Religion og kollektiv erindring. Inspirationsdag for gymnasielærere 28. april 2016

Transkript

1 Religion og kollektiv erindring. Inspirationsdag for gymnasielærere 28. april 2016 Dybbøldagen 18. april 2012 Dias 1

2 Jean-Jacques Rousseau oplysningstids-filosof Jean-Jacques Rousseau ( ), et portræt af Maurice Quentin de La Tour fra 1753 Samfundspagten 1762 Dias 2

3 Civilreligion i USA Obamas tiltrædelsesritual Med hånden på Abraham Lincolns bibel:.. so help me God Kennedys tiltrædelsesritual, 20. januar 1961 Robert N. Bellah: Civil Religion in America, Dædalus, bd. 96: 1-21 (1967). Dias 3

4 Dybbøldagen 18. april Krigergravene, Dybbøldagen 18. april 2012 Tysk gengivelse af stormen på skanserne den 18. april Dias 4

5 Dybbøldagen på Siegessäule i Berlin Relief af Alexander Calandrelli ( ) på Berliner Siegessäule (soklen). Tema: Krigen i 1864, på tysk benævnt: Den tysk-danske krig i 1864: "Auszug der Truppen und Erstürmung der Düppeler Schanzen" (f ) Dias 5

6 Dybbøl 18. april 1864 Kampene ved Dybbøl fra 1871 af Jørgen Valentin Sonne ( ) Dias 6

7 Krige skaber stater Krige skaber stater, og stater skaber krig Charles Tilly ( ) (Coercion, Capital, and European States, AD , 1990) Dias 7

8 Krig og civilreligion Krige genererer civilreligiøse kulte for den faldne soldat: Dias 8

9 Kulten for den faldne soldat For what is really true in any community is what its members can agree is worth killing for, or what they can be compelled to sacrifice their life for. The sacred is thus easily recognized. It is that set of beliefs and persons for which we ought to shed our own blood... (Carolyn Marvin and David Ingle, 1996: 769. Blood Sacrifice and the Nation: Revisiting Civil Religion, Journal of the American Academy of Religion 64(4)) Dias 9

10 Erindringskultur- og politik [ ] fortolkninger af fortiden kan ændres over tid, fordi de er bundet til nutidige synspunkter. Historie kan instrumentaliseres særdeles håndfast til at begrunde en bestemt politik (Warring 2004: 10). Dias 10 Landsoldaten med den lille hornblæser, rejst i 1899 som et monument over de Slesvigske krige af H.P. Pedersen-Dan og B. Fischer

11 On collective memory It is in society that people normally acquire their memories. It is also in society that they recall, recognize, and localize their memories (Halbwachs, 1925, 1992, p. 38). Maurice Halbwach 1992 On collective memory, Chicago, The University of Chicago Press, (Les cadres sociaux de la mémoire, Paris, Presses Universitaires de France, 1952). Oprindeligt udgivet i: Les Travaux de L'Année Sociologique, Paris, F. Alcan, 1925 Maurice Halbwachs, fransk sociolog Dias 11

12 Kollektiv erindring Individuel erindring Personlig, autobiografisk Erindring af ting, jeg har oplevet selv, hvor jeg har været til stede Social ramme for at huske Kollektiv erindring Social, historisk Indeholder oplysninger om verden ud over min erfaring, før jeg blev født, eller hvor jeg ikke har været til stede Udgør en slags social ramme Dias 12

13 Kollektiv erindring ifølge Halbwachs Individet forbliver den reelle ejer af erindring Erindring ændrer sig over tid Den kollektive institution (familie, social gruppe, religiøse samfund, nation) bestemmer, hvad der er værdifuldt at erindre Kulturel erindring er baseret på socialt organiserede mnemoteknik, institutioner og medier Erindring er et socialt produkt - individuel hukommelse afhænger af samfundet Dias 13

14 Kollektiv erindring og højtideligholdelse Offentligt delte erindringer er formet af ceremonier, kirkegårde, museer, symboler, helligdage, monumenter Konstruktion af sociale grupper og deres identitet Kollektiv erindring kommer til udtryk i: arkiver, museer, kirker, slotte, kirkegårde og mindesmærker; begreber og praksis såsom mindehøjtideligheder, ordsprog, fyndord, slogans og alle ritualer; genstande som arvede ejendom, (erindrings)mønter, monumenter, manualer, emblemer, grundlæggende tekster (ex. en forfatning) og symboler. Dias 14

15 Dybbøl Mølle maler helt ad helved til John Mogensens: Der er noget galt i Danmark Dybbøl Mølle maler helt ad helved til. (1971) Dias 15

16 Symbolernes betydning i statens rituelle dimension Michael Walzer (f. 1935): The state is invisible; it must be personified before it can be seen, symbolized before it can be loved, imagined before it can be conceived. (Walzer 1967, p. 194). Clifford Geertz ( ) a cultural frame eller en master fiction (Geertz 1977). Dias 16

17 Dybbøldagen 18. april 2012 Dybbøldagen 18. april, 2012: 08:00 sergentelever hejser flaget ved Dybbøl Mølle. 10:00 Kransenedlægning ved fællesgravene på Dybbøl Banke. Herefter fælles dansk/tysk march fra Dybbøl Banke - gennem byen - til kasernen. 19:00 Garnisonsgudstjeneste i Sct. Marie Kirke Prædiken ved provst Lorenz P. Christensen Slesvigske Musikkorps musicerer. Ca. 20:15 Sammenkomst i kasernens gymnastiksal Tale ved Ellen Trane Nørby, Venstre Underholdning ved Sønderjyske Pigekor Fællessang Koncert ved Slesvigske Musikkorps Afslutning ved provst Lorenz P. Christensen Under sammenkomsten vil der være fælles kaffebord. (Sergentskolen er ansvarlig for programmet.) Dias 17

18 Dybbøl er et vigtigt civilreligiøst kultsted... hvor Gud råder for Danmarks sag Dias 18

19 Flaghejsningsceremonien Vi er i dag samlet her den 18. april. Vi er samlet til mindet om de hårde kampe for 148 år siden [2012]. Og i mindet om de tapre soldater, der faldt dengang, hejser vi flaget her på Dybbøl Banke. (Steen Jørgensen fra Historiecentret Dybbøl Banke) Dias 19

20 Dybbøldagen 18. april 2012 Vi er her i dag for at mindes de faldne soldater der dør i kamp bliver den ikke glemt de bliver husket fordi de betalte højeste pris Dias 20

21 Dybbøldagen 18. april 2012 Kransenedlæggelse af tysk veteranforening. Marchen efter kransenedlæggelsen. Forrest musikkorps (ude af billedet), herefter danske soldater og til sidst tyske soldater. Dias 21

22 Erindring af nationens helte. 29 august 1943 Kransenedlæggelse, Ballonparken Erindring: Kransenedlæggelse og honnør ved Ballonparken Danske soldater faldet i krig. Har krige i det 21. århundrede evnen til at generere en civilreligiøs kult for den faldne soldat? Dias 22

23 Inspirationslitteratur: Jacobsen, BA 2013, 'Istedgade overgiver sig aldrig: Civilreligion i skyggen af efterkrigstidens nationalisme'. i M Warburg, SE Larsen & LM Schütze (red), Civilreligion i Danmark: Ritualer, myter og steder. Forlaget Univers, Højbjerg, s