Afsluttende evaluering Projekt Udvikling med udsigt April 2013

Transkript

1 [ Afsluttende evaluering Projekt Udvikling med udsigt April 2013

2

3 [INDHOLDSFORTEGNELSE] [1.0. FORORD]... 5 [2.0. SAMMENFATNING] Indledende facts om projekt, projektmål og evalueringsmetode Projektets centrale resultater Faktorer af betydning for de opnåede resultater Anbefalinger [3.0. INDLEDNING] Baggrund for projektet Projektets mål og succeskriterier Projektets sammenhængsforståelse Projektets organisering [4.0. EVALUERINGENS FOKUS, KONTEKST OG MÅL] Formål, delmål og afgrænsning af evalueringsfeltet Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver Evalueringsmetode Datagrundlag Dataanalysemodel [5.0. RESULTATFREMSTILLING] Betingelsesfelt En økonomisk krise på Erhvervsskolen Nordsjælland Strukturelle udfordringer knyttet til projektets eksterne samarbejdspartnere Resultater - Bevægelse Informanternes overordnede vurdering af projektet Regionalt uddannelsesudbud: Etablering af lokale uddannelsessteder Indfrielse af succeskriterier Udfoldelse af de kvalitative data knyttet til indsatsområde Model: Forankring i et bredt partnerskab Indfrielse af succeskriterier Udfoldelse af de kvalitative data knyttet til indsatsområde Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 3 af 64

4 Metode: Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation Indfrielse af mål og succeskriterier Udfoldelse af de kvalitative data knyttet til indsatsområde Resultater Bevægelse Central faktor Central faktor Central faktor [6.0. KONKLUSION] [7.0. ANBEFALINGER] Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 4 af 64

5 [1.0. FORORD] Projekt Udvikling med udsigt er gennemført som et udviklingsprojekt støttet af Region Hovedstaden og EU s Socialfond (repræsenteret ved Erhvervs- og Byggestyrelsen) med et samlet budget på 42 mio. kr. - i perioden fra 1/ til 31/ Projektet er gennemført med Erhvervsskolen Nordsjælland som overordnet projektansvarlig og i tæt samarbejde med Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Gribskov Kommune og Frederikssund Kommune alle med partnerstatus. Herudover har en række uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og virksomheder indgået som netværksdeltagere. Projektet har som overordnet formål haft at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel med henblik på at løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde igangsat for at sætte ind over for et uddannelsesefterslæb, der karakteriserer området. Opkvalificeringsmodellen er søgt realiseret gennem tre hovedindsatser: (1) Etablering af lokale uddannelsessteder i de fire kommuner; (2) Forankring i et bredt partnerskab med deltagelse af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner og; (3) Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation. Denne rapport udgør projektets afsluttende evaluering. Evalueringen har som overordnet formål at opsamle og perspektivere de centrale resultater af projektet Udvikling med udsigt dels med henblik på at sammenholde de opnåede resultater med de oprindelige mål og succeskriterier for projektet og dels med henblik på at skitsere forslag til initiativer, som vil kunne understøtte den videre implementering og nyttiggørelse af de opnåede projektresultater. Metodisk baserer evalueringen sig på principperne bag en virkningsevaluering, hvor både virkningen af den konkrete indsats opsamles, og hvad der i særlig grad har betinget disse resultater. Evalueringen er primært udarbejdet på grundlag af kvalitative fokusgruppeinterviews med projektets centrale aktører. Det drejer sig om undervisere, uddannelseskonsulenter, medarbejdere i jobcentre og UU-centre, styregrupperepræsentanter samt ledelse ved Erhvervsskolen Nordsjælland. Herudover indgår telefoninterviews med udvalgte ressourcepersoner, faglige organisationer og virksomhedsrepræsentanter samt kvantitative registreringer og opgørelser. Dataindsamling og afrapportering er foregået i ugerne 12-14, 2013 og gennemført af Konsulenterne Kirstine Ipsen og Bodil Lomholt Husted, der begge har fungeret som eksterne evaluatorer af projektet. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 5 af 64

6 Evalueringsrapporten er opbygget med følgende hovedafsnit: Første afsnit, kapitel 2, der er en sammenfatning af den samlede evaluering og som kan læses uafhængig den øvrige rapport. Andet afsnit, kapitel 3, som ridser projektets baggrund op, projektets mål og succeskriterier, projektorganiseringen og sammenhængsforståelsen med antagelser, som afprøves i projektet. Dette kapitel danner rammen for evalueringen. Tredje afsnit, kapitel 4, med en skitsering af evalueringens fokus, kontekst og mål. I dette afsnit fremgår evalueringens datagrundlag og analysemetode. Læsere med primær interesse for evalueringens resultater kan springe dette afsnit over og gå direkte til Resultatfremstilling side 26. Fjerde afsnit, kapitel 5, som udgør den egentlige resultatfremstilling fremkommet med evalueringen. Resultaterne er præsenteret som to bevægelser, hvor den første bevægelse 1 systematiserer informanternes udsagn indenfor projektet tre indsatsområder og antagelser, dvs. i en sammenhæng mellem mål, aktiviteter og resultater. I en bevægelse 2, søges faktorer af betydning for de opnåede resultater indkredset. Disse faktorer bliver evalueringens forklaringer på projektets resultater. Femte afsnit, kapitel 6, der samler resultatafsnittene i skarpere konklusioner. Sjette afsnit, kapitel 7, hvor der foreslås tre anbefalinger med henblik på at nyttiggøre, videreudvikle og yderligere implementere projektets resultater. Det drejer sig om en anbefaling på den korte bane og to på den lange bane. Indledningsvis vil evaluator gerne takke de interviewpersoner, der velvilligt har stillet tid, viden og erfaringer til rådighed for udarbejdelse af denne evalueringsrapport. Bodil Lomholt Husted og Kirstine Ipsen April 2013 Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 6 af 64

7 [2.0. SAMMENFATNING] Sammenfatningen er et kondenseret resumé af den afsluttende evaluering i projekt Udvikling med udsigt Indledende facts om projekt, projektmål og evalueringsmetode Projekt Udvikling med udsigt er gennemført som et udviklingsprojekt i perioden fra 1/ til 31/ og støttet af Region Hovedstaden og EU s Socialfond med et samlet budget på 42 mio. kr. Projektet er udført med Erhvervsskolen Nordsjælland som overordnet projektansvarlig og i tæt samarbejde med Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Gribskov Kommune og Frederikssund Kommune alle med partnerstatus. Herudover har en række uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og virksomheder indgået som netværksdeltagere. Projektet har som overordnet formål haft at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel med henblik på at løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. Projektet blev igangsat for at sætte ind over for et uddannelsesefterslæb, der karakteriserer området. Opkvalificeringsmodellen er søgt realiseret gennem tre hovedindsatser: (1) Etablering af lokale uddannelsessteder i de fire kommuner; (2) Forankring i et bredt partnerskab med deltagelse af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner og; (3) Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation. Evalueringen har som overordnet formål at opsamle og perspektivere de centrale resultater af projektet Udvikling med udsigt dels med henblik på at sammenholde de opnåede resultater med de oprindelige mål og succeskriterier for projektet og dels med henblik på at give forslag til initiativer, som vil kunne understøtte den videre implementering og nyttiggørelse af de opnåede projektresultater. Evalueringen har benyttet principperne bag en metode, der kaldes virkningsevaluering. I denne tilgang er man interesseret i både at opsamle virkningen af et projekts indsatser, og hvad der særligt har betinget resultaterne. Evalueringen er udarbejdet på grundlag af kvalitative fokusgruppeinterviews med repræsentanter for centrale aktører i projektet. Det drejer sig om undervisere, uddannelseskonsulenter, medarbejdere i jobcentre og UU-centre, styregrupperepræsentanter samt ledelsen ved Erhvervsskolen Nordsjælland. Herudover indgår telefoninterviews med udvalgte ressourcepersoner, faglige organisationer og virksomhedsrepræsentanter, samt kvantitative registreringer og opgørelser. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 7 af 64

8 Evalueringens dataindsamling og afrapportering er foregået i ugerne 12-14, 2013 og gennemført af Konsulenterne Kirstine Ipsen og Bodil Lomholt Husted, der begge har fungeret som eksterne evaluatorer af projektet Projektets centrale resultater Projektet har arbejdet ud fra seks opstillede succeskriterier to succeskriterier for hvert af de tre centrale indsatsområder i opkvalificeringsmodellen. Udover disse har projektet ikke formuleret specifikke mål. I forhold til succeskriterierne kan følgende resultater trækkes frem: I projektperioden har alle de fire kommuner opfyldt succeskriteriet om at få etableret tekniske erhvervsuddannelser med udbud af to grundforløb inden for 5 indgange. Som følge af lave elevtal og dermed urentable uddannelsesenheder er driften indstillet igen i Hundested, Helsinge og Frederikssund. Aktuelt eksisterer der således lokal uddannelse i (1) Helsingør Kokkeskolen, hvor grundforløbet Mad til mennesker udbydes; og (2) Frederiksværk Metalskolen, der udbyder grundforløbet Produktion og udvikling. I forhold til succeskriteriet om at opnå 600 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis, så er der i projektperioden gennemført 289 grundforløb og ved periodens afslutning er 52 elever i gang med uddannelsen. Partnerskabet er lykkes med at få et samarbejde op at stå omkring visitering af elever til uddannelse og godkendelse af lærepladser, som succeskriteriet formulerer. Udover en markeret milepæl på 150 lærepladser som er blevet indfriet angives der ikke specifikke tal for dette succeskriterium. I projektperioden er der i alt visiteret 886 elever, som har påbegyndt et grundforløb i relation til projektet. Der har desuden været indgået uddannelsesaftaler svarende til 348 elever. Med nedlukning af tre uddannelsessteder og to tilbageværende er der ikke grobund for at opfylde kriteriet om, at der senest to år efter projektets afslutning gennemføres 250 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis årligt. Der er ikke gjort tiltag i forhold til, hvordan det etablerede samarbejde omkring visitering af elever og godkendelse af lærepladser skal fortsættes i lyset af de reducerede uddannelsessteder. Som et særligt succeskriterium skulle projektet udvikle og etablere en ny erhvervsuddannelse; Turisme- og servicetekniker. Dette er ligeledes opnået, men pga. af vanskeligheder med at skabe lærepladser inden for dette konjunkturafhængige område, har kun to elever med uddannelsesaftaler påbegyndt uddannelsen. Samarbejdet mellem virksomheder, brancher og uddannelsesinstitutioner i projektet har til gengæld båret frugt i en anden retning. Det Gode Værtsskab er blevet titlen på et nyt AMU-kursus, som Visit Nordsjælland og Erhvervsskolen Nordsjælland planlægger at udbyde i I forhold til projektets formål kan følgende resultater trækkes frem: Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 8 af 64

9 Formålet med projektet var at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel, der skulle løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. Opfyldelsen af formålet kan ses i forhold til dets tre hovedelementer, nemlig: 1. Løft af uddannelsesniveau 2. Målgruppen 3. Opkvalificeringsmodellen som løsningsmodel Projektet har ledt til et uddannelsesløft i den forstand, at der er 289 borgere i regionen, som har erhvervet en kompetencegivende uddannelse i form af det gennemførte grundforløb inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Men der er ikke data, som knytter uddannelsesdeltagerne sammen med et evt. uddannelsesniveau før uddannelsen eller sammen med projektets fire målgruppe-kategorier 1, sådan at der kunne siges noget om, inden for hvilke delmålgrupper uddannelsesløftet særligt er sket. Det er sagt af flere informanter, at projektet gav uddannelse til nogen, som ikke plejer at få en uddannelse. En stor udfordring i projektet og i resultatopsamlingen har været, at målgruppebegrebet ikke har været entydigt. Projektansøgningen opererer som nævnt med fire delmålgrupper, men ved at indbefatte ledige i hele matchgruppespektret fra 1-3, unge fra grundskolen og ufaglærte borgere over 25 år, så inkluderes en meget stor del af befolkningen i målgruppen. Herved får projektets opkvalificeringsmodel karakter af at blive en one size fits all model. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af lokale erhvervsuddannelser har det været målet, at uddannelserne skulle matche målgruppen. For nærmere at afdække dette udførte projektet initialt en etnografisk baseret undersøgelse, hvor 26 unge ledige ufaglærte i alderen fra år indgik, dvs. en delmængde af projektets firedelte målgruppedefinition. Gruppen af unge blev efterfølgende karakteriseret ved svage faglige, personlige og sociale kompetencer. Og med baggrund i disse unge blev uddannelsestilbud og undervisningsform tilrettelagt. Der er ingen tvivl om, at der på uddannelserne har indgået unge med massive problemer, for det kan underviserne detaljeret beskrive. Men det er også en virkelighed, at der udover denne gruppe blev visiteret uddannelsesdeltagere, som ikke kunne karakteriseres ved at have faglige udfordringer. Informanterne omtaler uddannelsesdeltagerne som målgruppen, men i praksis dækker målgruppen over mange forskellige uddannelsesdeltagere. Det er netop et ikke-bevidst forhold til blandt projektets aktører hvem der egentlig (skal) udgør(e) projektets målgruppe, der kommer til at udfordre projektet og realiseringen 1 Projektet har haft følgende fire definerede målgrupper: (1) Unge ledige under 25 år (matchgruppe 1-3); (2) Ufaglærte ledige (matchgruppe 1-3) over 25 år; (3) Unge i grundskolens 9. og 10. klasse og; (4) Ufaglærte i beskæftigelse. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 9 af 64

10 af den ny opkvalificeringsmodel. I resultatopsamlingen bliver det ligeledes en præmis, som er vanskelig at differentiere i forhold til. I markedsføringen af de lokale uddannelsessteder til virksomheder om at lade sig engagere i at tilbyde lærepladser og at være ambassadører for projektet har uddannelsesdeltagerne været kommunikeret som en ressourcesvag målgruppe. For nogle virksomheder gav det anledning til at melde pas i forhold til at levere lærepladser. For andre virksomheder bliver det en udfordring, man tog op ved bl.a. at uddanne mentorer på arbejdspladsen til at yde en særlig støttende indsats. Der er bl.a. fine resultater på disse arbejdspladser om, at netop uddannelsesuvante unge gennemførte grundforløb, trods tidligere dårlige skoleoplevelser. Uddannelsesholdene har tilsyneladende ofte været sammensat med en overvægt af elever med store personlige, sociale og faglige udfordringer. Det har betydet, at mere ressourcestærke elever har søgt væk fra uddannelsen. Og videre, at det gav anledning til et dårligt image omkring de lokale uddannelser, fx blev skolen omtalt som kontanthjælpsskolen. Også underviserne har været stærkt udfordret af uddannelsesdeltagerne. De beretter, at de mere har haft en oplevelse af at være med i et socialpædagogisk projekt end i et uddannelsesprojekt, selvom uddannelsesstederne var bygget op om betingelser, der baserede sig på ordinære vilkår. Omkring opkvalificeringsmodellen som løsningsmodel har projektet parallelt med uddannelsesløft villet indhente viden om, hvad der skal til for at støtte, underforstået, uddannelsesuvante i at opnå kompetencegivende uddannelse. Projektet har således afprøvet gennem opkvalificeringsmodellens tre indsatsområder specifikke antagelser i denne bestræbelse. Indsatsen lokale uddannelsessteder i form af tekniske erhvervsuddannelser er både knyttet til antagelsen om, at geografisk nærhed reducerer lang transport som en barriere for særligt umotiverede unge og sikrer lokal relevans i forhold til valg af uddannelsesindgange og de så afgørende tilsvarende lærepladser. Brugerdreven innovation skulle give grundlag for at udbyde og gennemføre uddannelser så de i indhold, pædagogiske tilgange og metodik matchede målgruppen og erhvervslivets behov. Endelig skulle fleksibel ind- og udslusning afkorte vejen fra ledighed/ufaglært til uddannelse. Det har ikke været muligt at opsamle valide resultater i forhold til disse antagelser, fordi en lang række andre faktorer har været på spil samtidigt og influeret på resultaterne. Det handler bl.a. igen om den sammensatte målgruppe. Men det vedrører fx også underviserne, som trods intentionen om at deltage i de samme kompetenceudviklingsforløb og benytte samme undervisningsplaner er blevet klædt forskelligt på til opgaven. I parentes skal det dog bemærkes, at der er sket en generel opkvalificering i brugen af interaktive tavler, som i dag benyttes mere udbredt på erhvervsuddannelsen. Undervisning og fastholdelse af elever i uddannelsen har været båret af ildsjæle og en overordentlig stærk fælles vilje til at få opgaven til at lykkes. På tværs af organisationer er der mellem undervisere og kommunale støttepersoner etableret samarbejde og netværk omkring eleverne, som har understøttet elevernes gennemførelse Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 10 af 64

11 af uddannelsesforløbene. I dag har det eksperimenterende arbejde med målgruppen afstedkommet et nyt grundforløbsudbud grundforløbspakker plus, som imødekommer helt definerede udfordringer hos uddannelsesdeltagere. Projektet har som det vigtigste næstefter de konkrete deltagere som gennemførte uddannelse medvirket til at sætte uddannelse på dagsordenen overalt hos de mange samarbejdspartnere projektet har haft og her givet anledning til ny forståelse af uddannelsers betydning, muligheder i uddannelsesfeltet, debat og refleksion over, hvordan man kan understøtte uddannelsesuvante i at erhverve uddannelser mv. Dette uddannelsesfokus ses såvel på uddannelsesinstitutionerne, som i de kommunale institutioner, hos virksomheder og faglige organisationer. Det drejer sig både om nytænkning i forhold til initiativer i lokalmiljøerne, og hvordan man sammen, når man mødes på tværs af institutioner, sektorer, organisationer og kommunale skel, fremadrettet kan finde løsninger, der løfter uddannelsesniveauet i området. Det angår også konkrete organisatoriske ændringer for at kunne målrette indsatsen mod specifikt en ungegruppe og at der i dag sidder uddannelseskonsulenter fra Erhvervsskolen Nordsjælland lokalt og visiterer ledige til uddannelse. Uddannelsesdagsordenen er således gået ud til en bredere kreds; flere har taget denne dagsorden til sig som et ansvar og dermed opleves uddannelsesopgaven at være blevet et større fællesansvar en opgave, som man gerne vil arbejde sammen om. Det er disse mange nye relationer og samarbejder på tværs af praksisfællesskaber 2 der er de vigtige fremadrettede trædesten til at nyttiggøre, videreudvikle og understøtte implementering omkring uddannelsesløft til en gruppe borgere, som vanligvis ikke får kompetencegivende uddannelse Faktorer af betydning for de opnåede resultater Som del af evalueringen har det været et ærinde at indkredse faktorer af betydning for de opnåede resultater og på tværs af indsatsområder for med disse at belyse forudsætningerne for en nyttiggørelse, videreudvikling og yderligere implementering af resultaterne. I projektarbejdet har opgaven med at skabe uddannelsesløft været udpræget individ- og personbåret og ikke målrettet mod at skabe organisatorisk tilknytning og forankring i de involverede praksisfællesskaber i forhold til kompetencer, procedurer, strukturer mv. Det tilskrives særligt et generelt manglende ledelsesfokus. Men også projektorganisationen bærer et stort ansvar herfor. Projektet har lidt under en projektorganisation, som ikke løbende fik samlet erfaringer og resultater op, knyttet til opkvalificeringsmodellens forskellige indsatser og udført af de enkelte praksisfællesskaber, mellem praksisfællesskaber og på tværs af praksisfællesskaber 2 Dette teoretiske begreb fra Lave og Wenger, Læring som social praksis, bliver benyttet som del af dataanalysen. I afsnittene 4.4. og 5.3. er begrebet udfoldet. Der henvises venligst hertil. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 11 af 64

12 og forsømt at bringe disse resultater i reflekteret samspil med hinanden med projektets mål og antagelser for øje og videre; ført refleksioner tilbage til praksisfællesskaberne som koordinerede udspil med henblik på forbedret praksis. De nævnte problematikker knyttet til målgruppe og opkvalificeringsmodellens tre indsatsområder kan tilskrives denne mangel. Det skal i samme moment konkluderes, at projektet har haft et yderst komplekst design, som fordrer særdeles stærke projektledelseskompetencer og en styregruppe med ledelseskraft. Styregruppens kommissorium har ikke peget på denne nødvendighed. Hvorvidt der har været bevidsthed om at sikre sådanne kompetencer til en projektorganisation, der blev sammensat af nye medarbejdere i organisationen ansat til opgaven og gamle medarbejdere fra driftsorganisationen, foreligger der ikke data på. Med genopretningsplanen for Erhvervsskolen Nordsjælland er der gjort tiltag for at sikre ledelse og styring af projekter fremadrettet. En anden væsentlig betingelse for projektets resultater er den økonomiske krise, der rammer Erhvervsskolen Nordsjælland og for alvor slår igennem midt i projektperioden. I forbindelse med en genopretningsplan bliver skolens Projekt- og Udviklingsafdeling, hvor projektet har været forankret, nedlagt. Med også en udskiftning af projektlederen af to omgange får det samlet set indflydelse på, at mange data og know how i tilknytning til projektet, er gået tabt Anbefalinger Der er med evalueringen givet følgende tre anbefalinger én på den korte bane og to på den lange: At få formidlet projektets resultater til de medvirkende aktører i projektet, herunder hvad der videre skal ske i lyset af, at projektet ikke opnåede den bæredygtighed i forhold til lokale uddannelsessteder, som var tiltænkt. At der lægges en strategi for, hvordan Erhvervsskolen Nordsjælland og de fire kommuner i projektet mere operativt kan arbejde videre med den fælles uddannelsesdagsorden og med afsæt i de samarbejdsflader, der er opnået med projektet. At der fremadrettet benyttes en tydelig målgruppedefinition, der er kendt af alle parter, når der arbejdes med differentierede uddannelsesindsatser. Og at der fastlægges relevante indikatorer, som der måles på og dokumenteres i forhold til, for at kunne registrere forandringer hos målgruppen baseret på de specifikke indsatser. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 12 af 64

13 [3.0. INDLEDNING] I dette kapitel præsenteres de mest centrale elementer i projekt Udvikling med udsigt, idet disse udgør selve rammen for evalueringen. For detaljer henvises venligst til selve projektansøgningen med tilhørende bilag 3. Indledningen drejer sig om baggrunden for projektets igangsættelse, de centrale mål, som de er formuleret i projektansøgningen, samt projektets organisering. Afslutningsvis fremlægges i kort form projektets sammenhængsforståelse og antagelser, idet disse har været centrale i evalueringens resultatopsamling Baggrund for projektet Projektet Udvikling med udsigt er igangsat for at sætte ind over for et uddannelsesefterslæb, der karakteriserer de nordsjællandske yderområder af Region Hovedstaden. Det anføres i et bilag 4 til projektansøgningen, at en tredjedel af borgerne i kommunerne Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund ikke får uddannelse udover grundskolen. I en til bilaget tilhørende statistik fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland angives det, at der i januar 2009 ca. er ufaglærte i de fire kommuner tilsammen. I projektansøgningen henvises videre til en undersøgelse udarbejdet af 3F, hvor det fremgår, at ufaglærte jobs vil forsvinde om året betinget dels af den økonomiske situation i samfundet som helhed dels af ændrede og øget krav til arbejdsstyrkens kompetenceniveau. Således konkluderes det, at Region Hovedstaden står over for udfordringer i forhold til både at udvide og kompetenceudvikle arbejdsstyrken. Ligeledes, at en kvalificeret arbejdsstyrke er forudsætningen for øget beskæftigelse og vækst i regionen. Projekt Udvikling med udsigt vil således øge andelen af arbejdsstyrken i yderkommunerne, som opnår en erhvervsuddannelse. Det skal ske ved at etablere et uddannelses- og udviklingsfokuseret partnerskab bestående af Erhvervsskolen Nordsjælland, de omtalte fire nordsjællandske kommuner, private og offentlige virksomheder, faglige organisationer samt andre uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden. Konkret skal partnerskabet udvikle og afprøve en ny opkvalificeringsmodel, hvis formål er dels at forkorte vejen fra ledighed til uddannelse og beskæftigelse dels sikre uddannelsesmæssig relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov. Desuden skal opkvalificeringsmodellen udbygge samarbejdet mellem uddannelsesinstitu- 3 Kopi af projektansøgning og tilhørende bilag kan rekvireres hos Mogens Christiansen, Controller i økonomiafdelingen, Erhvervsskolen Nordsjælland og tovholder pr. august 2012 på afrunding af projekt Udvikling med udsigt. 4 Bilag 4; Visitationsgrundlag og visitation. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 13 af 64

14 tioner og virksomheder lokalt for derved at sikre adgang til opkvalificering for den nuværende ufaglærte arbejdsstyrke. Det anføres videre i projektansøgningen, at projektet knytter an til følgende af Region Hovedstadens daværende målsætninger vedrørende indsatsområderne i den regionale udviklingsplan: Kompetenceudvikling af arbejdsstyrken herunder både grundlæggende færdigheder og efteruddannelse i overensstemmelse med regionale erhvervsmæssige behov. Samspil med private og offentlige arbejdsgivere herunder bedre sammenhæng mellem skole og praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov herunder at udnytte de nye muligheder for særlige forløb på erhvervsskoleområdet, sikre geografisk bredde i almene ungdoms- og voksenuddannelsernes placering og skabe uddannelser på højt internationalt niveau. Og endeligt, at projektet vil imødekomme flere af de bærende principper i Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi fra januar , idet følgende områder inddrages: Viden som væsentligste vækstkilde; gennem modeludvikling, metodeudvikling og udvikling af menneskelige ressourcer i regionen med uddannelse på erhvervsfagligt niveau. Markante initiativer; omfattende regionalt samarbejde på tværs af sektorer, kommuner og uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder. Fælles vej; via understøttelse af regionens målsætning om, at 95 % af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse og i korrespondens med regeringens nationale strategi om ungdomsuddannelse til alle Projektets mål og succeskriterier Projekt Udvikling med udsigt har følgende overordnede formål: At udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel, der skal løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. Med ansøgningen er der ikke angivet yderligere mål for projektet, men det fremføres, at opkvalificeringsmodellen skal realiseres via tre overordnede indsatser, som hver har to tilhørende succeskriterier. Disse er som følger: Indsatsområde 1 Etablering af lokale uddannelsessteder i de fire kommuner. 5 Partnerskaber for viden, vækst og velfærd erhvervsudviklingsstrategi, Vækstforum for Region Hovedstaden, januar Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 14 af 64

15 Succeskriterierne for dette indsatsområde er: 1. At der indenfor projektperioden (tre år) etableres et lokalt uddannelsessted i hver af de fire kommuner, hvor der kan udbydes mindst to forskellige indgange til de tekniske erhvervsuddannelser, herunder at der mindst ét sted etableres mulighed for uddannelse indenfor teknisk turismeservice. 2. At der senest to år efter projektets afslutning kan udbydes mindst tre forskellige indgange indenfor erhvervsuddannelserne i hver kommune. Indsatsområde 2 Forankring i et bredt partnerskab med deltagelse af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner. Succeskriterierne for dette indsatsområde er: 1. At partnerskabet sikrer visitation af elever og godkendelse af lærepladser til de lokalt udbudte, tekniske erhvervsuddannelser. 2. At partnerskabet videreføres efter projektets afslutning og sikrer fortsat visitation af elever og godkendelse af lærepladser til de lokalt udbudte erhvervsuddannelser. Indsatsområde 3 - Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation. Succeskriterierne for denne indsats er: 1. At der i projektperioden gennemføres 600 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis. 2. At der senest to år efter projektets afslutning gennemføres 250 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis årligt. Til at supplere de angivne succeskriterier bindes projektet op på en række milepæle for hvert indsatsområde der skal nås hvert halve år i den tre årige periode, som projektet varer. Hvert halve år skabes der således grundlag for og udgør et element i en samlet evalueringsplan at vurdere projektets progression og effekt i samarbejde med de bevilgende myndigheder, herunder successivt basis for projektets fortsættelse Projektets sammenhængsforståelse I dette afsnit præsenteres projektets sammenhængsforståelse. Det drejer sig om, hvilke indsatser der skal iværksættes for at realisere projektets overordnede formål, samt hvilke antagelser disse indsatser baserer sig på. Projektet har udpeget følgende grupper som værende mål for indsatsen. Den angivne rækkefølge udtrykker desuden, hvordan målgrupperne er prioriteret: 1. Unge ledige under 25 år (matchgruppe 1-3) 2. Ufaglærte ledige (matchgruppe 1 3) over 25 år Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 15 af 64

16 3. Unge i grundskolens 9. og 10. klasse 4. Ufaglærte i beskæftigelse Projektets ny opkvalificeringsmodel baserer sig på en række elementer, som samlet set antages at danne grundlag for at løfte uddannelsesniveauet for målgruppen i det regionale område. For det første, forventes det regionale uddannelsesniveau løftet ved at etablere lokale uddannelsessteder i form af tekniske erhvervsuddannelser. Ved projektets begyndelse findes kun tilbud om grundforløb til tømreruddannelsen i Frederikssund. Derudover udbydes der ikke tekniske erhvervsuddannelser i de fire kommuner. Et område, hvor de fire kommuner allerede ved projektstart ser behov for en ny uddannelse, er inden for turismeområdet. Som del af udvikling af lokale uddannelser vil teknisk turismeservice således indgå. Metodisk vil etableringen af lokale uddannelsessteder ske ud fra pilotafprøvningsprincipper ved først at oprette uddannelser i Halsnæs kommune, og dernæst udbrede uddannelsessteder til de tre andre deltagende kommuner på baggrund af oparbejdede erfaringer og indarbejdede justeringer fra Halsnæs kommune. Antagelsen bag lokale uddannelsessteder er, at geografisk nærhed til uddannelse vil tiltrække borgere, som normalt ikke får kompetencegivende uddannelse. Således forsøges afstand som en barriere for uddannelse fjernet. For det andet, benyttes fleksibel ind- og udslusning på de lokale uddannelsessteder som et element i at afkorte vejen fra ledighed/ufaglært til uddannelse. Antagelsen er, at det for nogle borgere i målgruppen har særlig betydning at kunne begynde uddannelse, straks motivationen for uddannelse er til stede. Og for målgruppen som helhed vil det virke understøttende, hvis ventetid ikke skal udgøre en barriere for at påbegynde uddannelse, idet uddannelsessteder oftest kun har opstart to gange årligt. Således forsøges tidsmæssige barrierer diminueret. For det tredje, tilrettelægges og udbydes uddannelserne så de i indhold, pædagogiske tilgange og metodiske anvendelser matcher målgruppens og erhvervslivets behov. Disse behov søges afdækket og imødekommet ved at benytte principperne bag brugerdreven innovation. I denne sammenhæng betyder brugerdreven innovation, at man ved hjælp af kvalitative analyser identificerer behov og barrierer for uddannelse hos uddannelsesdeltagere (brugerne) og rekvirenter. På baggrund af disse analyser udvikles skræddersyede løsninger, der adresserer de identificerede behov. I projektet er brugerdreven innovation tænkt udfoldet omkring fem faser, nemlig: (a) Videnindsamling; (b) Metodeudvikling; (c) Kompetenceudvikling; (d) Udvikling af undervisningsplaner og; (e) Afprøvning og evaluering af uddannelsesforløb. Antagelsen er, at der kan sikres fastholdelse af uddannelsesdeltagerne samt skabes bæredygtige uddannelser ved at opbygge sådanne ud fra relevans, vedkommenhed og attraktivitet. Således forsøges frafald og kortsigtede tiltag undgået. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 16 af 64

17 For det fjerde, og for at sikre dels den lokale relevans mht. uddannelsesudbud dels engagement og opbakning til opkvalificeringsmodellen skal projektet forankres i et bredt partnerskab med deltagelse af erhvervsskoler med Erhvervsskolen Nordsjælland som hovedansvarlig kommunale jobcentre og UU-centre, offentlige og private virksomheder, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og andre uddannelsesinstitutioner som produktionsskoler og voksenuddannelsescentre. Den ny opkvalificeringsmodel med sine delelementer søges så at sige bundet sammen af forpligtende partnerskaber, idet projektets mange centrale aktører vil være afgørende for projektets realisering og succes. Partnerskab med de offentlige og private virksomheder har til hensigt at sørge for lærepladser til de elever, som søger de lokale tekniske erhvervsuddannelser, så eleverne kan fortsætte fra uddannelsernes grundforløb til hovedforløbene og ikke blive bremset i at erhverve en fuld kompetencegivende uddannelse. Partnerskabet med de kommunale job- og UU-centre skal sikre visitationen af uddannelsesdeltagere. For ledige borgere skaber projektet således mulighed for at tage uddannelse fremfor deltagelse i fx aktiveringstilbud og dermed forøgede chancer for at opnå mere langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet. For unge i grundskolens 9. og 10. klasse skabes der en direkte vej til et ungdomsuddannelsesforløb. Og endelig er det med den lettere vej til lokal uddannelse intentionen, at ufaglærte i beskæftigelse bibringes et uddannelsesløft. Der er projektorganisationen ved Erhvervsskolen Nordsjælland, der er ansvarlig for at koordinere parternes samarbejde og sikre dets videreførelse. Hermed indarbejder projektet en tænkning om vedblivende partnerskaber som grundlag for bæredygtige uddannelsesudbud, der arbejder for ikke kun at reducere den nuværende gruppe af borgere med manglende kompetencegivende uddannelse, men også imødegår den fremtidige gruppe. Det fremgår af projektansøgningen, at projektets opkvalificeringsmodel med sine tre bærende elementer vil kunne skabe en helt ny og smidig tilgang til erhvervsrettede kompetencer, som i løbet af kort tid vil gøre en betydelig forskel for såvel målgruppe som interessenter Projektets organisering Projektet blev opbygget med følgende organisering: Styregruppe, der forventedes sammensat af repræsentanter for støttemodtagere og netværk. Styregruppens opgaver oplistes med; rådgivnings- og sparringsfunktioner over for projektlederen omkring projektets milepæle og succeskriterier, ambassadørrolle for projektet, samt sikring af opbakning til projektet i egne respektive organisationer. Projektleder, der refererer til styregruppe (hvad angår projektet) og til uddannelseschef (i Erhvervsskolen Nordsjællands driftsorganisation). Projektlederen har tilknyttet en række projektmedarbejdere i form af en udviklingskoordinator, udviklingskonsulenter og e-læringskonsulent. Projektlede- Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 17 af 64

18 ren har personaleledelse overfor disse projektmedarbejdere og står endvidere for selve planlægningen og gennemførelsen af projektet, herunder opnåelse af succeskriterier og milepæle samt økonomistyring. Udviklingskoordinatoren, der refererer til projektlederen, har særligt et administrativt ansvar i forhold til indkaldelse, gennemførelse og referentfunktion af diverse møder, arrangementer, seminarer og kompetenceudviklingsforløb, herunder ansvaret for den PR- og informationsmæssige del af projektet. Udviklingskonsulenter, som ligeledes refererer til projektleder, har hovedsageligt en informerende og rådgivende rolle over for job- og UU-centre samt øvrige uddannelsesinstitutioner omkring uddannelsernes indhold og struktur, ligeledes den rådgivende og vejledende funktion i forhold til de offentlige og private virksomheder angående godkendelse af lærepladser og ansættelse af elever. Desuden understøttende funktioner vedrørende projektets løbende tilpasning og udbredelse. Advisory board / følgegruppe, idet det dog ikke nærmere er beskrevet, hvilke repræsentanter gruppen sammensættes af. Deres opgaver er beskrevet som knyttende sig til en ambassadørrolle og sikring af opbakning til projektet i de organisationer, som deltagerne repræsenterer. Derfor tænkes følgegruppen også at deltage i diverse seminarer og møder mhp. at levere input og modtage informationer om projektet. Erhvervsskolen Nordsjælland har hovedsæde i Hillerød, hvor direktør og stab har til huse. Det angives med projektansøgningen at skolens stab vil stå til rådighed for projektorganisationen. Staben rummer Administration og økonomi, Teknisk Afdeling, Personale og løn, Kommunikation/Markedsføring, IT, Kvalitet og Sekretariat. Endvidere, at projektet specifikt forankres indenfor de tekniske erhvervsafdelinger, hvor der ligeledes findes en større administrativ afdeling. Det fremgår af projektansøgningen, at projektorganisationens deltagere har til hensigt at blive bemandet af en kombination af: (1) Nuværende medarbejdere, der bliver trukket ud af driftsorganisationen for udelukkende at varetage projektets udvikling og drift; og (2) Nyansatte, der ansættes specifikt til at varetage projektet, dets udvikling og drift. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 18 af 64

19 [4.0. EVALUERINGENS FOKUS, KON- TEKST OG MÅL] I dette kapitel følger det metodiske grundlag, som den afsluttende evaluering baserer sig på. Det drejer sig om rammerne for evalueringen, de udpegede mål og den anvendte metode Formål, delmål og afgrænsning af evalueringsfeltet Det overordnede formål med evalueringen er: At opsamle og perspektivere de centrale resultater af projektet Udvikling med udsigt dels med henblik på at sammenholde de opnåede resultater med de oprindelige mål og succeskriterier for projektet og dels med henblik på at skitsere forslag til initiativer, som vil kunne understøtte den videre implementering og nyttiggørelse af de opnåede projektresultater. Evalueringen har derudover følgende mere konkrete delmål: At fremstille det betingelsesfelt, som har gjort sig gældende for projektets gennemførelse, dvs. sætte og synliggøre konteksten. At dokumentere en sammenhæng mellem: (a) den problemidentifikation, som var afsættet for projektet; (b) projektets målsætning i forhold til at kunne matche denne problemidentifikation, (c) de indsatser, som er igangsat med projektet i forhold til at indfri projektmål og succeskriterier; (d) projektets umiddelbare output knyttet til projektets målgruppe samt (e) projektets mere langsigtede effekt. Det handler her om at dokumentere effekten af projektet på baggrund af den sammenhængsforståelse, som er skitseret med den oprindelige projektbeskrivelse og kort fremstillet i det indledende afsnit af denne evaluering. At identificere hvilke delelementer og faktorer i projektet, der har haft væsentlig indflydelse på projektets resultater, for med disse at belyse forudsætningerne for en nyttiggørelse, videreudvikling og yderligere implementering af resultaterne - og dermed fremadrettet gøre det muligt at prioritere og fokusere de uddannelsesrettede tiltag rettet mod at løfte uddannelsesniveauet i regionen. At skabe refleksion og læring primært i projektets deltagerkreds og dermed også indirekte medvirke til at kvalificere gennemførelsen af fremtidige, lignende aktiviteter. At medvirke til en formidling af de opnåede projektresultater. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 19 af 64

20 4.2. Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater Den aktuelle afsluttende evaluering står alene forstået på den måde, at projektets delevalueringer, projektnotater og styregruppereferater ikke er inddraget som materialer i denne evaluering. Projektets midtvejsevaluering Midtvejsrapport. Projekt Udvikling med udsigt, Hassø Consulting 6 er læst af evaluator og indgår som baggrundsmateriale for nærværende evaluering. Hermed sammenstiller eller bygger den aktuelle evaluering ikke ovenpå, men videre fra midtvejsevalueringen Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver Evalueringsmetode Evalueringsdesignet baserer sig evalueringsmetodisk på principperne bag en Virkningsevaluering 7. Med en virkningsevaluering fokuseres der på, hvordan en given indsats omsættes til konkrete resultater via et forventet årsags-virkningsforhold. Disse årsags- og virkningsforhold formuleres som antagelser om, hvordan sammenhængen vil være mellem et givent initiativ og de forventede resultater. Ud fra disse antagelser kan der efterfølgende vurderes på, om initiativerne har haft de forventede virkninger, samt hvad det er for faktorer, som har været afgørende for de opnåede resultater. Evalueringen har således som mål at dokumentere (bekræfte/afkræfte), hvordan og i hvilket omfang projektets interventioner har resulteret i de forventede resultater. Et vigtigt element i arbejdet med virkningsevaluering ligger i at formulere en forandringsteori. Det er forandringsteorien, der synliggør projektets antagelser om sammenhænge mellem aktiviteter, resultater og ønskede virkninger på kort og længere sigt. Og dernæst, når evalueringen gennemføres, at sætte fokus på disse sammenhænge her såvel processerne som aktiviteterne. Forandringsteorien for Udvikling med udsigt ser skematisk ud som følger og læses fra venstre mod højre 8. Den skematiske fremstilling er en forkortet udgave og visuel fremstilling af projektets sammenhængsforståelse, som er udfoldet nærmere i afsnit Midtvejsrapporten er uden dato, men i de tilhørende bilag kan det iagttages, at der er foretaget vurdering af milepæle frem til maj Jf. fx Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye Veje i Evaluering. 1. udgave, 3. oplag 2006, Academica. 8 En læsevenlig udgave er vedlagt rapporten som Bilag 1. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 20 af 64

21 Figur 1. Projektets forandringsteori Det metodiske afsæt i en virkningsevaluering er i evalueringen suppleret af tilgang hentet fra den såkaldte 4. generationsevaluering 9. I praksis har denne tilgang indebåret, at evalueringens interviewundersøgelse er gennemført ved at indsamlet empiri løbende har indgået som bidrag til at kvalificere den resterende undersøgelsesdel og hvor nye data også anvendes i forhold til en refleksion over og til en justering af tidligere indsamlet empiri; konkret, at informantudsagn fra ét interview er båret med til efterfølgende interviews og her perspektiveret, ligeså understøttet validering af tidligere udsagn Datagrundlag 9 Jf. Cuba/Lincoln (1989), p Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 21 af 64

22 I relation til målene og metoden for evalueringen er dataindsamlingen gennemført med følgende datagrundlag og informanter: Evalueringen baserer sig på følgende skriftlige datagrundlag: En række skriftlige materialer udarbejdet i tilknytning til projektet. Det drejer sig primært om: (a) Den oprindelige projektansøgning med tilhørende syv bilag; (b) Projektets midtvejsrapport, udarbejdet af Hassø Consulting; (c) En rapport udarbejdet i tilknytning til projektets benyttede metode under indsatsområdet brugerdreven innovation Undersøgelse i brugerdreven innovation, Udvikling med udsigt, Styrket samarbejde om uddannelse i Region Hovedstadens nordligste kommuner, juni 2010 og tilhørende seks bilag; (d) Genopretningsplan for Erhvervsskolen Nordsjælland, august Et excel-ark med projektets kvantitative opgørelser over uddannelsesdeltagere og deres individuelle uddannelsesforløb baseret på mulighederne i projekt Udvikling med udsigt, udarbejdet og tilsendt fra projektorganisationen på Erhvervsskolen Nordsjælland. Der har ikke kunnet fremskaffes data, som kobler den enkelte uddannelsesdeltager og dennes uddannelsesforløb sammen med projektets målgruppeinddeling. Evalueringen er gennemført med følgende informanter og metoder i ugerne 12-13, 2013 og i oplistede rækkefølge. Det skal bemærkes, at evalueringen er udført over en komprimeret periode, hvorfor indkaldelsesperioden for informanterne har været meget kort: 1. Fokusgruppeinterview med undervisere og uddannelseskonsulenter Der er med afsæt i en semistruktureret spørgeramme gennemført ét fokusgruppeinterview med undervisere og uddannelseskonsulenter med en varighed af ca. to timer. Deltagerkredsen er inviteret og sammensat af de projektansvarlige ved Erhvervsskolen Nordsjælland og ud fra sikring af følgende kriterier: Erfaring med implementering af de lokale uddannelsessteder/-forløb Deltagelse i det pædagogiske udviklingsarbejde og erfaring med at gennemføre ny undervisning Erfaringer med samarbejde med Job- og UU-centre omkring visitering af elever/uddannelsesdeltagere Min. én repræsentant med indsigt i udviklingen af den ny uddannelse; turismeservicetekniker Projektorganisationen har søgt tilsagn fra 15 deltagere, heraf har syv deltaget direkte i interviewet og én via telefoninterview efterfølgende. En af deltagerne har haft udviklingsopgaver i tilknytning til selve projektorganisationens arbejde og har bibragt vinkler fra det projektorganisatoriske perspektiv. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 22 af 64

23 2. Fokusgruppeinterview med repræsentanter fra kommunale partnere, her medarbejdere ansat i job- og UU-centre. Der er med afsæt i en semistruktureret spørgeramme gennemført ét fokusgruppeinterview med kommunale repræsentanter fra job- og UU-centre med en varighed af ca. to timer. Deltagerkredsen er inviteret og sammensat af de projektansvarlige ved Erhvervsskolen Nordsjælland og ud fra sikring af følgende kriterier: Repræsentanter med praktisk erfaring med visitation af elever/uddannelsessøgende til erhvervsuddannelserne Repræsentanter med ledelsesmæssigt ansvar ift. den interne arbejdsorganisering samt etablering og vedligeholdelse af partnerskaber Repræsentanter fra projektets netværksdeltagere Projektorganisationen har søgt tilsagn fra 14 deltagere, heraf har fire deltaget direkte i interviewet og én efterfølgende via telefoninterview. Konkret har Jobcenter Frederikssund, Jobcenter Helsingør og UU-center Midt Nordsjælland (Halsnæs) været repræsenteret. 3. Fokusgruppeinterview med projekt- og evalueringsansvarlige ved Erhvervsskolen Nordsjælland og andre centrale projektpartnere, som har deltaget i projektets styregruppemøder. Der er med afsæt i en semistruktureret spørgeramme gennemført ét gruppeinterview med deltagere, der har repræsenteret et ledelses- og styregruppeperspektiv. Interviewet har haft en varighed af ca. to timer. Deltagerkredsen er inviteret og sammensat af de projektansvarlige ved Erhvervsskolen Nordsjælland. I gruppeinterviewet har deltaget direktør Inge Prip, vicedirektør for erhvervs- og efteruddannelse Tina Steinbrenner, økonomichef Glenn Christensen, controller i økonomiafdelingen og tovholder på færdiggørelse af projekt Udvikling med udsigt Mogens Christiansen alle fra Erhvervsskolen Nordsjælland. Disse er alle først knyttet til projektet i dets afsluttende fase og har således ikke indsigt i projektet som førstehåndsvidner, hvorfor deres udsagn er at betragte som andenhåndsviden og med en indbygget diskontinuitet i forhold til projektets samlede historik. Herudover har ungechef Andreas Elkjær, Gribskov Kommune og afdelingsleder Jens Lerbeck, Jobcenter Frederikssund Kommune deltaget. 4. Individuelle telefoninterviews med repræsentanter fra partnere og netværksdeltagere. Der er gennemført telefoninterviews med repræsentanter fra virksomheder, faglige organisationer samt særlige ressourcepersoner af en varighed på mellem minutter. Deltagerkredsen er oplistet og sammensat af de projektansvarlige ved Erhvervsskolen Nordsjælland og ud fra sikring af følgende kriterier: Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 23 af 64

24 Virksomhedsrepræsentanter, der er uddannelses-/praktikansvarlige, eller har bidraget med inspiration, dialog og samarbejde omkring udvikling og gennemførelse af lokal uddannelse. Repræsentanter fra faglige organisationer eller erhvervsnetværk/-råd, som har bidraget med inspiration, dialog og samarbejde omkring udvikling og gennemførelse af lokal uddannelse. Ressourcepersoner, der har haft en særlig rolle i projektets realisering. Fra virksomhedsperspektivet er gennemført telefoninterview med seks repræsentanter ud af en bruttoliste på otte repræsentanter, idet de øvrige deltagere ikke havde mulighed for at deltage. Af repræsentanter fra faglige netværk og erhvervsnetværk/-råd har der indgået to af seks mulige, idet de øvrige deltagere ikke havde mulighed for at deltage. Som ressourcepersoner har projektets e-læringskonsulent indgået. Samtlige interviews er gennemført af ekstern evaluatorer og Konsulenterne Kirstine Ipsen og Bodil Lomholdt Husted, som også begge har udarbejdet spørgerammer og foretaget bearbejdningen af samtlige data. Afrapporteringen er sket i ugerne 13-14, Dataanalysemodel Evalueringens data er behandlet i forhold til, hvad man kan betragte som henholdsvis en teoretisk optik og en metodisk tilgang. Med en kort præsentation drejer det sig om følgende: 1. En teoretisk optik baseret på inspiration fra social læringsteori 10 : Udviklingsprojekter har almindeligvis til hensigt at skabe forandringer for en målgruppe. Forandringer skabes gennem interventioner udført af forskellige grupper af mennesker i projektet Udvikling med udsigt konkret af hhv. undervisere og uddannelseskonsulenter samt job- og UU-center medarbejdere, der alle sammen har haft den direkte interaktion med projektets målgruppe. Omkring disse direkte aktører findes en projektorganisation, en styregruppe og netværkspartnere, som hver især udøver en indirekte intervention på målgruppen gennem de rammer/strukturer, kompetencer og ressourcer, de skaber som forudsætninger for de direkte aktørers handlen. Alle disse aktører kan forstås som en række forskellige praksisfællesskaber, dvs. fællesskaber, der samarbejder i og om en bestemt praksis. Kendetegnende for praksisfællesskaber er en relativ enighed om en bestemt forståel- 10 Lave, Jean og Etienne Wenger (2003): Situeret læring og andre tekster, Hans Reitzels Forlag. Afsluttende evaluering af projekt Udvikling med udsigt Side 24 af 64