Byggeri og boligforhold
|
|
- Mia Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2000 af i alt personer. Halvdelen af personer, bosat i egentlige boliger 1, boede i parcelhuse og under en tredjedel (30 pct.) boede i boliger i etagebebyggelse. Opgørelse viser også, at ca personer havde adresse i sommerhuse. Boligens art Figur 1 viser boligbestanden fordelt på boligens art. Ud af de ca. 2,5 millioner boliger er 46 pct. parcel- og stuehuse, mens 39 pct. er boliger i etagebebyggelse og 13 pct. er række-, kæde- og dobbelthuse. Det betyder, at der bor færre personer pr. bolig i etagebyggeri end i parcelhuse. Figur 1 Boligbestanden fordelt på boligens art 1. januar 2000 Parcel- og stuehuse 46 pct. Række-, kæde- og dobbelthuse 13 pct. Flerfamiliehuse 39 pct. Kollegier 1 pct. Anden helårsbeboelse 1 pct. De nye huse er større Siden 1981 er gennemsnitsstørrelsen på boliger steget fra 106,4 m 2 til 108,8 m 2 pr. 1. januar En undersøgelse af gennemsnitsstørrelsen i 1990 erne viste, at samtidig med et stigende parcelhusbyggeri var den gennemsnitlige husstørrelse for nyopførte parcelhuse steget. Det var kun størrelsen af række-, kæde- og dobbelthuse, der var blevet mindre. I januar 2000 var der således parcelhuse på over 300 m 2. I samme størrelse findes der ca. 900 boliger i etageboliger samt række-, kæde- og dobbelthuse. Blandt parcelhuse var der flest boliger med 4 værelser (32 pct.). Det samme gør sig gældende for række-, kæde- og dobbelthuse, hvor 35 pct. af boligerne havde 4 værelser. Ved en sammenligning af de to boligtyper skal det med i betragtningen, at i række-, kæde- og dobbelthuse er 52 pct. af boligerne med 1-3 værelser, mens det samme kun gælder for 16 pct. af parcelhusene. Gennem- 1) Dvs. boliger der ikke omfatter boliger i fælleshusholdninger og sommerhuse. Statistisk Årbog
2 Byggeri og boligforhold snitsstørrelsen på et parcelhus var da også 137,9 m 2, mens gennemsnitsstørrelsen på række-, kæde- og dobbelthuse var 91,3 m 2. I etageboligerne er fordelingen af antallet af værelser anderledes. Her er der flest boliger ( 37 pct.) med 2 værelser. Gennemsnitsstørrelsen af etageboliger er da også mindre end de to førstnævnte boligtyper. Her var gennemsnittet nemlig 75,3 m 2. Færre personer pr. husstand Den 1. januar 2000 var der husstande i Danmark i egentlige boliger. En husstand omfatter en eller flere personer, der bor på samme adresse. Alle personer på samme adresse regnes med i husstanden uanset familieforhold. I gennemsnit bor der 2,19 personer pr. husstand i egentlige boliger. Til sammenligning bor 2,47 person pr. hustand i 1980, 2,69 i 1970 og 3,01 i 1960 i egentlige boliger. Forskel på husstande med og uden børn Ca. 1,7 million eller 73 pct. af husstandene var uden børn. Af husstandene uden børn boede 44 pct. i etageboliger, 36 pct. i parcelhuse og 13 pct. i række-, kæde- og dobbelthuse. Der er husstande med børn. Husstande med børn boede anderledes end husstande uden børn. Her boede nemlig kun 24 pct. af husstandene i etageboliger, mens 56 pct. boede i parcelhuse og 13 pct. i række-, kæde- og dobbelthuse. Af de enlige kvinder med børn boede 56 pct. i etageboliger, mens dette kun gjaldt for 15 pct. af ægteparrene med børn. I stedet boede 66 pct. af ægtepar med børn i parcelhuse, mens kun 17 pct. af de enlige kvinder med børn boede i parcelhus. Nedgang i antallet af husstande med installationsmangler Perioden siden 1980 har samtidig med udbygningen af fjernvarme og naturgas været præget af en betydelig modernisering af den eksisterende boligmasse. I alt boede husstande pr. 1. januar 2000 i boliger med én eller flere installationsmangler. Det svarede til 7,0 pct. af alle husstande i egentlige boliger. Ved boligtællingen pr. 1. januar 1981 boede husstande i boliger med én eller flere installationsmangler. Der er således sket en halvering af antal husstande med manglende installationer siden begyndelsen af 1980 erne. Manglende bad var den hyppigste forekommende installationsmangel i boligen, idet 84 pct. af husstandene med installationsmangler ikke havde bad. Centralvarme manglede i 24 pct. af husstandene, 22 pct. manglede toilet og 25 pct. køkken. Der var flest enlige mænd (31 pct.), der boede i boliger med installationsmangler, mens 27 pct. var enlige kvinder. 16 pct. var ægtepar og 13 pct. to voksne af forskelligt køn. Husstande uden børn udgjorde 86 pct. af husstandene med installationsmangler. Det betød, at denne husstandstype var relativt "over- 328 Statistisk Årbog 2000
3 Byggeri og boligforhold repræsenteret" i boliger med installationsmangler. Sagt på en anden måde boede børn i bedre boliger end befolkningen som helhed, mens enlige uden børn boede i de dårligste boliger. 2. Boligbyggeri 90 pct. af boligerne er fra det 20. århundrede Af samtlige 2,7 millioner boliger i Danmark er ca. 90 pct. bygget i det 20. århundrede. Som det fremgår af figur 2 er kun 9,7 pct. af de danske boliger bygget før Figur 2 Boligbestanden efter opførelsesår 1. januar Opførte boliger i procent De årtier, hvorfra de mindste andele af boligbestanden stammer fra, er årtierne hvor der har været verdenskrige. Det er kun henholdsvis 4,0 pct. og 5,8 pct. af den eksisterende boligbestand, der er opført i årtierne og Årsagen til den mindre andel er hovedsageligt, at boligbyggeriet under de to krige har været lavt. En tredjedel af boligerne opført i 1960 erne og 1970 erne Den største andel af de danske boliger er opført i 1960 erne og 1970 erne. 17 pct. af boligerne er således opført i 1960 erne og 19 pct. i 1970 erne. Det betyder, at over en tredjedel af de danske boliger er opført i årene fra 1960 til Andelen af boliger opført i disse år er et klart udtryk for den vækst, der var i det danske samfund i perioden, som kulminerede med fuldførte boliger i Den markante stigning i den danske boligbestand i denne periode hænger også sammen med en større efterspørgsel på boliger. Efterspørgslen skyldes ændrede familiemønstre og at unge flyttede hjemmefra tidligere end før. Efter 1973 faldt byggeaktiviteten som følge af omslaget i den danske økonomi i forbindelse med oliekrisen. Nedgang i boligbyggeriet i 1980 erne og 1990 erne Andelen af boliger opført i 1980 erne er forholdsvis beskeden, nemlig 10 pct., som følge af den økonomiske lavkonjunktur. Og andelen opført i årene 1990 til 1998 er endnu mindre. I denne periode er kun 5,4 pct. af de danske boliger Statistisk Årbog
4 Byggeri og boligforhold opført. Der har dog været en svag stigning i nybyggeriet i slutningen af 1990 erne - specielt inden for parcelhusbyggeriet. Fuldførte boliger Antallet af fuldførte boliger var størst i årene fra 1964 til 1980, hvor der hvert år blev fuldført mere end boliger. I en periode på 4 år fra 1970 til 1973 var antallet af fuldførte boliger årligt over Antallet af fuldførte boliger har ikke siden været på det høje niveau og siden 1992 har antallet af nye boliger været under om året. Figur 3 Fuldførte boliger 60 Tusinde Anm.: Tallene for det fuldførte boligbyggeri i 1998 og 1999 er foreløbige 3. Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien Værditilvækst Bygge- og anlægssektorens vægt i den samlede danske økonomi kan beskrives ved hjælp af centrale tal fra Nationalregnskabet. Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi er belyst i figur 4 ved bruttoværditilvæksten i faste priser. Sektorens betydning har været markant faldende i perioden fra Andelen i erhvervenes bruttoværditilvækst toppede i 1972, hvor bygge- og anlægssektoren udgjorde 9,6 pct. Herefter er andelen faldet frem til 1983 og efter et mindre opsving i midt-80'erne er sektorens andel faldet til 4,5 pct. i Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har udviklet sig parallelt med erhvervets betydning i den samlede økonomi. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 9,4 pct. af den samlede beskæftigelse har andelen været faldende frem til I perioden frem til 1987 steg bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse, hvorefter den igen faldt til det laveste niveau i I de sidste 6 år har andelen været svagt stigende, og i 1999 udgjorde beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed 6,0 pct. af den samlede beskæftigelse. 330 Statistisk Årbog 2000
5 Byggeri og boligforhold Figur 4 Bygge- og anlægssektorens andel af de samlede erhverv Procent 9 Beskæftigelsen Bruttoværditilvækst Byggebeskæftigelsens fordeling på aktivitet Beskæftigelsen inden for byggeriet har været faldende Det er ikke kun bygge- og anlægssektorens procentvise andel af erhvervenes samlede beskæftigelse, der er faldende. Den reelle beskæftigelse blandt arbejdere og medarbejdende mestre inden for sektoren viser, at beskæftigelsen har været faldende siden Beskæftigelsen er faldet fra i 1970 til i Figur 5 Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved byggeri og anlægs- virksomhed fordelt på aktivitet Ikke på arbejde Anden virksomhed Personer Anlægsarbejde Reparation og ombygning Nybyggeri og tilbygning Anm. Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres på en bestemt dag midt i kvartalet. Nybyggeri og reparation Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved nybyggeri er i perioden 1970 til 1999 faldet fra til Beskæftigelsestallene er således i overensstemmelse med det faldende boligbyggeri. Antallet af beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved reparation og vedligeholdelse har ligget på et konstant niveau mellem og beskæftigede i hele perioden, dog med beskæftigede i Statistisk Årbog
6 Byggeri og boligforhold 5. Byggeomkostningerne Relativt flere beskæftiget med reparation og vedligeholdelse Udviklingen inden for byggeriet har medført, at nybyggeriets betydning for beskæftigelsen i sektoren har været vigende i forhold til reparation og vedligeholdelse. I 1970 arbejdede 47 pct. af de beskæftigede i sektoren ved nybyggeri, mens 23 pct. var beskæftiget med reparation. I 1999 var vægten mellem de to typer af byggeaktiviteter skiftet således, at 32 pct. var beskæftiget med nybyggeri og 38 pct. ved reparation. Anlægsarbejder Trods store anlægsarbejder i forbindelse med Storebæltsbroen og Øresundsbroen er beskæftigelsen inden for anlægsarbejde faldet med en tredjedel siden De samlede byggeomkostninger er steget Danmarks Statistik har opgjort byggeomkostningerne siden Det nuværende reguleringsindeks for boligbyggeri har basisår i 1987 og belyser udviklingen i byggeomkostningerne samlet samt fordelt på materiale- og lønomkostninger. De samlede byggeomkostninger er fra 1987 til 1999 steget med 51 pct. Materialeomkostningerne er i den samme periode steget med 50 pct. og lønomkostningerne med 56 pct. Udviklingen i materialeindekset var fra 1987 indtil 1997 større end udviklingen i lønindekset. Figur 6 Reguleringsindeks for boligbyggeri, januar 1987=100 Materialer Arbejdsløn I alt Indeks Statistisk Årbog 2000
7 Tabel 304 Bygningsbestand 2000 Antal bygninger Bygningens varmeform Bygningernes samlede areal 4 Fjernvarme Centralvarme Ovne 2 Ingen el. uoplyst varmeinstallation Bygningernes bebyggede areal m 2 Bygningsbestanden i alt Bygningernes hovedsagelige anvendelse Bygninger til beboelse i alt Parcelhuse og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Andre bygninger til beboelse Bygninger til erhverv i alt Avls- og driftsbygninger Fabrikker, værksteder o.l Bygninger til administration (herunder off.adm.), handel, lib. erhverv Andre bygninger til erhverv Øvrige bygninger i alt Bygninger til institution, undervisning, kulturelle formål mv Sommerhuse Andre bygninger til fritidsformål Amter Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. bygninger med uoplyst anvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder også elpaneler. 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. kælder, men ekskl. tagetageareal, der ikke kan udnyttes. Statistisk Årbog 2000 Byggeri og boligforhold 333
8 Tabel 305 Byggevirksomhed Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i * * * m 2 Nybyggeri i hele landet, målt i etageareal Beboelsesbygninger Bygnings art Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Øvrige bygninger Produktions- og admini- strationsbygninger mv Landbrug mv Fabrikker, værksteder mv El-, gas-, vand- & varmeværker Transport-, kommunikationsog garageanlæg Administration, handel, liberale erhverv Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt Øvrige bygninger Bygninger til kulturelle formål samt institutioner Heraf: Bygninger til undervisning og forskning Hospitaler, sygehjem mv Bygninger i øvrigt Heraf: Sommerhuse Geografisk fordeling Hele landet Ikke fordelt byggevirksomhed Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Omfatter stuehuse og parcelhuse. 334 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2000
9 Tabel 306 Boligbyggeri Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i * * * antal boliger Hele landet i alt Heraf: Til- og ombygninger Bygnings art Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Kollegier Døgninstitutioner Øvrige bygninger Bygherreforhold Private bygherrer Boligforeninger Stat og kommune Geografisk fordeling Hele landet Ikke fordelte boliger Københavns Kommune Frederiksbergs Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Omfatter stuehuse og parcelhuse. Tabel 307 Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger m 2 pr. bolig Helårsbeboelse i alt Stuehuse Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Kollegier antal boliger Fuldført boligbyggeri i alt Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Øvrige bygninger Statistisk Årbog 2000 Byggeri og boligforhold 335
10 Tabel 308 Byggeomkostningsindeks Gns Gns Gns =100 Byggeomkostningsindeks for Hovedlandevejsarbejder Motorvejsarbejder Entreprisereguleringsindeks for Jordarbejder mv Asfaltarbejder Betonkonstruktioner Jernkonstruktioner Tabel 309 Reguleringsindeks for boligbyggeri Sammenvejningsfaktorer 1. jan Gns Gns Gns januar 1987=100 Reguleringsindeks i alt Betonarbejdet/undergrund Betonelementarbejde Murerarbejde Tømrerarbejde Snedkerarbejde Malerarbejde Vvs-arbejde Blikkenslagerarbejde El-arbejde Bygningsinventar Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2000
11 Tabel 310 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed Gns Gns Antal beskæftigede i alt Arbejdere og medarbejdende mestre Funktionærer mv Tabel 311 Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre Gns Gns Arbejdere og medarbejdende mestre i alt Entreprenører mv Murermestre El-installatører Vvs-installatører Tømrermestre og bygningssnedkere Malermestre Glarmestre Offentlige virksomheder mv Statistisk Årbog 2000 Byggeri og boligforhold 337
12 Tabel 312 Befolkningens boligsituation Beboede boliger Beboere Gennemsnitligt antal beboere pr. husstand 3,01 2,69 2,47 2,19 Personer pr. bolig I alt 100,0 100,0 100, ,0 1 beboer 16,0 23,7 27,9 36,3 2 beboere 27,4 29,5 31,6 33,4 3 beboere 20,9 18,5 16,1 12,9 4 beboere 18,9 16,7 16,5 12,0 5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,4 Bolighusstande 100,0 121,8 135,6 161,5 Beboere 100,0 108,9 111,5 117,5 pct. Boligart: I alt (inkl. uoplyst) 100,0 100,0 100,0 100,0 Husstande i: Stuehuse 12,4 9,8 7,8 5,2 Parcel-, række- og kædehuse 32,6 39,7 49,9 54,4 Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,8 Andre boliger - 1,6 0,6 0,6 Udlejningsforhold: I alt 100,0 100,0 100, ,0 Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 53,4 Udlejet 55,1 53,1 44,1 46,2 Uoplyst - - 1,3 0,3 Installationsforhold: Andel af husstande med centralvarme 47,0 84,0 91,3 98,4 Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 94,1 1 Husstande og beboere i egentlige boliger. 2 Ekskl. kollegieboliger. antal Tabel 313 Boliger fordelt efter varmeinstallation 2000 Fjernvarme Centralvarme fra eget anlæg med Ovne 1 Ingen eller uoplyst Olie Natur Andet I alt varmeinstallation gas el. uoplyst I alt antal boliger Boliger i alt Stuehuse Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Andre boliger Anm. Boliger er her eksklusive fællehusholdninger og sommerhuse. 1 Inkl. elovne og elpaneler. 338 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2000
13 Tabel 314 Boliger fordelt efter art, værelser m.m Række-, kæde- og dobbelthuse Boligens art Heraf ejerlejligheder Parcelhuse Etageboliger Kollegieboliger Andre boliger Boliger i alt 1 antal boliger Boliger i alt Antal værelser: 1 værelse værelser værelser værelser værelser værelser eller flere værelser Areal: 0-39 m m m m m m m m m Opførelsesperiode: Før Ejerforhold: Privatperson, A/S mv Almennyttigt boligselskab Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed Udlejningsforhold: Udlejet Benyttet af ejer Installationsforhold: Boliger uden eget køkken Toilet, centralvarme, bad Toilet, centralvarme uden bad Toilet uden centralvarme Uden toilet og uoplyst Anm. 1. Boliger er her eksklusive fælleshusholdninger og sommerhuse. Anm. 2. Uoplyst er ikke specificeret i forspalten, bortset fra installationsforhold, men kun medregnet i Boliger i alt. 1 Inkl. uoplyst boligart. Statistisk Årbog 2000 Byggeri og boligforhold 339
14 Tabel 315 Boliger regionalt fordelt efter boligens art 2000 Boligens art Parcelhuse kæde- og Række-, dobbelt-huse Etageboliger Kollegieboliger Andre boliger Boliger i alt antal boliger Hele landet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm. Boliger er her ekskl. fælleshusholdninger og sommerhuse. Tabel 316 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art 2000 Boliger Husstande Personer Gns. antal personer pr. husstand antal I alt ,19 Med boligforhold oplyst 1 i alt ,19 Boligens art Boliger i alt ,19 Stuehuse ,79 Parcelhuse ,62 Række-, kæde- og dobbelthuse ,05 Etageboliger ,72 Kollegieboliger ,25 Andre boliger ,21 Uoplyst boligart Fælleshusholdninger ,70 Sommerhuse ,79 Uden boligforhold oplyst ,15 Anm. Oplysningerne er baseret på en samkøring af bygnings- og boligregistret (BBR) og det centrale personregister (CPR). En husstand består af personer tilmeldt samme adresse i CPR. 1 Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR, mens Uden boligforhold oplyst betyder, at den tilmeldte adresse for husstande og personer i CPR ikke findes i BBR, eller der ikke findes en boligenhed på adressen i BBR. 340 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2000
15 Tabel 317 Husstande fordelt efter boligens art 2000 Stuehuse Husstande i egentlige boliger i alt 1 Parcelhuse Boligens art Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger og andre boliger Udlejede boliger Heraf i Beboet af ejer Husstande i alt heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med 1 enlig mand i alt heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med 1 enlig kvinde i alt heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med 1 ægtepar i alt heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med 2 enlige voksne af forsk. køn i alt heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med mere end 1 familie eller med børn 18 år og derover heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Andre husstandstyper typer i alt heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Anm. Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR, mens uden boligforhold oplyst betyder, at den tilmeldte adresse for husstande og personer i CPR ikke findes i BBR, eller der ikke findes en boligenhed på adressen i BBR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 18 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre. Boliger er her eksklusive fælleshusholdninger og sommerhuse. 1 Inkl. uoplyst boligart. Statistisk Årbog 2000 Byggeri og boligforhold 341
16 Tabel 318 Vurderingsresultater Årsreguleringen pr. 1. januar 1998 Årsreguleringen pr. 1. januar 1999 Vurderinger Ejendomsværdi Grundværdi Vurderinger Ejendomsværdi Grundværdi antal mio. kr. antal mio. kr. Hele landet i alt Enfamiliehuse To- og trefamiliehuse Større boligejendomme samt forretningsejendomme med eller uden beboelse Ejerlejligheder Sommerhuse på egen jord Fabriks- og lagerejendomme Landbrugsejendomme Frugtplantage, gartneri, planteskole Særskilt vurd. skove, plantager Ubebyggede arealer Stats- og kommunale ejendomme Andre vurderinger Amter København Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm. Sammenlægning af enkeltoplysninger vil pga. afrunding ikke i alle tilfælde danne de anførte totaler. Kilde: Told- og Skattestyrelsen. 342 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2000
17 Tabel 319 Indeks for udviklingen i kontantpriser. Alm. fri handel Indeks 1995 = Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Grunde u m Landbrugsejendomme Anm. Beregningerne foretages på følgende måde: Forholdet i mellem den kontante købesum og den kontante vurdering indekseres. Ved skift i vurdering foretages kædning på 1. kvartal i vurderingsåret. Tabel 320 Prisindeks for ejendomssalg Enfamiliehuse =100 Hele landet i alt 110,9 123,5 134,4 København Kommune 113,3 130,0 148,7 Frederiksberg Kommune 107,3 124,8 150,0 Københavns Amt 110,5 125,7 140,3 Frederiksborg Amt 114,2 127,6 141,7 Roskilde Amt 112,2 127,3 139,0 Vestsjællands Amt 109,7 123,3 133,6 Storstrøms Amt 109,4 120,6 131,7 Bornholms Amt 110,2 119,4 123,6 Fyns Amt 111,6 123,8 135,9 Sønderjyllands Amt 107,9 115,9 123,5 Ribe Amt 109,8 119,1 127,0 Vejle Amt 110,6 122,9 132,8 Ringkøbing Amt 109,5 117,7 123,5 Århus Amt 112,9 125,8 135,3 Viborg Amt 107,7 118,8 124,5 Nordjyllands Amt 109,4 120,3 130,1 Statistisk Årbog 2000 Byggeri og boligforhold 343
18 Tabel 321 Ejendomssalg i alm. fri handel 1998 Antal salg I alt Gns. pris pr. ejendom kr. Købesum i pct. af ejendomsvurdering 1998 Enfamiliehuse Hele landet i alt ,2 Københavns Kommune ,3 Frederiksberg Kommune ,0 Københavns Amt ,9 Frederiksborg Amt ,7 Roskilde Amt ,4 Vestsjællands Amt ,7 Storstrøms Amt ,9 Bornholms Amt ,3 Fyns Amt ,9 Sønderjyllands Amt ,6 Ribe Amt ,7 Vejle Amt ,8 Ringkøbing Amt ,7 Århus Amt ,0 Viborg Amt ,1 Nordjyllands Amt ,4 Ejerlejligheder Hele landet i alt ,3 Københavns Kommune ,5 Frederiksberg Kommune ,0 Københavns Amt ,3 Frederiksborg Amt ,7 Roskilde Amt ,6 Vestsjællands Amt ,6 Storstrøms Amt ,9 Bornholms Amt ,7 Fyns Amt ,6 Sønderjyllands Amt ,2 Ribe Amt ,9 Vejle Amt ,7 Ringkøbing Amt ,1 Århus Amt ,0 Viborg Amt ,5 Nordjyllands Amt ,0 Andre ejendomme: Ejendomme med 2 lejligheder ,4 Ejendomme med 3 lejligheder ,3 Ejendomme med 4-8 lejligheder ,6 Ejendomme med 9 lejligheder og derover ,9 Beboelses- og forretningsejendomme ,7 Forretningsejendomme ,2 Fabriks- og lagerejendomme ,3 Landbrug ,4 Sommerhuse ,8 Grunde under m ,4 Grunde over m ,7 Anm. For grunde er gennemsnitsprisen pr. m 2, for landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha. og for andre kategorier er det prisen pr. stk. Kilde: Told- og Skattestyrelsen. 344 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2000
19 Tabel 322 Gennemsnitlig årlig husleje pr. m² efter forskellige kriterier 2000 Hele landet Uden installationsmangler Med installationsmangler I alt Hovedstadsområdet Heraf København, Frederiksberg Hele landet Øvrige kommuner Hovedstadsområdet kr. pr. m 2 Heraf København, Frederiksberg Hele landet Øvrige kommuner Hovedstadsområdet Heraf København, Frederiksberg Øvrige kommuner I alt samtlige boliger Boligens art: Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kvadratmeterinterval: Under 40 kv. m kv. m kv. m kv. m kv. m kv. m kv. m Ejerforhold: Privatperson o.l Almennyttigt boligselskab Aktie- og anpartsselskab m.m Kommuner og stat Udlejede ejerlejligheder Opførelsesperiode: Opført før år Anm. Gennemsnitstal for husleje pr. m 2 er ikke beregnet, såfremt antallet af boliger er mindre end 50. Beregningen af gennemsnitlig husleje pr. m 2 er blevet ændret siden Statistisk Årbog 2000 Byggeri og boligforhold 345
20 Tabel 323 Antal udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier 2000 Hele landet Uden installationsmangler Med installationsmangler I alt Hovedstadsområdet Heraf København, Frederiksberg Hele landet Øvrige kommuner Hovedstadsområdet Heraf København, Frederiksberg Hele landet Øvrige kommuner Hovedstadsområdet Heraf København, Frederiksberg Øvrige kommuner antal udlejede boliger (1 000) I alt udlejede boliger 998,6 379,6 205,4 619,0 115,5 62,5 57,0 53,1 1114,2 442,1 262,4 672,1 Boligens art: Parcelhuse 65,6 5,2 0,8 60,4 6,3 0,6 0,3 5,7 71,9 5,8 1,0 66,1 Række-, kæde- og dobbelthuse 184,6 35,3 2,9 149,3 3,5 0,7 0,2 2,8 188,1 36,0 3,1 152,1 Etageboliger 701,9 327,8 196,5 374,1 98,4 59,8 55,5 38,6 800,3 387,6 252,1 412,7 Kvadratmeterinterval: Under 40 kv. m. 58,9 20,9 9,4 38,0 18,2 4,9 3,8 13,3 77,1 25,8 13,3 51, kv. m. 160,9 76,9 51,2 84,0 40,5 25,0 22,9 15,5 201,4 101,9 74,1 99, kv. m. 323,9 126,4 70,0 197,5 32,8 19,9 18,7 12,9 356,7 146,3 88,7 210, kv. m. 281,1 99,1 44,7 182,0 14,9 8,3 7,5 6,6 296,0 107,4 52,2 188, kv. m. 95,2 31,9 15,4 63,3 4,9 2,5 2,3 2,4 100,0 34,4 17,7 65, kv. m. 48,4 16,6 9,4 31,9 3,1 1,5 1,4 1,6 51,5 18,1 10,8 33,4 160 kv. m. + 30,3 7,8 5,3 22,4 1,2 0,4 0,4 0,8 31,5 8,3 5,7 23,2 Ejerforhold: Privatperson o.l. 151,5 23,9 14,5 127,6 39,0 8,8 7,7 30,2 190,6 32,8 22,2 157,8 Almennyttigt boligselskab 464,7 167,7 54,3 297,0 9,5 5,2 4,2 4,3 474,2 172,9 58,5 301,3 Aktie- og anpartsselskab m.m. 163,0 70,9 48,0 92,2 24,1 13,0 12,2 11,2 187,2 83,8 60,1 103,4 Kommuner og stat 26,8 6,0 2,8 20,8 6,3 2,6 1,4 3,6 33,0 8,6 4,2 24,4 Udlejede ejerlejligheder 69,4 31,3 19,1 38,1 3,4 1,9 1,7 1,5 72,8 33,2 20,8 39,6 Opførelsesperiode: Opført før år ,1 28,4 26,7 42,7 31,2 20,0 19,4 11,3 102,3 48,3 46,1 54, ,0 32,5 29,9 51,5 35,9 20,6 19,8 15,3 120,0 53,1 49,7 66, ,0 80,0 68,7 58,0 28,0 15,3 13,8 12,7 166,0 95,3 82,5 70, ,6 34,1 21,5 38,6 9,8 4,9 3,2 4,9 82,5 39,0 24,7 43, ,9 51,8 13,8 66,1 4,7 1,2 0,6 3,5 122,6 53,0 14,1 69, ,4 25,6 6,4 37,8 1,5 0,2 0,1 1,3 64,9 25,8 6,4 39, ,0 28,7 8,2 53,3 1,5 0,1 0,0 1,4 83,5 28,8 8,3 54, ,5 36,3 9,2 57,2 0,6 0,1 0,0 0,5 94,1 36,4 9,3 57, ,1 15,3 3,8 30,9 0,3 0,1 0,0 0,2 46,4 15,4 3,8 31, ,8 13,2 6,1 47,6 0,5 0,0 0,0 0,5 61,3 13,2 6,2 48, ,1 13,0 3,6 59,1 0,9 0,1 0,1 0,8 73,0 13,0 3,7 59, ,9 13,7 4,5 50,2 0,5 0,0 0,0 0,4 64,4 13,8 4,5 50, ,0 7,0 3,1 26,0 0,1 0,0-0,1 33,1 7,0 3,1 26,1 346 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2000
Byggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse 98 pct. af Danmarks befolkning på i alt 5.368.000 personer bor pr. 1. januar 2002 i
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2003 var der 2.540.908 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Flest boliger i parcelhuse 1. januar 2006 var der 2.657.829 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på knap 24.000 i forhold
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2005 var der 2.633.886 boliger i Danmark. 40 pct. af boligerne er parcelhuse, 38 pct.
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2007 var der 2.684.002 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 26.173 i forhold til året før.
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2008 var der 2.710.297 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.910 i forhold til året før.
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest enfamiliehuse 1. januar 2011 var der 2.745.458 boliger i Danmark, hvoraf 2.474.988 er beboede. 44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger,
Læs mereBOLIGER OG BYGGERI, M.M.
BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over
Læs mereBYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor April 2004 BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x Fortsat stor byggeaktivitet. x Godt 710.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Byggevirksomheden i Århus Kommune, 2004 Antallet af fuldførte boliger i 2004 udgjorde 1.800 boliger, hvilket er et fald på 183 i forhold til
Læs mereBoliger og byggeri - A.4
Boliger og byggeri - A.4 72 Boliger og byggeri Dwellings and construction Nr. (No.) Side (Page) Boliger og byggeri (tekst) Dwellings and construction (text) 73 Boliger Dwellings A 4.1 Boligforhold 1880-2002
Læs mereBoliger og byggeri - A.4
Boliger og byggeri - A.4 70 Boliger og byggeri Dwellings and construction Nr. (No.) Side (Page) Boliger og byggeri (tekst) Dwelling conditions (text) 71 Boliger Dwellings A 4.1 Boligforhold 1880-2001 Dwelling
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen
DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 3755 95776 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereFysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger
Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket
Læs mereMaj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011
Maj 0 Med kilde i Danmarks Statistik Byggevirksomheden. kvar 0 Det samlede påbegyndte etageareal er steget med 0 pct. i første kvar i 0 i forhold til første offentlig af samme kvar sidste år. Dette skyldes
Læs mereUændret samlet påbegyndt byggeri
Byggevirksomheden. kvt. 03 Erhvervslivets sektorer NR. 8 7. maj 03 Uændret samlet påbegyndt byggeri Det påbegyndte samlede etageareal er i første kvartal 03 uændret forrige kvartal, når der korrigeres
Læs mereBYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1998
Nr. 3.02 Sept. 1998 BYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1998 x Godt 256.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1. juli 1998. Det er en tilbagegang på godt 24.000 m 2 eller 9 pct.
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg
DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 770 20399 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereBYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1997
Nr. 3.02 August 1997 BYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1997 x Knap 281.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1. juli 1997. Det er en fremgang på godt 57.000 m 2 eller 26 pct.
Læs mereMed kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:
Maj 2009 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2009 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 17 pct. i første kvartal 2009 i
Læs mereKonjunkturoversigt for byggeriet
København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og
Læs mereStigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs mereByggevirksomheden. Industri og Byggeri Erik Nielsen, tlf , e-post: Byggeri og boligforhold 187. Formål. Indhold.
Byggeri og boligforhold 187 Byggevirksomheden Formål Statistikken over byggevirksomheden er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet. Formålet og den primære anvendelse af statistikken
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereMed kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:
Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereDe ældres boligforhold 2017
ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereBoliger og byggeri. Dwellings and construction
53 Boliger og byggeri Dwellings and construction Boliger Tabellerne belyser antal boliger fordelt på type, størrelse og opførelsesperiode, beboere og husstande i boligerne og boligernes samlede etageareal.
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene
Læs mereDe ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereMILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:
# A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV
Læs mereOversigt over bygningsmasse
N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.
Læs mereBoligbyggeriet er i fremgang
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet
Læs mereKonjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011
Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet
Læs mereBeskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.
Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er
Læs mereFortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN
14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som
Læs mereByggeaktiviteten i juli-september 1997
Nr. 4. 4. marts 1998 INDHOLD... Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Byggeaktiviteten juli-september 1997... 1 Peter Krygell... 33 66 28 17 Byggeaktiviteten i juli-september 1997 I juli-september
Læs mereFortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 9 Januar 1. Kvartal 2009 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 9 Januar 1. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Det seneste kvartal er ledigheden for kontorlokaler fortsat steget. Således er ledigheden på
Læs mereDe tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste
Læs mereSvagt stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 5 Januar 1. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 5 Januar 1. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Svagt stigende ledighed Gennem det seneste år har ledigheden på kontorlokaler været svagt stigende. Således er ledigheden
Læs mereBoligudviklingen de seneste 10 år
de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereNYT. Lidt dyrere at bygge bolig FRA DANMARKS STATISTIK. Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2011
NYT FRA DANMARKS STATISTIK boliger 1. kvt. 2011 Byggeri og boligforhold Nr. 294 24. juni 2011 Lidt dyrere at bygge bolig Det er blevet lidt dyrere at bygge boliger trods faldende omkostninger til håndværkere.
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereNordvestsjælland som forstad
Nordvestsjælland som forstad Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk Kommune Nordvestsjælland som forstad Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk Kommune Bykatalog - Nordvestsjælland - Ny Holbæk Kommune - Holbæk Kommune
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996
Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereOplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Om den enkelte grund. Grundens vandforsyningsforhold registreres medmindre
Bilag 1 Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Om den enkelte grund. Afløbsforhold Vandforsyning Grundens afløbsforhold registreres medmindre afløbsforholdene for de bygninger,
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereLedigheden er uforandret. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 4 Oktober 4. Kvartal 2007 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 4 Oktober 4. Kvartal 27 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Ledigheden er uforandret Gennem det seneste år er ledigheden for kontorlokaler i hovedstadsområdet næsten uændret.
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereLegalt provokerede aborter 1996
Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
BEK nr 74 af 22/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2841650 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereStabile forhold i ledigheden på erhvervslokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 2 Juli 2. Kvartal 27 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Stabile forhold i ledigheden på erhvervslokaler Ledigheden for kontorlokaler er siden sidste kvartal stort set uforandret
Læs mereKortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968
Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B Transmissionsledning Bilag C Berørte ejendomme (adresseliste) Holmstrupvej 1 Holmstrupvej 10 Holmstrupvej 11 Holmstrupvej 12 Holmstrupvej 13 Holmstrupvej
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER,
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs merePriser 5. oktober 2017
Priser 5. oktober 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 9 4.1
Læs merePriser 14. marts 2018
Priser 14. marts 2018 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor
Læs mereFremskrivning af den danske boligefterspørgsel
Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel
Læs mereArbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127
Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken
Læs mereOmkostningerne til boligbyggeri er steget. Byggeomkostningsindeks for boliger
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 329 25. juni 2012 boliger 1. kvt. 2012 Byggeri og boligforhold Omkostningerne til boligbyggeri er steget De samlede omkostninger ved nybyggeri af boliger steg med 0,7 pct.
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs merePriser 21. marts 2019
Priser 21. marts 2019 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereKonjunkturoversigt for byggeriet, september 2011
Konjunkturoversigt for byggeriet, september 2011 Energieffektivitet og renovering i EU Hen over sommeren sendte Energistyrelsen et forslag fra EU Kommissionen i høring. Forslaget omhandler energieffektivisering
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereStrukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version
Strukturkommissionen Totalrapport 1 Er du Kvinde 639 72% Mand 245 28% Total 884 100% Base 884 2 Hvilken faglig organisation er du medlem af? Dansk Socialrådgiverforening 73 8% Dansk Sygeplejeråd 205 23%
Læs mereVaredeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri
Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri
Læs mere