Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2),

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2), 16-17."

Transkript

1 Aalborg Uiversitet Leg dig fra smerte Brooks, Toy Published i: magasiet Publicatio date: 2010 Documet Versio Forlagets edelige versio (ofte forlagets pdf) Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio for published versio (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerte. magasiet, (2), Geeral rights Copyright ad moral rights for the publicatios made accessible i the public portal are retaied by the authors ad/or other copyright owers ad it is a coditio of accessig publicatios that users recogise ad abide by the legal requiremets associated with these rights.? Users may dowload ad prit oe copy of ay publicatio from the public portal for the purpose of private study or research.? You may ot further distribute the material or use it for ay profit-makig activity or commercial gai? You may freely distribute the URL idetifyig the publicatio i the public portal? Take dow policy If you believe that this documet breaches copyright please cotact us at providig details, ad we will remove access to the work immediately ad ivestigate your claim. Dowloaded from vb.aau.dk o: oktober 01, 2015

2 Smerter, gigt og kogler Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Damarks mest effektive sygehuse bruger de dyreste smertemedici I de to midtjyske byer Give og Brædstrup fider ma ladets mest effektive offetlige sygehustilbud. Persoalet på de Vestdaske Frikliikker har mulighed for at bruge de medici, de syes er bedst, også selv om de er dyrest. På frikliikkere ordierer ma til visse patieter et relativt yt smertestillede opioid, selv om det koster seks gage så meget som de gægse morfi. Det betyder både besparelser på drifte og lettelse for patietere. Side 8 Pris 49,95 kr, r Ekstrem forskel Ny operatiostekik sparer tid og pege Side 18 Økoomi styrer smertebehadlig Side 12 Behadlig for kogleskørhed er skævt fordelt Side 36 Ny tablet midsker morgestivhed Side 20 i gigtbehadlig Alt for få eksperter, urimelige vetetider og lagt færre i behadlig med modere biologiske lægemidler. Såda er virkelighede for gigtpatieter i Jyllad, der i det mest ekstreme tilfælde må vete op til 364 uger på e forudersøgelse. Da magasiet for to år side udersøgte de reioale forskelle var de gal, me ikke i samme grad som u. Degag lovede politikere og bedrig. Side er det ku blevet værre. Side 34 Rette behadlig gjorde aktivt liv muligt Michael Stadi s liv blev stadig mere begræset af rygsmerter. Fremtide tegede alt adet ed lys, idtil ha edelig fik diagose Morbus Bechterew og kom i de rette behadlig. I dag har ha fået sit aktive liv tilbage og har bl.a. løbet e marato. Side 24

3 De kolde metode hurtig og effektiv smertelidrig til aktive persoer i alle aldre. Professioelle behadlere har placeret Biofreeze på førstepladse bladt helseprodukter i USA geem mere ed 15 år. BIOFREEZE MED ILEX abefales og beyttes af professioelle behadlere som et foruftigt valg år det gælder e hurtigvirkede smertestillede- og kølede gel! Hvorda virker Biofreeze med Hvad er Biofreeze med Ilex? Brugsavisig: Ilex - De kolde metode? Biofreeze med Ilex er e hurtigtvirkede Biofreeze er eget til vokse og bør over Hvorda virker Biofreeze med Hvad kølede er smertelidrer, Biofreeze baseret med på 100% Ilex? 2 år. Brugsavisig: Biofreeze er udelukkede til udvedig Ilex - De Biofreeze kolde letter metode? smerte ved hjælp af koldterapi. Ved afkølig af musklere dæmpes Biofreeze er eget til vokse og bør over aturlig metol; et alsidigt og uikt middel Biofreeze med Ilex er e hurtigtvirkede brug. til udvedig brug. kølede smertelidrer, baseret på 100% Abefalet 2 år. Biofreeze brug 3-4 gage er dagligt. hævelse og ømhed, og smerte aftager Biofreeze abefales bladt adet til smertede muskler og led, og ved sportsskader. udelukkede til udvedig Biofreeze letter smerte ved hjælp af koldterapi. Ved afkølig lægere irriteres af musklere af muskeltryk. dæmpes Ved koldtera- Biofreeze ideholder ikke voks, olie, hele Abefalet området. brug 3-4 gage dagligt. aturlig metol; et alsidigt og uikt middel gradvist derefter, fordi ervespidsere ikke Massér Biofreeze let på og omkrig de brug. til udvedig brug. ømme muskler. Ved ledsmerter idsmøres hævelse og pi ømhed, midskes og blodtilstrømige, smerte aftager og smerte Biofreeze aloe, abefales petrolium bladt eller hormoer. adet til smertede Biofreeze muskler er og ikke led, testet og ved på dyr, sportsskader. de fed- Hvis smidighede er formidsket som følge Massér Biofreeze let på og omkrig de gradvist derefter, og hævelse fordi ervespidsere f.eks. ved akutte skader ikke m.m. ter ikke, giver ige pletter, og lugte af af e ømme skade eller muskler. leddegigt, Ved bør ledsmerter ma massere hele på og området. omkrig leddet, og fortsætte med idsmøres lægere irriteres dæmpes af således muskeltryk. betydeligt. Ved Behadlige koldterapi midskes blodtilstrømige, og smerte aloe, petrolium eller hormoer. øvelser. Biofreeze lidrer smerter i løbet af Biofreeze metol ideholder forsvider ikke hurtigt. voks, olie, ka getages med jæve mellemrum. Hvis smidighede er formidsket som følge og hævelse f.eks. ved akutte skader m.m. Biofreeze Biofreeze er ikke er testet CE på mærket dyr, de fedter ikke, som giver ige medical pletter, device og lugte af e maksimal af e skade effekt. eller leddegigt, bør ma mas- få miutter. Efter 2 til 3 behadliger opås Hvorår hjælper Biofreeze med Ilex? dæmpes således Biofreeze betydeligt. ka lette Behadlige smerter hos patieter metol forsvider hurtigt. Hvis sere der bruges på og tape, omkrig forbidiger leddet, eller og fortsætte støttebid, øvelser. bør disse Biofreeze ikke være lufttætte. lidrer Brug smerter altid i løbet af med ka getages og med sportsudøvere, jæve mellemrum. der ofte lider af lædesmerter, skulder- og akkesmerter, smerter Biofreeze Forhadlere: er CE Helsam mærket materialer, få miutter. som hude Efter ka 2 til åde 3 behadliger igeem, opås Hvorår hjælper i kæ og Biofreeze hofter, samt med smertede Ilex? akelled, som medical device ved e behadlige maksimal af effekt. smertede steder. albue- og hådled. Edvidere ka Helsekostforretiger, Biofreeze ka lette smerter hos patieter Udgå kotakt med øje og slimhider. Må Biofreeze lidre smertere i kæhaser og Hvis der bruges tape, forbidiger eller støttebid, bør disse ikke være lufttætte. Brug altid og sportsudøvere, der ofte lider af lædesmerter, skulder- lidre smerter, og akkesmerter, der er opstået smerter Care, sygeplejeforretiger, hud, og brug ikke produktet, hvis det fremkal- Matas-Materialister, Sahva ikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret kæets muskler. Desude ka Biofreeze som følge af Forhadlere: Helsam der materialer, voldsom irritatio. som hude ka åde igeem, i kæ og hofter, læsioer, samt seeskedehidebetædelse, smertede akelled, muskelkramper, Edvidere hårde muskler, ka forstrækiger Helsekostforretiger, Kiropraktorer og massører. PRØV FØR KØB Fysioterapeuter, ved behadlige af smertede steder. albue- og hådled. Udgå kotakt med øje og slimhider. Må Biofreeze og lidre forstuviger. smertere i kæhaser og Mulighed for at afprøve effekte før edelig Matas-Materialister, Sahva Biofreeze ka også hjælpe på akke- og ikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret kæets muskler. Desude ka Biofreeze Maria Skovsgaard Agetur køb. rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, kæ Care, sygeplejeforretiger, Gratis hud, prøver og brug og brochure ikke produktet, udleveres ved hvis vore det fremkalder voldsom irritatio. lidre smerter, der er opstået som følge af og akler, samt ledsmerter. forhadlere. læsioer, seeskedehidebetædelse, muskelkramper, hårde muskler, forstrækiger Kiropraktorer Tlf.: 8654 og 0058 massører. på tlf.: PRØV 8654 FØR 0058KØB Fysioterapeuter, Gratis prøver og brochure ka også rekvireres og forstuviger. Mulighed for at afprøve effekte før edelig Biofreeze ka også hjælpe på akke- og Maria Skovsgaard Agetur køb. rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, kæ Hvad siger behadlere om Biofreeze med Ilex? Gratis prøver og brochure udleveres ved vore og akler, samt Fysiurgisk ledsmerter. massør Kirste Dreyer, Århus bruger behadlige, og som afsluttedee påsmørig på det på områder forhadlere. med lettere iflammatio så som Biofreeze som effektivt middel i behadlige af problemområdet, da mi erfarig er, at Biofreeze skiebesbetædelse Gratis prøver og brochure brugte det selv, ka da også jeg rekvireres sie klieter. syes at virke Tlf.: fremmede 8654 på behadligsprocessese 0058 havde e på betædt tlf.: 8654 slimsæk 0058 på albue, hvor hævel- Kirste Dreyer lærte Biofreeze at kede geem og rødme forsvadt totalt. sit tidligere arbejde, og bruger det u som det foretruke Biofreeze aveder jeg både ved akutte skader, køleprodukt ved behadlig af sie klieter, me også ved mere kroiske smerter i muskler og Jeg abefaler mie klieter at købe Biofreeze, og år hu er ude som firmamassør. Hvad siger led, behadlere da det virker smertedæmpede. om Biofreeze med så de Ilex? ka fortsætte behadlige hjemme og får Jeg aveder Biofreeze både i selve massage- Jeg har også virkelig positiv erfarig med at bruge mage tilbagemeldiger om gode resultater. Fysiurgisk massør Kirste Dreyer, Århus bruger Biofreeze som effektivt middel i behadlige af sie klieter. Kirste Dreyer lærte Biofreeze at kede geem sit tidligere arbejde, og bruger det u som det foretruke køleprodukt ved behadlig af sie klieter, og år hu er ude som firmamassør. Jeg aveder Biofreeze både i selve massagebehadlige, og som afsluttedee påsmørig på problemområdet, da mi erfarig er, at Biofreeze syes at virke fremmede på behadligsprocesse. Biofreeze aveder jeg både ved akutte skader, me også ved mere kroiske smerter i muskler og led, da det virker smertedæmpede. Jeg har også virkelig positiv erfarig med at bruge det på områder med lettere iflammatio så som skiebesbetædelse og brugte det selv, da jeg havde e betædt slimsæk på albue, hvor hævelse og rødme forsvadt totalt. Jeg abefaler mie klieter at købe Biofreeze, så de ka fortsætte behadlige hjemme og får mage tilbagemeldiger om gode resultater. Leder De står bag Sally Dorset og Nia Vedel-Peterse står med det fælles firma Sudhedsmediere ApS bag magasiet. De er begge uddaede jouralister og har i mage år arbejdet med sudhedsiformatio. Sally Dorset har bl.a. været yhedsredaktør og presse- og kommuikatioschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommuikatio. Nia Vedel- Peterse har siddet i chefredaktioe på B.T. og ejer sudhedsmagasiet Dages Puls. Skadaløs forskelsbehadlig Bor ma i Holstebro og er uder mistake for at lide af leddegigt, ka ma godt belave sig på e lag vetetid. Helt øjagtigt 364 uger! Så læge må ma gå i uvished om, hvilke behadlig ma skal i. Og det selv om reumatologer gag på gag uderstreger, at tidlig behadlig er afgørede for patietes fremtidige helbred, smerter, arbejdsduelighed og livskvalitet. Begrudelse på dee lage vetetid er magel på speciallæger. Me de uderliggede begrudelse må også være e ade. magasiet vil kalde det øl og maglede politisk asvarlighed overfor e sygdom, der hvert år ivaliderer tusider af daskere. I dee udgave af magasiet lover sudhedsmiister Bertel Haarder, at ige gigt- eller osteoporosepatiet skal føle sig glemt. Tidligere miistre har lovet oget ligede. Me realitete er, at de ulige behadlig af gigt- og kogleskørhedspatieter rudt i Damark ku er blevet edu mere grel. Da magasiet for to år side skrev om vetetider og brug af biologisk gigtmedici, betegede direktør i Gigtforeige Lee Witte forskelsbehadlige som e skadale for sudhedssystemet og advarede mod, at patieter i de sorte huller må leve i årevis ude at få hverke diagose eller behadlig. De lægste vetetider på forudersøgelser for gigt var degag 69 og 100 uger i heholdsvis Holstebro og Århus, og geemsitsvetetide i Vestdamark var 30 uger. I Østdamark var vetetide maksimalt 22 uger, og lagt de fleste patieter kue komme til ide for 10 uger. I dag er billedet edu mere skævt. Nu er de geemsitlige vetetid i Vestdamark på 70 uger, mes de på Sjællad er på 13 uger. Og u er vetetide i Holstebro på bare at blive forudersøgt altså på 364 uger lage dage skal gå, før patiete ka komme videre i systemet! Bertel Haarders svar på problemere er forløbsprogrammer og kroikerpulje. Me desværre må ma kostatere, at muskel- og skeletområdet ku i meget rige grad er repræseteret i regioeres og kommueres asøgiger. Diabetes, KOL og hjertesygdomme løber med lagt de fleste puljepege. Også osteoporoseområdet er præget af stor ulighed. I dee udgave af magasiet, påpeger formade for Osteoporoseforeige, Ulla Kappe, at det f.eks. på Lollad og Falster er helt umuligt at komme i rettidig behadlig. Hu kalder det stærkt kritisabelt, at opsporige og behadlige af sygdomme er båret af ildsjæle bladt lægere. magasiets research bekræfter dee opfattelse. Ildsjæle ka vi ku være takemmelige for. Me det må ikke være tilfældigheder og ildsjæles egagemet, der afgør, om e dask gigt- eller osteoporosepatiet får et tåleligt liv med si sygdom. E geemgribede holdigsædrig og lagt mere systematik på områdere må sikre, at daske patieter får bedst mulig og hurtigst mulig behadlig. Uaset adresse. magasiet Chefredaktører: Nia Vedel-Peterse, Sally Dorset I redaktioe: Loe Dybdal, Mette Fesbo, Loe Nyhuus, Helle Tougaard Foto: Sara Skytte, Bria Rasmusse, Shutterstock, hvor itet adet er ævt Kreativ chef: Morte Ree Aocesalg: Dask Mediaforsyig ApS Sekretariatschef: Bolette Madse Tryk: Stibo, Oplag: magasiet distribueres til samtlige praktiserede læger, relevate ambulatorier, specialister, kommuale sudhedscetre, iformatiosasvarlige på apotekere, Folketigets Sudhedsudvalg, Regioeres Sudhedsudvalg Produceret af Sudhedsmediere ApS, Kirkevej 21A, 2920 Charlottelud Tlf.: / ISSN ummer: CVR-r: Redaktioe påtager sig itet asvar for mauskripter m.v., der idsedes uopfordret Citater ku tilladt med tydelig kildeagivelse Dette ummer er blevet til takket være økoomisk støtte fra (i alfabetisk orde): Actavis Beauté Pacifique BioFreeze Dit Ressource Ceter Glaxo Smith Klie 12K Imupro Damark Medtroic Damark A/S orpharma A/S NR magasiet Orifarm Pfizer Aps RE5 Silkeborg Dyeimport DK Skodsborg Geoptræig Tredy & Hady Kommede udgivelser Første kvartal 2011: Psykiske sygdomme Adet kvartal 2011: Diabetes Tredje kvartal 2011: Neurologi Fjerde kvartal 2011: Små sygdomme Idhold Facitliste magler 4 Varmt vad lidrer 6 Effektive sygehuse 8 Økoomie gør odt 12 Ny tekik sparer pege 15 Leg smerte væk 16 Operatio med O-arm 18 Bedre gigtbehadlig 20 Ny vide om kogler 22 Livskrafte er tilbage 24 Tidlig opsporig vigtig 26 Bør med gigt svigtes 28 Sex på dagsordee 30 Når protese smerter 32 Ulighed i gigtbehadlig 34 Skæv koglebehadlig 36 Bertel Haarder lover 39 Fremtides smerter 40 Jeg styrer mie smerter 42 Mæd og deres kogler 44 Hadlepla saves 48 Piger rammes af gigt 50

4 Rigets tilstad Af Nia Vedel-Peterse For omkrig e ud af tre leddegigtpatieter, der sættes i behadlig med TNF-hæmmere, virker behadlige ikke. Mage har været igeem flere behadliger, før lægere måske fider de rette. Årsage til, at ogle patieter har gav af e behadlig og adre ikke, er stadig ikke tilstrækkeligt afdækket. Der fides kvalificerede gæt, me edu ikke dokumetatio, der ka hjælpe reumatologere i deres valg af behadlig. Vi magler e facitliste. Kue ma lave e test forud for behadlige, der fortalte, hvorda de ekelte patiet reagerede på behadlige, ville vi være ået lagt, siger overlæge, dr.med., forskigsprofessor Heig Bliddal, Frederiksberg Hospital. Praktiserede speciallæge i reumatologi Berit Schiøttz-Christese peger på, at det i sidste ede er politiske beslutiger, som ligger til grud for, hvilket præparat ma begyder behadlige med. Vi har brug for ogle stærkere styrigsredskaber, så vi også ka kvalitetssikre behadlige, samtidig med at se på medicies pris. Valgfrihede skal være der, og patieter skal ikke uødigt skifte behadlig, siger hu. Professor Heig Bliddal Heig Bliddal er overlæge, dr.med. og forskigsprofessor på Frederiksberg Hospital og Parker Istituttet, som ha har været med til at opbygge. Ha er praktiserede reumatolog. Blev uddaet læge i 1978 og dr.med. i Vi magler facitliste Retigslijere for, hvilke biologiske lægemidler leddegigtpatieter får som første behadlig, bygger udelukkede på økoomi. Af hesy til patietere saver dr.med., forskigsprofessor Heig Bliddal de vide, der kue give reumatologere tilstrækkelige argumeter til adre procedurer. Økoomie styrer, hvilke gigtmedici reumatologere først giver patiete. Patietes ege atistoffer I dag diskuteres, om ogle leddegigtpatieter ka udvikle atistoffer mod behadlig med visse biologiske lægemidler. Ma magler evides for, hvorfor ogle patieter ikke har gav af behadlige. Iflammatioe går flere veje, og målet er forud for behadlige at kue foretage e test, der afklarer, hvorda patiete reagerer på e give behadlig. Dette ville f øre til e idividuel strategi, hvor vi kue sætte patiete i mere relevat medici med det samme ude at skulle igeem flere forgæves behadliger, siger professor Heig Bliddal. Biologisk behadlig er dyr, og for begge reumatologer er samfudsøkoomie i sig selv et argumet, me begges hovedfokus er på patietere. Der er ikke lavet udersøgelser ok. Vi har visse muligheder for at forudse, hvem der forbliver i behadlige. Det ka også lade sig gøre relativt hurtigt at fide ud af, om e behadlig virker eller ej, me det kræver ressourcer og lidt forskigsmæssigt kofedt. Det ville gøre beslutigere lagt mere kvalificerede. Hvis vi ikke ka udtale os om behadlige på forhåd, ka vi dog ret hurtigt sige stop og dermed slippe for overflødig behadlig, siger Heig Bliddal. Vi har jo ikke lyst til at fortsætte e behadlig, hvis medicie preller af på patiete. Om muligt vil vi selvf ølgelig gere vide, hvilke behadlig vi bør starte med - hvilket medikamet skal vi skyde f ørst med. Ud over virkige spiller adre forhold også id, f.eks. avedelighed og dermed, hvorda de ekelte patiet selv ser på behadlige. Vi overvejer hver gag, hvad der er de rette behadlig for de ekelte, me der er ogle traditioer, forskrifter og ikke midst påbud om, med Professor Heig Bliddal Om muligt vil vi selvfølgelig gere vide, hvilke behadlig vi bør starte med - hvilket medikamet skal vi skyde først med hvilke medici vi begyder. De fleste af disse er ikke evidesbaserede, ku økoomisk bestemt. Det er så op til os læger, hvis vi vil argumetere imod stadarde, vel videde, at valget ka være dyrere - det skal selvf ølgelig afbalaceres over for e ekstra effekt, siger professor Heig Bliddal. Vi bør fide ud af, hvorda vi bedst rådgiver dem, der betaler - regioere - til at lægge budgettere mest ratioelt. Skal ma smide e masse pege efter biologisk behadlig, må det vigtigste være, at patietere får mest mulig glæde af det, og her er opgørelser og fremadrettet forskig væsetlig. Med op mod e milliard til medicie må det være umage værd at bruge et par millioer på at udersøge, om præparatere virker, siger Heig Bliddal. Diskussioe går bl.a. på, hvilket af de tre mest beyttede præparater der skal forsøges som første behadlig af patieter, der er godkedt til biologisk behadlig. E regio påbyder først at bruge det billigste præparat, Remicade. Heig Bliddal og flere adre reumatologer peger dog på, at ma fremover bør se på meget adet ed selve produktets pris. Pege og livskvalitet i tidlig behadlig Ny forskig tyder på, at jo f ør gigtpatieter kommer i behadlig, desto større mulighed har de for at bevare deres f ørlighed og dermed tilkytig til arbejdsmarkedet. Eksempelvis tyder udersøgelser på, at tidlig behadlig af patieter med Morbus Bechterew ikke blot ka begræse deres smerter og sygdom, me edog muligvis helt stoppe udviklige af stivhed i rygge. Også med hesy til leddegigt har tidlig behadlig vist sig at være lagt mere væsetlig ed tidligere ataget. Det er godt yt, år ma ved, at ku få måeders sygeorlov gør det svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Læs side Tilkytig til arbejdsmarkedet: Patieter med leddegigt, psoriasis gigt og Morbus Bechterew Førtidspesio: 40 pct. I arbejde: 26 pct. Flex- eller skåejob: 12 pct. Adet*: 22 pct. * Studerede, kotathjælpsmodtagere, folkepesioister Kilde: J Sørese, CAST, 2008: Vurderig af omkostiger forbudet med leddegigt, psoriasis gigt og Morbus Bechterew baseret på e spørgeskemaudersøgelse udført af Alsted Research. Sygefravær for patieter i arbejde Atal dage med sygefravær pr. år Patieter med leddegigt, psoriasis gigt og Morbus B. 40,0 Asatte i state, gs.: 7,9 Asatte i kommuere, gs.: 12,9 Asatte i private virksomheder, gs. 7,6 Kilde: Damarks Statistik, Arbejdsmarked, Fraværsstatistik 2008 * Kræver hverke figerkræfter eller præcisio * Ka åbes og lukkes med é håd * Tåler stort træk i tøjet ude at åbe * Bliver ikke slidt ved getage brug * Tøjet ka vaskes i vaskemaskie Slip for de lukiger der gør di hverdag besværlig og smertefuld. Sed dit tøj til os og få udskiftet lylåse og kapper. * Bådet sælges også i metermål Produktiostab Produktiostabet er de gevist, samfudet går glip af, hvis e borger ikke ka arbejde som forvetet. For patieter med leddegigt, psoriasis gigt og Morbus Bechterew er det opgjort, at der i geemsit er et produktiostab på på kr om året i forhold til, hvis patietere var i stad til at arbejde. Kilde: J Sørese, CAST, 2008: Vurderig af omkostiger forbudet med leddegigt, psoriasis gigt og Morbus Bechterew baseret på e spørgeskemaudersøgelse udført af Alsted Research. Problemer med kapper og lylåse? Bliv selvhjulpe ige med magetisk Luk-Let båd Itroduktios pris: Lylås i bukser 299,- Kapper i skjorte 349,- Mulighed for tilskud jfr servicelove kotakt di kommue og hør mere Læs mere på eller rig til os på Tredy Hady, Tjærebyvej 61, 4000 Roskilde 4 5

5 ... E sud holdig er øgle til et godt helbred Træig har smertelidrede effekt, og Gigtforeige har udviklet et program, der sætter id mod de ømme pukter. Ømme muskler og led? Ibutop (ibuprofe) er e lokalvirkede creme til lidrig af smerter Pejlig Varmt vad er rigtig godt for gigtpatieter. Da vadet bærer kroppe, udgår ma smerter og ka samtidig bevæge sig frit. Ibutop creme smøres direkte på det ømme område og giver smertelidrig hele veje geem vævet og id til koglere. Med Ibutop creme behadler du ku de del af kroppe, der gør odt. Creme giver samtidig fugt til hude, og har e behagelig duft af lavedel. Gigtsmerter lidres i vad Ibutop abefales til: Smerter i akke og skuldre Smerter i hofte og ryg Smerter i kæ og led Muse- og albueskader Sportsskader og ømme muskler Fås på apoteket Et storstilet samarbejde mellem Gigtforeige, Trygfode og svømmehaller over hele ladet giver u mulighed for at få gratis specialtræig til lidrig af muskel- og ledsmerter. Af Helle Tougaard og Loe Dybdal Hop i vadet og få det bedre. Daske gigtpatieter ka u få hjælp i helt almidelige svømmehaller ladet over til at udf øre øvelser i vad, der ka lidre smerter i muskler og led. Gigtforeige har årelag erfarig med udviklig af træigsprogrammer for gigtpatieter til udf ørelse i varmtvadsbassier, og disse pricipper er baggrude for et yt træigssystem til brug i almidelige svømmebassier, hvor vadtemperaturere er uder de 30 grader. AquaPukt er avet på de ye træigsform, som fra oktober ka udf øres i ca. 100 daske svømmehaller, hvor specialuddaet persoale, såkaldte aquacoaches, står klar til at vejlede i at udf øre øvelsere korrekt. 6 Vi ved geem mage års erfarig, at leddegigtpatieter har utrolig stor gav af at træe i varmt vad. De får stærkere led og muskler, og da vadet er vægtbærede, gør det ikke odt, år de træer. Me vadtræig ka bruges af alle, og især de mage med slidgigt ka have gav af øvelsere, som er lige så effektive, selv om vadet er koldere, siger Lee Witte, direktør i Gigtforeige. Det ladsdækkede iitiativ er udviklet i et samarbejde mellem Gigtforeige, Trygfode og Dask Svømmebadstekisk Foreig. Mere motio og midre medici Lee Witte glæder sig over, at der har været stor opbakig fra svømmehalleres side. 300 livreddere har været på et todages kursus i at vejlede svømmegæstere i at udf øre øvelsere og bruge de forskellige redskaber, bl.a. hådvægte og plader, der er udviklet til formålet. I svømmehallere fides også placher, der viser øvelsere. Pricippet for AquaPukt er at sætte målrettet id på de ømme steder. Gigtforeiges eksperter i led, ryg og muskler har udviklet tre øvelsesserier for heholdsvis arme og skuldre, læd og mave, hofter og be samt e serie til afkoblig og velvære. Gigtforeige er e meget forebyggede orgaisatio, og vi håber, at folk vil tage imod tilbuddet, som vi har bestræbt os på at gøre ekelt, lettilgægeligt og emt udf øre. Vi ved, at træige har e smertelidrede effekt, og at de dermed ka være med til at edsætte behovet for medici, fremhæver Lee Witte. Når ma har betalt etre til svømmehalle, ka ma bruge redskabere og træe så meget, ma har lyst. Målet er at få edu flere svømmehaller med i de kommede år. Trygfode har støttet projektet økoomisk med 5,7 mio. kr. Vær proaktiv over for hovedpie & akkesmerter Kiropraktisk kliik Ishøj Het brochure Hovedpie & akkesmerter på Ibutop ibuprofe 50 mg/g creme. Idikatio: Avedes mod lokale iflammatoriske lidelser. Virker betædelsesedsættede og smertestillede. Doserig: 4-10 cm IBUTOP creme svarede til 1,6-4 g creme masséres id i hude på det agrebe område 3-4 gage dagligt. Det abefales at vaske hæder efter brug, dog ikke hvis hædere behadles. Bivirkiger: Almidelig: Rødme, udslæt, kløe eller adre eksemligede irritatioer. Sjælde: Brokospasmer, blæredaelse på hude, ældefeber. Bør ikke avedes ved overfølsomhed over for idholdsstoffere. Bør ikke avedes af patieter, hvor acetylsalicylsyre eller adre NSAID produkter fremkalder symptomer på brokospasmer, agioødem, astma, sue eller ældefeber. Særlige advarsler: Bør ikke avedes ved eksem, ake, ificeret hud, åbe sår eller komme i kotakt med slimhider og øje. Bør ikke kombieres med adre lægemidler til avedelse på hude. Graviditet og amig: Bør ikke beyttes af gravide. Ka avedes uder amig. Pakiger og priser pr. jui 2010: 50 g: kr. 56,15 kr, 100 g: 104,95 kr. Læs altid oplysigere i idlægssedle omhyggeligt. Udleverig: HF. Dask repræsetat: Actavis Nordic A/S, Øregårdsvej 16, DK-2820 Getofte. Tlf Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelses godkedte produktresumé. Produktresuméet ka vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. Læs mere om Ibutop på :

6 om De Vestdaske Frikliikker: E virksomhed De Vestdaske Frikliikker drives som e virksomhed, hvor pegee følger patiete. Årsomsætige er 200 mio. kr. Frikliikkere råder over 55 pct. af de af takst, Sudhedsmiisteriet har fastsat for e bestemt behadlig pr. patiet, de såkaldte DRG-takst. Geem ratioelle arbejdsgage og maksimal udyttelse af de kirurgiske arbejdstid ka frikliikkere behadle flere patieter ed geemsitligt for et givet beløb. Brug af Jysk succes yere medici med færre bivirkiger gør, at idlagte patieter ka hjemsedes hurtigere ed geemsitligt. De færre idlæggelsesdage er e økoomisk gevist for frikliikke og sparer samtidig sygedage for patiete. Når f.eks. e større rygoperatio med efterfølgede idlæggelse er takseret til kroer, er der pege at spare, år patiete ka hjemsedes før ormeret tid. Lægere får resultatlø, år de behadler flere patieter ide for de berammede tid. Hvis de f.eks. opererer 10 patieter på de tid, der er fastsat til 6 patieter, får de lø for 10 patieter. Kvalitetssikrig Opkoblig på kvalitetsdatabaser skal sikre, at der ikke slækkes på kvalitete. Ifølge Sudhedsstyrelses kvalitetsdatabaser er patiettilfredshede på frikliikkere på iveau med eller over ladsgeemsittet. På frikliikere udføres årligt forudersøgelser og operatioer. Persoalet tilrettelægger selv arbejdet, der foregår i serier med samme type operatioer. Kliikke i Give er bladt ladets største ide for rygkirurgi. Øvrige store specialer er kæ, skuldre, årekuder, øjeoperatioer, urologi, plastikkirurgi og smertelidrig. Sud foruft sikrer korte patietforløb De farvede striber byder patietere velkomme og viser vej på sygehuset i Give, hvor de ee halvdel af De Vestdaske Frikliikker har hjemme. Her skal vi ikke spørge oge om oget! Adre steder ville det have taget måeder med sagsbehadlig at få bevilget e væg. Frikliikkere er e selvstædig ehed uder Regioere Midt- og Sydjyllad, de har ege økoomi og bestemmer selv arbejdsgagee. Kliikchef Christia Nielse refererer direkte til e bestyrelse med repræsetater for de to regioer. Kliikkeres formål er at overholde vetetidsgaratie, så patieter ikke behøver hevisig til privathospital. Christia Nielse poiterer, at selvstædighede og effektivitete i det daglige hadler om meget mere ed økoomi, bygiger og ivetar: Afgørede er selvstædige, egagerede medarbejdere, der tager asvar og hadler ud fra sud foruft til gav for patietere. Bag de korte patietforløb ligger lage og itese arbejdsdage med ratioelle arbejdsgage. Fortsættes æste side Kliikchef Christia Nielse bestræber sig på at være mest muligt til stede ude på kliikkere og tage del i de praktiske gøremål. Alt for mage læger og sygeplejersker bruger så meget tid på admiistratio, at de mister følig med arbejdsgagee, meer ha. Selvbestemmelse, sud foruft og ratioelle arbejdsgage har gjort De Vestdaske Frikliikker til e succes for både patieter og økoomi. Af Loe Dybdal, fotos: Bria Rasmusse Hurtigt til udersøgelse, hurtig operatio, hurtigt hjem. I de to midtjyske byer Give og Brædstrup fider ma ladets mest effektive offetlige sygehustilbud. Det betyder hurtigere behadlig, kortere idlæggelser for patietere og besparelser for samfudet. Hver gag ma geemsitligt på ladets sygehuse behadler 100 patieter, så klarer ma 147 patieter for det samme beløb på De Vestdaske Frikliikker, som de to kliikker på sygehusee i Give og Brædstrup kaldes uder ét. Patieter fra hele ladet valfarter hertil til forudersøgelser og operatioer og på det seeste også for at få hjælp til at leve med kroiske smerter. magasiet har besøgt De Vestdaske Frikliikker for at få ogle bud på, om der er pricipper her, som det øvrige sygehusvæse ka drage ytte af. Vi akommer til kliikke i Give e solrig torsdag eftermiddag i det tidlige efterår, hvor vi udefor i parke møder patieter, der slapper af i havestole og studerer dages aviser. Idefor i foyere sidder patieter og pårørede ved caféborde i dæmpet samtale over e kop kaffe. På gulvet viser streger i alle regbues farver vej til de forskellige afdeliger, behadligs- og segeafsit. Vi har aftalt møde med kliikchef Christia Nielse og f ølger de hvide stribe, der viser vej til has kotor på f ørste sal på rygafdelige. Her spejder vi imidlertid forgæves efter både has aveskilt ved døre og Christia Nielse selv. Praktisk alagt chef E operatiossygeplejerske kommer til udsætig og oplyser, at chefe ku sjældet opholder sig ved sit skrivebord. Via telefoe får hu ham sporet til de tidligere admiistratiosbygig. Her fider vi Christia Nielse. If ørt cowboybukser og skjorte er ha i færd med at rykke rudt på møbler og computerudstyr i et lille rum, der etop er blevet etableret ved hjælp af e yopsat skillevæg. Vi får kap sagt goddag, f ør ha begejstret begyder at vise rudt og fortælle om de mage ye aktiviteter i de gamle rødstesbygig, der u huser frikliikkes seeste tilbud: Smertekliikke, der bemadet med to psykologer, e socialrådgiver og e fysioterapeut har til opgave at holde vetelistere ede og hjælpe flest mulige smerteplagede patieter ide for behadligsgaraties frister. Christia Nielse er opsat på udfordrige og er ikke i tvivl om, at ha samme med persoalet ka løfte opgave, ligesom de har gjort så mage gage f ør ide for flere og flere lidelser lige fra komplicerede skeletsygdomme til øjeoperatioer, plastikkirurgi og sterilisatioer. Her bestemmer ma selv Ha peger på de ye, hvide skillevæg, der stadig dufter af frisk malig. Beslutige om at opsætte vægge blev taget af medarbejdere i fællesskab blot e uge foride, fordi der var brug for et ekstra samtalerum til patieter. Vægge viser if ølge kliikchefe helt kokret e af de afgørede forskelle på frikliikkere og et traditioelt sygehus: Naturlig hjælp Naturlig til di sudhed hjælp til di sudhed REUMAZALL - REUMAZALL Styrke, smidighed - og flexibilitet Styrke, Hjælp til smidighed muskler/led og - ryg, flexibilitet læd Hjælp og hofte til ved muskler/led ømhed og - ryg, slid. læd Modvirker og ømhed hofte ved ved mestruatio, ømhed og slid. øger Modvirker ømhed fordøjelses ved - mestruatio, og forbrædigseve. øger fordøjelses - og forbrædigseve. MUSKELSTIFT - MUSKELSTIFT Arbejde, Sport og Fritid - Arbejde, Hurtig hjælp Sport - effekt og Fritid efter ku 3-5 miutter. Hurtig Øger blodgeemstrømig hjælp - effekt efter ku i vævet 3-5 miutter. Øger modvirker blodgeemstrømig ifiltratioer, muskelspædiger i vævet modvirker og trætte be. ifiltratioer, muskelspædiger og trætte be. TRIFALLA - TRIFALLA Balace til Mave - og Tarm Balace Modvirker til mave Mave - og og fordøjelsebesvær, Tarm Modvirker luft i mave mave og tarm, - og oppustethed fordøjelsebesvær, samt luft både i mave løs og og træg tarm, mave. oppustethed samt både løs og træg mave. TRIFALLA SPECIAL - TRIFALLA Kotiuitet og SPECIAL Regelmæssighed - Kotiuitet Modvirker vedvarede og Regelmæssighed hård og træg mave. Modvirker vedvarede hård og træg mave. Forhadles af Matas og helsekost samt etbutik Forhadles Huma Balace af Matas ApS og - Tlf. helsekost samt 66 etbutik Huma Balace ApS - Tlf

7 om De Vestdaske Frikliikker Orgaisatio Patieter i alle aldersgrupper behadles på frikliikkere. De 55 pct. af DRG-takste, som frikliikkere råder over, skal dække alle persoaleudgifter, regørig og alt forbrug, tekisk assistace og admiistratio, der varetages fra Regioshospitalet Horses. De sidste 45 pct. råder regioere over til bygiger, vedligehold, lys og varme. Jysk succes Produktivitet Produktivitete på De Vestdaske Frikliikker er ifølge de seeste rapport fra april 2010 om produktivitet på ladets sygehuse 1,4 gag så høj som ladsgeemsittet. Frikliikkere behadler således 140 patieter for samme beløb, som geemsitligt på ladspla rækker til 100. Tedese er stigede. Frikliikkes ege opgørelse viser u e effektivitet på 147. Offetligt De Vestdaske Frikliikker er e del af det offetlige sygehusvæse og drives af Regio Syddamark og Regio Midtjyllad. De er é selvstædig ehed med adresser på Regioshospitalet i Brædstrup og på Give Sygehus. Formålet er at overholde vetetidsgaratie, så patieter ikke behøver hevisig til privathospital. Kliikchef Christia Nielse refererer direkte til e bestyrelse med repræsetater for de to regioer. læs mere på Tilmeld dig NU på Aktiveled.dk Fortsat fra forrige side Det er Christia Nielse selv, der hyrer de omkrig 100 tilkyttede kirurger, som alle er speciallæger med fast asættelse adre steder. De arbejder på frikliikkere i deres fritid, hvor de geemf ører sesevis af samme type operatioer på samlebådsmaér. Idimellem tager chefe også selv fat ved operatioer som aæstesilæge og træder til som bagvagt. Morgemad hjemmefra Udersøgelser og operatiosplaer tilrettelægges af de faste stab af sygeplejersker. De plalægger, så ekspertise udyttes maksimalt - ofte også lagt ude for ormal arbejdstid, hvilket i øvrigt passer de fleste patieter udmærket. Vi arbejder, til vi er færdige, og vi aflyser aldrig e operatio, selv om tidsplae er skredet, siger Christia Nielse, der har idf ørt ét ufravigeligt pricip for at udgå forsikelser fra morgestude. Vi har spist morgemad, år vi akommer. Ha mides sie mage år i det store sygehusvæse, ide ha i 2002 blev frikliikchef: Mes veteværelsere blev fyldt, sad persoalet og drak kaffe, så tidsplae væltede allerede fra dages begydelse. Christia Nielse peger på e række adre udfordriger i det traditioelle sygehusvæse, som ha meer, er hæmmet af spildtid, faggræser, bureaukrati og sæver kassetækig ide for de ekelte operatios- og segeafsit Ude på sygehusee sidder e del meesker og bestemmer over oget, som de ikke har direkte idblik i, og som adre skal udf øre. Det giver ikke altid de optimale løsiger, bemærker ha. Christia Nielse Ude på sygehusee sidder e del meesker og bestemmer over oget, som de ikke har direkte idblik i, og som adre skal udføre. Det giver ikke altid de optimale løsiger Frikliikkeres selvstædighed betyder, at persoalet har mulighed for at bruge de medici, de syes er bedst, også selv om de er dyrest. Set i e helhed betyder det både besparelser på drifte og lettelse for patietere. På frikliikkere ordierer ma således til visse patieter et relativt yt smertestillede opioid, selv om det koster seks gage så meget som de gægse morfi. Vi har valgt at bruge de dyrere medici Targi, fordi de har egeskaber, som gør, at patietere hurtigere ka blive friske til at komme hjem, da de udgår forstoppelse. Før vi tog de ye medici i brug, lå de typisk e til to segedage ekstra, fordi de var svækkede på grud af dårlig mave. Set i forhold til, hvad vi sparer af udgifter, og hvad det betyder for patieteres velbefidede, så er der jo ige tvivl om, at det er foruftigt, siger Christia Nielse og betoer: Her på kliikke ser vi på det hele meeske, og vores kodeord er sud foruft. Det er sværere på et almideligt sygehus, hvor hver afdelig passer si ege økoomi. See arbejdsdage Ha rejser sig og iviterer os med på e rudvisig på frikliikke, hvor ma på dee torsdag har gag i tre specialer: kæoperatioer, madlig sterilisatio og plastikkirurgi. Selv om klokke ærmer sig 18, er der stadig travlhed på de ee af operatiosstuere. E orsk læge og to af frikliikkes sygeplejersker arbejder i dyb kocetratio. På operatiosbordet ligger e kvide i fuld arkose og med et lagt åbet sit på overkroppe. Der går edu et par timer, f ør hu er færdigbehadlet, syet samme og kørt på opvågigsstue. Vi går e tur geem operatiosgagee og segeafdelige med frikliikkes 28 pladser, ide vi veder tilbage til smertekliikke. Ved e computer møder vi sygeplejerske Jette Nim. Hu kommer heller ikke hjem de f ørste par timer. Hu har travlt med at rige rudt for opf ølgede patietsamtaler og med at få idskrevet oplysiger fra dages screeigssamtaler i jouralere. Hu beklager ikke si lage arbejdsdag, der efter plae skulle slutte kl. 16. Det hører med i idkørigsfase, det er ma idstillet på, siger Jette Nim, der har arbejdet på frikliikke i Give E orsk kirurg er samme med to af frikliikkes sygeplejersker i gag med e stor operatio på e kvidelig patiet. Kirurge opholder sig i flere dage i Give, hvor ha udfører e serie af samme type behadliger. side 2006, f ørst i ambulatoriet og i opvågige og u primært i smertekliikke. Tidligere var hu asat på itesivafdelige på sygehuset i Fredericia. Om forskelle på frikliikke og et traditioelt sygehus siger hu: Som medarbejder her har ma stor idflydelse, ma er med til at sætte tig i gag og præge arbejdet. Det er spædede og meget meigsfyldt, så ser vi ikke så øje på klokke. Vi er meget fleksible, og det går begge veje, uderstreger Jette Nim. Kulturforskelle Kliikchef Christia Nielse pedler på sie arbejdsdage de 35 km mellem De Vestdaske Frikliikkers to matrikler i heholdsvis Brædstrup og Give og agerer lidt af e blæksprutte begge steder. Ha bliver ofte kaldt ud til adre sygehuse og regioer for at fortælle om arbejdet på frikliikkere. Ha har ikke oget etydigt svar på, hvad de ka gøre efter. Det er to vidt forskellige kulturer. Jo større eheder, des midre ejerskab og idflydelse har de ekelte, og det påvirker både arbejdsgag og patietforløb. Christia Nielse har været kliikchef side starte i Degag var der 15 medarbejdere. Stadig flere opgaver har forøget stabe til 160. Det, jeg frygter allermest, er, at vi skal blive så store, at vi kommer til at lige et almideligt sygehus, siger ha til afsked, hvorefter ha geoptager sie gøremål som flyttemad i de gamle admiistratiosbygig, der helt i has åd er kommet i avedelse til direkte gav for plagede patieter. Christia Nielse Ha er 62 år, og uddaet læge i Asættelse og videreuddaelse på Århus Kommuehospital, færdiguddaet praktiserede læge Uddaet aæstesilæge 1991, overlæge Horses Sygehus I 2002 udævt til kliikchef for de yetablerede frikliik i Brædstrup og fra 2006 også for de ye kliik i Give. Har geem mage år sideløbede med sie fastasættelser arbejdet i sie friuger i Norge og Sverige. Har et stort kotaktet til speciallæger, hvorfra frikliikkes kirurger rekrutteres. LEDSMERTER? Derfor behøver livet ikke gå i stå! Der er meget, du selv ka gøre for at bevare et aktivt og idholdsrigt liv. Start med at besøge Her ka du gratis tilmelde dig og få persolig rådgivig fra eksperter til et bedre liv med ledsmerter. Over daskere har allerede tilmeldt sig. Paodil sposerer Aktiveled.dk Paodil (paracetamol). Avedelse: Mod svage smerter f.eks. muskel- og ledsmerter. Virker feberedsættede. Doserig: Vokse: 1 g 3-4 gage dagligt, dog højst 4 g pr. døg. I ekelte tilfælde ka ½ g 3-4 gage dagligt være tilstrækkeligt. Højere doser ed abefalet giver ige ekstra effekt og ka medføre skader, der ikke ka helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g idebærer risiko for leverskade, evt. livstruede leversvigt.forsigtighedsregler: Bør ikke avedes ude læges avisig af persoer med edsat lever- og yrefuktio, svækket erærigstilstad, hyppige hovedpieafald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestoffere samt ved samtidig behad-lig med ade paracetamolholdig medici, warfari, metoclopramid, domperido, colestyrami, lægemidler med ezymiducerede effekt (f.eks. feytoi, carbamazepi), probeecid, chlorampheicol. Pakigsstr. og priser : Filmovertruke tabletter 500 mg: 20 stk. kr. 22,05-48 stk. kr. 33,25-96 stk. og 100 stk. kr. 45, stk. kr. 97,90. Se dagsaktuel pris på medicipriser.dk. Læs omhyggeligt vejledige i idlægs-sedle eller på emballage. Paodil er et varemærke tilhørede GlaxoSmithKlie-gruppe af firmaer. - for et aktivt liv med færre ledsmerter Nogle få klik med muse, så er du tilmeldt Aktiveled.dk Aoce 90x252.idd 1 24/09/10

8 Niels-Herik Jese, overlæge Fact om FAKS Niels-Herik Jese er overlæge og chef for Tværfagligt Smerteceter, Herlev Hospital. Ha har igeem de sidste 25 år arbejdet med behadlig af kræftrelaterede og kroiske smerter. Ha er uddaet aæstesiolog og har erhvervet diplom i Advaced Pai Medicie. Har skrevet mere ed 100 artikler i atioale og iteratioale tidsskrifter om smerter og smertebehadlig, ligesom ha har udervist på utallige kurser og holdt talrige foredrag om emet. FAKS Foreige Af Kroiske Smertepatieter er e ladsdækkede patietforeig, der forsøger at give smerteramte et yt etværk. FAKS er ikke diagoseorieteret, da smerte har samme asigt uaset årsag. Fid flere oplysiger på Ulighed Økoomie styrer smertepatieters medicivalg Af Nia Vedel-Peterse Foto: Sara Skytte For smertepatieter er Lægemiddelstyrelses arbejde med at fjere tilskud til medici e kokret trussel i de daglige og travle lægekliik. De risikerer at skulle leve med forkert medicierig, udelukkede fordi de ikke lægere vil kue få tilskud til de medici, der effektivt stopper smertere. E miskrediterig af lægestade, kalder Niels-Herik Jese, Herlev Hospital, de skærpede tilskudsregler. De klokke Pia Frederikse vil altid huske datoe og klokkeslættet. For det var emlig det tidspukt, hvor hedes liv ædrede sig for altid. Som f ølge af e fejloperatio blev hu kroisk smertepatiet, og side har hu ikke haft e eeste dag ude medicierig og smerter. Jeg bliver aldrig smertefri, måske bliver det edda med tide værre. Me jeg ka holde det ede med smerteplaster og piller, siger hu. Pia Frederikse, der er 38 år og har været uarbejdsdygtig side operatioe i 2004, er heldig. I hvert fald i de forstad, at hu efter to et halvt års itesiv søge u får de smertemedici, der hjælper hede. Som situatioe er u, behøver hu heller ikke at bekymre sig for, om hu har råd, for hu hører uder kroikerordige, der betyder, at al tilskudsberettiget medici over kr. årligt er gratis for patiete. Me for hede er det økoomiske aspekt edu e bekymrig i et i forveje svært liv. Jeg har e f ørtidspesio, og det bliver ma altså ikke rig af. Mi mad tjeer pege, og jeg havde e lillebitte Pia Frederikse Der er to aspekter i det her. Dels, at vi alle er bekymrede for økoomie, dels, at mage af os har været rigtig mage præparater igeem, før de fider de behadlig, der virker for dem arbejdsmarkedspesio, me for mig er det bestemt af betydig, hvad medicie koster. Når vi taler om e mulig y behadlig, er det absolut oget af det f ørste, jeg tæker på, siger Pia Frederikse. Og det overrasker ikke chefe for Tværfagligt Smerteceter, Herlev Hospital, overlæge Niels-Herik Jese. Det er helt klassisk, at år vi fortæller e patiet, at vi vil forsøge med e bestemt type smertemedici, så er patietes f ørste spørgsmål: Hvad koster det, og er der tilskud. Det fylder meget i patieteres hverdag. Det er efterhåde og ofte de økoomiske hesy, der styrer mi verde, og det er det i stigede omfag, siger ha. Besværliggør hverdage Vi har patieter, som ikke har råd til de behadlig, vi abefaler. Det er e fast del af vores behadlig af patietere, at vi diskuterer, hvad der er billigst for patiete. Der er mage fattige i Damark, og pegee spiller bestemt id for de ekelte. Mage smertepatieter er ældre, og de fejler ofte flere tig samtidig, så for dem er medicies pris ofte afgørede, siger ha. Vi har stadig i et vist omfag fri ordiatiosret, me vi pålægges flere og flere restriktioer, som jeg opfatter For Pia Frederikse tæller økoomie, år hu tæker på si fremtidige smertebehadlig. Det samme gælder for adre medlemmer af Foreige af Kroiske Smertepatieter, som hu er formad for. som e miskrediterig af os som lægestad. I disse år revurderer Lægemiddelstyrelse og Medicitilskudsævet tilskud til alle grupper af lægemidler på det daske marked. Det sker for at sikre, at der ku gives tilskud til de billigst mulige medici. Me det betyder også, at store patietgrupper ka komme ud for, at de skal bruge ade medici, ed de er vat til, eller at de selv skal betale mere for at få medicie. Er det besluttet, at der ikke mere gives geerelt tilskud til et præparat, ka læge søge om såkaldt ekelttilskud. Det er dog Niels-Herik Jeses erfarig, at praktiserede læger ikke altid søger eller har held med asøgige. Lægemiddelstyrelse siger godt ok, at ma ikke blader sig i læges behadlig. Me det gør ma jo reelt, år vi skal søge om tilskud op til flere gage for e patiet. Med hesy til opioidere, så er det helt o.k., at vi skal starte med morfi, for det ka klare behadlige for mage. Me forskellige idivider har forskellig respos på smertelidrede medici. Og det er ofte ødvedigt at prøve flere forskellige opioider, f ør ma fider de helt rigtige behadlig, siger ha. Niels-Herik Jese har ikke oget Niels-Herik Jese Det er efterhåde og ofte de økoomiske hesy, der styrer mi verde, og det er det i stigede omfag som helst tilovers for det bureaukrati, der besværliggør vores hverdag i e mere og mere travl tid. Uderkedelse af lægers itellekt Det er efter mi meig e uderkedelse af lægers itellekt og vide. Jeg har svært ved at se de idre skøhed i det et af bureaukrati, som skal begræse vores hadlefrihed. Det er e miskrediterig og mistækeliggørelse af et fagligt område, som jeg har det dårligt med. Ha påpeger, at det er i praksis, problemet er størst: Vi på hospitalere har fået idarbejdet ogle asøgigsrutier. Me de praktiserede læger lever i e helt ade verde. Det er her, tror jeg, problemet er. Det er meget værre hos de praktiserede læger. Bare det at skulle formulere e asøgig i de tid, ma har til de ekelte patiet, er problematisk. Vi har mødt patieter, hvor der aldrig har været søgt om tilskud til dem. Niels-Herik Jese tror ikke på, at økoomie vil gå amok, hvis ma dropper bureaukratiet omkrig tilskudsasøgiger. Vi læger er oplært til at være asvarsbevidste og til at vise samfudssid. Vi vil ikke bare bruge løs. Og så ka ma jo lave e moitorerig, der ka slå ed på dem, der bare bruger væk, siger ha. Det er bekymrede. De ye regler om tilskud giver forsikelser i behadliger, og der er mage læger, som simpelthe ikke har tid til at få søgt om tilskud. E praktiserede læge har 8-10 miutter til hver patiet, og så er der altså ikke tid til at skrive asøgiger. Ma risikerer tilmed afslag, hvis der er oget galt med formulerige af argumetere, siger Niels-Herik Jese. Ha uderstreger, at smerter er e kompleks størrelse, og at det ofte er svært at fide de rette behadlig. For mage patieter fugerer de gammeldags morfipræparater, for adre skal der et større researcharbejde til, f ør ma fider de helt rette behadlig. Fortsættes æste side 12 13

9 Ulighed Pia Frederikse kæmper e hård kamp for at holde humøret oppe. For mage smertepatiete ligger depressioe og lurer uder overflade. Det er voldsomt for de ekelte at erkede, at ma aldrig slipper af med smertere og at ma måske aldrig kommer i arbejde ige. Forskig Kogleskørhed I Europa, USA og Japa skøes 75 millioer meesker at lide af kogleskørhed. De daske sygehuse behadler hvert år: Uderbesbrud Hoftebrud Brud på rygsøjle Skulderbrud Fortsat fra forrige side Pia Frederikse er formad for FAKS, Foreige Af Kroiske Smertepatieter, og også etop af samme årsager bekymrer hu sig for mage af foreiges medlemmer. Depressioe lurer Der er to aspekter i det her. Dels, at vi alle er bekymrede for økoomie, dels, at mage af os har været rigtig mage præparater igeem, f ør de fider de behadlig, der virker for dem. Jeg har selv været samtlige atidepressiva og samtlige epilespipræparater igeem, f ør vi fadt frem til e løsig for mig, siger Pia Frederikse, der u bl.a. er i kostat behadlig med smerteplaster. Det vil være de største katastrofe, hvis de fjerer tilskuddet til mit plaster. Jeg har brugt to et halvt år af mit liv på at fide frem til det. Skal jeg ud og lede ige, ved jeg sart ikke, hvorda det skal gå. Mage smertepatieter er depressiosramte, og der skal ikke så meget til, f ør ma ryger helt ed. Når ma er kroisk syg, er der rigtig meget, ma skal forholde sig til: At erkede, at ma aldrig bliver rask at smerter er oget, ma bare skal have som e f ølgesved ligesom es ægtefælle. Prøv at forestille dig, hvorda det er: Vi ka ikke ogeside tage bare to miutters pause fra smertere. Vi skal også leve med omverdees forudidtagethed, med folks maglede forståelse, med mistæksomhed. Det er ikke alle, der forstår, hvorda ma har det, år ma lige har været ude på toilettet og kaste op på grud af smertere. Vi er også blevet kasserede på arbejdsmarkedet, og vi er i kostat kotakt med sudhedsvæseet. Så vi er altså ret så letpåvirkelige, og skal ma så til at slås for at få de rigtige medici, så vil mage altså kække, kostaterer hu. om rygog og akkesmerter Selvom rygsmerter ka give dig mage bekym riger, Selvom skyldes rygsmerter de meget ka give sjældet, dig mage at du har bekym e alvorlig riger, sygdom. skyldes de Og meget é tig sjældet, som står at helt du har klart e er, alvorlig at du selv sygdom. skal tage Og é tig aktiv del som i at står få det helt bedre... klart er, at du selv skal tage aktiv del i at få det bedre... Kiropraktorere i Damark er specialister Kiropraktorere i akke og i Damark ryg Het brochurere er specialister Odt i akke i rygge og og ryg odt i Het akke brochurere hos kiropraktore Odt i rygge - her og får du specialistvide, odt i akke baseret hos kiropraktore på de - her yeste forskig får du specialistvide, ide for akke baseret og på de ryglidelser. yeste forskig ide for akke og ryglidelser. Få mere iformatio på Få mere iformatio på Ny metode midsker smertere E halv millio patieter med kogleskørhed har med et midre kirurgisk idgreb fået lidret deres smerter og øget mobilitete. Af Sally Dorset Det er u muligt med et midre kirurgisk idgreb at lidre smertere og øge mobilitete. Før Pipette i ryghvirvle, med oppustet ballo Heved daskere lider af kogleskørhed, og af dem får ca forebyggede behadlig. Fælles for patietere er, at de har e stor risiko for brud på koglere. Ud over brud på hofter, skuldre og be får mage også brud på rygsøjle. De er i mage tilfælde svære at diagosticere, fordi de ikke er lige så sylige som adre brud. Behadlige for brud på rygsøjle består oftest af hvile, smertestillede medici, fysioterapi og evt. et støttekorset. Trods behadlige ka patietere have svært ved at blive eller forblive smertefrie eller at gevide mobilitete fuldt ud. Det er u muligt med et midre kirurgisk idgreb at lidre smertere og øge mobilitete. Metode går ud på, at ma med e ballo, der er f ørt id imellem ryghvirvlere, stabiliserer bruddet med e speciel cemet. Dee ballo-kyfoplastik har i et større forsøg vist sig at give betydelig smertelidrig og mobilitet, så patieteres livskvalitet steg betydeligt. Større livskvalitet I FREE-studiet, der blev offetliggjort i det asete tidsskrift The Lacet i fjor, idgik 300 europæiske patieter, der blev radomiseret til ete koservativ eller ballo-kyfoplastisk (BKP) behadlig for e vertebral fraktur. E fraktur, hvor e ryghvirvel rever/bryder samme og dermed giver smerter til patiete, fordi rygges holdig ædres, og det ka klemme på de omliggede erver. Cemete efterlades og stabiliserer bruddet. Vertebrale frakturer opstår ofte på grud af osteoporose og forårsager i mage tilfælde markat smerte. Studiet viste, at de, der fik ballobehadlig i stedet for koservativ behadlig med segehvile og smertebehadlig, havde e sigifikat både kliisk og statistisk bedre smertelidrig ved to uger, tre måeder, seks måeder og et år. De patieter, der havde fået ballobehadlig, fik også e væsetligt øget livskvalitet og e bedre mobilitet. De havde 60 dage mere om året ude at være begræsede i deres mobilitet i forhold til de patieter, der fik koservativ behadlig. For ylig blev resultatere for toårs opf ølgige præseteret på e britisk kogres, og de bekræftede de positive tred fra FREE-studiet. Foreløbig er e halv millio patieter verde over blevet behadlet med ballo-kyfoplastik

10 VAS-skalae Visuel Aalog Skala eller Visual Aalogue Scale er et redskab, der bladt adet ka vise smerteitesitet og ædriger i de. VAS er e lije med markeriger (akerord) ved edere. Oftest bruges betegelsere ige smerte og værst tækelig smerte som akerord. Patiete agiver si smerte ved at sætte et mærke på strege, VAS scores ved at måle lægde i mm fra ige smerte til patietes mærke. Kilde: Daske fysioterapeuter Athoy Lewis Brooks I geiør, bassist og kuster. Ha er forskigsleder for SesoramaLab og associate professor i medialogi ved Aalborg Uiversitet. a er e af ekspertere for det Europæiske H Råd for Digitale Spil i Udervisig, tilkyttet EU FET (Future Emergig Techologies) og vider af Vaførefodes Forskigspris oy Brooks forsker i, hvorda kombiatioe af tekot logiske systemer, uderholdede brugeroplevelser med iteraktiv leg og kreative aktiviteter ka motivere træig og idlærig. oy Brooks tilpasser computersystemer til de ekelte T bruger. På de måde får hadicappede mulighed for at iteragere digitalt, selv om de ikke ka bruge de traditioelle brugerflader. Tæk Leg dig fra smerte Computere ka hjælpe smertepatiete med at trække sig væk fra de verde, hvor smerte er. Hvis du har di opmærksomhed på smerte, gør det meget odt. Hvis du er optaget af oget adet, gør det midre odt. Så ekle er takere bag det projekt, som forskere Toy Brooks igeem mage år har været primus motor for i Esbjerg. Seest i et midre forsøg med fibromyalgipatieter. Forsøget skal u getages i større format. Af Loe Nyhus, foto. Sara Skytte A t mærke e smerte kræver bevidst opmærksomhed. Det samme sigal ka opleves som smerte eller ikke smerte afhægigt af, hvad patiete tæker. Og hvad patiete ellers tæker på. Hvis du er optaget af e leg - eller måske et spil er die taker taget væk fra smerte. Hvis spillet samtidig får dig til at bevæge dig, er det edu bedre. Såda et spil er for eksempel computerspillet Nitedo Wii. Geem computere leger du, at du spiller et fysisk krævede spil; du aktiverer kroppe, og dermed distraheres hjere til at tæke på oget adet ed det, de ellers var i gag med: at sede besked om smerte ud i kroppe. Rum for kommuikatio Bevidst opmærksomhed er som et spotlight. Normalt er du fokuseret på smerte. Det helt primære, der er på færde i de virtuelle verde, er, at brugere forestiller sig, at hu/ha går id i de virtuelle verde. Når ma trækkes id i e ade verde, trækkes der fokus væk fra de smerter, der er e del af de reelle verde. Såda er det for mage af de patieter, vi arbejder med. I stedet for at holde fast i smerter som fokus for deres opmærksomhed udforsker de de virtuelle verde. Det bliver deres f ørste prioritet. Halvt så mage smerter som før Toy Brooks er waliser af f ødsel. Ha er også igeiør, bassist og kustmaler. Me edu vigtigere: Ha har levet si bardom med e okel med svære spastiske lammelser. Toy Brooks fadt ud af, at hvis ha tog e guitarpedal og placerede de uder okles fod, så kue okle påvirke guitarlydes højde og møstre i lyde. På de måde skabte jeg et rum for has udtryk og et rum for vores kommuikatio, siger Toy Brooks. Mulighede for kommuikatio og for e omed spikel - f ølelse af socialt fællesskab gav okle øget livskvalitet. For Toy Brooks satte oplevelse dybe spor. Igeem hele has karri- Hvis du vil vide mere om forebyggelse og behadlig af de mest gægse sygdomme. 16 ramte fibromyalgipatieter. Deres lidelse stammer fra de overf ølsomme smertereceptorer i hjere og det høje iveau af eurotrasmittere, der dirigerer smertesigalere. I Esbjerg tyder forsøg med patieter med fibromyalgi på, at ma ka syde hjere til ikke at sede smertesigaler. Dermed ka patieter med fibromyalgi få lagt færre smerter. Deltagere stod fora e storskærm og så sig selv i tre dimesioer. For eksempel e bokser eller e volleyballspiller, der slår efter modstadere eller duker bolde over ettet. Et kamera registrerede persoes bevægelser, som et særligt program aalyserede. ere har ha således forsket i, hvorda ma ka bruge computere og de yeste tekikker til at øge udfoldelsesmulighedere for meesker med edsatte fuktioer. Via computersystemer bliver de hadicappedes bevægelser oversat til farver og lyde og det legede elemet er sat i højsædet. Færre smerter Et af stedere, hvor Toy Brooks udf ører dee forskig, er på Experimetariet for virtuelle medier ved Aalborg Uiversitets Esbjerg-afdelig, SesoramaLab. Her udersøger ha bladt adet, hvorda adre og ye tekologiske redskaber ka give hadicappede ye kommuikatiosmuligheder. Det gælder bladt adre smerte- Selv om der ku var to ud af 10 tilmeldte, der geemf ørte række af forsøg, er resultatere lovede. Målt på e VAS-skala (se boks) viste de to patieter ku halvt så mage smerter som f ør. Deres bevægelsesmøstre udviklede sig også i e god retig. Geem videooptagelser kue forskere se, at de blev bedre til at styre kroppe.»det er helt grudlæggede, at det skal være sjovt at bevæge sig, og at ma skal gøre det ude at tæke for meget over det. På de måde er det lettest at få folk til at bryde græser og bevæge sig på ye måder ude at kede sig,«siger Toy Brooks.»Når folk ka se, at deres bevægelser skaber farver og figurer, bliver de motiveret til at bevæge sig ige, mere og på adre måder, ed de ellers ville gøre.«fibromyalgi Midst daskere lider af fibromyalgi. Fibromyalgi medfører kroiske smerter, kogitive forstyrrelser i form af kocetratios- og hukommelsesbesvær og e række adre ofte ivaliderede symptomer. Fibromyalgi skyldes forstyrrelser i cetralervesystemet. Der er tale om e form for geetisk dispositio med e udtalt kvidelig domias (10-15 pct. mæd og 85-90pct. kvider). På uværede tidspukt er det ikke muligt at helbrede sygdomme. Forskere arbejder bl.a. på at skabe e medicisk behadlig, som vil kue kortslutte forstyrrelsere i cetralervesystemet, me der vil ikke være behadligsmuligheder idefor e overskuelig fremtid. Fibromyalgi er kroisk. Se mere på Forsøget i Esbjerg D et var i e så lille e skala, at det er svært at uddrage oget som helst. Me et yt studie med fibromyalgipatieter er på vej som et samarbejde mellem Aalborg Uiversitet, sektio Esbjerg, HasJacob Haga fra Reumakliik Damark, Esbjerg, og afdelige for computeriformatio ved Missouri State Uiversity. Se mere på VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN sudhedsyhedere 17

11 God økoomi Søre Peter Eiskjær På Oulu Uiversitetshospital i Filad har ma igeem et par år brugt O-arme til 410 patieter. Allerede efter to år var ivesterige tjet id, så ma havde et overskud på godt euro. På ku 13 sekuder ka lægere få et tre-dimesioelt billede af patiete uder operatioe. Født 1956 i Viborg Studet fra Viborg Amtsgymasium Cad. Med. fra Århus Uiversitet 1993 Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997 Overlæge Århus Uiversitetshospital 1997 Kosulet Skørpig Privathospital 1998 Specialeasvarlig overlæge (rygkirurgi) Aalborg Uiversitetshospital Publikatioer 33 publikatioer i iteratioale videskabelige tidsskrifter - 13 artikler vedrørede rygkirurgi. Priser To gage tildelt The Volvo Award o Low Back Pai Research Udervisig Uderviser på atioale og iteratioale kurser i rygkirurgi Pejlig læs mere på Ny tekik øger sikkerhede og sparer tid og pege De ordjyske politikere var fremsyede, da de for et par år side bevilgede pege til e form for mobil CT-scaer, der ka røtgegeemlyse patiete uder operatioe og dermed sikre kvalitete uder krævede operatioer. Søre Peter Eiskjær ved u, at det, ha laver, sidder som det skal, så ha ka holde fyrafte med god samvittighed. Af Sally Dorset, foto: Ortopædkirurgi Nordjyllad Kravee til det sudhedsfaglige persoale har aldrig været højere. Effektivitete skal være i top, og det skal præcisioe ved operatioer også. Patieter, mydigheder og politikere stiller større og større krav, samtidig med at hospitaler bliver lagt samme, ekspertise samles, og operatiosprogrammere dermed strammes til det yderste. Det lægger et voldsomt pres på kirurgere, der skal holde tuge lige i mude, hvis de ikke vil have på aviseres forsider. Da ortopædkirurgie i Nordjyllad ved årsskiftet 2008/2009 stod og skulle have yt scaigsudstyr, var politikere i Regio Nord så fremsyede, at de ikkede ja til idkøbet af e såkaldt O-arm. Et idkøb, ige side har fortrudt. Vi ka u udf øre ogle operatioer, som det tidligere tekisk set var umuligt for os at foretage. Samtidig ka vi udervejs uder operatioere så at sige lave kvalitetsstyrig o the job, så vi ka være sikre på, at det, vi laver, er i orde. Dermed udgår vi også e masse re-operatioer, siger spe- Mage patieter er med rette ervøse forud for e stor operatio. Me med de ye scaigsmulighed er sikkerhede blevet lagt større. cialeasvarlig overlæge Søre Peter Eiskjær fra Ortopædkirurgi Nordjyllad, der var de f ørste i Norde, som begydte at avede medicotekikkes ye viduder. I Aalborg bruges O-arme fortrisvis til scoliosepatieter og patieter med svær rygskævhed. O-arme gør det muligt at tage ete todimesioelle eller tredimesioelle scaiger af patiete uder selve operatioe. Det betyder, at vi ka avigere helt præcist, år vi skal sætte søm og skruer i patietes ryg. Det er e kæmpe fordel, specielt år vi opererer tæt på led, hvor det ellers ka være svært at lave e præcis og øjagtig rekostruktio. Samtidig ka det være fatalt at få søm og skruer placeret forkert, fordi vi arbejder så tæt på rygmarve, siger Søre Peter Eiskjær. Når O-armes optagepositioer f ørst er idstillet, gemmes de i apparatets hukommelse og ka derefter hetes frem, år det er ødvedigt udervejs i operatioe. Dermed ka ma f øre scaere he til øjagtig samme positio, som de havde ved optagelse af et tidligere billede. Det fjerer behovet for ekstra prøveoptagelser og midsker dermed også røtgestrålige, samtidig med at der spares kostbar tid for at fide tilbage til de øskede positio. Vi har i mage år haft avigatio, me hvor det f ør i tide tog rigtig lag tid at udpege øjagtige aatomiske kedeteg, så ka vi u gøre det på et halvt til et miut. Før i tide kue det let tage miutter for hver ekelt hvirvel. Nu ka vi scae fire til fem hvirvler på e gag og koble scaige samme med GPS e på midre ed fem miutter, hvorefter vi ka gå i gag. Så det har været itet midre ed e revolutio, der siger spar to i tidsforbruget, siger Søre Peter Eiskjær. Fordel for både patieter og persoale På Ortopædkirurgi Nordjyllad har afdelige side premiere opereret små patieter ved hjælp af O- arme. Sikkerhede for patietere er klart bedre også uder selve operatioe. Og vi kirurger ved, at det, vi laver, sidder, som det skal, ude at vi har beskadiget rygmarve. Det giver e dejlig foremmelse, år ma går hjem fra arbejde, siger Søre Eiskjær. Ha fortæller, at afdelige side idf ørelse af de y tekik ikke har mødt komplikatioer eller har skullet foretage reoperatioer. De øgede sikkerhed har også stor betydig for patietere forud for operatioe. Vi ka fortælle, at det her er sikker kirurgi, og det betyder aturligvis også oget for patietere, ide de lægger sig uder kive, siger ha. If ølge Søre Peter Eiskjær er det vigtigt, at yt medicotekisk udstyr bliver idf ørt på afdeligere på de rigtige måde. Det er vigtigt, at hele persoalet er med på idee, ellers ka det give modstad. I vores regio forstod politikere, at vi både kue øge sikkerhede og spare tid og pege. Og det gjorde persoalet også. Samtidig slipper vi for at skulle slæbe rudt på tuge røtgeapparater. O-arme er motoriseret, så der er itet hårdt fysisk arbejde ved at bruge de. Så ret ergoomisk er det også et hit, siger ha. Begræset brug herhjemme Det ye scaigsudstyr bruges foreløbig ku på de ortopædkirurgiske afdeliger i Aalborg og Århus, ligesom Rigshospitalet etop har askaffet sig et til sit traumeceter i forbidelse med primært bækkeoperatioer, hvor tide er e afgørede faktor for et lykkeligt resultat. I udladet er udstyret også implemeteret på adskillige radiologiske afdeliger, på øre-, æse- og halskirurgiske afdeliger og flere eurologiske afdeliger. Metode avedes eksempelvis til DBS (deep brai stimulatio), hvor ma idopererer elektroder hos visse Parkisopatieter for at midske deres rystelser. I ogle lade har ma brædt områder i hjere, så rystelsere holdt op, me metode er yderst risikabel, fordi ma ka slå vitale hjereceller ihjel. Med O-arme er det blevet oget ær risikofrit at arbejde i patieteres hjerer

12 Hvert år får daskere, kostateret leddegigt I alt daskere plages af leddegigt Nyhed 50% Omkrig halvdele af patietere oplever morgestivhed, der varer mere ed e time Leddegigt og morgestivhed Halvdele af patieter med leddegigt lider af lagvarig morgestivhed i op til 3 timer. Halvdele af patietere med svær morgestivhed bliver ide for de første tre år pesioeret før tid. Det er tre gage hyppigere ed patieter med mild morgestivhed. Professor Heig Bliddal Heig Bliddal er overlæge, dr.med. og forskigsprofessor på Frederiksberg Hospital og Parker Istituttet, som ha har været med til at opbygge. Ha er praktiserede reumatolog. Blev uddaet læge i 1978 og dr.med. i Ny tabletbehadlig midsker morgestivhed Omkrig halvdele af alle patieter med leddegigt oplever, at de er stive i krop og led om morgee. Nyt lægemiddel midsker stivhede og sparer samtidig statskasse for betragtelige beløb, fordi ma ka udsætte behadlige med de dyre biologiske midler. Af Sally Dorset Der er u yt håb om e bedre livskvalitet for de daskere, der hvert år får kostateret leddegigt, og de omkrig daskere, der i forveje er plaget af sygdomme. E stor del af patietere lider emlig af morgestivhed, der edsætter deres fuktios- og arbejdseve og seder mage ud af arbejdsmarkedet f ør pesiosaldere. De fleste leddegigtpatieter vil opleve moderat edsat fuktioseve ide for de f ørste to år efter diagosetidspuktet, mes op mod 30 pct. har svært edsat fuktioseve efter 10 år. Omkrig halvdele af patietere oplever morgestivhed, der varer mere ed e time, og det betyder, at daglige gøremål som at komme ud af sege, vaske sig og tage tøj på bliver e byrde. Nogle patieter har ligefrem skullet stille vækkeuret flere timer f ør ormalt for at tø op og være klar til dages gøremål om morgee! Hidtil har lægere givet disse patieter kovetioelt steroid, der er et af de mest effektive atiiflammatoriske lægemidler. Steroid har dog de hage, at det i høje doser og ved lagvarig brug ka give alvorlige bivirkiger i form af måeasigt, diabetes, kogleskørhed m.m. Derfor er lægere af gode grude tilbageholdede med at udskrive steroid i for høje doser. De vælger i stedet de biologiske vej, der imidlertid er e samfudsøkoomisk dyr løsig. Der er u kommet et yt lavdosis steroid på markedet, der adskiller sig fra kovetioelt steroid ved, at effekte af det aktive stof, prediso, gives på det tidspukt af døget, hvor aktivitete af iflammatioe er højest. Det betyder populært sagt, at midlet baker til iflammatioe, år der er mest at slå på. Det gør, at ma får mere positiv effekt ud af midlet ed med kovetioelt steroid, fordi det stadser udviklige af selve sygdomme, samtidig med at det midsker morgestivhede. Skadiaviske rødder Udviklige af midlet har stærke skadiaviske rødder, idet det var e svesk reumatolog, der tilbage i 1990 er fadt ud af, at ma fik mere effekt ud af steroid ved at give det kl om atte i stedet for om morgee. Da det ikke er praktisk muligt at vække alle patieter med leddegigt om atte, har det været et øske fra reumatologere, at de kue få et middel, så de kue behadle med steroid på det fysiologisk mest optimale tidspukt ude at ødelægge patieteres søv. Det var startskuddet til at udvikle det ye middel, Lodotra, der er e lavdosis steroidtablet, der virker, år iflammatioe topper om atte, me som skal tages ved segetid. Med det ye middel er der tale om et paradigmeskift i behadlig af patieter med leddegigt, der lider af morgestivhed. Med de uværede behadlig med kovetioelt steroid taget om morgee varer det emlig ogle timer, f ør patiete får effekt, og det gør det umuligt at udf øre ormale morgerutier og ka f øre til, at det ka være svært at bevare tilkytige til arbejdsmarkedet. Det er smart, at ma med modere tekik ka lave e tablet, der afgiver medicie med e forsikelse, så ma ka sætte id på det tidspukt, det er allermest ødvedigt, siger professor, overlæge, reumatolog Heig Bliddal fra Parker Istituttet på Frederiksberg Hospital. Professor Heig Bliddal Det er smart, at ma med modere tekik ka lave e tablet, der afgiver medicie med e forsikelse, så ma ka sætte id på det tidspukt, det er allermest ødvedigt Nattesøve reddes ved et yt lægemiddel. Patietere behøver ikke blive vækket for at tage medicie. Behov for geoptræig? Skodsborg Geoptræig Vi har tid til pleje! Træger du til geoptræig, rekreatio eller blot et skub til at komme i gag efter sygdom eller operatio, så tilbyder vi itesive geoptræigsforløb med fysioterapi og sygepleje. Du ka kotakte os for e uforpligtede samtale om die behov eller besøge os og se vores faciliteter og muligheder. Rig på eller sed e mail til SKODSBORG LÆGECENTER Telefo: Prediso er et forhadt stof på grud af bivirkigere, me samtidig er det meget effektivt, og evidese peger på, at gigtpatietere får e ettoeffekt af lavdosis prediso. Så det er ku godt, at vi u har fået et yt middel i sortimetet, siger ha. Udskyder biologisk behadlig Det ye lavdosis steroid placerer sig mellem kovetioelt steroid og de dyre biologiske behadliger. Det ye middel giver dermed lægere e y mulighed for at behadle patieter, ude at det spræger medicibudgettere. Hvis ma ude skade for patiete ka udskyde behadlige med de biologiske lægemidler i bare e måed, sparer samfudet kr., siger Heig Bliddal. Det er i alles iteresse, at der kommer ye lægemidler mod gigt. Virkige midt om atte vil høje patieteres livskvalitet, og måske ka det samtidig dæmpe stigigstakte i avedelse af de dyre biologiske medici, siger Heig Bliddal. Lider du af kroisk træthed, muskelømhed, overvægt eller måske af kroisk hovedpie? Det ka være teg at du lider af fødevareitolerace og u ka du blive diagosticeret for det. Det eeste du behøver at du få foretaget e ekelt blodprøve. ImuPro300 - mest omfattede fødevareitoleracetest Tester 272 fødevarer og tilsætigsstoffer bl.a.: Korprodukter Mælkeprodukter Æg Kød Fisk og skaldyr Frugt Krydderier og urter Tilsætigsstoffer For yderligere iformatio kotakt: ImuPro Damark Telefo:

13 Fire ud af fem koglebrud i Damark relaterer sig til osteoporose. Peter Schwarz Om ATPboe Risikofaktorer Udgiftere til kogleskørhed vurderes til ca. 4 mia. kr. om året. Kogleskørhed Gå ud og gå e tur Forskig viser, at vægtbærede motio fremmer helige af koglebrud. Især hvis det kombieres med e allerede eksisterede medicisk behadlig. Af Loe Nyhuus Foto: Sara Skytte Vi er kommet ærmere forståelse af e af de helt store geriatriske udfordriger: Hvorda ka vi forhidre vores ældre i at brække kogler. Og år skade er sket: Hvorda vi så ka øge helige? Om kogleskørhed Peter Schwarz, læge 1987, dr.med Speciallæge i kliisk biokemi, Iter medici og medicisk edokriologi. Overlæge ved Glostrup Hospital Professor ved Købehavs Uiversitet Leder af Osteoporoseambulatoriet og Forskigsceter for Aldrig og Osteoporose, Medicisk Afdelig M, Glostrup Hospital Det siger professor Peter Schwarz, der er med i et stort iteratioalt forskeretværk, ATPboe, hvor forskere fra fem forskellige europæiske lade er gået samme for at fide ud af, hvorda kroppe selv både geopbygger og edbryder koglevæv. De vide Omkrig e halv millio daskere lider af kogleskørhed, og tallet forvetes at stige eksplosivt. Fire ud af fem koglebrud i Damark relaterer sig til osteoporose. Udgiftere til kogleskørhed vurderes til ca. 4 mia. kr. om året. Dertil kommer de efterfølgede udgifter til for eksempel geoptræig og patietstøtte. Kogleskørhed (osteoporose) opstår, år skelettet mister si styrke. Der sker såvel et tab af det bløde bidevæv, kollage, som et tab af det mieral, der skal gøre bidevævet fast og stærkt. Ved e kogleskaig måler ma, hvor meget koglemieralidhold der er i koglere. Hvis det er meget lavt, har ma kogleskørhed. Set over et helt liv vil 1 ud af 3 kvider og 1 ud af 8 mæd få koglebrud som følge af kogleskørhed. Kogleskørhed er for kviders vedkommede øje forbudet med de hormoforadriger, der sker ved overgagsaldere, hvor produktioe af kvidelige køshormoer, østrogeer, falder. Mæd ka også få kogleskørhed, og atallet er stigede. ka være med til at reducere de store omkostiger, som f ølger med de udbredte sygdom kogleskørhed. Geem mage år har forskere haft færte af, hvad det er, der både svækker og styrker vores kogler. De ved, at år ma er fysisk aktiv, frigøres der kalkbølger ide imellem cellere i kogle. Med kalkbølgere f ølger e frigørelse af sigalstoffet ATP. Det bliver både sedt ud i cellere og ud til kogles overflade, hvor ydaelse foregår. Målet for forskige er at forstå disse helt grudlæggede sigalmekaismer. Derefter ka forskere gå id med et lægemiddel og styrke effekte ved ete at sørge for, at der frigives mere ATP, eller eller at der blokeres for udskillelse af sigalstoffet. Når vi lægger ogle forskellige studier samme, får vi summe af vores vide lige u. Vi ved, at de fysiske aktivitet har stor betydig, bladt adet formidlet af sigalstoffet ATP. Vi ved Frem til 2011 vil forskere fra Storbritaie, Italie, Hollad, Belgie og Damark arbejde samme på at løse gåde om osteoporose. Først og fremmest vil forskere udersøge, hvorda sigalstoffet ATP styrer opbygige og edbrydige af koglere. ATPboe er støttet med 22,5 mio. kr. geem EU-programmet COOPERA- TION i EU s 7. rammeprogram for forskig, tekologisk udviklig og demostratio. Professor Peter Schwarz er med i et stort iteratioalt etværk, hvor forskere fra fem forskellige europæiske lade forsøger at fide ud af, hvorda kroppe selv både geopbygger og edbryder koglevæv. også, at år forskere på det f ørste iveau af forskige i petriskåle - stimulerer e celle, så ka ma afhægigt af de kraft, ma stimulerer med, få e øget aktivitet af ATP-frigørelse, siger professor Peter Schwarz. Hvis ma ydermere kombierer motioe, og de efterf ølgede ATPfrigørelse, med de eksisterede medici, Parathyreoideahormo (PTH), får ma yderligere gevist: Edu mere ATP. Forsøg med gavere viser, at hvis vi lader dyret gå på de brækkede kogle, så vokser de samme. Og bruddet vokser lyhurtigt samme, hvis ma giver medici samtidig. Større potetiale Det er mi teori, at vores forskig ikke ku er e gevist i forhold til behadlig og forebyggelse af kogleskørhed, osteoporose. Det er også e gevist hos dem, som brækker e kogle og har svært ved at få bruddet til at Se mere på hele. Me forudsætige for, at begge patietgrupper får gevist af medicie mod osteoporose, er, at de motioerer. Og det skal være vægtbelastede motio! Her læer Peter Schwarz sig ikke ku op ad ATPboes ege forskig. Over e bred kam viser idrætsstudier, at vægtbærede træig er e medvirkede faktor, år vi øsker at udvikle og bevare sude og stærke kogler. Derfor rådgiver Peter Scwarz patieter med kogleskørhed til at løfte det, de har lyst til me løfte korrekt og ude smerter - og sørge for at få masser af motio. Bladt adet ka stavgag abefales. Jeg ka se, at det går bedre for de patieter, som udfolder sig. Derfor opfordrer jeg meget til ikke at fratage patietere de fysiske stimulatio. Vi grier lidt ad for eksempel stavgage. For det ser fjollet ud. Me det er e motiosform, hvor du får rørt hele kroppe og samtidig får e bedre holdig. Hurtige resultater Oftest er udviklige af medici og efterf ølgede behadligsmetoder e meget lagvarig og meget kostbar proces. Me år det gælder de aktuelle forskig i kogleres opbygig, er de foreløbige forskigsresultater allerede kommet patieter med kogleskørhed til gode. Det sker, år vi kombierer resultatere fra forsøg i laboratoriet og forsøg på gaveriveau med de vide, som hele tide hetes id i mødet med patietere. Samtidig med, at vi hele tide arbejder videre med at forstå receptores betydig, siger Peter Schwarz. Alt samme med det formål at midske de store geer, som edsat koglemieralidhold giver. Det er mit håb, at flere og flere meesker ka leve et liv, hvor de går fra vokselivet over i e aktiv alderdom med høj livskvalitet. Hvor de udgår at blive patieter. Lav kropsvægt i forhold til højde Tidlig overgagsalder Lægerevarede behadlig med predisolo eller ligede præparater Leddegigt Kroisk edsat yrefuktio Magelfuld optagelse af ærigsstoffer fra tarme Forhøjet stofskifte Forhøjet iveau af hormo fra biskjoldbruskkirtlere Nervøs spisevægrig Har fået foretaget orgatrasplatatio Kræftsygdomme i koglemarve Forhøjet iveau af hormo fra biyrere Forholdsregler mod kogleskørhed er bladt adet: Calcium-idtag mg dagligt D-vitami mikrogram dagligt Motio, gere i form af blot e spadseretur hver dag De mediciske behadlig Bisfosfoater edsætter kogleedbrydige, gør koglere stærkere og midsker dermed risikoe for brud. SERM-præparater ka som bisfosfoat ca. halvere risikoe for koglebrud i rygsøjle, hvis ma ikke tidligere har haft et brud betiget af kogleskørhed. Strotiumraelat edsætter kogleedbrydige og stimulerer kogleopbygige. Risikoe for koglebrud i ryg og hofte er mere ed halveret, og i modsætig til flere af de øvrige præparater er det også dokumeteret, at dee medici virker forebyggede mod koglebrud i ryg og hofte hos de ældste patieter. Parathyreoideahormo (PTH) er de stærkeste kedte medici mod kogleskørhed. Medicie hæmmer ikke blot edbrydige af koglere, me geopbygger kogle, og dermed midskes risikoe for koglebrud. Medicie heveder sig til de mest syge; de, der har haft midst ét koglebrud i rygge som følge af kogleskørhed

14 Diagose For Michael Stadi skulle der gå halvdele af has liv, før lægere fik stillet de rette diagose, og ha kom i e behadlig, der ædrede has liv. Jeg har fået livskrafte tilbage Af Nia Vedel-Peterse, foto: Sara Skytte kue æste ikke komme ud af sege på grud af smertere. Da jeg fik mit f ørste bar, havde jeg svært ved at løfte ham op af vugge. Og jeg måtte desværre se i øjee, at det muligvis ville få idvirkig på mi Jeg karriere Michael Stadi var ellers e ug, ambitiøs mad, der elskede at dyrke motio og sport, og som havde store plaer med sit liv og karriere. Efter gymasietide tog smertere i rygge dog til, og ha begydte e odyssé geem forskellige behadliger. Jeg fik det værre og værre og blev hospitalsidlagt. Jeg lå i tre uger, ude at de fadt ud af, hvad der var i veje. På et tidspukt var der læger, der idikerede, at symptomere kue være psykisk betigede, fortæller ha. Michael Stadi havde det jævt skidt de kommede år. Ude at det f ørte til de store lidrig, frekveterede ha forskellige typer alterativ behadlig fra kiropraktik, kraiosakral terapi, massage til fysioterapi og zoeterapi. Også flere læger i det etablerede system måtte melde pas. Et liv i kørestol kue være det ultimative fremtidsperspektiv. Det var svært at blive taget alvorligt, selv om jeg levede et liv, hvor jeg spiste rigtig mage smertestillede piller. Set i bakspejlet havde jeg altid haft odt. Der var gode dage og dårlige dage, der var ligesom ogle cyklusser, hvor jeg havde det rigtig skidt, me lagsomt blev det bare gradvis værre. Jeg er ikke e pjevs, og som tide gik, begydte jeg lagsomt at erkede, at jeg måske måtte ede med at leve med det, siger ha. I fik Michael Stadi det rigtig skidt. Ha fik e sø, me kue ikke egag holde de lille yf ødte i sie arme. Jeg mistede mi livskraft, fortæller ha. Michael Stadi skiftede praktiserede læge, og oplevede heldigvis at vide gehør for sie smerter. De ye læge sør- Michael Stadi lever et aktivt liv som admiistrerede direktør for et solcellefirma, er gift og far til to bør. Da ha havde det værst, drømte ha om at løbe e tur. Nu har ha løbet marato på tide 4 timer 42 mi. gede for at få taget de relevate blodprøver, hvorefter ha fik Michael Stadi sedt ud på Getofte Hospital, hvor ekspertere hurtigt fik diagosticeret e Morbus Bechterew. Jeg blev idstillet til at få biologisk behadlig, og ide for det æste år fik jeg det bare bedre og bedre. Side de dag, jeg kom i behadlig, er mit liv blevet helt aderledes. Jeg har fået mi livsglæde ige. Og selv om jeg stadig er stiv som et bræt, har jeg ikke odt mere, siger ha. I dag er Michael Stadi e 39-årig velfugerede familiefar, der passer jobbet som admiistrerede direktør i et firma, som beskæftiger sig med alterativ eergi. Fra rygge for alvor begydte at gøre det aktive ugdomsliv svært og til u, er der gået 20 år. Me i dag fortsætter ha med at sætte sig ambitiøse mål og har opået at løbe marato. Nej, jeg er ikke bitter over, at der skulle gå så lag tid. Jeg er tværtimod takemmelig over, at ma fadt frem til e diagose, og at samfudet vil ofre de dyre behadlig på mig. Jeg oplever det som e stor forpligtelse selv at bidrage til, at mit liv bliver så sudt som muligt. Jeg gør det, jeg selv ka, for at få det bedst mulige ud af behadlige. Jeg spiser sudt og dyrker motio, siger ha og kommer id på e af sie kæpheste: Behadlig hadler jo om kroer og øre. Og vi ved jo alle, at udgiftere eksploderer i disse år. Jeg har det såda, at jeg syes, ma fra det offetlige kue stille ogle skrappe krav til dem, der er så heldige at få de dyre behadliger, som jeg har fået. Hvis ikke ma selv gør sit for at uderstøtte behadlige med e sud livsf ørelse, så er pegee jo spildt. Det, meer jeg altså, er e debat værd, siger ha. Drømte om et aktivt liv Det ligger ikke til Michael Stadi at klage over sit forløb. Når jeg står frem, er det ikke for at pege figre ad oge. Me jeg håber, lægere bliver bedre til at spotte sygdommes symptomer. Jeg vil gere være med til at skabe opmærksomhed omkrig dee sygdom. Måske vil det hjælpe adre, hvis der bliver sat fokus på, at uge også ka få gigt. Jeg er altid blevet mødt med de der: Ja, alle uge har jo odt i rygge. Jeg kue godt bruge mit liv på at være bitter, me i stedet er jeg jublede lykkelig over, hvorda jeg har det i dag, og over, at de mediciske udviklig har været med mig. Og jeg ka selvf ølgelig godt komme til at tæke på, hvorda mit liv havde været, hvis jeg var blevet diagosticeret edu tidligere, siger ha. Jeg har altid drømt om at have et liv, hvor jeg kue være fysisk aktiv. Da jeg havde det skidt, lovede jeg mig selv, at hvis jeg fik det så meget bedre, at jeg kue dyrke motio, så ville jeg løbe e marato. Det var mi drøm. Og da jeg over de f ørste måeder fik det markat bedre, begydte jeg at træe Michael Stadi Jeg gør det, jeg selv ka, for at få det bedst mulige ud af behadlige. Jeg spiser sudt og dyrker motio

15 Ae Gitte Loft Berit Schiøttz-Christese Overlæge, dr.med., Reumatologisk sektio, Sygehus Lillebælt Vejle. Speciallæge i iter medici og reumatologi. Asvarlig for behadlige af patieter med rygsøjlegigt. Har igeem flere år arbejdet med studier vedrørede tidlig opsporig af patieter med rygsøjlegigt samt behadlige af disse patieter. 48 år, praktiserede speciallæge i reumatologi i Århus. Hu har e ph.d.. og har deltaget i atioale arbejdsgrupper om specialeplalægig, geoptræigsplaer m.m. Forsker bl.a. i diagostik og behadlig af patieter med rygsygdomme, heruder patieter med rygsøjlegigt og patieter, der på grud af deres rygsmerter ikke ka klare ormal erhervsfuktio. Uderviser i udersøgelse og behadlig af lidelser i bevægeapparatet, specielt rygsygdomme og overbelastigsskader. Medlem af Academy, der er forskergruppe uder FIMM, de Iteratioale gruppe for læger, der arbejder med Musculoskeletal Medici og medlem af Dask Selskab for Muskuloskeletal Medici Forskig læs mere på Nye udersøgelser tyder på, at tidlig behadligsidsats for rygsøjlegigt er af større betydig ed hidtil ataget. Bliver patiete i rette tid sat i behadlig med ati- TNF-præparater, tyder udersøgelser på, at ikke bare smertere og sygdomme begræses. Udviklige af stivhed i rygge ka muligvis stoppes helt. Af Nia Vedel-Peterse, foto: Sara Skytte Når overlæge, dr.med. Ae Gitte Loft fortæller, at hu er reumatolog, er folks reaktio ofte: Gigtlæge, så arbejder du udelukkede med gamle meesker. Me jeg har mage uge patieter. Når det drejer sig om Morbus Bechterew, begyder sygdomme typisk i års aldere, ogle gage edda tidligere. Ide 40-års aldere har de fleste, som får sygdomme, udviklet symptomer på de, siger hu. Det er hedes oplevelse, at der bladt speciallæger i alme medici er blevet lagt større opmærksomhed på rygsøjlegigt, og at stadig flere ygre meesker med iflammatoriske rygsmerter bliver hevist til e reumatologisk vurderig. Me der er stadig mage, som går udiagosticerede og dermed ubehadlede i flere år og derfor må leve et liv med smerter og muligvis stivhed i rygge, som kue være reduceret ved rettidig behadlig. Ae Gitte Loft abefaler, at ma fra praksis seder patiete videre til e reumatolog, hvis e patiet i mere ed tre måeder har haft smerter i rygge, som er opstået f ør 45-års aldere. Smertere skal have iflammatorisk karakter, det vil sige to af f ølgede fire karakteristika: 1. morgestivhed af mere ed 30 miutters varighed, 2. smerte om atte/tidlig morge, der vækker patiete, 3. smerte med lidrig ved bevægelse og ige lidrig i hvile, samt 4. altererede sædesmerter. Herfra udersøges patiete efter e særlig rutie for betædelsesforadriger i rygsøjle, bl.a. med e MR-scaig. Når diagose rygsøjlegigt er stillet, sætter vi i f ørste omgag id med træig vejledt af fysioterapeut og smertestillede midler i form af et NSAID-præparat, hvilket ofte ka lidre symptomere, siger hu. Berit Schiøttz-Christese For at vi skal kue tage et økoomisk asvar, må vi have ogle pejlemærker Rettidig behadlig edu vigtigere ed ataget Processe ka stoppes Det er meget vigtigt for patiete at få de rette diagose. Bladt adet fordi det ka være e stor lettelse at vide, hvorfor ma har så odt, samt at få e behadlig, som ka afhjælpe symptomere, siger Ae Gitte Loft. Med hesy til Morbus Bechterew peger y forskig på, at rettidig behadlig ikke bare afhjælper smerter og sygdommes fremmarch. Noget tyder på, at tidlig behadlig med ati-tnfpræparater ka bevirke, at ma ka bremse/stoppe de proces, der gør rygsøjle stiv. Der er udersøgelser i gag med heblik på at komme dee problemstillig ærmere, og dermed måske bedre patieteres behadligsmuligheder, siger Ae Gitte Loft. De patieter, der hidtil er behadlet med ati-tnf- præparater, er ofte f ørst kommet i behadlig, år e vis stivhed er idtrådt. Me forskere håber, at tidligere behadlig vil kue give patietere e tilværelse ude symptomer, måske helt ude stivhed i rygge. Også med hesy til leddegigt har tidlig behadlig vist sig at være mere væsetlig ed tidligere ataget. Speciallæge i reumatologi, ph.d. Berit Schiøttz-Christese siger: Udviklige af leddestruktio kommer tidligere, ed ma f ør har ataget. De varige foradriger sker tidligere, ed ma tidligere troede, og vi ved, at e ubehadlet leddegigtpatiet dør 10 år tidligere ed geemsittet. Bare tre måeders sygeorlov gør det svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. De sociale deroute ligger ligefor, hvis ikke patiete bliver behadlet effektivt tidligt i forløbet, siger hu. Skræddersyet behadlig Begge reumatologer meer, at der også bør tages højde for patietes idividuelle behov. Nogle patieter er rigtig glade for at have deres gag på hospitalet og få medicie som sjældere ifusioer, adre foretrækker ijektio i hjemmet. Valgfrihede er vigtig, både for patiet og behadler. Kommer patiete med Morbus Bechterew, som ikke har tilstrækkelig effekt af behadlig med træig og NSAID, i behadlig med TNF-hæmmer på det rigtige tidspukt, ka det medføre e betydelig forbedret fysisk fuktio og livskvalitet. Patieter, som ikke har tilstrækkelig effekt af kovetioel eller TNF-hæmmerbehadlig, er ofte trætte, har e dårlig attesøv og ka som følge heraf have svært ved at tage e uddaelse eller passe et arbejde, siger Ae Gitte Loft. I Regio Syddamark, hvor dr.med. Ae Gitte Loft arbejder, stilles der ikke krav til, hvilke TNF-hæmmere reumatologere må ordiere som f ørste valg, år der er fudet idikatio for dee behadlig. Det ville jeg også være ked af, da behadlige vælges, så der er størst sadsylighed for, at behadlige ka geemf øres. Vi får lov at give vore patieter e skræddersyet behadlig, som ka betyde forskelle på e pesioerig og et aktivt liv med arbejde. Der er meeskeligt og økoomisk mage fordele ved at behadle optimalt. Medicie er dyr, me år ma gør det store regestykke op, ser resultatet ok aderledes ud, siger Ae Gitte Loft. Berit Schiøttz-Christese er eig i, at regestykket bør gøres op på e ade måde. Jeg har dyb respekt for, at ma skal se på økoomie. Me spørgsmålet er, hvorda ma bereger økoomie i et præparat. De måde, ma reger det ud på i dag, er i hvert fald ikke dækkede, siger hu. Vi læger vil jo f ørst og fremmest give vores patieter de bedst mulige behadlig. Vi arbejder målrettet og asvarsbevidst, me vi har aldrig tidligere haft økoomie ide på livet på de måde, vi har det u. For at vi skal kue tage et økoomisk asvar, må vi have ogle pejlemærker, der tager højde for mere ed medicies pris og det atal gage, patiete går id ad hospitalets dør, siger Berit Schiøttz-Christese. Symptomer, der ka tyde på Morbus Bechterew: Hvis et ygre meeske klager over odt i rygge, bør de praktiserede læge være opmærksom på følgede, som taler for e iflammatorisk årsag til smertere: Smerter om atte/tidlig morge, der vækker patiete. Morgestivhed af mere ed 30 miutters varighed. Smerter, som lidres ved bevægelse og ikke lidres i hvile. Smerter, som rammer sædet skiftevis på de ee og de ade side. TNF-alfa-hæmmere: Der fides fem typer TNF-alfa-hæmmere til behadlig af f.eks. leddegigt og rygsøjlegigt i Damark. Fire lægemidler idsprøjtes i hude af patiete selv, mes det femte gives som ifusio på hospitalet. Ijektiosbehadligere (idsprøjtig i hude) fider sted ete e gag om uge, e gag hver 14. dag eller e gag om måede. Ifusiosbehadlige (på hospitalet) fider sted hver uge. Det idividuelle behadligsiterval afhæger af effekt hos de ekelte patiet. To ud af tre patieter har effekt af behadlig med TNF-alfa-hæmmere. De forskellige TNF-alfa-hæmmere har forskelle i virkigsmekaisme og kliisk profil. Om Morbus Bechterew: Morbus Bechterew er e gigtsygdom, der også går uder betegelse rygsøjlegigt eller på lati spodylitis akylopoietica. Sygdomme agriber først og fremmest rygge og leddee mellem korsbe og hoftebe. Morbus Bechterew skyldes iflammatio, der typisk fører til, at leddee forkalker, og de ubehadlede patiet oplever tiltagede stivhed i rygge

16 Freddy Karup Pederse Børegigt Gigtbør risikerer fejlbehadlig Eksperter advarer mod Sudhedsstyrelses dekret om, at specialeafdeligere for børegigt skal fjeres ved årsskiftet. Af Mette Fesbo, foto: Sara Skytte Professor og overlæge på Pædiatrisk Kliik II ved Juliae Marie Ceteret på Rigshospitalet. I 1980 ere etablerede ha børereumatologi som et fagområde i afdelige, og fuktioe er side vokset, så de u varetages af fire overlæger i fællesskab. Forskigsmæssigt har ha på området især iteresseret sig for risikofaktorer og sefølger til børeleddegigt. Kritikke hagler ed over Sudhedsstyrelse, der har dekreteret, at e stor del af ladets ca gigtramte bør fra 1. jauar 2011 ikke lægere skal behadles på Damarks to specialeheder på området, me på et af de fem regiossygehuse ude specialist-teams. Det er et stort tilbageskridt at fjere børee fra de specialiserede afdeliger, og risikoe for forsiket diagosticerig og uderbehadlig er i høj grad til stede på grud af maglede erfarig hos lægere, advarer professor, overlæge, Freddy Karup Pederse, Rigshospitalet. Hvis diagose stilles for set, ka der være sket uoprettelig skade på bl.a. muskler og led samt være f ølgesygdomme, som ikke lægere ka behadles. Det samme vil ske, hvis behadlige ikke er tilstrækkelig tilpasset sygdommes grad. Al biologisk behadlig står sig ved at blive styret fra et sted med specialvide på området. Hidtil har det været de specialiserede eheder på Rigshospitalet og Skejby Sygehus, der har forestået behadlige af børee. I de ye specialepla for børesygdomme opererer Sudhedsstyrelse med to grupper ide for børeleddegigt: kompliceret og ukompliceret leddegigt. Ku de mest komplicerede tilfælde får fra årsskiftet adgag til de særlige specialist-teams. Ud over Freddy Karup Pederse har flere eksperter ide for reumatologi og pædiatri samt Gigtforeige, Gigtramte børs Forældreforeig og Dask Børereumatologisk Selskab gjort idsigelser mod Sudhedsstyrelses pla. Ige har hidtil hørt e lyd, ide de u er e realitet. Freddy Karup Pederse frygter også, om lægere på de fem regiossygehuse fagligt er tilstrækkeligt rustede til at klassificere sygdomme. Det må jo være e forudsætig. Vi som specialister bliver if ølge plae ikke e del af teamet for de tilfælde, der bliver kategoriseret ukompliceret. Det er regiosafdeligere, der tager stillig til, hvor patietere skal behadles. I bedste fald er der på regiossygehusee e ekelt læge, som måske tidligere har været beskæftiget hos os. Hvad hvis ha/hu forlader stedet? Hvorda sikrer vi det faglige iveau? De spørgsmål har vi aldrig fået svar på. De ye pla medf ører yderligere e risiko: behadlige af børee bliver uesartet. I Regio Hovedstade kommer alle til Rigshospitalet. De bør er sikret specialistbehadlig. Freddy Karup Pederse kalder de ye specialepla for området uhesigtsmæssig. Mage tig ka foregå på regiosiveau, me det skal altid være i samarbejde med de afdeliger, der rummer de største ekspertise. Bedre set ed aldrig Der er gjort idsigelser mod plae fra flere sider, og specialister betvivler de faglige kompetece på regiossygehusee? Loe de Neergaard, leder af Ehed for Plalægig, Sudhedsstyrelse: For det f ørste er dee ædrig drøftet i e arbejdsgruppe, hvor medlemmere er udpeget af reumatologer og pædiatere. Og ja, der har været både for og imod de pla, vi har vedtaget. Det har været e lag proces, og det er Sudhedsstyrelses opgave at skære igeem. For det adet tror vi på, at lægere på regiossygehusee er klædt på til de opgave. Det er fagfolk, og de er selv kommet med e vurderig. Nogle ka varetage mere ed adre, og de Professor Freddy Karup Pederse Det er et stort tilbageskridt at fjere børee fra de specialiserede afdeliger resultater må vi gøre op. Viser det sig, at vi med de ye specialeplalægig har gjort oget forkert, gør vi det om. Hvorfor har kritikere tidligere itet hørt fra Sudhedsstyrelse? Når et sådat møde ikke er kommet i stad for lægst og ide, plae er edeligt vedtaget, skyldes det, at det tager tid at geemgå 36 specialer og diagoser. Det har altså ikke kuet ås tidligere. Jeg har for få dage side sedt ivitatioer ud vedrørede et møde etop med fokus på samarbejdsmåder mellem børeafdeligere på regiossygehusee og specialistehedere. Til dem, der vil et spadestik dybere magasiet - Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig Læs eksperteres bud på fremtides kamp mod folkesygdommee I de kommede umre ka du bl.a. læse alt, hvad der er værd at vide om psykiske sygdomme, diabetes og eurologi magasiet - Mere vide gi r bedre sudhed! 28 29

17 Lee Lau Lee Lau Kare Lisbeth Faarvag Dialog Gigte gjorde, at jeg i mage år slet ikke turde gå ud i verde og idbyde til de slags Psykolog. Arbejdede idtil jui 2010 som koordiator i Foreige Skaderborg Selvhjælpsgrupper. Uderviser i kroiske smerter og seksualitet. Aktiv i Foreige uge med Gigt. Formad for gigtforeiges Århuskreds. Speciallæge i reumatologi og iter medici. Overlæge på reumatologisk afdelig, Herlev Hospital 2001 til August 2009 ege speciallægepraksis, Lygby Reumatologikliik. Sex ka være svært at tale om. Me for uge gigtpatieter er det vigtigt at få vide om, hvad fremtide briger, og hvorda ma ka have et sexliv trods smertere. Behadlere er ødt til at tale sex med de uge Det er svært både for de gigtramte selv og for de reumatologiske afdeliger. Speciallæge Kare Lisbeth Faarvag: På et tidspukt var det også svært at tale med patieter om døde. Hu slår til lyd for, at der dels edfældes e seksualpolitik på hospitaleres reumatologiske afdeliger, dels at sexsamtale skal være e aturlig del af e kosultatio med e ydiagosticeret gigtpatiet. Af Mette Fesbo, foto: Shutterstock svigter de uge gigtramte ved ikke at yde e ordetlig rådgivig og tale åbet om sex. Det eme skal på bordet, me det er desværre stadig frygtelig tabubelagt. Sudhedsvæseet Psykolog Lee Lau, 46, ved, hvad hu taler om. Blot 15 måeder ug fik hu gigt. I dag uderviser hu i at leve med kroiske smerter og seksualitet. For alle i aldersgruppe år ka det være svært at fide si idetitet, me det bliver ekstra kompliceret, år ma som ug også skal kæmpe med smerter, træthed og lavt selvværd. Når ma er gigtramt, ædrer kroppe sig. Ma ved ikke, hvorda medicie vil påvirke e, og spørgsmålet, om ma er i stad til at få bør, rumsterer i hovedet. Som ug gigtramt kæmper ma med alt for mage idre spøgelser. Jeg har været det hele igeem: jeg har været ug, teeager, i et parforhold, sigle og u er jeg gift. Me jeg er aldrig på oget tidspukt blevet spurgt, om jeg har brug for hjælp og rådgivig, år det drejer sig om mi seksualitet. Det er e graverede fejl fra systemets side. Hvorda havde du det med di seksualitet som ug? Ad helvede til. Gigte gjorde, at jeg i mage år slet ikke turde gå ud i verde og idbyde til de slags. Det skete f ørst, da jeg var midt i 20 ere og havde fået det godt metalt med mig selv. Da f ølte jeg, at jeg havde oget at byde på. Som helt ug klarede jeg e del af mie problemer ved at ha e god kotakt til FNUG (Foreige af uge med gigt). Der kue vi diskutere de slags tig, for vi havde jo fælles oplevelser. Gigtramte tæker kreativt Speciallæge i reumatologi og iter medici Kare Lisbeth Faarvag erkeder de maglede åbehed omkrig uge gigtramtes sexliv. Når ma har skæve, smertede led, skal der tages særlige hesy. Sex skal være mere plalagt ed ellers spota sex bliver vaskeligere. Faste par ka i højere grad plalægge deres sexliv. De ka gå i bad samme, give hiade e smertelidrede massage og fide de rigtige stilliger. Alt det er svært at brige på bae, hvis ma ikke har e fast parter. E af mie patieter sagde e dag til mig: Ma ka se på mægde af puder i sege, om e gigtramt har et godt sexliv. Og det er rigtigt. Pudere bliver brugt til at støtte. Nogle gigtramte har måske et bedre sexliv ed raske, fordi de er ødt til at tæke kreativt de ka ikke rulle sig id i rutie. Der stilles krav, for at det ka lade sig gøre. Hvorda tackler du problematikke i di kliik? Jeg prøver at tage fat i emet seksualitet, me mage glider af. Når jeg spørger de uge, hvorfor de ikke har talt med deres behadlere om sex, siger mage af de uge piger, at det er svært over for e måske 55-årig madlig speciallæge på hospitalet. Problemet er svært at brige på bae, år ma f øler, ma sidder over for si bedstefar. Helt geerelt er der i dag stadig e barriere omkrig at tale om sit sexliv. Vi lærer ikke vores bør, hvorda de dyrker sex. Vi fortæller ikke om ydelse, forøjelse og glæde. Sex er oget, der foregår bag lukkede døre. Det er stadig et tabubelagt eme. Obligatorisk gigtskole Hvad ka der gøres for at edbryde barriere? Der skal udarbejdes e seksualpolitik på hospitaleres reumatologiske afdeliger, meer Kare Lisbeth Faarvag. Der skal simpelt he foreligge et strategipapir for sygeplejerske og lægegruppe et papir, der klart præciserer, hvorda det eme bliver hådteret. Om hvad der skal gøres, og hvem der i praksis f.eks. skal geemf øre samtalere med patietere. Afdeligere må fastlægge et kompetecekursus om seksualvejledig. Samtidig må dé politik forholde sig til, at ikke alle behadlere er i stad til at give iformatio om sex. Nogle vil være for blufærdige. Me seksualvejledig skal være e fast del af e afdeligs politik. Derudover skal der udarbejdes ogle iformative pjecer, som ligger fremme på afdeligere. At tale om sex er i dag ikke e del af behadleres verde. Det druker i alt det adet. F.eks. er der traditio for at tale med gigtramte om bivirkiger ved medici, me ige traditio for at tale om sex. Det skal være e aturlig del af e kosultatio med e ydiagosticeret patiet. Det ville også være aturligt som et elemet i uddaelse at geemgå et kursus om gigt og sex. Kare Lisbeth Faarvag slår til lyd for, at alle gigtpatieter skal have et tilbud om gigtskole. Et tilbud, der i dag er æste ikke-eksisterede. Jeg meer, at alle reumatologiske afdeliger bør have e gigtskole. Et lige tilbud til alle gigtpatieter i Damark. Måske kue det ligge i de ye sudhedscetre. Me e såda politik bliver æppe realiseret fra dag til dag. Kare Lisbeth Faarvag Sex skal være mere plalagt ed ellers spota sex bliver vaskeligere Hvad ka der gøres her og u? Behadlere må simpelt he kaste sig ud i det og tale om sex. På et tidspukt var det også svært at tale med patieter om døde. Det er vi blevet lagt bedre til. De f ørste samtaleforsøg vil måske være lidt famlede, me det er vigtigt, at alle behadlere speciallæger, praktiserede læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter stille og forsigtigt stikker e f øler ud. Når ma er i e samtale, skal det være aturligt at tagere emet sex. Og viser det sig, at patiete har store problemer, må vedkommede sedes videre til e sexolog. Vi svigter de uge gigtramte, hvis systemet ikke får øjee op for vigtighede i det seksuelle område. Problemer med allergi, gigt eller dårlig attesøv På e skala fra 1 til 5, hvor 1 står for de dårligste og 5 for de bedste attesøv, lå jeg for et halvt år side på e etter, me efter jeg er begydt at sove med e silkedye med silkevår, er mi allergi forsvudet, og jeg ærmer mig e klar femmer i god attesøv. Bo Arleth, allergiker, Købehav. Silkedyer Silkedye åder meget bedre ed adre dyer. Ma bliver aldrig fugtig og klam i e silkedye. Silkefyldet absorberer og borttrasporterer fugt og sikrer dermed et helt tørt sovemiljø, hvor husstøvmider ikke trives. Silkedye løste problem med allergi På e skala fra 1 til 5, hvor 1 står og for VELVÆRE. de dårligste og 5 for de bedste attesøv, lå jeg for et halvt år side på e etter, me efter jeg er begydt at sove med e silkedye, ærmer jeg mig e klar femmer i god attesøv, fortæller Bo Arleth. Silkedye er derfor særlig veleget til folk med astma eller allergi. Silkedye smyger sig om kroppe på e helt viduderlig måde, som ikke kedes fra adre dyer. Der er ige kolde områder, me e speciel varme, der hjælper folk med gigt og muskelsmerter. Silkedye-import.dk Silkefyldet har e utrolig god isolerede eve og er temperaturregulerede. Kølig om sommere og lu om vitere. At sove med e silkedye giver e helt ekstraordiær oplevelse af KOMFORT, LUKSUS Silkedye Import er de førede specialist idefor import af luksus dyer, puder, sege lied, lager og rullemadrasser i 100% økologisk lagfibret morbærsilke. Silkeproduktere er Øko-Tex certificeret. tlf.: Tlf

18 Ste Rasmusse Om PRIS Forskig Forskigsasvarlig overlæge, Ortopædkirurgi Nordjyllad. Cad. med fra Aarhus Uiversitet 1982 og har modtaget Guildal-fodes æreslegat oktober 1992 og 1. præmie i foredragskokurrece ved Dask Ortopædkirurgisk Selskabs årsmøde, Købehav, oktober Ha har fået publiceret mere ed 30 artikler i peer review-tidsskrifter. Er også medlem af Det Strategiske Forskigsudvalg, strategi for Sudhedsforskig i Regio Nordjyllad. Med e støtte på 18,5 mio. kr. fra Rådet for Tekologi og Iovatio øsker kosortiet bag Proteser: Reduktio af ifektioer og smerte at udvikle ye molekylærbiologiske, medicotekiske, serologiske og billeddiagostiske metoder, som ka styrke de vaskelige påvisig af ifektioer ved hofte- og kæproteser. I kosortiet deltager virksomhedere Nordic Biosciece, AdvaDx, Karl Storz og NMS; forskigsistitutioere Aalborg Uiversitet, Århus Uiversitetshospital (heruder Aalborg Sygehus og Ortopædkirurgie i Regio Nordjyllad). Som rådgivigs- og videspredigspart står Tekologisk Istitut. I løbet af efteråret ka du se mere om PRIS på læs mere på Odt i protese Opereret? Me smerte er der stadig. Såda er virkelighede for mage slidgigtsramte efter idopererig af proteser. Måske skyldes smertere edu ikke opdagede bakterieifektioer. Det vil et ydaet kosortium søge at få klarlagt. Af Loe Nyhuus, foto: Shutterstock Med øsket om øget mobilitet og færre smerter lægger et stort atal slidgigtramte daskere sig hvert år uder kive for at få idsat yt kæ eller y hofte. For mage af disse patieter er operatioere vellykkede. For adre går det kap så godt. De fleste ka efterf ølgede se frem til e lag række år, mellem 10 og 15, med ye velfugerede kæ eller hofter. For e midre del, hver femte patiet, er operatioe tilsyeladede ikke vellykket. På trods af et yt kæ har patiete fortsat smerter. Det udrer os. Vi har jo fjeret det, som skulle give smertere, siger Ste Rasmusse, lektor og forskigsasvarlig overlæge i det såkaldte PRIS-projekt, der forsker i reduktio af både ifektioer og smerter i forbidelse med idopererede proteser. Noget af smerte ka selvf ølgelig stamme fra selve det kirurgiske idgreb. Når ma er ide og skære i et led, og år ma får sittet i sie flader, ka det ikke udgå at gøre odt. Også efterf ølgede.»meget afhæger også af, hvor god de ekelte patiet er til at hådtere smerte og ubehag. Me vores hypotese er, at der også er e bakteriologisk forklarig på, at patiete har odt.«stor bakteriologisk sikkerhed Hypotese fremsættes på trods af, at operatioere, for eksempel i Regio Nordjyllad, hvor Ste Rasmusse arbejder, geemf øres i et setup, der ases for iteratioal guldstadard, år det gælder bakterieforebyggelse. For det f ørste sørger ma for, at patietes almetilstad er helt i top ide operatioe, ligesom der også er forebyggede atibiotisk behadlig. Lufte i operatiosstuere bliver løbede bakteriologisk kotrolleret, og persoalet geemf ører operatioe if ørt rumdragter. På trods af alle disse forholdsregler optræder dyb ifektio hos ca. 1 procet af patietere. Det ka være, der er e hel skov af bakterier, som vi ikke ka se ved de almidelige og rutiemæssige dyrkig af mikroorgaismer. Derfor skal vi bruge molekylærbiologiske metoder, siger Ste Rasmusse. Med e ål geemborer ma hude og udtager e del af vævet (perkuta biopterig). Dette væv udsætter ma for e omfattede PCR-aalyse (se boks). Geem PCR ka vi fide DNA-rester af bakteriere. DNA-restere er helt uikke og specifikke for hver ekelt bakterie. På de måde ka vi se, hvad der samlet set har været i dette område. Hvilke bakterier der er - eller har været i operatiosfeltet, siger Ste Rasmusse. E af mådere er at sammelige bakterieforekomste ved de f ørste og de ade operatio. De opridelige og så de, som geemf øres, år patiete på trods af de f ørste og tilsyeladede vellykkede operatio stadig har smerter fra kæet eller hofte. Hvis ma fider bakterier i forbidelse med de ade operatio, må ma formode, at dee ifektio ka være e del af forklarige på de smerter, som 16 procet af alle opererede fortsat oplever efter e ellers vellykket operatio. Det er i hvert fald é af de hypoteser, som vi vil efterprøve. E ade af PRIS-kosortiets hypoteser er, at smertere skyldes, at patiete er blevet mere sesitiv. De fastlåste smerte Med slidgigt f ølger smerter. Først bare som e stivhed og e smerte, år ma begyder at bevæge sig. Der ka også være uro og smerte, år ma forsøger at sove om atte. Støttecellere omkrig de ekelte ervecelle seder beskede om smerte ud i kroppe. Hvis smerte har været der så læge, at de er blevet kroisk, så er støttecellere blevet meget aktive. Smerte har bredt sig mere, ed hvad der er foruftigt, og de f ølger ikke lige aatomie. Det gør odt over et større område, siger Ste Rasmusse. Ha fortæller, at selv e tilsyeladede meget lokal smerte for eksempel i kæet på grud af slidgigt ka resultere i e geerel sesibiliserig af hele smertesystemet: E meget lille skade vil opleves som e meget kraftig smerte. Når det er vigtigt at fide frem til sesible patieter og fide ud af, hvorfor og hvorda deres følsomhed udvikler sig, er det bladt adet, fordi operatioer på sesible patieter ogle gage fører til, at patiete udvikler kroiske smerter. Også selv om operatioe tilsyeladede går helt efter boge. Derfor er vi ved at udvikle ye smertemåligsmetoder, siger Ste Rasmusse. Ha fortæller, at metode udvikles med udgagspukt i e smertetrykmåler, der er et pistolformet apparat, som læge trykker id mod patietes hud. Når patiete mærker smerte, skal hu/ha trykke på e kap. På de måde ka vi efterhåde tege et kort over smerte. PCR-tekik Kilde: Gigtforeige Forkortelse for Polymerase Chai Reactio. På dask: Polymerase kædereaktio. E tekik, der avedes ide for getekologie, hvor ma i et laboratorium hurtigt ka magedoble små stykker DNA (cellers arvematerialet) ved e kædereaktio, så DNA-stykket kopieres i flere millioer eksemplarer i løbet af et par timer. Metode ka bl.a. bruges til at påvise mikroorgaismer eller ædriger i geere og til DNA-bestemmelse af små rester hår eller blod ved retsmediciske udersøgelser. Om slidgigt Slidgigt beteges i dag som e folkesygdom og er de mest udbredte ledsygdom overhovedet. I 2000 havde 3,8 pct. af de daske befolkig fået stillet diagose slidgigt på hospitalet eller af e speciallæge. Samtidig vurderer eksperter, at det ku er toppe af isbjerget. Det aslås, at det samlede atal meesker med slidgigt er omkrig Operatio med idsættelse af kustigt hofteled eller kæled udf øres i tiltagede grad som f ølge af slidgigt (Kilde: Gigtforeige) I Damark udf øres der ca ledproteseoperatioer årligt, og tallet stiger. Det skyldes e lægere levealder, et udbredt øske om at være fysisk aktiv hele livet, og at behadligsresultatere bliver stadig bedre. Behadlige er dog stadig forbudet med risici for de ekelte patiet, især e risiko for ifektio og e risiko for ikke at blive smertefri. Ifektio i det kustige led opstår hos cirka 2 pct. og er ofte forbudet med alvorlige komplikatioer, især getage og smertefulde operatioer samt risiko for et kroisk smertede led med edsat bevægelighed. Proteseifektio ka også være livstruede med risiko for blodforgiftig og ødelæggelse af kogler og leddets bløddele. Vedvarede smerter efter operatio med kustige led forekommer især hos de kæopererede, hvor ca. 16 pct. ikke bliver smertefrie. Årsage til smertere ka være e uopdaget ifektio. Med de hidtil avedte tekikker er ledproteseifektio vaskelig at diagosticere. Fejlagtig diagostik, uødvedige reoperatioer og oversete ifektioer ka f øre til lagvarige smerter og ivaliditet. Læs eksperteres bud på fremtides kamp mod folkesygdommee magasiet - Mere vide gi r bedre sudhed! 32 33

19 Rigets tilstad Da magasiet i 2008 skrev om de rige behadlig, lovede politikere bod og bedrig Me foreløbig er der ikke sket oget. Tværtimod er det ku blevet værre. Ulrik Tarp Speciallæge i reumatologi, dr. med. Overlæge ved Reumatologisk Afdelig på Århus Uiversitetshospital, Århus Sygehus. Formad for Dask Reumatologisk Selskab side marts Bestyrelsesposter i e lag række faglige råd og bestyrelser, bl.a. medlem af styregruppe for ladsdækkede kvalitets- og forskigsdatabase for reumatiske patieter i behadlig med biologiske lægemidler DANBIO. Kliisk lektor i reumatologi ved Aarhus Uiversitet. Forfatter til e række videskabelige artikler og lærebogskapitler om reumatologiske emer samt medredaktør af det iteratioale tidsskrift Scadiavia Joural of Rheumatology. Stor forskelsbehadlig af gigtpatieter Ekstreme vetetider for gigtpatieter i Jyllad, hvor også færrest får tilbudt modere biologiske lægemidler. Forskelle mellem Jyllad og Sjællad er blevet edu større, side magasiet udersøgte det sidst. Af Helle Tougaard og Loe Dybdal Få eksperter, lage vetetider og færre i behadlig med biologiske lægemidler. Gigtpatieter i de vestlige del af ladet får stadig ikke samme behadligstilbud som patieter øst for Storebælt. For to år side beskrev magasiet de store forskelle for gigtpatieter i Øst- og Vestdamark, både år det gælder vetetider til udersøgelse, behadlig og brug af biologiske lægemidler i gigtbehadlige. Degag betegede direktør i Gigtforeige Lee Witte forskelsbehadlige som e skadale for sudhedssystemet og advarede mod, at patieter i de sorte huller må leve i årevis ude at få hverke diagose eller behadlig, hvilket ka betyde uoprettelige skader og store smerter. De lægste vetetider på forudersøgelser for gigt var degag 69 og 100 uger i heholdsvis Holstebro og Århus, og geemsitsvetetide i Vestdamark var 30 uger. I Østdamark var vetetide maksimalt uger, og lagt de fleste patieter kue komme til ide for 10 uger. I dag er billedet edu mere skævt. Nu er de geemsitlige vetetid i Vestdamark på 70 uger, mes de på Sjællad er 13 uger. Ulrik Tarp Det vil være e god idé med stadardiserede forløb, fordi det vil sikre, at alle patieter får de mest optimale behadlig 5 Atal patieter i biologisk behadlig Atal patieter pr idbyggere Sjællad Syddamark Hovedstade Nordjyllad Midtjyllad Hele ladet 0 År Fordelige af gigtpatieter, der får biologisk medici, er stadig meget skæv i ladets regioer. Ved udgage af 2009 fik ca gigtpatieter biologisk medici, i forhold til idbyggertallet fik lagt flest i Regio Sjællad. Grafe viser avedelse af biologisk medici mod leddegigt. I vest topper Holstebro med 364 uger, hvilket begrudes med magel på speciallæger. Tager ma dette sygehus helt ud af statistikke, bliver vetetide på de øvrige eheder i Regio Midt, Nord og Syd geemsitligt 49 uger - æste fire gage Kilde: DANBIO, Dask Reumatologisk Database så lag som i Østdamark, der også har tre gage så mage reumatologer i forhold til befolkigstallet. Også år det drejer sig om brug af de modere biologiske lægemidler er forskelle markat. Procetvis får lagt flere patieter på Sjællad ed i Jyllad de ye medici, hvor Midtjyllad ligger i bud i statistikke. Gigtforeiges direktør Lee Witte opfordrer Sudhedsmiisteriet til at træde i karakter, så forskellee udjæves. Sudhedsmiisteriet må sætte sig for bordede og sikre, at der kommer forløbsprogrammer og gode pakkebeskrivelser på gigtområdet, så vi får sikret e esartet sudhedsydelse på området, og lige vilkår for ladets gigtpatieter. Vi ka kostatere, at der ude i regioer og kommuer idtil u ikke har været de store iteresse for området. I forbidelse med de store kroikerpulje, hvor de kue komme med forslag til forløbsprogrammer, ka vi se, at muskel- og skeletområdet er meget rige repræseteret i asøgigere i modsætig til de adre store sygdomme som hjerte-kar, KOL og diabetes, siger Lee Witte. Efterlysig: Politisk lederskab Selv om Sudhedsmiisteriet allerede har varslet forløbspakker på området fra 2012, frygter Gigtforeige, at de ikke ka realiseres, medmidre der tages fat allerede u. Kroikerpulje er etop skabt for at sætte gag i forløbsprogrammere. Vi efterlyser et politisk lederskab til at sørge for, at muskel- og skeletsygdomme kommer med, siger Lee Witte. Formade for Dask Reumatologisk Selskab, overlæge Ulrik Tarp, Århus Uiversitetshospital, Århus Sygehus, beklager også de lage vetetider på behadlig ogle steder, me uderstreger, at patieter altid har mulighed for at søge adre steder he som led i vetetidsgaratie. Magel på speciallæger De lage vetetider skyldes f ørst og fremmest e udbredt magel på speciallæger i reumatologi. Især Regio Midtjyllad er hårdt ramt. Dels er der uddaet for få, dels er der og vil der i de kommede år være e stor afgag af reumatologer, år mage læger går på pesio. Derfor arbejder vi ihærdigt på at tiltrække flere uge læger til specialet, f.eks. ved at oprette flere uddaelsesstilliger, ligesom vi i Regio Midtjyllad har foreslået, at ma sammesætter stilligere aderledes, så de bliver mere attraktive for de uge læger, forklarer Ulrik Tarp. Magle på speciallæger i reumatologi ka i et vist omfag forklare de regioale forskelle i bruge af biologiske lægemidler. Gigtpatieter ka ikke komme i behadlig med biologiske lægemidler, hvis de ikke er blevet tilset af e reumatolog. Me ma skal samtidig huske, at de biologiske lægemidler ikke er løsige for alle gigtpatieter. Det afgørede er, at det er de rigtige patieter, som får behadlige, hvilket vil sige de patieter, hvor sygdomme ikke er tilstrækkelig kotrolleret med kovetioel gigtmedici, siger Ulrik Tarp og glæder sig over, at de seeste tal fra Dabio-database viser, at der trods alt er flere patieter ed tidligere, som opår god sygdomskotrol. DF kræver forløbspakker Ulrik Tarp efterlyser ligesom Lee Witte mere fokus på gigtpatieter og gere i form af forløbsprogrammer. Det vil være e god idé med stadardiserede forløb, fordi det vil sikre, at alle patieter får de mest optimale behadlig. Det vil aturligvis være til gav for patietere, me også for samfudet, fordi behadlige af gigtpatieter er kostbar både i form af mediciomkostiger og de socialøkoomiske kosekveser af sygdomme, f.eks. ved sygefravær og pesioerig, siger ha. Sage om forløbsprogrammere bliver u forelagt sudhedsmiister Bertel Haarder. Det sker på foraledig af Dask Folkepartis sudhedsordf ører, Liselott Blixt, der opfordrer miistere til at fremskyde arbejdet med forløbspakkere. Flest eksperter i Hovedstade Gigtforeige udersøgte i 2009 fordelige af reumatologer i ladet. Udersøgelse viste, at over halvdele af speciallægere arbejder i Østdamark. I Regio Hovedstade er der tre gage så mage som i Midt- og Nordjyllad i forhold til befolkigstallet. Atal reumatologer på offetlige sygehuse per idb. o. 15 år: Regio Hovedstade 4,4 i alt 59,0 Regio Sjællad 2,1 i alt 14,0 Nordjyllad 2,1 i alt 10,0 Regio Sydjyllad 1,9 i alt 18,0 Regio Midtjyllad 1,6 i alt 14,5 Hele ladet 115,5 i alt 2,6 Ubesatte stilliger i procet af ormerede Regio Hovedstade 9,0 Regio Sjællad 16,7 Nordjyllad 26,7 Regio Sydjyllad 20,8 Regio Midtjyllad 25,0 Atal praktiserede reumatologer per idb. o. 15 år: Regio Hovedstade 2,6 i alt 35,5 Regio Sjællad 1,1 i alt 7,5 Nordjyllad 0,2 i alt 1,0 Regio Sydjyllad 0,7 i alt 7,0 Regio Midtjyllad 0,4 i alt 4,0 Hele ladet 1,2 i alt 55 Kilde: Gigtforeige/Sudhedsstyrelse

20 Mediciforbrug Befolkiges brug af medici mod osteoporose 2009 fordelt på regioer Tallee er idekstal, der gør det muligt at sammelige regioere uaset forskelle i køs- og alderssammesætig Hele ladet Ideks 100 Regio Hovedstade 91 Regio Sjællad 75 Regio Syddamark 106 Regio Nordjyllad 112 Regio Midtjyllad 118 Kvider Atal persoer i behadlig pr kvider Tallee er idekstal, der gør det muligt at sammelige regioere uaset forskelle i køs- og alderssammesætig Hele ladet 23,72 Regio Hovedstade 21,40 Regio Sjællad 18,93 Regio Syddamark 25,42 Regio Nordjyllad 28,24 Regio Midtjyllad 26,50 Mæd Atal persoer i behadlig pr mæd Tallee er idekstal, der gør det muligt at sammelige regioere uaset forskelle i køs- og alderssammesætig Hele ladet 4,12 Regio Hovedstade 3,30 Regio Sjællad 3,25 Regio Syddamark 4,89 Regio Nordjyllad 4,73 Regio Midtjyllad 4,74 Befolkiges brug af medici mod kogleskørhed 2009 i kommuer: Her får flest medici mod kogleskørhed. Ladsideks er 100: Tallee er idekstal, der gør det muligt at sammelige regioere uaset forskelle i køs- og alderssammesætig Viborg 139 Århus 133 Silkeborg 133 Kertemide 128 Ikast-Brade 127 Thisted 121 Billud 121 Koldig 121 Favrskov 121 Aalborg 119 Herig 119 Befolkiges brug af medici mod kogleskørhed 2009 i kommuer: Her får færrest medici mod kogleskørhed. Ladsideks er 100: Tallee er idekstal, der gør det muligt at sammelige regioere uaset forskelle i køs- og alderssammesætig Greve 76 Roskilde 76 Lejre 75 Næstved 74 Slagelse 73 Køge 73 Helsigør 73 Sørø 69 Faxe 68 Lollad 66 Vordigborg 59 Skæv behadlig af kogle- skørhed Jyder og fyboer får lagt oftere medicisk behadlig ed sjællædere. Af Loe Dybdal og Helle Tougaard, illustratio: Shutterstock Lagt flere jyder og fyboer får medicisk behadlig for osteoporose ed sjællædere. Af Lægemiddelstyrelses opgørelse over befolkiges forbrug af medici mod kogleskørhed fra 2009 fremgår det, at hver gag der er 100, der får medici mod osteoporose på ladspla, er der 139 i Viborg Kommue og 133 i Århus Kommue mod ku 53 i Vordigborg Kommue og 66 i Lollad Kommue. Overlæge på edokriologisk afdelig på Århus Udersøgelse Kilde: Lægemiddelstyrelse Sygehus Bete Lagdahl, der også er formad for Dask Koglemedicisk Selskab, forklarer forskelle med, at der på Sjællad ikke har været samme fokus på osteoporosebehadlig som i Jyllad og på Fy. Mulighede for at blive udersøgt for osteoporose på Sjællad har traditioelt været meget rige. De få DXA-scaere, der fides, bruges ikke ret meget, fordi ma er meget tilbageholdede med, hvem der bliver hevist til scaig, siger hu. Dee forskel i idstillig til osteoporose ka skyl- Færrest Viborg 0 uger Kilde: Lægemiddelstyrelse Befolkiges brug af medici mod kogleskørhed 2009 i kommuer: Her får flest medici mod kogleskørhed. Ladsideks er 100: Tallee er idekstal, der gør det muligt at sammelige regioere uaset forskelle i køs- og alderssammesætig Viborg 139 Århus 133 Silkeborg 133 Kertemide 128 Ikast-Brade 127 Thisted 121 Bete Lagdahl E sygdom som osteoporose er afhægig af lokale ildsjæle, der tager et persoligt iitiativ Billud 121 Koldig 121 Favrskov 121 Aalborg 119 Herig 119 Regio Midtjyllad 10,8 uge Færrest Tøder 2 uger Regio Syddamark 3,8 uger Befolkiges brug af medici mod kogleskørhed 2009 i kommuer: Her får færrest medici mod kogleskørhed. Ladsideks er 100: Regio Nordjyllad 9,5 uger De geemsitlige vetetider er lægst i regioere Midt og Nord med 11 uger Ma ka blive scaet 26 steder i ladet Kilde: Sudhedsstyrelse, vetetider, September 2010 Flest Århus 26 Tallee er idekstal, der gør det muligt at sammelige regioere uaset forskelle i køs- og alderssammesætig Greve 76 Roskilde 76 Lejre 75 Næstved 74 Slagelse 73 Køge 73 Færrest Aalborg Sygehus 6 uger Flest Koldig 6 uger Flest Farsø 13 uger Helsigør 73 Sørø 69 Faxe 68 Lollad 66 Vordigborg 59 Færrest Viborg 0 uger Såda ligger ladet: Vetetider til DXA-scaig Geemsitlige vetetider i atal uger Færrest Geemsit hele ladet 7,1 uger Færrest Næstved 3 uger Flest Århus 26 uger Regio Sjællad 7 uger Flest Flest Hvidovre 18 uger Færrest Glostrup, Getofte, Borholm Flest 2 uger Køge 12 uger Regio Hovedstade 5,9 uger læs mere på des mage forhold, meer Bete Lagdahl og peger på, at det ka hæge samme med udstrakt selvbestemmelsesret i det daske sudhedssystem. Der er ikke oge lovgivig, der regulerer, hvilket tilbud de ekelte regioer skal have til osteoporosepatieter, og de ekelte sygehuse bestemmer selv, om de vil tilbyde DXA-scaiger eller ej. Derfor er e sygdom som osteoporose afhægig af lokale ildsjæle, der tager et persoligt iitiativ og sørger for, at dette tilbud bliver tilgægeligt for patietere i området. Og det er aturligvis ikke særlig hesigtsmæssigt for patietere, siger Bete Lagdahl, der gere så e overordet strategi for, hvorda lægere skal forholde sig til osteoporose. Risikobehadlig Praktiserede læge i Slagelse og medlem af bestyrelse for Dask Selskab for Alme Medici, Joha Ludvig Revetlow, er eig i, at forskellee ka skyldes forskellig idstillig til sygdomme. Og de forskel ka både være hos læger og ikke midst hos patietere. Holdige til osteoporose ka være præget af mage forhold, såsom at ma keder til svære tilfælde, og det vil smitte af hos både læge og patiete, siger ha. Joha Ludvig Bete Lagdahl Det er rigtig dårlig service, og et godt eksempel på de skævvridig, som privathospitalere har betydet Revetlow peger på, at det afgørede ikke er, hvor mage patieter der får medici, me at det er de rigtige patieter, der får de. Det vil sige dem, der har haft brud, og dem, der har høj risiko for brud, f.eks. fordi de er arveligt dispoeret. For alle adre vil motio og e sud livsstil geerelt, hvor ma får tilstrækkeligt med kalk og D-vitami, være at foretrække, siger ha og uderstreger, at medicisk behadlig af osteoporose er risikobehadlig, som de færreste får gav af, fordi de aldrig ville have fået et brud. På samme måde, som år ma tager sikkerhedssele på, år ma kører bil, ude ogeside at få gav af det, fordi ma aldrig bliver ivolveret i e ulykke. Medici ka jo ikke forhidre folk i at falde og få et brud, og omvedt er der ige, der siger, at ma falder og brækker oget, selv om ma har osteoporose. Ma skal passe på ikke at bruge atallet af patieter i medicisk behadlig som udtryk for, at det er bedre at være patiet i de ee regio ed i de ade. Såda ka ma ikke slutte, for behadlig af osteoporose hadler om meget adet ed medici, siger ha. Fortsættes æste side 36 37

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt Smerter, gigt og kogler Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Damarks mest effektive sygehuse bruger de dyreste smertemedici I de to midtjyske byer Give og Brædstrup fider ma ladets mest effektive

Læs mere

Blisterpakninger i det daglige arbejde

Blisterpakninger i det daglige arbejde Bettia Carlse Marts 2013 Blisterpakiger i det daglige arbejde I paeludersøgelse 35 1 har 1.708 beskæftigede sygeplejersker besvaret e række spørgsmål om (hådterige af) blisterpakiger i det daglige arbejde.

Læs mere

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller Kommues styrigssystemer og offetlige leders krydspres eller hvorda får du forebyggelse sat på kommues dagsorde 1 Dispositio: Præsetatio og itroduktio til emet Ledergruppes styrigsmæssige dagsorde Begreber

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvorda hjælper trøster vi hiade, år livet er svært? - at være magtesløs med de magtesløse Dask Myelomatoseforeig Temadag, Hotel Scadic, Aalborg Lørdag de 2. april 2016 kl. 14.00-15.30 Ole Raakjær, præst

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden.

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden. ifo FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lyhurtigt bredbåd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser ka ses på bagside. Velkomme til SAFet - avet på vores eget lokale Bredbåd! Sæby Ateeforeig har med virkig fra 15.

Læs mere

Renteformlen. Erik Vestergaard

Renteformlen. Erik Vestergaard Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt Dårligt arbejdsmiljø F O A f a g o g a r b e j d e koster dyrt Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø, og hvad ka vi gøre for at bedre forholdee for de asatte idefor Kost- og Servicesektore? Læs her om de

Læs mere

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det Hvad vi gør for jer og hvorda vi gør det Vi skaber resultater der er sylige på di budliie... Strategi Orgaisatio Produktio Økoomi [ Ide du læser videre ] [ Om FastResults ] [ Hvorfor os? ] I foråret 2009

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De 50+ sygdomme Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Overaktiv blære er e tabubelagt sygdom Side 8 Geidlæggelser for dehydrerig Regio Hovedstade 26,2% Nyt middel mod forhøjet blodtryk Omkrig

Læs mere

Psyken på overarbejde hva ka du gøre?

Psyken på overarbejde hva ka du gøre? Psyke på overarbejde hva ka du gøre? Idhold Hvorår kommer ma uder psykisk pres? 3 Hvad ka øge det psykiske pres på dit arbejde? 4 Typiske reaktioer 6 Hvorda forløber e krise? 7 Hvad ka du selv gøre? 9

Læs mere

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN VELKOMMEN Tilskudsreglere beskriver hvorda Faaborg-Midtfy Kommue støtter det frivillige folkeoplysede foreigsarbejde med økoomisk tilskud og avisig

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor godschauffør området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer Avedelser og arbejdsmiljøforhold Dee Kort & Godt pjece heveder sig til dig, som er medlem af FOA. Pjece giver iformatio om: Hvad er et aomateriale? Eksempler

Læs mere

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd F O A f a g o g a r b e j d e FOAs 10 bud på fremtides velfærd FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Claus Corelius, Kasper Maiche og Lars Ole Preisler Hase Layout: Girafisk Desig

Læs mere

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev!

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev! Iformatio til dig, der er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Hej elev! Til dig som er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Idustri Hej elev!

Læs mere

Følelsesmæssige reaktioner og MS

Følelsesmæssige reaktioner og MS Følelsesmæssige reaktioer og MS Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 3646 3646 www.scleroseforeige.dk Scleroseceter Ry Klostervej 136 8680 Ry Tlf. 8689 1011 Scleroseceter Haslev Rigstedvej 106 4690 Haslev Tlf.

Læs mere

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Projekt Vest for Storebælt Bør og uge med seksuelt bekymrede og krækede adfærd Hvorår er der grud til bekymrig? Hvorda hevises et bar/e ug til gruppebehadlig? Hvad hadler projektet om? Projekt Vest for

Læs mere

Facilitering ITU 15. maj 2012

Facilitering ITU 15. maj 2012 Faciliterig ITU 15. maj 2012 Facilitatio is like movig with the elemets ad sailig the sea Vejvisere Velkomst de gode idflyvig Hvad er faciliterig? Kedeteg ved rolle som facilitator Facilitatores drejebog

Læs mere

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M

Læs mere

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder De servicemidede økoomi- og regskabsmedarbejder 25. og 26. marts 2009 Tekologisk Istitut Taastrup 16. og 17. april 2009 Tekologisk Istitut Århus Få idsigt og redskaber, der styrker service og rådgivig

Læs mere

Den Store Sekretærdag

Den Store Sekretærdag De Store Sekretærdag Tilmeld dig ide 1. oktober og få 300 kr. i rabat! De 25. ovember 2008 Tekologisk Istitut Taastrup De 8. december 2008 Mukebjerg Hotel Vejle Nia Siegefeldt, chefsekretær Camilla Miehe-Reard,

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso Udgå tab med effektiv debitorstyrig og ikasso 6. maj 2009 tekologisk istitut TAASTRUP Bliv opdateret på de yeste regler hvad betyder de for di virksomhed? Har du styr på virksomhedes tilgodehaveder? Etablerig

Læs mere

Kosmetisk hudbehandling

Kosmetisk hudbehandling HudCeter Mølholm Kosmetisk hudbehadlig 1 HudCeter Mølholm Som patiet på et af Europas absolut førede hudcetre er du i helt sikre hæder Et af Europas absolut førede hudcetre idefor kosmetisk laser- og ijektiosbehadlig

Læs mere

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger Sige Friis Christiase 7. maj 2015 NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakiger I paeludersøgelse 55 i DSRs medlemspael blev deltagere stillet e række spørgsmål om deres arbejde med blisterpakiger. Afrapporterige

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

HudCenter Mølholm Cosmetic

HudCenter Mølholm Cosmetic HudCeter Mølholm Cosmetic 1 Som patiet på et af Europas absolut førede hudcetre er du i helt sikre hæder 2 HudCeter Mølholm Cosmetic Et af Europas absolut førede hudcetre idefor kosmetisk laser- og ijektiosbehadlig

Læs mere

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sammefatiger, aalyser og abefaliger fra FOAs sudhedspolitiske udspil Sudhed for alle FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Kasper Maiche og Peter

Læs mere

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer i virkelighede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Naomaterialer i virkelighede Idhold Gå ikke i paik eller baglås. I ka sagtes

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv

Læs mere

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit!

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit! Vaebryderdage 2009 Vaes magt eller magt over vae? Valget er dit! Osdag de 4. marts 2009 taastr u p Vaebrydere Torbe Wiese Meditatiosgurue Heig Davere Hjereforskere Milea Pekowa COACHEN Chris MacDoald Ulrik

Læs mere

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddaelse, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præseterer overordede cetrale begreber, teorier samt hadlemåder, der ka avedes

Læs mere

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet HD i Afsætigsøkoomi Efteruddaelse HDA I social scieces Det Samfudsvideskabelige Fakultet Syddask Uiversitet HD i Afsætigsøkoomi ÂÂ K læsss ii: Koldig HD specialet i Afsætigsøkoomi giver dig et solidt grudlag

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed F O FA O A f faa g o g aar rb eb jed je d e Forbudets grudlæggede holdig til magfoldighed Magfoldighed 1 Idledig FOA er e del af de daske og iteratioale fagbevægelse og forakret på et solidarisk og humaistisk

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

MAG SYSTEM. Gulvrengøring

MAG SYSTEM. Gulvrengøring DK MAG SYSTEM Gulvregørig Mag system Kocept E fremfører for alt. Det er helt yt: Ved Mag-systemet passer e fremfører til alle moptyper. Således ka de optimale arbejdsbredde, tekstilkvalitet og regørigsmetode

Læs mere

Begreber og definitioner

Begreber og definitioner Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstade med de laveste idkomster

Læs mere

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken,

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken, SOMMER-, WEEKEND- & EFTERÅRSKURSER 2007 SOMMERKURSER AUGUST v. Margit Igtoft, María Muiz Auke, JUNI og / eller Sommer 2007 Jui (A) + August (B) Dato: 5/6 28/6 og eller 7/8 30/8: MUY BARATO: Pris pr. hold

Læs mere

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010 Helede miljø e udfordrig for patietsikkkerhed? Workshop Patietsikkerhed og syge bør fredag de 15. oktober 2010 Elisabeth Brøgger Jese mag.art. kultursociolog elisabeth.broegger.jese@regioh.dk. Pricipper

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3

Claus Munk. kap. 1-3 Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER Hadligspla for FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2015 Lygby-Taarbæk Kommue Trykt på Rådhustrykkeriet Grafik Layout: Ole Lud Aderse, Iter Service INDHOLD Rotte - dyret

Læs mere

RAW FOOD. www.rawfoodbogen.dk. Revolutionerende kogebog: Raw Food kan forvandle vores sundhed og Jordens tilstand

RAW FOOD. www.rawfoodbogen.dk. Revolutionerende kogebog: Raw Food kan forvandle vores sundhed og Jordens tilstand i t e l l i g e t, f o r f ø r e d e o g s u d m a d t i l a l l e www.rawfoodboge.dk Revolutioerede kogebog: Raw Food ka forvadle vores sudhed og Jordes tilstad Det er fascierede, hvad Raw Food ka gøre

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig

Læs mere

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016 Ygre Læger, 23. maj 216 Ygre Lægers medlemsudersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 216 - svarfordeliger på ladspla Idholdsfortegelse 1. Idledig... 2 2. Baggrudsvariable... 2 3. Vide om arbejdspladse

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nimerix pulver og solves til ijektiosvæske, opløsig i fyldt ijektiossprøjte Meigokokgruppe A, C, W-135 og Y kojugeret vaccie 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

DK / -- MAG SYSTEM. Gulvrengøring

DK / -- MAG SYSTEM. Gulvrengøring DK / -- MAG SYSTEM Gulvregørig Mag System Kocept 2 www.vermop.com Di fordel Mag System Iovativt og ekeltståede Mag System fra VERMOP står for e helt y måde at fiskere vaskbetræk på fremførere (eller skaftet)

Læs mere

antal gange krone sker i første n kast = n

antal gange krone sker i første n kast = n 1 Uge 15 Teoretisk Statistik, 5. april 004 1. Store tals lov Eksempel: møtkast Koverges i sadsylighed Tchebychevs ulighed Sætig: Store tals lov. De cetrale græseværdisætig 3. Approksimatio af sadsyligheder

Læs mere

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com ESBILAC - modermælkserstatig til hvalpe VEJLEDNING De bedste start på livet, e yfødt hvalp ka få, er aturligvis at stille si sult med si mors mælk. Modermælk ideholder alt, hvad de små har brug for af

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Lavenergiskolen: Boligbyggeri

Lavenergiskolen: Boligbyggeri Laveergiskole: Boligbyggeri Efamiliehuse, tæt-lavt byggeri og etagebyggeri T e k o l o g i s k I s t i t u t t a a s t r u p j a u a r o g s e p t e m b e r 2 0 1 0 Når du deltaget i kurset, får du: De

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet)

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet) Oversigt (idholdsfortegelse) Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 De fulde tekst Bekedtgørelse om takstædriger i offetlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jerbaevirksomheder m.v. (takststigigsloftet) I medfør

Læs mere

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013 Team Damark tilfredshedsudersøgelse 2013 Baggrudsrapport Trygve Buch Laub, Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgese & Ulrik Holskov Idrættes Aalyseistitut MIND THE CUSTOMER December 2013 Titel Team Damark tilfredshedsudersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2 E14

Modulbeskrivelse. Modul 2 E14 Modul 2 E14 Modulbetegelse, tema og lærigsudbytte Tema: Sygepleje - sudhed og sygdom Modulet retter sig mod vide om sudheds - og sygdomsbegreber og kliiske metoder i sygepleje heruder kliisk observatio,

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige

Læs mere

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne HALLO o e hjemme? Eksperte forklarer, hvorfor det er så svært for små ører at høre efter. Se, hvorda det går, år Elie Holm tester de gode råd på si datter Liva, og få idblik i, hvad der sker i de lille

Læs mere

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504) Gamle eksamesopgaver Diskret Matematik med Avedelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504) Istitut for Matematik& Datalogi Syddask Uiversitet, Odese Alle sædvalige hjælpemidler(lærebøger, otater etc.), samt

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 4. jauar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

/fl'n 1. Forord. Veiledning. Dette sporgeskema indgsr i PRIM-undersogelsen. Undersogelsens hovedform6l er:

/fl'n 1. Forord. Veiledning. Dette sporgeskema indgsr i PRIM-undersogelsen. Undersogelsens hovedform6l er: Forord Dette sporgeskema idgsr i PRIM-udersogelse. Udersogelses hovedform6l er:. at belyse de fysiske og psykiske virkiger af esidigt getaget arbejde. at udvikle metoder til at forebygge skader fra esidigt

Læs mere

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd JausCetret Psykologisk udredig og behadlig til bør og uge med seksuelt bekymrede eller krækede adfærd Edvidere rådgivig, supervisio og udervisig til forældre og professioelle JausCetret JausCetret har

Læs mere

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ )

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ ) 3. februar 003 Epidemiologi og biostatistik. Uge, torag d. 3. februar 003 Morte Frydeberg, Istitut for Biostatistik. Type og type fejl Nogle specielle metoder: Test i RxC tabeller Test i x tabeller Fishers

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO Rapport fra Videskoferece på Christiasborg 22. jauar 2013 1 Bradbekæmpelse og kræftrisiko bygger på idlæg og diskussioer på koferece, afholdt på Christiasborg 22. jauar 2013.

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009 Kultur og sport Risiko for ulykker Ergoomisk arbejdsmiljø Støj Psykisk arbejdsmiljø Ideklima Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i di virksomhed Velkomme til arbejdsmiljøvejvisere

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer Program 08:30 Idtjekig med kaffe, te og morgebrød 09:00 Idledig ved dirigete Peter Høygaard, parter Devoteam Cosultig A/S 09.10 It-orgaisatioes udfordriger 2009 få mere for midre og spar de rigtige steder

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 19. auar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grudlæggede Lederuddaelse Grudlæggede Lederuddaelse God ledelse er vigtig for både dig og di virksomhed. Det er vigtigt for di ege persolige udviklig, for die medarbejderes motivatio og dermed i sidste

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere