Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
|
|
- Georg Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever, som opfylder karakterkravene. Det skaber især i starten udfordringer for en væsentlig gruppe elever, som traditionelt også har søgt ind på en erhvervsuddannelse, men som nu ikke får adgang til grundforløb 1. Det drejer sig om blandt andre Elever, der ikke har adgang til GF1, fordi de falder fra eller aldrig kom i gang med en anden ungdomsuddannelse, og der er gået et år eller mere efter de har forladt folkeskolen Elever, der ønsker at starte på et EUX-forløb, men som mangler fag på C-niveau (dansk, engelsk og samfundsfag) som forudsætning for at kunne starte på GF2. De kan få brug for et særligt tilbud for at blive parate til en erhvervsuddannelse, fordi de har brug for yderligere afklaring eller behov for hjælp til at klare de formelle adgangskrav. Derfor har Danske Erhvervsskoler-Lederne drøftet, hvordan erhvervsskolerne kan hjælpe disse potentielle ansøgere. DE-L lægger derfor op til, at interesserede erhvervsskoler indgår samarbejde lokalt med andre uddannelsesinstitutioner om at udbyde særlige Parat til Erhvervsuddannelse -kurser målrettet forskellige behov. Erhvervsskolernes kerneopgave er med reformen blevet mere fokuseret på at uddanne elever af høj kvalitet i overensstemmelse med de kort- og langsigtede behov på det danske arbejdsmarked og at kunne rekruttere faglærte til videreuddannelse. Derudover vil det være oplagt, at erhvervsskolerne efter interesse engagerer sig i fx Parat til Erhvervsuddannelse -kurser (PTE-kurser) i partnerskab med andre uddannelsesinstitutioner, men det er naturligvis helt op til den enkelte erhvervsskole om man vil indgå i den slags samarbejde lokalt. Der er mange potentielle aktører på markedet for PTE-kurser, og det vil naturligvis variere hvilke aktører, der er til stede i lokalområdet. Erhvervsskolerne har en betydelig interesse i, at PTE-kurser ikke kun sigter mod at opfylde de formelle almene kvalifikationskrav, men at kurserne også tilrettelægges, så eleverne kan få styrket deres kompetencer mere bredt. Fælles for alle initiativer vil dog være, at kommunen med fordel kan inddrages som samarbejdspartner, fordi kommunerne ofte har økonomiske interesser i disse kurser. Hvad efterspørger eleverne? Elever, der ikke har haft mulighed for at gennemføre grundforløb 1, og som ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse, skal afklaret. 1
2 Eleverne skal både opfylde karakterkravet ved indgangen til erhvervsuddannelserne, være godkendt af erhvervsskolen ved en obligatorisk samtale og være i besiddelse af kompetencer, som modsvarer kompetencemålene i grundforløb 1. Kompetencekravene omfatter primært: Almene og faglige kompetencer Fagfaglig kompetence Sociale og personlige kompetencer Valgkompetence Målgruppen for de særlige PTE-kurser er ikke særlig homogen, men kan groft sagt opdeles i tre hovedgrupper: 1. Unge uden erhvervserfaring af betydning Det kan være elever, som er faldet fra andre ungdomsuddannelser eller ikke fik tilmeldt sig grundforløb 1 inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Gruppen kan opdeles i - unge, der allerede opfylder kravet om 02 i dansk og matematik Kurser til den gruppe vil primært skulle tilrettelægges med udgangspunkt i kompetencemålene for GF1 - unge der ikke opfylder karakterkravet Udover kompetencemålene for GF1 skal de have undervisning i dansk og matematik. Det kan både tilrettelægges som en integreret del af den øvrige undervisning eller som et særskilt kursus. Her kan der typisk være behov for kursusforløb, hvor der lægges særligt vægt på at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer. 2. Unge og voksne med erhvervserfaring Det forudsættes, at gruppen har almen erhvervskompetence og fagfaglige kompetencer på bestemte områder. Gruppen kan opdeles i ansøgere, der opfylder karakterkravet og dem, der ikke gør. Hertil kommer en opdeling af dem der ønsker at fortsætte inden for det fagområde, hvor de allerede har erfaring, og dem som ønsker at skifte til noget andet. Ansøgere, som ønsker at fortsætte inden for deres hidtidige fagområde, vil typisk ikke have behov for noget PTE-forløb, med mindre de ikke opfylder karakterkravet. I så fald vil der være behov for et kursus i dansk og matematik. Ansøgere, der ønsker at skifte fagområde og er uafklarede, kan have behov for et PTE-kursus, der fokuserer på valgkompetencen, i et vist omfang på en fagfaglig kompetence og efter behov også på det almenfaglige område. For ansøgere, der ikke opfylder karakterkravet skal der som et minimum gennemføres undervisning i dansk og matematik. 3. Unge og voksne med uddannelsespålæg Denne gruppe forudsættes at have svage forudsætninger på alle de nævnte kompetenceområder, og PTE-kurser for gruppen bør derfor tilrettelægges meget bredt og typisk med udgangspunkt i 2
3 gruppens særlige behov for motivation. Det er særligt vigtigt, at undervisning i det almenfaglige område gennemføres integreret med undervisning i de øvrige områder. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på baggrund af erfaringer fra brobygningsforløb sendt anbefalinger til jobcentre og erhvervsskoler til, hvordan de kan hjælpe unge kontanthjælpsmodtagere med målrettede forløb på erhvervsskolerne, der understøtter de unge i at få de kompetencer, som kræves for at starte på en erhvervsuddannelse Se bilag xx Hvem kan erhvervsskolerne samarbejde med? Det kan være relevant for erhvervsskolerne at samarbejde med andre potentielle udbydere af PTE-kurser, alt efter udbud og allerede eksisterende samarbejde i skolernes lokalområde. De mest oplagte samarbejdspartnere i forhold til fire kompetenceområder og målgrupperne for PTE-kurser fremgår af nedenstående skema. Oversigten har til formål at give et overblik over, hvilke kompetenceområder og målgrupper, udbyderne primært retter sig i mod. Kompetencer/målgrup- Erhvervs- VUC Produktions- Frie Fagskoler Ungdomsskoler per skoler skoler Almene kompetencer X X (X) X X Fag-faglige kompetencer X X X X Sociale og personlige X X X X X kompetencer Valgkompetence X X X X Unge under 18 år X (X) X X X Unge under 25 år X X X X Unge/Voksne over 25 år X X X Unge/Voksne med uddannelsespålæg X X X (under 25 år) X Erhvervsskolernes styrker som udbyder af PTE-kurser - Stor erfaring med erhvervspædagogiske læringsmiljøer, dermed kan eleverne prøve den anvendelsesorienterede tilgang til undervisning omsætte teori til praksis i relation til et fag. - Retter sig både mod det tekniske og det merkantile område - Undervisernes brede kendskab til erhvervsuddannelserne kan styrke vejledningen mod GF2 - Stort geografisk udbudsområde kan rekruttere lokalt - Kontinuerlighed for eleverne. Eleverne kan fortsætte på GF2 i vante omgivelser trygge rammer - Afklarer elever ift. uddannelsesvalg ved værkstedsundervisning - Målgruppen er både elever under og over 18 år. - Mulighed for kombination af GF1 fag og AMU - Erhvervsskoler kan via driftsoverenskomst med VUC udbyde FVU i læsning og matematik - 3
4 VUC s styrker som udbyder af PTE-kurser - VUC har erfaring på det almene område og har udbudsretten til AVU, FVU og OBU. - De retter sig mod en bred målgruppe, da alle over 18 år kan gå på VUC. - Stort geografisk udbudsområde. Produktionsskolers styrker som udbyder af PTE-kurser - Produktionsskolerne har erfaring med at ruste unge til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse, både fagligt og personligt. - Skolerne har erfaring i at gennemføre vejledning i værksteder, hvor eleven bliver afklaret gennem undervisning i stedet for gennem en vejledningssamtale. - De har et stort geografisk udbudsområde, da der er 80 produktionsskoler. Frie Fagskolers styrker som udbyder af PTE-kurser - Stor erfaring med lave målrettede forløb, der sigter mod optagelse på en erhvervsskole - Kan bidrage til at styrke alle fire kompetenceområder. - Kostskoleformen giver nogle styrker i forhold til at styrke elevernes personlige og sociale forudsætninger. - Har stor erfaring i at gennemføre vejledning i værksteder, hvor eleven bliver afklaret gennem undervisning i stedet for gennem en vejledningssamtale. Ungdomsskolers styrker som udbyder af PTE-kurser - Retter sig mod den meget unge del af målgruppen for PTE-kurser - Er relevant for elever, der kommer direkte fra folkeskolen Målgruppen er snæver i forhold til PTE-kurser, hvorfor vi ikke går mere i dybden med ungdomsskolen som samarbejdspartner i forhold til PTE-kurser. Ovenstående gennemgang peger i retning af, at VUC og produktionsskoler er de mest centrale samarbejdspartnere for erhvervsskolerne. Ungdomsskoler har en snæver målgruppe og Frie Fagskoler har en lille geografisk dækning. I forhold til produktionsskolerne må det også antages, at det vil være naturligt at drøfte et yderligere samarbejde lokalt. 4
5 Fælles for alle mulige samarbejdspartnere er, at de er udfordret i forhold til den specifikke vejledning, der skal være mod GF2. På vejledningsområdet har erhvervsskolerne derfor en central rolle uanset, hvem partnerinstitutionen er. Elever, der ikke opfylder adgangskrav - eksempler på kursusudbud Almenfaglige kompetencer Almen voksenuddannelse, AVU Niveau G svarer til 9. klasse, niveau F mellem 9. og 10. klasse, niveau E til 10. klasse og niveau D, som er over 10. kl., men under gymnasialt niveau C. Forberedende voksenundervisning, FVU VUC er både udbyder og godkendende myndighed for FVU. FVU-læsning trin 4 og FVU matematik trin 2 vil i forbindelse med EUD reformen også give adgang til EUD. FVU læsning består af fire trin i alt à timer à 60 minutter. FVU-matematik består af to trin i alt á timer à 60 minutter. Enkeltfag i erhvervsuddannelserne Enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en ordinær heltidsuddannelse. Erhvervsskolerne kan udbyde enkeltfag fra erhvervsuddannelserne under lov om åben uddannelse. Åben uddannelse er målrettet voksne og enkeltfag kan udbydes som supplerende til beskæftigelse. De relevante fag til PTE-kurser er EUD-grundfagene dansk og matematik. Fagfaglige kompetencer/kvalifikationer Enkeltfag i erhvervsuddannelserne Fagfaglige kompetencer og valgkompetence kan erhverves via erhvervsrettede uddannelser på erhvervsskolerne, som enkeltfag fra erhvervsuddannelserne eller som AMU kurser. Grundforløb 1 består af praksisorienterede og anvendelsesorienterede erhvervsfag, grundfag og evt. EUXfag. Der er 9 relevante erhvervsfag til PTE- kurser, og her nævnes eksemplerne: erhvervsintroduktion af 2 ugers varighed, arbejdspladskultur af 1,5 uger og innovation af 1 eller 2 uger. AMU I AMU er udbuddet af grundlæggende og introducerende kurser af forskellig varighed i de enkelte brancher om eksempelvis arbejdsmiljø, sikkerhed og materialelære. Kurserne kan indgå i sammenhængende forløb og sammen med korte dansk og matematikkurser og kan være et supplement til at afklare eleverne eller være med til at opfylde kompetencekravene fra GF1. AMU-kurser er heltidsuddannelser målrettet beskæftigede over 18 år, men ledige kan også deltage, via jobcentre eller rettighed til 6 ugers uddannelse. 5
6 DE-L vil løbende følge udviklingen på området, og politisk arbejde for lige vilkår for de uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde de fag, der kvalificerer unge og voksne til at starte på GF2. 6
Fremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereEUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1
EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse
Læs mereBasismodul. Produktionsskoleforeningen Indhold på de tre linjer Uddrag fra rapportens bilag 6
1 Ekspertgruppen Bedre veje til en ungdomsuddannelse har i deres rapport beskrevet de tre linjer, som udgør forløb og indhold på den Forberedende Uddannelse. Det er yderligere udfoldet i bilag 6, som findes
Læs mereMÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN
MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret
Læs mereUdskrift fra beslutningsprotokol for Økonomiudvalget Mødet den 13. december 2017
Udskrift fra beslutningsprotokol for Økonomiudvalget Mødet den 13. december 2017 15.08.00-A00-1-17 312. Orientering om den nye Forberedende Grunduddannelse og stillingtagen til den kommende proces Resumé
Læs mereÆndringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk
Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af
Læs mereNotat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.20.00-A00-1-18 Sagsbehandler Per Lunding Pia Hermanstad 21.1.2018 Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune Den Forberedende Grunduddannelse FGU er en ny uddannelse,
Læs mereEtablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.
Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBehov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen
Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereAftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne
Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen
Læs mereDe udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?
De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko
Læs mereFAQ om EUX og EUD Business
FAQ om EUX og EUD Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 Prøvebestemmelser for
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereDe nye grundforløb. Side 1. Side 2
De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring
Læs mereRENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond
RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Fondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereReformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid
Læs mereDe almene kompetencer
De almene kompetencer Kurser for voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive eller regne. Også mulighed for at lære engelsk eller blive bedre til at bruge it. www.aof.dk AOF tilbyder kurser,
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereFAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business
Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereKommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet
Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereSådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond
RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet
Læs mereEUX BUSINESS EUD BUSINESS
FAQ OM EUX BUSINESS EUD BUSINESS Indhold 1. Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 2. Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 3. Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 4. Prøvebestemmelser
Læs mereUddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation
Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereFra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.
August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har
Læs mereDe nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.
De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereHvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.
Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne,
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, 24-02-14 Vejledningsrelevante perspektiver i aftalen Steffen Jensen
Læs mereOvergang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,
Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereMå lrettede forløb hen imod grundforløb 2
Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereTemamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015
Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form
Læs mereProjekt Styrket Indsats
Projekt Styrket Indsats Det almene kompetenceløft En landsdækkende indsats målrettet ledige og beskæftigede www.psi.aof.dk Projekt Styrket Indsats (PSI) er et tilbud til virksomheder, fagforeninger, tillidsrepræsentanter,
Læs mereReform af Erhvervsuddannelserne 2015. KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen
Reform af Erhvervsuddannelserne 2015 KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen EUD reformen generelt http://prezi.com/a0utav1n77mz/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc
Læs mereTalenter i erhvervsuddannelserne
Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereSamarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner
Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle
Læs mereForslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler
(for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN. Temadrøftelse om unge Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Temadrøftelse om unge Beskæftigelses- og Integrationsudvalget BORGERE I BIF FORDELT PÅ YDELSE OG ALDER Ca. 8.000 unge (16-29 år) helårspersoner i 2014 (ex.
Læs mereFælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne
Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereStrategi for VUC Storstrøm
Bispegade 1 4800 Nykøbing F. Tlf: 5488 1700 Strategi for VUC Storstrøm 2019-2021 msi@vucstor.dk www.vucstor.dk CVR: 29541868 Indledning VUC Storstrøm står over for en række forandringer i 2019 og frem.
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs mereEkspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller
Læs mere10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereOM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU
OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.
Læs mereHovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen
Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Indhold Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen... 1 Indhold... 1 Mål og implementering... 2 Hovedindgange og udbudsrunde... 2 Adgangskrav...
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereUU råd. 24. marts 2011 UU Nordvestjylland
UU råd 24. marts 2011 UU Nordvestjylland Ungepakken indeholder - på Undervisningsministeriets område (1 af 2) Tredobling af præmie og bonus til praktikvirksomheder (1.650 ekstra pladser) 1.500 ekstra skolepraktikpladser
Læs mereBemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning
1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at
Læs mereTosprogede inden for almen og grundlæggende VEU
Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Viden om og erfaringer med uddannelse og undervisning af tosprogede inden for FVU, avu og AMU VEU-konferencen d. 12. december 2013 Knud Dal, Centerchef AMU
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereHvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.
EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereOverenskomst mellem Ringsted Kommune og Sorø Kommune
Driftsoverenskomst mellem Sorø Kommune og Ringsted Kommune om drift af undervisning i 10. klasse jf. folkeskoleloven 19a-i. Derudover det erhvervsrettede 10. klasseforløb (eud10) jf. folkeskoleloven 19j
Læs mereOpsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015
Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2019 Nyt om UPV og kravene der gælder pr. 1. aug. 2019 Informationer om UG.dk og uddannelsesmulighederne Brobygning for
Læs merePolitisk aftale om Forberedende GrundUddannelse (FGU)
Politisk aftale om Forberedende GrundUddannelse (FGU) Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF har d. 13 oktober indgået aftale om en Forberedende GrundUddannelse (FGU). FGU skal
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereHvordan servicerer VEU-center Østjylland?
Hvordan servicerer VEU-center Østjylland? Dorthe Jensen, VEU-center Østjylland 14. september 2017 Indhold i indlæg VEU-center Østjyllands tilbud til virksomheder med IGU-elever Undervisningsindhold i Integrationsgrunduddannelsen
Læs mereAnsøgning om udbud af 2-årigt HF
1 - Ansøgning 2-årig HF på UCRS.pdf Hører til journalnummer: 1-10-76-2-17 Skjern den 2. oktober 2016 Ansøgning om udbud af 2-årigt HF UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern ansøger hermed Ministeriet
Læs mereFVU-plan, Kolding HF & VUC 2015
FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-
Læs mere1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.
Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og
Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereDanske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereForberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats
Forberedende grunduddannelse FGU-reformen - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats Dagsorden Baggrund FGUs struktur, formål og målgruppe Kommunens økonomiske ansvar Oprettelse af bestyrelse Oprettelse
Læs mereSådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013
Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de
Læs mereUddannelseskonsulenten = jeres vejleder
1 Uddannelseskonsulenten = jeres vejleder VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger.
Læs mereEUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1
EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:
Læs mere30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder
Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mere