BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER"

Transkript

1 BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder. Det økonomiske resultat var lavere grundet en høj pris på det hollandske foder. Indholdet af kobber i hollandsk foder var højere end tilladt. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN, HENRIK THONING UDGIVET: 23. MARTS 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Afprøvningen viste, at hollandsk to-fasefodring, der repræsenterede hollandsk praksis for slagtesvineproduktion, medførte en statistisk sikker bedre tilvækst og foderudnyttelse. Kødprocenten var statistisk sikkert højere i gruppen med dansk enhedsfoder. Brug af hollandsk foder medførte en bedre produktionsværdi pr. stiplads pr. år sammenlignet med dansk enhedsfoder set over hele slagtesvineperioden ved samme foderpris. Resultatet skyldes især en stor positiv effekt i perioden kg. På grund af en høj pris på det hollandske foder var produktionsværdien lavere med hollandsk foder, når der blev beregnet med aktuelle priser. 1

2 Højt indhold af aminosyrer er muligvis en del af forklaringen på, at det hollandske foder gav bedst produktivitet. Den anden del af forklaringen er et ulovligt højt indhold af kobber i startfoderet på et niveau, der giver en betydelig vækstfremmende effekt. Det hollandske to-fasefoder var grundlæggende anderledes end dansk fasefodring. Såvel indholdet af energi som fordøjelige aminosyrer var betragteligt højere i slutfoderet end dansk norm og dermed dansk praksis for samme vægtgruppe. Afprøvningen, der blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, blev gennemført i to grupper. I grupperne indgik henholdsvis dansk enhedsfoder og hollandsk to-fasefoder. I afprøvningen indgik 58 gentagelser og 481 grise i hver af de to grupper. Det hollandske foder var indkøbt via en dansk svineproducent uden det producerende firmas vidende. Baggrund Foderudnyttelse er en vigtig økonomisk parameter. Med 80 kg tilvækst pr. slagtesvin betyder en forskel i foderudnyttelsen på 0,1 FEsv/kg tilvækst cirka 13 kr./slagtesvin ved en foderpris på 1,6 kr./fesv. Foderudnyttelsen hos slagtesvin er en beregnet størrelse, som beregnes ved målt foderoptagelse pr. gris divideret med tilvæksten pr. gris målt i kg. Tilvæksten pr. slagtesvin beregnes som levende afgangsvægt minus indsættelsesvægten. Levende afgangsvægt måles ikke, men beregnes ved at gange slagtevægten med en fastsat faktor og trække den fra indsættelsesvægten. Denne faktor kan være forskellig fra land til land og kan også ændres over tid. Alene ved at bruge faktor 1,31 i stedet for faktor 1,28 forbedres slagtesvins daglige tilvækst og FEsv/kg tilvækst med cirka 3,25 % - eller cirka 30 gram daglig tilvækst og næsten 0,1 FEsv/kg tilvækst. Uanset hvilken faktor der bruges ved omregning fra slagtevægt til levendevægt, vil det ikke ændre på grisens totalt målte foderforbrug eller beregnede antal foderdage, men når foderforbrug og daglig tilvækst skal sammenlignes er det vigtigt, at samme faktor bruges. I den danske E-kontrol anvendes faktoren 1,31. Tilbage i 90 erne brugtes faktor 1,38. De fleste lande i udlandet bruger faktor 1,27-1,28 [1]. I lang tid var holdningen i Danmark, at foderudnyttelsen i dansk svineproduktion var betydelig bedre end konkurrenternes. Dette har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet. Beregningen af værdien Foderudnyttelse er gjort sammenlignelig i Notat nr [1]. Dette notat benchmarker dansk svineproduktion med en lang række lande i Europa samt USA, Brasilien og Canada via Interpig. Denne sammenligning tyder på, at foderudnyttelsen i Holland er den bedste af de lande, der indgår i Interpig og en smule bedre end den danske. Den danske foderudnyttelse er ikke specielt meget bedre/ringere end de fleste andre lande, som man ønsker at sammenligne sig med. 2

3 Det skal bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med at estimere et lands gennemsnitlige fodereffektivitet, idet dette kræver, at de besætninger, der leverer tal til dette gennemsnit, er repræsentative for hele landets svineproduktion. Endvidere kræver det, at en systematisk og valid effektivitetskontrol finder sted i de besætninger, der leverer tallene. En anden udfordring ved at sammenligne landes fodereffektivitet er forskelle på områder som beregningsmodeller i effektivitetskontrollen, vægtintervaller og energivurdering. Denne anden udfordring forsøger man i Interpig-sammenligningerne at tage hensyn til ved at standardisere værdierne. Sammenligningerne i Interpig kan dog ikke sidestilles med afprøvninger, hvor foderblandinger sammenlignes. En del af en eventuel bedre hollandsk fodereffektivitet kan forklares ved systematiske forskelle på hollandsk og dansk slagtesvineproduktion. Det drejer sig især om en betydelig større produktion af hangrise og større udbredelse af pelleteret foder i Holland. I Holland anvendes enten to-fasefodring eller tre-fasefodring til slagtesvin, mens der i Danmark benyttes enhedsfoder i de fleste besætninger. Der er foretaget en undersøgelse af hollandsk slagtesvinefoder i to trin, hvoraf denne afprøvning var det sidste. I første trin blev der indsamlet prøver og produktkort på 20 forskellige foderblandinger til slagtesvin i hollandske besætninger. Blandingerne bestod af enten start-, mellem- eller slutblandinger i enten to-fase- eller tre-fasekoncepter. De 20 foderblandinger blev indsamlet af hollandske besætningsrådgivere, uden at rådgiverne, besætningsejerne eller firmaer, der havde produceret foderet, kendte baggrunden for indsamlingen. Prøverne blev analyseret for indhold af FEsv. Formålet med indsamlingen af de 20 slagtesvineblandinger var et få et billede af praksis med hensyn til energi- og aminosyreindhold i hollandsk slagtesvinefoder. Dels fordi en eventuel forskel i indholdet af næringsstoffer og/eller råvarer mellem dansk og hollandsk foderpraksis kan forklare i hvert fald en del af en eventuel forskel i produktivitet mellem landene som beskrevet i Interpig Dels fordi et kendskab til niveauet af næringsstoffer i hollandsk slagtesvinefoder er en nødvendighed for at sikre, at det hollandske foder, der skulle indgå i den efterfølgende afprøvning, var repræsentativt for hollandsk foder. Resultaterne fra indsamling og analyse af de 20 hollandske slagtesvineblandinger viste, at der gennemsnitligt blev fundet 4 FEsv mindre pr. 100 kg ved analyse - end hvad der var forventet ud fra det deklarerede indhold af hollandske foderenheder (EW). Energiindholdet fundet ved analyse var i gennemsnit af alle slutblandinger 107 FEsv/100 kg foder. Indholdet af standard fordøjelige aminosyrer pr. FEsv. - især lysin og methionin - var generelt højere end tilsvarende dansk norm i slutperioden vurderet ud fra det deklarerede indhold af aminosyrer. Indholdet af aminosyrer i de hollandske startblandinger var samlet set på niveau med dansk norm. 3

4 Resultaterne er nærmere beskrevet i et Notat der er under publicering. Formålet med denne afprøvning var at teste, om der er forskel på produktionsresultaterne, især fodereffektiviteten, hos danske slagtesvin, der fik dansk henholdsvis hollandsk foder. Materialer og metoder Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Grisene blev indsat i stier med 8-9 grise pr. sti ved en gennemsnitsvægt på 32,4 kg. og blev slagtet ved en gennemsnitlig levendevægt på 112 kg. Der indgik 481 grise i hver af de to grupper fordelt på i alt 58 gentagelser. Der blev i afprøvningen fodret med pelleteret tørfoder ad libitum i enkeltdyrsautomater. Der var én foderautomat pr. sti. Foderet blev udfodret via et computerstyret fodringsanlæg. Der indgik to grupper i afprøvningen (tabel 1). Tabel 1. Forsøgsdesign og gruppeinddeling Gruppe 1 2 Behandling Dansk enhedsfoder Hollandsk to-fasefoder (Kontrol) Vægtinterval Startfoder kg kg Slutfoder kg Firma - Gebr.s FUITE b.v. Foder Den danske slagtesvinefoderblanding, der indgik i afprøvningen, var en enhedsblanding, der fulgte næringsstofnormen for slagtesvin fra 30 til 105 kg [2]. Sammensætningen af det danske foder blev fastlagt af Videncenter for Svineproduktion. Foderet blev produceret hos Danish Agro og var tilsat farvede microgrits for at sikre, at den rigtige gruppe blev fodret med det rigtige foder. Det hollandske foder, der indgik i afprøvningen, blev indkøbt fra firmaet Gebr.s. FUITE b.v. via en dansk svineproducent, uden at firmaet havde kendskab til, at foderet skulle indgå i en afprøvning. Det hollandske firma Gebrs. FUITE b.v. foreslog et to-fasekoncept samt de specifikke standardblandinger, der skulle indgå i handlen, efter at den danske svineproducent havde spurgt om firmaets anbefaling til fodring af slagtesvinene i hans produktion. Endvidere rådgav firmaet om, at der skulle skiftes fra startfoder til slutfoder ved 40 kg. Ifølge aftale med Videncenter for Svineproduktion gav den indkøbende svineproducent over for det hollandske firma udtryk for at ville fortsætte med det hollandske foder permanent, hvis produktionsresultater og foderpris var tilfredsstillende. 4

5 Alt foder blev leveret løst. Grisene i gruppe 1 blev fodret med samme blanding i hele perioden, mens grisene i gruppe 2 blev fodret med to blandinger med foderskifte ved gennemsnitligt 50 kg set over alle 962 grise, der indgik i afprøvningen. Grisene, der indgik i afprøvningen, fik dermed Fase 1 foder, med højt indhold af næringsstoffer, længere end det vil finde sted ved normal praksis. Det danske enhedsfoder blev leveret over seks leveringer, det hollandske startfoder over to leveringer og det hollandske slutfoder over seks leveringer. I begge de tilfælde, hvor der blev leveret hollandsk startfoder, blev der samtidigt leveret slutfoder. For at kontrollere, at der ikke var sket forveksling mellem de to blandinger undervejs til forsøgsstationen, blev der ved ankomst til Grønhøj udtaget en prøve af hver fodertype til hurtig måling af proteinindhold ved hjælp af NIT i de to tilfælde, hvor der blev leveret både startfoder og slutfoder i samme levering. Da indholdet af råprotein var næsten ens i startfoder henholdsvis slutfoder, blev der som yderligere sikkerhed også gennemført en kemisk analyse for lysin, methionin og treonin hos Eurofins. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandling og dødelighed blev registreret i perioderne; indsættelse til mellemvejning, mellemvejning til slagtning samt indsættelse til slagtning. På denne baggrund blev tilvæksten og foderudnyttelsen i FEsv pr. kg tilvækst beregnet i de tre perioder. Kødprocenten blev registreret ved slagtning. Foderanalyser For hver af de tre foderblandinger, der indgik i forsøget, blev der i hele perioden ugentligt udtaget prøver fra flere foderautomater. De ugentlige prøver blev samlet i en samleprøve for hver foderblanding. I alt 17 prøver pr. gruppe blev neddelt i en spalteprøveneddeler efter TOS principperne (Theory of sampling). 15 af disse prøver blev analyseret for FEsv, calcium og fosfor, fem blev desuden analyseret for aminosyrer, zink og fytaseaktivitet. To prøver blev yderligere analyseret for tryptofan. Da der til dels blev brugt en helt ukendt foderleverandør i afprøvningen, blev der som en ekstra sikkerhed analyseret for tilsætningsstoffer med vækstfremmende effekt. De tre blandinger blev således analyseret for benzoesyre og kobber samt screenet for 57 typer antibiotika. Der blev foretaget to analyser af hver af de nævnte tilsætningsstoffer for hver af de tre blandinger. Sigteanalyser ved vådsigtning To af foderprøverne fra hver blanding blev vådsigtet for at kortlægge strukturen i de tre blandinger. Vådsigtningen foregik i et elektronisk sigteapparat (Retsch AS 200 Control Sieve Shaker). Ved vådsigtningen bliver det pelleterede foder opblødt i vand i cirka en time inden sigtning. Sigtningen blev foretaget under vandgennemstrømning i sigten. Fraktionerne blev derefter tørret i varmeskab ved 105 5

6 C i to døgn, inden de blev vejet. Efter vejning af de enkelte fraktioner blev den procentvise fordeling af partikelstørrelsen beregnet. Mavesundhed På 73 grise pr. behandlingsgruppe blev mavesækken udtaget på Danish Crowns slagteri i Herning og sendt til vurdering af maveforandringer ved Videncenter for Svineproduktions Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Forandringerne blev indekseret ud fra retningslinjer beskrevet i Appendiks 1. Produktionsværdi Indholdet af råvarer i de tre blandinger, der indgik i afprøvningen, fremgår af Appendiks 4. Den procentvise råvaresammensætning var ikke oplyst i de hollandske blandinger. De opnåede priser på foderet, der indgik i afprøvningen, fremgår af Appendiks 6. For at kunne foretage en reel sammenligning mellem de to foderkoncepter blev prisen på hollandsk henholdsvis dansk foder fratrukket transportudgiften. Da den opnåede pris på hollandsk foder i princippet kunne skyldes en unormal høj avance blev priserne på de tre blandinger efterfølgende estimeret ud fra verdensmarkedspriser på råvarer. Det store antal analyser gav kendskab til indholdet af næringsstoffer med ret stor nøjagtighed. Denne viden suppleret med produktkortets næringsstofgarantier samt rækkefølgen af råvarer gjorde det muligt at estimere råvaresammensætningen i de to hollandske blandinger med nødvendig sikkerhed. Den estimerede pris på det hollandske foder fremgår af tabel 4. Den estimerede råvaresammensætning fremgår af Appendiks 4. Ud fra de opnåede produktionsresultater: daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev der udregnet en produktionsværdi (PV pr. stiplads pr. år), som er baseret på et gennemsnit af de seneste 5-års priser for slagtesvin og foder. Produktionsværdien (PV) blev beregnet som: PV pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. I beregningen af PV blev følgende værdier anvendt: Prisen for en 30 kg`s gris: 367 kr. /stk. Kg regulering: 6,08kr. pr. kg (25-30kg)/ + 5,22 kr. pr. kg (30-40 kg) Notering, inkl. efterbetaling: 10,52 kr. pr. kg Slagtesvinefoder: 1,69 kr. pr. FEsv. Der indgik ens foderpris i begge grupper. Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris 6

7 Staldudnyttelse: 95 %. Efterfølgende blev aktuel produktionsværdi for dansk henholdsvis hollandsk slagtesvinefoder estimeret ved hjælp af de reelt opnåede priser ved indkøb af foderet. Statistik Foderudnyttelsen i den enkelte gruppe samt produktionsværdien var primære parametre i denne afprøvning. Sygdomsregistreringer og procent døde blev registreret, men indgik ikke i statistiske beregninger. Afprøvningen er designet som et randomiseret komplet blokforsøg, hvor afprøvningsenheden er sti. Data er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS. Effekten af dansk kontra hollandsk foder på foderudnyttelsen er testet for hver af vægtperioderne; 32 til 50, 50 til 112 samt 32 til 112 kg. Effekten af dansk kontra hollandsk foder på produktionsværdien er beregnet for den totale periode (32 til 112 kg). Hold indgik som tilfældig effekt og der er i alle analyser korrigeret for startvægt. Der blev ikke foretaget statistisk analyse af aktuel produktionsværdi. Foderets effekt på mavesundheden blev testet ved hjælp af en Chi 2 test. Resultater og diskussion Foderanalyser Indholdet af analyserede næringsstoffer i det danske kontrolfoder udfodret til gruppe 1 levede fint op til de deklarerede værdier (Appendiks 2). Samtidig levede foderets næringsstofindhold op til normen for næringsstoffer i perioden kg, som angivet i den medfølgende produktinformation. Dette fremgår af Appendiks 3. Energiindholdet i det hollandske startfoder (gruppe 2) var en smule højere end det danske foder til gruppe 1, mens indholdet af fordøjelige aminosyrer pr. foderenhed var betydeligt højere. Det hollandske slutfoder (gruppe 2) havde et energiindhold på niveau med det danske kontrolfoder. Indholdet af fordøjeligt lysin var højere end i dansk enhedsfoder, indholdet af methionin og tryptofan var på niveau, mens indholdet af treonin var lavere end i det danske kontrolfoder til gruppe 1 (Appendiks 2). Det er velkendt, at anbefalingen for treoninindholdet i forhold til lysinindholdet i slagtesvinefoder helt generelt er lavere i Holland [3]. 7

8 Sammenligning af de to hollandske blandinger med dansk norm for tilsvarende vægtinterval En sammenligning af de to hollandske foderblandinger med dansk norm for tilsvarende vægtinterval (30-45 kg henholdsvis kg) giver anledning til følgende bemærkninger: - det hollandske startfoder havde et højere indhold af fordøjeligt lysin, methionin og tryptofan end dansk norm fra kg, mens treoninindholdet var omtrent ens, se Appendiks 3. - hollandsk slutfoder havde et indhold af fordøjeligt lysin, der var 9,5 % højere end dansk norm for kg. Indholdet af tryptofan var 8 % højere, mens indholdet af methionin og treonin var på samme niveau som det danske foder. - indholdet af fordøjeligt fosfor/fesv i det hollandske foder var % lavere end i dansk norm for tilsvarende vægtgruppe. Det beskrevne indhold af næringsstoffer i de to hollandske blandinger, der indgik i afprøvningen, stemte fint overens med, hvad der er hollandsk praksis vurderet ud fra produktkort og de kemiske analyser af 20 hollandske slagtesvineblandinger. Dette beskrives mere fyldestgørende i Notat nr. 15xx (under udarbejdelse). Forskelle mellem dansk og hollandsk praksis ved brug af to-fasefodring Princippet for sammensætning af to-fasefodring ser ud til at være grundlæggende forskelligt i Danmark henholdsvis Holland. I Danmark vil protein og aminosyreindholdet pr. foderenhed samt energiindholdet i startfoderet være højere end dansk norm for enhedsfoder ved anvendelse af to-fasefodring. I slutfoderet vil både protein-, aminosyre- og energiindhold være lavere end det niveau, der er normalt i enhedsfoder. Grunden til det lavere niveau af protein og aminosyrer i slutfoderet er en kombination af, at grisenes behov er mindre, og at prisen på slutfoderet skal være lav for at det samlet set er rentabelt at anvende to-fasefodring. Ønsket om at sænke udledningen af kvælstof spiller ligeledes en rolle. Det er velkendt også ud fra danske afprøvninger, at det lavere niveau af protein og aminosyrer i slutfoderet koster en smule på tilvæksten og foderudnyttelsen i denne periode [4] og, at dette også kan trække det gennemsnitlige resultat for hele slagtesvineperioden ned [5]. Afprøvningerne viser imidlertid, at prisen for at opretholde et højt niveau af protein og aminosyrer i slutblandingen er for høj og vil give en lavere produktionsværdi end ved et lavere niveau af protein og aminosyrer. I Holland er der ligeledes et højere indhold af energi og aminosyrer i startblandingen end i typisk dansk enhedsfoder. Men i det hollandske princip er der også i slutfoderet et højt niveau af energi, protein og aminosyrer. Niveauet af aminosyrer i hollandsk slutfoder ligger på samme niveau eller sågar højere end niveauet i dansk enhedsfoder og det er især indholdet af lysin, der er højt. 8

9 Det skal bemærkes, at de fem analyseresultater, der ligger til grund for gennemsnittet på 10,8 gram lysin/kg i det hollandske startfoder, havde en begrænset spredning omkring dette gennemsnit. Dette bestyrker, at det målte niveau er retvisende for det faktiske indhold. Årsagen til det høje indhold af protein og aminosyrer i hollandsk slutfoder, og herunder specielt hvordan det er muligt at få dette koncept rentabelt på bundlinjen, er uvis. Indhold af tilsætningsstoffer Der blev ikke fundet spor af tilsætning af benzoesyre ligesom en screening for de 57 mest anvendte antibiotiske stoffer også var negativ i alle tre blandinger. Der blev foretaget to kobberanalyser af hver blanding. Resultatet var et overraskende højt indhold af kobber i det hollandske startfoder (tabel 2). For at be eller afkræfte det første resultat blev der sendt yderligere tre prøver af denne blanding til analyse for kobber. Tabel 2. Indhold af kobber i det afprøvede foder Dansk enhedsfoder Hollandsk startfoder Hollandsk Slutfoder Antal kobberanalyser Gennemsnitligt resultat, part pr. million Disse tre prøver viste ligeledes et indhold af kobber på et niveau, der i en lang række forsøg har vist en betydelig positiv effekt på tilvækst og fodereffektivitet [7],[8]. Det skal bemærkes, at kobberniveauet var betydeligt højere end de 25 ppm, der er tilladt i EU efter 12-ugers alderen. Før 12-ugers alderen er det tilladt at have et indhold på 170 ppm kobber i foderet til denne vægtgruppe [6]. Mavesundhed Der var ikke forskel på strukturen i de tre blandinger vurderet ud fra sigteprofilerne fra vådsigtningen. Sigteprofilerne fra de tre foderblandinger er vist i Appendiks 5. Andelen af maver med alvorlige maveforandringer var meget høj i begge grupper (tabel 3), men der var ikke forskel på mavesundheden imellem de to grupper (figur 1). Dette stemmer overens med, at sigteprofilen var ens i de tre blandinger. Resultatet betyder, at det ikke er forskel i formalingsgraden, der kan have haft indflydelse på grisenes produktionsresultater. Tabel 3. Andel af alvorlige maveforandringer i de to grupper Dansk Hollandsk p-værdi enhedsfoder to-fasefoder Antal maver undersøgt Procent maver med indeks ,5 92,7 0,64 9

10 Procent maver Gruppe 1, Dansk Gruppe 2, Hollandsk Maveindeks Figur 1. Procentvis fordeling af maver på maveindeks fra 0 til 10 Produktionsresultater I tabel 5 ses produktionsresultaterne og den beregnede produktionsværdi for hver af de tre foderblandinger. Det hollandske foder opnåede i perioden før mellemvejning en statistisk sikker større foderoptagelse, større tilvækst og bedre foderudnyttelse. I perioden efter mellemvejning til slagtning var der ikke sikker forskel mellem grupperne. Foderoptagelsen var ens for hele perioden fra 30 kg til slagtning, mens tilvækst og foderudnyttelse var statistisk sikker bedre i gruppen, der fik hollandsk foder. Gruppen, der fik dansk enhedsfoder, havde derimod en statistisk sikker højere kødprocent. De nævnte produktivitetsresultater førte samlet set til en statistisk sikker højere produktionsværdi ved brug af det hollandske to-fasefoder i perioden kg og beregnet med ens notering og foderpriser. At grisene, der indgik i afprøvningen, fik Fase 1 foder helt frem til 50 kg i stedet for de anbefalede 40 kg, vil begunstige det hollandske foder en smule i sammenligningen. Sundhed Der var i begge grupper et lavt niveau af behandlingsdage. Dødelighed var lav og lå på mellem 0,7-1,2 %. Tilladt merpris for hollandsk foder Den tilladte merpris på hollandsk foder ud fra de opnåede produktivitetsforbedringer er beregnet til følgende: - Hollandsk startfoder: pris på dansk foder + 20 kr./100 kg - Hollandsk slutfoder: samme pris som dansk foder. 10

11 De opnåede samt de efterfølgende estimerede priser på foderet, der indgik i afprøvningen, fremgår af tabel 4 Tabel 4. Realiserede samt estimerede priser på blandingerne der indgik i forsøget Realiseret pris / kr. 100 kg foder Heraf transportudgift / kr. 100 kg foder Estimeret værdi Realiseret pris fratrukket transportudgifter / kr. 100 kg. foder Estimeret værdi Råvareverdensmarkedspris ud fra oplysninger på produktkort samt kemiske analyser / 100 kg foder Estimeret værdi ** Dansk foder Hollandsk startfoder * Hollandsk slutfoder * Realiserede priser (totalpris) samt sammenlignelig hvor transportudgift er fratrukket * Kilde: DLG s udenlandske transportpartner firmaer ** Pris beregnet ud fra estimeret råvaresammensætning. Optimering foretaget af Danish Agro ved hjælp af standard dagspriser på råvarer Forudsætninger: Som realiseret i afprøvningen. Herunder: løst i tipvogn, returlast ved hver levering, udenlandsk chauffør, transport startes i Holland. Verdensmarkedspris på råvarer er anderledes end ved realiseret pris i første kolonne grundet en anden dato for beregning. Som det fremgår, er merprisen for det hollandske foder langt højere end den højere produktionsværdi for dette foder berettiger til. Dette gælder, både når der regnes med de realiserede foderpriser (aktuelle priser) og de efterfølgende estimerede priser. 11

12 Tabel 5. Produktionsresultater henholdsvis før og efter mellemvejning Dansk enhedsfoder Hollandsk to-fase foder Antal grise i forsøg Antal hold (gentagelser) Gennemsnitlig vægt ved indsættelse, kg 32,4 32,4 Gennemsnitlig vægt ved mellemvejning, kg 48,4 51,1 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 85,6 85,9 Statistisk signifikans Før mellemvejning Daglig foderoptagelse, FEsv 1,94 2,05 *** Daglig tilvækst, g/dag *** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,27 2,07 *** Efter mellemvejning Daglig foderoptagelse, FEsv 3,30 3,30 NS Daglig tilvækst, g/dag NS Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,97 2,96 NS Hele perioden Daglig foderoptagelse, FEsv 2,95 2,97 NS Daglig tilvækst, g/dag * Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,80 2,75 *** Foderforbrug FE i alt/gris 223,2 220,3 Kødprocent 59,3 58,9 ** Dødelighed, procent 0,7 1,2 Produktionsværdi, DB pr. stiplads pr. år, kr * Indeks * 1 : Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupper skal der være en forskel på 5,8 indekspoint for, at en forskel er statistisk sikker Årsager til højere produktivitet i hollandsk startfoder I tabel 6 er opgivet de forventede effekter på henholdsvis daglig tilvækst og foderudnyttelse ved en forskel på indhold af foderenheder, aminosyrer, fosfor og kobber, som det blev målt mellem det danske enhedsfoder og det hollandske startfoder, der blev udfodret i intervallet kg. Tabellen viser, at effekten på foderudnyttelse var som forventet, mens der var større effekt på daglig tilvækst end forventet, fordi foderoptagelsen blev forøget. Det er kendt, at effekten af kobber varierer meget efter staldmiljø og besætning, og det er sandsynligt, at effekten i denne forsøgsbesætning kan have været større end i forsøget refereret i tabel 5, fordi dette forsøg blev udført med restriktiv fodring. 12

13 Tabel 6. Forventet effekt på daglig tilvækst og fodereffektivitet i perioden kg ved den forskel i næringsstofindhold som blev målt i dansk enhedsfoder henholdsvis hollandsk startfoder Forventelig effekt, gram daglig tilvækst /gris /dag Forventelig effekt FEsv/kg tilvækst Kilde FEsv ,01 [9] Aminosyrer +33-0,06 Sloth, N.M.(2014) Meddelelse under publicering Ford. fosfor* 12 +0,03 [10] Kobber**, 120/240 ppm + 24/47 0,11/ 0,19 [8] Forventet, 145 ppm Cu 30 0,13 Sum af de ovenstående 61 0,26 Opnået effekt i forsøget 134 0,20 *Effekten af 0,2 gram mindre ford. fosfor er estimeret som 2/3 af effekten af 0,3 gram ford. fosfor i forsøget i meddelese nr. 812 ** Effekten på produktiviteten af en given mængde kobber er meget varierende afhængig af smittetryk og miljøbelastning i den givne besætning [7]. Det angivne niveau [8] er opnået ved restriktiv fodring på Statens Husdyrbrugsforsøg i 1982, hvorved kobbers effekt på foderoptagelsen blev elimineret Konklusion Det danske kontrolfoder levede fint op til normen for næringsstoffer som garanteret. Generelt var det hollandske foder kendetegnet ved et højere (startfoder) til betydeligt højere (slutfoder) indhold af standardiseret fordøjelig aminosyre pr. FEsv end dansk norm for tilsvarende vægtgruppe. Indholdet af fordøjeligt fosfor var derimod lavere i begge hollandske blandinger. Energiindholdet var mellem 106,3 107,6 FEsv i de tre blandinger. Sammenfattende er den største forskel på hollandsk to-fasefodring sammenlignet med dansk tofasefodring et generelt meget højt indhold af næringsstoffer i det hollandske slutfoder. Det gennemsnitlige kobberindhold i det hollandske startfoder ud fra fem analyser var 145 ppm, hvor det højst tilladte i EU er 25 ppm. Der var ikke forskel på partikkestørrelse eller andelen af maveforandringer mellem de to grupper. Der var en statistisk sikker bedre tilvækst og fodereffektivitet ved hollandsk startfoder sammenlignet med dansk enhedsfoder. Efter mellemvejning var der ingen forskel. For hele perioden var der en statistisk sikker bedre tilvækst og fodereffektivitet ved det hollandske foder på grund af effekten af startfoderet. Der var derimod en statistisk sikker højere kødprocent ved brug af dansk enhedsfoder. Forskellen på dødeligheden grupperne imellem var meget lav. 13

14 Ved ens foderpris var der en statistisk sikker bedre produktionsværdi ved at bruge det hollandske foder. Ved de i afprøvningen realiserede foderpriser var der derimod en lavere produktionsværdi ved hollandsk foder på grund af den høje pris på hollandsk foder. Med de foreliggende oplysninger var det muligt med acceptabel sikkerhed efterfølgende at estimere en råvarepris på de tre blandinger for at holde en eventuel forskel på avance ude af beregningen af faktisk produktionsværdi. Den estimerede merpris på det hollandske foder var langt større end det niveau, hvor produktionsværdien med hollandsk foder overstiger produktionsværdien med dansk foder. Den positive effekt på produktiviteten ved at anvende hollandsk startfoder anslås dels at skyldes et højere indhold af energi og aminosyrer end i dansk enhedsfoder. Samtidigt anslås det ikke-tilladte forhøjede kobberniveau at have en stor andel af den registrerede positive effekt. Referencer [1] Christiansen, M. G. (2011): Interpig 2009 Resultater og international konkurrenceevne. Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Tybirk, P.; Sloth, N.M.; Jørgensen, L. (2014): Normer for næringsstoffer, 19. udgave. Videncenter for Svineproduktion. [3] Pedersen, C., Livestock Feed Consultancy Ltd. (2014): Personlig meddelelse. [4] Madsen, A. et al (1993): Gradvis reduktion af aminosyrer til slagtesvin. Meddelelse 842. Statens Husdyrbrugsforsøg. [5] Nielsen, N.O. (1994): Multifasefodring af slagtesvin. Meddelelse 282. Landsudvalget for Svin. [6] Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer. [7] Hansen, V.; Sunesen, N.; Bresson, S. (1974): Kobbersulfat som fodertilskud til slagtesvin. Beretning 416. Statens Husdyrbrugsforsøg. [8] Madsen, A.; Mortensen, H.P.; Søgård, Aa. (1982): Beretning 529. Kobbersulfat til slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg. [9] Rasmussen, D.K. (2010): Energiindhold i foder til slagtesvin. Meddelelse 865. Videncenter for Svineproduktion. [10] Sloth, N.M; Tybirk, P. (2009): Fosforniveau i foderblandinger med højt indhold af plantefosfor til slagtesvin. Meddelelse 812. Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær, Jens Ove Hansen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //NJK// 14

15 Appendiks 1 Definition og beskrivelse af maveindeks Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse 0 Ingen synlig forhorning Ingen erosioner eller sår Ingen ardannelser Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i maven er hvid, blank, glat og smidig. 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden evt. med Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, blødning. hvis de er dybtgående 7 Ar: Ældre skader med delvis healing under Eller ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv Ardannelse med let fibrosering (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er sammen. 8 dybtgående Eller Ardannelse med tydelig fibrosering 9 Spiserørets diameter forsnævret, men Ar: Ældre skader med delvis healing under >½ cm ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv 10 Spiserørets diameter < ½ cm. (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 15

16 Appendiks 2 Deklareret samt analyseret næringsstofindhold i kontrol- og forsøgsfoderet Dansk enhedsfoder Hollandsk startfoder Hollandsk slutfoder Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Råprotein, % 15,4 15,8 16,8 16,2 16,8 16,1 Råfedt, % 3,3 3,7 4,6 5,1 4,4 4,8 Aske, % 5,1 4,4 5,7 5,0 5,1 4,5 Vand, % 14,0 12,4-11,3-11,2 EFOS, % - 86,9-85,7-85,1 EFOSi, % - 79,7-78,1-77,6 FEsv pr ,0 106,3-107,6-106,7 kg Calcium, g/kg 7,3 6,9 7,4 6,9 5,7 6,2 Fosfor, g/kg 5,0 4,7 4,8 5,0 4,5 4,3 Lysin, g/kg 9,3 9,5 11,1 10,8 9,8 9,9 Methionin, 2,8 2,8 3,8 3,5 3,1 2,9 g/kg Treonin, g/kg - 6,7-7,1-6,3 Fytase, FYT pr. kg

17 Appendiks 3 Beregnet fordøjeligt indhold af næringsstoffer i kontrol og forsøgsfoderet*. Desuden er dansk norm for såvel enhedsfoder som to-fasefodring angivet Dansk Dansk Hollandsk Dansk norm Hollandsk Dansk norm enhedsfoder enhedsnorm startfoder kg slutfoder kg kg Gruppe 1 Min. Gruppe 2 Min. Gruppe 2 Min. St.ford. 124, , ,1 115 råprotn/fesv St.ford. lysin/fesv 7,7 7,7 8,7 8,5 8,1 7,4 St.ford. meth/fesv 2,4 2,4 2,9 2,6 2,4 2,3 St. ford. 5,3 5,1 5,5 5,4 4,9 4,9 treonin/fesv St. ford. 1,6 1,54 1,8 1,70 1,6 1,48 tryptofan/fesv Fordøjeligt 2,5 2,5 2,3 2,6 2,1 2,4 fosfor/fesv Indholdet af FEsv, totalindhold af aminosyrer og fosfor er fremkommet ved kemisk analyse. * Ved beregning af fordøjelige mængder er anvendt protein-, fosfor og aminosyrefordøjeligheder fra det danske fodervurderingssystem, som findes i den fælles fodermiddeltabel på VSP`s hjemmeside, i DLBR SvineIT og i Agrosoft. Ud fra et estimeret kendskab til råvareindhold i hollandsk foder er der beregnet FK fra følgende blandingsscenarie: Blanding med sojaskrå og mellemniveau af solsikke- og rapsskrå (4,5 % sol + 4,0 % raps). For FK fosfor er der ved estimeringen af faktoren indregnet det aktuelle analyserede indhold af fytase i de tre forsøgsblandinger. 17

18 Appendiks 4 Deklareret indhold af de betydeligste råvarer. Dansk foder angivet i procent. Hollandsk foder angivet i faldende orden. Gruppe 1 Gruppe 2 Dansk enhedsfoder Hollandsk startfoder Hollandsk slutfoder kg kg kg Råvare Procent Råvare Råvare Hvede 51,8 Byg Byg Byg 20,9 Hvede Hvede Sojaskråfoder 9,2 Sojaskråfoder Majs Hvedeklid 5,0 Majs Sojaskråfoder Rapsskråfoder 5,0 Hvedeklid Rapsskråfoder Solsikkeskråfoder 3,0 Roepiller Palmekager PFAD/Palmeolie 1,0 Rapsskråfoder Hvedeklid Palmekager Planteolie Planteolie Solsikkeskråfoder Roemelasse Roemelasse Fiskeolie Roepiller 18

19 Appendiks 5 Sigteprofiler. Procentvis fordeling af partikelstørrelse i de tre foderblandinger. Der indgik to foderprøver fra hver af de tre foderblandinger. Gruppe Dansk enhedsfoder Andel i procent Hollandsk startfoder Andel i procent Hollandsk slutfoder Andel i procent < 1 mm 79,8 83,2 84,4 Mellem 1-2 mm 15,5 13,1 13,1 > 2 mm 4,7 3,7 2,5 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere