BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER"

Transkript

1 BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder. Det økonomiske resultat var lavere grundet en høj pris på det hollandske foder. Indholdet af kobber i hollandsk foder var højere end tilladt. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN, HENRIK THONING UDGIVET: 23. MARTS 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Afprøvningen viste, at hollandsk to-fasefodring, der repræsenterede hollandsk praksis for slagtesvineproduktion, medførte en statistisk sikker bedre tilvækst og foderudnyttelse. Kødprocenten var statistisk sikkert højere i gruppen med dansk enhedsfoder. Brug af hollandsk foder medførte en bedre produktionsværdi pr. stiplads pr. år sammenlignet med dansk enhedsfoder set over hele slagtesvineperioden ved samme foderpris. Resultatet skyldes især en stor positiv effekt i perioden kg. På grund af en høj pris på det hollandske foder var produktionsværdien lavere med hollandsk foder, når der blev beregnet med aktuelle priser. 1

2 Højt indhold af aminosyrer er muligvis en del af forklaringen på, at det hollandske foder gav bedst produktivitet. Den anden del af forklaringen er et ulovligt højt indhold af kobber i startfoderet på et niveau, der giver en betydelig vækstfremmende effekt. Det hollandske to-fasefoder var grundlæggende anderledes end dansk fasefodring. Såvel indholdet af energi som fordøjelige aminosyrer var betragteligt højere i slutfoderet end dansk norm og dermed dansk praksis for samme vægtgruppe. Afprøvningen, der blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, blev gennemført i to grupper. I grupperne indgik henholdsvis dansk enhedsfoder og hollandsk to-fasefoder. I afprøvningen indgik 58 gentagelser og 481 grise i hver af de to grupper. Det hollandske foder var indkøbt via en dansk svineproducent uden det producerende firmas vidende. Baggrund Foderudnyttelse er en vigtig økonomisk parameter. Med 80 kg tilvækst pr. slagtesvin betyder en forskel i foderudnyttelsen på 0,1 FEsv/kg tilvækst cirka 13 kr./slagtesvin ved en foderpris på 1,6 kr./fesv. Foderudnyttelsen hos slagtesvin er en beregnet størrelse, som beregnes ved målt foderoptagelse pr. gris divideret med tilvæksten pr. gris målt i kg. Tilvæksten pr. slagtesvin beregnes som levende afgangsvægt minus indsættelsesvægten. Levende afgangsvægt måles ikke, men beregnes ved at gange slagtevægten med en fastsat faktor og trække den fra indsættelsesvægten. Denne faktor kan være forskellig fra land til land og kan også ændres over tid. Alene ved at bruge faktor 1,31 i stedet for faktor 1,28 forbedres slagtesvins daglige tilvækst og FEsv/kg tilvækst med cirka 3,25 % - eller cirka 30 gram daglig tilvækst og næsten 0,1 FEsv/kg tilvækst. Uanset hvilken faktor der bruges ved omregning fra slagtevægt til levendevægt, vil det ikke ændre på grisens totalt målte foderforbrug eller beregnede antal foderdage, men når foderforbrug og daglig tilvækst skal sammenlignes er det vigtigt, at samme faktor bruges. I den danske E-kontrol anvendes faktoren 1,31. Tilbage i 90 erne brugtes faktor 1,38. De fleste lande i udlandet bruger faktor 1,27-1,28 [1]. I lang tid var holdningen i Danmark, at foderudnyttelsen i dansk svineproduktion var betydelig bedre end konkurrenternes. Dette har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet. Beregningen af værdien Foderudnyttelse er gjort sammenlignelig i Notat nr [1]. Dette notat benchmarker dansk svineproduktion med en lang række lande i Europa samt USA, Brasilien og Canada via Interpig. Denne sammenligning tyder på, at foderudnyttelsen i Holland er den bedste af de lande, der indgår i Interpig og en smule bedre end den danske. Den danske foderudnyttelse er ikke specielt meget bedre/ringere end de fleste andre lande, som man ønsker at sammenligne sig med. 2

3 Det skal bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med at estimere et lands gennemsnitlige fodereffektivitet, idet dette kræver, at de besætninger, der leverer tal til dette gennemsnit, er repræsentative for hele landets svineproduktion. Endvidere kræver det, at en systematisk og valid effektivitetskontrol finder sted i de besætninger, der leverer tallene. En anden udfordring ved at sammenligne landes fodereffektivitet er forskelle på områder som beregningsmodeller i effektivitetskontrollen, vægtintervaller og energivurdering. Denne anden udfordring forsøger man i Interpig-sammenligningerne at tage hensyn til ved at standardisere værdierne. Sammenligningerne i Interpig kan dog ikke sidestilles med afprøvninger, hvor foderblandinger sammenlignes. En del af en eventuel bedre hollandsk fodereffektivitet kan forklares ved systematiske forskelle på hollandsk og dansk slagtesvineproduktion. Det drejer sig især om en betydelig større produktion af hangrise og større udbredelse af pelleteret foder i Holland. I Holland anvendes enten to-fasefodring eller tre-fasefodring til slagtesvin, mens der i Danmark benyttes enhedsfoder i de fleste besætninger. Der er foretaget en undersøgelse af hollandsk slagtesvinefoder i to trin, hvoraf denne afprøvning var det sidste. I første trin blev der indsamlet prøver og produktkort på 20 forskellige foderblandinger til slagtesvin i hollandske besætninger. Blandingerne bestod af enten start-, mellem- eller slutblandinger i enten to-fase- eller tre-fasekoncepter. De 20 foderblandinger blev indsamlet af hollandske besætningsrådgivere, uden at rådgiverne, besætningsejerne eller firmaer, der havde produceret foderet, kendte baggrunden for indsamlingen. Prøverne blev analyseret for indhold af FEsv. Formålet med indsamlingen af de 20 slagtesvineblandinger var et få et billede af praksis med hensyn til energi- og aminosyreindhold i hollandsk slagtesvinefoder. Dels fordi en eventuel forskel i indholdet af næringsstoffer og/eller råvarer mellem dansk og hollandsk foderpraksis kan forklare i hvert fald en del af en eventuel forskel i produktivitet mellem landene som beskrevet i Interpig Dels fordi et kendskab til niveauet af næringsstoffer i hollandsk slagtesvinefoder er en nødvendighed for at sikre, at det hollandske foder, der skulle indgå i den efterfølgende afprøvning, var repræsentativt for hollandsk foder. Resultaterne fra indsamling og analyse af de 20 hollandske slagtesvineblandinger viste, at der gennemsnitligt blev fundet 4 FEsv mindre pr. 100 kg ved analyse - end hvad der var forventet ud fra det deklarerede indhold af hollandske foderenheder (EW). Energiindholdet fundet ved analyse var i gennemsnit af alle slutblandinger 107 FEsv/100 kg foder. Indholdet af standard fordøjelige aminosyrer pr. FEsv. - især lysin og methionin - var generelt højere end tilsvarende dansk norm i slutperioden vurderet ud fra det deklarerede indhold af aminosyrer. Indholdet af aminosyrer i de hollandske startblandinger var samlet set på niveau med dansk norm. 3

4 Resultaterne er nærmere beskrevet i et Notat der er under publicering. Formålet med denne afprøvning var at teste, om der er forskel på produktionsresultaterne, især fodereffektiviteten, hos danske slagtesvin, der fik dansk henholdsvis hollandsk foder. Materialer og metoder Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Grisene blev indsat i stier med 8-9 grise pr. sti ved en gennemsnitsvægt på 32,4 kg. og blev slagtet ved en gennemsnitlig levendevægt på 112 kg. Der indgik 481 grise i hver af de to grupper fordelt på i alt 58 gentagelser. Der blev i afprøvningen fodret med pelleteret tørfoder ad libitum i enkeltdyrsautomater. Der var én foderautomat pr. sti. Foderet blev udfodret via et computerstyret fodringsanlæg. Der indgik to grupper i afprøvningen (tabel 1). Tabel 1. Forsøgsdesign og gruppeinddeling Gruppe 1 2 Behandling Dansk enhedsfoder Hollandsk to-fasefoder (Kontrol) Vægtinterval Startfoder kg kg Slutfoder kg Firma - Gebr.s FUITE b.v. Foder Den danske slagtesvinefoderblanding, der indgik i afprøvningen, var en enhedsblanding, der fulgte næringsstofnormen for slagtesvin fra 30 til 105 kg [2]. Sammensætningen af det danske foder blev fastlagt af Videncenter for Svineproduktion. Foderet blev produceret hos Danish Agro og var tilsat farvede microgrits for at sikre, at den rigtige gruppe blev fodret med det rigtige foder. Det hollandske foder, der indgik i afprøvningen, blev indkøbt fra firmaet Gebr.s. FUITE b.v. via en dansk svineproducent, uden at firmaet havde kendskab til, at foderet skulle indgå i en afprøvning. Det hollandske firma Gebrs. FUITE b.v. foreslog et to-fasekoncept samt de specifikke standardblandinger, der skulle indgå i handlen, efter at den danske svineproducent havde spurgt om firmaets anbefaling til fodring af slagtesvinene i hans produktion. Endvidere rådgav firmaet om, at der skulle skiftes fra startfoder til slutfoder ved 40 kg. Ifølge aftale med Videncenter for Svineproduktion gav den indkøbende svineproducent over for det hollandske firma udtryk for at ville fortsætte med det hollandske foder permanent, hvis produktionsresultater og foderpris var tilfredsstillende. 4

5 Alt foder blev leveret løst. Grisene i gruppe 1 blev fodret med samme blanding i hele perioden, mens grisene i gruppe 2 blev fodret med to blandinger med foderskifte ved gennemsnitligt 50 kg set over alle 962 grise, der indgik i afprøvningen. Grisene, der indgik i afprøvningen, fik dermed Fase 1 foder, med højt indhold af næringsstoffer, længere end det vil finde sted ved normal praksis. Det danske enhedsfoder blev leveret over seks leveringer, det hollandske startfoder over to leveringer og det hollandske slutfoder over seks leveringer. I begge de tilfælde, hvor der blev leveret hollandsk startfoder, blev der samtidigt leveret slutfoder. For at kontrollere, at der ikke var sket forveksling mellem de to blandinger undervejs til forsøgsstationen, blev der ved ankomst til Grønhøj udtaget en prøve af hver fodertype til hurtig måling af proteinindhold ved hjælp af NIT i de to tilfælde, hvor der blev leveret både startfoder og slutfoder i samme levering. Da indholdet af råprotein var næsten ens i startfoder henholdsvis slutfoder, blev der som yderligere sikkerhed også gennemført en kemisk analyse for lysin, methionin og treonin hos Eurofins. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandling og dødelighed blev registreret i perioderne; indsættelse til mellemvejning, mellemvejning til slagtning samt indsættelse til slagtning. På denne baggrund blev tilvæksten og foderudnyttelsen i FEsv pr. kg tilvækst beregnet i de tre perioder. Kødprocenten blev registreret ved slagtning. Foderanalyser For hver af de tre foderblandinger, der indgik i forsøget, blev der i hele perioden ugentligt udtaget prøver fra flere foderautomater. De ugentlige prøver blev samlet i en samleprøve for hver foderblanding. I alt 17 prøver pr. gruppe blev neddelt i en spalteprøveneddeler efter TOS principperne (Theory of sampling). 15 af disse prøver blev analyseret for FEsv, calcium og fosfor, fem blev desuden analyseret for aminosyrer, zink og fytaseaktivitet. To prøver blev yderligere analyseret for tryptofan. Da der til dels blev brugt en helt ukendt foderleverandør i afprøvningen, blev der som en ekstra sikkerhed analyseret for tilsætningsstoffer med vækstfremmende effekt. De tre blandinger blev således analyseret for benzoesyre og kobber samt screenet for 57 typer antibiotika. Der blev foretaget to analyser af hver af de nævnte tilsætningsstoffer for hver af de tre blandinger. Sigteanalyser ved vådsigtning To af foderprøverne fra hver blanding blev vådsigtet for at kortlægge strukturen i de tre blandinger. Vådsigtningen foregik i et elektronisk sigteapparat (Retsch AS 200 Control Sieve Shaker). Ved vådsigtningen bliver det pelleterede foder opblødt i vand i cirka en time inden sigtning. Sigtningen blev foretaget under vandgennemstrømning i sigten. Fraktionerne blev derefter tørret i varmeskab ved 105 5

6 C i to døgn, inden de blev vejet. Efter vejning af de enkelte fraktioner blev den procentvise fordeling af partikelstørrelsen beregnet. Mavesundhed På 73 grise pr. behandlingsgruppe blev mavesækken udtaget på Danish Crowns slagteri i Herning og sendt til vurdering af maveforandringer ved Videncenter for Svineproduktions Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Forandringerne blev indekseret ud fra retningslinjer beskrevet i Appendiks 1. Produktionsværdi Indholdet af råvarer i de tre blandinger, der indgik i afprøvningen, fremgår af Appendiks 4. Den procentvise råvaresammensætning var ikke oplyst i de hollandske blandinger. De opnåede priser på foderet, der indgik i afprøvningen, fremgår af Appendiks 6. For at kunne foretage en reel sammenligning mellem de to foderkoncepter blev prisen på hollandsk henholdsvis dansk foder fratrukket transportudgiften. Da den opnåede pris på hollandsk foder i princippet kunne skyldes en unormal høj avance blev priserne på de tre blandinger efterfølgende estimeret ud fra verdensmarkedspriser på råvarer. Det store antal analyser gav kendskab til indholdet af næringsstoffer med ret stor nøjagtighed. Denne viden suppleret med produktkortets næringsstofgarantier samt rækkefølgen af råvarer gjorde det muligt at estimere råvaresammensætningen i de to hollandske blandinger med nødvendig sikkerhed. Den estimerede pris på det hollandske foder fremgår af tabel 4. Den estimerede råvaresammensætning fremgår af Appendiks 4. Ud fra de opnåede produktionsresultater: daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev der udregnet en produktionsværdi (PV pr. stiplads pr. år), som er baseret på et gennemsnit af de seneste 5-års priser for slagtesvin og foder. Produktionsværdien (PV) blev beregnet som: PV pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. I beregningen af PV blev følgende værdier anvendt: Prisen for en 30 kg`s gris: 367 kr. /stk. Kg regulering: 6,08kr. pr. kg (25-30kg)/ + 5,22 kr. pr. kg (30-40 kg) Notering, inkl. efterbetaling: 10,52 kr. pr. kg Slagtesvinefoder: 1,69 kr. pr. FEsv. Der indgik ens foderpris i begge grupper. Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris 6

7 Staldudnyttelse: 95 %. Efterfølgende blev aktuel produktionsværdi for dansk henholdsvis hollandsk slagtesvinefoder estimeret ved hjælp af de reelt opnåede priser ved indkøb af foderet. Statistik Foderudnyttelsen i den enkelte gruppe samt produktionsværdien var primære parametre i denne afprøvning. Sygdomsregistreringer og procent døde blev registreret, men indgik ikke i statistiske beregninger. Afprøvningen er designet som et randomiseret komplet blokforsøg, hvor afprøvningsenheden er sti. Data er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS. Effekten af dansk kontra hollandsk foder på foderudnyttelsen er testet for hver af vægtperioderne; 32 til 50, 50 til 112 samt 32 til 112 kg. Effekten af dansk kontra hollandsk foder på produktionsværdien er beregnet for den totale periode (32 til 112 kg). Hold indgik som tilfældig effekt og der er i alle analyser korrigeret for startvægt. Der blev ikke foretaget statistisk analyse af aktuel produktionsværdi. Foderets effekt på mavesundheden blev testet ved hjælp af en Chi 2 test. Resultater og diskussion Foderanalyser Indholdet af analyserede næringsstoffer i det danske kontrolfoder udfodret til gruppe 1 levede fint op til de deklarerede værdier (Appendiks 2). Samtidig levede foderets næringsstofindhold op til normen for næringsstoffer i perioden kg, som angivet i den medfølgende produktinformation. Dette fremgår af Appendiks 3. Energiindholdet i det hollandske startfoder (gruppe 2) var en smule højere end det danske foder til gruppe 1, mens indholdet af fordøjelige aminosyrer pr. foderenhed var betydeligt højere. Det hollandske slutfoder (gruppe 2) havde et energiindhold på niveau med det danske kontrolfoder. Indholdet af fordøjeligt lysin var højere end i dansk enhedsfoder, indholdet af methionin og tryptofan var på niveau, mens indholdet af treonin var lavere end i det danske kontrolfoder til gruppe 1 (Appendiks 2). Det er velkendt, at anbefalingen for treoninindholdet i forhold til lysinindholdet i slagtesvinefoder helt generelt er lavere i Holland [3]. 7

8 Sammenligning af de to hollandske blandinger med dansk norm for tilsvarende vægtinterval En sammenligning af de to hollandske foderblandinger med dansk norm for tilsvarende vægtinterval (30-45 kg henholdsvis kg) giver anledning til følgende bemærkninger: - det hollandske startfoder havde et højere indhold af fordøjeligt lysin, methionin og tryptofan end dansk norm fra kg, mens treoninindholdet var omtrent ens, se Appendiks 3. - hollandsk slutfoder havde et indhold af fordøjeligt lysin, der var 9,5 % højere end dansk norm for kg. Indholdet af tryptofan var 8 % højere, mens indholdet af methionin og treonin var på samme niveau som det danske foder. - indholdet af fordøjeligt fosfor/fesv i det hollandske foder var % lavere end i dansk norm for tilsvarende vægtgruppe. Det beskrevne indhold af næringsstoffer i de to hollandske blandinger, der indgik i afprøvningen, stemte fint overens med, hvad der er hollandsk praksis vurderet ud fra produktkort og de kemiske analyser af 20 hollandske slagtesvineblandinger. Dette beskrives mere fyldestgørende i Notat nr. 15xx (under udarbejdelse). Forskelle mellem dansk og hollandsk praksis ved brug af to-fasefodring Princippet for sammensætning af to-fasefodring ser ud til at være grundlæggende forskelligt i Danmark henholdsvis Holland. I Danmark vil protein og aminosyreindholdet pr. foderenhed samt energiindholdet i startfoderet være højere end dansk norm for enhedsfoder ved anvendelse af to-fasefodring. I slutfoderet vil både protein-, aminosyre- og energiindhold være lavere end det niveau, der er normalt i enhedsfoder. Grunden til det lavere niveau af protein og aminosyrer i slutfoderet er en kombination af, at grisenes behov er mindre, og at prisen på slutfoderet skal være lav for at det samlet set er rentabelt at anvende to-fasefodring. Ønsket om at sænke udledningen af kvælstof spiller ligeledes en rolle. Det er velkendt også ud fra danske afprøvninger, at det lavere niveau af protein og aminosyrer i slutfoderet koster en smule på tilvæksten og foderudnyttelsen i denne periode [4] og, at dette også kan trække det gennemsnitlige resultat for hele slagtesvineperioden ned [5]. Afprøvningerne viser imidlertid, at prisen for at opretholde et højt niveau af protein og aminosyrer i slutblandingen er for høj og vil give en lavere produktionsværdi end ved et lavere niveau af protein og aminosyrer. I Holland er der ligeledes et højere indhold af energi og aminosyrer i startblandingen end i typisk dansk enhedsfoder. Men i det hollandske princip er der også i slutfoderet et højt niveau af energi, protein og aminosyrer. Niveauet af aminosyrer i hollandsk slutfoder ligger på samme niveau eller sågar højere end niveauet i dansk enhedsfoder og det er især indholdet af lysin, der er højt. 8

9 Det skal bemærkes, at de fem analyseresultater, der ligger til grund for gennemsnittet på 10,8 gram lysin/kg i det hollandske startfoder, havde en begrænset spredning omkring dette gennemsnit. Dette bestyrker, at det målte niveau er retvisende for det faktiske indhold. Årsagen til det høje indhold af protein og aminosyrer i hollandsk slutfoder, og herunder specielt hvordan det er muligt at få dette koncept rentabelt på bundlinjen, er uvis. Indhold af tilsætningsstoffer Der blev ikke fundet spor af tilsætning af benzoesyre ligesom en screening for de 57 mest anvendte antibiotiske stoffer også var negativ i alle tre blandinger. Der blev foretaget to kobberanalyser af hver blanding. Resultatet var et overraskende højt indhold af kobber i det hollandske startfoder (tabel 2). For at be eller afkræfte det første resultat blev der sendt yderligere tre prøver af denne blanding til analyse for kobber. Tabel 2. Indhold af kobber i det afprøvede foder Dansk enhedsfoder Hollandsk startfoder Hollandsk Slutfoder Antal kobberanalyser Gennemsnitligt resultat, part pr. million Disse tre prøver viste ligeledes et indhold af kobber på et niveau, der i en lang række forsøg har vist en betydelig positiv effekt på tilvækst og fodereffektivitet [7],[8]. Det skal bemærkes, at kobberniveauet var betydeligt højere end de 25 ppm, der er tilladt i EU efter 12-ugers alderen. Før 12-ugers alderen er det tilladt at have et indhold på 170 ppm kobber i foderet til denne vægtgruppe [6]. Mavesundhed Der var ikke forskel på strukturen i de tre blandinger vurderet ud fra sigteprofilerne fra vådsigtningen. Sigteprofilerne fra de tre foderblandinger er vist i Appendiks 5. Andelen af maver med alvorlige maveforandringer var meget høj i begge grupper (tabel 3), men der var ikke forskel på mavesundheden imellem de to grupper (figur 1). Dette stemmer overens med, at sigteprofilen var ens i de tre blandinger. Resultatet betyder, at det ikke er forskel i formalingsgraden, der kan have haft indflydelse på grisenes produktionsresultater. Tabel 3. Andel af alvorlige maveforandringer i de to grupper Dansk Hollandsk p-værdi enhedsfoder to-fasefoder Antal maver undersøgt Procent maver med indeks ,5 92,7 0,64 9

10 Procent maver Gruppe 1, Dansk Gruppe 2, Hollandsk Maveindeks Figur 1. Procentvis fordeling af maver på maveindeks fra 0 til 10 Produktionsresultater I tabel 5 ses produktionsresultaterne og den beregnede produktionsværdi for hver af de tre foderblandinger. Det hollandske foder opnåede i perioden før mellemvejning en statistisk sikker større foderoptagelse, større tilvækst og bedre foderudnyttelse. I perioden efter mellemvejning til slagtning var der ikke sikker forskel mellem grupperne. Foderoptagelsen var ens for hele perioden fra 30 kg til slagtning, mens tilvækst og foderudnyttelse var statistisk sikker bedre i gruppen, der fik hollandsk foder. Gruppen, der fik dansk enhedsfoder, havde derimod en statistisk sikker højere kødprocent. De nævnte produktivitetsresultater førte samlet set til en statistisk sikker højere produktionsværdi ved brug af det hollandske to-fasefoder i perioden kg og beregnet med ens notering og foderpriser. At grisene, der indgik i afprøvningen, fik Fase 1 foder helt frem til 50 kg i stedet for de anbefalede 40 kg, vil begunstige det hollandske foder en smule i sammenligningen. Sundhed Der var i begge grupper et lavt niveau af behandlingsdage. Dødelighed var lav og lå på mellem 0,7-1,2 %. Tilladt merpris for hollandsk foder Den tilladte merpris på hollandsk foder ud fra de opnåede produktivitetsforbedringer er beregnet til følgende: - Hollandsk startfoder: pris på dansk foder + 20 kr./100 kg - Hollandsk slutfoder: samme pris som dansk foder. 10

11 De opnåede samt de efterfølgende estimerede priser på foderet, der indgik i afprøvningen, fremgår af tabel 4 Tabel 4. Realiserede samt estimerede priser på blandingerne der indgik i forsøget Realiseret pris / kr. 100 kg foder Heraf transportudgift / kr. 100 kg foder Estimeret værdi Realiseret pris fratrukket transportudgifter / kr. 100 kg. foder Estimeret værdi Råvareverdensmarkedspris ud fra oplysninger på produktkort samt kemiske analyser / 100 kg foder Estimeret værdi ** Dansk foder Hollandsk startfoder * Hollandsk slutfoder * Realiserede priser (totalpris) samt sammenlignelig hvor transportudgift er fratrukket * Kilde: DLG s udenlandske transportpartner firmaer ** Pris beregnet ud fra estimeret råvaresammensætning. Optimering foretaget af Danish Agro ved hjælp af standard dagspriser på råvarer Forudsætninger: Som realiseret i afprøvningen. Herunder: løst i tipvogn, returlast ved hver levering, udenlandsk chauffør, transport startes i Holland. Verdensmarkedspris på råvarer er anderledes end ved realiseret pris i første kolonne grundet en anden dato for beregning. Som det fremgår, er merprisen for det hollandske foder langt højere end den højere produktionsværdi for dette foder berettiger til. Dette gælder, både når der regnes med de realiserede foderpriser (aktuelle priser) og de efterfølgende estimerede priser. 11

12 Tabel 5. Produktionsresultater henholdsvis før og efter mellemvejning Dansk enhedsfoder Hollandsk to-fase foder Antal grise i forsøg Antal hold (gentagelser) Gennemsnitlig vægt ved indsættelse, kg 32,4 32,4 Gennemsnitlig vægt ved mellemvejning, kg 48,4 51,1 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 85,6 85,9 Statistisk signifikans Før mellemvejning Daglig foderoptagelse, FEsv 1,94 2,05 *** Daglig tilvækst, g/dag *** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,27 2,07 *** Efter mellemvejning Daglig foderoptagelse, FEsv 3,30 3,30 NS Daglig tilvækst, g/dag NS Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,97 2,96 NS Hele perioden Daglig foderoptagelse, FEsv 2,95 2,97 NS Daglig tilvækst, g/dag * Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,80 2,75 *** Foderforbrug FE i alt/gris 223,2 220,3 Kødprocent 59,3 58,9 ** Dødelighed, procent 0,7 1,2 Produktionsværdi, DB pr. stiplads pr. år, kr * Indeks * 1 : Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupper skal der være en forskel på 5,8 indekspoint for, at en forskel er statistisk sikker Årsager til højere produktivitet i hollandsk startfoder I tabel 6 er opgivet de forventede effekter på henholdsvis daglig tilvækst og foderudnyttelse ved en forskel på indhold af foderenheder, aminosyrer, fosfor og kobber, som det blev målt mellem det danske enhedsfoder og det hollandske startfoder, der blev udfodret i intervallet kg. Tabellen viser, at effekten på foderudnyttelse var som forventet, mens der var større effekt på daglig tilvækst end forventet, fordi foderoptagelsen blev forøget. Det er kendt, at effekten af kobber varierer meget efter staldmiljø og besætning, og det er sandsynligt, at effekten i denne forsøgsbesætning kan have været større end i forsøget refereret i tabel 5, fordi dette forsøg blev udført med restriktiv fodring. 12

13 Tabel 6. Forventet effekt på daglig tilvækst og fodereffektivitet i perioden kg ved den forskel i næringsstofindhold som blev målt i dansk enhedsfoder henholdsvis hollandsk startfoder Forventelig effekt, gram daglig tilvækst /gris /dag Forventelig effekt FEsv/kg tilvækst Kilde FEsv ,01 [9] Aminosyrer +33-0,06 Sloth, N.M.(2014) Meddelelse under publicering Ford. fosfor* 12 +0,03 [10] Kobber**, 120/240 ppm + 24/47 0,11/ 0,19 [8] Forventet, 145 ppm Cu 30 0,13 Sum af de ovenstående 61 0,26 Opnået effekt i forsøget 134 0,20 *Effekten af 0,2 gram mindre ford. fosfor er estimeret som 2/3 af effekten af 0,3 gram ford. fosfor i forsøget i meddelese nr. 812 ** Effekten på produktiviteten af en given mængde kobber er meget varierende afhængig af smittetryk og miljøbelastning i den givne besætning [7]. Det angivne niveau [8] er opnået ved restriktiv fodring på Statens Husdyrbrugsforsøg i 1982, hvorved kobbers effekt på foderoptagelsen blev elimineret Konklusion Det danske kontrolfoder levede fint op til normen for næringsstoffer som garanteret. Generelt var det hollandske foder kendetegnet ved et højere (startfoder) til betydeligt højere (slutfoder) indhold af standardiseret fordøjelig aminosyre pr. FEsv end dansk norm for tilsvarende vægtgruppe. Indholdet af fordøjeligt fosfor var derimod lavere i begge hollandske blandinger. Energiindholdet var mellem 106,3 107,6 FEsv i de tre blandinger. Sammenfattende er den største forskel på hollandsk to-fasefodring sammenlignet med dansk tofasefodring et generelt meget højt indhold af næringsstoffer i det hollandske slutfoder. Det gennemsnitlige kobberindhold i det hollandske startfoder ud fra fem analyser var 145 ppm, hvor det højst tilladte i EU er 25 ppm. Der var ikke forskel på partikkestørrelse eller andelen af maveforandringer mellem de to grupper. Der var en statistisk sikker bedre tilvækst og fodereffektivitet ved hollandsk startfoder sammenlignet med dansk enhedsfoder. Efter mellemvejning var der ingen forskel. For hele perioden var der en statistisk sikker bedre tilvækst og fodereffektivitet ved det hollandske foder på grund af effekten af startfoderet. Der var derimod en statistisk sikker højere kødprocent ved brug af dansk enhedsfoder. Forskellen på dødeligheden grupperne imellem var meget lav. 13

14 Ved ens foderpris var der en statistisk sikker bedre produktionsværdi ved at bruge det hollandske foder. Ved de i afprøvningen realiserede foderpriser var der derimod en lavere produktionsværdi ved hollandsk foder på grund af den høje pris på hollandsk foder. Med de foreliggende oplysninger var det muligt med acceptabel sikkerhed efterfølgende at estimere en råvarepris på de tre blandinger for at holde en eventuel forskel på avance ude af beregningen af faktisk produktionsværdi. Den estimerede merpris på det hollandske foder var langt større end det niveau, hvor produktionsværdien med hollandsk foder overstiger produktionsværdien med dansk foder. Den positive effekt på produktiviteten ved at anvende hollandsk startfoder anslås dels at skyldes et højere indhold af energi og aminosyrer end i dansk enhedsfoder. Samtidigt anslås det ikke-tilladte forhøjede kobberniveau at have en stor andel af den registrerede positive effekt. Referencer [1] Christiansen, M. G. (2011): Interpig 2009 Resultater og international konkurrenceevne. Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Tybirk, P.; Sloth, N.M.; Jørgensen, L. (2014): Normer for næringsstoffer, 19. udgave. Videncenter for Svineproduktion. [3] Pedersen, C., Livestock Feed Consultancy Ltd. (2014): Personlig meddelelse. [4] Madsen, A. et al (1993): Gradvis reduktion af aminosyrer til slagtesvin. Meddelelse 842. Statens Husdyrbrugsforsøg. [5] Nielsen, N.O. (1994): Multifasefodring af slagtesvin. Meddelelse 282. Landsudvalget for Svin. [6] Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer. [7] Hansen, V.; Sunesen, N.; Bresson, S. (1974): Kobbersulfat som fodertilskud til slagtesvin. Beretning 416. Statens Husdyrbrugsforsøg. [8] Madsen, A.; Mortensen, H.P.; Søgård, Aa. (1982): Beretning 529. Kobbersulfat til slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg. [9] Rasmussen, D.K. (2010): Energiindhold i foder til slagtesvin. Meddelelse 865. Videncenter for Svineproduktion. [10] Sloth, N.M; Tybirk, P. (2009): Fosforniveau i foderblandinger med højt indhold af plantefosfor til slagtesvin. Meddelelse 812. Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær, Jens Ove Hansen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //NJK// 14

15 Appendiks 1 Definition og beskrivelse af maveindeks Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse 0 Ingen synlig forhorning Ingen erosioner eller sår Ingen ardannelser Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i maven er hvid, blank, glat og smidig. 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden evt. med Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, blødning. hvis de er dybtgående 7 Ar: Ældre skader med delvis healing under Eller ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv Ardannelse med let fibrosering (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er sammen. 8 dybtgående Eller Ardannelse med tydelig fibrosering 9 Spiserørets diameter forsnævret, men Ar: Ældre skader med delvis healing under >½ cm ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv 10 Spiserørets diameter < ½ cm. (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 15

16 Appendiks 2 Deklareret samt analyseret næringsstofindhold i kontrol- og forsøgsfoderet Dansk enhedsfoder Hollandsk startfoder Hollandsk slutfoder Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Råprotein, % 15,4 15,8 16,8 16,2 16,8 16,1 Råfedt, % 3,3 3,7 4,6 5,1 4,4 4,8 Aske, % 5,1 4,4 5,7 5,0 5,1 4,5 Vand, % 14,0 12,4-11,3-11,2 EFOS, % - 86,9-85,7-85,1 EFOSi, % - 79,7-78,1-77,6 FEsv pr ,0 106,3-107,6-106,7 kg Calcium, g/kg 7,3 6,9 7,4 6,9 5,7 6,2 Fosfor, g/kg 5,0 4,7 4,8 5,0 4,5 4,3 Lysin, g/kg 9,3 9,5 11,1 10,8 9,8 9,9 Methionin, 2,8 2,8 3,8 3,5 3,1 2,9 g/kg Treonin, g/kg - 6,7-7,1-6,3 Fytase, FYT pr. kg

17 Appendiks 3 Beregnet fordøjeligt indhold af næringsstoffer i kontrol og forsøgsfoderet*. Desuden er dansk norm for såvel enhedsfoder som to-fasefodring angivet Dansk Dansk Hollandsk Dansk norm Hollandsk Dansk norm enhedsfoder enhedsnorm startfoder kg slutfoder kg kg Gruppe 1 Min. Gruppe 2 Min. Gruppe 2 Min. St.ford. 124, , ,1 115 råprotn/fesv St.ford. lysin/fesv 7,7 7,7 8,7 8,5 8,1 7,4 St.ford. meth/fesv 2,4 2,4 2,9 2,6 2,4 2,3 St. ford. 5,3 5,1 5,5 5,4 4,9 4,9 treonin/fesv St. ford. 1,6 1,54 1,8 1,70 1,6 1,48 tryptofan/fesv Fordøjeligt 2,5 2,5 2,3 2,6 2,1 2,4 fosfor/fesv Indholdet af FEsv, totalindhold af aminosyrer og fosfor er fremkommet ved kemisk analyse. * Ved beregning af fordøjelige mængder er anvendt protein-, fosfor og aminosyrefordøjeligheder fra det danske fodervurderingssystem, som findes i den fælles fodermiddeltabel på VSP`s hjemmeside, i DLBR SvineIT og i Agrosoft. Ud fra et estimeret kendskab til råvareindhold i hollandsk foder er der beregnet FK fra følgende blandingsscenarie: Blanding med sojaskrå og mellemniveau af solsikke- og rapsskrå (4,5 % sol + 4,0 % raps). For FK fosfor er der ved estimeringen af faktoren indregnet det aktuelle analyserede indhold af fytase i de tre forsøgsblandinger. 17

18 Appendiks 4 Deklareret indhold af de betydeligste råvarer. Dansk foder angivet i procent. Hollandsk foder angivet i faldende orden. Gruppe 1 Gruppe 2 Dansk enhedsfoder Hollandsk startfoder Hollandsk slutfoder kg kg kg Råvare Procent Råvare Råvare Hvede 51,8 Byg Byg Byg 20,9 Hvede Hvede Sojaskråfoder 9,2 Sojaskråfoder Majs Hvedeklid 5,0 Majs Sojaskråfoder Rapsskråfoder 5,0 Hvedeklid Rapsskråfoder Solsikkeskråfoder 3,0 Roepiller Palmekager PFAD/Palmeolie 1,0 Rapsskråfoder Hvedeklid Palmekager Planteolie Planteolie Solsikkeskråfoder Roemelasse Roemelasse Fiskeolie Roepiller 18

19 Appendiks 5 Sigteprofiler. Procentvis fordeling af partikelstørrelse i de tre foderblandinger. Der indgik to foderprøver fra hver af de tre foderblandinger. Gruppe Dansk enhedsfoder Andel i procent Hollandsk startfoder Andel i procent Hollandsk slutfoder Andel i procent < 1 mm 79,8 83,2 84,4 Mellem 1-2 mm 15,5 13,1 13,1 > 2 mm 4,7 3,7 2,5 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Velkommen til Foderseminar Syd

Velkommen til Foderseminar Syd Velkommen til Foderseminar Syd Betal kun for det, du har købt v/ Gdr. Chr. Markussen Heidi B. Bramsen Fosforanalyser Hvilken variation er der i kornets fosforindhold og hvilken betydning har det for svineproduktionen?

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1.

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1. Det danske fodervurderingssystem til svinefoder Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1. september 2006 Rapport nr. 30 Dato: Maj 2006 Forfattere: Per Tybirk Anders Bjerring

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69 Råvarekatalog Fiskeensilage... 2 Fiskemel... 3 Grønpiller... 6 Gærfløde... 9 Gærfløde, sprit... 11 Gærfløde, øl... 12 Havre, Afskallet, Nøgen... 13 Hestebønner... 16 Hvedegluten... 19 Hvedeglutenfoder...

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Professionel slagtesvineproduktion

Professionel slagtesvineproduktion Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light PRODUKTINFORMATION Marstall Faser-Light Ved kontinuerlig fodring med foder af høj glykemisk effekt ( som forbedrer blodsukkeret) og foder med stort indhold af stivelse og sukker, kan udsatte heste* belastes

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af: Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin,

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Go Care -- quality food for your best buddy

Go Care -- quality food for your best buddy Mums We simply love it -- quality food for your best buddy yummy QUALITY FOOD FOR YOUR BEST BUDDY GO CARE er helt enkelt lækkert og en favorit hos mange hunde og katte samt deres ejere. Alle produkter

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan

Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III Afrapportering fra kommissorium for fosforafgift Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Forord Denne afrapportering er en del af VMP

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 981 002 065 Ver. 2.53 30-04-2014 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Adgang og ændring af bruger kode... 5 2. Foder... 6 2.1 Indtastning af komponent data...

Læs mere

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere