og urinundersøgelser: Mhp diagnose: M-komponent i serum og urin, serum frie lette kappa/lambda kæder (FLC) (2). International standard er døgnopsamling til analyse for M-komponent i urin; alternativt anbefales undersøgelse af morgen spoturin. Mhp organpåvirking: Hæmoglobin, ery-mcv, reticulocyttal, leukocyttal, leukocyttype, thrombocyttal, calcium ion, urat, carbamid, kreatinin, natrium, kalium, IgA, IgG, IgM, U- protein. o Døgnurin creatinin clearance bestemmelse eller crom-edta-clearance bestemmelse overvejes. Mhp prognose: albumin, beta-2-mikroglobulin, LDH. Mhp co-morbiditet: ALAT, basisk phosphatase, bilirubin, faktor II VII X, APTT, CRP, ferritin, cobalamin, folat, haptoglobin, direkte Coombs test, EKG. o Evt. ekkokardiografi ved kendt kredsløbssygdom, kardielle symptomer, abnormt EKG eller cor ectasi ved røntgen af thorax. Knoglemarvsundersøgelse, og evt. andre histologiske undersøgelser: Udstrygninger af marv og perifert blod, evt. imprints af biopsi, marvaspirat (koagel) og knoglemarvsbiopsi (ex. ad modum Jamshidi) forsendes til morfologisk undersøgelse, herunder immunhistokemi for klonalitet (intra-cytoplasmatisk let-kæde restriktion). Flowcytometrisk undersøgelse af knoglemarv (CD38, CD45, CD56, CD138, CD19, CD20, kappa/lambda) er ikke obligat for at stille diagnosen, men tillader mere specifik karakteristik af den maligne celles immunfænotype og dermed efterfølgende mere sensitiv remissionsvurdering med hensyn til påvisning af minimal restsygdom (MRD)(3). Cytogenetiske undersøgelser er ikke nødvendig for diagnosen, men anbefales mhp. prognosticering (se næste afsnit). Evt. UL/CT-vejledt biopsi fra mistænkt myelom. Evt. biopsi fra relevant organ ved mistanke om amyloidose eller screening med abdominal fedtbiopsi. Billeddiagnostik: Røntgen af aksiale skelet (kranium, columna totalis, thorax, bækken, humeri, femora) samt af symptomatiske områder er standardundersøgelse for vurdering af tilstedeværende myelomatose induceret knoglesygdom (4). Konventionelle røntgenundersøgelser har dog ikke den optimale sensitivitet og specielt kan vurderinger af thoraxskelet og pelvis volde vanskeligheder. CT scanning og MR-scanning har højere sensitivitet og anbefales ved mistanke om knoglefokus trods normal konventionel røntgenundersøgelse (5). CT scanning har høj sensitivitet for afsløring af ossøs destruktion, og 8

9 MR scanning kan bidrage med fremstilling af lokal myelomvækst, herunder også evt. ekstraossøs bløddelstumor. Ved mistanke om tværsnitssyndrom bestilles akut MR scanning af columna totalis (6) og ved klinisk tværsnitssyndrom rekvireres akut ryg-kirurgisk tilsyn. Der anvendes CT scanning såfremt MR er kontraindiceret. Andre billeddiagnostiske undersøgelser: PET-CT scanning er en nyere undersøgelsesmodalitet, som tillader kombineret fremstilling af FDGoptagende tumorkomponent og tilstedeværende knogledestruktion. PET-CT overvejes ved uklare symptomer eller usikre billeddiagnostiske fund. Specielt har PET-CT værdi ved mistanke om ekstramedullære myelomer og ved udredning af solitært myelom, og kan vejlede evt. strålebehandling. PET-CT undersøgelse har formentlig en betydelig fremtidig rolle i diagnostik og remissionsvurdering af patienter med myelomatose. Kliniske studier vil afklare den præcise rolle for PET-CT. Knogledensitometri (DEXA) af lænderyg og hofte kan evt. udføres ved mistanke om osteoporose, hvor konventionelle røntgenundersøgelser ikke har vist abnormiteter, men undersøgelsen har ingen etableret rolle ved diagnostik og monitorering af patienter med myelomatose. Knoglescintigrafi har lavere sensitivitet end konventionel røntgenundersøgelse og anbefales ikke anvendt rutinemæssigt. Referencer: 1. International Myeloma Working Group. Criteria for the classification of monoclonal gammopathies, multiple myeloma and related disorders: a report of the International Myeloma Working Group. Br.J.Haematol., 2003; 121: Dispenzieri A., Kyle R., Merlini G, et al. International Myeloma Working Group guidelines for serum-free light chain analysis in multiple myeloma and related disorders. Leukemia, 2009; 23: Rawstron,A.C., Orfao,A., Beksac,M., Bezdickova,L., Brooimans,R.A., Bumbea,H., Dalva,K., Fuhler,G., Gratama,J., Hose,D. et al Report of the European Myeloma Network on multiparametric flow cytometry in multiple myeloma and related disorders. Haematologica, 2008; 93: D'Sa,S., Abildgaard,N., Tighe,J., Shaw,P., and Hall-Craggs,M. Guidelines for the use of imaging in the management of myeloma. Br.J.Haematol., 2007; 137: Lecouvet,F.E., Vande Berg,B.C., Malghem,J., and Maldague,B.E. Magnetic resonance and computed tomography imaging in multiple myeloma. Semin.Musculoskelet.Radiol., 2001; 5: Joffe,J., Williams,M.P., Cherryman,G.R., Gore,M., McElwain,T.J., and Selby,P. Magnetic resonance imaging in myeloma. Lancet, 1988; 1:

10 5. Prognosticering Myelomatose er prognostisk en heterogen sygdom og årsagen hertil ligger i den underliggende kromosomale anomali. Den vigtigste prognostiske information ligger således også i fundet af cytogenetiske abnormiteter (1-3). Cytogenetiske abnormiteter DMSG har udfærdiget anbefalinger vedrørende anvendelsen af cytogenetiske undersøgelse og FISH ved myelomatose, og disse anbefalinger kan ses på Cytogenetisk kan prognosen opgøres som højrisiko eller standard risiko i henhold til tabel 2. Tabel 2: Cytogenetiske risiko stratifikationsparametre 14q32- Deletion Kromosomantal translokationer Højrisiko t(4;14), t(14;16), del(13q)*, Hypodiploidi (25%) t(14;20) del(17p) Standard risiko t(11;14) - Hyperdiploidi (75%) * kun ved bekræftelse i metafaser Udover at give en forbedret prognosticering, er der observationsstudier som indikerer, at patienter med specifikke abnormiteter påvist ved FISH, ex. 13q- og t(4;14), med fordel kan behandles med proteasomhæmmeren bortezomib (4-6). Dette er dog endnu ikke vist i prospektive studier. Internationalt prognostisk stadium (ISS) Udover fundene ved cytogenetiske undersøgelser kan prognosen bedst beskrives med det Internationale Prognostiske Staging System (ISS) (7), som præsenteret i Tabel 3. Den tidligere anvendte Durie & Salmon stadieinddeling er obsolet. Tabel 3. Internationalt Staging System (ISS) ved myelomatose Stadie Kriterier I S-ß 2 mikroglobulin <3.5 mg/l og S-albumin > 35 g/l II S-ß 2 mikroglobulin >3.5 mg/l, men <5.5 mg/l eller S-albumin < 35 g/l III Serum ß 2 microglobulin > 5.5 mg/l S-ß 2 mikroglobulin: 3.5 mg/l = 296 nmol/l, 5.5 mg/l = 465 nmol/l S-albumin: 35 g/l = 532 µmol/l En mindre del af nydiagnosticerede patienter har forhøjet LDH, hvilket er forbundet med en dårlig prognose (8). Rekommandation: 10

11 Ved diagnosen anbefales kombineret standard kromosomundersøgelse (karyotypering) og FISH-undersøgelse for specifikke abnormiteter (13q, 14q-split, t(4;14), t(11;14), t(14;16), t(14;20) og 17p). Analyse af S-ß 2 mikroglobulin, albumin og LDH. Referencer: 1. Fonseca,R., Barlogie,B., Bataille,R., Bastard,C., Bergsagel,P.L., Chesi,M., Davies,F.E., Drach,J., Greipp,P.R., Kirsch,I.R. et al. Genetics and cytogenetics of multiple myeloma: a workshop report. Cancer Res., 2004; 64: Avet-Loiseau,H. Role of genetics in prognostication in myeloma. Best.Pract.Res.Clin.Haematol., 2007; 20: Moreau,P., Facon,T., Leleu,X., Morineau,N., Huyghe,P., Harousseau,J.L., Bataille,R., and Avet- Loiseau,H. Recurrent 14q32 translocations determine the prognosis of multiple myeloma, especially in patients receiving intensive chemotherapy. Blood, 2002; 100: Jagannath,S., Richardson,P.G., Sonneveld,P., Schuster,M.W., Irwin,D., Stadtmauer,E.A., Facon,T., Harousseau,J.L., Cowan,J.M., and Anderson,K.C. Bortezomib appears to overcome the poor prognosis conferred by chromosome 13 deletion in phase 2 and 3 trials. Leukemia, 2007; 21: Sagaster,V., Ludwig,H., Kaufmann,H., Odelga,V., Zojer,N., Ackermann,J., Kuenburg,E., Wieser,R., Zielinski,C., and Drach,J. Bortezomib in relapsed multiple myeloma: response rates and duration of response are independent of a chromosome 13q-deletion. Leukemia, 2007; 21: Chang,H., Trieu,Y., Qi,X., Xu,W., Stewart,K.A., and Reece,D. Bortezomib therapy response is independent of cytogenetic abnormalities in relapsed/refractory multiple myeloma. Leuk.Res., 2007; 31: Greipp,P.R., San Miguel,J., Durie,B.G., Crowley,J.J., Barlogie,B., Blade,J., Boccadoro,M., Child,J.A., Avet-Loiseau,H., Kyle,R.A. et al International staging system for multiple myeloma. J.Clin.Oncol., 2005; 23: DMSG Årsrapport

12 6. Indikation for behandling Når diagnosen er stillet skal det hurtigt afgøres, om der er indikation for start af specifik behandling. Dette afgøres ved hjælp af de såkaldte ROTI-kriterier (Related Organ and Tissue Impairment) (1), som med modifikationer fremgår af nedenstående tabel 4. Modifikationerne er besluttet i konsensus i DMSG. Anbefalinger for start af myelomatosebehandling Tabel 4. Modificerede ROTI-kriterier (Related Organ and Tissue Impairment) for behandlingsindikation af myelomatose (1) Kliniske skadelige effekter af myelomatose* Anæmi Symptomatisk anæmi (typisk Hb < 6,3 mmol/l) eller anden marvinsufficiens, som må tilskrives myelomatosen Nyreinsufficiens Forhøjet kreatinin, som må tilskrives myelomatosen Knoglesygdom Osteolytiske destruktioner eller osteoporose med vertebral sammenfald. Ved uafklarede smerter vil MR, CT, evt. PET-CT ofte afklare underliggende knoglepatologi Hyperkalkæmi S-Ca-ion > 1,40 mmol/l (S-Calcium albumin-korrigeret > 2,75 mmol/l), som må tilskrives myelomatosen Amyloidose Påvist ved biopsi med amyloid- og kappa/lambda farvning Hyperviskositet Symptomatisk Infektioner Mere end to alvorlige bakterielle infektioner indenfor 12 måneder *Såfremt der er tvivl om, hvorvidt ROTI-kriterierne er opfyldt vil knoglemarvsinfiltration på >30% tale for start af anti-myelom behandling. ROTI-kriterierne gælder principielt også ved beslutning om genoptagelse af behandling ved recidiv efter remission, og ved progression efter stabil sygdom/plateaufase. I denne fase vil en individuel vurdering af hidtidig sygdomsforløb dog også være vigtig, ligesom stigningstakten i koncentrationen af M-komponenten. Kort fordoblingstid af M komponenten (< 2 måneder) taler for genindsættelse af anti-myelom behandling. Anbefalinger ved smouldering myelomatose, hvor der ikke påbegyndes specifik behandling Såfremt ROTI-kriterier ikke er opfyldt, bør patienten ikke påbegynde specifik behandling, men observeres initialt nøje med kontrol af blod- og urinprøver hver uge i 3 måneder, derefter hver måned, og skal rådgives om følgende almene forholdsregler: Sikre høj daglig væskeindtagelse, gerne 3 liter. Undgå tunge, statiske løft, men gerne være fysisk aktiv og foretage dynamisk træning, gymnastik etc. Henvende sig ved smerter i bevægeapparatet, hvis smerterne ikke er forbigående, altså i bedring efter få dage. Undlade manipulationsbehandling ved kiropraktor eller lign. Kontakte egen læge/vagtlæge i første døgn ved feber over 38,5 grader. Undgå potentiel nefrotoksisk medicin, specielt NSAID. 12

13 Referencer: 1. International Myeloma Working Group. Criteria for the classification of monoclonal gammopathies, multiple myeloma and related disorders: a report of the International Myeloma Working Group. Br.J.Haematol., 2003; 121:

14 7. Monitorering af behandlingseffekt, responsvurdering og kriterier for recidiv Under behandlingen følges koncentrationen af M-komponent i serum og/eller urin. Den procentuelle og absolutte ændring i M-komponenten i serum og/eller urin er hjørnestenen i at definere graden af opnået respons/remission (Tabel 5) (1). En præcis og nøjagtig kvantitativ metode til M-komponentbestemmelse er derfor nødvendig. Svind af M-komponent ved protein elektroforese bør konfirmeres ved immunfiksation. Hos patienter med non-sekretorisk sygdom vil der være gevinst ved at følge behandlingseffekten med måling af serum FLC (2). Det samme gælder hos patienter med let-kæde myelomatose, hvor analysen delvis kan erstatte monitorering af urin let-kæde udskillelsen. Serum FLC har særlig nytte hos patienter med let-kæde sygdom og nyresvigt, hvor urinudskillelsen af de lette kæder kan vise falske lave værdier, mens serum koncentrationen og FLC-ratio i serum forværres. Hos patienter med komplet immunglobulin M-komponent i serum vil der hos 90% også være en abnorm forhøjelse/ratio af de lette kæder i serum. Den korte halveringstid af frie lette kæder i serum (få timer), tillader en hurtigere registrering af respons på behandling. Serum FLC kan afsløre skift af sygdommen til let-kæde myelomatose (Bence Jones protein escape). Serum FLC indgår i de reviderede responskriterier, hvor normalisering af kappa/lambda ratio er nødvendig for at definere stringent CR (1). Analysen serum FLC kan dog ikke erstatte måling af M- komponent i serum og urin eller immunfiksations undersøgelse, idet disse undersøgelser indgår i de etablerede responskriterier (Tabel 5). Infiltrationsgraden af klonale plasmaceller i knoglemarven indgår i responskriterierne, og knoglemarvsundersøgelse bør derfor ofte gentages ved afsluttet behandling. Det er særligt indiceret hos patienter med komplet svind af M-komponent/normalisering af serum FLC, for at kunne afgøre om der er opnået komplet remission. Flowcytometrisk undersøgelse af knoglemarven tillader mere sensitivt estimat af evt. minimal restsygdom (MRD) (3). Hos patienter med non-sekretorisk sygdom hvor der heller ikke er abnorme frie lette kæder kan MR og PET-CT muligvis have værdi ved follow-up af patienterne. Hos disse patienter anbefales også hyppigere gennemført knoglemarvsundersøgelse, f.eks. hver 6. måned. Rutinemæssig gentagelse af røntgen af skelettet er ikke evidensbaseret. Undersøgelsen er tidsmæssig ressourcekrævende, belastende for patienten, og forbundet med en ikke ubetydelig stråle-eksposition ved gentagne undersøgelser (4). Responskriterier Tabel 5. International Myeloma Working Group uniform respons kriterier (1) Respons subkategori CR Stringent CR (SCR) Responskriterier a Negativ immunfixation på serum- og urin elektroforese og totalt svind af ekstraossøse plasmacytomer og 5 % plasmaceller i knoglemarv b SCR defineres som ovenfor plus normal serum FLC ratio og ingen klonale celler i knoglemarv b ved immunohistokemi eller immunfluorescence c 14

15 Respons subkategori VGPR PR Responskriterier a Serum og urin M-komponent kan påvises ved immunfixation men ikke på elektroforese, eller 90 % reduktion i serum M-komponent plus urin M-komponent <100 mg per 24 timer 50 % reduktion af serum M-komponent og reduktion i 24-timers urin M-komponent med 90 % eller til <200 mg per 24 timer. Hvis serum og urin M-komponent ikke kan måles, kræves 50 % reduktion af differencen mellem involveret og ikke involverede FLC niveau i stedet for M-komponent kriterier. Hvis serum og urin M-komponent ikke kan måles, og serum FLC også er normal, kræves 50% reduktion i plasmacelle infiltrationsgraden i knoglemarven, forudsat at baseline plasma celle procenten var 30 %. Derudover skal eventuelle ekstraossøse plasmacytomer, der var til stede ved baseline, reduceres 50 % i størrelse SD (anbefales ikke som indikator for respons; stabil Tilfredsstiller ikke kriterierne for stringent CR, CR, VGPR, PR eller progressiv sygdom sygdom beskrives bedst som ved tid til progression ) Forkortelser: CR, komplet respons; FLC, frie lette kæder; PR, partiel respons; SD, stabil sygdom; SCR, stringent komplet respons; VGPR, very good partiel respons. a Alle respons kategorier kræver to konsekutive målinger (konfirmerende måling); for CR, PR og SD kategorierne yderligere, at der ikke er påvist progression af tidligere kendte eller forekomst af nye knogleforandringer på eventuelle røntgen-undersøgelser. Røntgen af skelet kræves dog ikke gennemført for at tilfredsstille disse responskriterier. b Bekræftelse ved gentagelse af knoglemarvsundersøgelse er ikke krævet. c Tilstedeværelse eller fravær af klonale celler baseres på k/λ ratio. En abnorm k/λ ratio ved immunohistokemi og/eller immunofluorescence kræver et minimum af 100 plasma celler til analyse. En abnorm ratio, der reflekterer tilstedeværelsen af en abnorm klon er k/λ på >4:1 eller <1:2. Alternativt, kan fravær af klonale plasma celler baseres på undersøgelse af fænotypiske aberrante PC. Sensitivitetsgrænse er 10-3 (mindre end én aberrant PC blandt total 1000 PC). Eksempler på aberrante fænotyper omfatter: (1) CD38 +dim, CD56 + strong, CD19 - og CD45 - ; (2) CD38 +dim, CD138 +, CD56 ++ og CD28 + ; eller (3) CD138 +, CD19 -, CD56 ++, CD Kriterier for recidiv og progression Kriterierne for at definere recidiv eller progression af myelomatose fremgår af nedenstående tabel 6. 15

16 Tabel 6. International Myeloma Working Group kriterier for recidiv/progression af myelomatose (1) med senest anbefalede modifikationer a (5). Relaps type Progressiv sygdom b Til beregning af tid til progression og progressionsfri overlevelse hos alle patienter, inklusiv patienter med opnået CR Relaps kriterier Laboratoriemæssig eller biokemisk relaps eller progressiv sygdom defineres ved en eller flere af følgende kriterier: Stigning i M-komponent på 25% fra baseline c (den absolutte stigning skal være minimum 5 g/l) og/eller i urin M-komponent (den absolutte stigning skal være minimum 200 mg/24 timer). Hos patienter uden målbar M-komponent i serum eller urin: 25% stigning i forskellen mellem den involverede og ikke-involverede lette kæde i ved FLC-analyse (den absolutte stigning skal være >100 mg/l. 25% stigning i plasmacelle infiltrationsgraden i knoglemarven (der skal være mindst 10% plasmaceller) Sikker udvikling af nye osteolytiske læsioner eller nye bløddelsplasmacytomer eller sikker progression af kendte osteolytiske læsioner eller plasmacytomer Udvikling af hypercalcæmi (korrigeret serum calcium >2.75 mmol/l eller calcium-ion >1,40 mmol/l) som tilskrives myelomatosesygdommen Klinisk relaps eller klinisk progressiv sygdom defineres ved en kombination af påvist progressiv sygdom og opfyldelse af kriterier for behandlingsbehov (=ROTI-kriterier) b : Klinisk relaps Udvikling af nyt bløddels plasmacytom eller nye osteolytiske læsioner Sikker progression af kendte bløddels plasmacytomer eller af Til beregning af tid til behov for ny tilstedeværende osteolytiske læsioner. Sikker progression defineres som en eller ændret behandling (TNT= time to next treatment) a 50% forøgelse (og mindst 1 cm) af serielle målinger af produktet af tværdiameterne af læsionen Hypercalcæmi (albumin-korrigeret >2.65 mmol/l; ioniseret >1,40 mmol/l) Fald i hæmoglobin med 1.25 mmol/l Klinisk signifikant stigning i serum kreatinin relateret til myelomatose Forkortelser: CR, komplet respons; DFS, disease-free survival. a Seneste modifikation indebærer ændring af kriterierne for relaps fra CR. Der anbefales anvendt samme kriterier, som ved relaps/progression fra VGPR og PR (hvilket sikrer, at tid til progression ikke vil fremstå kunstigt kortere hos patienter i CR) b Alle relaps kategorier kræver to konsekutive målinger før endelig klassifikation af relaps eller progressiv sygdom og/eller før genindsættelse af behandling. c For definition af progressiv sygdom er en stigning i serum M-komponent på 10 g/l tilstrækkelig hvis udgangspunktet for M-komponenten er 50 g/l. Ved progression sygdom anbefales fornyede diagnostiske undersøgelser, som ved den primære diagnostiske udredning med få undtagelser. Fokus rettes primært mod afdækning af organskader (ROTI-kriterier), og dermed afklaring af behandlingsbehov. Fremkomst af nye osteolytiske destruktioner definerer behandlingskrævende progression/relaps. Symptomatiske områder fordrer yderligere diagnostik med CT eller MR, evt. PET-CT, hvis konventionel røntgen ikke giver god forklaring på eventuelle smerter. Der er ikke indikation for fornyet undersøgelse af serum beta-2-mikroglobulin. Derimod anbefales fornyede cytogenetiske undersøgelser inkl. FISH med mindre patienten allerede ved diagnosen fik påvist høj-risiko abnormiteter (tabel 2). Referencer: 16

17 1. Durie,B.G., Harousseau,J.L., Miguel,J.S., Blade,J., Barlogie,B., Anderson,K., Gertz,M., Dimopoulos,M., Westin,J., Sonneveld,P. et al. International uniform response criteria for multiple myeloma. Leukemia, 2006;.20: Dispenzieri A., Kyle R., Merlini G, et al. International Myeloma Working Group guidelines for serum-free light chain analysis in multiple myeloma and related disorders. Leukemia, 2009; 23: Rawstron,A.C., Orfao,A., Beksac,M., Bezdickova,L., Brooimans,R.A., Bumbea,H., Dalva,K., Fuhler,G., Gratama,J., Hose,D. et al. Report of the European Myeloma Network on multiparametric flow cytometry in multiple myeloma and related disorders. Haematologica, 2008; 93: D'Sa,S., Abildgaard,N., Tighe,J., Shaw,P., and Hall-Craggs,M. Guidelines for the use of imaging in the management of myeloma. Br.J.Haematol., 2007; 137: Report of the 2008 International Myeloma Workshop Consensus Panel I. Guidelines for the uniform reporting of clinical trials. 17

18 8. Primær behandling Standardbehandlingen omfatter kemoterapi, evt. strålebehandling, profylakse mod knoglesygdom, anden understøttende behandling samt genoptræning. Yngre patienter egnet til højdosis kemoterapi Yngre patienter tilbydes højdosis kemoterapi med stamcellestøtte (HDT) med mindre der er kontraindikationer for dette (1,2). HDT kan overvejes hos patienter > 65 år uden betydende komorbiditet. Behandlingen omfatter 3 faser: Induktionsbehandling, perifer stamcellehøst og HDT. Induktionsbehandling består af ikke-stamcelletoksisk kemoterapi i kombination med binyrebarkhormon, og har traditionelt bestået af cyklofosfamid-dexametason (CyDex) kure eller VAD (3). I de seneste år er det vist i flere studier, at nye behandlingsmodaliteter med enten thalidomid, bortezomib eller lenalidomid i kombination med binyrebarkhormon og alkylerende cytostatika eller antracyklin er mere effektive som induktionsbehandling. Det fransk fase 3 studium har vist, at bortezomib-dexamethason (Vel-Dex) sammenlignet med VAD forbedrer sygdomskontrol både før og efter HDT (4). Antallet af patienter som opnåede komplet (CR) og/eller nær komplet (ncr) respons eller meget godt partiel respons (VGPR) efter HDT blev øget fra hhv. 18,4% til 35% (p=0,0056), og fra 37,2% til 54,5% (p<0,0001). Den mediane progression-fri overlevelse var grænsesignifikant forbedret fra 29,7 måneder i VADgruppen til 36 måneder Vel-Dex-gruppen (p=0,064). Den samlede 3-års overlevelse var henholdvis 77,4% (VAD-armen) og 81,4% (Vel-Dex). Denne forskel er ikke signifikant. Thalidomid-holdige kombinationsregimer er også vist mere effektive som induktionsbehandling end de traditionelle VAD-lignende regimer. I et hollandsk/tysk fase 3 studium (5) var thalidomid, doxorubicin, dexamethason (TAD) mere effektivt end VAD mht. respons efter HDT. Antallet af patienter med komplet respons og meget godt partielt respons øgedes fra 32% i VAD-gruppen til 49% i TAD-gruppen (p<0,001). Studiet viste også forlænget progressions-fri overlevelse i TADgruppen. Et alternativt oralt induktionsregime er cyclofosfamid, thalidomid og dexametason (CTD), som i det britiske MRC Myeloma IX studium også er fundet mere effektivt end konventionel kombinationskemoterapi (Cyklofosfamid-VAD) (6). Sammenlignet med C-VAD øger CTD signifikant responsraterne efter induktionsfasen og efter gennemført HDT. Efter induktionsfasen øges andel af respons fra 82% med C-VAD til 91% med CTD. Efter gennemført HDT øges andelen af patienter med opnået CR til 65% i CTD-armen sammenlignet med 48% i C-VAD armen. Præliminær opgørelse viser forlænget progressions-fri overlevelse i CTD-armen, men ikke forlænget samlet overlevelse (6). Der foreligger ikke resultater af sammenlignende studier mellem thalidomid og bortezomib-holdige regimer. Der er derimod foreløbige data fra studier, som rapporterer høje responsrater af regimer, som kombinerer bortezomib, thalidomid og dexamethason (VTD) (7). De nye stoffer synes således overbevisende at forbedre sygdomskontrollen både før og efter HDT. Inklusion af bortezomib eller thalidomid medfører imidlertid også risiko for bivirkninger, som normalt ikke ses ved CyDex-kure, herunder specielt perifer polyneuropathi. Hos en mindre del af patienter kan polyneuropathien være irreversibel og dermed have stor indflydelse på patienternes livskvalitet. Det er derfor vigtigt at være særlig opmærksom på neurotoxicitet under behandlingen med bortezomib eller thalidomid. Behandlingsinduceret er et væsentligt klinisk problem og behandles derfor i et særskildt kapitel i denne retningslinje. 18

19 Efter induktionsbehandlingen opsamles patientens hæmatopoietiske stamceller efter forudgående kemoterapi priming og vækstfaktor behandling (perifer stamcellehøst). Ved stamcellehøst stiles der mod at opsamle stamceller til mindst 2 transplantationer, hvilket indebærer at der opsamles minimum 2 x 2 mill CD34-positive stamceller/kg legemsvægt for hver patient. HDT planlægges 3-4 uger efter stamcellehøst. Behandlingen kræver normalt indlæggelse i 2-3 uger. Patienter med restsygdom efter første HDT og som har responderet på den første transplantation men ikke har opnået CR eller VGPR (very good partiel remission) kan tilbydes fornyet højdosis melfalan med stamcellestøtte 3-6 måneder efter første HDT, såfremt der er høstet nok stamceller (8). Effekten af dobbelt transplantation er dog omdiskuteret, idet rapporterede studier ikke har vist samstemmende resultater. Konsolidering og vedligeholdelsesbehandling efter HDT er omdiskuteret.. Et nordisk studium har vist forbedrede responsrater ved konsolidering med bortezomib efter gennemført HDT, men i studiet modtog alle patienter konventionel induktionsbehandling (9), hvorfor resultaterne ikke umiddelbart kan overføres til klinisk praksis, hvor der anvendes nye stoffer som led i induktionsbehandlingen. Konsolidering med lenalidomid (2 serier med lenalidomid 25 mg d 1-12 (28 dage)) efter HDT har også dokumenteret forbedrede responsrater (10). I samme studium efterfulgtes lenalidomid konsolidering af lenalidomid vedligeholdelse (lenalidomid mg daglig) indtil relaps i den eksperimentelle arm. Ved planlagt interim analyse i december 2009 blev studiet anbefalet lukket af den uafhængige sikkerhedskomité, idet der var overbevisende forbedret progressions-fri overlevelse for patienter, som modtog lenalidomid-vedligeholdelse. Progressionsfri overlevelse var primær endepunkt i studiet. Den progressions-fri overlevelse efter 3 år var 68% for patienterne som fik lenalidomid vedligeholdelse mod 35% i kontrolarmen. Den samlede overlevelse efter 2 år er identisk. Resultaterne af studiet foreligger indtil videre alene i abstractform (10). Til videre afklaring af betydningen af vedligeholdelses-behandling anbefales det at patienter deltager i protokollerede studier. Uden for protokol kan overvejes behandling med lenalidomid (10), interferon (11) eller thalidomid (12). Der stiles mod en dosis på lenalidomid mg (10), α- interferon 5 MIE s.c. x 3 ugentlig (11), eller thalidomid 50 mg dagligt (12) med tromboseprofylakse (13). En generel anbefaling om vedligeholdelsesbehandling kan ikke gives, idet der ikke er påvist forbedret overall overlevelse, kan være ledsaget af langtidsbivirkninger, og der kan være usikkerhed omkring effekten af ny behandling ved recidiv. Rekommandationer Induktionsbehandling Velcade-Dexamethason: (Evidens 1b/Grad A) Dosis: Velcade 1,3 mg/m 2 x 1 i.v. dag 1, 4, 8 og 11 Dexametason 40 mg p.o. dag 1+2, dag 4+5, dag 8+9 samt dag Regimet gentages hver 3. uge, i alt 3-4 serier. Herpes zoster profylakse med tabl. aciclovir 400 mg x 2 i op til 3 mdr. efter afsluttet behandling. 19

20 Cyklofosfamid-Thalidomid-Dexamethason (Evidens 1b/Grad A) Dosis: Cyklofosfamid 500 mg p.o. dag 1, 8, 15 Dexametason 40 p.o dag 1-4 og Thalidomid 100 mg stigende til 200 mg dgl. afhængig af bivirkninger Gentages hver 3 uge. I alt 3-4 serier. Perifer stamcellehøst Cyklofosfamid priming Dosis: Cyklofosfamid 2 g/m 2 iv. med uroprotektion (uromitexan) + G- CSF og stamcellehøst Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte (Evidens 1a/Grad A) Melfalan Dosis: 200 mg/m 2 med perifer stamcellestøtte. Hos pt. med påvirket nyrefunktion (kreatinin clearence < 30 ml/min) reduceres dosis af melfalan til 140 mg/ m 2. Vedligeholdelsesbehandling Der er ingen generel konsensus efter højdosis kemoterapi Allogen og mini-transplantation Kan overvejes i udvalgte tilfælde i henhold til retningslinierne fra DHS s transplantationsudvalg (www.hematology.dk). Ældre patienter ikke egnet til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte Hos ældre patienter er primær behandlingen peroral kombinationsbehandling med alkylerende kemotabletter (melphalan eller cyklofosfamid), steroid (Prednisolon) og thalidomid. Det er vist i flere studier at ældre patienter har øget EFS og OS ved tillæg af thalidomid til MP behandlingen (MP-T) (12-14). Andre studier har ikke vist samme overbevisende resultat og dette beror formodentlig på at tillæg af thalidomid til behandlingen er forbundet med væsentlige bivirkninger og toksicitet, hvorfor behandlingen bør gives med forsigtighed hos svækkede. MPT anbefales hos ældre patienter uden konkurrerende sygdomme og ved WHO performance status 0-3 for patienter < 75 år og WHO performance status 0-2 for pt. >75 år. Pt. bør have forebyggende behandling mod venøs tromboemboli (11). De øvrige patienter behandles med MP. Ved neutropeni < 1.0 x 10 9 /L eller trombocytopeni < 75 x10 9 /L, anbefales behandling med cyklofosfamid i stedet for melfalan, idet cyklofosfamid giver korterevarende myelosuppression. Vedligeholdelsesbehandling med thalidomid kan overvejes, men værdien heraf er indtil videre uafklaret. En randomiseret multicenter undersøgelse (VISTA-studiet) har vist forbedret EFS og OS hos ældre pt. ved tillæg af bortezomib til induktionsbehandlingen med MP (15). Denne behandling kan overvejes hos patienter med dårlige prognostika, herunder nyresvigt og advers cytogenetik. 20

21 Behandlingen fordrer ambulant fremmøde til behandling 4 gange indenfor en 3 ugers periode og kan derfor være besværlig for ældre patienter. Rekommandationer Behandlingsvalg mellem MP, MP-T og MP-V afhænger af individuelle hensyn og prognostika. Hos ældre og svækkede patienter anbefales således forsigtighed med thalidomid og bortezomib (se tekst). Melfalan + Prednisolon + thalidomid (MP-T) (Evidens 1b/styrke A) Dosis: Melfalan 0,25 mg/kg (dog max 25 mg) p.o. dag 1-4. Ved nyrepåvirkning reduceres dosis med 25 %. Prednisolon 100 mg dag 1-4. Thalidomid: 50 mg dgl. stigende til 200 mg dgl. Afhængig af bivirkninger. Tromboseprofylakse i henhold til retningslinier. Gentages hver 6.uge indtil maksimalt respons og opnået plateaufase i 3 mdr. Dosismodifikation af melfalan: Nadirværdier (3 uger efter kur): Neutrofile > 2 x 10 9 /l og trombocytter > 120 x 10 9 /l : Næste dosis øges med 25%. Neutrofile < 0,5 x 10 9 /l eller trombocytter < 50 x 10 9 /l : Næste dosis reduceres med 25%. Før behandling: Neutrofile < 1,5 x 10 9 /l og trombocytter < 100 x 10 9 /l : Behandlingen udskydes 1 uge. Melfalan + Prednisolon + bortezomib (MP-V) (Evidens 1b/styrke A) Dosis: Melfalan 0,25 mg/kg (dog max 25 mg) p.o. dag 1-4. Ved nyrepåvirkning reduceres dosis med 25 %. Prednisolon 100 mg dag 1-4. Velcade 1,3 mg/m 2 x 1 i.v. dag 1, 4, 8, 11, 22, 25, 29 og 32 ved serie 1-4, dernæst dag 1, 8, 22, 29 ved serie 5 til 9. Gentages hver 6. uge i alt 9 gange. Herpes zoster profylakse med tabl. aciclovir 400 mg x 2 i op til 3 mdr. efter afsluttet behandling. Cyklofosfamid + Prednisolon Dosis: Cyklofosfamid 150 mg/m 2 p. o. dag 1-4 Prednisolon 100 mg dag 1-4 eller Cyklofosfamid 1 g/m 2 i. v. dag 1. og Prednisolon 100 mg dag

22 Referencer 1. Attal,M., Harousseau,J.L., Stoppa,A.M., Sotto,J.J., Fuzibet,J.G., Rossi,J.F., Casassus,P., Maisonneuve,H., Facon,T., Ifrah,N., Payen,C., & Bataille,R. (1996) A prospective, randomized trial of autologous bone marrow transplantation and chemotherapy in multiple myeloma. Intergroupe Francais du Myelome. N.Engl.J.Med., 335, Lenhoff,S., Hjorth,M., Holmberg,E., Turesson,I., Westin,J., Nielsen,J.L., Wisloff,F., Brinch,L., Carlson,K., Carlsson,M., Dahl,I.M., Gimsing,P., Hippe,E., Johnsen,H., Lamvik,J., Lofvenberg,E., Nesthus,I., & Rodjer,S. (2000) Impact on survival of high-dose therapy with autologous stem cell support in patients younger than 60 years with newly diagnosed multiple myeloma: a population-based study. Nordic Myeloma Study Group. Blood., 95, Mellqvist, U.H., Lenhoff S, Johnsen HE, Hjorth M, Holmberg E, Juliusson G, Tangen JM, Westin J; Nordic Myeloma Study Group. Cyclophosphamide plus dexamethasone is an efficient initial treatment before high-dose melphalan and autologous stem cell transplantation in patients with newly diagnosed multiple myeloma: results of a randomized comparison with vincristine, doxorubicin, and dexamethasone.cancer. 2008; 112: Harousseau, J.L.,, Attal M, Avet-Loiseau H, Marit G, Gaillot D, et al. Bortezomib plus dexamethasone is superior to vincristin plus doxorubicin plus dexamethasone as induction treatment prior to autologous stem-cell transplantation in newly diagnosed multiple myeloma: results of the IFM phase III trial. Journal Clin. Oncol (epub ahead). 5. Lokhorst,H.M., Schmidt-Wolf,I., Sonneveld,P., van der,h.b., Martin,H., Barge,R., Bertsch,U., Schlenzka,J., Bos,G.M., Croockewit,S., Zweegman,S., Breitkreutz,I., Joosten,P., Scheid,C., Marwijk-Kooy,M., Salwender,H.J., van Oers,M.H., Schaafsma,R., Naumann,R., Sinnige,H., Blau,I., Delforge,M., de Weerdt,O., Wijermans,P., Wittebol,S., Duersen,U., Vellenga,E., & Goldschmidt,H. (2008) Thalidomide in induction treatment increases the very good partial response rate before and after high-dose therapy in previously untreated multiple myeloma. Haematologica., 93, Morgan, GJ, Davies FE, Gregory WM, et al. The addition of thalidomide to the induction treatment of newly presenting myeloma patients ingreases the the CR rate which is likely to translate into improved PFS and OS. Blood 2009 (ASH Meeting abstracts); 114: abstract Cavo,M.,, Tacchetti,P., Patriarca, F, et al A phase III study of double autotransplantation incorporating Bortezomib-Thalidomide-Dexamethasone (VTD) or Thalidomide-Dexamethasone (TD) for multiple myeloma: superior clinical outcomes with VTD compared to TD. Blood 2009 (ASH Meeting abstracts); 114: abstract Attal, M., Harousseau, J.L., Facon, T., Guilhot, F., Doyen, C., Fuzibet, J.G., Monconduit, M., Hulin, C., Caillot, D., Bouabdallah, R., Voillat, L., Grosbois, B. & Bataille, R. Single versus double autologous stem-cell transplantation for multiple myeloma. New Engl. J. Med., 2003; 349: Mellqvist, UH, Westin, J, Gimsing, P, et al. Improved response rate with bortezomib consolidation after high dose melphalan: First results of a Nordic Myeloma Study Group randomized phase III trial. Blood, 2009 (ASH Meeting abstracts); 114: abstract Attal, M, Christini, G, Marit, D, et al. Lenalidomide maintenance after transplantation for myeloma. Journal Clin. Oncol. 2010; 28, 15s (suppl. Abstract 8018). 22

23 11. Interferon as therapy for multiple myeloma: an individual patient data overview of 24 randomized trials and 4012 patients. Br J Haematol, 2001; 113: Abdelkefi, A., Ladeb, S., Torjman, L., Ben Othman, T., Lakhal, A., Ben Romdhane, N., El Omri, H., Elloumi, M., Belaaj, H., Jeddi, R., Aissaoui, L., Ksouri, H., Ben Hassen, A., Msadek, F., Saad, A., Hsaïri, M., boukef, k., Amouri, A., Louzir, H., Dellagi, K. & Ben Abdeladhim, A. Single autologous stem-cell transplantation followed by maintenance therapy with thalidomide is superior to double autologous transplantation in multiple myeloma: results of a multicenter randomized clinical trial. Blood, 2008: 111: Palumbo,A., Rajkumar,S.V., Dimopoulos,M.A., Richardson,P.G., San Miguel,J., Barlogie,B., Harousseau,J., Zonder,J.A., Cavo,M., Zangari,M., Attal,M., Belch,A., Knop,S., Joshua,D., Sezer,O., Ludwig,H., Vesole,D., Blade,J., Kyle,R., Westin,J., Weber,D., Bringhen,S., Niesvizky,R., Waage,A., Lilienfeld-Toal,M., Lonial,S., Morgan,G.J., Orlowski,R.Z., Shimizu,K., Anderson,K.C., Boccadoro,M., Durie,B.G., Sonneveld,P., & Hussein,M.A. Prevention of thalidomide- and lenalidomide-associated thrombosis in myeloma. Leukemia, 2008; 22, Palumbo,A., Bringhen,S., Caravita,T., Merla,E., Capparella,V., Callea,V., Cangialosi,C., Grasso,M., Rossini,F., Galli,M., Catalano,L., Zamagni,E., Petrucci,M.T., De,S., V, Ceccarelli,M., Ambrosini,M.T., Avonto,I., Falco,P., Ciccone,G., Liberati,A.M., Musto,P., & Boccadoro,M. (2006) Oral melphalan and prednisone chemotherapy plus thalidomide compared with melphalan and prednisone alone in elderly patients with multiple myeloma: randomised controlled trial. Lancet, 367, Facon, T., Mary, J.Y., Hulin, C., Benboubker, L., Attal, M., Pegourie, B., Renaud, M., Harousseau, J.L., Guillerm, G., Chaleteix, C., Dib, M., Voillat, L., Maisonneuve, H., Troncy, J., Dorvaux, V., Monconduit, M, Martin, C., Casassus, P., Jaubert, J., Jardel, H., Doyen, C., Kolb, B., Anglaret, B., grosbois, B., Yakoub-Agha, I., Mathiot, C. & Avet-Loiseau, H. Melphalan and prednisone plus thalidomide versus melphalan and prednisone alone or reduced-intensity autologous stem-cell transplantation in elderly patients with multiple myeloma (IFM 99-06) a randomised trial. Lancet, 2007; 370: Hulin, C., Facon, T., Rodon, P., Pegourie, B., Benboubker, L., Doyen, C., Dib, M., Guillerm, G., Salles, B., Eschard, J.P., Lenain, P., Casassus, P., Azais, I., Decaux, O., Garderet, L, Mathiot, C., Fontan, J., lafon, I., Virion, J.M. & Moreau, P. Efficacy of melphalan and prednisone plus thalidomide in patients older than 75 years with newly diagnosed multiple myeloma: IFM 01/01 trial. J. Clin. Oncol. 2009, 27: San Miguel, J.F., Schlag, R., Khuageva, N.K., Dimopoulos, M.A., Shpilberg, O., Kropff, M., Spicka, I., Petrucci, M.T., Palumbo, A., Samoilova, O.S., Dmoszynska, A., Abdulkadyrov, K.M., Schots, R., Jiang, B., Mateos, M.V., Anderson, K.C., Esseltine, D.L., Liu, K., Cakana, A., van der Velde, H. & Richardson, P.G. Bortezomib plus melphalan and prednisone for initial treatment of multiple myeloma. N Engl J Med, 2008; 359:

24 9. Relapsbehandling Hos patienter med relaps af myelomatose foreligger en række behandlingsmuligheder fra en gentagelse af den primære behandling til valg af et andet regime. Valg af behandling vil almindeligvis afhænge af varigheden og graden af respons på tidligere behandling, af hvilke stoffer som har været anvendt tidligere og af eventuelle komplikationer til tidligere behandling. Der foreligger ingen randomiserede undersøgelser, der sammenligner de nyere behandlinger (thalidomid, bortezomib, lenalidomid) og dermed er den optimale rækkefølge uafklaret. Traditionelt har thalidomid haft plads som 2. linie behandling, efterfulgt af bortezomib og lenalidomid. Men da de nyere behandlinger har forskellig toksicitet kan det for patienten være en fordel at anvende lenalidomid ved svær perifer neuropati, bortezomib ved nyreinsufficiens eller tidligere thromboemboliske episoder og thalidomid ved svær cytopeni (1). Et generelt princip er dog, at patienterne i forløbet af sygdommen bør søges behandlet med hvert af de tre nyere stoffer. Gentagelse af primær behandling Patienter med sent relaps efter højdosisbehandling med stamcellestøtte (HDT) (>1-2 år) vil ofte opnå effekt af et nyt HDT forløb, men responset bliver sjældent så langvarigt som efter første HDT. Aktuelt er der ingen data omkring den optimale cytoreduktive behandling før 2. HDT, men det må overvejes at tage hensyn til patientens eventuelle cytogenetiske forandringer (se afsnit 4) (2). Konditioneringen er uændret melphalan. Hos patienter med sent relaps efter behandling med peroral melphalan, prednison og thalidomid eller melphalan og prednison (> 1 år) vil behandling kunne genoptages. Behandling med nyere stoffer Tidligt relaps (< 1-2 år efter HDT) tyder på resistens overfor melphalan, og en gentagelse af HDT giver sjældent længerevarende effekt. Det samme gælder i mange tilfælde af hurtig progression (< 1 år) efter afsluttede MPT- eller MP-kure. Næste skridt hos disse patienter er behandling med et af de nyere stoffer. 24

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Årsrapport 2010. for. Dansk Myelomatose Studie Gruppe og den landsdækkende myelomatose database

Årsrapport 2010. for. Dansk Myelomatose Studie Gruppe og den landsdækkende myelomatose database Årsrapport 2010 for Dansk Myelomatose Studie Gruppe og den landsdækkende myelomatose database Dansk Myelomatose Studie Gruppe side 1/98 Årsrapport 2010 Forord Dette er den fjerde årsrapport for Dansk Myelomatose

Læs mere

Patienthåndbog. Dansk Myelomatose Forening

Patienthåndbog. Dansk Myelomatose Forening Patienthåndbog Dansk Myelomatose Forening Indhold Forord 3 Krop 4 Sind 26 Hverdag 30 Ordliste 38 Links 49 Om Dansk Myelomatose Forening 50 Udgivet af Dansk Myelomatose Forening 2011 Bidragydere: Professor,

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Birthe Højlund Bech Radiologisk Klinik X, Rigshospitalet BILLEDDIAGNOSTIK KONVENTIONEL RØNTGEN!!!!!!!!!!!!!

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer

Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer Kapitel 9 gennemgår udviklingen af de allernyeste behandlingstiltag inden for myelomatose. I starten af kapitlet beskrives udvikling af lægemidler

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Formål med RADS RADS skal sikre bedre kvalitet i behandlingen ved, at patienter overalt i landet

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere