Sag 5: Fortællingen om Aarhus og Aarhusmål. Sag 6: Forslag fra Henrik Vestergaard: Én by Én strategi.

Transkript

1 Sag 5: Fortællingen om Aarhus og Aarhusmål. Sag 6: Forslag fra Henrik Vestergaard: Én by Én strategi. Så vender vi tilbage til de sager, som kræver lidt længere tid, og er kommet til sagerne 5 og 6, hvor der er begæret udvidet taletid. Vi gør det, som jeg antager, som vi plejer, nemlig at have det første indlæg uden taletid, og så er der taletidsbegrænsning efter de almindelige regler efterfølgende. Hvem ønsker ordet til sagen? Det gør ( ). Okay. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten/De Rød- Grønne først. Værsgo. Jette Jensen (EL): Når vi har brugt lidt tid på, i byrådssammenhæng, at diskutere os frem til, var det muligt at lave en Aarhus-fortælling, en fortælling der kunne styrke identiteten som Århusianere som vi, både som byråd og sammen med byens borgere, kunne opfatte som historien om Aarhus og det at være Århusianere, så må man sige. I forhold til Enhedslistens synspunkt på det, at den fortælling, der er kommet ud af det, rammer rigtig godt. Vi kan sådan set også godt tilslutte os Aarhusmålene. Men hvis det her skal have en effekt, hvis det overhovedet skal blive andet end ord på papir, så må der handling bag. Og så er den store udfordring, synes vi, hvordan kommer vi ud med det her? hvordan får vi den Århusianske befolkning til at tage fortællingen om Aarhus til sig? Hvordan får vi, både den Århusianske befolkning og de Århusianske ansatte, til at bakke op om de mål, der sættes, så det bliver bredt anerkendt og også samtidig noget, vi lever efter? Det synes vi, er den store ting i hele den her proces. Det synes vi er noget af det, vi som byråd, er nødt til at forholde os til og, på et tidspunkt, have nogle gode bud på. For det er altså ikke nok for os at se, at vi nu har lavet en fin fortælling om Aarhus og, at vi har sat målene. Det skal leves, og ikke bare være ord på papir. Tak for det. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har haft sådan lidt en både og tilgang til det her med, at vi skal have en fortælling, og at vi også skal have nogle nye mål. På den ene side har vi været lidt nervøse for, om vi endte med at lave en gang beskæftigelsesterapi for embedsmænd og bare lagde endnu et lag ovenpå de rigtig, rigtig mange politikker og mål og målsætninger og målinger, vi allerede har. Men på den anden side, så vil vi også gerne give det en chance, fordi der kan være noget samlende i at have en fortælling og fordi, at det faktisk er en ny og anderledes tilgang end nogen af de her meget målbare resultater, eller målsætninger, vi sætter op. Så er der også noget nyt i, at vi har så mange målsætninger, der går på tværs og måske kan være med til at skabe et bedre og stærkere samarbejde. Jeg synes også, at fortællingen er blevet sådan relativ beskeden. Vi nævner kun ordet verdensklasse en enkelt gang. Vi var sådan nervøse for, at vi også kunne være endt i noget, der var blevet meget, meget selvrosende, og var endt som en Aarhus-historie i stedet for. Det tror jeg ikke, at vi gør med den her. Jeg synes faktisk, den har ramt ganske fint i forhold til, hvordan mange af os tænker på den by, vi bor i. Der er også flere høringssvar, der

2 bakker fint op omkring, at vi skal have både målene og fortællingen. Der er nogle af dem, der peger på, at der er for meget fokus på vækst. Det kan godt være, at vi skal tage en runde og en debat på det, når vi skal have en udvalgsbehandling af det her, for det synes jeg, vi skal have. Kan vi få mere fokus på inklusion og udsatte, eller hvordan er det, vi kommer til at omsætte det, at vi nu skal have nogle spørgeskemaundersøgelser om, at Aarhus er en god by for alle? Hvordan omsætter vi så det til noget mere konkret? Det er for mig ret uklart nu. Dermed ikke sagt, at det ikke er fornuftigt at gøre det, at vi ikke kan bruge det til noget. Men, jeg tror, at der er et stykke vej i maskinrummet, inden at vi også er helt på plads og rammer skiven 100 % på det her stykke arbejde. Men det er fint nok at sætte det i gang. Jeg tror også, at vi skal ind at diskutere nogle af de konkrete målsætninger, for eksempel selvforsørgelse er jo et rigtig stærkt mål, som vi har argumenteret for, skulle med ind, at graden af hvor mange der skal være på selvforsørgelse, skal med ind. Men jeg synes stadigvæk, at der ligger en opgave i at få fastlagt den rigtige målemetode. Hvad er det, der skal tages med? Hvorfor skal borgere, der er i fleksjob, hvorfor skal de for eksempel ikke regnes med? Jeg synes, at det kunne være relevant, til udvalgsbehandlingen, at få set på hvad opgørelsesmetoden betyder i konkrete tal, altså ikke bare så meget i procentsatser, men også i hvor mange borgere, det rent faktisk er, der skal flyttes og også gerne med nogle forskellige udgangspunkter i befolkningsfremskrivninger og befolkningsvæksten. Men vi er forsigtigt positive over for det her. Synes også, at vi skal have en fælles ambition om, at hvis nu det her ikke når bredt ud, som vi håber, det gør, at så skal vi også være parate til at sige, at det så ikke var det her, der lykkedes som et nyt sådan samlende styringsredskab eller som ny ambition. Så skal vi også være parate til at erkende det og sige, at det ikke var det, der virkede og så forlade det igen. Men vi er forsigtigt positive og bakker op. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Marc Perera Christensen (K): Jo. Det er et rigtig spændende arbejde, vi har om Aarhus-fortællingen. Måske kan vi være med til at sætte en ny standard for, hvad der er en Aarhus-historie på den gode måde, med den her indstilling. Vi ser rigtig begejstret for en fortælling, der i sit sprog og i sin tilgang er et billede, som rigtig mange af os kan se os selv i, som flyder godt, og som giver et billede af Aarhus, som vi godt kan være stolte af. Kigger vi på de mål, der ligger under neden, så er der også flere af dem, der er rigtig, rigtig spændende. Vi ser rigtig begejstret for målene omkring selvforsørgelse. Målene omkring at have en by, hvor man sætter en ære i at være i gang, hvor man sætter en ære i at tilegne sig viden, uddannelse, beskæftigelse eller på anden vis være en del af det aktive liv, som selvforsørgelse er en del af. Det bliver rigtig spændende, hvordan vi får styr på Aarhus-fortællingen i en målstyringssammenhæng i Aarhus Kommune. Hvordan får vi den her til at være en del af vores hverdag? Hvordan får vi den her til at være det pejlemærke, som vores politiske indsatser, som vores budgetlægning, som vores regnskabsopfølgning understøtter, når vi diskuterer de indsatser og de effekter, vi ønsker at opnå med vores politiske tiltag i byen? Det tror vi bliver rigtig, rigtig spændende. Så er vi selvfølgelig også spændt på, hvordan byen vil tage imod den her indstilling. Vi er selvfølgelig glade for, at smilets by står stærkt i indstillingen. At fortællingen om smilets by den nu står igen som et markant og synligt tegn for, hvad den her by er, og at tidligere borgmestres forskellige forsøg på at lave andre, smarte vendinger, måske falder en lillebitte smule

3 ud, og vi står fast ved den plakat, det mindset, det billede som smilets by var, er og skal være. Nu er der måske nogle, der rynker på brynene, og tænker hvad var det for en plakat, hvad er det for en sammenhæng?. Så skal vi jo lidt tilbage i historien og finde ud af den tandlæge, som jo i øvrigt så ganske frygteligt mistede livet under 2. Verdenskrig, men som på et tidspunkt brugte det her slogan smilets by, og hvor det pludselig bredte sig i Aarhus. Ser man på plakatmuseet, nogle af de plakater, der blev lavet fra byens image i 20erne og 30 erne, hvordan smilets by ligesom foldede sig ud, jamen så er det jo et af de stærkeste brands den her by kan have. Det er ikke dårligt at være kendt som the city of smiles, når man er ude omkring på vores lille jord. Vi håber, at denne her kan være det pejlemærke, som vi kan bruge. Vi håber også, at vores nabokommuner kan se, at det er en by, de kan spille med. Det er en by, de kan lege med, det er en by, de kan leve op til og understøtte og være en del af fællesskabet. Fordi skal sådan én by, én strategi for alvor virke, så er det jo nok at det er Aarhus Kommune, så er det jo den virkelighed, som hedder Business Region Aarhus, som er det samlende regionale centerpunkt, regionale hovedstad, hvis vi kan tillade os at bruge den vending, som skal drive værket og Østjyllands vækst. Vi glæder os til det fortsatte arbejde med Aarhus-fortællingen. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Aarhus, the city of smiles, eller the city that smiles, Aarhus, smilets by. Jeg kan lide dem alle sammen. Jeg husker faktisk, at det allerførste møde, at jeg havde i byrådet, at der havde jeg mulighed for at snakke med borgmesteren, og jeg sagde, kan vi ikke få det her inkorporeret igen, på en eller anden måde? Jeg sagde, det kunne jeg godt tænke mig, hvis vi kunne. Og så bliver jeg glad, når jeg ser, at det er kommet med her. Om det er mig, man har lyttet til, det er det sandsynligvis ikke, men jeg er glad alligevel. Der er også mange ting i den her Aarhus-fortælling, som jeg godt kan lide. Mange af de samme ting er blevet sagt, men jeg vil godt henlede opmærksomheden på det omkring de 2000 flere arbejdspladser. Jeg har påpeget det et par gange, og der er ikke rigtig sket nogen ændring i fortolkningen af det endnu, og jeg håber, jeg håber virkelig, at man vil tage det som det gode råd, at vi prøver at lave en anden fortolkning af det her. Fordi 2000 arbejdspladser, nye arbejdspladser, det er for mig meget let at skaffe, hvis man bare vælger at lave offentlige arbejdspladser. Men for mig er det meget vigtigt, at Aarhus er en by af fremdrift, af private virksomheder og privat initiativ, og at det ikke kun skal være det offentlige, der skal være lokomotivet her omkring. Så derfor har jeg et problem med, at der bare står arbejdspladser. Jeg så gerne, at vi har en vision om, at det skal være private arbejdspladser, der kommer til at drive det. Omkring BNP-væksten i Business Region Aarhus, Østjylland, så deler jeg Konservatives holdning. Det er vigtigt, at den er med, men jeg synes også, at det er vigtigt, at vi ikke lader det blive til en sovepude for selve Aarhus Kommune. Så man kunne måske godt have noget med som også beskriver Aarhus Kommune, fordi der er jo nogle af de andre kommuner, især Horsens, som i min optik har set lyset og bliver, med effektivitetsgrad og skatteprocenter og så videre, går den rigtige vej. Hvis vi nu tager et samlede billede, jamen så kan man måske lettere putte sig lidt og gemme sig i nogle tal der, hvis man ikke får det med. Så jeg så også gerne en udspecificering for omkring Aarhus der. Så er jeg enig i, omkring selvfinansiering eller selvforsørgelse, at det er ganske, ganske fint. Men, lad os nu være lidt mere ambitiøse. Lad os nu

4 være lidt mere ambitiøse i Danmarks anden største by, Jyllands hovedstad, hvad vi kalder det. Vi kan godt komme over landsgennemsnittet. Jeg synes, at vi skal have målet, at vi vil være over landsgennemsnittet. Så må vi jo tage de tiltag, der skal gøres for, at vi kommer til det. Men, lidt mere ambitiøs på det område. Men jeg ser positivt ud til det fremtidige arbejde med det. Tak for det. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Fortællingen om Aarhus og Aarhusmålene, er de ambitiøse nok? De fastsatte mål for Aarhus Kommune skal være mere konkrete efter Venstres mening. Mere operationelle og målbare, sådan at det kan være med til at bibringe og skabe medejerskab i forhold til at opfylde de her mål. Målene om en høj grad af medborgerskab, hvorvidt Aarhus er en god by for alle, synes vi ikke er målbare. Vi synes endvidere heller ikke, at der måske skal være behov for at lave en ekstern analyse for at bede et udsnit af borgerne om at svare på de her spørgsmål. Vi mener, der kan indtænkes hvad de enkelte afdelinger, udvalg, kan gøre for at målene nås, og hvordan der skabes forpligtelse omkring målene. Vi synes endvidere også, at der bør fremgå, hvilke initiativer, at der skal sættes i værk med henblik på, at målene bliver opfyldt. De enkelte mål, der står, mener vi kort sagt ikke er ambitiøse nok. Hvis vi alle beholder hænderne godt nede i lommen, og så ser på målene, så kan de nok opfyldes uden, at vi gør yderligere. Så det er ikke ambitiøst nok. Derfor vil vi også rigtig gerne, i udvalg, drøfte en målsætning, at der er mere ambitiøst, end der er lagt op til her. Lad os give et par eksempler. Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet. Det tror jeg, var Lars Boje Mathiesens kommentar. Der kan vi kun være enige. Det er ikke tilstrækkeligt at have et ambitionsniveau, der flugter med landsgennemsnittet. Vi halter efter i Aarhus, men hvis vi ligger en plan for at sikre, at folk kommer fra overførselsindkomst i job, så giver det jo en utrolig velvære for den enkelte og et kolossalt, økonomisk løft for vores kommunekasse. Nu skal vi diskutere budget i morgen og de næste uger, indtil vi har en budgetaftale for Aarhus Kommune for Her er der noget at tage fat om. Derfor savner Venstre også, at vi i det hele taget ser anderledes ind i hele det her område, der hedder overførselsindkomster, beskæftigelsesområdet. Det skal vi gentænke. Vi ser det gerne, at vi tager udgangspunkt i højere grad i det enkelte individ, så at vi sikrer, at vi får folk ud af passiv forsørgelse og ind i job. Det bør Aarhusmålene også afspejle. Så synes vi jo, at noget af det initiativ, at der er på området, når vi så taler om rubrikken omkring beskæftigelse, at her kunne vi passende også have et langt større ambitionsniveau. Der bliver talt om 2000 mennesker ekstra i job. Jo, men det kan være udmærket, at det er det, at vi står nu og her og kan, men det kan ikke være en langsigtet ambition, når vi ved, hvordan udviklingen i øvrigt bliver i forhold til Aarhus. Hvis vi holder hænderne i lommen igen, så kunne det være en udmærket ambition. Hvis vi prøver at tilføre noget, og vi prøver at lytter til omverdenen, så kunne vi være mere ambitiøse her. Lad mig sige, at man kunne jo passende tage fat omkring DI s undersøgelse. Aarhus har igen brilleret. Vi er røget yderligere pladser tilbage for fjerde år i træk. Vi er røget tilbage på den liste over erhvervsvenlige kommuner. Kunne vi gøre det bedre? Kunne vi opstille mere ambitiøse mål, eksempelvis i forhold til vores sagsbehandling? Jamen, så var der en mulighed for, at vi også kunne skabe flere arbejdspladser. At en kommune som Aarhus kan falde fra nummer 39 til 67 her hen over de seneste fire år, ud af 96 kommuner, jamen det er simpelthen for ringe. Derfor må vi jo

5 som byråd, sammen med de her Aarhusmål, der er opstillet, påtage os opgaven og være med til at sikre, at vi gør det stærkere og bedre. I Venstre vil vi gerne diskutere investeringsmodeller for, hvordan vi sikrer, at vi gør det bedre og stærkere. Nu er det jo ikke for sjov og for at dunke borgmesteren i hovedet, at DI hver år laver en sådan undersøgelse. Det er jo for at lave nogle guidlines for, hvordan at vi som kommune kan gebærde os for at komme med og blive mere attraktiv. Jamen, det går jo godt i Aarhus, og der er også virksomheder, som kommer hertil. Ja. Hvis vi holder hænderne i lommen, så vil det også gå i en rimelig grad godt i Aarhus. Udfordringen er, når vi taler Aarhusmål, vi kigger fremad, og at vi skal se hinanden i det spejl, så kunne vi have en ambition om at gøre det stærkere og bedre, og det er blot det, at DI s undersøgelse peger på. DI har også peget på en række andre parametre, der kan gøre mulighederne for Aarhus stærkere. Nu får vi da en mulighed for at påvirke den situation, når vi skal tale budget i morgen, men vi synes også, at det er for nemt og for enkelt at have de målsætninger, der er opstillet i den her indstilling. Det kommer af sig selv, og det kan vi ikke være tjent med at have et ambitionsniveau på det, at der er lagt op til. Så igen, det skal være målbart, det skal være konkret, der skal være handlinger bagved. Nu får vi lejligheden til at drøfte det i udvalg, og der vil Venstre selvfølgelig også være med til, konstruktivt, at se på, hvordan kan vi løfte overlæggeren, men også have nogle virkemidler til, hvordan at vi kan gøre det bedst muligt. Tak for det. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Jeg vil også sige, at jeg synes også, det har været lige i starten, det var sådan lidt, man kunne være i tvivl om, man egentligt kunne få en Aarhus-fortælling og Aarhusmål, som egentligt kan samle. Det er nok heller ikke nemt, når vi skal snakke om, hvordan er det, at byen kommer til at bevæge sig fremad, og hvordan er det, at vi stadigvæk skal have nogle mål, som vi også har ejerskab for, og som er tværgående, og så alligevel have noget, der ligesom kan samle byrådet. Men jeg synes egentligt, at det her, den indstilling er jo sådan set en rigtig god fortælling om, at det her faktisk kan lykkes. Der er jo selvfølgelig mange ønsker. Jeg kunne også godt ønske mig nogle ting, hvor man egentligt også havde haft endnu mere fokus på, når vi snakker om pligter, også i forhold til de rettigheder og socialt udsatte grupper i samfundet. Den er jo selvfølgelig en del af det, der er her og derfor, når vi sådan ser på hele indstillingen, så synes jeg egentligt, at den har ramt godt i forhold til at ligesom samle byrådet omkring det arbejde, der er her. Aarhus er jo i vækst, og i hastig vækst, og Aarhus vokser, både befolkningstilvæksten er pænt store i Aarhus. Den vokser også som en by, kulturelt, og der bliver også bygget, selv i krisetider har Aarhus jo været den by, som har haft rigtig mange kraner rundt omkring, ikke mindst nede på havnen. Det er også en del af fortællingen om Aarhus. Aarhus som en kulturel, mangfoldig by. Aarhus, hvor vi tør stille krav til borgere, og hvor folk har pligter, men samtidig er det også en Aarhus, der skal tænke som en socialt bevidst by, hvor at der også tænkes på rettigheder, og hvor socialt udsatte også er en del af de mål, som vi skal arbejde for. Når jeg sådan kigger på de mål, der er skitseret her, så synes jeg egentligt, at de har ramt rigtig godt i forhold til, at det her er et arbejde, der skal være med til at samle mange år i fremtiden i forhold til byrådet, og hvor byrådet har ejerskabet af det. Jeg tænker, at det er jo også rigtig fint, at det der også bliver henvist til, at nu sender, vil borgmesterens afdeling sætte en undersøgelse, eller sende Magistratsafdelingerne, og inddrage

6 medborgerskabsudvalget, vil blive inddraget i forhold til en undersøgelses- og målemetode. Der er ingen tvivl om, at det også er meget vigtigt i det kommende arbejde, at vi får medborgerskabsudvalget med i høring i forhold til det videre arbejde. Så synes jeg også at noget af det, som vi kan følge op med, det er selvfølgelig også de her temadrøftelser, som også kommer til at være i Magistraten, hvor vi også kan tage fat i nogle af de her temaer, som nogle har efterlyst, hvor man kan gå ind endnu mere konkret og se på, jamen hvordan får vi så udmøntet nogle af de her overordnede mål for, hvordan vi gerne vil have Aarhus de kommende mange år. Godt. Nu er klokken blevet 18, og vi går til spisepause. Jeg skal lige bede gruppeformændene om at mødes inde i 281, tror jeg, det hedder, det store lokale der ligger lige her ude. Jeg regner med, at det kun tager 5 minutter, så vi nok også kan få noget varm mad efterfølgende. Vi holder pause indtil klokken 19. Godt. Velkommen tilbage fra spisepause. Vi er klar til at genoptage mødet. Vi er i gang med sagerne 5 og 6, som er henholdsvis Fortællingen om Aarhus og Aarhusmål og Forslag fra Henrik Vestergaard om én by, én strategi. Og den næste indtegnede på talerlisten er Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Værsgo. Hans Halvorsen (S): Ja tak. Det er egentligt en vigtig henstilling. Hvad er det for en fortælling, vi vil give omkring vores kommune, vores by, udviklingen af byen? Når det er sagt, så vil jeg også sige, at jeg synes faktisk, at det er positiv og også vigtige mål og dermed en god fortælling, som vi prøver at komme med omkring Aarhus, og hvad er det for mål, vi sætter for Aarhus i den her indstilling? Når man læser høringssvarene igennem, så synes jeg faktisk, at man får et indtryk af at de høringsparter, der har valgt at give svar, også vælger at bakke op omkring Aarhusmålene. Der kommer nogle gode indspark, også i høringssvarene, som delvist er indarbejdet i indstillingen. Jeg synes, at det er godt, at vi i den fremtidige proces forankrer den her proces i Magistraten, delvis i direktørgruppen og ( ). Nu kan jeg ikke huske, hvem af dem, hvilke af ordførerne der tidligere har nævnt det, men det kunne måske være en god proces også at inddrage, i hvert fald en gang årligt, udvalgene i den her proces. Nu skal vi jo drøfte det hele igennem, hele indstillingen igennem i udvalget. Det ser jeg frem til. Et af de spørgsmål, som jo også er blevet rejst her i Byrådssalen, det er blandt andet en af målene, mål 4, hvad er det at være selvforsørgende? Så er der rejst et spørgsmål om, kan vi ikke være mere ambitiøse end at skaffe 2000, eller sætte et mål op om at vi skal have 2000 mere beskæftigede i Aarhus? Jeg synes 2000, umiddelbart, fordi vi er jo altså ikke ude af krisen endnu, umiddelbart lyder som et højt mål. Håber også, at det er det mål, vi i hvert fald kan lande på, så vi har noget at styre efter. Det betyder jo ikke, at når vi når de 2000, og hvis vi når de 2000, så skal alt sættes i stå. Så skal vi jo selvfølgelig fortsat arbejde på at skaffe flere arbejdspladser, få flere ledige i beskæftigelse. Så, grundlæggende en god indstilling. Jeg ser frem til en god drøftelse i Økonomiudvalget omkring målene og de spørgsmål og indvendinger, der er rejst her i Byrådssalen. Jeg kan ikke lade være med at sige, omkring DI s undersøgelse. Nu ligger der jo sådan et sammenpresset erhvervsklimaundersøgelse her fra DI på byrådets bord i aften. Det er meget subjektivt, vil jeg gerne have lov til at sige. Meget subjektiv undersøgelse DI her sender ud og beder om svar på fra virksomhederne. Det er mærkværdigt, at man på spørgsmål omkring skat, i Ikast-Brande er tilfreds med skatten, den ligger næsten halvanden procent over skatten i Aarhus,

7 men virksomhederne i Aarhus er utilfredse med skatten. Det er mærkværdigt, at en af de største virksomheder herhjemme, BESTSELLER, er ved at etablere et nyt hovedsæde i Aarhus. Sådan kan man jo blive ved, når man i øvrigt, hvis man tolker DI s undersøgelse, næsten får indtrykket af, at erhvervsklimaet i Aarhus ligger helt nede under gulvbrædderne. Så det er jo en meget subjektiv undersøgelse, og vil egentligt bare sige, at det er fint nok med sådan nogle undersøgelser, nu skal vi passe på, at vi ikke overreagerer og lige pludselig får det indarbejdet i vores Aarhusmål. Jeg har stor respekt for arbejdsgiverne, også de arbejdsgivere i DI, men det skulle helst ikke være dem, der styrer vores Aarhusmål. Det skal være Aarhus Byråd. Så med det ser jeg frem til en god drøftelse i udvalget, og glæder mig til diskussionen. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Jette Jensen (EL): Jamen, det jeg vil tage fat i er det samme, som Socialdemokraternes ordførers lige har haft fat i. Nemlig den ting, at Venstre beder om udvidet taletid på det her punkt, som altså handler om Aarhus-fortællingen og Aarhusmål, for at fortælle hvilket skidt erhvervsklima, vi har i Aarhus. Og Venstre baserer hele sit indlæg på DI s erhvervsklimamåling Den Socialdemokratiske ordfører sagde, at undersøgelsen er subjektiv. Jeg vil sige, undersøgelsen er en gang føleri. Det bygger ikke på fakta. Det bygger på, hvad føler du lige nu? Det er selvfølgelig fint, at erhvervsledere i Aarhus kan svare vi følger lige nu, at skattetrykket i Aarhus er for højt, uanset at det så, som den Socialdemokratiske ordfører også sagde, i Ikast-Brande er højere, og bliver betegnet som godt. Jeg synes, at vi skal tage en drøftelse af de punkter, der er på byrådets dagsorden ud fra det, der er fakta, frem for det, der er føleri. Jeg er overbevist om at vi, hvis vi for et år siden havde spurgt de århusianske lærere, hvordan de oplevede Aarhus som arbejdsgiver, så havde svaret ikke været særlig positivt. Det er der nok nogle gode grunde til, men det er måske ikke det, man bygger en hel Aarhus-fortælling på. Så er det ordfører fra Det Konservative Folkeparti, Marc Perera ( ). Frafalder. Okay, godt. Der er ikke flere indtegnede. Jeg vil give ordet til Gert Bjerregaard, fordi han nu markerer. Værsgo. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Nu er det jo ligesom, at debatten retter sig hen mod den undersøgelse, at der kommer fra DI hvert år, der tager temperaturen på de forskellige kommuner. Og det gør det vel indirekte, fordi jeg brugte nogle af de tal, at DI er kommet med. Der bliver, fra et par ordførere nævnt, at mavefornemmelse og, jeg tror, det er subjektiv i forhold til, hvad er det i grunden, at den her undersøgelse er. Jamen, vi har jo set det før. Det er måske også derfor, at tingenes tilstand er gået i den retning, det er. Man anerkender simpelthen ikke den her undersøgelse, fordi den går Aarhus imod på en række parametre. Jeg skal huske at sige, der er i øvrigt en række parametre, man synes går rigtig godt i Aarhus. Samlet set, så får det ikke Aarhus til at rykke fremad på erhvervsvenligheden. Det får os for fjerde år i træk til at rykke tilbage. Nu står vi over for at skulle have sat nogle Aarhusmål, nogle pejlemærker for det fremadrettede. Så bruger Venstre nogle eksempler på, hvad er det så, vi kan gøre, for netop at styrke beskæftigelsen? Alle eksperter, jeg

8 tror selv flere af rådmændene i kommunen vil kunne nikke genkendende til, at placerer man begge hænder i for- eller baglomme, og lader dem blive der, så når vi 2000 i beskæftigelse per år. Og så kan vi jo være glade for det. Det er vi så ikke i Venstre. Vi er mere ambitiøse, og det tror jeg også, at byrådet er, når det kommer dertil. For en lille mere indsats, så tror vi faktisk på, at vi kan få endnu flere i beskæftigelse. Og det er blot det, at vi nu har bedt om, at vi får en drøftelse om i Økonomiudvalget. Ser på, hvad er det, vi kan gøre for at understøtte de 2000 arbejdspladser, plus, plus. Så undrer det mig i forhold til Jette Jensens indlæg, når at jeg så kigger på det høringssvar, og det er også til Hans Halvorsen, alle er overvejende positive. Så når jeg kigger ind i det at formanden for Sundhed og Omsorg-udvalget, Peter Hegner Bonfils, har sendt frem sammen med det øvrige udvalg, der bliver der jo netop holdt hånden under de ting, som vi kritiserer her i aften. Jeg vil ikke læse det op, for det kan jeg ikke nå at gøre på den taletid, jeg har, men det er blandt andet om at fastsætte mål for Aarhus Kommune. De skal være konkrete, operationelle, målbare. Det vil bidrage til at skabe et medejerskab i forhold til opfyldelse af målene. Jamen, det er da en fuldstændig klar hentydning til, at vi har en plan, vi skal vedtage i aften, som ikke er, hvad at byrådet kunne have en forventning om, at den skulle have. Derfor, så håber vi, at man vil tage det her seriøst og prøve at indarbejde noget af den kritik, som Venstre har peget på. Ja, så er det jo ikke os, der har opfundet det. Det er jo DI, at der kommer med en analyse, og så må vi jo vel gribe og gøre i det for at bevise, at det vi har haft en mistanke over i en række år, at det er nu også et faktum. Kommet til cirka 33. min