En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb"

Transkript

1 Studerende: Cathrine Birk Kezia Rønne Malene Haldager Mathiesen Hold/modul: Hold S11 Modul 14 Opgavetype: Ekstern Prøve Vejleder: Randi Kjelde Olsen, adjunkt, cand.cur. Antal tegn: Afleveringsdato: 12. januar 2015 En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb En interviewundersøgelse VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags plads Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: Dato: Dato:

3 Resume Formål Formålet med projektet er at få viden om og indsigt i forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation. Metode Vi foretog semistrukturerede interviews med to mødre, der varetager behandlingen af deres barn med obstipation i et ambulant forløb i Danmark. Vores videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, og vi har anvendt meningskondensering som analysemetode. Resultat/konklusion Gennem analysen fremkom fire fremtrædende temaer. Mødrene oplever, at forkert behandling har konsekvenser for barnet, og at disse påfører mødrene lidelse. Endvidere oplever mødrene, at oplevelsen af at skulle varetage behandlingen ændres over tid grundet udvikling i oplevelsen af sammenhæng, samt at de har ansvaret for behandlingen. Endelig oplever mødrene den telefoniske kontakt til ambulatoriet som en ressource og tryghed, hvilket kan skyldes at mødrene gennem telefonkonsultationerne med sygeplejersken, udvikler en ekspertise i at varetage behandlingen til barnet.

4 Summary Aim This Project seeks to gain knowledge about and insight into parents experience of managing the treatment of a child with constipation in an outpatient program. Method Semi structured interviews were conducted with two mothers managing the treatment of their child with constipation in an outpatient program in Denmark. A hermeneutic approach was used and meaning condensation as method of analysis was used. Results/conclusion Four prominent themes emerged from analysis. Mothers experience that inadequate treatment has consequences for the child and leads to the mothers suffering, the experience of managing treatment changes through time due to the development in the sense of coherence and the mothers experience that they have the responsibility of the treatment. Finally mothers experience the telephone consultations as a resource and security, which may be due to the fact that mothers develop an expertise in managing the treatment of the child through telephone consultations.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Definition, prævalens og årsager Symptomer Behandling Forældrenes oplevelser Problemafgrænsning Formålet Problemformulering Metodeafsnit Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Kvalitativt forskningsinterview Brinkmann og Kvales syv faser Tematisering Design inklusions- og eksklusionskriterier Informanter Samtykke og fortrolighed Interview Transskription Analyse Verifikation Rapportering Etiske overvejelser Introduktion til teori Katie Eriksson Aaron Antonovsky Elisabeth Hall Udvalgt forskningslitteratur Præsentation af analyseresultater Mødre oplever, at forkert behandling har konsekvenser for barnet... 18

6 7.2 Oplevelsen af at skulle varetage behandlingen ændres over tid Svært i starten Senere blev det nemmere - en del af hverdagen Mødre oplever, at de har ansvaret for behandlingen Mødrene oplever den telefoniske kontakt som en ressource og tryghed Diskussion af analyseresultater Mødre oplever, at forkert behandling har konsekvenser for barnet Oplevelsen af at skulle varetage behandlingen ændres over tid Mødrene oplever den telefoniske kontakt som en ressource og tryghed Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse... 41

7 Inddeling af tegn Cathrine Birk: Kezia Rønne: Malene Mathiesen: Analyseresultaterne og diskussion af analyseresultater er skrevet individuelt, som det fremgår af marginen. Resten af opgaven er skrevet i fællesskab, og det er herfor tilfældigt, hvordan tegnene er fordelt mellem os.

8 Malene Kezia Cathrine 1.0 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler børn med obstipation og forældrenes oplevelse af dette. Interessen for emnet opstod under et praktikophold på en børneafdeling i Danmark, hvor vi erfarede, at mange børn blev indlagt med trivselsproblematikker så som manglende appetit, fravær i skolen, fækal inkontinens samt mavesmerter. Årsagen til disse problematikker viste sig i mange tilfælde at være obstipation. Børnene havde i nogle tilfælde været obstiperede længe, op til flere år, før det blev opdaget, at det var obstipation, der var årsag til deres manglende trivsel. Vi undrer os over, at børnene kan gå så længe, inden det bliver opdaget, at de er obstiperede, og vi undrer os over hvilken årsag, der kan ligge til grund for dette. Yderligere har vi på et tidligere modul arbejdet med problemstillingen, hvor vi lavede et litteraturstudie om hvilken viden, der fandtes om forældres oplevelse af at have et barn, som er obstiperet. Litteraturstudiet viste, at det var et stort problem, som fyldte meget i forældres hverdag, og at de oplevede det som værende frustrerende at varetage behandlingen af barnets obstipation. Imidlertid var resultaterne ikke fra danske undersøgelser, og vi finder det derfor relevant at arbejde videre med en nærtliggende problemstilling i vores bachelorprojekt, for at opnå viden og indsigt i danske forhold. Kezia 2.0 Problembeskrivelse I de nedenstående afsnit vil vi argumentere for emnets relevans og de problemstillinger, der er i forhold til børn med obstipation. Kezia 2.1 Definition, prævalens og årsager Obstipation kan inddeles i funktionel eller organisk obstipation (Gibas-Dorna & Piątek, 2014) (Petersen, 2014) (Stewart & Schroeder, 2013). I denne opgave vil vi kun beskæftige os med funktionel obstipation. Denne defineres ud fra ROM III-kriterierne, der ses i nedenstående boks. - to eller færre afføringer i toilettet om ugen - mindst en episode med fækal inkontinens om ugen - historie med retensiv adfærd eller ekstrem voluntær tilbageholdelse af afføring - historie med smertefulde eller hårde afføringer - tilstedeværelse af større fækal udfyldning i rectum - historie med afgang af større mængder afføring Før diagnosen kan stilles, skal diagnosen colon irritabile være udelukket. For børn, der er over 4 år i udviklingsniveau, skal mindst to af kriterierne være opfyldt mindst en gang 1

9 om ugen i mindst to måneder, for at diagnosen obstipation kan stilles (Pedersen, et al., 2013) (Rasquin, et al., 2006) (Wester, 2013). Cathrine Nationalt og internationalt er obstipation et stort problem blandt børn. Prævalensen varierer således mellem 0,7 % og 29,6 % på verdensplan (Mugie, et al., 2011, a) (Wester, 2013). En dansk spørgeskemaundersøgelse (Dahl-Larsen, et al., 2005) om recidiverende abdominalsmerter viser en prævalens for obstipation på 3 % hos børn mellem 9 og 13 år. Der deltog 849 børn i forsøget, hvoraf de 104 havde abdominalsmerter. Hos de med abdominalsmerter var prævalensen på 12 %. Yderligere viser tal fra Statens Serum Institut, at salget af Movicol til børn mellem 0 og 4 år er steget med 751 % fra (Statens Serum Institut, 2014), hvorfor vi formoder, at antallet af børn med obstipation ligeledes er stigende. Obstipation er ikke blot et problem i barndommen, men kan ligeledes give problemer i voksenalderen. Således vil mellem 25 % og 33 % af de personer, der har obstipation som børn, fortsat have symptomer i voksenalderen (Bongers, et al., 2010) (Procter & Loader, 2003) (Rogers, 2011). Malene Obstipation er en multifaktoriel problematik med mange årsager. Den hyppigste årsag er tilbageholdelse af fæces. Denne tilbageholdelse kan skyldes fissurer og de smerter, de medfører, hvilket forværrer obstipationen (Pedersen, et al., 2013) (Wester, 2013). Dårlige toiletforhold er en anden årsag til tilbageholdelse af fæces blandt børn. En undersøgelse fra Statens Institut for folkesundhed (Bonnesen & Johansen, 2013), lavet på 43 skoler i Danmark, viser, at næsten 10 % af drengene og 6 % af pigerne i 0. til 4. klasse ikke benytter skoletoiletterne grundet dårlige toiletforhold. Andre årsager til obstipation er forbundet med kost, mangel på motion og adfærdsproblemer eller psykologiske problemer (Børneafdelingen Regionshospital Randers, 2011) (Coughlin, 2003) (Stewart & Schroeder, 2013). Af overstående ses, at prævalensen af obstipation er høj, samt at årsagerne er multifaktorielle, men hvad er symptomerne? Cathrine 2.2 Symptomer Diagnosen obstipation har mange følgevirkninger. Når et barn er obstiperet, vil det kunne opleve mange forskellige symptomer. De mest hyppige er følgende: færre end tre afføringer per uge, fækal inkontinens, defækationssmerter og abdominalsmerter (Mugie, et al., 2011, b) (Tabbers, et al., 2014). 2

10 Der findes ingen opgørelser i Danmark over, hvor længe et barn har haft symptomer på obstipation, før det kommer i behandling. Vores praksiserfaring tyder dog på, at børnene går meget længe med disse symptomer uden at blive behandlet. Et hollandsk studie (Bongers, et al., 2009) viser, at børn i gennemsnit har haft symptomer på Malene obstipation i 6,7 år før andet besøg i en ambulant klinik, og et italiensk studie (Diamanti, et al., 2010) viser, at børn i gennemsnit har haft symptomer på obstipation i 109 dage, før de henvender sig i skadestuen. Endvidere viser et tredje studie fra England, at forældre først henvender sig til sundhedsvæsenet, når barnets symptomer bliver så voldsomme, at forældrene frygter, at der er noget alvorligt galt med barnet (Farrell, et al., 2003). Obstipation kan have store konsekvenser for både barnet og forældrene. Dette ses i et hollandsk studie (Bongers, et al., 2009), der finder, at funktionel obstipation og den sekundære fækale inkontinens er årsag til lidelse og bekymringer hos børn og deres familier og kan medføre skyldfølelse og forlegenhed. Yderligere kan fækal inkontinens medføre skolefravær, social isolation og lavt selvværd (Howell & Morris, 2009). Kezia Obstipation og fækal inkontinens har indvirkning på barnets livskvalitet. To reviews (Belsey, et al., 2010) (Wald & Sigurdsson, 2011) samt et amerikansk studie (Varni, et al., 2014) viser, at børn med obstipation eller fækal inkontinens har lavere fysisk og psykosocial livskvalitet end raske børn. Det amerikanske studie (Varni, et al., 2014) viste desuden, at børnene havde større skolefravær, flere sygedage med behov for pleje, større forbrug af sundhedsydelser, og forældrene havde flere fraværsdage fra arbejde end forældrene til de raske børn i kontrolgruppen. Et tyrkisk studie (Dolgun, et al., 2013 ) viser dog, at børn rapporterer højere livskvalitet efter seks måneders behandling. Men hvad er behandlingen? Det vil vi se nærmere på i næste afsnit. Malene 2.3 Behandling Målet med behandlingen af barnets obstipation, er at forhindre ophobning af fæces i colon, ved at opnå en blød og smertefri defækation (Rowan-Legg, 2011) (Walia, et al., 2009). Dette opnås gennem behandling med den rette mængde laksantia og adfærdsændringer hos barnet i form af regelmæssige toiletbesøg. Yderligere er kostændringer og dagbogsføring en del af behandlingen af obstipation samt undervisning af forældrene (Brazzelli, et al., 2011) (Freeman, et al., 2014) (Rogers, 2012) (Rowan-Legg, 2011). Af 3

11 laksantia synes Polyethylene glycol(peg), herunder Movicol, at have den største effekt i behandlingen af børn med obstipation (Gordon, et al., 2013). Behandlingen af barnets obstipation er langvarig. Ifølge norsk litteratur er behandlingsvarigheden gennemsnitlig 6-12 måneder, og det er derfor vigtigt at informere forældre om varigheden (Kleveland, 2007). Men hvem har ansvaret for behandlingen, når barnet er under 18 år? Kezia Lægen har det overordnede ansvar for selve behandlingen men kan uddelegere administrationen af behandlingen til sygeplejersker eller forældre (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2009). Der findes ikke en decideret lov om, at forældre har ansvaret for, at barnets behandling følges. Dog lyder det ifølge bekendtgørelsen af forældreansvarsloven, at børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, hvilket betyder, at forældre eller indehavere af forældremyndigheden skal drage omsorg for sit barn (Ministeriet for Børn, ligestilling, integration og sociale forhold, 2014). Vi tolker derfor, at forældre eller indehavere af forældremyndigheden også har ansvar for at behandlingen af et barn under 18 år følges, da det indgår i det at drage omsorg. Cathrine Kezia Den bedste behandling for et barn, uanset alder, er ambulant behandling, hvor forældrene varetager behandlingen i hjemmet, da det kan være tryggere for barnet at være hjemme end på sygehuset. En fordel ved den ambulante behandling er desuden, at det er de samme sygeplejersker, der følger op på barnets behandling, hvilket skaber kontinuitet (Tveiten, 2012a). Antallet af ambulante behandlinger for børn mellem 0 og 14 år i Danmark steget med 19 % fra 2006 til 2011, og dette øger kravene til sygeplejerskerne grundet kortere kontakt til patienter og pårørende (Sørensen, 2014). Jean Piaget, der var schweizisk udviklingspsykolog, beskriver, at der for børn findes forskellige udviklingsfaser (Piaget & Inhelder, 2002). Vi formoder derfor, at udfordringer i forhold til behandling kan afhænge af, hvor børnene er i deres udviklingstrin. Ser man eksempelvis på aldersgruppen 0-4 år, hvor salget af laksantia er størst (Statens Serum Institut, 2014), taler Piaget om den præoperationelle fase, som er aldersgruppen mellem 2 og 6 år. Fasen kendetegnes bl.a. andet ved, at barnet har en egocentrisk tankegang, er konkrettænkende og har en begrænset evne til at forstå sammenhæng mellem årsag og virkning. Ud fra Piaget og Inhelders teori(2002) kan vi antage, at et barn, som skal have medicin for sin obstipation, kan have svært ved at forstå hvorfor og forbinde det med straf, da evnen til at se sammenhænge ikke er fuldt udviklet. Hvis et barn oplever, at dets 4

12 grænser overskrides, fordi det ikke kan forstå, hvad der foregår omkring sig, kan det give anledning til angst og skyldfølelse og øge risikoen for stress (Lind & Rasmussen, 1999). Hvis barnet er indlagt, er det som tidligere nævnt lægen, som har ansvaret for behandlingen, men det er sygeplejersken, der oftest administrerer medicinen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2009). Derved får forældrene en rolle, hvor de yder omsorg for barnet ved trøst og fysisk kontakt og kun har forældrerollen i forhold til behandlingen af barnets sygdom (Tveiten, 2012b). I modsætning til dette er det i de ambulante forløb forældrene, som varetager behandlingen, hvorved det er dem, der overskrider barnets grænser. Cathrine Forældrenes oplevelser Ud fra Piaget og Inhelders teori(2002) antager vi, at barnets udviklingsniveau kan give forældrene udfordringer i forhold til behandlingen. Undersøgelser (Procter & Loader, 2003) (Farrell, et al., 2003) viser, at det at have et barn, der er obstiperet, kan påvirke familiens sociale liv, og således begrænse både børn og forældres kontakt med andre mennesker. Pludselig drejer alt sig om det barn, der er obstiperet, da forældrene hele tiden skal være opmærksomme på, om barnet skal på toilettet eller har haft uheld (Devitt, et al., 2007) (Farrell, et al., 2003) (Kaugars, et al., 2010). Dette har konsekvenser for forholdet mellem forældre og barn, og det kan give flere konflikter imellem dem samtidig med, at det kan øge forældrenes sympati og forståelse for barnet (Kaugars, et al., 2010). Malene Et engelsk studie (Farrell, et al., 2003) og et amerikansk studie (Kaugars, et al., 2010) viser, at det kan være svært for forældre at følge behandlingen af barnets obstipation, og at dette kan være grundlag for frustrationer hos forældrene. Yderligere kan det i forbindelse med behandling være svært for forældrene at klassificere barnets afføringstype (Hanson & Bansal, 2006). For forældre, der er skilt, kan det endvidere være vanskeligt at sikre ens fremgangsmåder, når det handler om behandlingen af barnets obstipation, og dette kan medføre at behandling ikke følges korrekt (Kaugars, et al., 2010). Det engelske studie (Farrell, et al., 2003) viser, at forældre ofte oplever, at de ikke bliver taget alvorligt, når de henvender sig til deres læge med barnets obstipation, og nogle forældre går fra konsultationer med skyldfølelse over at have påført barnet dette problem. Dette kan få forældrene til at søge hjælp andre steder, og i mange tilfælde, er det hos sygeplejersker og især specialiserede sygeplejersker, at de finder den hjælp, de har brug for (Farrell, et al., 2003). Forældre fortæller, at de har haft gavn af at komme i sygepleje-klinikker, da de her har fået den støtte, de har haft brug for og hermed har 5

13 fået en bedre forståelse af barnets obstipation (Devitt, et al., 2007) (Hambleton, et al., 2006). Ovenstående forældreperspektiv er på baggrund af udenlandsk forskning, da der ikke findes noget dansk på området. Cathrine Børn og sygeplejerskers oplevelser Gennem vores litteratursøgning har det ikke været muligt at finde noget litteratur, der direkte giver udtryk for sygeplejerskernes oplevelser i forhold til behandlingen af et barn med obstipation. En undersøgelse (Hanson & Bansal, 2006) peger dog på, at det for hjemmesygeplejersker i Storbritannien kan være traumatisk at skulle give barnet lavement, da barnet frygter denne behandling og forbinder sygeplejerskens ankomst med dette. Det kan være svært for et barn at være indlagt på et sygehus, og det er derfor vigtigt at inddrage barnet i behandlingen. Dansk litteratur (Jensen, 2014) viser, at et barn i forbindelse med hospitalsindlæggelse kan opleve angst og misforståelser, hvis det ikke bliver inddraget i egen behandling. Oplevelsen af angst og misforståelser sker, når barnet ikke bliver inddraget, og derfor må trække på andre ressourcer for at kunne forstå, hvad der skal ske. Disse ressourcer kan eksempelvis være historier fra andre børn på afdelingen og fjernsynet (Jensen, 2014). Et australsk studie (Panicker, 2013), der har undersøgt sygeplejerskers oplevelser af forældres evne til at håndtere kroniske sygdomme, viser, at den største barriere i behandlingen er diskrepans mellem forældre og sygeplejerskers forventninger. Derudover kan utilstrækkelige evner som forældre og lav faglig viden hos forældrene være en barriere for forældrenes evne til at håndtere kroniske sygdomme. Yderligere oplever sygeplejerskerne, at manglende tid, mangel på kvalificeret arbejdskraft samt manglende faciliteter til forældrene, kan være en barriere eller udfordring for behandlingen (Panicker, 2013). Malene Børnene i Danmark møder sygeplejerskerne i forbindelse med behandling på børneafdelinger og på børneambulatorier. Der er på Regionshospitalet Randers lavet en forløbsbeskrivelse (Brogaard, 2011) over ambulante forløb om fækal inkontinens og herunder obstipation. Denne beskriver forløbet samt ansvarsfordelingen mellem læger og sygeplejersker. Ved første besøg i børneambulatoriet ses barnet af en sygeplejerske samt en læge, og derefter er det en sygeplejerske med speciale i gastroenterologi, der varetager kontrol og behandling af barnets obstipation (Brogaard, 2011). Sygeplejersken varetager således størstedelen af kontakten til barnet og forældrene 6

14 under det ambulante forløb. Cathrine Birk , Kezia Rønne , Malene Mathiesen Kezia For at få mere viden om den ambulante behandling, har vi på et tidligere modul lavet et fokusgruppeinterview med to sygeplejersker med speciale i obstipation. Vi søgte indsigt i, hvordan de oplever samarbejdet med forældrene, og om de møder nogle problemstillinger i denne forbindelse. Sygeplejerskerne oplevede, at samarbejdet mellem sygeplejersker og forældre-barn kan variere meget, og at det kan være vanskeligt, hvis forældrene ikke træder i karakter over for barnet og tager ansvar. Ligeledes kan det være en udfordring at give forældre en sufficient vejledning, så de opnår god compliance. Sygeplejerskerne peger på, at den manglende compliance kan skyldes, at emnet er tabubelagt, hvorfor forældrene ikke drøfter problematikken med familie og venner. Et brasiliansk studie (Steiner, et al., 2014) viser også manglende compliance. Efter en måneds medicinsk behandling for kronisk funktionel obstipation er der således kun opnået compliance hos 38 % af børnene (Steiner, et al., 2014). Denne lave compliance kan være et udtryk for, at der kan være udfordringer i forhold til behandlingen af et barn med obstipation. Malene 3.0 Problemafgrænsning Ud fra problembeskrivelsen danner der sig et billede af, at obstipation er et udbredt problem blandt børn, samt at det for forældrene kan være frustrerende og svært at varetage behandlingen (Farrell, et al., 2003) (Kaugars, et al., 2010). Da salget af laksantia er størst til børn mellem 0 og 4 år, vælger vi at fokusere på denne patientgruppe(statens Kezia Serum Institut, 2014). Jævnfør tidligere nævnte undersøgelser (Farrell, et al., 2003) (Kaugars, et al., 2010) (Panicker, 2013) angiver flere forældre, at der kan være Cathrine udfordringer forbundet med at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation, hvorfor vi vælger forældreperspektivet. Antallet af ambulante behandlinger af børn de seneste år er stigende, og vi vælger derfor at fokusere på disse (Sørensen, 2014). Der er desuden meget begrænset forskning på området, og da der ikke er lavet dansk forskning på området, finder vi det relevant at beskæftige os med forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb i Danmark. Kezia 4.0 Formålet Formålet med bachelorprojektet er, at få viden om og indsigt i forældres oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation. 7

15 Cathrine 5.0 Problemformulering Hvordan oplever forældre at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb? Malene 6.0 Metodeafsnit Vi vil i det følgende argumentere for de valgte teorier og metoder. Cathrine Malene Kezia 6.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vores bachelorprojekt omhandler forældres oplevelse af at varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb. For at indfange en forståelse af forældrenes egne oplevelser og erfaringer, valgte vi at tage udgangspunkt i humanvidenskaben, herunder hermeneutikken. Vi valgte humanvidenskaben, da den tager udgangspunkt i, at mennesket er et bevidst subjekt med tanker og følelser, der relaterer sig til den verden, mennesket er en del af (Birkler, 2005). Derfor fandt vi, at humanvidenskaben var et godt udgangspunkt for at finde viden om forældres oplevelser af at varetage behandlingen af et barn med obstipation, da netop denne oplevelse relaterer sig til den verden, forældrene er en del af. Ud fra den tyske filosof Hans-Georg Gadamars teori(2007) om den hermeneutiske tilgang kan vi finde en dybere mening og en fortolkning af det vi ønsker at forstå ved brug af den hermeneutiske cirkel. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse og er en tilgang til, hvordan man opnår forståelse (Gadamar, 2007). Vi havde, gennem tidligere arbejde med emnet, en forforståelse af, at forældre finder det svært at varetage behandlingen af et barn med obstipation. Da et af nøglebegreberne i hermeneutikken er forforståelse, fandt vi derfor denne tilgang anvendelig. Ifølge Gadamar(2007) er vores forforståelse altid på spil og vil sandsynligvis have påvirket de fund, vi gjorde os i vores bachelorprojekt. Ved udarbejdelsen af nærværende projekt var vi derfor bevidste om at vores forforståelse havde betydning for vores forståelse. Vi accepterede vores forforståelse og bragte den derved i spil (Gadamar, 2007). For at udvide sin forforståelse tager Gadamer(2007) udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, hvor grundtanken er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Da vi søgte at besvare vores problemformulering ved hjælp af teori og interview, blev vores forforståelse enten af- eller bekræftet, hvilket betød, at vi opnåede en ny delforståelse, der var med til at revidere vores helhedsforståelse. I forhold til at interviewe forældre om deres oplevelser, satte vi os ind i forældrenes 8

16 forståelseshorisont, så vi gennem fællesforståelsen med forældrene fik en ny delforståelse, så samtalen med forældrene førte til en horisontsammensmeltning, hvorved vi opnåede en ny helhedsforståelse. Malene 6.2 Litteratursøgning Vi startede vores bachelorprojekt med at foretage en bevidst tilfældig søgning for at afdække hvilken litteratur, der var bredt om emnet børn med obstipation. Vi søgte I Cinahl Plus, PubMed, Trip database, Cochrane Library, Google Scholar, E-dok, Dansk pædiatrisk selskab, Sygeplejersken, Ugeskrift for læger, Sykepleien, Vård i Norden, Tidsskrift for Den norske legeforening, Månedsskrift for Almen Praksis og Bibliotek.dk, og derudover brugte vi kædesøgning ud fra den litteratur, vi fandt og manuel søgning fra disses referencelister. Vi brugte følgende søgeord i fritekst: constipation, nurs*, child*, parent*/caretaker*, compliance, treatment, outpatient, obstipation, forstoppelse, barn og behandling (Rienecker & Jørgensen, 2012). Søgeordene blev kombineret med Booleske søgeoperatorer (Willman, et al., 2006). Den fundne litteratur blev anvendt i vores problembeskrivelse. Efter den indledende søgning foretog vi forskellige systematiske søgninger (Willman, et al., 2006). Søgningerne blev foretaget for at finde viden om børns, sygeplejerskers og forældres oplevelse af at forældrene varetager behandlingen af et barn med obstipation og generelt i forhold til at varetage behandlingen af et barn med en kronisk sygdom. Herudover foretog vi en søgning for at finde viden om forældres oplevelse af at have et barn med obstipation. Vi foretog søgningerne i følgende relevante database (Willman, et al., 2006): Cinahl Plus, der bl.a. har artikler inden for sygepleje, sundhed og patientpleje, PubMed der har medicinske artikler og PsycINFO, der indeholder publikationer med psykologiske aspekter inden for bl.a. sygepleje. Kezia For at overskueliggøre søgningerne sættes de ind i tabeller (Lindahl & Juhl, 2010). Et eksempel på en af disse søgninger ses i tabel 1 De resterende systematiske søgninger samt disses inklusionskriterier ses i bilag 1. Vi foretog desuden en bevidst tilfældig søgning for at finde forskningsartikler til diskussionsafsnittet. Denne søgning foretog vi i Cinahl Plus, SweMed+ og PubMed, og valgte artiklerne ud fra deres gyldighed, holdbarhed og relevans (Dalland & Tygstad, 2012). 9

17 Cathrine Tabel 1: Forældres oplevelse af at varetage behandlingen af et barn med obstipation Inklusionskriterier: - kvalitative studier - Forældres synsvinkel - Funktionel obstipation hos barnet - Vestlige lande Kombination af søgeord Database Søgedato Antal poster Antal udvalgte poster Udvalgte poster (Parent* OR caregiver* OR caretaker*) AND child* AND constipation AND (treatment* OR intervention* OR therapy*) AND (experience* OR perspective* OR view*) PubMed The clinical effectiveness of Movicol in children with severe constipation: an outcome audit. - Families' perspectives on the effect of constipation and fecal incontinence on quality of life. -User satisfaction with a constipation service: a comparative audit - Management of childhood constipation: parents experiences. Kezia Cathrine 6.3 Kvalitativt forskningsinterview Vi valgte, at bruge det kvalitative forskningsinterview som dataindsamlingsmetode, da det har til formål at forsøge at forstå verden ud fra informanternes synspunkter. Derfor var det ideelt til at besvare vores problemformulering, der netop omhandlede forældres oplevelser, set fra deres synspunkt. Ved at interviewe forældre til børn med obstipation ville vi altså forsøge at forstå deres verden og herved skabe ny viden om problemstillingen gennem besvarelse af vores problemformulering (Kvale & Brinkmann, 2009). Det kvalitative forskningsinterview er en professionel samtale, der bygger på hverdagens samtaler. Da det er forskeren, der præsenterer emnet for informanten og 10

18 derefter definerer og kontrollerer interviewsituationen, kan man ikke betegne interviewet som værende en samtale mellem ligestillede parter (Kvale & Brinkmann, Malene 2009). Gennem interviewet fulgte vi op på informanternes svar og de spørgsmål, som han/hun stillede. På denne måde havde vi som interviewere en magtposition over for informanterne, da vi styrede samtalen i den retning vi ønskede for at få svar på vores spørgsmål spørgsmål der blev stillet for at besvare vores problemformulering. Man lærer færdigheder i at lave interviews ved at udføre disse, og da vi alle tre var uerfarne i kunsten at interviewe, valgte vi at bruge Kvale og Brinkmanns (2009) syv faser som grundlag for udarbejdelsen af vores bachelorprojekt. Cathrine Brinkmann og Kvales syv faser De syv faser, vi valgte at anvende, var: tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Formålet med at anvende de syv faser, var at de satte os i stand til at træffe velovervejede valg i forbindelse med interviewundersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi vil i det efterfølgende komme nærmere ind på, hvilke valg vi traf i de forskellige faser. Malene Tematisering For at vi kunne træffe velovervejede beslutninger vedrørende valg af metode i de efterfølgende faser, tilegnede vi os forhåndsviden om emnet og udvidede vores horisont ved at søge i de tidligere nævnte databaser og udarbejde vores problembeskrivelse, samt beskrive formålet med vores undersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009). Kezia Malene Design I denne fase valgte vi at udføre semistrukturerede interviews for at kunne besvare vores problemformulering. Vi inddrog etiske overvejelser og tog alle syv faser i betragtning, før interviewene begyndte, da faserne havde indbyrdes afhængighed (Kvale & Brinkmann, 2009). De etiske overvejelser er beskrevet i et senere afsnit. Vi valgte at udføre semistrukturerede interviews, da det gav os en god mulighed for at justere interviewet undervejs (Kvale & Brinkmann, 2009). Ved at have denne mulighed for at kunne justere interviewet undervejs og eksempelvis stille uddybende spørgsmål i forhold til forældrenes oplevelser, fik vi bedre mulighed for at besvare vores problemformulering, hvorfor dette design var godt til vores bachelorprojekt. Vi forsøgte at være opmærksomme på at være ydmyge over for forældrenes forståelse og prøvede at give os selv lov til ikke at forstå det, forældrene forstod (Birkler, 2005). 11

19 Et semistruktureret interview bærer præg af, at det hverken er en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema, og det blev udført på baggrund af en interviewguide, der står beskrevet i næste fase, interview. Samtidig med at designet gav os frihed til at stille uddybende spørgsmål ud over interviewguiden, gav den os en udfordring, da den stillede store krav til vores opmærksomhed på at holde informanterne på sporet i interviewet, så svarene på de spørgsmål, vi stillede, netop kunne bidrage til at besvare vores problemformulering (Kvale & Brinkmann, 2009) inklusions- og eksklusionskriterier For at udvælge vores informanter, så de bedst muligt kunne besvare vores problemformulering, udarbejdede vi nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: - Forældre til børn med funktionel obstipation. - Børn, der har været i behandling via børneambulatoriet i mindst 6 måneder og fortsat er i ambulant forløb - Forældre til børn på 3-4 år - Forældre, der bor sammen - Dansktalende forældre Eksklusionskriterier: - Børn, der samtidig har andre diagnoser Vi valgte at beskæftige os med børn, der havde været i forløb i mindst seks måneder, da denne periode er vigtig i forhold til at adaptere til behandlingen (Dolgun, et al., 2013 ). Vi valgte at beskæftige os med børn på 3-4 år, da statistik fra Statens Serum Institut viste, at der i 2013 var størst salg af laksantia til gruppen af børn på 0-4 år (Statens Serum Institut, 2014). En undersøgelse (Tappin, et al., 2013) viste, at obstipationen ofte opdages, når barnet stopper med at bruge ble i 3-års alderen. Vi fravalgte derfor børn under 3 år, og endte derfor med inklusionskriteriet: børn på 3-4 år. Vi fravalgte børn, der samtidig havde andre diagnoser, da disse kunne påvirke barnet og forældrene på en anden måde, og derfor kunne påvirke resultatet af vores undersøgelse. 12

20 Kezia Informanter Vi valgte i vores bachelorprojekt at foretage to interviews til at besvare vores problemformulering. Vores antal var valgt ud fra den tidsramme og de ressourcer, vi arbejdede under (Kvale & Brinkmann, 2009). Til besvarelse af vores problemformulering valgte vi at interviewe de første to forældrepar, der levede op til vores inklusions- og eksklusionskriterier. Det var dog ikke muligt at interviewe begge forældre, da kun mødrene havde tid. Vi var bevidste om, at problemformuleringen hermed ikke kunne besvares. På trods af at kun mødrene havde tid, valgte vi grundet tidsrammen ikke at indhente flere informanter. Vi mente desuden at mødrene ville kunne bidrage med viden, der kunne belyse problemformuleringen. Vi vil betegne informanterne som A og B. A er mor til en dreng på 4 år, som har været i ambulant behandling i 6 måneder. Behandlingen består af Movicol, som A selv justerer i dosis alt efter behov. A har været i ambulatoriet én gang, og vejledningen er ellers foregået via telefonisk kontakt. B er mor til en dreng på 3 år, som har været i behandling i et år. Behandlingen er ligeledes ambulant og består også af Movicol, hvor B justerer dosis efter behov. B har ligeledes telefonisk kontakt til ambulatoriet. Cathrine Samtykke og fortrolighed Vi forholdte os her til samtykke og fortrolighed (Kvale & Brinkmann, 2009). Indledningsvis havde afdelingssygeplejersken kontaktet forældrene telefonisk og indhentet mundtligt samtykke til at vi måtte kontakte dem angående deltagelse i interviewet, samt til videregivelse af kontaktoplysninger. Dernæst kontaktede vi forældrene via telefon, og informerede dem om projektets formål, frivillighed og fortrolighed, og vi indhentede mundtligt samtykke til interview. Forældrene modtog mail vedr. information om deltagelse i projektet. Forældrene fastsatte tid, dato og lokalisation for interviewet. Skriftligt samtykke blev indhentet i forbindelse med interviewet (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk, 2013). Kezia Interview Interviewene blev gennemført på grundlag af vores interviewguide, der blev udarbejdet ud fra vores erhvervede baggrundsviden og forforståelse om emnet. Interviewguiden indeholder en oversigt over emner, samt forslag til spørgsmål, der er formuleret i informanternes dagligsprog(se bilag 2). Formålet med interviewguiden var, at strukturere vores interviews, således at vi indhentede data, der kunne svare på 13

21 problemformuleringen (Kvale & Brinkmann, 2009). Første interview, som fandt sted på Campus Randers, blev udført af første og tredje forfatter. Andet interview, der blev udført af anden og tredje forfatter, fandt sted i informantens eget hjem. For at have en klar opgavefordeling under interviewet, udvalgte vi tredje forfatter som primær interviewer. Interviewene blev introduceret med, at vi fortalte kort om formålet, begrundede vores brug af diktafon og gav mulighed for at stille spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewene blev initieret med et indledende spørgsmål: Hvad oplever du fylder mest i jeres hverdag i forhold til behandlingen af jeres barn?. Informanternes svar blev fulgt op med opfølgende, sondrende eller specificerende spørgsmål som: Hvilke fordele oplever I, der er ved, at barnet får behandling?. For at sikre os, at vi tolkede informanternes udsagn korrekt, stillede vi kontrolspørgsmål: Så det du oplever med ulemper, det er lidt i forhold til kosten?. Afrundende spurgte vi informanten om, hvorvidt denne havde mere at tilføje, inden vi afsluttede interviewet(kvale & Brinkmann, 2009). Interviewene, der havde en varighed på henholdsvis 25 og 40 minutter, blev derefter transskriberet som beskrevet i efterfølgende afsnit. Cathrine Transskription Interviewmaterialet blev klargjort til analysen ved en transskription fra talesprog til skriftsprog, hvilket indebar, at vi udvalgte, hvilke dimensioner af de mundtlige interviewsamtaler, der skulle med i den skriftlige transskription (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi valgte følgende transskriptionsprocedure: Tryk på bestemte ord eller lyde blev skrevet med stort, gentagelser af ord samt øh blev udeladt, interviewerens spørgsmål blev fremhævet med fed skrift, primær interviewer kaldtes I1, sekundær interviewer kaldtes I2, mødrene kaldes A og B og tænkepause blev markeret med [ ] (Kvale & Brinkmann, 2009). For at sikre informanternes fortrolighed nævntes desuden ingen navne på hverken personer eller steder (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk, 2013). Vi foretog transskriptionen, da det gav os mulighed for at bidrage med emotionelle aspekter fra selve interviewet. Desuden ville vi allerede i denne fase have påbegyndt meningsanalysen af det sagte. Vi transskriberede hver især en tredjedel af interviewene. Vi kontrollerede vores reliabilitet som transskribenter, ved at vi uafhængigt af hinanden transskriberede de samme korte passager af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). Den efterfølgende analyse af transskriptionerne beskrives i nedenstående afsnit. 14

22 Malene Analyse På basis af undersøgelsens formål og emne samt interviewmaterialets karakter, valgte vi at anvende meningskondensering som vores analyseværktøj. Ved at bruge meningskondensering arbejdede vi ud fra den hermeneutiske cirkel ved at gå fra helheden til delen og omvendt (Gadamar, 2007). Dette forstået ved, at selve interviewet udgjorde helheden, og de forskellige meningsenheder udgjorde delene. Vi valgte at anvende meningskondensering ud fra Kvale og Brinkmann(2009), da vi ved at lave interviewet fik meget transskriberet materiale, som vi havde brug for at få kortet sammen. Dette gjorde vi ved at omformulere de lange udsagn til få ord. Ved at lave meningskondensering kunne vi gennem fortolkning forstå forældrenes oplevelser på en ny måde, og dermed opnå en ny helhedsforståelse, der kunne besvare vores problemformulering. Analysen omfattede fem trin (Kvale & Brinkmann, 2009). På første trin gennemlæste vi individuelt de transskriberede interviews for at få en helhedsforståelse af interviewet. Herefter inddelte vi på trin to, ligeledes individuelt, alle informanternes udsagn i naturlige meningsenheder. Meningsenhederne blev inddelt således, at en ny meningsenhed startede, når der skete et emneskift i interviewet. Efter at have inddelt alle informanternes udsagn i meningsenheder, tematiserede vi på trin tre i fællesskab disse meningsenheder, så temaerne fremstillede informanternes synspunkter. Meningsenheder, der svarede til et bestemt tema blev fremhævet og gemt i et andet dokument, således at det oprindelige interview blev bevaret intakt. På fjerde trin udvalgte vi de meningsenheder, der sagde noget om forældrenes oplevelse af at skulle varetage behandlingen af et barn med obstipation i et ambulant forløb, og dermed besvarede vores problemformulering. På femte trin samlede vi de mest fremtrædende temaer i et deskriptivt udsagn, der ses i 7.0 Præsentation af analyseresultater (Kvale & Brinkmann, 2009). Cathrine Verifikation Interviewresultaternes reliabilitet, validitet og overførbarhed fastslås (Kvale & Brinkmann, 2009). Denne fase svarer til vores afsnit, 9.0 Diskussion af metode, hvorfor det ikke gennemgås nærmere her. Malene Rapportering Denne afsluttende fase resulterede i vores bachelorprojekt, der indholdsmæssigt skulle leve op til Sygeplejerskeuddannelsens kriterier for ekstern teoretisk prøve 15

23 Kezia Bachelorprojekt (Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, 2014). Bachelorprojektet blev udarbejdet efter Retningslinjer for opgaveskrivning (Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, 2013), samt Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk, 2013). Yderligere blev projektet formuleret i et sundhedsfagligt sprog, da det henvender sig til censor, vejleder og andre sygeplejestuderende. Vi havde desuden gjort os overvejelser i forhold til interviewundersøgelsens etiske aspekter, hvilke vi uddyber i det efterfølgende afsnit (Kvale & Brinkmann, 2009). Malene Kezia Cathrine 6.4 Etiske overvejelser De etiske spørgsmål prægede hele forløbet af vores interviewundersøgelse, og vi tog hensyn til mulige etiske problemer i alle syv faser. Når vi var i tvivl mht. etiske overvejelser og beslutninger, rådførte vi os med vores vejleder, da hun var mere erfaren end vi (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi vil nedenfor beskrive nogle af de etiske overvejelser, vi gjorde os i vores bachelorprojekt. Den første etiske overvejelse vi gjorde os var, om den viden, vi søgte, kunne findes på anden vis, samt om den ønskede indsamling af viden ville være til potentiel nytte for børn med obstipation (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). For ikke at forstyrre forældrene unødvendigt, havde vi forinden undersøgelsen lavet en systematisk litteratursøgning om emnet, hvor vi fandt, at der var meget begrænset litteratur og intet dansk. Derfor vurderede vi, at det kunne forsvares at interviewe forældrene. I forbindelse med interviewundersøgelsen var der en række formalia, der skulle overholdes. Vi ansøgte således det kliniske uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamlingen. Vi udarbejdede information om projektet til informanterne og indhentede skriftligt informeret samtykke fra informanterne. Samtykkeerklæringerne bliver opbevaret på det kliniske uddannelsessted indtil projektet er blevet bedømt, hvorefter de vil blive makuleret. Derudover sikrede vi informanternes fortrolighed og anonymitet ved at håndtere og opbevare de indsamlede data således, at kun vi samt vejleder havde adgang til materialet, og data vil blive makuleret/slettet senest tre uger efter bestået eksamen (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk, 2013). For yderligere at sikre informanternes anonymitet havde vi ved transskriptionen kodet informanterne med A og B(Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). I forhold til rapportering, var vi opmærksomme på ikke at bringe citater, der på nogen måde kunne føre til genkendelse af informanterne (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk, 2013). Vi var desuden opmærksomme på vores forpligtigelse til at 16

24 formidle alle fremkomne resultater (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). Afslutningsvis vurderede vi, at offentliggørelsen af vores bachelorprojekt ikke havde nogen negative konsekvenser for vores informanter eller andre forældre til børn med obstipation (Kvale & Brinkmann, 2009). Malene 6.5 Introduktion til teori Vi valgte i vores diskussion at gøre brug af Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng(oas), Katie Erikssons lidelsesteori samt Elisabeth Halls teori om familiecentreret sygepleje. Derudover anvendte vi forskningsartikler i diskussionen. Disse teorier og forskningsartikler blev valgt ud fra vores tre diskussionstemaer, og begrundelserne for disse valg kommer i det følgende afsnit. Malene Kezia Katie Eriksson Vi valgte at benytte Katie Erikssons lidelsesteori(2012), da vi mente, at den kunne bidrage til at belyse, hvordan mødrene oplevede, at den insufficiente behandlings konsekvenser for barnet påvirkede mødrene. Katie Eriksson(2012) mener, at lidelse er en uundgåelig del af livet, og kommer i sin teori med forskellige eksempler på, hvordan denne lidelse kan vise sig Aaron Antonovsky Aaron Antonovskys teori om OAS(2000) valgte vi at anvende, da vi mente, at den kunne være med til at belyse, mødrenes ændrede oplevelse af at skulle varetage behandlingen. Teorien indeholder de tre kernekomponenter begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, og Antonovsky beskriver endvidere generelle modstandsressourcer(gmr), der kan sætte de stressfaktorer, vi oplever, ind i en meningsfuld sammenhæng. Cathrine Elisabeth Hall Vi valgte at gøre brug af Elisabeth Halls teori om familiecentreret sygepleje(2007), da vi fandt, at den kunne belyse aspekter af mødrenes oplevelser i forbindelse med den telefoniske kontakt til ambulatoriet. Elisabeth Hall(2007) peger på, at den familiecentrerede sygepleje indeholder fire dimensioner: viden, omsorg, gensidighed og venlig tone, der tilsammen giver et godt sammenspil i familien, mellem familien og sundhedspersonalet, og i personalegruppen. 17

25 Cathrine Kezia Udvalgt forskningslitteratur Vi har I vores diskussionsafsnit anvendt følgende forskningsartikler: - Families' perspectives on the effect of constipation and fecal incontinence on quality of life (Kaugars, et al., 2010). - Childhood diabetes: parents' experience of home management and the first year following diagnosis (Lowes, et al., 2004). - Impact of a nurse-led clinic for chronic constipation in children (Ismail, et al., 2011). - The clinical effectiveness of Movicol in children with severe constipation: an outcome audit (Hanson & Bansal, 2006). Ovenstående vil blive præsenteret nærmere i de enkelte diskussionsafsnit. Alle artikler er anvendt til at validere vores fund, da de har fundet resultater lignende vores. Malene 7.0 Præsentation af analyseresultater Ved hjælp af vores meningskondensering har vi i de to interviews fundet fire gennemgående temaer, der individuelt præsenteres i de følgende afsnit: Mødre oplever, at forkert behandling har konsekvenser for barnet, Oplevelsen af at skulle varetage behandlingen ændres over tid, Mødre oplever, at de har ansvaret for behandlingen og Mødrene oplever den telefoniske kontakt som en ressource og tryghed. Malene 7.1 Mødre oplever, at forkert behandling har konsekvenser for barnet Begge mødre oplever, at det har konsekvenser for børnene, hvis behandlingen af deres obstipation ikke følges eller er justeret korrekt, og at det giver dem bekymringer og frustrationer i hverdagen. A bekymrer sig meget om, hvorvidt barnet får nok at spise, da hun kan se på ham, at hans kostindtag nedsættes, når han er obstiperet. Hun oplever, at hun kan glemme at give barnet Movicol-behandling, hvilket hun bebrejder sig selv, da barnet hermed hurtigt bliver obstiperet, hvilket ses i følgende citat: Og det kan vi også hurtigt mærke, altså, eller se på hans afføring, hvis det er, at vi har glemt en dag eller to, så kan man se det med det samme, altså. (A). Dette er en stressfaktor for moderen, da hun ved, at når hun glemmer at give behandlingen, har det direkte konsekvenser for barnet, og hun har bekymringer for barnet, fordi det får ondt i maven og dets kostindtag nedsættes. Samtidig giver A dog også udtryk for en ambivalens i forhold til at give behandlingen, da hun bevidst kan udskyde den en dag, hvis barnet skal passes ude. 18

26 Dette gøres, da hun ikke vil være til besvær ved at skulle bebyrde børnepasserne med at stå for Movicol-behandlingen. A oplever ligeledes, at hun konstant opvejer, hvilke konsekvenser det får for barnet, hvis Movicolen udelades, hvis barnet eks. ikke vil tage det. På denne baggrund vælger hun ikke at tvinge barnet til at drikke det for at undgå, at det bliver modvillig over for behandlingen. Både A og B oplever, at det kan være meget svært at håndtere barnets behandling i form af korrekt kostindtag, når barnet er i henholdsvis børnehave og dagpleje. Dette giver dem frustrationer i hverdagen, da det har konsekvenser for barnet, hvis det eksempelvis ikke får nok at drikke, eller hvis det får noget at spise, som det bliver obstiperet af. Følgende citat underbygger B s frustrationer i forhold til dette: Jeg oplever, at det er rigtig hårdt, at han bliver forstoppet, fordi han render rundt om sig selv, og han er ked af det, og han har ondt i maven, og han vil op, og han vil ned, og nu er han jo tre år gammel, og han VED jo godt lidt, at det her, at grunden til at han har ondt i maven, det er fordi han har fået noget, som han ikke kan tåle, ikke.(b) Citatet viser, hvor hårdt det er for B både at se barnet have ondt, men også at vide, at det er en konsekvens af forkert kostindtag, som måske kunne have været undgået, hvis barnet ikke havde været passet. Samtidig oplever begge mødre, at fordi den manglende behandling har så store konsekvenser for barnet, så fylder justeringen af behandlingen meget i deres hverdag. De tænker konstant over, hvor meget og hvad barnet har fået at spise, samtidig med, at de observerer barnets afføring for at kontrollere, om dosis af Movicol er korrekt. Du vurderer kort sagen nede i toilettet, og så ja, så tager du lige det op til overvejelse, og ja, du har det med hele tiden. Du har det i baghovedet hele tiden, på den ene eller anden måde.(b) Ovenstående citat underbygger, at B konstant har behandlingen af barnets obstipation i baghovedet. B oplever, at det er blevet en del af hendes hverdag at tænke i disse baner, da hun ved, at hvis ikke hun sætter ind over for f.eks. hård afføring, så vil det have konsekvenser for barnet i form at obstipation. Kezia 7.2 Oplevelsen af at skulle varetage behandlingen ændres over tid Mødrenes oplevelse, af at de skulle varetage behandlingens delkomponenter, administration af laksantia, samt observation af barnets afføring som led i justering af laksantia-dosis, ændredes over tid. 19

27 7.2.1 Svært i starten Begge mødre oplevede, at det var svært at administrere laksantia til barnet i starten. Mødrene havde oplevelsen af, at de skulle tvinge barnet til at få laksantia, hvilket især B oplevede som værende følelsesmæssigt belastende. Tvangen blev opfattet forskelligt alt efter hvilket laksantia, der blev administreret. Når det var Movicol, som skulle administreres flere gange dagligt i starten, fyldte tvangen meget i hverdagen. Klyx, som blev administreret af B, blev derimod oplevet som et overgreb på barnet. B beskrev oplevelsen af at varetage administrationen af Movicol på følgende måde: Og i starten, hvor han egentlig ikke syntes, det smagte så fantastisk, og man stod der og du skal altså drikke det her, det skal du altså. Man skal være HÅRD, fordi han skulle have det tre gange om dagen, og dagplejemoren skulle sådan set give ham den ene gang, men hvis hun ikke kunne få ham til at drikke det hele, så med det samme han kom hjem, så skulle han drikke resten. Jeg synes, det var hårdt i starten( )(B) Især B lagde vægt på, at den følelsesmæssige belastning i forbindelse administrationen af laksantia kunne håndteres, fordi de som forældre kunne se, at det hjalp barnet og derfor var nødvendigt. Yderligere oplevede begge mødre, at det var svært, som del af justeringen af Movicol-dosis at skulle observere barnets afføring. Årsagen til at mødrene oplevede det som værende svært, var uforudsigelighed. For A var det uforudsigeligheden af, hvornår det selvhjulpne barn havde defækeret, hvorimod det for B var uforudsigeligheden af, om barnet kunne defækere og dets kraftige følelsesmæssige reaktion ved defækationssmerter, der var årsagen. Desuden oplevede B tvang i forbindelse med at barnet skulle defækere, hvor hun blev nødt til at fastholde barnet på toilettet Senere blev det nemmere - en del af hverdagen Senere i behandlingsforløbet oplevede begge mødre, at det at varetage behandlingen af barnets obstipation blev nemmere og en del af hverdagen. Mødrene oplevede, at administration af Movicol blev en daglig vane for barnet, således at de ikke længere skulle tvinge barnet til at tage Movicolen. Følgende citater viser, at behandlingen er blevet en del af hverdagen: ( )men nu er det bare dagligdag. Det er jo bare, det skal han have. (B), Og han kommer også nogle gange og siger: Mor jeg har ikke fået min Movicol i dag ( ) Så det er også blevet en vane for ham. (A). Desuden havde begge mødre oplevelsen af, at barnet havde fået en forståelse for, at Movicol-behandlingen gavnede dets velbefindende, hvilket ligeledes bidrog til, at mødrene kunne administrere Movicol utvungent til barnet. Mødrene beskrev endvidere strategier, der bidrog til, at de 20

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers BILAG A Eksempler på systematisk søgestrategi Database Søgeord Dato Hits Udvalgt litteratur Cinahl Colonoscopy* AND nurse* AND assessment* 23/10-12 19 Medication-free colonoscopy - factors related to pain

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

Appetizer om Enheden for overvægtige Børn og Unge Børneafdelingen Holbæk Sygehus.

Appetizer om Enheden for overvægtige Børn og Unge Børneafdelingen Holbæk Sygehus. FSLA 10.03.2017 Appetizer om Enheden for overvægtige Børn og Unge Børneafdelingen Holbæk Sygehus. Sygeplejerskens møde med barnet og familien i Det Overvægtige Univers. Ved sygeplejerske Trine Gylstorff,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard Forord Fælles En stor tak til det hospice, der indvilligede i at være en del af vores projekt og satte os i kontakt med pårørende til afdøde terminale cancerpatienter. Derudover skal der også lyde en stor

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW?

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? En kvalitativ undersøgelse af brugen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren Jeanette Lund Andersen Camilla Christina Hansen SV2011D 7. semester modul 14

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere